THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

/ / v ^-d r * ^ > ^ I • ^ i - V M . / ^ •+. ' V * * ^ tV > V^ A> . *

\\

* ^ ^ \ J * ~ ,

lif -

» ' 4* ^ *•>"

t " • > »• * , y v ^ .

i

^ Os '**, J

j 4 ' / • - f v * ^ / x / J V

- v " * r s ' > \ ' * * ^ - v 7 ' ^ y

p - ' - " * " • ' i ^v , , ^ , . > ^r * ) - ' V > "

\

* V y '- .

/ < v v

V f j c ^ v ^ j V /

• - # '.-

1 »* ^ \ i «L ^JL, -i

-4- -) ' +f f - V : i . , ' ^A ' ? S:K ^ _V. f\ * ,V

ll ^V ^V l - -V - ' ^/ ^ ' N, r-W - ^S ~Vtf< ' i . / f i V ' £ * ; ^ \ ^ V ^ •' ^ * c} TV » y

' r J S * r - * x • V t ^ ^ L 7\ V r ,*. > «* -.

' * ' Z^ ' "*> ^ ^ ^ r v - f c - f - - i ' > r t •* i . - * ' ' X^> **

- r w - ' ^ . . A , ^ W . / ; , N j / ' j - ' T - * W

1 v • < „ * V i >> r * l - • • * - r , v a

X

^ *V-« " r^V» -^>, - * i«, »• . ^* < -r i ;"*' V ^

> ^ * s . ^{v -}< r s J ~ V ^ \ *i v ' 1 - - / vXr^

v-' ^-'rt cA.*i^4cK.„&c «3t

V "H '»/ T

-i V u j t

X , ^ , - L V - ' >

V" " -.v- • v ^A- f

/ ' ^ J

L, 1 ~-T ^ , J f " •* fT^

r » J v * • -

V . ^ V k ' L

r -er'.

-/: ^

-^•y * -fr^T^"i^' ^v J

^ w • *

* > v

v i v , . W

>- ^r •<', (

X^'a * i j>-«? ^ N v ^

> x

> i>

*- v v

^ V .

I y v

V • • - ^{v >}

h ^ V

' > . Å.

, D T - ^ ^ r \ \

W.'Aih% » V ^t ^ 4>v4

^ ^r ^ ''- ^ ' rv ^ ^ >JV.V T v r> \. ^ >* i . ^A >-o%

^ /

•? ^ - ^ A - V - T v >ct-»"' >>?/>; ^ / ' > -

; . " — . i1- / • • > * % \ ?> • ~ n 'K r * > ^ - f . •

•" ^r f" ~i' fW « " * ' • r - . ^ . V ' " ' • - " '

» , V , * / ' ^ , * ! > * _ , K * . . ' • *• - ^ ^{> s} j * > r -^M

^ L

.V^:> >-^c^r ^ •

* ^

> V " * ' j4* < - H . f r ' f y ^

> , • \ ^ . « . ' - / p . v v - ; . v * v x • > t r ^ ^

* i • " > r * •» 4 • " • • > / * - v" ^ V •

j» ^ "' ^v ^ *<* r *>-->4^ ^-v> V*

„ 7vV> ;W - ' > - V " - W % ^ ^ n { 7 r

'* .<+ . " • • ' ; r , ' ;

° ' V ; 3 J C ⁽

«

"* !* ^r ' -N ^ ^A ^ •'• H ni » ^? "C V

y v ' ; i : , / ; r , ^ v , ^ > v >-

r* l . ; . * • . " « . . * * « . L ' ^lf -Q «Ji. • - j ' > ~ k C / S - - ^ \ ¹ < v ' "

• » • X v / ^{, v} ^ ' ^ ^v > . . ' " ^; Y V " f - ^% / < • • • -

' — - w > V * . A - • . ' ^ J V ^ ¹

^ ^ ^ V • a ' . 1 ^ : 4 . v t K > ^ " >

Y ^ V > +• * y . \ * + ^w A ^ T " ^ / i , ^{4 r}

VERDENSKRIGEN 1914-18

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019371930

o Y l y

DET INTERNATIONALE SAMKVEM

O G

SKIBSFARTEN

E F T E R K R I G E N

F O R E D R A G H O L D T I S T O C K H O L M , C H R I S T I A N I A O G K Ø B E N H A V N

AF

J. F. MYHRE

D I R E K T Ø R F O R

T H E B A L T I C A N D W H I T E S E A C O N F E R E N C E .

Indledning.

fcjftersom Krigen nærmer sig sin Afslutning træder Spørgsmaalet om Forholdene efter denne i stigende Grad i Forgrunden, særlig hvorledes Forholdet mellem Nationerne vil stille sig. Det maa indrømmes, at destomere man fordyber sig i dette Emne, destomere indviklet bliver det. Herom vidner den Flom af Literatur, som allerede nu foreligger fra de forskellige Lande, hvori de politiske, økonomiske og sociale Spørgsmaal behandles. Heri afspejles ikke alene de krigsførendes og neutrales Synspunkter, men ogsaa deres Ønsker, der tilsammen danner et meget broget Billede. Det hele er et Problem, som ikke kan løses ved almindelige Beregninger.

Det er rimeligt. Thi Krigen selv har været saa rig paa Overraskelser, at den ogsaa sikkert vil afføde nye Overraskelser, naar Freden kommer. Selvfølgelig vil en stor Del afhænge af paa hvilken Maade Krigen slutter. Trods dette er der alligevel sket saameget, der giver os et Slags Grundlag til at anstille Betragtninger over en Del af de Muligheder, som vil indtræffe. Ikke politiske, thi de ligger udenfor dette Foredrags Ramme. Her skal blot oprulles et Billede af de Muligheder, som den nuværende Krig kan skabe, i social og økonomisk Henseende, og da særlig med Henblik paa det internationale Samkvem. En Ting, som er sikker, og som straks bør slaas fast, er, at vi staar foran en Verdensomvæltning, som vil gribe ind i alle de Forhold, der exi- sterede før Krigen, og som vil indvarsle en ny Tid for Menneskeheden. Naar man blot betænker, at i denne Verdenskrig er indviklet ca. 890 Millioner Mennesker, eller over Halvparten af vor Klodes Indvaanere. Og videre, at Rustningsomkostningerne for de europæiske Lande allerede i 1910 ansloges til ca. 9 Milliarder Kroner, og hvilke senere er blevet forøget med ca. 20 % pr. Aar.

For Halvparten af disse Omkostninger vilde al Nød i Europa være ude af Verden, medens samtidig Samfundet vilde være naaet 100 Aar fremad i Udvikling. Naar man ved dette, vil man tørst kunne danne sig et Begreb om de materielle og aandelige Værdier, der staar paa Spil. Det er en Gang blevet sagt, at Menneskene omsider vil naa til en saadan Grad af Fuld­

kommenhed i Opfindsomhed, at de gensidig vil ødelægge hinanden. Man skulde næsten tro, at dette Tidspunkt nu er naaet i alt Fald at dømme efter den Lidenskab og det Raseri hvormed den nuværende Krig føres. Men under alt dette stiger Fredsrøsterne op med uimodstaaelig Kraft.

Kravet om at gøre en Ende paa denne selvmorderiske Katastrofe vokser fra Dag til Dag.

Og det stærkeste Krav er vel det, som springer ud fra den Sandhed, at alle Kulturfolk paa Jorden trænger til hinanden, er afhængige af hverandre. Det er tilslut den praktiske Fornuft, som maa sejre. Naar vi er kommen saa langt, naar Nationalismen eller Chauvinismen har veget Plads for den menneskelige og naturlige Lov, at alle Mennesker, uanset Nationalitet og Religion, er ligeberettiget til at nyde godt af vor Jords Goder, da vil denne Krig, trods alle sine

h n l u w

Rædslei, have befordret en god ling, den nemlig a l nedrive de Fordomme, som hidtil har. slaaet som en uoverstigelig Mur mellem Nationerne. Man maa slille sig op paa Højderne og skue over de store Vidder, hvor Nationernes Fremtid ligger.

Det er disse Fordomme, bygget paa Uvidenhed og Mangel paa Forstaaelse af andre Folkeslags nationale Liv og Tænkesæt, som er en af de væsentligste Aarsager til denne grufulde Krig. Men en ny Tid forestaar. Trods alt det Had, som Krigen h a r fremkaldt, og trods Raabet om Kiig eflei Kiigen, vil sikkert Iolkene i de forskellige Lande efterhaanden komme fil Er­

kendelse al det haabløst vanvittige i at øve det Ødelæggelsesværk som en Krig medfører.

Sociale Forhold.

Og naai nu dette Ødelæggelsesværk er forbi, og vi skal tage fat paa Genoprejsningen,

\il \ i skid ligeo\eifoi den stoie Omvæltning. I første Række vil Krigen sætte varige Spor i de sociale Forhold. Refleksvirkningen vil ogsaa spores hos os i de neutrale Lande. For blot af nævne Livet i Skyttegravene, hvor Millioner af Mennesker af de forskelligste Rangklasser nu i snart 3 Aar h a r delt Lidelser og Strabadser sammen. Det er jo de fælles Lidelser, som skaber Kærlighed til Næsten. Her h a r Grever, Hertuger og Millionærer været kastet hulter til bulter med Proletariatets mest beskedne Repræsentanter. Det er da ogsaa rimeligt, at del daglige Samliv har nivelleret Rangsforskellen og vil medføre store Virkninger, naar de kæmpende alter skal drage hjem og indtræde i deres gamle Stillinger. Den gamle, dybe Kløft mellem høj og lav vil efterhaanden blive udjævnet. Dette gælder altsaa Samkvemmet efter Krigen nationalt set.

Men hvad skal man sige om Virkningerne af Livet i Fangelejrene. Disse vil visselig blive endnu mere indgribende, men paa en anden Maade. Thi medens Livet i Skyttegravene har Betydning hovedsagelig for vedkommende Landes indre Forhold, vil Virkningerne af Livet i Fangelejrene føles i det internationale Samkvem efter Krigen. Naar man blot betænker, al der i Tyskland findes over 150 Fangelejre, og at ingen europæisk Hovedstad har saa mange Folkeslag at opvise, som der findes i nogle af disse Fangelejre, der er en hel Verden for sig. Her er nemlig repræ­

senteret en Mangfoldighed af Jordens forskellige Nationer, Racer, Hudfarver, Religioner, og Kulturtrin. Her findes Englændere, Irlændere, Franskmænd, Russere, Tunguser, Kanadier, Negre, ratarer, Litauer, Polakker, Ruthenere, Rumænere, Marokkanere, Australiere, Arabere, o. s. v. Sam­

livet mellem alle disse forskelligartede Krigsfanger vil selvfølgelig ogsaa have sin store Indflydelse.

Disse Mennesker vil i deres lange Fangenskab have udvekslet Meninger og Livsanskuelser, vil have set andre Skikke, andre Arbejdsmetoder, og i mange Tilfælde vil der være knyttet Venskabs- baand. Alle disse Faktorer vil sætte Spor i det internationale Samkvem. Det, som før var f o r d o m eller Uvidenhed, vil nu blive afløst af Viden og Forstaaelse, ja maaske Sympathi. Naar man blot tænker paa de mange Hundrede Tusinde af russiske Fanger, som aldrig før kom udenfor deres egen Kommune o.g nu kommer hjem beriget med Lærdom og Erfaring. Hvilken udvidet Horizont disse Mennesker vil tage med sig hjem. E r ikke dette alene af stor Betydning lor Nationernes Fremtid. Det vil sikkerligt i høj Grad bidrage til a t nedrive Fordommens Mure.

Kvindebevægelsen.

Og hvad skal vi sige om den store Kvindebevægelse, som h a r fundet sit Udslag i Kvindernes Arbejde i Fabrikerne og andre Virksomheder, hvor Mændene før var den ledende Kraft. Medens Manden drager i Felten, tager Kvinden fat paa det hjemlige Arbejde, det være sig I ilvirkning af Krigsmateriel, Dyrkning af Jorden, eller hvadsomhelst h u n kan erstatte Mandens Arbejde med. Nu har Kvinden erobret en Plads, som hun vil hævde med Styrke, naar en Gang Freden kommer.

Atter en Omvæltning i de sociale Forhold.

Statssocialisme.

Dernæst kommer vi til Statssocialismen, som har grebet saa mægtigt ind under den nu- Nærende Krig. \ i h a r set, hvorledes Staten har skredet ind paa nær sagt alle Omraader, livor-

\ed de kommercielle Erhverv er blevet tvunget ind under dens Kontrol. Hvorvidt del private

Initiativ vil blive lammet som Følge heraf, naar Freden kommer, er endnu et uløst Spørgsmaal, men det tør vel forudses, at vi staar overfor en Omgruppering af de offentlige og private Inter­

esser, naar normale Forhold atter indtræder.

Internationale Foreninger.

Naar vi 1111 ser paa del internationale Samkvem efter Krigen i sin store Helhed, kan det være af Interesse at omtale de utallige internationale Foreninger og Sammenslutninger, som existerede før Krigen. Det er kanske ikke almindeligt bekendt, at der allerede i 1911 fandtes alene paa det videnskabelige, literære og Kunstens Omraade mellem 600 og 700 saadanne For­

eninger. Der var vel næppe den Gren, som ikke her var repræsenteret, bl. a. Matematik, Mekanik, Fysik, Chemi, Meteorologi, Mineralogi, Geologi, Botanik, Zoologi, Physiologi, Sprog, Historie, Philosophie etc. I denne Forbindelse bør ogsaa nævnes Verdenspostforeningen som en uund­

værlig international Institution. I en Bog, udkommet i Haag, beskrives alle disse Foreningers Virksomhed og Formaal, og for at pointere deres internationale Karakter skriver Forfatteren bl. a. meget træffende i sin Fortale: »Der er ingen tysk Chemi, ej heller russisk, ej heller Chinesisk, der er blot en Chemi, hvis beviste Love er sande for alle Lande«. Forfatteren udvikler videre, hvorledes de videnskabelige Studier vilde blive sterile, hvis de blot indskrænkedes til et vist Lands Omraade. Der maa internationalt Samarbejde til for at de skal blive frugtbringende.

Foruden disse videnskabelige Foreninger var der hele Verden over knyttet internationale Baand i Form af kommercielle og praktiske Sammenslutninger med de mest forskelligartede Formaal.

Blot for at nævne vor Forening The Baltic and White Sea Conference, en Sammenslutning af Skibsredere, repræsenterende 11 europæiske Lande. Trods Krigen existerer vor Forening endnu, omend naturligvis vor Virksomhed er lammet, saalænge Krigen varer. En anden international Forening, som bør nævnes, er The International Lam Association, hvis Formaal er at formulere ensartede Love paa det maritime Omraade. Den arbejder forsaavidt i samme Øjemed som The Baltic and White Sea Conference, som den sidstnævnte Forening arbejder paa at indføre ens­

artede Certepartibetingelser for de forskellige Lande. Af personlig Erfaring ved jeg, at disse to Foreninger alene har været et mægtigt Bindeled mellem Nationerne. Det saa vi bedst paa deres sidste Møder før Krigen henholdsvis i Kjøbenhavn, Maj 1913, og i London, Maj 1914, hvor de forskellige Nationers Repræsentanter fraterniserte med hinanden paa en Maade som 0111 den evige Fred var sikret.

Og vil man 1111 paastaa, at denne Krig med et Slag har klippet de Baand over, som knyttede alle disse internationale Foreninger og Sammenslutninger til hinanden. Nej, det er umuligt. Krigen kan for en Tid løsne disse Baand, men de fælles Interesser vil under Kultur­

udviklingens logiske Tvang uvægerligt drive Nationerne sammen igen til Løsning af fælles Op­

gaver. I gamle Dage, da Kommunikationsmidlerne var saa primitive, kunde en Isolering af de forskellige Nationer delvis iværksættes. Men de Forsøg, der 1111 gøres paa at afsondre Nationerne fra hinanden efter Krigen, vil ikke staa for Trykket, naar den store Samfærdselsbølge atter vælter ind over Landene. Som en tysk Forfatter skriver: »De internationale Forbindelser kan for en Tid afbrydes, men de vil atter leve op igen, ligesom Jorden om Foraaret, naar Sneen smelter og Vinterstormene er forbi«. Og selv om det nu i Krigens Hede ser haabløst ud, kan Historien opvise utallige Beviser paa, at hvad der var umuligt igaar, kan blive muligt og til Virkelighed idag. Man maa ikke glemme, at denne Krig, trods alle sine Rædsler, har sal Menneskenes Op- findsomhedsevne paa en hidtil uhørt Prøve paa de forskellige Omraader. Naar Resultatet af alle disse

nye Opfindelser, og de under Krigen gjorte Erfaringer, skal nyttiggøres i Fredens Tjeneste, vil dette sikkerligt skabe et rigt Felt for internationalt Samarbejde.

Handelssamkvem.

Naar vi 1111 vender os til det internationale Handelssamkvem efter Krigen, er der, som bekendt, meget divergerende Meninger selv i de krigsførende Lande indbyrdes. Spørgsmaalet kan sammenfattes i Protektionisme contra Frihandel. Der er vistnok for Øjeblikket en stærk Bevægelse i Gang i de krigsførende Lande, som gaar ud paa, saa vidt muligt, at emaneipere sig i Fremtiden fra de fjendtlige Lande. I denne Forbindelse vil man erindre de Allieredes økonomiske Confe­

rence i August 191(3 i Paris, og hvis Formaal var at tage beskyttende og tildels aggressive For­

holdsregler i kommerciel Henseende ligeoverfor Centralmagterne efter Krigen. Man har saaledes allerede i England begyndt paa at fremstille en hel Del Varer for hvis Produktion man tidligere var henvist til Udlandet. Det samme gælder ogsaa de andre krigsførende Lande, og særlig Tyskland, som jo h a r opfundet de utroligste Midler til at erstatte de manglende Livs- og andre Fornødenheder. Men naar de normale Tilstande atter indtræder, vil det jo vise sig, hvor langt disse preventive eller beskyttende Forholdsregler kan føres ud i Praksis.

Allerede nu hæver der sig kraftige Røster fra fremragende Mænd i de krigsførende Lande mod »Ny Protektionisme« eller en Handelskrig efter Krigen. I Frankrig har den højt ansete Statsøkonom og forhenværende Minister Yves Guyot i en nylig udgivet Bog nedlagt en kraftig Protest mod den foreslaaede Handels-Boycott, idet han mener, at den vil føre til en Begunstigelse af Amerikas Handel med Tyskland paa Bekostning af de allierede Lande. Des­

uden befrygter han, at det kan lede til Forviklinger mellem de Allierede. Han tilraader derfor, at Frankrig maa træde i Englands Fodspor som Frihandels Land.

I Italien er der ogsaa en Bevægelse, der gaar i samme Retning. Saaledes blev der i Oklobei iijoi holdt et stort Frihandels Møde i Milano, ledet af fremragende italienske Stats- økonomer, og hvor Resolutioner mod Protektionisme blev vedtaget.

I Rusland h a r ligeledes indflydelsesrige Mænd taget Afstand fra en Handelskrig.

I England, hvor Lobden og Bright indførte Frihandelssystemet, som har sat saa mægtige Spor i Englands Handel, er der siden Krigen opstaaet en voldsom Bevægelse til Gunst for Pro­

tektionismen, og en al dens ivrigste Forkæmpere er den australske Premierminister Mr. Hughes, en betydelig Personlighed, som for en Tid siden foretog et sandt Korstog til England i denne Anledning. Men paa den anden Side er der ogsaa en stærk Uvilje mod at bryde med det gamle I-lihandelssystem. En engelsk Forfatter, Mr. Hobson, h a r i en nylig udgiven Bog »The new 1 lotectionism«, som h a r vakt Opsigt, gaaet skarpt irelte mod den nj^e Bevægelse og stempler den som upraktisk og ufornuftig og forsøger at paavise, hvorledes England blot vil opnaa at skade sig selv. Mr. Hobson mener, at alle Nationer skal have fri Adgang til at benytte alle Handelsveje.

En anden fremragende engelsk Forfatter, Professor Ramsay Muir, som nylig har udgivet en Bog »Nationalism and Internationalisme, udtaler, at Englands Lære om Frihandel er baseret paa det Princip, at Indblanding og Regulering fra Statens Side hindrer mere end den hjælper Udvikling af Handel, og at England h a r handlet efter dette Princip.

Som man kunde \ente, er der fra tysk Side fremkommet en hel Literatur om dette Spøigsmaal. Et al de mest kraftige Indlæg er fra Professor Brentano (ved Universitetet i Munchen) i et foredrag han holdt i Zurich, og hvis Titel er »Uber den Wahnsinn der Handelsfeindselig- keit«. Det fremgaar jo med al Tydelighed allerede af denne Overskrift i hvilken Retning Fore­

draget gaar. Det slutter ogsaa med disse Ord: »Der gives blot et Ord herfor (for en Handels- krig), det hedder Vanvid«. En anden tysk Forfatter, Medlem af Rigsdagen, Georg Gotheim, udvikler i en Bog »Deutschlands Handel nacli dem Kriege«, hvorledes de Allierede er nødt til at gaa til lyskland for sit Varebehov. Saaledes paaviser han, at mindst 4 0 % af Ruslands Udførsel (Korn, Foderstoffer, Lin, Hamp etc.) alene gaar til Tyskland, medens fra Halvdelen op til 5 tilsammen gaar til Centralmagterne. Herr Gotheim paastaar, at uden det tyske Afsætnings­

marked, kan Rusland ikke klare sig. Paa den anden Side trænger Rusland ikke mindre til de lyske Industiiaitikler, som efter en russisk Statsøkonoms eget Udsagn ikke kan erstattes af de engelske og franske Artikler. Det samme gælder Italien, der ligesaalidt som Rusland kan und­

være de tyske Varer, og modsat er Tyskland Italiens største Forbruger af Hamp, Grøntsager, Blomster, Sydfrugter etc. Medens Frankrig, hævder Herr Gotheim, ikke er Italiens Kunde, men dette Lands Konkurrent. Og hvad Frankrig angaar, kan dette Land ikke undvære de tyske Kul, Koks, Kalisalt, Jern, Chemikalier etc. Disse Udtalelser af den tyske Forfatter falder for- saa\idt sammen med den tør omtalte franske Statsøkonoms Yves Guyot's Betragtninger, hvori han polemiserer mod at ville forbyde Rusland at sælge Hvede og Byg til Tyskland og at ville forhindre Frankrig i at købe tyske Kul og Koks fra Rhinprovinserne. Tilslut peger den tyske Forlatter paa de neutrale Landes Stilling under en saadan Handelskrig. Den vil ikke kunne gennemføres uden deres Hjælp. Desuden h a r Erfaring vist, at alle saadanne store Finanstruster leder til overdrevne Priser og videre til Overproduktion, som tilslut ender med Tab for Vare­

ejerne. Og det hele vil resultere i Repressalier fra Modparten og føre til nye krigeriske Sammenstød.

I det hele laget synes der a l være en stærk Opinion i de forskellige Lande for den An­

skuelse, at medens Frihandelen befordrer den almindelige Arbejdsfordeling, vil en Handelskrig være til Skade for de Lande, som indfører den, og til Gunst for de store oversøiske Lande som Amerika og Japan.

Ud fra disse Betragtninger maa man altsaa have Lov til at slutte, at det internationale Samkvem paa Handelens Omraade vil regulere sig selv efter Krigen. Selvfølgelig vil der linde store Forskyvninger Sled som I'ølge af de nye Erhvervskilder, der er taget i Brug siden Krigen, og som fortrinsvis vil blive udnyttet til gensidig Fordel mellem de to Magtgrupper. Og under alt dette er der foretaget et mægtigt Organisationsarbejde, hvis Formaal er at gøre Handel og Industri fuldt rustet til at optage Konkurrencen paa Verdenshandelens Omraade. Men dette kan ikke standse den internationale Udveksling af Varer. Kampen for Handelssupi ematiet vil tilslut afgøres, ikke ved Hjælp af Vaaben, men ved Hjælp af de konkurrerende Nationers Dygtighed.

Skibsfart.

Den ikke mindst interessante Del af Spørgsmaalet om det internationale Samkvem efter Krigen ligger vistnok paa Skibsfartens Omraade. Allerede den Kendsgerning, at det er Skibs­

farten, som skal befordre Verdenshandelen, og at den frie Handel paa alle Have er en uom­

stødelig Naturlov, gør, at Oceanerne binder Nationerne sammen til fælles Arbejde. De Omvælt­

ninger, som her har fundet Sted siden Krigen, kan næsten betegnes som en hel Tidsalder. Blot for at nævne Forskellen mellem Fragterne og Skibsværdierne før Krigen og nu. Et Exempel.

For Kul fra Ostkysten til Danmark betaltes lige før Krigen 4/- å 5/- pr. Ton. Nu er den op i 65—70 Ivr. pr. Ton. Et Skib paa 3000 Tons, 10—15 Aar gammelt, kostede før Krigen ca. 70 Kr.

pr. Ton. Nu er dets Værdi oppe i 700—800 Kr. pr. Ton, altsaa del tidobbelte. Selv i vor vil­

deste Fantasi havde vi ikke drømt om saadanne Prisstigninger. Det høres som et rent Æventyr.

Som et Kuriosum kan det være interessant i denne Forbindelse at nævne, at for 10 Aar siden var Fragterne saa lave, at Skibsrederne i Østersøfarten i vor Forening satte op en Tarif for Minimumsfragter, under hvilke de ikke maatte sejle. Og nu er Fragterne saa høje, at der er indført Maximalrater for visse Farter! Der er vendt op og ned paa Forholdet!

Dette kan man ogsaa sige om Skibsfarten i det hele taget. Den er kommet ind i et helt nyt Spor, og den peger særlig i Retning af en stigende Tendens til regelmæssige Linier.

Trampskibene viger Pladsen efterhaanden for de nye Ruteforetagender. Der er opstaaet en Utallighed af nye Rederier, nye Sammenslutninger, nye Linier, kort sagt, den hele Skibsfart er fuldstændig omkalfatret. En af de mest bemærkelsesværdige Faktorer i denne Omvæltning er den Række af Sammenslutninger, som er foretaget mellem mægtige Rederier i England og Tysk­

land. Særlig i sidstnævnte Land har der i den senere Tid foregaaet Nydannelser og Sammen­

slutninger af Skibsselskaber, Industri og Værftsforetagender, hvis Formaal er at sammensvejse Handel, Skibsfart, Jern og Kulproduktioner til større økonomiske Foretagender. Dette er vel værd at lægge Mærke til for de neutrale Lande med den kommende Konkurrence paa Havet for Øje. Fremtiden vil tilhøre de store kapitalstærke Foretagender.

Spørger man nu, hvorledes Forholdene vil stille sig efter Krigen, er der mange Svar paa dette Spørgsmaal, og da især paa Grund af de mange nye Muligheder, som er skabt baade for Handel og Skibsfart. Lad os først se lidt paa Verdenstlaadens Størrelse. Ifølge Lloyds Book for 1914/15 var den da anslaaet til ca. 44 Millioner Tons. De samlede Krigstab androg ved Aarsskiftet ca. 4 Millioner Tons, eller omtrent 11 % af den hele Verdenstonnage. Værdien af den tabte Tonnage ansættes til vel 11 /2 Milliard Kroner. Saa det er jo ikke Smaating. Ifølge en engelsk Statistik er der siden Krigens Udbrud unddraget Fragtmarkedet ca. IIV2 Million Tons dels beslaglagte, dels til Troppetransporter rekvirerede Skibe; heraf ca. 4 Millioner Tons til sidst­

nævnte Øjemed. Efter denne Beregning skulde altsaa den disponible Verdenstonnage for Øje­

blikket være reduceret til ca. 281 2 Million Tons, eller med omtrent 3 5 % , altsaa lidt over en I rediepart. Det høres nu næsten som en Parodi at minde om et af de mange I'orslag, der blev gjort lor nogle Aar siden for at afhjælpe den daværende Overflod paa Tonnage. Forslaget gik

ud paa, at de gamle Skibe skulde brækkes op som gammelt Jern. Dette er nu altsammen be­

sørget paa en anden Maade.

Naturligvis vil den tabte Tonnage efterhaanden blive erstattet ved Nybygninger. Det er tor Øjeblikket ikke godt at laa en Oversigt over Tilgangen, men sikkert er det, at der bygges med feberagtig Aktivitet i Amerika, Japan, Spanien, Holland og tiere andre Lande. Bare i Amerika er der bygget ifjor vel V* Million Tons, og der staar nu et Antal Skibe paa Stabelen, repi æsentei ende 1.500.000 Ions. Siden Krigens Udbrud er Verdensskibsbyggeriet i Amerika steget fra 8 til 14%, i J a p a n fra 2 til 4 % , og i Holland fra 3% siden 1912 til 9% i 1915. I England er naturligvis Skibsbygningen for Handelsflaaden bleven hæmmet under Krigen, men der er alligevel Tegn paa fornyet Aktivitet. Saaledes beretter nylig det engelske Fagblad »Fairplay«, at en Skibsbygger har erklæret sig i Stand til at bygge 12 å 13 8—900 Tons Dampskibe om Aa'ret, og en anden, at han kan frembringe en stor Lastebaad af sin specielle Type paa 14 Dage medens en tredie paastaar, at han kan levere fuldfærdige Maskiner til en 7500 Tons Damper paa en Uge.

Disse Momenter kan være af Interesse, thi de viser Menneskenes ejendommelige Evne lil a l e i slutte tabte Værdier. f r a lyskland og de andre Lande foreligger der ikke saadanne Op­

gaver, men der kan vel næppe være Tvivl om, at der ogsaa i disse Lande arbejdes med Iver paa samme Omraade. Navnlig i Tyskland er der bygget Værfter for Standardbygning af Skibe.

Efter det her anførte, skulde man vel gaa ud fra, at naar all er trukket fra og lagt til, vil Handelsflaaden efter Krigen staa nogenlunde paa Højde med Behovet. Et Plus vil den i alle f a l d have. De fleste af de gamle Skibe er ude af Verden og har givet Plads formoderne Far- tøjer, som i høj Grad vil bidrage til Lettelse af Verdenstransporten.

Naar nu 1-reden kommer, vil selvfølgelig de store Krigsforsikringspræmier og andre med Krigen forbundne Udgifter bortfalde, og saaledes eventuelt bringe Fragterne til at synke. Men paa den anden Side vil der vistnok blive et saa stort Behov for Tonnage, dels paa Grund af de enorme 1 illørsler, som de krigsførende Lande trænger til, og dels paa Grund af de store I roppetransporter. Der er derfor en overvejende Sandsynlighed for, at Fragterne, om de ikke vil holde sig paa det nuværende Niveau, dog vil fortsætte med en Højkonjunktur en længere Tid udover.

En at de mest indgribende Forandringer paa Skibsfartens Omraade vil man møde i de mange nye Dampskibslinier, særlig i oversøisk Fart. Som rimeligt er, har de neutrale Lande, og da særlig de skandinaviske, benyttet Lejligheden til at udvide sine Forbindelser paa de Far­

vand, hvor Krigen har hindret Trafiken for de tidligere Ruteselskaber. Naar man for Exempel lagei Norge, h \ i s Handelsflaade tidligere hovedsagelig blev anvendt i Trampfart. Efter Krigen er dette I orhold ganske forandret. Alene den Omstændighed, at Norges Varer før Krigen hoved­

sagelig gik over Hamburg, Antwerpen, Rotterdam eller England, og al Krigsforholdene har tvunget Exporten og Importen lil at søge direkte Forbindelser i de oversøiske Lande, har mæg­

tigt bidraget lil l dviklingen al de nye oversøiske Linier. Disse strækker sig nu over et Om­

raade, som indbefatter Nord-Amerika, Argentina, Brasilien, Pacifikkysten, Afrika og Australien.

I)e norske Linie-Rederier har siden Krigens Begyndelse næsten fordoblet sin Tonnage og udvider den stadig, tildels med Motorskibe. I Sverrig er den oversøiske Ruteforbindelse ligeledes i stærk l dvikling, særlig paa Nord-Amerika, La Plata og Brasilien, Central-Amerika og Pacifikkysten.

En n\ Linie mellem Sverrig og Vestindien vil ogsaa blive aabnel efter Fredsslutningen. Den store Stigning i 1 ransittraliken mellem Rusland og Vesteuropa har ogsaa givet Stødet til Planen om en daglig direkte Dampfærgeforbindelse mellem Sverrig og England. En saadan Linie vil med et Slag bringe disse to Lande sammen til en intens Samfærdsel. 1 disse Dage taler man ogsaa om Oprettelsen af en Dampfærgeforbindelse mellem Stockholm og Reval eller Baltischport, saasnart Krigen er ophørt.

f o r Danmarks \ edkommende gælder det samme Forhold med de oversøiske Linier som i Norge og Sverrig. Blot bør det nævnes, at i Modsætning til de to sidstnævnte Lande, og da særlig i Norge, hvor Buterne er fordelt paa mange forskellige Selskaber og private Rederier, besørges disse i Danmark næsten alene af to Selskaber, nemlig Det Forenede Dampskibs Selskab og Ostasiatisk Kompagni. Disse to Selskabers Linier omspænder tilsammen hele vor Klode, Østasiatisk Kompagni har bl. a. Linier til Siam, China, Japan, Syd Afrika, og har startet to nye Ruter til Pacifik og Australien. Dette Selskab er Pioneren paa Dieselmolorskibenes Omraade og

har nu blol Skibe af denne Type. At den oversøiske Trafik er i mægtig Udvikling bevises bedst af den Omstændighed, at Østasiatisk Kompagni ved Udgangen af 1915 kontraherede ikke min­

dre end 23 Nybygninger med en samlet Lasteevne af 237.200 Tons, hvilket vil sige, at Selskabet i Løbet af 3—4 Aar vil besidde en Flaade paa ca. 40 søgaaende Motorskibe med en samlet- Død­

vægttonnage af rundt 350.000 Tons. Del ejendommelige ved dette Selskab er, at medens andre Dampskibsselskaber driver ren Rederibedrift, er dettes Virksomhed bygget paa et Sammenspil af Handel, Skibsfart og Industri, o g ' h a r saaledes skabt en Række Bedrifter og Plantagevirksom­

heder herhjemme og i de oversøiske Lande.

Naar Krigen har medført en fuldstændig Omkalfatring paa Skibsfartens Omraade, og da særlig bidraget til at skabe nye og bringe de gamle Ruteforetagender over paa andre Hænder, er del naturligt, at vor Opmærksomhed ogsaa vender sig mod Japan og Amerika. De japanske Rederier har forstaaet tilfulde at udnytte Situationen, idet de har aabnet en Række nye Linier i Stillehavet og praktisk talt gjort dette Ocean til et japanesisk Hav. Paa Amerikas Vestkyst har de fortrængt de engelske, amerikanske og tyske Linier. Ikke mindre end 48 japanesiske Damp­

skibe løber nu i regelmæssig Fart mellem Japan og San Francisco, og der er oprettet japansk Ruteforbindelse mellem San Francisco og Australien. Paa Grund af sine smaa Driftsomkost­

ninger og ved Statens Støtte er de japanske Foretagender i en særlig Grad i Stand til at mod- staa Konkurrence. Nordamerikas Skibsfart har ogsaa Krav paa Opmærksomhed siden Krigens Udbrud. Den enorme Kapital som Amerika har tjent paa Krigen, og som anslaas til over 4 Milliarder Dollars, har selvfølgelig været en mægtig Impuls til nye Foretagender paa Skibsbyg­

geriets og Skibsfartens Omraade. Amerikanerne har særlig haft sin Opmærksomhed henvendt paa Brasilien, Argentina og Sydamerikas Vestkyst, og hvorom de nye Linier mellem nord- og sydamerikanske Havne taler med al Tydelighed. Det paaslaas, at Argentina og Brasilien, som hidtil ikke har kunnet nyde godt af Krigskonjunkturerne i en saa stor Udstrækning som Nord- Amerika, vil, saasnart Krigen er forbi, blive Verdens Forraadskamre og forsaavidt afgive rigeligt Stof til Transport. E n væsentlig Aarsag til Amerikanernes Virkelyst paa Sydamerikas Vestkyst maa vel i første Række tilskrives Panamakanalens Fuldførelse. I det hele taget vil Panamakanalen, som i April 1916 atter blev aabnet for Trafiken, blive af lige saa indgribende Betydning for Skibsfarten som i sin Tid Suez Kanalen. Om nogle Aar vil Panamakanalen blive en af Verdens store Skibsfarts Pulsaarer. Naar man blot betænker, at Panamakanalens Aabning for Skibsfarten betyder en Besparelse af 30 Dages Sejlads for et Dampskib fra Liverpool til Vancouver.

En anden og ny Samfærdselsvej vil ogsaa blive aabnet efter Krigen mod det nordlige Rusland. Bygningen af den sibiriske Bane og den nye Rute gennem Karahavet til de sibiriske Floder samt Aabningen af den saakaldte Murmansbane, som forbinder Petrograd med Murmans- kysten og løber gennem Ruslands rigeste Skovdistrikter, vil skabe nye Muligheder for Skibsfarten i en hidtil uanet Maalestok. Samtidig vil disse nye Kommunikationsmidler i en mægtig Grad bidrage til Udnyttelsen af det nordligste Ruslands umaadelige Naturrigdomme. De vil ogsaa medføre en fuldstændig Omvurdering af disse Landsdele. Af nye Dampskibslinier efter Krigen planlægges der i russiske Rederikredse en fra Østersøen til franske og italienske Havne, en fra Østersøen til Hvidehavet, og en fra Odessa til London. Desuden en fra Finland til Amerika.

Efter dette Rundskue over de Muligheder, som allerede er skabt, og som aabner sig, vil det ses, at der forestaar store og vigtige Opgaver for os alle, naar vi atter skal genoptage det internationale Samkvem efter Krigen. Men forinden Freden kommer, vil der desværre endnu udgydes meget Blod. Der er vel næppe nogen af os, som aner Rækkevidden af de Mennesketab, rent fraset Ødelæggelsen af Ejendom, som denne Krig har foraarsagct. Hvis man skulde danne sig et Billede herom, siger en tysk Forfatter, bør man anstille det Tankeexperiment, hvorlænge det vil vare at se de faldne Mænd marschere forbi i tætte Kolonner. Det vil vare flere Uger, Dag og Nat. ' Den samme Forfatter opruller saa et Billede af det endeløse Tog, han saa i Tankerne. Jeg saa, siger han, 2, 3, 4 i Geled, det var Brødre, Fædre med deres Sønner, Venner. Og efter de faldne kom Kvinderne, de Tusinder af forgræmmede Enker, Millioner af forældreløse Børn og en uoverskuelig Skare af hjerteknuste Forældre, som havde ofret deres

Sønner, deres Livs Stolthed og Støtte, paa Fædrelandets Alter. Derefter fulgte de Tusinder af Saarede, gamle og unge Mænd paa Krykker, Træben eller uden Arme. Og sammen med dem, alle de Stakler, hvis legemlige eller sjælelige Sundhed var knækket for bestandig. Efter dem kom endnu en uoverskuelig Skare af Krigsfanger, som efter tiere Aars Savn og Lidelser 1111 skulde vende tilhage til sin Hjemstavn for muligens at finde den forladt. Og saa tilslut de brødløse, husvilde og landsforviste, og alle de andre ulykkelige Mennesker, som har lidt under Krigen.

Naar man ser dette Tog passere forbi i Tankerne, vil man faa et svagt Begreb om, hvad denne Krig har kostet af Mennesketab og Lidelser. En Maler vil næppe kunne fæste dette Billede paa Lærredet med tilstrækkelig Realisme. Vi, som 1111 lever her vort fredelige Liv og staar som I ilskuere til dette frygtelige Drama, ved i Grunden ikke, hvad vi har at takke for, fordi vi er holdt udenfor denne Kamp. Man maa have været op i den, have erfaret dens Lidelser for at forstaa det.

Dette maa være vor Trøst i de Ofre vi bringer for at holde vor Stilling som neutrale Nationer. Men saa sandt vi kan holde os udenfor denne Krig, har vi ogsaa, naar Freden kom­

mer, en Pligt og en stor Opgave. Det vil da blive vor Opgave at være med til at knytte de Baand sammen, som Krigen har sønderrevet, og a t bidrage vort til Genoprejsningen af det hærgede Europa. De skandinaviske Lande, som under Krigen har staaet saa broderligt sammen, vil da ogsaa vise sin Solidaritetsfølelse ved at arbejde sammen henimod det store Maal denne frygtelige Krigs Afslutning skal varsle ind: Fred og Forstaaelse blandt Nationerne.

T H E I N T E R N A T I O N A L R E L A T I O N S

A N D

S H I P P I N G

A F T E R T H E W A R

A D D R E S S D E L I V E R E D I N S T O C K H O L M , C H R I S T I A N I A A N D C O P E N H A G E N , J A N U A R Y 1 9 1 7

B Y

J . F . I V I Y H R E

M A N A G E R O F

T H E B A L T I C A N D W H I T E S E A C O N F E R E N C E .

Introductory Remarks.

I ^ y degrees as the W a r draws to a close the question regarding the conditions atter its close comes increasingly to the front. Tliis applies especially to the relations hetween the nations. It will he admitted that the more \ve go into the snhject the more complicated it is.

As an evidence of tliis may be mentioned the abundance of literature which already now is to liand from the various countries and in which the political, economical and social questions are dealt with. In tliis literature is reflected not only the views of the belligerent and neutral countries but also their wishes, altogether forming a very varied picture. The whole is a pro­

blem which cannot be solved by ordinary calculations. This is only natural. The W a r has itselt been so rich in surprises that it surely will lead to new surprises when peace comes. Of course, a great deal will depend upon the manner i n which the W a r ends. Yet, this notwith- standing, past events have given us some material 0 1 1 which to base a consideration of future

possibilities. Not political possibilities as tliese lie outside the frame of this Address.

1 lie intention is merely to draw up a picture of the possibilities which the present

\ \ a r may create socially and economically, liaving special regard to the international relations. One thing inay be taken for granted and already now should be established is that we are 011 the eve of a revolution of the conditions that existed before the War and which will inaugurate a new era for humanity. Consider that about 890 millions of people are drawn into this War, or over lialf of the inhabitants of the globe and that the expenses ot armaments for the European countries already in 1910 were calculated at about 9 milliards Kroner (or about lialf a milliard pounds) and which have since been increased by about 20 per cent. per year. Consider that all misery in Europe could have been relieved for half of tliese expenses, whilst at the same time society would have advanced 100 years in development. When we know this, we may form a faint con- ception ot the material and intellectual values which are at stake. It has been once said that the human race by degrees will reacli such a level of perfection in inventive power that the people will mutually destroy each other. Judging from the passion and rage with which the present W a r is being waged, we are tempted to believe that the day has now come for this destruction. However, whilst this murdering is going on the voices of peace are raised with irresistible torce. I he claim for a termination of this suicidal catastrophe is growing from day to day.

The strongest claim doubtless arises from the faet tliat all civilised nations need each other, are dependent upon each other. In the long run the practical common sense must win. When we have reached this stage, when nationalism and chauvinism have given way for the human and natural law that all people, irrespective of nationality and religion, are equally entitled to enjoy the blessings of this earth then this W a r will, in spite of its horrors, have been conducive in destroying the prejndices which hitherto have been an in- surmountable barrier between the nations. We must widen our horizon and look forward to the luture ot the nations. It is these prejudices, based upon ignorance and want of compre- hension ol the national lile and frame ol mind ol other nations, which are one of the principal causes ot thi's cruel War. However, a new epoch is impending. In spite of all the hatred which the W a r has caused, and in spite of the cry " W a r after the W a r " the people in the various countries will certainly by degrees admit that it is hopeless and insane to carry on the work of destrnction which a war brings with it.

Social Conditions.

When this work of destrnction is terminated, and we are again to reconstruct, we will stand face lo face with a great transformation. In the first place the W a r will leave lasting marks in the social conditions. The after elTects will also be felt in the neutral countries. Only to mention the life in the trenches where millions of men of all classes for nearly 3 years have shared sufferings and hardships together. It is through common suffering that charity begins. In these trenches have been thrown together dukes, counts, millionaires and the most humble representatives from the working classes. It is only natural that the daily intercourse between these men of different classes has levelled the distinction of rank and will produce great ellects when these fighting men again return home and resume their former positions. The old, great difference of classes will gradually be smoothed over.

I his applies to the relations after the W a r from a national point of view. But what about the ellect of the lile in the prisoners' camps? This will surely even be more far reaching, but in another manner. Whilst the life in the trenches is of importance principally for the internal conditions of the respective countries, the effects of life in the prisoners' camps will be felt in the international relations after the War. Just consider that in Germany there are more than 150 prisoners camps and that 110 European capital can exhibit so many nations which are represented in some of these camps. Each of them represents quite a world by itselt. Here we find a multitude of representatives from the various nations, races, colours, religions and civilisation. Here are Englishmen, Scotchmen, Irishmen, Frenchmen, Russians, Tungusians, Canadians, Negroes, Tartars, Lithuanians, Poles, Roumanians, Zouaves, Australians, Arabs etc. The intercourse between these various prisoners of war will naturally have its great influence. These men will have exchanged opinions and views during their long imprisonment. They will have seen other customs, other methods of working, and in many cases they will have established bonds of friendship. All these factors will leave traces in the international relations. T h a t which was previously prejudice or ignorance will now be re- placed by knowledge and understanding, perhaps even sympathy. Consider all the hundreds ol thousands of Russian prisoners who never before moved beyond their own parish and now return home enriched with experience and knowledge. W h a t a widened horizon these men will carry with them home. Is this not of great importance for the future of nations? It will certainly greatly contribute towards pulling down the barriers of prejudice.

The Woman Movement.

We have all heard about the great woman movement which has manifested itself in the women's work in the factories and other occupations in which men formerly were the leading power. Whilst the man leaves for the front the woman takes up the home work, be it production of ammunition, cultivation of the soil or other work where she can re-place that of the man. Now the woman has conquered a place which she will strongly assert when once peace comes. This is another revolution in the social conditions.

State Socialism.

The state socialism has powerfully made itself felt during the present War. We have seen tliat the state has intervened in nearly all branches by forring commercial tråde under its control. Whether private initiative will be hampered as a consequence hereof, when peace comes, is vet an unsolved question. However, it may alieady now be anticipated that we shall see a re-grouping of public and private interests when normal conditions again prevail.

International Associations.

In looking at the international relations after the W a r 011 the whole, it may be ol interest to mention the innumerable international associations and combines wliicli existed be­

fore the War. It is probably not generally known that already in 1911 there were between 000 and 700 such associations, and they represented alone science, literature and art. There was hardly a branch that wras not represented, such as mathematics, mechanics, physics, chemistiy, meteorology, mineralogy, geology, botany, zoology, physiology, languages, history, philosophy etc. In this connection should also be named the world s postal union, an indispensable international institution. There bas been published a book at the Hague in which the operations and object of all these associations are described. In order to accentuate their international character the author strikingly writes in his preface: "There is no German chemistry, nor is there any Russian, nor any Chinese, there is only one chemistry, the proved laws of which are true for all countries The author further shows how scientific studies will remain sterile, if they are only confined to within the limits of a certain country. It is necessary to establish international co-operation if these studies are to bear fruit. Besides these scientilic associations there were established international bonds all over the world in the shape of commercial and practical associations with the most varied objects. Only to mention our association The Baltic and White Sea Conference, a combine of shipowners representing 11 European countries. In spite of the W a r our Conference still exists, although, of course, our operations are hampered as long as the W a r lasts. Another international association that should be mentioned is The International Law Association the object of which is to formulate uniform laws within the maritime domain. This association so far works on the same lines as The Baltic and White Sea Conference as one of the aims of our association is to intro- duce uniform charter-conditions for the various countries. From personal experience I knovv that these two associations alone have been a powerful link of amity between the nations. I'liis was hest manifested at their last meetings before the War, namely in Copenhagen, May 1913, and in London, May 1914, where representatives from the various countries fraternised with each other in a manner which might make us believe that the eternal peace had been secured.

If any one will contend that this W a r with one stroke has severed the bonds which united all these international associations then the reply must be: "It is impossible". 1 he W a r can for some time slacken these bonds, but the common interests will by force of the progress of civilisation bring the nations together again for the solution of common problems. In the olden days, when the communications were primitive, an isolation of the various nations could be better carried out. But the attempts which are now made to separate the nations from each other after the W a r will not stand the pressure when the great wave ol communication again rolls over the countries. As an author says: " T h e international connections may for a time be interrupted, but they will revive just as the soil in the spring revives when the snow melts and the winter storms are over". And even if now in the midst of the War it looks somewhat hopeless, history can show innumerable examples of what was impossible yesterday being possible and realizable to-day. It should not be forgotten that this War, in spite ol all its horrors, has given an extraordinary stimulus to man s power ol invention in all directions.

When the result of all these new inventions and experiences made during the W a r is made use of in the service of peace, it will certainly create a rich field for international co- operation.

The Commercial Relations.

Turning to Ihe international relations after the W a r there exists, as is well known, divergent opinions even amongst the belligerent countries themselves. T h e question really re- solves itself into Protectionism versus Free Tråde. There is a t present a strong movement in the belligerent countries which has for its object in future to emancipate themselves from the ene.ny countries. In this connection will be remembered the economic conference of the Allies in Paris, August 1916. Its object was to 1ake protective and partly aggressive measures con,, mercially agamst the Central Powers after the W a r . W e have seen how England alreadv has commenced to produce a number of goods for the production of which tliat country was de­

pendent upon foreign supplies. T h e same applies to the olher belligerent countries especially Germany, where all kinds of means have been invented for the purpose of substituting the lack ol daily and other requirements.

It remains to be seen, when normal conditions again prevail, how far these preventive or protective measures may be carried out in practice.

Aheady now prominent men in the belligerent countries are raising protests against the "new protectionism" or a commercial war after the War. In France Mr. Yues Giujot a highly esteemed economist and late minister, has published a book in which lie strongly pro­

tests against the proposed commercial boycott. He considers that if would lead to præference being given to the commerce of America with Germany at the cost of the allied countries.

Resides, he fears that it may lead to complications between the Allies. He therefore recom- mends that France should follow England's example as a free-trade country.

In Italy there is a similar movement and which was particularly manifested at a great free-trade meeting at Milano in October last year. This meeting was conducted by prominent Itahan economists and at it resolutions against protectionism were adopted.

In Russia influential men have likewise taken exception to a commercial war.

In Lngland, oliere Cobden and Bright introduced the free-trade system, which has left such deep traces in the tråde of England, a great movement has been started since the W a r in favour ol protectionism. One ol its most zealous champions is the Australian Prime Minister, Mr. Ilnghes, a strong personality, who some time ago undertook a veritable crusade to England.

On the other baud there seems to be a strong opposition against breaking with the old system o! free-trade. An English author, Mr. Hobson, in a book recently published by him, called l he new protectionism , takes strong exception to the new movement and characterises it as unpracticable and unwise. He endeavours to show that the result will only be disadvantageous to England. Mr. Hobson considers that all nations should have free admission to use all com­

mercial routes.

Another prominent English author, Professor Iiamsag Muir, has recently published a book Xationalism and I n t e r n a t i o n a l i s m H e expresses the opinion that the doctrine of free- trade may .be sound or unsound, but, he says, "its essence is the belief, that the forcible intervent­

ions and legulations ol the state hamper rather tlian lielp trading development, and that Eng­

land has steadfastly acted upon this doctrine".

As may be expected a volume of literature 011 this question has appeared from Ger­

many. One ol the most powerful pleas is by Professor Brentano (of the University at Munich) in an addiess held in Zurich the title of which is "Concerning the folly of commercial retahation". It transpires already very clearly from the title the direction in which the address goes. It finishes with these words: "There is only one word for a retaliatorv commerce and that is folly". Another German author, niember of the Reichstag, Georg Gotheim, develops in a book "Gennany's tråde after the W a r " how the Allies are obliged to go to Germany for their tråde. He tlien demonstrates that at least 40 per cent. of the export of Russia (grain, fodder, tlax, hemp etc.) goes to Germany alone, wliilst from half up to 3/5 together go to the Cential Powers. Mr. Gotheim contends that Russia cannot do without the German market.

O11 the other band Russia is not less dependent upon the German industrial articles. These according to the opinion of a Russian economist cannot be substituted by English and French articles. I h e same applies to Italy which country, same as Russia, cannot do without

H h Geiman goods, wliilst Germany is the greatest consumer of Italian vegetables, hemp,

flowers, fruit etc. etc. At the same time Mr. Gotheim continues, France is not a customer of Italy, but the competitor of that country. Concerning France, this country cannot dispense with the German coal, coke, potassic-salt, iron, ehemicals etc. etc. These remarks, made by the German author, are confirmed by the views held by the French economist, Mr. Yves Guijot.

The latter cannot admit that it will be possible to prohibit Russia from sending wheat and barley to Germany nor to prevent France buying German coal and coke from the Rhin- provinces. Finally, the German author points to the position of the neutral countries during such a commercial war. It cannot be effectively carried out without their assistance. Resides experience has shown that all such great financial trusts lead to exorbitant prices and further to over-production, resulting in a loss for the proprietors of the goods. The whole campaign will result in retaliation from the antagonist and lead to new war-like collisions.

On the whole there seems to be a strong opinion in the various countries eontending that whilst fi •ee-trade is conducive to a general distribution of work, a commercial war will be to the detriment of those countries which introduce it and to the advantage of the great over- sea countries, such as America and Japan.

Out of these considerations it may be permitted to conclude that the international relations with regard to commerce will regulate themselves after the War. Of course, great dis- placements will take place in consequence of the new sources of tråde which have been made available since the War and which naturally will be used for the mutual advantage of the two coalitions of power. Meantime, a great work of organisation has been performed, the object of which is to make commerce and industry fully prepared to take up the competition in the world's commerce. Rut Ibis cannot arrest the international exchange of goods. The fight for commercial supremacy will in the end not be decided by means of a r ms but through the intelligence and ability of the competing nations.

Shipping.

One of the most interesting parts of the subject relating to the international relations after the W a r is decidedly that which comes within the scope of shipping. When we consider that it is through the shipping that the world's tråde is carried out, and that free-trade on all seas is an incontrovertible law of nature then we know that the oceans tie the nations together to co-operation. The enormous change which has taken place since the W a r may almost be reckoned as a whole epoch. Only to mention the difference between the freights and ships' values before the W a r and now. An instance: J u s t before the W a r the rate for coal from the East Coast to Denmark was 4/- to 5/- per ton. Now it has risen to 65—70 Kroner per ton.

The cost of a vessel of 3000 tons, 10—15 years old, was 70 Kroner per ton before the War.

Now its value is about 700—800 Kroner per ton, thus tenfold. W e would not even in our wildest fancy have thought it possible that such a n increase of prices could take place.

It sounds like a fable. As a curiosity it may be of interest in this connection to mention that 10 years ago the freights were so low that shipowners in the Raltic tråde, members of our Association, established a tariff for minimum freights below which they were not to sail.

And now the freights are so high that for certain trådes inaximum rates have been tixed. This may be called turning matters upside down.

The same may be said of shipping in general. It has entered upon an entirely new stage and points speciallv in the direction of increasing regular lines. The tramp-vessels are gradually making place for the new liner-enterprises. There has been established an innumerable amount of new owneries, new combines, new lines, in short, the whole shipping has been entirely revolutionized. One of the most remarkable factors in this revolution is the number ot combines' which have been effected amongst owneries in England and likewise in Germany.

In the latter country particularly there has been effected combines of steamship companies, industry, and shipping yards, the object of which is to amalgamate commerce, shipping, iron and coal industries into great economic undertakings. This is well worthy of attention for the