541.
„DER STURM"
DIREKTION: HERWARTH WALDEN
INTERNATIONAL KUNST
E K S P R E S S I O N I S T E R OG K U B I S T E R MALERIER OG SKULPTURER
U D S T I L L E D E
VESTERBROGADE 58
GEORG KLEIS K Ø B E N H A V N * MCMXVIII
•
•
G E O R G K L E I S
K U N S T H A N D E L
FORGYLDERETABLISSEMENT
VESTERBROGADE 58
T E L F . C E N T . 5366 & 13555 M E D O M S T I L L I N G E R
ØSTERGADE 4
T E L F . B Y E N 4978. - P R I V A T B Y E N 1487 u
BREDGADE 28
T E L F . P A L Æ 1680
U D S A L G I P R O V I N S E N
ODENSE o AARHUS o AALBORG
UDSALG AF RAMMER
K R I S T I A N I A
T r y k t hos J Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Til Formulering af den nye Kunst
Enhver Formulering i Kunsten er uheldig, fordi den forvandler Formerne til Formler. Der e r udkommet mange Formelbøger til den nye Bevægelse i den bildende Kunst. De er værdiløse, fordi de ikke fører til n y Kunst, det vil sige til selve Kunsten, men fordi de i Stedet for et Begreb sætter et andet. De er værdiløse, fordi de er skrevet p a a Grundlag af til
fældige Billedbekendtskaber, fordi de ikke adskiller Kunstneren f r a Efterligneren. Fordi Forfatterne af disse Bøger k u n ser Teorien og ikke Billederne.
Som Slagord f o r den samlede nye Kunst bruges oftest Ordet Futurisme. Hvis m a n vil formulere ganske kunsthistorisk, m a a m a n sige følgende: Futu
risterne danner Overgangen f r a Neoimpressionisme (Pointillisme) til Ekspressionisme. Futuristerne er egentlig k u n en enkelt Gruppe italienske Malere, som h a r Forfatteren F . T. Marinetti til teoretisk Ordfører.
Gruppen omfatter tre betydende Kunstnere. De hed
der Umberto Boccioni, Carlo D. Carra og Gino Seve- rini. Futuristerne gaar u d f r a Objektet, m e n anven
der del uden Hensyn til Forestillingsformer, Tid og Rum, og ikke som noget hvilende, men som noget bevæget. De vil altsaa f. Eks. ikke afbilde en eller anden Danserinde, men anskueliggøre Dansens Be
greb. De anvender ikke mere Objektet som Model f o r en Genstand, men som Del af et Billede. De h a r
en objektiv Vision. De former det optiske Indtryk til en Billedenhed. Naturefterlignelsens Formler bli
ver atter Former. Formen staar f o r dem højere end Farven. Det drejer sig hos Futuristerne om F o r m lernes Ødelæggelse til Fordel for Billedet — og ikke til Fordel for Formerne, som det altid saa urigtigt siges.
Denne Befrielseskamp er saa stærk, a t Farvernes Renhed og Farveforbindelsernes kunstneriske Logik ikke er saa stærkt synlige i Billedet, som denne Ma
lers Længsel ønsker og fordrer. Det samme k a n fastslaaes om de første Kubister. De inddeler Fladen thematisk og former Farvefladerne efter Formforbin
delserne. Denne Bevægelses første Kunstnere er:
Albert Gleizes og Jean Metzinger og ikke Pablo Pi
casso, hvilket med Uret er paastaaet. Gleizes og Met
zinger er desuden Kubisternes teoretiske Ordførere.
Denne Bevægelses bestemmende Kunstnere hedder — foruden de nævnte —: Fernand Léger, Robert Delau- nay, George Braque, Jacoba van Heemskerck.
Oskar Kokoschka er den, som søger Overgangen f r a Impressionisme til Ekspressionisme. Bevægelsen;
som m a n kalder Ekspressionisme, udgaar f r a Objek
tet. Kun genkendes dette straks som Billedets Ele
ment og ikke som Billedets Mening. Billederne males efter Farve- og Formrelationer uden Hensyn og Vilje til Efterligning, k u n med Blik for Billedet som en formet Flades Enhed. Billederne m a a ikke betragtes som pyntende (eller som m a n udtrykker det daar- ligere: dekorative), de er Udtryk f o r en Vision, en Aabenbaring, som bliver synlig, en Følelse, som bli
ver formet Skikkelse med Maleriets Midler: F o r m og Farve. Følelsen bliver umiddelbart til F o r m , ikke middelbart gennem Objektet. Farve og F o r m er si_m Middel, der fremkalder Følelse, lige saa umiddelbart som Tonen. Denne Bevægelses vigtigste Kunstnere
hedder: Kandinsky, Marc Chagall, Franz Marc, Cam- pendonk, Paul Klee.
Alexander Archipenko er vor Tids første eks
pressionistiske Billedhugger. Han er den Kunstner, der i Stedet for Kropformens Efterligning h a r naaet Dannelsen af legemlige Former. — William Wauer h a r skabt den absolute Plastik. Med sine monumen
tale Buster har han desilden løst det Problem at forme Objektet umiddelbart plastisk, altsaa uden Efterligning af Naturen.
Enhver Formulering er uvigtig. Vigtigt derimod a t se. Vigtigt at føle. Vi er alle for dannede. Det er paa Tide, a t vi lader os danne paany. Det er paa høje Tid. Og dertil er det en lykkelig Tid, vi lever i.
HERWARTH WALDEN
Das Wissen um die Kunst
Ioh bin nicht der Meinung, dafl es u m die Kunst heute schlechter steht. E s stehen n u r zu viele u m die Kunst herum. Sie packen sie mit stumpfen Sinnen an, sie befiihlen sie, o h ne zu fiihlen, sie bedenken sie ohne Bedenken. Sie stellen sich vor die Kunst, ohne sie sich vorstellen zu konnen. Sie finden die Kunst gesucht, weil sie Gesuchtes nicht finden. Sie suchen die Natur, die sie nicht kennen. Sie kennen die Natur nicht, weil sie auBer ilinen ist. Sie sind von Kunst auBer sich, weil die Kunst sich in sie zwångt. Sie sind bezwungen. Dieses Lachen, dieses Hohnen ist die Verzweiflung des Unterliegenden, das Aufleben des Lebendigen gegen ihr Totes. Sie wer- den von dem Erlebnis beschiittelt. f h r e Kinderge- hirne kreisen. Das Leben reiBt ihnen, miiBigen Zu- schauern, die Måuler offen, sie klammern sich schreiend a n Begriffe, die sich vor ihnen losen, sie fassen in die Bilder, die sie schon långst gefaBt ha- ben. Sie zerren a n einem Zipfel der Kunst, weil sie ihnen zu groB ist. Sie norgeln, kleine Kinder, die nicht Schritt halten konnen. Die Sonne scheint und die Kunst leuchtet, auch wenn Kinder noch nicht er- wacht sind. W å r e n sie Kinder, wenn sie erwachten.
Sie wiirden sehen, daB die Sonne eine schone Kugel ist, wie eine Schiitzenscheibe, mit der m a n spielen k a n n . Sie wiirden sich im Urwaldgestriipp der F a r
ben furchten. Sie wiiBten, daB die Båume i n den Himmel wachsen, u n d daB der Himmel in die E r d e reicht. Das alles und vieles andere Schone wiirden sie wahrnehmen, wenn sie Kinder oder Kunstler wåren. Aber solange sie es nicht sind, solange wissen sie nur, dafi die Sonne nach verschiedenen Millionen J a h r e n ausgebrannt sein wird, daB m a n sich im Ur- wald nicht zu f u r c h t e n braucht, daB die Båume nicht in den Himmel wachsen, und daB der Horizont eine Vorstellung ist, so eng, wie das, was sie Denken nennen.
Die Natur ist den braven Leuten der W u n d e r bar. Natur, das weiB man, wie das gemacht wird.
Gewitter, elektrische Entladung. W a s ist Elektrizi- t å t ? Elektrizitåt entsteht dadurch, daB m a n . Ent- steht? Geburt, eine hochst einfache Angelegenheit.
Das eine Organ tut dazu dieses, das andere jenes. Das Denken geschieht duroh das Gehirn. Man weiB noch viel mehr von der Natur. Blutkreislauf. Bakterien.
Kampf u m s Dasein. Atome. Elemente. Alles hochst einfache Sachen. Die Natur kennt man. Alles ist hochst natiirlich. Findet m a n das nicht natiirlich, so liegt eben ein Dåmmerzustand vor. Wieder eine hochst natiirliche Erklårung. Ein dauernder Dåm
merzustand ist Geisteskrankheit. Alles eben so ein- fach wie naturlich. Und die Wissenschaft, die es so herrlich weit gebracht h a t u n d ganz genau weiB, wie es die Natur macht, soli mit dem bischen Kunst nicht fertig werden? W o die Kunst doch n u r die Natur naturlich nachahmt. Bei Menschen h a t die Wissenschaft wenigstens einen Blutkreislauf festge- stellt. Die Kunst h a t n u r eine Oberflåche. Die Ivunst- gelehrten haben die Bilder offenbar experimentell zerschnitten und erfahrungsgemåB festgestellt, daB in ihnen n u r Leinenfåden enthalten sind. Also Blut h a t die Kunst nicht. F a r b e n sind Fabrikware. Ge-
tiihltes k a n n m a n nicht malen und die Existenz der Seele u n d des Geistes ist nicht nachgewiesen. Nur wie alles aussieht, das weiB m a n genau. Und wenn etwas nicht so aussieht, wie m a n es weiB, so ist das eben kerne Kunst. Die Kunstgelehrten wissen, was Kunst ist. Nåmlich das, w a s sie nicht wissen.
W i r wissen es, meine Freunde, aber wir sagen es nicht. Weil es so unsagbar schon ist.
HERWARTH WALDEN
J a c o b a v a n H e e m s k e r c k
Albert Gleizes
F r a n z M a r c
C a m p e n d o n c
M a r c C h a g a l l
K a n d i n s k y
W i l l i a m W a u e r
M a r c C h a g a l l
Gosta Adrian-Nilsson (Sverige)
1. Baaden Kr. 200
2. Dekorativ Tegning » 200
3. Hvid Matros i et Landskab 4. Matroser i det grønne Land
Rudolf Bauer (Tyskland)
Malerier
5. Symfoni XII » 2.000
6. Fugale III » 3.000
7. Komposition 28 » 3.000
8. Komposition 20 » 500
9. Presto IX Kr. 8.000 10. Billede
11. Furioso IV » 300
12. Vivace III 300
13. Symfoni V 300
14. Blomsterbi ilede 350
Campendonk (Tyskland)
15. Vinterlandskab » 1.000
16. Bayersk Landskab med Køretøj » 800
17. Balkonen » 300
Marc Chagall (Rusland)
18. Den hellige Droskekusk » 10.000
19. Interiør » 5.000
20. Kvæghyrden » 8.000
21. Paris, set gennem Vinduet » 15.000 22. I Luften
23. Bager » 1.000
24. Mælkepige II » 1.000
25. Dame med Vifte » l.OOd
26. Søndag » 1.000
27. Tegning » 1.000
28. Snefruen » 1.000
29. Figen » 1.000
30. Koen flyver bort » 1.000
31. Kvinde » 1.000
32. Personligheder 1.000
33 Ved Arbejdet 1.000
34. Offentlige Badeanstalter 1.000
F r a n z M a r c
Albert Gleizes (Frankrig)
35. Landskab med Træer Kr. 2.000
36. Landsbyen » 500
37. Lille Banegaard » 500
38. Mand i Hængekøje » 4.000
Sigrid Hjertén-Griinewald (Sverige)
39. Pige i Skygge » 1.000
Jacoba van Heemskerck (Holland)
40. Billede I » 1.500
41. Billede VIII » 500
42. Billede 22 Kr. 1.000
43. Billede 31 » 600
44. Billede 36 » 500
45. Billede 38 » 400
46. Billede 46 » 1.500
47. Billede 48 » 400
48. Billede 64 4.000
49. Tegning 28 » 150
50. Tegning 24 » 150
51. Tegning 22 » 150
Alexei Jawlensky (Rusland)
52. Den Pukkelryggede » 800
53. Grønne Øjne » 800
Kandinsky (Rusland)
54. Fragment 1913. (Centrum) » 4.000 55. Billede med hvid Band » 4.000 56. Billede med hvid F o r m 5.000
57. Improvisation XIII 3.000
58. Improvisation 22 » 3.000
59. Billede med Bueskytten » 3.000
Paul Klee (Tyskland)
60. Taarnenes Idé » 500
61. Composition af transparente Oran
ger og blaat » 400
62. Komposition » 500
63. Havnebillede, Nat » 400
64. Komposition » 500
65. Fest paa Vandet » 500
66. I. D. 400
K a n d i n s k y
67. Græsset, som gror Kr. 400
68. Pige » 400
69. Nedslag » 300
70. L.s Seværdigheder 400
71. Komposition i Broderistil » 400
72. Dæmonens Blik > 500
Otokar Kubin (Måhren)
73. Huset I » 500
74. Huset III » 500
75. Vreden » 500
76. Stoltheden » 500
Fernand Léger (Frankrig)
77. Nøgen Model i Atelieret 5.000
Franz Marc f (Tyskland)
78. Svinene Kr. 5.000
79. Den røde Kvinde » 6.000
80. De t r e Heste » 8.000
Jean Metzinger (Frankrig)
81. Kvindehovede » 2.000
82. Kone med Hest » 3.000
Georg Muche (Tyskland)
83. Billede » 500
84. Billede XVII » 500
85. Billede XXI » 800
86. Herwarth Walden tilegnet » 600
87. Mørkt Billede » 400
88. Tung Bevægelse » 400
Gabriele Miinter (Tyskland)
89. Stilleben med Fugle » 600
90. Stilleben med smaa Figurer » 600 91. Stilleben med hvide Blomster » 600
92. Stilleben med Hane •* 600
93. Stilleben med hvid Vase » 600
Pablo Picasso (Spanien)
94. Violinspillerske » 10.000
95. Stilleben » 3.000
96. Tegning » 1.000
97 98 99 100
101 102 103.
104.
105.
106.
107.
108.
109.
110.
111.
112.
113.
114.
115.
116.
117.
118.
119.
120.
Fritz Stuckenberg (Tyskland)
Landskab Kr. 1.000
Danserinde » 1.000
Duggen » 800
T r æ » 300
Arnold Topp (Tyskland)
Gult Billede » 300
Komposition af Grønblaat » 400 Billede med t o Figurer » 400
Forladt By . » 400
Hjemkomst » 400
Maria Uhden f (Tyskland)
Dukken » 200
Gøgler » 200
Bidetur » 100
Aften » 100
Eftermiddag » 100
Hav » 100
Lys Have » 100
Nattebillede » 300
Nell Walden (Sverige)
F o r a a r » 800
Blaa Flagren
Lidenskab » 1.000
Glasbillede 45 » 200
Glasbillede 46 » 150
Glasbillede 37 » 200
Farvelagt Tegning 46 » 200
121. Farvelagt Tegning 56 122. Farvelagt Tegning 57 123. Farvelagt Tegning 59
Kr. 200 200
» 200
Marianne von Werefkin (Rusland)
124. Ved Brønden » 1.000
125. Afbrændt By » 1.000
B I L L E D H U G G E R A R B E J D E R
Alexander Archipenko (Rusland)
126. Siddende » 3.000
127. Danserinde » 3.000
William Wauer (Tyskland)
128. Monumental Buste 1 * 3.000
129. Monumental Buste II » 3.000
130. Skøjteløberen » 300
131. Bryder » 300
132. Hugget » 300
133. Danserinde » 200
