Fortsatte studier over den nordiske stednavnetype lev (löv) II
A F B E N T S Ø N D E R G A A R D
D ansk stednavneforskning har fra tidsskriftets start i 1914 haft et forum i F ortid og N utid. I forlængelse a f en tidligere undersøgelse (F ortsatte studier o ve r den nordiske stednavnetype lev l, Festskrift til Kristian H ald, 1974, s. 145 ff.) søger dr. phil. Bent Søndergaard, Tøn
der, i denne artikel at nå frem til en relativ datering a f stednavne
typen lev.
»g o d m e to d fordrar, a tt man ej vid åldersbestäm ningar går längre tillbaka i tiderna än vad m aterialet fo rd ra r« (Jöran Sahlgren i H äl
sin g b o rg s h istoria, I p . 1 1 0).
1.1. I k ap itel IV af Ind led en d e stu d ier over d en n o rd isk e stednavnetype lev (löv), 1972, - i d et følgende fo rk o rtet Indi. stu d.1 - h a r jeg forsøgt en relativ daterin g af levtypen v ed hjæ lp af en u d tøm m ende p ersonnavne
typologisk analyse af forleddene. R esu ltatet h e ra f var, a t lev som type p la
ce rer sig n o g et tidligere end sted og m eget tidligere end to rp (p. 156).
Sam m e sted - p. 157 - frem hæ ves det, a t d et m å efterprøves ved hjæ lp af an d re m etoder, om d en n e tidsm æssige p lacering af levtypen generelt h o ld er stik eller ej.
D e n følgende studie e r e t forsøg p å a t k o n tro llere h o ld b arh ed en h eraf ved hjæ lp af en så k a ld t a d m in is tr a tio n s h is to r is k d a te r in g s m e to d e .
1.2. T il g ru n d fo r undersøgelsen er lag t n av nem aterialet, således som d et er p ræ sen teret i In d l. stud. p. 37 ff. A f d ette er følgende n av n e udskudt:
H je lm s le v , d er m ed sikkerhed k u n kendes som herred sn av n , jvf. D S .X II p. 96 m ed henvisninger, sam t de forsvundne bebyggelser K u n d e r s le v , H orns h., og S e r r id s le v , K øbenhavn. O x lö f identificeres m ed d e t senere nedlagte O s lö v , G råm an sto rp s s., N . Å sb o h ., jvf. I. In g ers i ale, H isto risk tidskrift fö r S kåneland 1972, p. 20.
2.1. D et afgørende begreb i d en h e r anvendte adm inistrationshistoriske d a
teringsm etode e r s o g n e n a v n e p r o c e n te n , id et m an som b ek e n d t g år u d fra, a t en navnetype m ed en m eget høj sognenavneprocent e r væ sentligt æ ldre end én, d e r h a r e t betydeligt lavere p rocenttal.
S tu d ie r o v e r d e n n o r d is k e s te d n a v n e ty p e le v ( lö v ) II 373 Som d et frem hæves af V ibeke C hristensen og J o h n K ousgård Sørensen i Stednavneforskning I p. 220 er teorien bag m etoden denne: »M ed hensyn til forskellene m ellem de enkelte n avnetyper i henseende til sognenavnepro- centen, m å d e væ re u d try k for, a t bebyggelser m ed navne af én type havde en vigtigere sam fundsm æ ssig p lacering end bebyggelser m ed navne af en an d en type ved sogneinstitutionens etablering.« - »Nogle bebyggelser havde, d a sognedannelsen foregik, h ø jere social position end andre, . . . og derm ed stø rre chance fo r også a t blive centre inden fo r d et ny adm inistrative system. E n næ rliggende fork larin g [her] p å . . . er, a t d e h a r h a ft et læ n
gere tid sru m til at udvikle sig i . «
P ersonligt fo rek o m m er en såd an antagelse m ig at væ re rim elig, m en det m å dog n o k erkendes, a t d et sn arere er en com m on-sense-betragtning end en i strengeste fo rstan d videnskabelig hypotese, som gennem undersøgelser k an bekræ ftes eller afkræ ftes.
V i m å nem lig m edgive, a t vi ikke h a r en sikker h istorisk viden om , h vad d e r i d et en k elte tilfælde h a r væ ret årsag til, a t neto p d ette stednavn blev sognenavn frem fo r andre, dengang d a sognene blev grundlagt. D et er d er
fo r også usikkert, h v o r sto r en rolle ald ersfak to ren h a r spillet.
F ølgende form ulering af K ristian H ald, K L N M : S o g n e n a v n e : »Fordelin
gen af s[ognenavne] p å d e forskellige nav n ety p er er u d try k fo r . . . i hvilket om fang bebyggelserne v a r så store og betydelige, d a k irk ern e blev bygget, a t d e gav n av n til de pågæ ldende sogne« e r fo r m ig at se ikke entydig m ed hensyn til dateringsproblem atikken, d a d et ikke præ ciseres, hvorledes begre
b ern e størrelse og b etydning fo rh o ld e r sig til b eg reb et alder. O m diskussion af b eg reb et sogneinstitution som alderskriterium , se W . L au r, Schleswig-H ol- stein, p. 108 f.
A f d en h e r næ vnte g ru n d k a n en n av n efo rsk er næ ppe anvende d en adm i
n istrationshistoriske dateringsm etode u d en en vis angst fo r fejlslutninger p å g ru n d af d e m ange usikkerhedsm om enter. Sligt m an er til forsigtighed. O g dog er denne d ateringsm etode næ ppe m ere u sik k er en d an d re traditionelle dateringsm etoder, m en en forfinelse af dateringsm etoderne og derm ed en øget sikkerhed i aldersbestem m elsen er og bliver en påtræ ngende opgave fo r onom astikken.
2.2. H e refte r skal jeg pege p å tre specielle pro b lem er ved den adm inistra
tionshistoriske dateringsm etodes anvendelse af sognebegrebet. F o r d et første er d e r d et fo rh o ld at tage hensyn til, a t d en nuvæ rende sogneinddeling ikke ov eralt sv arer til d en tidligst kendte. D er er både tale om sognetilkom st og navnlig om sognenedlæggelser. V e d beregningerne m å m an naturligvis gå
24 Fortid og nutid
374 B e n t S ø n d e r g a a r d ud fra d en tidligst k endte sognestruktur, jvf. V ibeke C hristensen og J.
K ousgård Sørensen, a. a. p. 221.
F o r levnavnenes vedkom m ende h a r jeg fu n d et følgende forskydninger:2 O prindelige sognenavne er:
A r a s lo v , n u F arlo v s s., O. G oinge h. (L A L ).
F e r r its le v , n u R olsted s., Å sum h. (T rap V, p. 254).
F r e r s le v , nu N . H erlev s., L y n g e-F red erik sb o rg h. (T rap II, p. 230).
R å b e lo v , n u F jålk estad s s., V illands h. (L A L ).
S a r its lo v , n u Skurups s., V em m enhogs h. (L A L ).
S k jo ld e le v , n u L ad in g s., S abro h. (T rap V III, p. 242).
O lo v , nu O. V em m enhogs s., V em m enhogs h. (L A L ).
Å r a s ld v , n u N osaby s., V illands h. (L A L ).
O m vendt v a r E s lo v , n u »stad«, oprindelig en by i V . Sallerups s., H a rja- gers h. (L A L ).
F o r d e t a n d e t m å d e r specielt fo r d e æ ldste bebyggelsesnavnetypers ved
kom m ende antages a t væ re en betydelig tidsm æ ssig diskrepans m ellem n av
nenes fo rm o d ed e ald er og beregningsgrundlaget herfor. B eregningerne hviler som sagt p å sognenavneprocenten, og d ette vil jo sige noget m iddelalderligt, th i sogneinstitutionen, således som d en kendes i h istorisk tid, er organisk fo rb u n d e t m ed k irk ern e og derm ed m ed kristendom m en. D e r henvises til K L N M : S o g n . D e æ ldste bebyggelsesnavne m å im idlertid antages at væ re væ sentligt æ ldre end m iddelalderen. E n fuldstæ ndig forledsanalyse ty d er så
ledes p å, a t h ele levtypens p ro d u k tiv ite t m å væ re o p h ø rt fø r å r 1 0 0 0, jvf.
Indl. stud. p. 157 og 147. V ed hjæ lp af e t m iddelalderligt m åleinstrum ent, nem lig sogneinstitutionen, m åler m an altså noget, som m å antages a t væ re væ sentligt ældre. D ette sk er u d en sik k er viden om tidsfaktorens in d virken p å sogneetableringen, jvf. ovenfor.
F o r d et tred je en iagttagelse, som jeg h a r g jo rt ved a t arbejde m ed denne type: D en stæ rke tendens til »gruppedannelse«, som e r så k arak teristisk for levnavnene, jvf. Indl. stud. p. 24 og 189 ff., bevirker, a t m an i nogle til
fælde - jeg h a r n o tere t 23 - inden fo r sam m e sogneenhed, benæ vnt m ed et levnavn, vil finde flere end ét n av n af denne type. D ette betyder, a t fre
kvensen af levnavne e r så høj, a t k u n ét n avn af d en n e type b la n d t flere teoretiske m uligheder h a r k u n n et tages i b ru g som overo rd n et navneenhed, d. v. s. sognenavn.
D et k an d erfo r ikke udelukkes, at en m ere sp re d t geografisk fordeling af levnavnene ville have k u n n et resultere i en h ø jere sognenavneprocent.
S tu d ie r o v e r d e n n o r d is k e s te d n a v n e ty p e le v ( lö v ) I I 375 S enere er jeg blevet opm æ rksom på, a t Johannes S teenstrup i H istorisk T id ssk rift V I ræ kke bd. 5, p. 360 b ed ø m m er d ette forhold anderledes - og i m ine øjne forkert.
2.3. D e n adm inistrationshistoriske dateringsm etode, således som den er skit
seret ovenfor, h a r en tem m elig lan g trad itio n bag sig i d en system atiske levnavneforsknings historie. D en æ ldste anvendelse af den, som jeg kender til, findes hos A u g u st Sach i D e r U rsp ru n g d er S tadt H adersleben, 1892:
»Wie d er U m stand, d aß sie [die N am en auf lev/leben] m eistens bei E in füh ru n g des C hristentum s als K irch o rte gew ählt w urden, fü r ih re frü h e B edeu
tung spricht, . . .«, p. 6. K endtest i d en æ ldre forskning er vel Steenstrups anvendelse af m eto d en i afhandlingen N ogle B id rag til vore L andsbyers og B ebyggelsens H istorie. F ølgende citat til illustration: »P aa d en T id, da K irk ern e byggedes og Sognene opstode [på F alster], havde altsaa de Byer, d er ende p a a -le f, væ ret saa frem træ dende, at adskilligt over en F jerdedel af K irk ern e blev bygget i dem «, p. 318, jvf. også p. 359 f.
D en senere forskning h a r b ekræ ftet d en tidligere forsknings resultater.
Som eksem pler anføres her: A n d r. M . H ansen, L an d n å m i N orge, p. 106:
M ellem 50 og 60 u/o af de sjæ llandske levbyer er sognenavne, M arius K ristensen, A a rb o g udgivet af H istorisk S am fund fo r K øbenhavns A m t 1912, p. 134 f.: I K øbenhavns am t - som i hele lan d et - er lev den endelse, der h a r d et største an tal kirkebyer, nem lig over 60 °/o, Sven D ahl, T o m a och B ara, p. 26 f.: 49 % af de skånske lövnavne er sognenavne, Ole W id- ding, M arkfæ llesskab og L andskifte, p. 147: A f de 9 lollandske levbyer er 7 kirkebyer.
D er er god overensstem m else m ellem den nordiske og d en tyske forskning p å d ette p u n k t. K o n k rete beregninger over sognenavneprocenten af de tyske lebennavne er m ig ikke bekendt, m en d er er enighed om , at d er er tale om en sto r procentdel.
Som typeeksem pel anføres h er E. Schw arz, N oB. 1949, p. 75: ». . . viele [-leben-O rte] sind P fa rrd ö rfe r gew orden. E s han d elt sich also bestim m t um alte A nlagen, deren G rü n d u n g einige Jah rh u n d erte den ältesten Belegen des 8. Jh . voranliegt«, jvf. også A . B ach, D eutsche N am enkunde, II p. 332.
3.1. E fte r denne redegørelse fo r d en adm inistrationshistoriske dateringsm e
tode og dens tra d itio n i levnavneforskningen g å r jeg over til at redegøre for m ine egne undersøgelser. Ifølge m ine beregninger er d er i d et sam lede n o r
diske levom råde 196 sognenavne og 156 ikke-sognenavne. D ette giver en sog- nenav n ep ro cen t p å 55,7. O m tilsvarende beregninger p å e t andet grundlag, se S teenstrup, a. a. p. 360, og G u n n a r K nudsen, N K V p. 80 f.
24*
376 B e n t S ø n d e r g a a r d 3.2. D enne procentberegning skal d erefter jæ vnføres m ed tilsvarende fo r de an d re navnetypers vedkom m ende. Som sam m enligningsgrundlag er an vendt K ousgård Sørensens opstilling, -sted, p. 279 f.:
lø s e : 50 ,7 % sognenavne (af i a lt 75 navne).
u m : 45 ,6 °/o sognenavne (af i alt 2 5 0 navne).
in g e : 4 0 ,0 °/o sognenavne (af i alt 4 0 0 navne).
s te d : 3 6 ,4 % sognenavne (af i alt 368 navne).
b y : 25,5 % sognenavne (af i alt 650 navne).
to r p : 14,2 °/o sognenavne (af i alt 2 0 0 0 navne)
(B eregningerne af ty p en sted, d e r o m fatter hele d e t gam m eldanske sprog
om råde, er fo retag et af K o u sg ård Sørensen; d e øvrige, d er k u n gæ lder det n u d an sk e om råde, af G u n n a r K nudsen. M ine egne levnavneberegninger om fa tte r som b ek en d t h ele d et n o rd isk e sprogom råde. D isse forskelle i bereg
ningsgrundlaget er selvsagt e t usikkerhedsm om ent).
F ølgende k o m m en tare r k nyttes til d en n e opstilling: D e t ses, a t lev h a r langt d en højeste sognenavneprocent; og, fo ru d sa t a t det teoretiske grundlag fo r den ad m inistrationshistoriske d ateringsm etode er h o ld b art, e r d e t herm ed bekræ ftet, a t lev h ø re r h jem m e b la n d t d e alleræ ldste gam m eldanske bebyg
gelsesnavnetyper.
D e tte b ø r ikke m istolkes. D e t b ety d er ikke nødvendigvis, a t a lle levnavne tilh ø rer d en æ ldste navngivningsperiode, m en d et m å betyde, a t typens m est pro d u k tiv e fase fa ld e r her. D e r er in tet til h in d er fo r a t antage, a t d e r også i vikingetiden h a r k u n n e t d an n es levnavne, jvf. Indl. stud. p. 156 f. T ilsva
ren d e fo rh o ld gæ lder naturligvis fo r d e an d re typer, og d e t æ n d rer d erfor ikke ved grundlaget fo r d en adm inistrationshistoriske dateringsm etode.
K onklusionen p å d et personnavnetypologiske dateringsforsøg i Indl. stud.
p. 156, nem lig a t lev p lace rer sig n o g et tidligere end sted og m eget tid ligere end to rp , bekræ ftes til fulde af denne undersøgelse, ja, m an m å sige, a t d en tidsm æssige afstand m ellem lev og sted synes a t væ re stø rre efter d en n e beregningsm etode end efter d en tidligere.
3.3. I In d l. stud. p. 31 h a r jeg p å g rundlag af navnefrekvensen opregnet syv n o rd isk e lev n av n ek o n cen tratio n er. T y p en s so g nenavneprocent i disse o m råd e r er: N ordøstskåne: 50 % (af 24 navne), Sydvestskåne: 56 °/o (af 39 navne), N ordøstsjæ lland: 64 % (af 2 2 navne), Syd- og V estsjæ lland:
69 % (af 5 4 navne), L ollan d -F alster: 65 °/o (af 20 navne), N ordfyn:
53 % (af 32 navne), M idtøstjylland: 61 % (af 28 navne).
S tu d ie r o v e r d e n n o r d is k e s t e d n a v n e ty p e le v ( lö v ) I l 377 D isse tal giver anledning til følgende betragtninger: S ikkert sam m enligne
lige er p ro c en tern e næ ppe, d a beregningsgrundlaget stedvis er re t lille.
I to tilfælde, nem lig N o rd ø stsk ån e og N ordfyn, ligger tallet u n d er gen
nem snittet. I é t tilfælde, nem lig Sydvestskåne, ligger d et ubetydeligt over gennem snittet, m en i fire tilfælde, M idtøstjylland, N ordøstsjæ lland, L olland- F alster, Syd- og V estsjæ lland, ligger d et over 60 °/o. I d e t sidste tilfælde er tallet endog så o verraskende h ø jt som 69 %>, altså 13 °/o over gennem snittet.
D ette få r til følge, a t d et b ø r overvejes, om d er i disse tal e r stø tte fo r d en gam le te o ri om , at Sjæ lland - L o llan d -F alster b ø r dog inddrages i over
vejelserne - er levs ekspansionscentrum , h v o rfo r typen er æ ldst her.
F o r m ig a t se peg er tallene i d en n e retning, u d en at de dog p. g. a. de m ange usik k erh ed sm o m en ter k a n b e v is e teo rien , som d erfo r m å k u n n e b e
kræ ftes ad an d en vej, fø r d en k a n accepteres.
H id til h a r jeg væ ret skeptisk o v er fo r d en n e teori, jvf. F o rts. stud. I, p.
147, fø rst og frem m est fo rd i d en personnavnetypologiske undersøgelse af d e t sam m e p ro b lem i In d l. stud. p. 157 ikke gav m ulighed fo r a t slutte, at d e r skulle væ re aldersm æ ssige forskelle m ellem d e forskellige levnavnekon- centrationer.
3.4. I Indl. stud. p. 2 2 f. h a r jeg påvist, h v o rd a n levtypen »udm arves« ved overskridelsen af d e t gam m eldanske sprogom råde i Sverige. D et er fristende a t se en sam m enhæ ng m ellem d ette og d e t forhold, a t levtypens sogne- n av n ep ro cen t i d e t nuvæ rende Sverige u den fo r S kåne og H allan d er så lav som 29, m en det m å dog indrøm m es, a t talm aterialet (21 navne) er så
spinkelt, a t d er ik k e k a n drages sikre slutninger h erudfra.
4 .1 . D e to fø rste system atiske forsøg p å en relativ d atering af levtypen, som jeg h a r gennem ført, h a r givet et i a lt væ sentligt sam m enfaldende resul
tat.
D e trad itio n elle daterin g sm eto d er ind eh o ld er dog så m ange usikkerheds
m om enter, a t en ræ kke nye undersøgelser, d er hviler p å andre m etoder, er påkræ vet, fø r d e t e r endegyldigt d o kum enteret, at d en tidsmæssige place
ring i fo rh o ld til an d re ty p er af bebyggelsesnavne er som angivet her.
Noter
1 Fortsatte studier over den nordiske stednavnetype lev (lov) I, Festskrift til Kristian Hald, 1974, p. 145 ff. Forkortet: Forts. stud. I.
378 B e n t S ø n d e r g a a r d 2 Oplysningerne om sogneforholdene i det nuværende Sverige er modtaget skriftligt fra
Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund og Ortnamnsarkivet i Uppsala.
Om forkortelser se Indl. stud. p. 196 ff.
Deutsche Zusammenfassung
In Kapitel IV von »Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)« (1972) hat der Verfasser an Hand einer personennamentypologischen Analyse der Bestimmungs
wörter eine relative Datierung des lev-Namen-Typus durchgeführt. Das Ergebnis ist, daß die lev-Namen zeitlich etwas früher als die sted-Namen und sehr viel früher als die torp- Namen angesetzt werden müssen.
In diesem Aufsatz überprüft der Verfasser mit Hilfe einer »verwaltungsgeschichtli
chen« Datierungsmethode dieses Ergebnis.
Der Prozentsatz von Pfarrdörfern der verschiedenen Ortsnamentypen ist die Grund
lage dieser Methode. (Wenn der Prozentsatz groß ist, ist der Typus alt, wenn er klein ist, ist er jung, so wird behauptet). Diese Theorie wird vom Verfasser kritisch analysiert.
Anschließend berichtet er über seine eigenen Untersuchungen: Der Prozentsatz von Pfarrdörfern der nordischen lev-Namen beträgt 55,7. Diese Ziffer wird mit ent
sprechenden Ziffern anderer Ortsnamentypen verglichen. Das Ergebnis dieser Unter
suchung ist, daß der lev-Typus zu den ältesten altdänischen Siedlungsnamen gehört.
