Digitaliseret af | Digitised by

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bergsøe, Adolph Frederik.; fremstillet ved Adolph Frederik Bergsøe.

Titel | Title: Den danske Stats Statistik

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Forfatterens Forlag hos Bianco Luno, 1844-53

Fysiske størrelse | Physical extent: 4 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)

(3)

—"

^...

-

^...

. ' ---^---- -—--->

v k l K 0 I ^ 6 k l_ « 6 k 6 I6 l_ I0 1 'k K 0 ^ 1.-2.8 34 18°

1 1^Z4 1 8 0 0^Z05 9

!

l

r

(4)

(5)

.r

U ^

E > .

L '

A

,

Wp!

? G ^

H k

_'?6

»

- ^ - ' H

i

- . '

> - , , 5^

> - L ' / - / i

» «

V

/ ' - - ^ '

' s / f'

> > ' M

(6)

. '

- M - ' - ' - X ^

< ^.' ' V ^> '' <'

. - - - : V

- . t . '"V " ' . ' , ' ?'- ' .. .

» i r . '/ L

,; ' -

,' / . ' ^

/' --

- , Vi'' X. - .' . . ». ' '.; -- ''" V , .

> '

^ >

>

. - »' /

> / - .

- '

V

,2. ^ > ' ^< . " r

-

/ . ^ "' V '

/ V ' -"

:i> ' " '- - v »-

° V > < ' - . / ' ^-/- ' ^ < v

(7)

/ M M "

^.7 '< >v

^ W M ' ' - '

E ^ "

n : -

- - . M / M M M M M -

. < ' 7 .

W

^7 r-

^ »

M «

/

K ' . A >

M M

- ' ' '

- M 7,. - ^,,

' ' W t z ' c h ^

^ M M E

. , M L W Z 7 « 7 D 7 , ^ ,

W M ^{^}^{7' '}

-?5

s > > M - ^

8 ^ / 7 >

P M /

W

- 7 ' , - , >'

7'> MM'-'. /' -

W W Z W t z M '-

k W V » v vV^W^^vSW-.E -

A M M

W 7 7 .

^ 7 . 7 '

M M ' -

M M ^ / ' - M

M - . - "

, »

',>7

^ M U W

/M M

!

" ' 7

>'/- '

U ^ r

M' - M s

>, M M

' . 7 '

V

8 ^ ^ D V < 4 A ? v ; ' x » E M D ^ ^

SMLLLSiiL-L'.--7N-W

Mr'»"M -

'>v

- : 7 .

' : -»W

^ 8^ 77

W

- - ^ ' M i !

l ' / ' / T' ,

7 . ' ^ '

WIU ML

' -M

. -'^ . . ' ' . -.", .'.5,

M M . ' / M ' . ^

^ ' 7 < - ' >..

//7>777A7°./7G 77/-^

v'

/

i >^

^ /7

M

______

L M ^' / ^. ^- ⁷ ^> !

7- ' ' ' ^, ^'

^ 7 ^ - M , - ^ v

' -,. .''»^ >-

^ 7 7 ^ M x

^ ' V

/7;7 7/ / .

" i !

< M '»

' 7 7 7 . - 7 7 ^

<7 ^ ' ' ' '."

" ' ' ^ ' ' E i E - >. M .

7 . ! ' < . 7

' ? . ! V '77

> 4 - 7 '

! 7 , l 7 >

M r «

' '»

7 ^ -''.. ' -/

M. ^ M -r- '- . ' - ,

- » 7 ' ^ 7 V7

' , . . . ^ 7

K L . A A . - " - / - 7 7 M

M K

7- ' - M ^

> ' 7 , /

W M E

777,

' ^ 4 7, . . MM M

M M

M MM M

7 : 4

77-'' -7-^

M

M L

<

i

L r

...W M M H M W ' 7 '

W . M - ! ' - ' . "

M 777^ 7^ / M , ' - 7-7^ ^{^} ^{. . - .} , , M .

^ ' ^ 7 7 7 - ^ M

77LM?,7'-< - ^7^4^^7.!7"M ''

. M W 7 M _ ' U

->7.->7.

, I

7 ^ / ^

^t.

^ . ",

' M 77777A.B77

i''.M '' -'.' /

^ ' 7

7M 7'

7M ^

7 .„.>7^

(8)

<

' ^ ^ - 7' ,

7 . i ' 7 ' 7,

- - ^, i .< 5

" . ' -

!,.'"

-.Av»-/

>,7/ ^ /.A .

. ! > > ^ ' 7 ?

7 ' ' 7 ^

^ 7 7 - '

> '7,-

^ !

'W M

LWtz^

^77/7 .i' - K

. M - ^ - D

^ >n<." / - '

7 7 ^ 7 - 7 - '

77.7.77/^

/'7- '7---'/

7 ' ^ . ^ ' 7 ^ M 7

«- . '/-„ 7 7

7 ' - ₇ ^. ^. D-^ --ir D_{- . , ' ,}

. .i-

>7 ^ ' '»>' '

. i

>

« —7 .. ---k-..-,

?' ^ > 7 ' ^ . ^ 7 . . s- '^-:7

--- -/-' /.-,-'. 7 , ' - . / / , . ^ -7

., D- . / 7 -

t i

d

M

7 U

^ 7

'' /"

>

'>' i ' "

, ' . . . . i - 7

" 7 . ,,.7 :,,,^

7

->

- . 7 ' -- '

-7. / ,7 , ,

- i/. 7/ . .'.,j -7 ll K A -

'>7- i.-<.

j 7'' 7 - i.'

D - D r _,Z

-i '

^ '.

> M-

-sx

/ i .7 ,'.- ! i-.

„.!- .>

7 /

7^ 7 - '

7 ^ ',' i'' ' -! ,.^> '» ^'! 7

7 7 7

, - ^ >,.-

' <

,-D-

V> 7 -' . ^ M

7 "

>' .' .j -'L-1

^ 7/7 '

?.

L

-,.- >' <

' 7/7 ' z.7 .'-.^

M

.'E.-7-^

. 7 .

,G-». >

^7

W

. ! ^

/ 7 ,'. .7

>.«?

'7 7.

.. ,.1

^7 7 7 . 7

- 7 ' 7 ' ' .E'.'

7 >7

„< i ^^ l-

'V

.', i''>7 l!

- , . . . . .,«O »4,

. , 7 ' ^ / 7 L M

W

>>, . o - -

. .'^ »i-,''

^ !/

.. . . ^

,-? ' : ' 7

. . -i > 7 ' 7

E 7 7 - ' '>,'-,. ''

' r - v / ' .

, , 'V " 7 N

' 7 - M

r

s- ^? -. ^ - 7^' ^ , 7 ,

. -- . . 7 ^ - . .->».! . > > , ''.

>,> «'- i / / . ,

7 7 - P

7^-

>.

.. - . j / , .

^ ^ 7 . . 7 7 7.. . '^ < ll -;

- 7 " 7 ?

, . . . 7

i-.. ',->7

. . , - .7

' .<.'

7i

, 7 7 7 ' ^ ^

7 - '7 - 7 -. -

^ .V.i l .',

. - 7 - 7 ' . . - , ^ v . /

. - M : ^

'!' 7 ^ - > - 7 7 § . 1

' ' 7 7 7 ^

^ ^ ? v L

^ r

Z - 7

W "

..' .' -

7'°- 7, i

7 '

L 7 7 " ^

. '.'»7.

7 > -

- D M :

. , ^ . „ . . . 7 7 ^ -

- " ' 7 7 t z '

7MZW7-^

7.'

'' '.7 '

/ il E 7'

7 ' "

'v- - " ^

-v-^. .»- * .^-'^

W ^ - .

, L , " - G M ' - MStzK -

7 7 7

^{. , ^} ^{^}

^ ^ , - - - - - - 1-

7 / ^ W

(9)

>' ..

' 777M !'^7D

> ' ' - ^ ''-.L

- -^''^k' /! u E- K " D

- >-' - - ' M D ^

7->7L^'M'.E5 7^7

M 7 . < / -

E M - L 7 ? '" '

- L i

W N M

L - 7 M M W W A

D )

M --t^. >, .z

' M L

' E / ^ > . - ' - 7 ? / ^ L M . 7 ^ ' D . , ' / '7 > . ' 7 . ' ^

B < ^ W W ' ' ^

.M M ^ ^ ^:-.

M .-'-77' ^ M -''7

DEM

H'L --7- ^, M M

- . , ' - .' ' - 7

M.'-'

-i .

D ' . .' M M ' H , M

^ ^ 7 .

M U . . 7 M -

k-D--, . ..' v>^>

WMM.E --.e-E /. ^_

-<-. ..

/, ^ j

' ^ 7- ' ' - >

- / 7

A -77

;' - ---.M ^

.^ ... U" . Ml-'-.

'' L - . E l " - M > -

-.5 .

.M'

->

M E D , . , M 7 .'- '

M ' - -

. M

' 7E 1? E

>M-

«MK

E

- 7. ."M" >7,

7 7 r

.' "'I ! » - .

- M P V E

- ' . / i

<>' - D 7

^ 7 V-" '.>- -.'

- 77' -7M 7M « U ° L .

-

L > , M , - > , s 7D

U M s M ^{. ^}

r i

(10)

We n d a n s k e S t a t s

S tatistik

i

f r e m s t i l l e t

vcd

A - o l p ! ) F r e d e r i k K e r g s o e .

B n t d . va»

Man sagt ost: Zahlen regieren die Welt. D as aber ist gewitz, dah Zahlen zeigen wie sie regiert wird.

G o t h e .

O

Kjobeuhavn.

T ry k t p a a F o r f a tte r e n s F o rla g hos Kianco Luno.

(11)

i- " '

^ K-

l .

^ "

i 7

<

^ /

(12)

Indholdsfortegnelse

Anden Hoved-Afdeling.

D v k

Fsrste Afdeling.

S m den m a t e r i e l l e L u l t u r .

Forste A fsnit. O m rane S to ffe r s Frem bringelse.

Om Frembringelse af Vegetabilske raae Stoffer.

1) Om Agerdvrkningen.

Indledning S . I — 5.

s. O m Landboforholdene S . 5 — 138.

1) I K o n g e r i g e t

s ) O m Huse paa L a n d et, og om H uusm oendene, deres S tillin g og R etsfo rh o ld , S . 5 —25.

b) O m de danske D ondergaarde, .og om den danske B ondestands Kaar vg R etsfo rh old , S . 25— 50.

o) O m de danste H erregaarde, og om deres R ettigheder 5 0 - 6 0 . F o r

tegnelse paa alle privilegerede og uprivitegerede H ovedgaarde paa over 12 Tdr. H artkorn, med A ngivelse a f det gam le og nye H art

korn for deres H ovedgaardstaxt og B ond ergods 6 0 —8 4 . O m de danste S t a m h u s e , B a r o n ie r og Grevskaber, S . 84— 410.

4) O m Ajobstadjorderye i K ongeriget, S . lHO— 113.

2) 2 H e r t u g d o m m e r n c .

a) O m Huusmcendene i Hertugdøm m erne S . 113— 115.

K) O m B sndergaardene i H ertugdsm m erne, S . 115— 121.

o) O m Herregaardene eller de ^adelige Godser i H ertugdsm m erne, S . 1 2 1 - 1 3 7 .

4) O m Kjsbstadjorderne i H ertugdsm m erne, S . 138.

(13)

b. O m Agerdyrknmgsmaaden, S . 139— 151.

c. O m Agerdyrkningsprodukterne, S . 15 i — 173.

ri. O m forskellige Forhold, der staac i noie Forbindelse med Agricnlturen.

O m U d fliftn in gsvasen et 1 7 3 - 1 7 8 ; om UdparcelleringSvasenek 178—

1 8 3 ; om M arkfred og Hegn 183— 1 86 ; om Tyende paa Landet 1 8 6 —1 8 9 ; om Landeiendom m encs P r iis 189— 191.

2) O m Havedyrkningen 191— 197.

3) O m Skovdyrkningen 197—240.

O m Skovene i den danske S t a t i A lm indelighed 197— 206. O m S t ø r  relsen a f de kongelige og p rivate S k o v e , og om sam m es F ordeling 2 0 6 — 2 27 . O m Skovbehandlingen og Skovudbyttet 227— 235. O m F orstlovgivn in gen 2 3 5 —240.

». Om Frembringelse af animalske raae Stoffer.

1) O m Qvcrgavlen 240—283.

2) O m J a g te n 283— 291.

3) O m Fiskeriet 291-300.

4) Om Biavlm 300-302.

c. Om Frembringelse af mineralske raae Stoffer 302—310.

A ndet A fsn it. O m raae S to ffe r s Forcedling.

Om raae Stoffers Foradling i Almindelighed 311—316.

Om Huusfliden, og om flere af Landalmuen drevne Industrigrene S . 316—348.

Om Haandvcvrksdrisr, og om forskjellige Arter af hsiere industriel Virksomhed, som staae i nsie Forbindelse med samme 348—413.

Om den danske Stats Fabrikveesen 413—465.

Om Hovedmomenterne i den danske Stats industrielle Lovgivning 465—474.

Tredie A fsnit. O m raae o g foraedlede S to ffe r s Om scetning eller om H andlen.

Om den indenlandske Handel 479—504.

3 A lm ind elighed 4 7 9 - 4 6 2 .

O m K jobenhavns H andel paa Provindserne 462— 489.

O m P rovind sernes Handel indbyrdes 4 8 9 —490.

O m V areom satn in gen m ellem Kjobstoederne og Landdistrikterne 490— 497.

O m H andelssam qvem m et m ellem K ongeriget og H ertugdom m erne indbyrdes 4 9 7 - 5 0 4 .

(14)

k. Vm Ud- og Indfsrselshandlen 504.

I Almindelighed 504—512.

O m Kjobenhavns, A alborgs, A arhuus, R an d ers, Helsingoers, Flensborgs, Kiels, og flere andre Stcedcrs Handel paa Udlandet

512—585.

Om Udfsrselshandelen i det Hele taget 535—564.

1) O m Udforselen a f Kornvare 5 35— 550.

2) O m Udforselen a f F edevarer, Huder, S k in d , B roendeviin/ K artofler og O liekager 550— 559.

3 ) Udforselen af levende K reaturer 559— 561.

4) O m Udfsrslen a f andre raae Producter 5 6 1 —564.

5) O m Udfsrslen a f Jndustrigjenstande 564.

Om Jndforselshandelen 564—588.

*

('. Om Mellemhandlen, og om Vare Transit i den danske Stat 5 8 8 -5 9 4 .

I). Gm forskjellige Befordringsmidler for Handlen, og om nogle Forhold, der staae i nsie Forbindelse med samme.!

1) Om den danske S ta ts Handelsflaade og Fragtfart 594—609.

2) Skibsbyggeri 609—611.

3) Havne 611—618.

4) Fyr 6 ,9 - 6 2 1 .

5) Veivcesen 6 2 ,- 6 3 1 . 6) Jernbaner 6 3 !—634.

7) Canaler 634—637.

8) Postvcesen 637—640.

9) Mynt 6 4 0 -6 4 6 .

10) M a a l 6 4 6 -6 5 3 . G I I) Vcegt 653—655.

12) Bankvæsen 655—691.

13) Centralkassen 691—694.

14) Assurance paa V are, Effekter og Skibe 694—697.

15) Om Handelsberettigelse, Kjobstceder, og Kiobstadborgerstab 697—705.

(15)

H'

.. -c

» -

«tL

(16)

A n d e n De e l .

(17)

! 7 7 7 '.

' A M 7

A M : ^ ^

W x . « ^{^}

- - . -v .-

'< 7 77 7.. 7 '

M M - - <

7 L M 7 7 L " M - W ^

' . . E . 7

- . » G K ^

' 7f.

.... ^-°,rs'.

' - - M ^

!-. 7

-' V- ''E 'j

" 'ik

.-.V ? ''', 7-s. . --^

' " .^'7.. .777.^.

/M M 7 77 -

X- '

R W « E M j » ->-

.7 7 ./ - 7 / 7

. 7 ' ' W ' / ^

. 7/

'K MM L ^7

77 v - ^. ¹.. -

M ^ >

M L

-x< ^»..,7.

L ^ K

- -, >

- ^ / / h

"77/77,. L'>MM

^ 7 - .- -

L M ? >

- ; «

v < .

. - 7 O.

« ...

N :7.

- > ' -

. - " L . ./Z

r. 7 7.

! ../».' v ' '' B > , -

L d '

7 7 - ' - 7- ' t.

- L . ^ K

7 ' M »''

' ^

- ' .!"^{7 7 '}_{... ../ '}

7//1?

- ' 7 .!

7 . - 7 /

^ . ... /- ^{. . .}

- . . . '

7 '7 ' .- ^{/ '.}

' ,7/ . .

L L >. / ^.- - F .. - ^ . - L - . ..L> E ' E M « > U ^

- - - >.'.- - ". .^.

' > r

G k U M

.W M '.'. -,. <- .»i ;

-t , . ^

- H - « < - ' d ^ , . / '

4 ^ S

M - L D M

' ! - > .. v > - . . „ . r

^ .. . .-.? . M ° ^ ^ - . M

4 - -

- -

>.

.'5' L,

..c..

L M . .

. 7, '

^ ;

' / ..

! >' .i

. . 7 L .

tz.. ^

^ -W G M -L -M ?L :< ^. '.. > - -

"^ '7 'r ^ ''

. . M . . . .

-- s ^ L E L

. > ' . . . ^ ^

.. , . -^ ». > ^ "-

. . . " < . . . - 7 7

,7. . ^ V ^{^} ^{. 7} ..

. 7 . 7 7 - . ^ 7 . ) -

. O A

- 7 7 M

-. L L

t.

. . . . / > - - . k , . . -.

-. > " . > - . i ' L

!.^ < !< - , >'>. ' ^ »'c

- ' " - ' .. . ^

^ ^ ^ 7 .', -

^ ^. '^>

- 7 M 7 ^ 7 . -

^ <

-- ^

7- ^ ^ '

.'7 '- t 77 ^ '

X 1 - ' . iZ..'<7 L«^ ' . .>'

L -' . ' ^

. 7 .

^ L ^{> .} .

> 7 ^' 7 7 ^ '

^ 1

V

' ' «.

. »E . '

-- .V- - . .^ . ^ ^ .." "

-.-.'-'L'r-"

- .'. . . - - ^ - ^

^ ^ .> ' ' - . '7 ,' " .

< 7 ^- '7- 7 . ^ . ^ 7

7?

^ > .

/

V ^ M ^ . 7 7 ' 7 '

, ...

^7-77^7-7. ^> ,.--. ' v? ^ - . ^ ' 7^7 - , <

. ^. ^. - E

> n H - «^»>«««. - . , - w - ^ "7 .' ' . . "i/!'.^v>^. ." . 7,>^.-,

7 - U 7

7 . , /'.^- » ' / -

^ , 4 ^ . . . - '

. . 7 '^{. . . .}

''."i E

7

. . . > . » . .

M8MM..7- 'M ^ 7 7 E M - ^' 7 7 7 7 7 .'

^ - . 7 M ^{^} ^. ^- . M W L . L ' M » L ' 7 7

- - L ' W W - M - M G MM L ^ 7 ? M 7 M M ^'

- ^ , -

ck7.

>

_______ M .

> 7 » ^V

-'.. >> 1

L 7 7 ^

<v '

- '." . . 7 7 ) 7 -7 .'7 7/ '

-77.-E / -7'^ ' - /

? . '7 L -^> 7 .7 "'-. > 7

'. . . - . ". ^..'

7M M

1

M A ' 7 . 7 ^ ' 7 - , ^ . M M L 7 ' . ^{. . ^}

^ ^ ^ - 7 7 - 7 - E ..- 7 ^ .7 7 7 .-

7 .^"

7 .

7 ' M O Z E 7 W G .

- 7 7 '. L ^"7'

- 7 7 - ' W ^ M 7 7 : 7 - .

- 7 ^{- '7.} AL M M M ^.7/. ' ^' ^

M 7 <

.^-7 7 -7-. ' ..

. 7 - 7

...07

^ .7 7 -'?

V.

M W

V K O s, ^.. v.-.-k

.^i. .. . ?? > 7^-.

> 7 . 7 , V . . , - 7

'- 77.77.'^ ^ -- ^. ^

7 7 .-. . 7.. . . . ^ / ..- 7^ —,-.7 '', . V. . ^ 7. ..-<--,

. ch 7 W W ^ > 7 7 ' ^.

- -l-'O. ...7 ,7

< ^.-^1 '7.' < >.-

L M M K 7 - 7 ' ' /. . 7 .

71

(18)

Anden Hovedafdeling.

O m -e n danske S t a t s C u ltu r

cO ed O rdet C ultur sorftaaer M a n , n aar dette O rd bruges i en S tatistik , saavel hele den D eel af en N ation s Virksomhed, som gaaer ud paa at afbenytte og udvikle de i Land og Folk vcerende Krcefter, som den G rad af Udvikling, hvilken disse have naaet (Culturtilstanden); og da disse Krcofter deels ere physiste, deels aandelige, saa deler Fremstillingen af Culturen stg saaledes i to Hovedafdelinger, nemlig i Fremstillingen as den phystfle eller m a t e r i e l l e , og af den aandelige eller i m

m a t e r i e l l e C ultur.

Forste Afdeling.

O m den materielle C ultur.

»

D e i Landet vcerende Naturkrcefter og den hos Folket vce

rende Arbeidskraft danne Grundvolden for en S t a t s materielle C ultur, og med fo storre Flid og D ulighed samme afbenyttes til Naturprodukters eller raae S to ffers Frembringelse, Forcedling og O m bytning, desto storre er S ta te n s materielle C ultur. — D et er derfor de raae S to ffers Frem bringelse, deres Forced

ling ved HuuS- og Kunststid og Omscetning ved H andel, som i det Folgende vil vcere Gjenstandene for vor B etragtning.

(19)

Forste Afsnit.

O m rane Stoffers Frembringelse.

V e g e t a b i l s k e .

§ 17.

L) Om Agerdyrkningen.

At om trent I D eel af den danste S t a t bestaaer af Ager

land, er allerede om talt i den sorste D eel af dette S k rift, hvor Lceseren S . 1 8 8 — 2 4 2 og S . 495 vil sinde udforlig Under

retning om i hvad G rad saavel hele Landet som dets enkelte D ele egne sig til Agerdyrkning, og S . 195 om Forholdet i Kongeriget D anm ark imellem det besaaede og det ubesaaede A real. — Af hvad sammesteds er anfort angaaende Jo rd e n s Frugtbarhedsforhold i Landets forstfellige D e le , og af hvad S . 3 2 2 — 3 2 4 er bemcerket angaaende de klimatiske Forhold, frem- gaaer det tydeligt at vort Fcedreland i det Hele taget er vel stikket til Agerdyrkning. D enne udgjor derfor ogsaa Hovednce- ringskilden for den danste S ta ts Befolkning, og af Kongeriget D anm arks Beboere fandt i A aret 1840 5 9 6 ,7 5 1 , a lts a a465i 2

af hver 1 0 0 0 , deres Underhold ved A gerbrug,*) (nemlig 9 9 ,8 0 0 D riftsforstandere eller Hovedpersoner, 3 5 1 ,0 5 6 Ko

ner, B o r n , Sloegtninge eller ellers ved dem forsorgede, 1 3 6 ,3 3 5 Tyende og 9 5 6 0 andre M edhjelpere); og i alle tre

*) Ved Agerbrug levede nemlig i Aaret 1840 j Kongeriget af hver 1000 af Befolkningen

7 7 " som Hovedpersoner eller Driftsforstandere

273« - Koner og Born,

106" Tyende

7 " Medhjelpere.

I Alt 465'2 af hver 1000 af Befolkningen.

(20)

Hertugdommer tilsammen v ar der 2 6 3 ,6 3 1 , eller 3 1 0 ^ as hver 1 0 0 0 , som levede ved A gerbrug,*) nemlig 3 7 ,3 2 7 Hovedpersoner, 150466 Koner, B o rn og andre Forsorgede, 7 1 1 6 7 Tyende og. 4671 andre M edhjelpere. — Storstedelen af Dagleierklassen i Landdistrikterne, hvilken i Kongeriget i A aret 1840 udgjorde 1 0 4 , og i Hertugdommerne 2 2 9 af hver 1000 af Landbefolkningen,**) har imidlertid ligeledes sit Un

derhold ved Arbeide for de egenlige Jordbrugere og kan altsaa godt siges at have sit Erhverv ved Agerdyrkning, (ligesom ogsaa et ikke ringe Antal af de til de ovrige Noeringsklasser ho

rende, for E r. Proesterne, drive Jo rdb rug ved S id en af deres Hovedvirksomhed), og o ver H alvdelen a f Folkem æ ngden h a r

saaledeS, saavel i k o n g e rig e t som i H e rtu g d sm m e rn e , sit U n derhold ved A g e rb ru g .

Hvorledes det nysanforte T o talan tal af 5 9 6 7 5 1 for K ongeriget, og 2 63 63 1 for Hertugdommerne, er fordeelt paa den danske S t a t s forskjellige D e le , sees af folgende T abel, til hvilken der, til noermere B elysning af S a g e n , er foiet en R u brik, der indeholder DagleierklassenS A ntal.

'0 Ved Agerbrug levede nemlig i Aaret 1840 i Hertugdommerne 4 3 ^ som Hovedpersoner

1 7 7 " Koner og Born

83" Tyende

5s ° Medhjelpere.

I Alt 310° s af yoxx 1000 af Befolkningen.

."*) M ange af de mindre Grundejere i Hertugdsmmerne cre nok ved FolketceUingen regnede til Daglejernes Klasse, og den egenlige jord- brugende Klasse i Hertugdommerne er derfor neppe saa meget min

dre, og Dagleierklassen neppe saa meget storre end i Kongeriget, som m an' af de oven anforte T al skulde tro.

(21)

I Dagleierklas- Af Jo rd b ru g leve *) Isens A ntal paa

» Landet**)

H oved

personer

Koner og

B o r n . Tyende. Andre M ed - hjelpere

H oved

perso

ner

Koner og B o r n .

S je lla n d ...

M o e n ...

B o rn h o lm ...

F p e n ... ...

L angeland... '...

L o llan d ...

F alster...

N o rre -J y lla n d ...

Hele Kongeriget...

S lesv ig .. . . ...

H olsteen...

Lauenburg ...

Alle S Hertugdommer Den danske S t a t ...

23652 83557 38152 797 3006 1277 1697 5898 1762 12646 43995 19939 1385 4723 2215 3829 13394 7138 1627 5534 2803 54167 190949 63049 99800 351056 136335 19544 71523 31730 16031 70578 35166 1752 8365 4271 37327 150466 71167

2719 18W8 75 638 121 786 1221 4842 129 532 536 2620 121 965 4638 13549 9560 42220 1766 17081 2752 26289

153 2934 4671 46304

47555 1704

2110

12783 1373 6638 2378 3 1509 106050 46261 75127

8548 129936 13712 7 5 0 1522207502 1423 ! 88524 235986

Hvad det af den heromhandlede agerdyrkende D eel af B e folkningen drevne Jo rdb rug angaaer, da er dettes O m fang na- turligviis horst forstjelligt, og Jordbrugerne kunne i saa H en

*) Herunder ere Huusmomd, der fornemmelig leve af Jo rdbrug, rsted- regnede. F orvaltere, F orpagtere, G artnere o. a. dl. ere medreg

nede under Mcdhjelperne.

**) Tyendets A ntal blandt Dagleierklassen paa Landet er saa pderst ringe, (i hele Kongeriget nemlig kun 425 og i alle tre Hertugd.

924), at jeg ikke har troet at burde aabne det en Rubrik, men har ude

lad t samme, saa meget mere som jo ikke-hele Dagleierklassen, men kun Storstedelen lever ved Jo rd b ru g og altsaa kommer i B etrag t

ning her. I Rubrikkerne for Hertugdomrncrnc ere Flekkernes D a g lejere ikke regnede m e d , i det Flekkerne nemlig neppe kunne regnes

til Landiftrikterne^naar T alen er om Jordbrug.

(22)

seende passende deles i tre Hovedklasser, nemlig i Huusmceu- denes, V endernes og Herrem andenes eller P rop rietairern es, alt eftersom den Paagjeldende er i Besiddelse af et H u n s, en B on- degaard, eller en Hovedgaard.

V i skulle nu i det Fslgende betragte hver af disse tre Klasser noget noiere, forst for Kongeriget D anm arks og derncest for Hertugdommernes Vedkommende, efter her forelobigen at have bemcerket, at af D anm arks 3 7 7 ,2 6 4 T dr. H artkorn optog i A aret 1 8 3 5 * ) Hovcdgaardsjorderne 9 ,^ P rocent eller 3 5 2 6 4 T d r., Bondergaardene 8 3 ^ P rocent, eller 3 1 4 ,4 9 7 T d r ., Husenes Jordtittceg 5§ Procent eller 2 1 2 9 7 T d r., og Kjobstedjorderne, som ikke kan henfores til nogen af disse tre

Klasser, 1^ Procent eller 6 2 0 6 T d r.

O m Land boforholdene i Kongeriget Danmark.

L) Om Huse paa Landet, og om Huusmarndene og deres Stilling og Retsforhold.

S o m H uus ansees ester den danske Lovgivning ethvert S te d paa Landet, hvis Jordtillceg er under 1 Tonde Hartkorn,**) og Beboerne af stige smaae S ted er henregnes i Lovgivnings-

-) Til Aaret 1835 referere ligeledes de andre angaaende Jordejendom

menes Fordeling anforte T al sig; men de Forandringer, som Tiden senere har gjort i saa Henseende, ere ikke af nogen Betydenhed.

**) I aldre Dage henregnede M an til Husenes Klasse alle de Steder paa Landet, hvis Jordtillceg var saa lidet, at Beboerne ikke auto- ges med Rimelighed at kunne holde Heste paa samme. I den nyere Tid har imidlertid den ovenanforte, paa, en Analogi fra flere Anordninger byggede Anfiuelse om hvad der stal ansees for et Huus, efterhaanden vundet mere og mere In d p a s og Styrke, og har ogsaa nylig erholdt en vigtig Stadfæstelse ved Udtrykkene i § 8 i Frdg. L2. Novbr. >837.

(23)

sproget til Huusmcendenes K lasse; men de allerfleste Huse have ikke engang z Tonde H artkorn, og L Gjennemsm't kommer der kun / o D eel Tonde Hartkorn paa hvert H uns. I Jy lla n d s Vest

egne bruges Benævnelsen Huusmcend imidlertid saa godtsom ikke, men alle, hvis Jo rd b ru g er under et P a r T d r. H artkorn, kaldes sammesteds for „S m aam cend", hvilken Bencevnelse altsaa indbefatter baade hvad M a n i den ovrige Deel af Landet kalder for Boelsmcend, og Huusmcend.

I celdre D age var de fleste Huse jordlose,*) og Husenes Antal v ar da ogsaa betydelig mindre end nutildags. — G ru n

den til at Husenes A ntal i de sidste halvhundrede A ar er ble

vet saa betydelig foroget, er deels H overiets Afskaffelse paa en Mcengde Godser, i det M an nemlig ved Opforelsen af en.Deel Huse har sogt ved H uusm andsarbeide at erstatte en D eel af den Arbeidskraft M a n mistede;**) deels de betydelige i den nyere Tid indforte Forbedringer i Agerdyrkningen, hvilke fordre flere a r

bejdende Hcender, samt endeligen Folkemængdens T ilvcert, som altid er stoerkest blandt den besiddelseslose D eel af N ationen.

At Husene paa Landet, som endnu for 60 A ar siden i Reglen vare jordlose, nu som oftest have et ftorrc eller mindre Jo rd - - tillceg, skyldes vel for en Deel den i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede indforte Udskiftning af Lan

det, som gjorde det betydelig lettere at tildele de jordlose Huse et Stykke Land, men fornemmelig dog til de kraftige Bestræ

belser, som Regjeringen i vor Landbolovgivnings Neorganisa- tionsperiode (fra 1784— 1807) viste for paa forskjellige M a a -

*) Jordlose Huse kaldes i Lovgivningssproget for „Gadehnse".

"*) 3 Jylland har dette dog mindre vcrret Tilfceldct, da M an samme

steds hyppigt ved Hoveriets Afskaffelse har udstykket Hovedgaardstar- ten i Parceller, som M an har bortforpagtet eller solgt.

(24)

der at fremme denne vigtige S a g ,* ) af hvilken afdode S ta ts m i

nister G rev Christian Reventlov isser har stor Fortjeneste. B l a n d t de 9 0 , 0 3 8 H u s e , s o m der i A a r e t 1 8 3 5 f a n d t e s p a a L a n d e t i K o n g e r i g e t D a n m a r k * * ), v a r d e r d e r f o r o g s a a k u n 2 6 , 5 5 7 j o r d l o s e , a l t s a a ikke e n g a n g H D e e l , m e

d e n s d e m e d J o r d f o r s y n e d e H u s e s A n t a l v o r 6 3 , 4 8 1 . Af disse 9 0 0 3 8 Huse var Halvdelen Leiehuse, Halvdelen S e lv - eierhuse, 4 4 1 6 5 nemlig Leiehuse, 3 8 5 4 2 Selveierhuse og 7331 Arvefcestehuse, som Arvefæsteren har Lov til at soelge og

*) Ved Frdg. 8de Ju n i 1787 § 1 litra e blev det under visse Betingelser tilladt Godseierne at tage Jord fra Foestegaardene for at loegge samme til jordlose Huse, og paa samme M aade blev det ved P l.

16de M ai 1795 tilladt ved Udskiftninger at fratage Gaardlodderne saa megen Jord, at der kunde oprettes saa mange nye med Jo rd forsynede Huse, at disses Antal i det Mindste var lige med G aar- denes. Ved Frdg. 25 M arts 1791 § 7 (jfr. § 3) blev det til

ladt at nedlcegge Bondergaarde, naar sammes Jorder bleve deelte mellem Beboerne af jordlose Huse eller anvendt til Oprettelse af nye Huse. Ved Rkm. Circl. 21 Decbr. 1784 blev det gjort til Betingelse for Anbefaling til at erholde de Bevillinger til at soelge Bondergodset uden at tabe Hovedgaardens Friheder, af hvilke saa mange i Tidsrummet fra 1784— 1807 bleve meddelte, at Huus- moendene alle havde 3 til 4 Tdr. Land Middeljord; ved kgl.

Rfl. 26 Septbr. 1792 blev det gjort til Betingelse for Tilladel

sen til at nedlcegge fcesteledige Bondergaarde for paa sammes Grund at opelske Skov, at der blev opbygget to nye Huse med 3 Tdr. Land Middeljord, og at alle jordlose Huse i Byen bleve forsynede med J o rd ; og ved P l. 15 Novbr. 1801, og 18 April 1804 blev der givet Bestemmelser, angaaende Jo rd s Ud- lcrg til Degne- og Skoleholdere paa Landet. — M ange af de Huus- mcend, der som Fslge af disse Anordninger fik lidt Jo rd , have givet forbavsende Beviser paa hvorledes M an ved Flid kan for

bedre selv den fletteste Jordbund, og mange steenbesaaede M a r

ker, kratbevovne Skovlodder og udyrkede Overdrev ere herved for

vandlede til frugtbart Land.

(25)

sproget til Huusmcendenes K lasse; men de allerfleste Huse have ikke engang ^ Tonde H artkorn, og i Gjennemsm't kommer der kun / o D eel Tonde Hartkorn paa hvert H uus. I Jy lla n d s Vest

egne bruges Benævnelsen Huusmcend imidlertid saa godtsom ikke, men alle, hvis Jo rd b ru g er under et P a r T d r. H artkorn, kaldes sammesteds for „S m aam cend", hvilken Benævnelse altsaa indbefatter baade hvad M a n i den ovrige D erl af Landet kalder for Boelsmcend, og Huusmcend.

I celdre D age var de fleste Huse jordlose,*) og Husenes Antal var da ogsaa betydelig mindre end nutildags. — G ru n

den til at Husenes A ntal i de sidste halvhundrede A ar er ble

vet saa betydelig foroget, er deels H overiets Afskaffelse paa en Mcengde Godser, i det M an nemlig ved Opforelsen af en.Deel Huse har sogt ved H uusm andsarbeide at erstatte en D eel af den Arbejdskraft M a n mistede; **) deels de betydelige i den nyere Tid indforte Forbedringer i Agerdyrkningen, hvilke fordre flere a r

bejdende Hcender, samt endeligen Folkemængdens T ilvcert, som altid er stcerkest blandt den besiddelseslose D eel af N ationen.

At Husene paa Landet, som endnu for 60 A ar siden i Reglen vare jordlose, nu som oftest have et storrc eller mindre Jo rd - - tillceg, skyldes vel for en Deel den i S lutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede indfsrte Udskiftning af Lan

det, som gjorde det betydelig lettere at tildele de jordlose Huse et Stykke Land, men fornemmelig dog til de kraftige Bestræ

belser, som Regjeringen i vor Landbolovgivnings Neorganisa- tionsperiode (fra 1784— 1807) viste for paa forskjellige M a a -

*) Jordlose Huse kaldes i Lovgivningssproget for „Gadehilse".

3 Jylland har dette dog mindre vceret Tilfceldet, da M an samme

steds hyppigt ved Hoveriets Afskaffelse har udstykket Hovedgaardstar- ten i Parceller, som M an har bortforpagtet eller solgt.

(26)

der at fremme denne vigtige S a g , *) af hvilken afdvde S ta ts m i

nister G rev Christian Reventlov isser har stor Fortjeneste. B l a n d t de 9 0 , 0 3 8 H u s e , s o m der i A a r e t 1 8 3 5 f a n d t e s p a a L a n d e t i K o n g e r i g e t D a n m a r k * * ) , v a r d e r d e r f o r o g s a a k u n 2 6 , 5 5 7 j o r d l o s e , a l t s a a ikke e n g a n g H D e e l , m e d e n s d e m e d J o r d f o r s y n e d e H u s e S A n t a l v a r 6 3 , 4 8 1 . Af disse 9 0 0 3 8 Huse var Halvdelen Leiehuse, Halvdelen S e lv - eierhuse, 4 4 1 6 5 nemlig Leiehuse, 3 8 5 4 2 Selveierhuse og 7331 Arvefoestehuse, som Arvefæsteren har Lov til at scelge og

*) Ved Frdg. 8de Ju n i 1787 § 1 litra c blev det under visse Betingelser tilladt Godseierne at tage Jord fra Fcestegaardene for at lcegge samme til jordlose Huse, og paa samme M aade blev det ved P l.

16de M ai 1795 tilladt ved Udskiftninger at fratage Gaardlodderne saa megen Jord, at der kunde oprettes saa mange nye med Jo rd forsynede Huse, at disses Antal i det Mindste var lige med G aar- denes. Ved Frdg. 25 M arts 1791 § 7 (jfr. § 3) blev det til

ladt at nedlcegge Bsndergaarde, naar sammes Jorder bleve deelte mellem Beboerne af jordlose Huse eller anvendt til Oprettelse af nye Huse. Bed Rkm. Circl. 21 Decbr. 1784 blev det gjort til Betingelse for Anbefaling til at erholde de Bevillinger til at soelge Bondergodset uden at tabe Hovedgaardens Friheder, af hvilke saa mange i Tidsrummet fra 1784— 1807 bleve meddelte, at Huus- msendene alle havde 3 til 4 Tdr. Land Middeljord; ved kgl.

Rsl. 26 Septbr. 1792 blev det gjort til Betingelse for Tilladel

sen til at nedloegge fasteledige Bsndergaarde for paa sammes Grund at opelske Skov, at der blev opbygget to nye Huse med 3 Tdr. Land Middeljord, og at alle jordlose Huse i Byen bleve forsynede med Jo rd ; og ved P l. 15 Novbr. 1801, og 18 April 1804 blev der givet Bestemmelser angaaende Jo rd s Ud

lag til Degne- og Skoleholdere paa Landet. — M ange af de Huus- mcend, der som Folge as disse Anordninger fik lidt Jo rd , have givet forbavsende Beviser paa hvorledes M an ved Flid kan for

bedre selv den fletteste Jordbund, og mange steenbesaaede M ar

ker, kratbevorne Skovloddcr og udyrkede Overdrev ere herved for

vandlede til frugtbart Land.

(27)

p an tsatte* ) og som altsaa m aa henregnes til Selveierhusene. — O g s a a n a a r M a n b e t r a g t e r de j o r d l o s e H u s e og de m e d J o r d f o r s y n e d e h v e r f o r s ig , f a a e r M a n t i l R e s u l t a t a t H a l v d e l e n er L e i e h u s e o g H a l v d e l e n S e l v e i e r h u s e . Af de 2 6 5 5 7 jordlose Huse, som her i An

ret 1835 fandtes i Landet, var nemlig de 12606 Leiehuse og de 13951 Selveierhuse, (deriblandt 3 4 0 5 arvesoestede med R et til at soelge og pantsoette); og af de 63481 med J o rd forsy

nede var 3 1 ,5 5 9 Leiehuse eller Foestehuse og 3 1 9 2 2 S elveier- huse, derunder medregnet 3 9 2 6 arvesoestede med R et til at soelge og pantsoette. M e n s k j o n d t L e i e h u s e n e s o g S e l v - e i e r h u s e n e S A n t a l s a a l e d e s o m t r e n t e r l i g e , e r S e l v e i e r h u s e n e s s a m t l i g e J o r d t i l l o e g d o g en h a l v G a n g s a a s t o r t s o m L e i e h u s e n e s . Af de 2 1 2 9 7 T d r.

H artkorn, som Husenes samtlige Jordtilloeg optager, (5§ P r o cent af hele Kongerigets H artko rn), kommer nemlig de 12817 T d r. paa S elveier- og Arvefoestehusene og de 8 4 8 0 paa Leie- og Foestehusene.— Af det samtlige F o e s t e g o d s her sindes i Landet udgjor Foestehusene 6 P rocent; af det samtlige S e l v - e i e r g o d S udgjor Selveierhusene 7^ P rocent, og af det samt

lige A r v e f o e s t e g o d s udgjor Arvefoestehusene 3 ^ Procent.

D e H u s e s o m h a v e J o r d , h a v e i G jen n em sn it / y Tonde H a r t k o r n e l l e r 5H T o n d e L a n d h v e r .

Hvormange Huse af hver af de her om talte A rter der i A aret 1835 fandtes i de forffjellige Amter sees af folgende T abel.

*) Af de 7331 med R et til at soelge og pantsatte arvesoestede Hufe, som her er i Kongeriget D anm ark, findes de allerfleste, nemlig de 5877, i Kjsbenhavns, Frederiksborgs og B ornholm s Amter; i Kjo- benhavns Amt nemlig 2636, i Frederiksborg Amt 1771, og i B o rn holm s Amt 1467.

(28)

Husenes A ntal og Hartkorn.

A m t .

Jordlose. ^> MedZ _U ^I_Ii

* ^.» 2 Alt

s e lv e j  er- og A rve- fceste- Huse.

Lete- og Fceste-

Huse.

S e lv e ie r - og Arvefoeste-Huse.

Leie^ og Foeste- Huse.

Antal af Huse.

A n ta l. A n ta l. A n ta l. Hartk. A n ta l. Hartk.

Kjobenhavns Amt... 2439 754 978 449 1454 301 5625 Frederiksborg... 703 1884 1447 550 2154 185 6188 Holbek... 445 1499 352 101 4031 1149 5727 S o r o ... 481 851 496 196 2876 918 4404 P rc e sts... 353 1411 721 252 3324 704 5809 B ornholm ... 603 881 61 687 106 2171

» » » » » » » » » » » » » » G 794 1215 3256 1363 2050 729 7315

S vendborg... 327 938 1601 663 3366 1140 6232 M arib o ... 749 1208 944 420 2837 ⁸⁰⁶ 5708 Aalborg... 653 977 1242 546 1824 512 4696 H fo rrin g ... 322 430 2936 1027 2400 453 6088 Thisted... 1024 77 2664 935 399 116 4161 Viborg... 520 42 2194 935 646 202 3402 A a rh u u s... 645 248 1012 436 591 170 2496 Skanderborg... 540 371 1431 . 606 626 134 2938 R a n d e rs ... . 4415 293 1266 686 1164 459 4138 R i b e ... 907 442 2608 1031 432 94 4389 Ringkjobing... 876 90 2842 1355 217 80 4025 V eile... 848 176 3051 1199 481 172 4526 Il395I 12606! 31922 12817 31559 848090038

N aar M a n nu blot for hvert af de 9 0 ,0 5 8 Huse, som der i A aret 1835 fandtes i Kongeriget D an m ark ,. vil regne een H uusm andssam ilie paa i Gsennemsmt 5 Mennesker, (ffr. sorste D eel S id e 4 1 0 ), og n aar M an erindrer sig at der i en D eel Huse leve Indsiddere eller Jnderster, hvilke ester deres hele

S tillin g og Forholo m aa henfores til de jordlose Huusmcends