Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen
Slutafregning
FORLAGET THOMSON
--- *---
Gad Jura
Slutafregning 1. udgave, 1. oplag
© Forlaget Thom son A/S, København 2005 ISBN 87-619-1204-2
Omslag: Helle Melberg, København Sats og tryk: P. J. Schmidt A/S, Vojens Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Alle rettigheder forbeholdes.
Forord
D enne bog o m h an d ler reglerne om slutafregning i væ rd ip ap irh an - delsloven. Reglerne, d er blev g en n em fø rt som led i im plem en tering en af C ollateral-direktivet, bygger på et lovforslag u d arb ejd et af en a r
b ejdsgrup pe u n d e r Ø k o n o m i- og E rhvervsm inisteriet (F inanstilsy
net). U ndertegn ede fungerede som k o nsu lent for arbejd sg ru pp en. De i bogen frem førte sy n spu nkter står dog naturligvis udelukkende for egen regning.
Jeg er en stor tak skyldig til Susse R am m eskow B ang-Pedersen for ko rrekturlæ sning.
D er er ikke taget hensyn til m ateriale offentliggjort efter 24. april 2005.
K o m m entarer til frem stillingen er m eget velkom ne og kan even
tuelt sendes pr. e-m ail til u rb @ ju r.k u .d k .
Frederiksberg, april 2005 Ulrik R am m eskow Bang-Pedersen
Indholdsfortegnelse
F orord ... i Indholdsfortegnelse ... iii Forkortelser ... vii Kapitel I
I n d l e d n i n g ... 1 1. O m bogens em n e og opbygning. G enerelt om reglerne om
slutafregning ... 1 2. A fgræ nsningen af slutafregning over for beslæ gtede retsin sti
tu tte r ... 4 2.1. S on dringen m ellem n ettin g og m o d r e g n i n g ... 4 2.2. S on dringen m ellem bilateral og m ultilateral n ettin g 6 2.3. S on dringen m ellem slutafregning og n ettin g ved lø
bend e aftalt afvikling ... 7 Kapitel II
Slutafregningsaftalens indgåelse og i n d h o l d ... 9 1. I n d le d n in g ... 9 2. Indgåelsen af en aftale o m slutafregning o m fattet af VPHL
kapitel 1 8 a ... 10 2.1. Skriftlighedskravet ... 10 2.2. Slutafregningsaftalen skal være indgået efter 1. ja
n u ar 2004 ... 12 2.3. Slutafregningsaftalens gyldighed er ikke betinget af
sikkerhedsstillelse ... 13 3. Hvilke fordringer kan om fattes af en slutafregningsaftale . . 13 3.1. B etydningen af hvem som er p art i a f ta l e n ... 13 3.1.1. H vem og hvor m ange kan væ re p a rt i en slutafreg
ningsaftale ... 13 3.1.2. Slutafregningsaftaler hvor begge p a rte r er om fattet
a f V PH L § 58 b, nr. 1 - 5 ... 15
Indholdsfortegnelse
3.1.2.1. Hvilke p erso n er er om fattet a f VPHL § 58 b, nr. 1-5 15 3.1.2.2. A fgræ nsningen a f krav på k o n ta n t afregning ... 18 3.1.2.3. A fgræ nsningen a f krav på levering a f v æ rdipap irer 22 3.1.3. Slutafregningsaftaler hvor den ene p a rt er om fattet
af § 58 b, nr. 1-5, m ens den an den p a rt er o m fattet af § 58 b, nr. 6 ... 24 3.1.4. Slutafregningsaftaler hvor begge p arte r er om fattet
af § 58 b, nr. 6 ... 28 3.1.5. Slutafregningsaftaler hvor en eller begge p arte r ikke
er om fattet af VPHL § 58 b ... 32 3.1.6. Slutafregningsaftaler indgået inden 1. ja n u a r 2004 33 3.2. G enerelle spørgsm ål vedrørende afgræ nsningen af
fordringer o m fattet af en slu ta fre g n in g sa fta le ... 35 3.2.1. Anvendelse af »alskyldserklæringer«. M odregning
m ed krav, d er ikke er o m fattet af slutafregningsafta- len ... 35 3.2.2. Kan krav m o d tred je m a n d eller erhvervet fra tred je
m a n d om fattes af s lu ta fre g n in g sa fta le n ? ... 36 3.2.3. F o rdringer sikret ved p a n t i fast ejend om eller løs
øre ... 42 4. Indgåelse af flere slutafregningsaftaler m ellem sam m e p a rte r 42 5. S lutafregningsgrunde. Ret og pligt til at slutafregne ... 43 5.1. Slutafregning pga. aktuel m is lig h o ld e ls e ... 43 5.2. Slutafregning pga. insolvensbehandling ... 45 5.2.1. Insolvensbehandling som slutafreg ningsg ru nd . . . . 45 5.2.2. H ar m e d k o n tra h en ten pligt til at slutafregne i til
fælde a f in so lv e n sb e h a n d lin g ? ... 48 5.3. Slutafregning pga. udlæ g ... 50 5.4. Særligt om slutafregning m ed krav m ed sikkerhed i
fast ejendom og l ø s ø r e ... 52 5.4.1. Slutafregning m ed krav sikret ved p an t i fast ejen
d o m ... 52 5.4.2. Slutafregning m ed krav m ed sikkerhed i løsøre . . . 56 5.5. K om bination af slutafregningsaftaler. C ross-default-
k la u s u le r ... 57 6. G ennem førelse a f s lu ta fre g n in g ... 58
6.1. T idspunktet for væ rdiansæ ttelsen af de om fattende f o r d r i n g e r ... 58
6.2. Slutafregningens endelighed. Efterregulering og til
bageholdelse a f s lu ta fre g n in g ss a ld o e n ... 63
Kapitel III
Slutafregningsaftalens v irk ning over for tred jem an d ... 69 1. G enerelt om slutafregningsaftalers virknin g over for tred je
m a n d ... 69 2. S lutafregning u n d e r b etalingsstandsning sam t u n d e r udsat
b eh a n d lin g a f k o n k u rs b e g æ rin g ... 71 2.1. G enerelt o m slutafregning u n d e r betalin gsstan ds
ning. K onneks s lu ta f r e g n in g ... 71 2.2. B etalingsstandsningsanm eldelse, d er ikke fastholder
en tidligere etableret fristdag ... 74 2.3. B etalingsstandsningsanm eldelse, der fastholder en
tidligere etableret fristdag. U dsættelse af k o n k u rsb e
gæring efter KL § 2 4 ... 77 3. Slutafregning i k o n k u r s ... 80
3.1. K onkursboets m anglende indtræ delsesret. VPHL
§ 58 h’s betydning for m odregningsbegræ nsningerne i KL § 42, stk. 1-2 ... 80 3.2. VPHL § 58 h ’s betydning for m odregningsbegræ ns
ningerne i KL § 42, stk. 3 - 4 ... 85 3.3. Slutafregning i k on k u rs efter d en tidligere gæ ldende
V PHL § 5 8 ... 89 4. S lutafregning i øvrige fo rm er for insolvensbehandling . . . . 90 5. O m stødelse a f slutafregning og retsvirkninger h e r a f ... 93 5.1. O m stødelse af slutafregningen ... 93 5.1.1. In d led n in g ... 93 5.1.2. Skal om stødelse af slutafregningen b ed ø m m es efter
reglerne om om stødelse a f m o dregn in g, betaling el
ler p a n t ? ... 93 5.1.2.1. Kan en slutafregning om stødes efter reglerne om
om stødelse af pant? ... 93 5.1.2.2. Kan en slutafregning om stødes direkte efter reglerne
o m om stødelse a f b e ta lin g ? ... 94 5.1.2.3. Kan en slutafregning om stødes direkte efter KL § 72
og KL § 74? ... 96
5.1.3. O m stødelse a f slutafregning efter V PH L § 58 h,
stk. 6, jf. KL § 69 ... 97
5.2. O m stødelse af selve slutafregningsaftalen ... 101
5.3. O m stødelse beg ru n d et i om stæ ndigheder ved op stå en af krav, der er indgået i slu ta fre g n in g e n ... 102
6. S lutafregning over for en t r a n s p o r th a v e r ... 105
7. S lutafregning over for en u d læ g sh a v e r... 108
7.1. M odpartens retsstilling over for u d læ g s h a v e r... 108
7.1.1. U dlæ g i en ford rin g o m fattet af slutafregningsafta len ... 108
7.1.2. Udlæg i den frem tidige slutafregningssaldo ... 113
7.2. R etsvirkningen a f om stødelse a f udlæ gget ... 114
Kapitel I V Lovvalget ved slutafregning ... 117
1. G enerelt o m lovvalg ved s lu ta fre g n in g ... 117
2. Inter partes lovvalg ... 118
2.1. K ontraktretligt lovvalg (bortset fra form krav og gyl dighed) ... 118
2.2. Lovvalget vedrørende form krav til gyldighed ... 122
2.3. Lovvalget v edrø ren de gyldighed (b o rtset fra fo rm krav) ... 124
3. Lovvalget ved slutafregning over for t r e d j e m a n d ... 127
3.1. G enerelt om lovvalget ved slutafregning over for tredjem an d. F o rudsæ tning en om slutafregningsafta lens in ter partes gyldighed ... 127
3.2. Lovvalget ved slutafregning over for m o d p arte n s af- ta le e rh v e rv e re ... 128
3.3. Lovvalget ved slutafregning over for m o d p arten s k r e d i t o r e r ... 130
3.3.1. Lovvalget ved slutafregning u n d e r insolvensbehand ling ... 130
3.3.2. Lovvalget ved slutafregning over for individualfor- følgende k r e d i t o r e r ... 135
L itteratur ... 137
S tik o rd sreg ister... 139
Indholdsfortegnelse
Forkortelser
AFTL
A rb e jd sg ru p p era p p o rten
C ollateral-direktivet
DBSL GBL KAL KBL KL RK
RPL TL V PHL
Aftaleloven
Ø konom i- og Erhvervsministeriet,
R ap p o rt om gennem førelse a f direktivet o m aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse, 2003
D irektiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
D ødsboskifteloven G ældsbrevsloven K reditaftaleloven Købeloven K onkursloven
R om konv ention en om lovvalget i k o n trak tsfo rh o ld
Retsplejeloven Tinglysningsloven V æ rdipapirhandelsloven
KAPITEL I
Indledning
1. Om bogens em ne og opbygning. Generelt om reglerne om slutafregning
D enne frem stilling o m h an d ler slutafregning. D en 1. ja n u a r 2004 trå d te de nye regler o m slutafregning i VPHL i kraft. De nye regler er – n år d er bortses fra slutafregningsaftaler m ed ikke-erhvervsdrivende – ikke som de tidligere gæ ldende regler o m slutafregning begræ nset til ford rin g er h id rø re n d e fra valuta- og v æ rdip apirh and el. Trods place
ringen i VPHL kan reglerne o m slutafregning således ikke karak terise
res som regler, d er alene h a r b etydn in g i kapitalm arkedsforhold. Reg
lerne er relevante i kreditretlige fo rho ld generelt og k u n n e d erfor lige så vel have væ ret placeret i GBL og KL. En aftale o m slutafregning giver på flere p u n k tern e p arte rn e en bedre retsstilling over for tred je
m an d en d de alm indelige regler o m m od reg ning . De nye regler om slutafregning vil d erfo r få sto r praktisk b ety dnin g og vil fo rm entlig i forholdet m ellem b an k er og erhvervskunder helt fo rtræ n ge de al
m indelige regler o m m odregning.
Reglerne om slutafregning h ar b ag grun d i C ollateral-direktivet, der tillige in d eh o ld er regler o m finansiel sikkerhedsstillelse, dvs. sikker
hedsstillelse i form a f v æ rdipapirer og k o n tan tin d eståen d er. C ollate
ral-direktivet in debæ rer inden for sit o m råd e en generel styrkelse a f panthavers retsstilling og som n æ v n t tillige en adgang til at slutafreg
ne, d er stiller p a rte rn e bedre over for tred je m a n d en d reglerne om m o d re g n in g .1 D et kan diskuteres, o m C ollateral-direktivet kan ses som udslag af en ten d en s til i højere grad at bestyrke professionelle kreditgivere (på bekostnin g af de øvrige kred ito rer). Også inden for andre o m råd e r af den danske finansieringsret foregår d er således for øjeblikket overvejelser i retn in g a f at øge m u lig hed ern e for p an tsæ t-
1. O m o vervejelserne i fo rb in d else m ed im p le m e n te rin g e n a f C o llateral-d irek tiv et i d a n sk ret henvises g en erelt til Arbejdsgrupperapporten.
ning og at gøre pantsæ tnin gsreglern e m ere fleksible. F ortalerne for disse reform er frem hæ ver alle ønsket o m at skabe øget likviditet, dvs.
øget kreditgivning eller dog kreditgivning på m ere fordelagtige vilkår.
Sam tidig frem hæ ves behovet for at sikre fortsat øko no m isk stabilitet i den finansielle sektor, således at bankkriser og d eraf følgende m ulige økonom iske d o m in o-effek ter undgås. O ffentligt tilsyn m ed finansielle virkso m h ed er h a r stor betydnin g for at undgå eller dog m inim ere virkningerne af kriser i den finansielle sektor. M en skal der opnås øget likviditet, ud en at det fo rrin g er d en finansielle sektors stabilitet, er d et næ rliggende også at se på m u ligh ed ern e for at forbedre den finansielle sektors m ulighed for at o p n å sikkerhed for deres udlån.
M.a.o. på m u lig hederne for at øge den finansielle sektors sam lede udlån , uden at forøge sektorens sam lede risiko m ark an t. M an m å dog erindre, at en m in im eret risiko for en k re d ito rg ru p p e ofte m odsvares a f øget risiko for and re k reditorgru pp er. En kage bliver ikke stø rre af, at den, d er tager først, tager et stø rre stykke. Langt hen ad vejen kan reform er, der giver øgede pan tsæ tningsm uligheder, d erfo r alene begrundes m ed et ønske om at give låntagerne stø rre fleksibilitet, dvs.
videre adgang til at om fordele risikoen m ellem sine k red ito rer som led i forh and ling er om bedre kreditvilkår. M an skal dog væ re o p m æ rk som på, at den n e begrundelse for fleksibilitet bygger på en fo r
udsæ tn in g om , at kreditgiver og låntager er lige fo rhan dling spartnere.
En sådan foru d sæ tn in g er ikke altid til stede, hvortil kom m er, at nogle kreditorer, navnlig staten, ikke yder kredit på gru n d lag af en konkret forhandling. Ø gede og m ere fleksible p antsæ tn in g sm u lig h ed er er så
ledes ikke pr. definition et sam fundsm æ ssigt gode. D et kræ ver g ru n dige analyser og v urd erin g er for at afgøre, om en kon kret æ n d rin g af pantsæ tningsreg lern e er hensigtsm æssig. Særligt, hvad angår reglerne om m od reg n in g og slutafregning, m å det tages i b etragtn ing , at den sikkerhed, d er er tale om , er en sikkerhed i egen gæld. D et kan ud fra en u m id d elb ar b etrag tn in g virke urim eligt, at en kreditor, der skylder penge til skyldneren, skal indbetale sin skyld effektivt, dvs.
ud en fradrag a f kreditors krav m o d skyldneren. N år m an skal vurdere hensigtsm æ ssigheden a f regler o m m o d reg ning og slutafregning, m å m an d erfo r tillige inddrage visse rim elighedsovervejelser. En analyse og vu rdering a f slutafregningsreglernes hensigtsm æ ssighed er således ganske kom pliceret.
Et andet spørgsm ål, d er n atu rlig t rejser sig i lyset a f reglerne om
I. O m bogens em ne og opbygning. Generelt om reglerne om slutafregning
slutafregning, er, o m de gæ ldende m odregningsregler er tidssvarende.
Hvis vurd eringen a f slutafregningsreglerne m åtte blive, at disse er hensigtsm æssige eller dog uundgåelige på g ru n d a f deres EU-retlige karakter, kan m an diskutere, o m der er g ru n d til at beh an dle en kreditor, d er h ar indgået en slutafregningsaftale m ed skyldneren, bedre en d en kreditor, d e r ikke h ar indgået en sådan aftale. M .a.o. er spørgsm ålet, om KL § 42 og GBL § 18 bu rd e æ ndres således, at alle k red ito rer stilles, som o m de havde indgået en slutafregningsaftale.2 Svaret på d ette spørgsm ål afhæ nger i høj grad af, o m m an i hovedsa
gen anser reglerne om slutafregning som et kreditretligt in stru m e n t på linje m ed p an t, eller om m an alene anser reglerne o m slutafreg
n ing for b eg ru n d et i rim elighed eller EU -retlig nødvendighed.
Som det frem går, ville en dybdegående retspolitisk analyse og v u r
d ering af slutafregnings- og m odregningsreglerne væ re ønskelig.3 D ette er im idlertid ikke form ålet m ed d en n e bog. D et er d erim o d at give en detaljeret gennem gang af slutafregningsreglerne til bru g for praktikere.4
Bogen er opbygget således, at d er i afsnit 2 er foretaget en afgræ ns
ning a f slutafregning over for beslæ gtede re tsin stitu tter såsom m o d regning og m ultilateral netting. I kapitel II gennem gås slutafregnings- aftalers indgåelse og ind hold , dvs. det indbyrdes fo rh old et m ellem p arte rn e i slutafregningsaftalen. H erefter er reglerne o m slutafreg- ningsaftalers v irkning over for tred jem an d gennem gået i kapitel III.
Endelig er d er i kapitel IV foretaget en drøftelse af reglerne om lovvalg ved slutafregning. Kapitel IV o m h an d ler både spørgsm ålet om hvil
ken lov, der regulerer slutafregningsaftalen, dvs. det indbyrdes forhold m ellem p arte rn e i slutafregningsaftalen, og spørgsm ålet om hvilken lov, d er regulerer slutafregningsaftalens virkning over for tred jem an d, h eru n d e r navnlig spørgsm ålet om lovvalg ved slutafregning i kon ku rs og and en form for insolvensbehandling.
2. Jf. U. R a m m esko w Bang-Pedersen, JU R 2004 s. 48—49.
3. En d y b d e g å e n d e analyse a f sp ø rg sm å let o m m o d re g n in g i k o n k u rs h a r således ikke væ ret foretaget sid en K. Illum , M o d re g n in g i k o n k u rs (1934).
4. O m reg lern e o m slu ta fre g n in g henvises i ø v rig t til L. H ø jlu n d Christensen JU R 2005 s.
61 f.
2. Afgrænsningen af slutafregning over for beslægtede retsinstitutter
2.1. Sondringen m ellem n ettin g og m odregning
Ved netting forstås, at flere fordringer omsættes til en nettofordring.
N etting m in d er o m m odregning, derved at såvel n ettin g som m o d reg ning indebæ rer, at forpligtelser udlignes m ed h in an d en . M odregning kan i m o d sæ tn in g til n ettin g ske u d en forudgående aftale herom . M an k u n n e d erfor opfatte n ettin g som en slags aftalt m odregning.
K arakteristikken er dog ikke helt ra m m en d e, navnlig fordi en aftale om n ettin g o m fattet a f V PH L kapitel 15-18 a nyder en særlig videre
gående beskyttelse overfor tredjem an d. M an kan m .a.o. o p n å visse retsv irk ning er af en aftale o m n etting , som ikke ville k u n n e opnås ved (en aftale om ) m o dregning. N ettin g og m o dreg n in g adskiller sig ikke alene ved retsvirkningerne. M od reg nin g kræ ver opfyldelse a f de alm indelige m odregningsbetingelser, dvs. at d er foreligger udjæ vne- lighed, afviklingsm odenhed, gensidighed, retskraftig og tilstræ kkelig klar m o d fo rd rin g sam t afgivelse a f m o dregningserklæ ring, hvortil kom m er, at h o v edm an den ikke m å have krav på effektiv b etaling .5 N etting fo ru d sæ tter d erim o d ikke, at alle de alm indelige m o d reg ningsbetingelser er opfyldt. Reglerne om n ettin g i V PH L in d eho ld er betingelserne for netting. N etting vil typisk k u n n e ske u n d e r lem peli
gere betingelser end m od reg nin g, hvortil kom m er, at en aftale om n ettin g nyder bedre tredjem andsbeskyttelse en d en m odreg nin gsad - gang. Hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at gennem føre n e t
ting, afhæ nger af, hvilken type n etting, der er tale om . M an kan d erfor ikke generelt tale o m »alm indelige nettingsbetingelser«.
De alm indelige betingelser for m o d reg n in g m å som u d g an g sp u n k t k u n n e fraviges i det indbyrdes forhold m ellem m o d reg n e r og hoved
m and. D erim o d er d er ikke aftalefrihed over for tredjem an d. De m odregningsbegræ nsninger, som følger af GBL §§ 18 og 28 sam t KL
§§ 16 og 4 2 -43 , kan således ikke om gås ved en aftale m ellem m o d reg n er og hovedm an d. D et m å derfor antages, a t der alene kan indgås en
5. Jf. n æ rm e re B. von Eyben, P. M ortensen & I. Sørensen, L æ rebog i o b lig a tio n sre t II, s.
149 f, sa m t L. Hedegaard Kristensen, S tu d ie r i erh v erv sfin an sierin g sret, s. 272 f. D et er o m d isk u te re t, o m d e r ved m o d re g n in g i k o n k u rs ikke b lo t kræ ves u d jæ v n elig h ed på d ek retd ag en , m e n tillige på fristd ag en , jf. n æ rm e re L. H ø jlu n d Christensen JU R 2005 s.
63 m e d h en visninger.
2. A fgræ nsningen a f slutafregning over fo r beslægtede retsinstitutter
aftale, der over fo r tredjem and har retsvirkning efter reglerne om net
ting, i det om fang det er hjem let ved lov. I dansk ret in d eh o ld er alene V PH L kapitel 15-18 a h jem m el til at indgå nettingaftaler.6 D et følger heraf, at hvis en aftale o m n ettin g ikke opfylder kravene i VPHL kapitel 15-18 a, m å aftalen anses for en aftale om u dvidet m odreg- ningsadgang, uanset om aftalen sprogligt er betegnet som en n etting - aftale. D ette m edfører, at de dele af aftalen, som strid er m o d p ræ ce p tive regler o m m o dregning, m å anses for ugyldige, sam t at aftalens v irkning over for tred je m a n d m å b edø m m es efter reglerne m o d reg ning, dvs. efter GBL § § 1 8 og 28 sam t KL § § 1 6 og 42-43. I den o m vendte situation , hvor p arte rn e h ar betegnet deres aftale som en aftale o m m odregnin g, m en k u n n e have valgt at indgå en aftale om n etting, kan m an n æ p p e vælge at fortolke aftalen som en n ettin g afta
le. M odregning over for tred jem an d vil d erfo r væ re undergivet b e
g ræ nsning ern e i GBL og KL, selv om p arte rn e k u n n e have u ndgået disse b egræ n sning er ved at indgå en aftale o m netting. H ensynet til tred jem an d taler im o d, at m an kan cam ouflere en nettingaftale som en m odregningsaftale. H ertil kom m er, at en nettingaftale kan anses for m ere byrdefuld for p arte rn e en d en m odregningsaftale, da den p art, som eksem pelvis m åtte blive insolvent, k u n n e have glæde at p åberåbe sig m o d reg ningsb egræ nsn inger efter KL § 16 u n d e r en b eta
lingsstandsning. H ensynet til p a rte rn e taler således også i et vist o m fang im od , at m an skulle k u n n e fortolke en aftale o m m o dregn in g som en nettingaftale. Er aftalen undergivet uden lan d sk ret, m å det efter den u denlandske lovgivning afgøres, hvorledes m an skal fortolke betyd nin gen a f p artern es anvendelse af valg a f o rd ene m o d reg n in g og nettin g, jf. RK art. 10, stk. \ . 7
Som det frem går, er det afgørende at son d re m ellem nettin g og m odregning. D et er d erfo r velbegrundet, at m an i D an m ark sprogligt h a r valgt forskellige betegnelser. Selv om nettin g ikke sprogligt o m tales som m o dregn ing, m edfører det ikke, at lovreglerne om m odreg-
6. En n ettin g afta le, d e r er u n d erg iv et u d e n la n d sk ret, m å so m u d g a n g s p u n k t anses for gyldig, så frem t d e n er gyldig efter d e n u d e n la n d sk e lovgivning, jf. kapitel IV.2.2. O m h v o rv id t re tsv irk n in g e rn e over fo r tre d je m a n d a f e n så d an aftale skal b e d ø m m e s efter d a n sk eller u d e n la n d sk ret, se k ap itel IV.3.
7. I visse retssy stem er an v en d es sa m m e o rd for m o d re g n in g og n ettin g . Er aftalen u n d e rg i
vet et så d a n t retssystem s regler får ord v alg et d e rm e d ikke sig selv b e ty d n in g for fo rto lk n in g e n a f h en sig te n m e d aftalen.
ning generelt er uanvendelige på n etting. T v æ rtim o d vil de hensyn, d er b e g ru n d er m odregningsreglerne, også gøre sig gæ ldende ved n e t
ting. M an m å d erfor antage, at m odregningsreglerne kan anvendes direkte eller analogt på netting, i det om fang de ikke er fraveget ved sæ rregler o m netting, jf. herved navnlig VPHL kapitel 15-18 a.
2.2. Sondringen m ellem bilateral og m ultila tera l n ettin g
Aftaler o m n ettin g kan opdeles i såkaldte m ultilaterale nettingaftaler (i dansk ret reguleret af VPHL kapitel 15-18, og såkaldte bilaterale nettingaftaler (i dansk ret reguleret af V PH L kapitel 18 a). En m u ltila teral nettingaftale er en aftale, som indebæ rer, at krav m ellem to eller flere p arte r nettes. Hvis A skylder 100 kr. til B, d er skylder 100 kr. til C, d er skylder 100 kr. til A, vil n ettingen således m edføre opfyldelse a f sam tlige tre fordringer. Aftaler o m m ultilateral nettin g kan alene indgås m ed hensyn til fordringer, d er h ar tilk nytning til en clearing
centrals udøvelse a f væ rdipapirclearingvirksom hed eller h ar fo rb in delse til clearing af betalinger udøvet af D an m ark s N atio nalb ank eller a f et registreret betalingssystem , jf. V PH L § 57, stk. I.8 D er kan efter VPHL § 57, stk. 2, endvidere indgås m ultilaterale nettingaftaler m ed udenlandske clearingcentraler og udenland ske registrerede betalings
systemer, der er anm eld t til K om m issionen i m ed fø r a f direktiv 98/
27/EF.
En dansk clearin gcentral skal go d k en d es a f F in an stilsyn et, hvilket bl.a. stiller krav til egen k apital a f betragtelig størrelse. D et er ku n en b egræ n set p e r so n kreds, der kan op tages so m clearin gdeltagere, jf. V PH L § 54, stk. 3 - 4 . Et dan sk registreret b etalin gssystem er et b etalin gssystem , der er g o d k en d t a f F in an stilsyn et efter V PH L § 57 a. Kun visse fin an sielle v irk so m h ed er sam t o ffen tlig e m y n d ig h ed er kan være deltagere i et registreret b etalin gssystem , jf.
V PH L § 57 a, stk. 1.
Som det frem går, om fatter reglerne om m u ltilateral n ettin g k u n cle
aringdeltagere og deltagere i betalingssystem er. Reglerne h ar således
8. Ved clearin g fo rstås o p g ø relse a f fo rpligtelser og re ttig h e d e r ved en aftalt udveksling a f ydelser, jf. V PH L § 50, stk. 1. Ved v æ rd ip a p irc le a rin g forstås clearin g o g /eller afvikling a f v æ rd ip a p irtra n s a k tio n e r på vegne a f en clearingdeltager, jf. V PH L § 50, stk. 4. Såvel clearin g som n e ttin g in d eb æ rer, at d e r foretages en b ereg n in g a f p a rte rn e s forpligtelser over for h in a n d e n . Ved clearin g k an d e r væ re tale o m en b ru tto - eller n etto o p g ø relse a f fo rp lig telse rn e, m en s d e r ved n e ttin g vil væ re tale o m en n e tto o p g ø relse.
2. A fgræ nsningen a f slutafregning over for beslægtede retsinstitutter
ku n betydning for en m eget begræ nset, o m en d betydningsfuld, p e r
sonkreds. Da p roblem stillingerne v edrø ren de m u ltilateral n ettin g på m ange p u n k te r adskiller sig fra p ro b lem ern e v edrø ren de bilateral n e t
ting, vil reglerne om m ultilateral n ettin g ikke blive o m talt n æ rm ere i den n e frem stilling.9
2.3. Sondringen m ellem slutafregning og n e ttin g ved løbende a fta lt a fviklin g
En aftale o m bilateral netting er en aftale om n ettin g m ellem to parter.
Bilaterale nettingaftaler kan opdeles i aftaler o m slutafregning (close- o u t-n e ttin g ) sam t aftaler om n ettin g ved løbende aftalt afvikling (net- ting -b y -n o v atio n ). Ved slutafregning forstås, at de a f slutafregningsaf- talen om fatted e forpligtelser om sæ ttes til en n etto fo rd rin g (slutafreg- ningssaldoen), såfrem t der o p står en slutafregningsgrund. Ved løben
de netting ved aftalt afvikling forstås, at de af aftalen o m fattede forplig
telser om sæ ttes til én n etto fo rd rin g , efterhån den som forpligtelserne opstår. D erved adskiller den løbende afvikling sig fra en slutafregning, d er først gennem føres, n år der o p står en slutafregningsgrund. Af
talens ordlyd kan ikke være eneafgørende for, o m d er foreligger en aftale o m slutafregning eller en aftale o m løbende aftalt afvikling, da den ikke-m isligholdende p art på g ru n d a f om stødelsesfristerne i visse tilfælde kan have i en interesse i at påberåbe sig reglerne om nettin g ved løbend e aftalt afvikling frem for reglerne om slutafregning, dvs.
gøre gæ ldende, at p artern es indbyrdes forpligtelser allerede blev u d lignet, efterh ån d en som de opstod . En aftale o m n ettin g ved løben de aftalt afvikling kan alene anses som en sådan, hvis forpligtelserne o m fattet af aftalen rent faktisk o m sæ ttes til en nettoforpligtelse lø b en de og herefter reelt behandles som en nettoforpligtelse (og ikke som b ru tto fo rp lig telser).10 Aftaler om slutafregning er i d an sk ret reguleret ved V PH L § 58 h, m ens aftaler o m n ettin g ved løben de aftalt afvikling
9. O m clearing, afvikling og m u ltila te ra l n e ttin g kan n avnlig henvises til C.D. H esthaven, R ettid 2002 (a fh a n d lin g nr. 6), s. 17 f, sa m t N. A ndersen i L. Lynge Andersen (red .), E rh v erv sk red itretlig e em n er, s. 9 f.
10. A f sæ rlig b e ty d n in g vil h e r være, o m k ravene er o p d e lt på forskellige k o n ti, da d e t vil tale for at anse k ravene so m b ru tto k ra v , u a n se t o m m a n h a r givet k o n tie n e sa m m e k o n to n u m m e r. F o rm e n tlig an d e rle d e s i relatio n til d e t beslæ g ted e p ro b le m o m , h v o r
v id t p e n g e k o n ti skal o p fattes som en eller flere k o n ti, L. Hedegaard Kristensen, S tu d ier i erh v erv sfin an sierin g sret, s. 279.
er reguleret ved VPHL § 58 i. Reglerne o m n ettin g ved løbende afvik
ling o m fatter i m o d sæ tn in g til reglerne om slutafregning alene krav h id rø re n d e fra valuta- og v æ rdip apirh andel, jf. V PH L § 58 i. Reglerne o m n ettin g ved løbende aftalt afvikling er ikke b eh an d let i den ne frem stilling.
KAPITEL II
Slutafregningsaftalens indgåelse og indhold
1. Indledning
D ette kapitel o m h an d ler reglerne om slutafregningsaftalers indgåelse og indho ld , h eru n d e r betingelserne for at gennem føre slu tafreg n in g .1 En slutafregningsaftale kan væ re en del af en aftale o m finansiel sik
kerhedsstillelse, m en behøver ikke være det, dvs. kan væ re »fritståen
de, jf. afsnit 2.3. I tilfælde, hvor slutafregningsaftalen er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, er den direkte om fattet af bestem m elserne i V PH L kapitel 18 a, jf. V PH L § 58, stk. 1, jf. § 58 c, stk. 1. D ette m edfø rer bl.a., at de bestem m elser i V PH L kapitel 18 a, d er h ar praktisk betydning for slutafregning, dvs. reglerne i VPHL
§ 58 a, stk. 2, V PH L § 58 d, V PH L § 58 e, V PH L § 58 f, stk. 3, og VPHL § 58 h, stk. 1-6, finder direkte anvendelse på slutafregningsaf
talen. Er d er d erim o d tale om en »fritstående« slutafregningsaftale, er den ifølge V PH L § 58 principielt ikke o m fattet af hele VPHL kapitel 18 a, m en alene a f VPHL § 58 h. Efter VPHL § 58 h, stk. 7, finder reglerne i VPHL § 58 a, stk. 2, V PH L § 58 d, V PH L § 58 e og VPHL
§ 58 f, stk. 3, im id lertid tilsvarende anvendelse på »fritstående« slutaf- regningsaftaler. Som altovervejende hovedregel gæ lder d er således de sam m e regler om henholdsvis slutafregningsaftaler, d er er en del af en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse, og »fritstående« slutafreg
ningsaftaler. A fgræ nsningen vil d erfor alene have b ety dn in g for, om retsstillingen på et given p u n k t skal b egrun des m ed en direkte eller tilsvarende anvendelse a f en given bestem m else. M .a.o. er der reelt alene tale om et spørgsm ål citation. D et er d erfo r valgt at behandle slutafregningsaftaler, d er er en del a f en aftale o m finansiel sikkerheds
1. O m afg ræ n sn in g e n a f slu ta fre g n in g over h en h o ld sv is m o d re g n in g og a n d re fo rm e r for n e ttin g henvises til kapitel 1.2.
stillelse, og »fritstående« slutafregningsaftaler u n d e r ét, således at de enkelte bestem m elser citeres direkte, dvs. u den et »jf. V PH L § 58 h, stk. 7«, uanset om der er tale o m en »fritstående« slutafregningsaftale.
I de særlige tilfælde, hvor det kan have betydning, om en bestem m else er direkte anvendelig eller alene find er tilsvarende anvendelse, er det frem hæ vet i teksten.
2. Indgåelsen af en aftale om slutafregning omfattet af VPHL kapitel 18 a
2.1. Skriftlighedskravet
En aftale om slutafregning skal væ re skriftlig eller k u n n e d o k u m e n te res på en an d en m åde, d er retligt kan sidestilles m ed skriftlighed, jf.
VPHL § 58 a, stk. 2. »Skriftlig« o m fatter ifølge C ollateral-direktivets art. 2, stk. 3, også elektronisk lagring sam t lagring ved hjæ lp a f andre varige m edier. Selv om direktivet således anvender »skriftlig« i bredere b etydnin g en d VPHL § 58 a, stk. 2, h ar dette ikke p rak tisk betydning, da elektronisk lagring u n d e r alle o m stæ n d ig h ed er er om fattet af VPHL § 58 a, stk. 2, 2. led. I realiteten er det sto rt set k un m undtlige aftaler, der falder ud en for VPHL § 58 a, stk. 2.2 N oget an d et er, at selv om eksem pelvis elektronisk lagring om fattes af V PH L § 58 a, stk. 2, kan en aftale alene gøres gæ ldende, hvis det kan bevises, at den er tiltrå d t af begge parter, dvs. det u d fra en alm indelig fri bevis
bedøm m else skal k u n n e lægges til g ru n d , at d er foreligger en aftale.
D er kan ved hjæ lp a f vidner, dvs. m u n d tlig t, føres bevis for, at en elektronisk lagret aftale er tiltrå d t a f begge parter.
Skriftlighedskravet i VPHL § 58 a, stk. 2, er velbegrundet. En slu t
afregningsaftale h ar ofte v irkning er over for tredjem an d, h eru n d er navnlig partern es kreditorer, og det synes d erfo r at være rim eligt, at m an via et skriftlighedskrav begræ nser m u lig hederne for (svigagtigt) at hævde, at der er indgået en slutafregningsaftale. Skriftlighedskravet m å sam m en h o ld t m ed V PH L § 58 e indebæ re, at d et a f slutafregning
saftalen skal frem gå skriftligt (eller på en m åde, d er kan sidestilles herm ed), hvilke fordringer, d er er o m fattet af aftalen. M .a.o. kan m an
2. Se tillige L. H ø jlu n d C hristensen JU R 2005 s. 65, d e r an fø re r, at b e ty d n in g e n a f V PH L
§ 58 a, stk. 2, er tem m elig b egræ nset.
2. Indgåelsen a f en aftale om slutafregning o m fa ttet a f VPHL kapitel 18 a
ikke vedtage slutafregning i en skriftlig aftale og senere m u n d tlig t aftale, hvilke fordringer, d er om fattes af aftalen. D erim o d er der intet til h in d er for, at en aftale o m slutafregning senere suppleres a f en aftale, d er opfylder skriftlighedskravet i VPHL § 58 a, stk. 2, om æ n drin g a f hvilke fordringer, d er om fattes a f slutafregningsaftalen. De af aftalen o m fatten d e fo rd ring er behøver ikke være individuelt opregnet, dvs. d et kan aftales, at partern es til enhver tid væ rende m ellem væ ren
d er er o m fattet a f slutafregningsaftalen, jf. afsnit 3.2.1. D er kan ikke stilles krav om , at de a f aftalen o m fatten d e ford rin g er selvstæ ndigt skal opfylde skriftlighedskravet, dvs. det er alene slutafregningsaftalen og ikke de un derliggende fordringer, d er skal opfylde skriftligheds
kravet.
R etsvirkningen af, at en slutafregningsaftale ikke lever op til skrift
lighedskravet i V PH L § 58 a, stk. 2, er ikke, at aftalen er ugyldig, m en d erim o d at aftalen ikke om fattes a f VPHL kapitel 18 a. Følgelig m å aftalen anses for en aftale om m o dregn ing, hvilket bl.a. h a r den v irk ning, at m odregningsadgangen over for tred jem an d som udgangs
p u n k t er begræ nset a f KL § 16 og KL §§ 4 2 -4 3 sam t GBL §§ 18 og 28. Disse bestem m elser begræ nser dog ikke adgangen til at foretage m odreg n in g m ed konnekse krav, jf. næ rm ere kapitel III.
En bestem m else o m slutafregning m å ofte anses for en central del a f en finansieringsaftale, m en tro d s d ette kan bestem m elsen n æ ppe anses for særlig byrdefuld for p arterne. S lutafregning kan alene ske i tilfælde a f en slu tafregningsgrund, d er b estår i aktuel eller anteciperet m isligholdelse, jf. afsnit 5. O fte vil den byrdefulde del af aftalen så
ledes ligge i aftalens bestem m elser om , hvad d er anses for hævebe- g ru n d e n d e m isligholdelse, snarere end i selve slutafregningsbestem - m elsen. H enset hertil, kan d er f.s.v.a. aftaler m ellem erhvervsdrivende næ ppe stilles krav o m , at slutafregningsbestem m elsen skal være særlig frem hæ vet i forh old til aftalens øvrige (stan d ard -)b estem m elser for at være vedtaget.3 D er kan k u n i m eget begræ nset om fang indgås indgås slutafregningsaftaler m ed ikke-erhvervsdrivende, jf. afsnit 3.1.5.
3. O m vedtagelse a f b y rd efu ld e vilkår, se L. Lynge A ndersen & P. Bo M adsen, A ftaler og m e lle m m æ n d , s. 83 f.
2.2. Slutafregningsaftaleti skal være indgået efter 1. ja n u a r 2004 VPHL kapitel 18 a finder alene anvendelse på aftaler om slutafregning og finansiel sikkerhedsstillelse indgået efter 1. ja n u a r 2004.4 D ette kan dog ikke m edføre, at en slutafregningsaftale indgået før d ette tid s
p u n k t skal ophæ ves og erstattes a f en ny aftale for at være o m fattet a f VPHL kapitel 18 a. D et m å væ re tilstrækkeligt, at der efter 1. jan u ar 2004 er indgået en tillægsaftale o m slutafregning. Tillægget kan even
tuelt blot bestå i, at p arte rn e – u n d e r iagttagelse a f skriftlighedskra- vet – vedtager, at en h idtil eksisterende slutafregningsbestem m else fortsat skal have gyldighed og for frem tiden være reguleret a f VPHL kapitel 18 a. En tillægsaftale o m an d re forh old en d slutafregning kan d erim o d ikke være tilstræ kkelig til, at en bestem m else i den o p rin d eli
ge aftale, d er o m h an d ler an d et en d slutafregning, frem over skal b e
d ø m m es efter V PH L kapitel 18 a. D ette gælder, uanset om tillægs
aftalen o m h an d ler finansiel sikkerhedsstillelse og d erm ed er om fattet a f reglerne herom i VPHL kapitel 18 a. Lov nr. 1171/2003 § 8, stk. 1, kan m.a.o. ikke forstås således, at blot d er efter 1. ja n u a r 2004 indgås tillægsaftale o m enten slutafregning eller finansiel sikkerhedsstillelse, er hele aftalen om fattet a f V PH L kapitel 18 a. Indgås en tillægsaftale o m finansiel sikkerhedsstillelse for »slutafregningssaldoen«, er dette dog m uligvis tilstræ kkeligt til, at aftalen om fattes a f reglerne i VPHL kapitel 18 a, h e ru n d e r reglerne o m slutafregning.
D et ses ofte, at en bestem m else o m slutafregning er en del a f en ra m m eaftale (»m asteragreem ent«). Indgås d er en tillægsaftale om slutaf
regning til en sådan ram m eaftale, m å d ette m edføre, at alle krav, der om fattes a f ram m eaftalen, om fattes af slutafregningsbestem m elsen og b edøm m es efter VPHL kapitel 18 a. D ette gæ lder form entlig også m ed hensyn til krav, som er o p stået inden indgåelsen a f tillægsaftalen. U an
set at de nye regler giver en forb edret beskyttelse over for tredjem an d, m å p arte rn e k u n n e anvende lovens regler efter den nes ikrafttræ den, h e ru n d e r på krav opstået inden tillægsaftalens indgåelse.
Sam tidig m ed ikrafttræ delsen a f V PH L kapitel 18 a blev den tid ligere gæ ldende VPHL § 58 ophæ vet. B estem m elsen gæ lder dog fo rt
sat for aftaler indgået in den 1. ja n u a r 2004, jf. lov nr. 1171/2003 § 8, stk. 2, jf. § 6. Såfrem t en slutafregningsaftale indgået inden 1. ja n u a r 2004 ikke er blevet erstattet a f en ny aftale o m fattet af V PH L kapitel
4. Jf. lov nr. 1171/2003 § 8, stk. 1, jf. § 6.
J. H vilke fordringer kan om fattes a f en slutafregningsaftale
18 a – eller dog ved en tillægsaftale er blevet om fattet h e ra f – vil den således fo rtsat væ re reguleret a f den tidligere V PH L § 58.5
2.3. Slutafregningsaftalens gyldighed er ikke betinget a f sikkerhedsstillelse
G yldigheden a f en slutafregningsaftale foru d sæ tter ikke, at d er er stillet (finansiel) sikkerhed som led i aftalen, jf. V PH L § 58 a, stk. 2. D et ville ikke have væ ret uforeneligt m ed C ollateral-direktivet at stille krav om sikkerhed som betingelse for en slutafregningsaftales gyldighed, jf. d i
rektivets art. 1, stk. 1, sam m en h o ld t m ed p ræ am bel nr. 14. D et ville im id lertid ikke tjene noget forn uftigt form ål at stille et såd an t krav, da der n æ p p e ville k u n n e stilles nogen kvantitative krav til sikkerhedens værdi. Et krav o m sikkerhed ville således i praksis reelt få k arak ter a f form alism e, da kravet k u n n e opfyldes ved at stille en sikkerhed af u b e
tydelig væ rdi. Ikke desto m in d re kan andre m edlem sstater have im p le
m en teret direktivet således, at der stilles krav om sikkerhed som b e tin gelse for en slutafregningsaftales gyldighed. I så fald kan det blive afgø
rende for slutafregningsaftalens gyldighed, o m d en n e er undergivet dansk eller ud en lan d sk ret, jf. n æ rm ere kapitel IV.2.
3. Hvilke fordringer kan omfattes af en slutafregningsaftale
3.1. B etydn ing en a f hvem som er p a r t i aftalen
3.1.1. H vem og hv o r m ange k an væ re p a r t i en slutafreg nin gsaftale D er er efter V PH L kapitel 18 a ingen begræ n sn in ger i den p e rso n kreds, som kan væ re p art i en slutafregningsaftale. V PH L kapitel 18 a går d erm e d videre en d C ollateral-direktivet, d er alene o m fatter af
taler, hvori
a) begge p a rte r er en finansiel in stitu tio n eller offentlig m yndighed, jf. næ rm ere direktivets art. 1, stk. 2, litra a )-d ), sam t
b) den ene p a rt er en finansiel in stitu tio n eller offentlig m yndighed, og den an den p a rt er en ju rid isk person eller erhvervsdrivende, jf.
n æ rm ere direktivets art. 1, stk. 2, litra e).
5. D en tid lig ere V PH L § 58 gav alene h je m m e l til at lade k rav h id rø re n d e fra v alu ta- og v æ rd ip a p irh a n d e l o m fa tte a f en slu tafreg n in g saftale, jf. n æ rm e re afsnit 3.1.6.
D en enkelte m edlem sstat kan efter C ollateral-direktivets art. 1, stk. 3, vælge alene at gennem føre direktivets regler om slutafregning på de i pkt. a) n æ vnte aftaler. D a n m ark valgte ikke at benytte d en n e m ulig h ed for at begræ nse den om fatted e personkreds, m en valgte d erim o d at lade reglerne om slutafregning gælde for alle, jf. herved at begræ ns
ning ern e m ed hensyn til personkreds i VPHL § 58 b alene gæ lder for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse.6 D et følger af V PH L § 58, stk. 2, at såfrem t en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse in d eho lder en bestem m else o m slutafregning, vil d en n e bestem m else væ re o m fa t
tet a f reglerne om slutafregning, uan set o m aftalen om sikkerhedsstil
lelse er indgået m ellem parter, som ikke om fattes af VPHL § 58 b og d erm ed ikke er om fattet af reglerne o m sikkerhedsstillelse i VPHL kapitel 18 a. D et skal næ vnes, at n å r reglerne om slutafregning også gæ lder aftaler m ellem parter, d er ikke er o m fattet a f § 58 b, skyldes dette alene, at m an derved h a r v iderefø rt reglerne om slutafregning i den tidligere gæ ldende V PH L § 58, d er ikke var begræ nset til en b e
stem t personkreds. H avde m an alene ladet reglerne om slutafregning om fatte aftaler m ellem p a rte r om fattet af VPHL § 58 b, ville m an således have in dskræ nket o m råd e t for slutafregning.
Selv om reglerne om slutafregning i VPHL kapitel 18 a ikke er begræ nset til en bestem t personkreds, h ar det alligevel b etyd ning at se på, hvem som er p arte r i en slutafregningsaftale. M an h ar således valgt at begræ nse de fordringstyper, d er kan om fattes af en slutafreg
ningsaftale, u d fra hvem , som er p a rt i aftalen, jf. næ rm ere afsnit 3.1.2-3.1.5. Er aftalen om slutafregning indgået ind en 1. ja n u a r 2004 kan aftalen alene om fatte krav h id rø re n d e fra valuta- og v æ rd ip ap ir
handel, jf. n æ rm ere afsnit 3.1.6.
D er kan alene være to p a rte r i én slutafregningsaftale. H erved adskil
ler reglerne om slutafregning sig fra reglerne om m ultilateral netting, jf. næ rm ere kapitel 1.2.2. At d er alene kan være to p a rte r i én slutafreg
ningsaftale, frem går ikke direkte af C ollateral-direktivets artikler, m en synes ikke desto m in d re klart forudsat. Ifølge direktivets præ am bel, nr. 5 og 14, er hensigten m ed direktivet således at beskytte bilaterale aftaler om slutafregning. B egræ nsningen til to p a rte r følger i øvrigt for- udsæ tningsvist a f direktivets art. 2, stk. 1, litra n ), d er definerer resulta-
6. O m o vervejelserne h e ro m i fo rb in d else m e d im p le m e n te rin g e n henvises til A rbejdsgnip- pcrapporten, p k t. 5.2 og 10.3.
3. H vilke fordringer kan om fattes a f en slutafregningsaftale
tet a f en slutafregning som en opgørelse af, hvad hver p a rt skylder den anden. Også reglerne i V PH L kapitel 18 a m å fo rudsæ tningsvist læses således, at d er alene kan væ re to p arte r i en slutafregningsaftale, jf. h e r
ved at V PH L § 58 e, stk. 3, taler om »begge p arter« .7 Reglerne i VPHL
§ 58 h o m m eddelelse (stk. 2) og om god tro (stk. 2 -5 ) fo rud sæ tter ligeledes klart, at d er alene er to p a rte r i slutafregningsaftalen: D en m is
ligholdende og den ikke-m isligholdende. D et kan ikke h erim o d in d vendes, at m an – uan set direktivet alene o m h an d ler bilaterale aftaler – m å læse VPHL kapitel 18 a således, at der kan indgås m ultilaterale slu t
afregningsaftaler, i og m ed V PH L § 58 e, stk. 1, efter sin ordlyd o m fa t
ter tredjemands forpligtelser. VPHL § 58 e o m h a n d le r spørgsm ålet om hvilke fordringer, d er kan om fattes af en aftale, m en ikke spørgsm ålet om , hvor m ange parter, d er kan være i aftalen. Spørgsm ålet, om en b ila
teral slutafregningsaftale kan om fatte tred jem an d s forpligtelser, er d rø ftet i afsnit 3.2.2. H er skal alene næ vnes, at selv o m m an m åtte være a f d en opfattelse, at tredjem and s forpligtelser kan om fattes a f aftalen, m edfører det ikke, at m an også m å anerkende m ultilaterale slutafreg
ningsaftaler. En anerkendelse af, at tred jem an ds krav k u n n e om fattes a f aftalen, giver ikke an ledning til tvivl om , hvem af aftalens to parter, der er henholdsvis d en m isligholdende og den ikke-m isligholdende. D er
im od ville en anerkendelse af, at d er k u n n e være flere en d to p a rte r i aftalen, give anled n in g til betydelig tvivl herom .
3.1.2. S lu tafregning saftaler h v o r begge p a rte r er o m fa tte t a f V PH L
§ 58 b, nr. 1-5
3.1.2.1. H vilke personer er om fattet a f VPHL § 58 b, nr. 1-5
Aftaler m ellem parter, som begge er om fattet af VPHL § 58 b, nr. 1 - 5, svarer til aftaler m ellem p a rte r om fattet a f C ollateral-direktivets art. 1, stk. 2, litra a)-d ). V PH L § 58 b, nr. 1-5, om fatter:
1) En offentlig m yndighed, dog ikke offentligt garanterede v irk so m heder, m e d m in d re disse falder ind u n d e r nr. 2 - 6 8, h e ru n d e r
7. Se tillige L 11 (2 0 0 3 -0 4 ), b e m æ rk n in g e r til § 58 b, d e r taler o m slu tafreg n in g saftaler,
»hvori en eller begge p a rte r ...«. D er blev ikke i a rb e jd sg ru p p e n , hvis r a p p o rt lå til g ru n d fo r im p le m e n te rin g e n a f C o llateral-d irek tiv et, frem sat ø nske o m , at d e r skulle k u n n e in d g ås m u ltila te ra le slu tafregningsaftaler.
8. H erv ed m en es ikke, at så frem t en offentlig e rh v erv sd riv en d e v irk so m h e d er o m fa tte t af V P H L § 58 b, nr. 6, skal d e n i k raft a f d e n in d sk u d te sæ tn in g b e h a n d le s so m o m fa tte t a f V P H L § 58 b, nr. 1.
a) offentlige org an er i D en Europæ iske U nions m edlem slande sam t lande, som Fællesskabet h a r indgået aftale m ed på det finansielle om råde, d er er ansvarlige for eller m edvirker ved forvaltningen af offentlig gæld,
b) offentlige org an er i D en Europæ iske U nions m edlem slande sam t lande, som Fællesskabet h ar indgået aftale m ed på det finansielle o m råde, d er er bem yndiget til at føre k o n ti for kunder.
2) En centralb ank, D en Europæ iske C entralb an k, D en Internatio nale Betalingsbank, en m ultilateral udviklingsbank som defineret i art.
1, nr. 19, i direktiv 2000/12/EF, D en In tern atio n ale V alutafond og D en Europæ iske Investeringsbank.
3) En finansiel in stitu tio n , som er u nderlagt tilsyn9, h e ru n d e r a) et k re d itin stitu t som defineret i art. 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/
EF, h e ru n d e r in stitu ttern e på listen i direktivets art. 2, stk. 3 10, b) et investeringsselskab som defineret i art. 1, nr. 2, i direktiv 93/
22/E Ø F 11,
c) et fin ansiering sinstitut som defineret i art. 1, nr. 5, i direktiv 2000/12/E F 12,
9. Ved tilsyn forstås offen tlig retlig tilsyn.
10. D irektivets a rt. 2, stk. 3, o m fa tte r bl.a. D an sk E k sp o rtfin a n sie rin g sfo n d og D an sk L a n d b ru g s R ealk red itfo n d .
11. D irektiv 9 3 /2 2 /E Ø F er o p h æ v e t ved d irek tiv 2004/39/EF, h v o ra f d e t i a rt. 69 frem går, at h e n v isn in g e r til d irek tiv 9 3 /2 2 /E Ø F skal fo rstås som h en v isn in g e r til d irek tiv 2004/
39/EF og forstås i o v eren sstem m else m ed d e fin itio n e rn e i d ire k tiv 2004/39/EF. Ifølge d irek tiv 2004/39/E F a rt. 4, stk. 1, forstås ved et investeringsselskab en ju rid is k p erso n , hvis erhvervsm æ ssige v irk so m h e d b e stå r i at yde én eller flere fo rm e r fo r in v este rin g s
service til tre d je m a n d o g/eller u d fø re én eller flere fo rm e r for in v e s te rin g sak tiv iteter på erhvervsm æ ssigt g ru n d la g . Investeringsservice og -ak tiv itete r er d efin ere t i direktivets a rt. 4, stk. 2.
12. D irektiv 2000/12/E F a rt. 1, nr. 5, o m fa tte r fo retag e n d er, d e r ikke er k re d itin stitu tte r, og hvis h o v e d v irk so m h e d b e stå r i at erhverve k ap ita lin te re sse r eller i u d ø v e en eller flere a f de aktiviteter, d e r er n æ v n t i d irek tiv e ts bilag I, nr. 2 -1 2 . Bilag I, nr. 2 -1 2 , o m fa tte r bl.a. u d lå n sv irk so m h e d , h e ru n d e r realk re d itlån , facto rin g og fo rfaitin g , finansiel leasing, b e ta lin g sfo rm id lin g , udstedelse og a d m in is tra tio n a f b etalin g sm id ler sa m t d e fleste fo rm e r for p e n g e m a rk e d s- og v æ rd ip a p irtra n s a k tio n e r. M an skal im id le r
tid h e r væ re o p m æ rk so m på, at et fin a n sie rin g sin stitu t ikke n ø d v en d ig v is er u n d erg iv et tilsyn og d e rm e d a f d e n n e g r u n d k an falde u d e n for V PH L § 58 b, nr. 3, jf. b e ste m m e l
sens in d le d n in g . F in a n sie rin g sin stitu tte t vil i så fald i ste d et for væ re o m fa tte t a f V PH L
§ 58 b, nr. 6, hvilket kan få b e ty d n in g for, hvilke fo rd rin g er, d e r k an o m fa tte s a f slu ta f
reg n in g saftalen , jf. afsnit 3 .1 .5 -3 .1 .6 .
3. H vilke fordringer ka n om fattes a f en slutafregningsaftale
d) et forsikringsselskab som defineret i art. 1, litra a, i direktiv 92/
49/EØ F og et forsikringsselskab som defineret i art. 1, litra a, i direktiv 92/96/EØF,
e) et in stitu t for kollektiv investering i v æ rdip apirer som defineret i art. 1, stk. 2, i direktiv 8 5 /6 1 1/EØF eller
f) et investeringsforvaltningsselskab som defineret i art. 1(a), nr. 2, i direktiv 8 5 /6 1 1/EØF.
4) En central m ed k o n tra h en t, et afregningsfirm a eller et clearin gin s titu t som defineret i art. 2, litra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, h e ru n d e r lignende in stitu tio n er reguleret efter natio n al lov, som h an d ler på m arkedet for futures, o p tio n e r og afledte finansielle in stru m en ter, i det om fang de ikke er o m fattet af det n æ vnte d i
rektiv.
5) En ju rid isk person, som h an d ler i sin egenskab af form ueforvalter eller befuldm æ gtiget på vegne a f en eller flere personer, h eru n d er indehavere af obligation er eller andre fo rm er for gældsbreve, eller for in stitu tio n er som defineret i nr. 1-4.
U anset at VPHL § 58 b, som det frem går, henviser til en ræ kke EU- retlige instru m en ter, d er ikke o m fatter enhver in stitu tio n , d er har hjem land ud en for EU, m å det antages, at V PH L § 58 b, nr. 3, o m fa t
ter in stitu tio n e r i tredjelande (ikke-E U -lande), der typem æ ssigt m å anses for at være finansielle, og som er undergivet offentligt tilsyn, jf.
herved at bestem m elsen om fatter enhver finansiel in stitu tio n u n d er tilsyn.
Da C ollateral-direktivet (som m in im u m ) skal im plem enteres for aftaler m ellem parter, hvori begge p a rte r er o m fattet a f V PH L § 58 b, nr. 1-5, kan der i V PH L ikke opstilles b egræ n sning er i typen a f o m fattede fordringer, d er ikke h arm o n e rer m ed direktivets afgræ nsning af, hvilke fordringer, d er kan om fattes a f en slutafregningsaftale.13 Efter V PH L § 58 e, stk. 1, kan en slutafregningsaftale om fatte enhver
13. D e tte havde d o g n æ p p e væ ret i strid m ed direk tiv et at foretage en in d sk ræ n k n in g af de fo rd rin g er, d e r k u n n e væ re o m fa tte t a f en slu tafreg n in g saftale, d e r ikke er en del af en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse, m en en så d an in d sk ræ n k n in g ville n æ p p e have væ ret h ensigtsm æ ssig.
finansiel forpligtelse.14 Aftalen kan o m fatte ikke blot eksisterende fo r
pligtelser, m en tillige frem tidige og betingede forpligtelser, jf. VPHL
§ 58 e, stk. 1. U anset o m én a f p a rte rn e i slutafregningsaftalen er sikkerhedshaver (hvilket ikke behøver være tilfældet, jf. afsnit 2.3) kan en slutafregningsaftale også om fatte krav m od sikkerhedshaveren, dvs.
sikkerhedshaverens forpligtelser.
3.1.2.2. Afgrænsningen a f krav på ko nta nt afregning
En finansiel forpligtelse er en forpligtelse, der giver sikkerhedshaver ret til k o n tan t afregning eller til levering af væ rdipapirer, jf. VPHL
§ 58 e, stk. 2. M .a.o. er ethvert krav på k o n tan t afregning eller på levering af v æ rdipapirer pr. definition en finansiel forpligtelse o m fat
tet a f V PH L § 58 e, stk. 2. D er skal således efter d ansk ret ikke fore
tages en v u rderin g af, om et krav på k o n ta n t afregning er »finansielt«.
C ollateral-d irek tivets regler o m slu tafregn in g om fatter fin an sielle forpligtelser beståen d e i krav på k o n ta n t a fr eg n in g .15 V P H L kapitel § 58 e, stk. 2, går d og m u lig v is vid ere en d direk tivet, der m åsk e bygger på en fo ru d sæ tn in g o m , at kravet på k o n ta n t afregn in g skal være »finansielt« i en eller an d en selvstæ n d ig b ety d n in g , jf. herved direk tivets art. 2, stk. 1, litra e). Selv o m m an således m u lig v is k u n n e have b egræ n set reglerne o m slu tafregn in g til »finansielle«
pengekrav (sam t krav på leverin g a f væ rdipap irer), ville det im id le rtid give a n led n in g til b etyd elige v an sk eligh ed er at afgræ nse fin an sielle pengekrav fra ik k e-fin an sielle p en gek rav.16 D et er derfor velb egru n d et, at m an har ladet V P H L § 58 e, stk. 2, om fa tte alle pengekrav, uan set o m de kan b eteg n e s som fin an sielle i direk tivets fo r sta n d .17
14. B estem m elsen o m h a n d le r efter sin o rd ly d »en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse«, h e ru n d e r en slu tafreg n in g saftale, d e r en del a f en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse, m en b estem m e lsen fin d e r tilsv aren d e anvendelse på slu tafregningsaftaler, d e r ikke er en del af en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse, jf. V PH L § 58 h, stk. 7.
15. I d e fin itio n e n a f slu ta fre g n in g i C o llateral-d irek tiv ets art. 2, stk. 1, litra n ), henvises til
»finansielle forpligtelser« og ikke til »relevante finansielle forpligtelser«, h v o rfo r d e fin i
tio n e n a f sid stn æ v n te (so m o m fa tte r krav på k o n ta n t afre g n in g ) ikke er b in d e n d e for a fg ræ n sn in g e n af, hvad d e r er »finansielle forpligtelser«. Ikke d esto m in d re m å det k la rt antages, at et krav på k o n ta n t a fre g n in g kan væ re en »finansiel forpligtelse«.
16. Jf. A rbejdsgrupperapporten, p k t. 5.2.1.
17. Arbejdsgrupperapporten, p k t. 5.2.2., angiver, at V PH L § 58 e, stk. 2, er i o v e re n sste m m else m ed direk tiv ets afg ræ n sn in g . U anset hv o rled es d irek tiv e t skal fortolkes, k an den n æ v n te p assu s d o g ikke føre til en in d sk ræ n k e n d e fo rto lk n in g a f V PH L § 58 e, stk. 2, da d e t k lart frem g år a f sa m m e afsnit i ra p p o rte n , at eksem pelvis p en gekrav h id rø re n d e fra v a re o m sæ tn in g er finansielle forpligtelser o m fa tte t a f V PH L § 58 e, stk. 2 (ellers havde stk. 3 væ ret overflødig).
3. H vilke fordringer kan om fattes a f en slutafregningsaftale
Som eksem pler på krav, der kan indgå i en slutafregningsaftale m ellem p a rte r om fattet a f VPHL § 58 b, nr. 1-5, kan næ vnes krav på erstatnin g u den for k o n trak t sam t krav på betaling a f k ø b esu m m en for lø sø re.18 I praksis vil reglerne o m slutafregning få størst betyd ning for ind - og u d lån sam t krav opstået ved væ rdipapir- og valutahandel, h eru n d e r krav på betaling for v æ rd ip apirer og valuta. Krav i forskellig valuta sam t krav på levering a f v æ rd ip apirer kan indgå i sam m e slutafregning. Slutafreg
ning er således ikke b etinget af, at kravene er udjæ vnelige. D er er næ ppe p raktisk at lade negotiable fordringer om fatte a f en slutafregningsaftale, jf. kapitel III.6. D et sam m e gæ lder i et vist om fang (unegotiable) fo r
dringer sikret ved p a n t i fa st ejendom, jf. afsnit 3.2.3 og afsnit 5.4.
Et indestående på en konto, d er ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan ikke om fattes af en slutafregningsaftale, selv om d er er tale om et krav, der giver kontoh aver ret til k o n ta n t afregning (fra den ko ntofø ren d e bank), jf. VPHL § 58 f, stk. 3 .19 H erud ov er er k un én ty pe pengekrav u n d tag et fra de i dette afsnit o m h an d led e slutafregningsaftaler. U nder h ø rin g en ind en lovforslagets frem sættelse blev det m ed rette frem ført, at en p rim æ r panthaver, der o pp ebæ rer p antets væ rdi i forbindelse m ed realisation, ikke b u rd e k u n n e op n å fyldestgørelse for eventuelle usikrede krav ved at ind d rag e frivæ rdien i p a n te t i en slutafregning. Så m eget desto m ere ville det være b e tæ n keligt, hvis p rim æ r p anthaver g en nem fø rte en sådan slutafregning til skade for en sek un dæ r panthaver. En sådan adgang for en p rim æ r p anthaver til at slutafregne usikrede krav m ed p rov enu et fra p an tet ville stride m o d de i retspraksis antagne b egræ nsning er i en p a n t
havers adgang til at m o dregn e til skade for en sek u n d æ rt berettiget i pantet, jf. U 1959.66 H. D et er d erfo r udtrykkeligt frem hæ vet i bem æ rkninger, at p an tsæ tte rs/sek u n d æ rt berettigedes krav på at få betalt pro v en u et fra p an tet m ed fradrag a f panthavers sikrede krav
18. H v ad a n g å r aftaler, hvori begge p a rte r er o m fa tte t a f V P H L § 58 b, nr. 6, h a r m a n ved V PH L § 58 e, stk. 3, d e rim o d in d lag t e n b e g ræ n sn in g i hvilke pengekrav, d e r kan o m fa tte s a f en slu tafreg n in g saftale, jf. a fsn it 3.1.4.
19. H en v isn in g en i V P H L § 58 h, stk. 7, til V PH L § 58 f, stk. 3, kan u m id d e lb a rt frem stå so m overflødig, da V P H L § 58 f, stk. 3, allerede efter sin o rd ly d o m fa tte r slu tafregning.
Im id le rtid m å d e t e rin d re s, at V P H L § 58 f k u n fin d er d irek te an v en d else på slu ta fre g ningsaftaler, d e r en del a f en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse, h v o rfo r h e n v isn in gen i V P H L § 58 h, stk. 7, er n ø d v e n d ig for at sikre, at V PH L § 58 f, stk. 3, også fin d er anvendelse på slu tafreg n in g saftaler, d e r ikke er e n del a f en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse.
(overskuddet efter realisationen a f p an tet), ikke kan indgå i en slutaf
regning m ellem p an tsæ tter og panthaver.20
Selv om overskuddet fra realisationen ikke kan indgå i en slutafreg
ning, kan p anth aver i tilfælde, hvor d er ikke er nogen sek u n d æ rt berettigede, princip ielt m o dreg ne sine usikrede krav i overskuddet.
M an kan d erfor indvende, at overskuddet b u rd e k u n n e indgå i en slutafregning i tilfælde, hvor d ette ikke strid er m o d en sek u n d æ rt berettigets ret. En vis støtte h erfo r kan findes i, at b em æ rk ning erne til loven b e g ru n d er undtagelsen a f realisationsoverskuddet fra slutaf
regningsaftaler m ed, at m odreg n in g ikke ville k u n n e ske til skade for skyldners kreditorer eller en sekundæ r panthaver.21 D et udtales im id lertid klart, at overskuddet ikke skal anses for en finansiel forpligtelse, d er kan indgå i en slutafregning, hvilket generelt m å m edføre, at overskuddet ikke kan om fattes af en slutafregningsaftale. D ette synes i øvrigt velbegrundet. Selv om en m od reg n in g kan gennem føres, vil det væ re lettere at o m stø d e m odreg n in g en i tilfæ lde a f p antsæ tters senere konkurs, end det vil væ re at om stø d e en slutafregning, jf.
V PH L § 58 h, stk. 6. P antsæ tters krav på overskuddet m å anses for opstået ved pan tets realisation, hvorfor m o dregn in gen kan om stødes, hvis fristdag etableres in d en 3 m åneder, forudsat m o d regn in gen m å sidestilles m ed om stødelig betaling, jf. KL § 69, jf. KL § 42, stk. 4. I og m ed panth av er ved pantsæ tningsaftalens indgåelse h ar accepteret ikke at have sikkerhed for alle krav, ses der ikke at væ re g ru n d til at p anth aver via en slutafregningsaftale indirekte skulle k u n n e o pn å
»sikkerhed« i den p antets frivæ rdi og d erm ed o p n å en bedre beskyt
telse m o d om stødelse. En panthaver, d er vil have sikkerhed for sine krav i pantsæ tters aktiver, m å sørge for, at disse er sikret ved pantet.
Består p an tet i en k o n to hos pan th av er (en bank) m å det dog fo r
m en tlig antages, at et overskud fra p antet, dvs. den del af k o n to in d e ståendet, d er overstiger bankens sikrede krav, kan indgå i en slutafreg
ning m ed b ankens usikrede krav på pantsæ tter. D ette skyldes, at der ikke er tale o m et overskud fra en trad itio n el realisation (et salg), m en d erim o d blo t at der består et restkrav på b anken (overskuddet).
D ette restkrav m å anses for stiftet ved pengenes indsæ ttelse på k o n to en (og ikke først ved bankens fyldestgørelse a f de sikrede krav), hvor
20. L 11 (2 0 0 3 -0 4 ), b e m æ rk n in g e r til § 58 e.
21. L 11 (2 0 0 3 -0 4 ), b e m æ rk n in g e r til § 58 e.
