Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
PE RSONALHISTORISK TIDSSKRIFT.
SYVENDE RÆKKE.
1. BINDS 1 H E F T E.
(37TE AARGANG.) 1916.
UDGIVET AE
SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE
VED
PAUL HENNINGS.
INDHOLD:
Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift 5 —6. Række. 1904—15.
Ved Postekspedient IL JTjorth Nielsen... 1
Poul Vendelbo Løvenørns Barndomshjem og Forældre. Af Generalløjtnant A.P. Taxen... 19
Uddrag af Kancelliets Registranter ang.Vielser, Daab og Begravelser 1676—81. (Sluttet). Ved Underarkivar IT. C. Roede... 29
Provst Hans Pedersen Brøchners Selvbiographie. Ved cand. jur..Tørgen Swane 73 Johan Mortensen Eisen og hans Slægt. Af Oberstløjtnant II. Grandjean .... 77
Slægten Qualen. Af Dr. phil. Louis Bobé... 81
Om Navuesagen. I. Af Direktør T. Hauch-FausbøU ... 103
II. Af Postekspedient H. Hjorth Nielsen... 105
Personbetegnelse i Stamböker. Av Arkivar Just Ring ... 107
En Notits om Mogens Heinesen. Ved Postekspedient C. Klitgaurd... 108
Spørgsmaal og Svar: Svar ang. Malerier af Morten Seehusen og Hustru Elisa beth Godtzen. Af cand. jur. Jorgen Swane... 108
Forskelligt fra Genealogiens og Personalhistoriens Verden. Af Overretssag fører Paul Hennings ... 109
Boganmeldelser. Af Overretssagfører Paul Hennings... 112
Rettelse... 116
I KOMMISSION HOS
H. HAGERUP og MARIUS LUND
KJØBENHAVN CHRISTIANIA
1916.
Fremtidig vil Tidsskriftet atter udgaa med 4 Hæfter om Aaret.
kommende Bidragyder, maa Arrangement træffes med Trykkeriet (J. H. Schultz A/S, Universitetsbogtrykkeri, Niels Juels Gade 12, København K.) inden 14 Dage efter Heftets Modtagelse.
Spørgsmaal af genealogisk og personalhistorisk Natur kunne Samfundets Medlemmer erholde oplaget i Tidsskriftet.
Skriftlige Henvendelser bedes sendte til Samfundets Sekre
tærer: for Danmark Overretssagfører Paul Hennings, Storm gade 6, København B.; for Norge Arkivamanuensis A.WRasch.
Rigsarkivet, Christiania.
Af det af Dansk Historisk Fællesforening i Juni 1913 udgivne Hæfte, indeholdende en af Hr. Ejler Nystrøm ud
arbejdet Vejledning til Personalhistorisk Forskning, har Samfundets Bestyrelse erhvervet et større Antal Eksem
plarer, som gratis staar til Medlemmernes Disposition, naar Henvendelse, bilagt med Svarporto, rettes til Samfundets danske Sekretær, Overretssagfører Paul Hennings, Storm
gade 6, København B.
Den Reiersenske Families Stamtavle
udgivet 1877 i København søges.
Meddelelse med Opgivelse af Pris bedes tilsendt Redaktøren.
Danmarks Hof- og Statskalender.
Den tyskeUdgave indtil 1864 og den danske Udgave fra før 1821 søges. Billet, med Angivelse af Pris pr. Aargang, udbedes til Tidsskriftets Redaktørs Kontor, Stormgade 6. København, B.
5-6. Række. 1904-1915.
Nærværende Indholdsfortegnelse til Tidsskriftets to sidste Rækker er udarbejdet efter samme Regler, som er fulgt af Udar bejderen af Fortegnelsen til 3die—4de Række, afd. Arkivsekretær G. L. Grove, der atter i alt væsentligt havde benyttetOberst H. W.
Harbous Metode for Fortegnelsen tiliste—2d^n Række, og de Be mærkninger, somer knyttede tildisse to forudgaaende Fortegnelser, gælder saaledes ogsaa for den her foreliggende. Tilkommet er en Fortegnelse over IllustrationsstofTet, hvadjeg harskønnet ønskeligt, idet Tidsskriftet i de to sidste Rækker har bragt Gengivelser af
mereend fyrretyve Portrætter, ti Vaabenafbildninger ogflere andre Billeder.
H. Hjorth-Nielsen.
Generali a.
A. Thiset: Nogle Slægtebogsuddrag. I og IL S* Specialia under:
Gyldenstierne, Rosenvinge, Mule, Seeblad og Landorph.
C. E. A. Schøller: Fremmede Adelsslægter i Danmark.
Se Specialia under: v. Johnn, Røder, Rømer, Pogrell.
Louis Bobé: Familieoptegnelser af Lave Urne til Bontofte og Fru Johanne Kaas samt Fru Margrethe Mühlheim Henrik Ungers.
Se Specialia under: Urne, Kaas, Mühlheim og Unger.
Aug. Fjelstrup: Besidderne af Stamhuset Birkeise. VI. 2. 247—
256.
A. M. Wiesener: Breve fra Rosendal Baronis Arkiv. VI. 2. 226— 246.
H. Hjorth Nielsen: Kongelige Resolutioner 1815—1847 faldne paa Ansøgninger om Giftermaalstilladelse fra Hærens Officerer og ligestillede. VI. 5. 1—48.
H. R. Hiort-Lorenzen: Danske og norske Studerende ved Universi tetet i Harderwijk. V. 3. 144—146.
K. Carøe ogC. E. A. Schøller:Danske, norske og holstenske Studenter indskrevne ved Universitetet i Strassburg. V. 6. 143—162.
K. Carøe: Danske og norske immatrikulerede ved Universitetet i Groningen 1615—1762. V. 6. 262—265.
K. Carøe: Et Bidragtil Studentermatriklen før 1611. VI. 1. 111—
114.
C. E. A. Schøller: Danske, Nordmænd og Holstenere immatriku lerede ved Højskolen og Pædagogiet i Herborn. VI. 2. 36—41.
D. Thrap: Norske Studenter fra Kiøbenhavns Universitet i det kongelige Frederiks Universitets Stiftelsesaar 1811. VI. 2.
85—102.
K. Carøe: Danske og norske studerende i Padua 1559—1615. VL 4. 201—210. Tilføjelse: 5. 104.
K. Carøe: Stipendium Regium og dets Stipendiarier. VI. 6. 139—
153.
H. C. Roede: Fortegnelse over Kandidater med »slesvigsk-juridisk«
Examen 1796—1863. VI. 1. 167—203.
Louis Bobé: Bidrag til dansk Theaterhistorie.
Se Specialia under Navnene: Gamborg, Montaigu. Capion,.
Pilloy og le Coffre.
H. Weitemeyer: Kendte Navne frakjøbenhavnskeKunstnerkredse i det 18. Aarhundrede. V. 6. 25—68.
Louis Bobé: Franske Emigranter i Danmark. V. 2. 36—57.
H. Ostermann: Meddelelser om danske Slægter i Grønland.
Se Specialia: Dalager.
Guöbrandur Jönsson: Nogle Oplysninger om tre islandske Adels
slægter. VI. 6. 22—44.
Chr. Heilskov: Af den »Heinesenske« Slægts Saga. Med en Indled
ning om færøsk Personalhistorie. VI. 6. 248—282.
L. Daae: Nogle Studenterbreve,sendte fraKjøbenhavntil Christiania 1817—1820. V. 3. 233—248.
Alf. Collett: En Nordmands Optegnelser fra Kjøbenhavn 1838.
V. 3 259—272.
C. Klitgaard: En Samling jydske Testamenter fra o. 1681—1734.
V. 5. 263—268. 6. 163—181.
Oluf Kolsrud: Familie-Optegnelserfra Fladstrand. VI. 1. 71—75.
E. Marquard: Fra Departementet for udenrigske Anliggender.
VI. 2. 143—192.
H. D. Lind: En mærkelig Fejltagelse. VI. 4. 59—62.
C. Klitgaard: En Samling gamle Bryllupsviser. VI. 5. 194—203.
H. Hjorth Nielsen: Nogle Virkninger af Navneloven af 22. April 1904. Foredrag holdt paa dansk historisk Fællesforenings Aarsmøde i Sorø d. 14. Juni 1913. VI. 4. 187—195.
C. M. Munthe: I hvilken utstrækning er slægtsnavne beskyttet i Norge? VI. 6. 97—126.
Paul Hennings: Nogle Bemærkninger om Retsbeskyttelsen for Slægtsnavne i Danmark, dendanske Navnelovgivning og Doms
praksis. VI. 6. 127—138.
H. C. Roede: Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1660—70. VI. 2. 103—115, 256—284.
3. 1—40.
H. C. Roede: Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1670—75. VI. 5. 105—157.
H. C. Roede: Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1676—81. VI. 6. 283—305.
Poul Bredo Grandjean: Gravskrifter fra Kjøbenhavns nedlagte Kirkegaarde indenfor de gamle Volde.
II. Holmens Kirkegaard. V. 1. 168—173.
III. Helligaands Kirkegaard. V. 1. 173—177.
IV. Kirkegaarden ved Frederiks tyske Kirke paa Christians
havn. V. 1. 246—248.
V. Vor Frelsers Kirkegaard. V. 1. 248—252.
VI. Set. Petri Kirkegaard. V. 2. 241—252.
VII. Garnisons Kirkegaard. V. 3. 248—251.
VIII. Kirkegaarden ved den tysk-fransk reformerte Kirke.
V. 4. 283—286.
Poul Bredo Grandjean: Gravskrifterfra Helligaandshuset i Kjøben- havn. V. 6. 229—233.
Holger Hansen: Indskrifter i Dalum Kirke. V. 3. 76—84.
H. J. Huitfeldt-Kaas: Reiseoptegnelser fra Kirker og Kirkegaarde Af H. J. Huitfeldt-Kaas’ efterladte Papirer. V. 4. 236—251.
Fr. Jürgensen West: Uddrag af de ældste Kirkebøger for den romersk-katholske Menighed i København. VI. 1. 1—28.
K. Rasch Hansen: Et Par Fejlskrifter i bornholmske Kirkebøger.
VI. 2. 326—327.
E. A. Thomle: Forskellige norske Gravskrifter. VI. 5. 263—281.
Anthon M. Wiesener: Kisteplater fra St. Mariæ Kirke i Bergen.
VI. 6. 165—167.
C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle »Vor Frue Kirke« i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard. VI. 6. 223—247.
Per Ugland: Personbetegnelse i Stambøker. VI. 6. 306—307.
Chr. Morgenstierne Munthe: Oversigt over, hvad der findes af Bidragtil norske Slægters Historie i den før 1904 trykte Litte ratur. V. 2. 259—283.
Fortegnelse over den danske Stamtavle-Litteratur i Aaret 1912.
VI. 4. 274—275; Supplement: 5. 283.
Fortegnelse over den norske genealogiske Litteratur i Aaret 1912.
VI. 5. 99.
Fortegnelse over dendanske ognorske Stamtavle-Litteratur i Aaret 1911. VI. 3. 283—284.
Fortegnelseover den danske ognorske Stamtavle Litteraturi Aaret 1913. VI. 5. 282—284.
Fortegnelse over den danske ognorske Stamtavle Litteratur i Aaret 1914. VI. 6. 315—317.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Brilze.
Se Specialia: Gaarn, Glahn, Grandjean, Meller, Mourier-Peter- sen, Valeur.
Gerhard L. Grove: Arkiver og Genealoger. L IL, V. 6. 79—96, 275—279.
H. J. Huitfeldt-Kaas: Samfundet for Dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. Fem og tyve Aars Historie. V. 2. 1—7.
Poul Bredo Grandjean: Fortegnelse over Bidragydendetil Personal- historiskTidsskrift i de forløbne 25 Aar. V. 2. 164—165.
Jul. Bidstrup: Dødsfald i Danmark. V., 1., Tillæg 1—25; 2., Til læg 1—26; 3., Tillæg 1—27; 4., Tillæg 1—22; 5., Tillæg 1—26;
6., Tillæg 1—28; VI., 1., Tillæg 1—27.
Poul Bredo Grandjean: Dødsfald i Danmark. VI., 2., Tillæg 1—26;
3., Tillæg 1—24; 4., Tillæg 1—23; 5., Tillæg 1—21; 6., Tillæg 1—25.
A. W. Rasch: Dødsfald i Norge. V., 1., Tillæg 1—22; 2., Tillæg 1—24; 3., Tillæg 1—23; 4., Tillæg 1—23; 5., Tillæg 1—26; 6., Tillæg 1—29; VI., 1., Tillæg 1—30; 2., Tillæg 1—30; 3., Tillæg 1—31; 4., Tillæg 1—25; 5., Tillæg 1—25; 6., Tillæg 1—26.
Meddelelse om, at det har behaget Hendes Majestæt Enkedronning Louise af Danmark at overtage Protektoratet over Samfundet.
VI. 4.
Meddelelser om Samfundets Anliggender: V., 1., 285—286; 2., 254, 345—346; 3., 281—282; 4., 314—315; 5., 283—284; 6„
307—308; VL, 1., 273—274.
Meddelelser: VL, 2., 83, 212, 329—332; 3., 91.
Samfundets Anliggender: VL, 3., 199—200, 287—289; 4., 93—94 281—283; 5., 288—289; 6., 320—321.
Medlemsfortegnelser. V., 3., 283—286; VL, 1., 274—277; 3., 290—
294; 4., 284—288; 5., 290—294.
Gaver til Samfundet. V., 2., 254; 3., 90; 4., 196; 5., 90; 6., 96.
Bøger indsendte til Redaktøren. VL, 6., 209.
Trykfejl, Rettelser og Tilføjelser. V., 1., 183—184, 284; 3., 90;
4., 292—293; 5., 268; 6„ 280; VL, 2., 84; 4., 94, 282; 5., 104;
6., 208.
Berigtigelse. VL, 6., 96.
Registre. Af H. C. Roede. V., 1., 273—284; 2., 331—344; 3.,287—
302; 4., 294—313; 5., 269—282; 6., 281—306; VL, 1., 278—
303; 2., 333—372; 3., 295—319; 4., 289—313; 5., 295—358;
6., 323—364.
Samfundets Regnskaber: V., 1., 286; 2., 346; 3., 282; 4., 315; 5., 284; 6., 308; VL, 2., 332; 4., 283; 6„ 210.
Indholdsfortegnelse i Udtog af Skrifter udgivne af de udenlandske Selskaber med hvilke Samfundet staar i Bytteforbindelse:
VL, 3., 190—192 ; 4., 195—198; 5., 209—212; 6., 198—202.
Forskelligt fra Genealogiens ogPersonalhistoriens Verden: VL, 3., 193—195, 279—282; 6., 93—95, 203—206; 310—312.
Nyt fra Genealogiens ogPersonalhistoriens Verden: VL, 4., 88—89, 199—200, 276—278; 5., 102—103, 213—215, 284—287.
G. L. Grove: Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrifts 3.-4. Række. 1892—1903. V. 1. I—XVII.
Poul Bredo Grandjean: Svenska Släktkalendern 1912. V., 3., 89—91.
G. L. Grove: A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandt
schaften. V. 3. 177—179.
Paul Hennings: L. J. Trost: Die Ritter undVerdienstorden, Ehren zeichen und Medaillen aller Souveräne und Staaten. VI. 3.
198.
P. B. Grandjean: Siegten fra 1914. Studier over norsk Embeds
mandskultur i Klassicismens Tidsalder 1814—1840. Kultur
formene. VI. 3. 198—199.
H. Hjorth Nielsen: Kraks Navnebog. VI. 3. 286—287.
Poul Bredo Grandjean: Svenska Släkt-Kalendern 1913. VI. 4.
91—92.
Paul Hennings: Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen.
Udgivet af RigmorStampe. København 1912. VI. 4. 92—93.
H. Hjorth-Nielsen: Kjøbenhavns Brandforsikring 1731—1911. Et Bidrag til Kjøbenhavns Historie. Udgivet af Kjøbenhavns Brandforsikring. 1913. VI. 5. 99—102.
P. B. Grandjean: Svenska Släktkalendern. 1914. VI. 5. 287.
Louis Bobé: P. Piper: Altona und die Fremden, insbesondere die Emigranten, vor hundert Jahren. Festschrift zum Stadt jubiläumam 23. Aug. 1914. Altona 1914. 270 S. VI. 6. 317—
318.
Paul Hennings: Slægten Falsen. Av cand. jur. Conrad Falsen.
Kristiania 1915. VI. 6. 318.
Paul Hennings: Provsten för Højelse. Af Zakarias Nielsen. G. B.
N. F. København 1915. VI. 6. 319.
Paul Hennings: LudvigFeilberg og hans Levelære. PopulærFrem
stilling ved Viggo Cavling. København 1915. V. Pios Boghdl.
(Povl Branner). VI. 6. 319.
Paul Hennings: Stamtavleoverden Hempelske Familiei Danmark.
Af P. Hempel. København 1915. VI. 6. 319.
Paul Hennings: Stamtavle over den Falkensteenske Gren afFami
lien Bonnevie i Norge 1715—1915. Udgivet af Oberstløjtnant Bonnevie. Trykt som Manuskript. Christiania 1915. VI. 6.
319.
Paul Hennings: Diplomativ paa Solsiden. Breve fra Washington, Rom, Stockholm, Paris, Berlin (1875—1912)af Lillie de Heger- mann-Lindencrone i Oversættelse ved Julius Clausen. Køben
havn. G. B. N. F. 1915. VI. 6. 319—320.
S p e ci a 1 i a.
Enkelte Personer og Slægter. Alfabetisk.
Anthon M. Wiesener: Rasmus de Abelin. VI. 5. 251—257.
V. Hostrup-Schultz: Et Brev fra Oberst W. H. F. Abrahamson i 1776 om Samtidens sceniske Kunstnere. VI. 4. 244—248.
Abrahamson, se under Heiberg.
Gerhard L. Grove: Ny Bidrag til Oplysning om Curt Adelaer.
I. Curt Adelaer og Michiel de Ruijter. V. 4. 197—235.
Aug. Fjelstrup: Ingeborg Akeleye. VI. 2. 116—142.
Aug. Fjelstrup: Til Artiklen »Ingeborg Akeleye« i Tidsskriftets forrige Hefte. VI. 2. 327—328.
H. J. Barstad: Den østerrigske Generalmajor Alf. Nicolai Alfsen.
V. 4. 178—183.
E. A. Thomle: Var Generalmajor, Friherre Alf Nicolai von Alfson dansk ellei norsk? V. 5. 34—47.
J. C. V. Hirsch: Kaptajn NielsAlfsen og Sønnen Alf Nicolaj Alfsen.
V. 5. 139—150.
Nicolaj Bøgh: Fra H. C. Andersens Barndoms og Ungdomsliv.
V. 2. 58—79.
E. Marquard: Nogle Optegnelser af Kontreadmiral Johan Gerhard ArfT. V. 1. 232—242.
G. L. Grove: Tillægsbemærkninger om Admiral ArfTs Krigstjeneste i Ruslandogen Gravskrift paa hans Ligplade. V. 1. 243—245.
Gustav Ludvig Wad: Bidrag til Landsdommer Gustav Ludvig Badens Biographie. V. 2. 109—133.
Robert Neiiendam: CarlBaggers Forhold tilTeatret. VI. 5. 217— 225.
Louis Bobé: Jens Baggesens Slægt og Forældre. VI. 2. 27—36.
Suzon Beck: Ungdomserindringer af Lotterikollektøri Aalborg Jens Bech. VI. 1. 29—67.
AnthonM. Wiesener: Guvernør Adrian Benjamin Bentzon. VI. 4.
249—255.
Hector Boeck: Familien Bianco i Danmark. V. 5. 172—175.
Fr. Olsen: En Ansøgning fra Charlotte Dorothea Biehl. V. 6.
97—98.
William Christensen: Mogens Bille—Mogens Lauridsøn Løvenbalk.
V. 3. 272—281.
Bille, se under Schack.
Fr. Jürgensen West: To hidtil ukendte Breve fra Steen Steensen Blicher. VI. 5. 95—98.
C. Klitgaard: Familien Bloch fra Arden. VI. 3. 59—61, 190.
Johannes Volf: En Notits vedrørende Slægten Bojesen. VI. 5.
192—193.
Gerhard L. Grove: Universitetssørgeprogram over Professor juris, Borgmester i Kjøbenhavn Cosmus Bornemann. V. 5. 249— 262.
H. C. Roede: Et Rimbrev fra Markgrevinde Christine Sophie af Brandenburg-Culmbach. VI. 5. 259—262.
Wilhelmine Brandt. VI. 6. 91—92.
O. Thyregod: Brevveksling mellem Digteren Chr. Bredahl og Pro
fessor P. E. Müller. V. 6. 249—261.
C. Behrend: To Breve fra Niels Krog Bredal. VI. 2. 59—66.
P. M. Lange: Professor Jacob Hornemann Bredsdorff og Hustru Petrine Jacobine, født Møller. V. 3. 181—199.
N. Andersen: Jonas Bronck og Jochiem Pietersen Kuyter eller Kayser. VI. 5. 73—75.
Robert Neiiendam: Et Brev fra M. W. Brun angaaende J. L. HeL bergs Overtagelseaf Posten som Teaterdirektør. VI. 6. 211—
217.
HL P. G. K. Bruun: De Bruuners Stamtavleog Slægtregister, efter Konferensraad J. C. Ryges Haandskrift. V. 3. 100—109.
Aug. Fjelstrup: Agnete Sofie Budde. VI. 5. 49—70.
Paul Hennings: Kriminalretsassessor Johan Jacob Buntzens Barn domserindringer. VI. 4. 123—166.
Capion, se under Gamborg.
Aug. Fjelstrup: General Joachim Melchior Holten von Casten- schiolds Ridderbiografi. V. 5. 151—170.
de Clary, se under Constantius.
le Coffre, se under Gamborg.
S. Nygård: Biografier af Præsten Knud Povlsen Colding, hans Svigersøn Præsten Otte Jensen Holbech og Datterdatter Katrine Holbech. V. 3. 1—25.
Alf. Collett: En Nordmands Optegnelser fra Kjøbenhavn 1838.
(cand. jur. Jonas P. Collett). V. 3. 259—272.
Paul Hennings: En Autobiografi af Etatsraad Frédéric de Coninck.
V. 3. 91—99.
K. Carøe: Dr. med. Josephus Constantius og »Giftmordet«på Oberst
løjtnant de Clary. VI. 5. 226—250.
C. Klitgaard: Valdemar Daa og hans Døtre. V. 4. 268—282.
F. C. B. Dahl: Breve fra Docent F. P. J. Dahl fra Christiania 1816.
V. 1. 185—231.
F. C. B. Dahl: Breve fra 1815 t;l 1817 vedrørende F. P. J. Dahis Ophold i Christiania som Docent i Filosofi. V. 6. 99—143, 185—207.
H. P. F. Barfod: Optegnelser om Familien Dajon i Danmark. VI.
6. 45—53.
Til Optegnelser om Familien Dajon i Danmark. VI. 6. 208.
H. Ostermann: Meddelelser om danske Slægter i Grønland. (1.
Slægten Dalager). VI. 6. 1—21.
E. A. Thomle: Lidt om Familien Deramm. V. 4. 286—289.
D. Thrap: Dorphiana. V. 3. 254—259.
C.Klitgaard: Et Bidragtil Familierne Dysseis og Søbøtkers Historie.
V. 6. 266—272.
H. Weitemeyer: Om Familien Dyssel. VI. 2. 67—76.
Eiler Nystrøm: Den Eegholm’ske Slægtebog. VI. 3. 133—153.
Louis Bobé: Slægten Egede. VI. 4. 268—273.
H. W. Harbou: Om General H. Eickstedt med et Tillæg om Fa
milierne Eickstedt. Eichstedt og Vitzthum v. Eckstädt i Dan
mark. VI. 4. 96—122.
LouisBobé: Bidrag til JohannesEwalds Livshistorie. V. 2. 284—
297.
Fabricius, se under Foss.
Emil Madsen: Fru Gørvel Faddersdatter. VI. 4. 69—80.
Axel Hagemann: Lidt om Nordlandspræsten Hans Falster og hans Slægt. AfAxelHagemanns efterladte Papirer. V. 4. 254—257.
Fogh, se under Romer.
Th. Møller: Bidrag til den Fossiske-Fabricius’ske Stamtavle. VI.
2 . 209.
C.Nyrop: H. P. Frederiksen. Nogle Træk af et bevægetLiv. V. 2.
80—102.
P. B. Grandjean: Nogle borgeJige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Gaarn. VI. 6. 169.
H. Hjorth-Nielsen: Lidt om Peder Nielsen Gad, Herredsfoged i Bjeverskov Herred og Ridefoged paa Gisselfeld. VI. 2. 213—
218.
Gad, se under Reimer.
C. Klitgaard: Optegnelser om Familien Galskyt fra Hammer (samt nogle Notitser om andre ikke adelige Familier og Personer af Navnet Galskyt). VI. 4. 167—186.
O. Olafsen: Et Par genealogiske Oplysninger om Galtung-Slægten.
V. 4. 190—192.
Louis Bobé: Bidrag til dansk Theaterhistorie. — A. Gamborg — R.
Montaigu — E. Capion — Med Stamtavler over Familierne Pilloy og le Coffre. VI. 3. 71—86.
Gedde, se under Generalia: H. D. Lind: En mærkelig Fejltagelse.
And. Næss: Et brudstykke av Mag. Ole Gjerdrums selvbiografi.
VI. 4. 81—83.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Glahn. VI. 6. 169—170.
C. Klitgaard: Optegnelser om Familien Gleerup. VI. 1. 147—164.
C. Schwanenflügel: Lueile Grahn. Erindringer og Brudstykker af en Autobiografi. VI. 2. 285—325.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Grandjean. VI. 6. 169—170.
P. S. Vig: En engelsk-amerikansk Gren af Slægten Grubbe(?). V.
1. 67—70.
Gräter, se under Magnusen.
C. E. A. Schøller: Endnu lidt om dennorske Grenaf FamilienGude.
V. 2. 329—30.
A. Thiset: Nogle Slægtebogs Uddrag. I. Uddrag afFru Jytte Gyld enstiernes Slægtebog. V. 4. 1—30.
A. W. Rasch: Brudstykke af en Retssag vedrørende den svenske Adelsmand Anders Gyllenroths norske Hustru. V. 3. 85—88.
E.Marquard: NogleUndersøgelservedrørende Slægter med Navnet Hammelev. VI. 2. 1—26.
C. E. van Deurs: Levnetsoptegnelser af Raadmand i Kjøbenhavn.
Kancelliraad Jens Hansen (f. 1717, f 1789). V. 5. 47—52.
Harlev, se under Lønborg.
D. Thrap: Foged Heiberg i Mandal. V. 2. 103—108.
J. L. Heiberg, se M. W. Brun.
Louis Bobé: Breve fra Peter Andreas Heiberg til Kammerherre, Oberst Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson. VI. 1. 204—
213.
Chr. Heilskov: Af den »Heinesenske« Slægts Saga. Med en Indled
ning om færøsk Personalhistorie. VI. 6. 248—282.
Hartvig Munthe: Birgitte Christine Hielm (1739—1820). En norsk Præstekones Levnetsløb. Af Hartvig Munthes efterladte Pa
pirer. V. 4. 89—120.
S. Skouboe: Det Hincheldeyske Gravkapel. VI. 1. 165—166.
S. H. Finne-Grøn: Iver Nielsen Hirschholm. V. 1. 165—167.
C. E. A. Schøller: Ligprædiken over OberstJohan JacobHirschnach.
VI. 3. 257—260.
V. A. Secher: Torstein Illugason Hjaltelin. V. 1. 271—272; 2., 252—254.
Katrine og Otte Jensen Holbech, se under Colding.
A. Thiset: Christen Holcks Stambog. V. 2. 8—35.
J. J. Holten: Breve fra Johan Severin Holten til hans Hustru, om handlende hans Rejse med Arveprinsen i 1804. V. 1. 1—56, 73—113.
G. F. Heiberg: Optegnelser afSognepræst til Ofoten Mads Olufsøn Homle. V. 6. 273—274.
G. L. Grove: Hvorfra stammer Slægten Hornemann? V. 3. 171—
172.
H. J. Huitfeldt-Kaas: Iver Tønnesøn Huitfeldt. VI. 1. 214—254.
N. O. Kolsrud: Om Hamarbispen Karl Jenssons Æt. V. 5. 61—85.
C. E. A. Schøller: Naar uddøde den 1718 adlede Slægt Jespersen?
VI. 3. 116—120.
C. E. A. Schøller: Fremmede Adelsslægter i Danmark. XVI. v.
Johnn. V. 4. 85—87.
Kaalund, se under Stricker.
Kaas, se under Urne.
Kayser, se under Bronck.
Louis Bobé: Bidrag til Thomas Kingos Biografi. VI. 5. 71—72.
Aagaat Daae: Nogle Oplysninger om Skuespiller Hans Christian Knudsen, født 1763, død 1816. VI. 1. 68—71.
A. Thiset: Til Krabbe-Slægtens Stamtavle. VI. 3. 87—88.
Kuyter, se under Bronck.
Landorph, se Rosenvinge.
G. F. Heiberg: Nogen nye genealogiske Oplysninger om Leganger- slegten. VI. 5. 204—208.
Eiler Nystrøm: Lemfortske Familiegaader. V. 5. 108—139.
Louis Bobé: Kontreadmiral Christian Lerches Selvbiografi. V. 4.
258—267.
Lerche, se under Romer.
D. Thrap: Af Bataillonslæge Jon Lies Optegnelser om sin Slægt og sig selv. VI. 3. 93—115.
Listov, se under Lønborg.
C. Behrend: Skuespiller Londemanns Børn. V. 6. 159.
E. Marquard: Slægten Lønborg. Slægtebogsoptegnelser og Stam tavler vedrørende Slægterne Lønborg, Listov, Strolle, Harlev og Trønner. V. 4. 51—85, 166—178.
Løvenbalk, se underBille.
Louis Bobé: Hofjægermester Adam Eggert Christoffer Løvenskiold.
VI. 6. 308—309.
A. Tuxen: Af Poul Vendelbo-Løvenørns private Brevveksling.
VI. 3. 226—244.
Carl S. Petersen: Breve fraFinn Magnusen til F. D. Gräter. V. 5.
177—206.
Chr. M. Munthe: Hvem var Hans Jonassøn Mangors Hustru? V.
1. 64—67.
Manthey, se under Wedel-Jarlsberg.
Wilh. Marstrand: Et Spørgsmaal angaaende Familien Marstrand.
VI. 6. 88—91.
Marsvin, se under Urne.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Meller. VI. 6. 168—169.
E. Kongstad Rasmussen: Rejsememorial af C. J. de Meza. VI. 3.
41—54.
A. Thiset: Et Bidrag til Slægten Molbechs Historie. VI. 6. 217— 218.
H. Weitemeyer: Christian Gran Molberg. VI. 6. 153—157.
E. A. Thomle: Christian Gran Molberg. Et Supplement. V. 4.
31—36.
Montaigu, se under Gamborg.
A. W. Rasch: Et lidet Bidrag til Sogneslægten Morgenstjernes Historie. VI. 6. 78—80.
A. W. Rasch: Slægten Morgenstjerne fra Sogn. Et Supplement.
VI. 6. 208—209.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Mourier-Petersen. VI. 6. 171.
Mule, se under Rosenvinge.
E. A. Thomle: Maleren Eggert Munch. V. 5. 170—171.
Aagaat Daae: Oberst Gerhard Munthes Gravkapel ved Kvamsø Kirke. VI. 2. 77—82.
H. R. Hiort-Lorenzen: Biografiske Optegnelser af Toldinspektør i Kjøbenhavn, Etatsraad Hans Muus. V. 2. 166—182.
Mühlheim, se under Urne.
Müller, se under Bredahl.
P. M. Lange: Professor Jacob Hornemann BredsdorfT og Hustru Petrine Jacobine, født Møller. V. 3. 181—199.
H. F. Rørdam: Godsejer Elias Møllers Levnedshistorie optegnetaf ham selv. V. 3. 201—225.
Aagaat Daae: Hr. Ivar Eriksen Nordal oghans børn. VI. 6. 219—
222.
Adam Løvenskiold: Om HansNummesensandet Ægteskab oghans Epitafium i Holmens Kirke. VI. 6. 81—87.
Til: Om Hans Nummesens andet Ægteskab etc. VI. 6. 208.
Eiler Nystrøm: De danske Obelitz’ers Forhold til Pommern. VI. 4.
63—68.
A. Kraus: Et utrykt Brev fra Oehlenschläger. V. 3. 252—253.
Oluf Christian Olufsen, se under Pram.
A. W. Rasch: Præsterne Anders og Peder Pedersen. Et lidet Supplement til Lampes Præstehistorie. V. 4. 251—254.
Pilloy, se under Gamborg.
C. E. A. Schøller: FremmedeAdelsslægter i Danmark: XV. Pogrell.
V. 3. 146—148.
P. B. Grandjean: Familieoptegnelser af Sognedegn Samuel Jacob
sen Prahl, (f. 1730, f 1819). VI. 1. 255—263.
H. Ehrencron-Müller: Brevvexling mellem Ægteparret Pram og Oluf Christian Olufsen under dennes Udenlandsrejse 1795—96.
V. 2. 182—224,298—329; 3. 149—170, 199—232; 4. 121—165.
E. Marquard: Christen Pram og Konsulatsposten i Tunis. VI. 1.
76—82.
H. Hjorth Nielsen: Familien Rehling. VI. 6. 172—191.
C. Behrend: Om Anna Reimer og Cille Gad. V. 5. 232—248.
H. F. Grandjean: Tilføjelser og Rettelser vedrørende Slægterne Romer, Lerche og Fogh. V. 4. 290—292.
A. Thiset: Nogle Slægtebogsuddrag. II. Præsten Anders Samsings Efterretninger om de Odense Slægter Rosenvinge, Mule, Seeblad og Landorph. V. 6. 1—24.
P. B. Grandjean: Nogle Rosenørn’ske Slægtebogsoptegnelser. VI.
1. 115—146.
Gerhard L. Grove: Om AdmiralMichiel de Ruijters Optagelse i den danske Adel og< hans Forhold til Kongerne Frederik III og Christian V. V. 2. 134—163.
de Ruijter, se under Adelaer.
C. E. A. Schøller: Fremmede Adelsslægter i Danmark: XVII.
Røder. V. 4. 184—185.
C. Klitgaard: Mats Nielssen Røgbiergs Optegnelser. VI. 4. 35—38.
C. E. A. Schøller: Fremmede Adelsslægter i Danmark: XVIII.
Rømer. V. 4. 186—189.
Johan Møller: Rettelse vedrørende Slægten Rømer. V. 6. 184.
Breve fra Hans Egede Schack tilligemed et Brev om ham fra C. St.
A. Bille. Af Nicolaj Bøghs efterladte Papirer. V. 5. 1—34.
A. W. Rasch: Den norske Gren af Slægten Scharffenberg. VI. 5.
179—191.
Tilføjelse til: Den norske Gren af Slægten Scharffenberg. VI.
6. 96.
Paul Hennings: Generalmajor Frederik Adolph von Schleppegrells Autobiografi skrevet i Aaret 1840 i Anledning af hans Udnæv
nelse tilRiddei af Dannebrog den 28. Juni 1840 ogindleveret til Ordenskapitulet. VI. 3. 154—157.
P. S. Vig: Nogle Efterretninger om Danske i Amerika: I. Andreas Schout. V. 3. 173—177.
Schulin, se Staffeldt.
Seeblad, se under Rosenvinge.
C. E. A. Schøller: Optegnelser af Rigsraad Jørgen Seefeld. VI. 4.
232—243.
A. Thiset: Viffert Seefelds 32 Ahner af Axel Jørgensen Urne. VI.
4. 211—231.
P. C. B. Bondesen: Nogle Gravskrifter over Sehested’ernetil Lyk
kesholm. VI. 4. 84—87.
Thyra Sehested: Malte Sehested. VI. 6. 54—70.
Louis Bobé: Slægteoptegnelser omMalthe Sehested og hans Efter
slægt. VI. 6. 71—78.
Emil Madsen: Sten Maltesen Sehested. V. 6. 208—228.
S. H. Finne-Grøn: Hr. Zacharias Skanckes autobiographi V. 5.
52—61.
Louis Bobé: Breve fra Adolph Vilhelm Staffeldt til Greve Sigis mund Ludvig Schulin. V. 5. 91—108.
A. Thiset: En Ansøgning fra Adolph Vilhelm Schack Staffeldt.
VI. 6. 157—158.
H. W. Harbou: Georg von Steensen fra Avnsbjerg. Cand. jur., preussisk Generalløjtnant. VI. 3. 268—278.
Otto Nobel: Slægtebogsoptegnelser vedrørende Familierne Stricker og Kaalund. Med Noter af C. E. A. Schøllei. VI. 3. 121—132.
Strolle, se under Lønborg.
Gerhard L. Grove: Bidrag til Oplysning om en formentlig Slægt skabsforbindelse mellem den freibergske Kirurg Stephan von Sütphen og den danske Adelsslægt Zytphen. V. 3. 54—75.
Søbøtker, se under Dyssel.
H. G. Olrik: Direktør for Sorø Akademi E. G. Taubers Arverejse 1828. VI. 4. 39—58.
E. A. Thomle: Hvorledes er Familienavnet Teiste kommet til den nulevende Slægt af dette Navn? V. 1. 70—72.
E. A. Thomle: Lidt om Sognepræst Johannes Teiste i Eidanger.
VI. 5. 257—258.
Louis Bobé: Bertel Thorvaldsens Moder. VI. 6. 160—164.
S. Nygaard: Søren Klavsen Thranes Børn. VI. 3. 55—58.
E. A. Thomle: Lidt om de ældste Led af Familien »Tobiesen« i Norge. V. 6. 234—248.
Holger Hansen: Etatsraad H. P. Tops Selvbiografi. VI. 6. 192— 197.
C. E. A. Schøller: Nogle Oplysninger om Tordenskioldssidste Leve- aar og Død. VI. 5. 158—178.
John M. Møller: Slægten Tronier. VI. 4. 1—21.
Trønner, se under Lønborg.
E. A. Thomle: Den adelige Slægt de Ulrichsdal. VI. 4. 256—267.
E. A. Thomle: Deældste Led afFamilien Undal (Undahl) iNorge.
V. 1. 114—137, 252—266; 2. 224—240; 3. 26—53, 110—143.
Joh. Lesser: OberstAndreasUndall’s Selvbiografi. V. 5. 207—232.
Unger, se under Urne.
Aug. Fjelstrup: Et Epitafiummaleri af Jørgen Urne (1598—1642), hans Hustru, Margrete Marsvin (1606—1650) og deres Børn.
VI. 2. 193—195.
Louis Bobé: Familieoptegnelser af Lave Urne til Bontofte og Fru Johanne Kaas samt Fru Margrethe Mühlheim Henrik Ungers.
V. 1. 62—64.
Urne, se under Seefeld.
Aagaat Daae: Nogle oplysninger om Martin Vahls navn og slægt.
VI. 3. 261—267.
P. B. Grandjean: Nogle borgerlige Vaaben, tegnede af Fr. Britze:
Valeur. VI. 6. 168.
D. Thrap: Af Familien Vangensteens Papirer. V. 4. 37—51.
D. Thrap: Af Familien Wangensteens Papirer. VI. 3. 62—70.
Knud Bokkenheuser: Af Warnstedts Theaterpapirer. VI. 3. 158—
189.
Wassard, se under Willumsen.
L. Wagner: Sex Breve fra Amtmand Herman Greve Wedel-Jarls- bergtil Professor, JustitsraadLudwig Manthey. VI. 4. 22—34.
Aagaat Daae: Slægten Wensel. Familieoptegnelser. VI. 5. 76—94.
E. A. Thomle: Lidt om Familien Werenskiold. VI. 3. 245—256.
C. Behrend: Et Brev fra Jöachim Wessel. VI. 2. 224—225.
P. H. Castborg: Raadinand Wessels sjette Datter. V. 5. 86.
T. Vetlesen: Autobiografiske Optegnelser af Jørgen Vetlesen.
VI. 1. 85—110.
D. Thrap: Præsten Wilhelm Andreas Wexel’s Optegnelser om sin fædrene Slægt. V. 6. 69—78.
C. Klitgaard: Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) Historie.
VI. 2. 219—223.
[Nicolaj Bøgh]: Kgl. Skuespiller Carl Windsløw. Et Brudstykke af en Autobiografi og 2 Breve. Af Nicolaj Bøghs efterladte Pa pirer. VI. 2. 196—209.
Johannes Bapt. Metzler: Nogle Bidrag til Winsløwernes Slægts
historie. VI. 2. 42—58.
Vitzthum v. Eickstädt, se under Eickstedt.
K. C. Rockstroh: Vogn Vognsøn til Stenshede. V. 1. 137—165.
C. Klitgaard: Optegnelser om Familien Worm (Wormskiold). VI.
1. 264—271.
Zytphen, se under Sytphen.
Illustrationer.
1. Portrætter.
Hertuginde Louise Augusta af Slesvig—Holsten—Sønderborg—
Augustenborg, født Prinsesse af Danmark og Norge. VI. 4.
F. L. d’Auchamp. (1776—1847). V. 2. 38.
Gustav Ludvig Baden. V. 2.
Charlotte Dorothea Biehl. 1731—1788. VI. 5.
Prof, jur., Borgmester Cosmus Bornemann. V. 5. 249.
Rigsarkivar, Dr. phil. C. F. Bricka. V. 2.
Kriminalretsassessor Johan Jacob Buntzen. VI. 4.
Medea Cathrine Buntzen f. Garb. VI. 4. 133.
Dr. med. Thomas Buntzen. VI. 4. 133.
Benedict le Coffre. VI. 3. 73.
Professor F. P. J. Dahl. V. 6. 99.
Grevinde Louise Danner. VI. 6.
Gehejmeraad, Oveikrigssekretær Valentin Eickstedt. f. 1669, f1718.
VI. 4.
H. P. Frederiksen. V. 2. 80.
A. C. Gamél (f 1829) og hans tre Sønner Cyrille, Pierre og Louis.
V. 2. 50.
A.M. Gamél, f.Westcnskovog hendes fire Døtre Emilie, Frédérique, Félicité og Ludovika. V. 2. 50.
Foged i Mandal Gabriel Martin Heiberg. V. 2. 103.
Christen Holck. V. 2.
General Joachim Melchior Holten von Castenschiold. V. 5. 15L Johan Severin Hollen. V. 1. 1.
Juliane Marie Holten, f. Wittendorff. V. 1. 1.
Iver Tønnessøn Huitfeldt. VI. 1. 214.
Rigsarkivar H. J. Huitfeldt-Kaas. V. 2.
HofjægermesterAdam Eggert Christoffer Lovenskiold. VI. 6. 308.
L. C. le Normand de Bretteville. (1744—1833). V. 2. 40.
Provst Johan Andreas Rehling. VI. 6. 173.
Guvernør Johannes Rehling. VI. 6. 173.
Gehejmekonferentsraad M. H. Rosenørn. V. 2.
Admiral Michiel de Ruijter. V. 2. 134.
Anders Skeel. (1665—1702). VI. 2. 248.
Frederik Christian Skeel. (1735—98). VI. 2. 250.
Holger Skeel. (1699—1764). VI. 2. 250.
Jørgen Erik Fredeiik Skeel. (1802—49). VI. 2. 252.
Jørgen Erik Frederik Skeel, (f. 1859). VI. 2. 254.
Otto Skeel. (1636—96). VI. 2. 247.
Ove Skeel, (d. 1723). VI. 2. 248.
Sofus Frederik Erik Otto Skeel. (1836—97). VI. 2. 254.
Sofus Peter Frederik Skeel. (1776—1826). VI. 2. 252.
Gehejmekonferentsraad J. P. Trap. V. 2.
Oberst Andreas Undall. V. 5. 207.
F. X. J. de Vanchez de Plane, (f 1842). V. 2. 42.
Stephan von Zytphen jun. (1632—1664). V. 3. 59.
2. Vadben.
Brahe. V. 2. 14—15.
Gaarn. VI. 6. 169.
van Gelder. V. 2. 147.
Glahn. VI. 6. 170.
Grandjean. VI. 6. 170.
Meller. VI. 6. 169.
Mourier-Petersen. VI. 6. 171.
Podebusk. V. 2. 14—15.
de Ruijter. V. 2. 147.
Valeur. VI. 6. 168.
3. Andre Billeder.
General Hans Henrik Eickstedts Gravmæle i Ringe Kirke. VI. 4.
Kaptajn Henrik Christopher Valentin Eickstedts Gravmæle i Ringe Kirke. VI. 4.
Epitafiumi GjørslevKirke overPeder Nielsen Gad, Henrik Eilersen og Hylleborg Mickelsdatter. VI. 2. 213.
Hans Nummesens Epitafium i Holmens Kirke. VI. 6.
Epitafiummaleri fraBlenstrup Kirke (nupaa Lindenborg) af Jørgen Urne, hans Hustru, Margrete Marsvin og deres Børn. VL 2.
Fra Christen Holcks Stambog. V. 2. 19.
Spørgsmaal og Svar.
Afferin. V. 2. 257—58.
Barclay. V. 1. 181, 270.
Barfod. V. 4. 194—196; VI. 3.
196—197.
Barfred. VI. 4. 280; 5. 104.
Bertelsen. V. 3. 88 f.
Binneballe. V. 2. 255.
Blech. V. 1. 182.
Borch. V. 268—269.
Boy. V. 4. 192 f.; VI. 3. 285.
Bredal. VI. 6. 313—314.
Busch. VI. 4. 91.
Bochmann. V. 1. 181—182.
Castberg. V. 4. 193.
Christensen. V. 1. 181—182;
VI. 4. 279.
Colding. VI. 4. 91.
Coistrup. V. 1. 268; 3. 89.
Coye. VI. 5. 187.
Dajon. VI. 4. 91, 280.
Ebbesen. VI. 5. 215; 6. 207.
Essen. V. 1. 178—180; 3. 89.
Friboe. V. 1. 266; 2. 256—257.
Godtzen. VI. 4. 278.
Gorm. V. 3. 88.
Grandjean. V. 1. 178, 270;
4. 289—290.
Gronwald. V. 3. 179f.
Gudenrath. VI. 2. 82, 211.
Hahn. VI. 3. 196.
Hansen. VI. 3. 285.
Heeg. VI. 5. 287.
Hegelund. VI. 5. 287.
Hemme. VI. 4. 279.
Hjorth. VI. 5. 287.
Holmboe. VI. 4. 279; 5. 103.
Jensen. VI. 4. 279.
Jespersdatter. V. 6. 98.
Klagenberg. V. 1. 178.
Knagenhielm. V. 4. 193.
Kolderup. V. 1. 267—268.
Kongstad. V. 6. 183.
Koye(n). VI. 5. 287.
Krabbe. VI. 2. 328—329.
Kramer. V. 1. 178.
Kærulf. V. 2. 255—56.
Landorph. V. 6. 182.
Leigh. VI. 4. 278.
Lemvig. VI. 4.279; 5. 103.
Lindebaum. V. 4. 193.
Lindseth. VI. 4. 279.
Lorentz. V. 3.88, 180.
Lund. V. 4. 87—88, 196.
Manthey. VI. 3. 196.
Marstrand. VI. 6. 88—91.
Martin. V. 6. 182; VI. 1. 272.
Moinichen. V. 4. 192 f.; 6.
183 f.; VI. 3. 285.
Mørch. V. 1. 183, 269.
Nielsen. V. 4. 193.
Nuspickel. VI. 4. 279.
Pontoppidan. V. 5. 176.
Rasch. V. 5. 89, 176; 6. 182, 280; VI. 1. 272.
Rosenmeyer. V. 6. 98.
Sahlgaard. V. 4. 87—88, 196.
Scheel. VI. 4. 89—90.
Scheffer. VI. 2. 328.
Schiern. V. 6. 98.
v. Schleintz. VI. 3. 196.
Seehusen. VI. 4. 278.
Slentz von Coin. VI. 3. 196.
Smith. VI. 4. 278.
Sop. VI. 1. 83—84.
Staaby. VI. 4. 280.
Stiernblad. VI. 4. 280.
Thulstrup VI. 4. 280; 5. 104.
Trane. VI. 4. 278.
Ullensvang. V. 3. 88.
Vieth. VI. 6. 207. Wilchenchildt. V. 4. 194.
Voigt. VI. 1. 272. With. V. 5. 87—89.
Walbom. VI. 4. 280; 5. 104. Wright. VI. 4. 279; 5. 103.
Warberg. VI. 4. 279.
Wassmann. V. 4. 193 f.; 5. Ørbech. VI. 1. 83—84.
89—90.
Weiding. VI. 4. 279; 5. 103— Om Bagernes Ret til at skilte 104; 6. 207. med Kongekrone. VI. 6. 96,
Poul Vendelbo Løvenørns Barndomshjem og Forældre.
Af A. Ttixen.
Blandt Frederik IV. og Christian VI.s Mænd findes der næppe nogen mere harmoniskogtiltalende Skikkelse end PoulVen del
bo Løvenørn. Hvor eventyrlig end hans Karriere begyndte, var han alt andet end en Eventyrer, men en dygtig og paalidelig Personlighed; hvor højt han end naaede paa Rangstigen, vedblev han at være jævn og ligetil; blandt Kongernes Omgivelser var han Danskhedens mest udprægede Repræsentant, der henvendte sig til sin Herre paa Modersmaalet, som han skriftligt behandlede med Lethed og Lune. Han var en djærvog livsgladNatur, derar bejdede sig frem »uden Krogveje til de højeste Stillinger i Staten, altid med aaben Pande og med et venligt Sind imod hvem han kom i Berøring med«1). Betegnende er det, athan forstodatvinde to saa diametralt modsatte Naturer som Frederik Wilhelm I. og dennes Søn, den senere Frederik den Store.
I den senere Tid har E. Holm i »Danmarks og NorgesHistorie 1720—1814« og Generalstaben i »Bidrag til den Store Nordiske Krigs Historie« spredt fuldt Lys over enkelte Afsnit af Løvenørns Liv; men hans Biografi er endnu ikke skreven. De to ældre Lev nedsbeskrivelser, der foreligger*2), er i ingen Henseende tilfreds
stillende; E. Holms Artikel i Dansk Biografisk Lexikon er selv følgelig baade god og paalidelig men kortfattet. De Med delelser, der nedenfor skal gives, er i og for sig ret ubetydelige;
de fremmer ikke Kendskabet til Løvenørns Livsgerning og kun i meget ringe Grad til hans Livsførelse, men de vil ganske fjærne
»det fast uigennemtrængelige Mørke«, der efter hans Biograf G i e s sin g s Udtalelser, omgiver hans Herkomst; et Mørke, der dog ikke har været tættere, end at man stadig har vidst, naar og hvor han var født, hvad hans Fader hed, og hvilken Stilling denne ved sin Død beklædte. Men det er rigtignok ogsaa alt.
»Anno 1679 den 11. Marts gjorde Thomas Poulsen, barnefod i Vendsyssel, Kjær Herred i Øster Hassing By, hans
x) E. Holm i Dansk Biogr. Lex. B. X.
2) Løwenøm, en historisk Fremstilling, udarbejdet med Benyttelse af General-Commissariats-Collegiets m. fl. Arkiver ved H. P. G i e s s i n g. Kjø- benhavn 1848.
Gamle Eiere af Bregentved fra 1382 til 1740. Af C h r. H. Brasch.
XXVII. Poul Løvenøm. S. 350—497. Kjøbenhavn 1873.
borgerlige Ed her paa Horsens Raadstue for velvise Borgmester og Raad og skal give, som han strax betalte, til Borgerskabs Penge 1 Rdlr. og desforuden skal lægge en Stenbro, som hannem bliver forevist«1). Det var denne Mand, der blev Poul Vendelbos Fader.
I Borgerbrevet, i Horsens Kirkebøger og i næsten alle de Doku menter, hvor han nævnes, kaldes han kun Thomas Povelsøn, men selv skrev han sig Th. Pouelsz Vendelb o2), og i Omtale benævnte man ham og hans Sønner paa samme Maade3), skønt ingen af dem havde faaet Navnet i Daaben. Selv har han natur
ligvisførst lagt sig det til efter at have forladt Vendsyssel; maaske har ogsaa hans to Brødre, af hvilke den ene boede paa Sjælland, den anden paa Lolland4), baaret det; det er ikke rimeligt, at Tilnavnet tidligere »jævnlig har været brugt i Familien«5).
Alle Løvenørns Biografer siger, at Th. Poulsen var H aand- vær k er; dette er urigtigt, han var Handelsman d6). Naar det i hans Borgerbrev udtales, at han skal lægge en Stenbro, ligger deri, at han var Husejer; det var han ogsaa; hans Ejendom laa paa Søndergade paa den nordre Side, »mellem Jens Chri
stensen Raadmands paa den østre og Jørgen Pedersen Tonboes paa den vestre Side«, og strakte sig »Nør paa, ind til J. P. Tonboes øde Biugsted bagved vedtager«. Huset har næppe været ret stort, det havde ingen Have, derimod Gaardsrum med Brønd7).
Horsens Byarkiv er noget defekt; Pantebøgerne begynder først 1682, Kirkebøgerne 1680. Det kan derfor ikke bestemt siges, naar Thomas Poulsen købte sin Ejendom, eller naar han indgik Ægteskab; men da han jo tog Borgerskab 1679, og da hans ældste Søn, Niels, blev døbt 13. August 16808), er det rimeligt, at begge Dele har fundet Sted først nævnte Aar. For Resten kan det gerne være, at hans Hustru har bragt ham Huset i Medgift; thi hun maa have været født 16419), og Anna Nielsdatter var saaledes ret moden, da hun indgik Ægteskab;omhunvar ældre end Manden, kan ikke oplyses, da Øster Hassings Kirkebog ikke findes, og hans Alder ved hans Død ikke kendes, heller ikke, om hun tidligere har været gift.
x) Horsens Borgerskabs Protocol.
2) Horsens Bys Auctions Protocol 1682—1689.
3) Horsens Skifte Protocol 1693 og 1708—09, hvor Navnet bogstaveres W i n d e 1 b o e, saaledes som det naturligvis har været udtalt.
4) Nævnte Skifte Protocol 1693.
6) Biogr. Lex.
6) Horsens Bys Pantebrevsprotocol 10/2 1685.
7) Ibidem.
8) Horsens Kirkebog.
fl) Ved sin Død 23/5 1708 var hun 67 Aar gammel. Horsens Kirkeb.
I knap 6 Aar boede Parret paa Søndergade. Den 10. Februar tog Peder Jørgensen Flensborg, Borger og fornemme Handelsmand her udi Horsens, ærlig, agt- og velfornemme Mand, Thomas Poulsen, Borger og Handelsmand herudi Byen, udi Haand og solgte, skødede, oplod og aldeles afhændede til ham en hans Gaard, Grund, Bygning, Gaardsrum, Havejord, liggende udi Horsens paa den vestre Side i Hospitalsgaden imellem Sal. Peder Sørensen Bundtmagers Arvingers Hus og Ejendom paa den søndre og Laurids Jensen Feldbereders Hus og Vaaning paa den nordre Side. Hospitalsgaden gaar fra Søndergades vest
ligste Ende Syd paa mod Aaen, ogThomas Poulsens nye Ejendom, der stundom kaldes Hospitalsgaarden, strakte sig Vest paa, til
»Byens Mosejord og Engslet vedtager«1). Købet var nærmest et Mageskifte; thi samme Dag overtog Peder Jørgensen Flensborg Huset paa Søndergade.
Hospitalsgaarden var en ret anselig Ejendom med Stueetage, Kælder, Loft og Kvist, Port, Bryggers og Stald, Brønd, Gaard og Have; den var vurderet til 450 Sietdaler, senere til 400 Rigsdaler2). Den 28. April 1685 optog Thomas Poulsen en Prioritet paa 200 Sietdaler deri til 6 % Rente3); den blev først indfriet længe efter hans Død. Ellers var Ejendommen ubehæftet, og det samme gjaldt »den nye Bod ved Aaen«, som ogsaatilhørte Thomas Poulsen; den var forsynet med Have og var udlejet; til Skifte- efterretning var den vurderet til 75 Sidir.4). Horsens, der ved Aarhundredets Begyndelse havde været en blomstrende By, var bleven haardt medtaget i Christian IV., og Frederik III.s Krige.
I Aaret 1627 havde den talt 123 Gaarde, 158 Huse og 302 Boder;
men 1682 var Tallene gaaetnedtil 87, 72 og 279;endnu længe efter lød der Veklager over de mange forladte Huseog øde Byggepladser6).
I 1685 betød det altsaa ikke saa ganske lidt at eje Gaard og Bod i Staden.
x) Horsens Pantebrevsprotocol 10/2 1685. I samme Protocol siges under 28/4 85, at Ejendommen strakte sig til Byens nye Mur. I 1693 tilhørte Nabo
ejendommene mod Syd og Nord henholdsvis Thomas Jensen Bager og Lorens Pedersen Alrøe (Horsens Skifteprotokol).
2) Horsens Skifteprotocol 30/8 1693, /6 1 708 og /7 1 709. Rigs
daleren, der inddeltes i 6 Mark å 16 Skilling, var nærmest kun en Regnings
enhed; Sietdaleren eller Kronen, der anvendtes i daglig Handel og Vandel, var kun 4 Mark. Rigsdalerens virkelige Værdi var i Nutidens Penge i 1685 ca. 3,80 Kr., men Købeevnen var vel omtrent 2% Gang større, om end i et noget forskelligt Forhold overfor de forskellige Omsætningsgenstande.
Rigsdaleren kan altsaa sættes til 9,50 Kr. og Sletdaleren til 6,33 Kr.
29 29
3) Horsens Pantebrevsprotocol 28/4 85.
4) Horsens Skifteprotocol 30/8 1693.
6) Trap: Beskr. af Danmark, 3dje Udgave. B. V. S. 87. Horsens Copi- bog, begyndt 1698, indbunden sammen med Auktionsprotokollen.
Denne Gaard blev Poul Vendelbos Barndomshjem. Meget nær ved Aldersgrænsen, næsten 45 Aar gammel, var Anna Niels- datter, da hun den 5. April 1686 fødte sin anden og sidste Søn.
Den 9. April blev han døbt i St. Ibs Kirke af Magister Peder Rasmussen Rytter, der med sære, vanskelig læselige Hiero glyfer i Kirkebogen har præntet: Thomas Povelsøns Povel. En anden Haand har i Marginen tilføjet: Poffel Thomis i Hospitalsgade1).
De forskellige Rums Udstyrelse og Benævnelse fremgaar af Skifteprotokollerne; men hverken her eller i Pantebøgerne findes en egentligBeskrivelse af Ejendommen. At dømme efter Møblernes Antal og Størrelse maa Værelserne dog have været ret anselige.
Langs Gadestuens Vinduer løb der ligesom i Bøndergaardene en lang Bænk; foran den stod det store Bord med »lukket Fod«, med en kort Bænk for den ene Ende og endnu en Bænk ved den anden Langside; en Asketræs »Bagstol«2) var formodentlig Højsædet, og har vel staaet ved den øverste Bordende. Langs Væggene og i Hjørnerne stod sandsynligvis den store udhugne Egekiste, den jærnbeslagne »halve Kiste« med Kisteklæderne, der senere skal omtales, det grønmalede Skab med sine 5 aflaasede Rum, det lille Skab, Stolpesengen med Ramme og den store Jærnkakkelovn med »Tuude og Fod«, ved Siden af denne sandsynligvis den store
»Kringstol«3), muligvis ogsaa en af de brune »Mandsstole«4), hvoraf Huset ejede hele 7. Detser i øvrigt ud ti], atmanved Skiftef ori et- ningen har flyttet en Del Stole ind i Gadestuen, da Enken med Lavværge, Børnenes Formynder, Borgmester, Raadmand, Byfoged, de 4 Vurderingsmænd og Skriveren dog skulde have noget at sidde paa; i denne Stue stod nemlig under Optællingen 12 Stole, i de andre Værelser næsten ingen. Borde og Bænke var af simpelt Fyrretræ, og Stolene var malede; men et hjemmesyet gulhvidrødt Tæppe dækkede Bordpladen, Bænkene var belagte med Hynder:
en 3 Alen lang flamsk, sort og gul, og en 5 Alen lang med grøn Bund; de haarde Stole blev helt magelige at sidde paa, naar de flamske Hynder med Læderbund eller Kalveskind under, hvoraf Huset ejede henved en halv Snes Stykker, blev lagt paa Sæderne.
Stolpesengen var omhængt med Spærlagen af hjemmegjort Tøj, blaat og hvidt med Kappe og Frynser. Ganske hyggeligt maa det x) Giessing meddeler S. 5, at Pastor PeterTetensi Horsens sammen med Kordegnen har gennemgaaet Kirkebogen og givet ham en Afskrift af Poul Vendelbos Døbeattest. Paa Afskriften staar der ved flere Tal og Navne tilføjet: »utydeligt« eller »ulæseligt«. Saa slemt er det dog ikke.
2) Lænestol.
3) Ligesaa.
4) Træstole, vistnok uden Ryg.
hele have taget sig ud, naar Morgensolen skinnede ind gennem de smaa blyindfattede Ruder og lyste paa Møblerne i Stuen og paa Planterne i de kostbare Tin Urtepotter, der stod i Vinduskarmene.
Et helt festligt Præg kunde Stuen faa, naar BordetvedAftenstid blev duget med en af de store Drejels Duge, naar Lyset i Malm stagen spejlede sig i de blankskurede Tintallerkner, Fade og Kander, og spillede paa det store og det lille Sølvbæger og Sølv- skeerne, Husets kosteligste Værdigenstande.
Det turde blive for vidtløftigt at skildreHusets øvrige Værelser:
den inderste Stue med Kakkelovn, Sengekammeret, det lidet Kammer ved Bryggerset og Kammeret over Porten. De var alle udstyrede med Borde, Bænke, Skrin og Skabe; i et Par af dem fandtes Senge og Slagbænke; alt bærer Præg af jævn Velstand, medens der ikke spores nogen Luxus, medmindre man hertil vil regne Malerierne: et malet Stykke om en Komet, »et do. med de 2 Susanne Skalke«, 11 »alluminerede« Stykker, 13 »mindre Papirs
stykker«. Hele Stadsen er vurderet til 3 Daler, hvad der tyder enten paa Sagernes ringe Kunstværdi eller paa Vurderingsmæn- denes ringe Kunstforstand. I øvrigt vurderer ogsaa Nutidens Taxatricer »Skilderier« meget lavt.
I det 17. Aarhundrede satte man sin Formue i Sengklæder, der var ubegribelig kostbare: en god Dyne vurderedes lige med en Ko. Thomas Vendelbo og hans Familie hvilede blødt og godt paa deres stribede Bolsters Underdyner og havde let ved at holde Varmen under de tunge uldne Overdyner, medens Hovederne sank ned i de bløde Bolsters Hovedpuder, der laa ovenpaa de svære Hoveddyner. Af de 3 Slags Dyner besad Huset6, af Hoved
puder 9; flere af Sengene var jo Tomandssenge, hvortil der hørte dobbeltbrede, fine Hørgarns Lagner, 4 Alen lange. Til de andre Senge havde man baade Hør- og Blaargarnslagner, i alt dog kun en halv Snes Par. Man tager næppe fejl, naar man lægger den lille Poul i Kurvesengen, dækker ham med »en gammel stribet liden Overdyne« og lader ham lægge sit lille Hoved paa »en mindre blaa- stribet Hovedpude«. Niels har maaske hvilet i Slagbænken; der imod faar det staa hen, omForældrene har benyttet Stolpesengen eller den kostbarere Himmelseng, hvis Spærlagen med Kapper og Dækner ogsaa var af solidt hjemmegjort Tøj.
Husets eneste Spejl fandtes i Sengekammeret; det er natur ligvis særlig bleven benyttet af Anna Nielsdatter, under hvem Spinderokkene, Garnvinderne og Syskrinet sorterede. I Køkken, Spisekammer og Bryggers har hun været eneraadende, tildels vel ogsaa i Kælderen. Køkkenet var meget velforsynet med det fornødne
»Jærnfang«, Kobber-, Messing- og Tintøj, Trefødder, »Brand Jærn«
og Bradspid, større og mindre Potter og Kedler, Gryder og Pander,
Fyrfade, Kander, Maal og Vægt. I Spisekammeret fandtes Mad skab og Brødkurv, forskelligt Bliktøj, store og smaa »BoteIler«
og Sylteglas. Den store Kobberkedel og den kostbare Brænde vinskedel med alt sit Tilbehør stod i Bryggerset sammen med en Masse andre Remedier: store Egekar og Baljer, Mængkar og Mask baljer, Spande og Drankbimpler, Dejgtrug og andre Trug, Kærne, ja endog et Vinfad. I Kælderen opbevaredes 01 og Brændevin paa Tønder og Fade; her stod Saltetruget, Kruse og Kander, Tragter m. m.til 01- og Brændevinstapning. PaaLoftet laa adskilligeTønder Malt, Brødkorn og Ærter, her stod en Del Tønder af forskellig Størrelse, Skæppemaal og Fjerdingkar, Sælde1) og Sold, og her laa en Del Sække, Hegler, Skufler, Stob og Løber*2) foruden for
skelligt Ragelse. Naar hertil føjes de nødvendige Havebrugsred
skaber og Husflidsværktøj, kan man gøre sig et Begreb om, hvor
ledes Poul Vendelbos Barndomshjem var udstyret. Endnu skal kun nævnes de 2 hjælmede Køer og de 4 Svin, saa forstaar man, at Anna Poul Vendelbos havde Brug for sin Kærne ogsit Saltetrug.
Thomas Poulsen var ikke nogen almindelig Almuesmand.
Hans Bogsamling var ganske vist ikke stor, men den indeholdt adskillige gedigne Værker, f. Ex. »Aandelig Brøndspring«, »Den hedenske Philosophie« og en Del Ligprædikener; den mest værdi fulde Bog var imidlertid en »in 4° med rent Papir«. Den kunde blive til alt muligt; thi den ældre Vendelbo skrev en smuk, fast og flydende Haand, og hans Retskrivning var mere konsekvent, end man i de Tider var vant til3). Trods sine boglige Kundskaber synes han dog ikke at have været benyttet til ret mange borgerlige Ombud; i 1681 blev han dog sammen med 3 andre valgt til Sande
mand4). Dette kom maaske af, at han tidlig fik Beskikkelse som den ene af Byens to Bedemænd til Begravelser. Formodentlig har dette fundet Sted, kort efter at Begravelsesforordningen af 7.
November 1682 var udkommen. Der tildeltes ham og hans Kollega Eneret til at bede til Begravelser, »klæde enhver sineLig« og fore
tage alt øvrigt til Jordefærd hørende. Af fornemme Lig af Køb mandslavet skulde de nyde 3 Daler for en Voxen, 2 for et Barn, af mindre formuende 2 og 1, af de gemene oglidet formuende 1%
og 1,af alle andre Lav 2og 1Daler5). I 1687 beskikkedeMagistraten i Horsens »paa Hs. Kgl. Majestæts allernaadigste Behag Thomas Poulsen, Borger og tilforn forordnede Bedemand til Begravelser
x) Trækasse med Halmbund, anvendtes til Æltning af Dejg.
2) Kurv bunden af Halm eller Vidier.
8) Horsens Bys Auctions Protocol 1689 er ført af Th. P.
4) Horsens Borgerskabs Protocol.
6) Horsens Bys Befalingsbog 3/io 1693: Instrux for Th. Poulsens Efter
følger; hans egen Bestalling er ikke funden.
her sammesteds endog til alle her paa Stedet forefaldende Tro
lovelser og Bryllupper, udi hvilken Bestilling han sig fornemlig skal forholde efter Allerhøjeste Hs. Kgl. Majestæts allernaadigste Forordninger«. Man udtaler Haabet om, at han flittig og vel vil betjene alle, da han i modsat Fald »samme Bestilling vil forlustig være«. For sin Umage skulde han efter Folks Formue og Lejlig
hed for at bede til Trolovelse nyde henholdsvis en Rigsdaler, en Sietdaler og 2 Mark; Bryllupstaxterne var dobbelt saa høje. »Og som man ikke alene formoder, at Borgerskabet paa den Maade med meget ringere Bekostning dertil kommer, end de hidtil gjort haver, mens endog at Thomas Poulsen, naar han det alene nyder, noksom for sin Umage kan vorde aflagt, saa skal det hermed være alle og enhverher paa Stedet forbuden paa andre Maader ellerved nogen anden at lade bede under vedbørlig Straf«. Meget fattige Folk, der »for Tvistighed at forekomme« havde erhvervet et af Øvrigheden udstedt, med Raadstueseglet forsynet, testimonium paupertatis, behøvede ikke at benytte den forordnede Bedemand, men maatte tage, »hvem de dertil kunde formaa«. Bestallingen konfirmerede Kongen den 26. November 1687, og den bevares endnu, forsynet med Christian V.s smukke Underskrift og Segl1).
Et Par Aar senere blev den ret lukrative Bestilling som Auktions mester overdraget Thomas Poulsen12), men destoværre for ham blev Auktionsvæsenet ved Forordning af 4. Marts 1690 henlagt under By-Herreds- og Birkefogder.
Statelig maa Bedemanden have taget sig ud, naar han skred ned ad Gaden iført sort Klædes Kjole, sorte Benklæder, sorte Strømper og Sko, hvid Halsklud og sort Hat, med den lange sorte Klædes Kappeover Skuldrene; men han kunde blive endnu elegan tere, naar han anlagde den »fine CollördeLu klæ Kjol«, den »fonede Lue med Agramaner paa« og de linnede Strømper til de fine soite Læderbuxer. Den graa,hjemmegjorteKjolemed Brystdug(Vest), de gamle Buxer med Tinknapper udi, de uldne Strømper og Tøflerne var dog formodentlig den Dragt, hvori han befandt sig bedst.
Foruden de nævnte Klædningsstykker besad han endnu en Del Over- og Undertøj; hans Garderobe var vurderet til 70 Daler, omtrent det samme som Boden ved Aaen med Have og det hele, og saa er der endda ikke taget Hensyn til Sølvknapperne, hvoraf han ejede ikke mindre end 15 Dusin, store og smaa, som tilsammen vejede 34 Lod og var vurderede til 27 Daler 3 Mark 5 Skilling3).
1) Horsens Raadstuearkiv, Nr. 26 C. 26/n 1687. Bestalling for Th. Poulsen.
2) Horsens Bys Auctions Protocol 1682—-1689.
3) Horsens Skifte Protocol 30/8 1693.
Hans Hustru var lige saa vel klædt. Til hans sorte Dragt svarede hendes sorte Klædes Kjole, til hans »couleur de loup«, hendes brune Stolles, til hans hjemmegjorte, hendes graa Sarses.
Naar hun færdedes ude i Galla, barhun sin sorte »Lue af blommet Silketøj«, og, naardet var koldt,stak hun sine behandskede Hænder i den Maarskinds Muffe. Mindre elegant, men mere ugenert var Husdragten med »Nathuen«, det brune Stoffes Skørt, det blaa Forklæde, den »blaa uldne flossede Nattrøje« og Tøflerne. Til de intimeste Klædningsstykker hørte det graa Kirseis og det røde Raskes Skørt, den gamle røde Nattrøje, »Pietrøjerne«1) og de 6 Særke. Af Halsduge, Linhætter, Hovedklæder og Forklæder havde hun en ikke ringe Beholdning2).
Poul Vendelbos Hjem kan ikke kaldes fattigt; men det er vanskeligt at faa nogen rigtig Forestilling om Faderens Indtægter.
Man kan ikke se, hvad hans Handel og øvrige Bestillinger har kastet af sig. I Tidsrummet 1687—1691 var det aarlige Gennem snitsantal af Trolovelser, Bryllupper og Begravelser efter Kirke
bogen 9, 13 og 39, men det er rige og fattige Brudepar, fornemme og ringe Lig mellem hinanden. I det sidste Halvaar 1689 beløb Auktionssalærerne sig til 87 Rdlr. 8 Skilling, men, hvor meget der deraf faldt paa Auktionsmesterens Del, er ikke godt at vide.
Formue erhvervede han ikke; men hans Aktiver var dog større end Passiverne. At dømme efter de eneste bevarede Skattelister i Horsens meget defekte Kæmnerarkiv3), har han hørt til Skatte
ydernes Mellemklasse. Naar Henrik Lichtenberg gav 1 Rdlr.
4 Mark 8 Skilling og »Rasmus Lirumdreyers Enche« 4 Skilling, betalte Thomas Poulsen 3 Mark.
Sin Omgangskreds synes han at have valgt mellem Haand- værksmestre, mindre Købmænd, Lærere og ligestillede. Raad- mand Andreas Hansen Flensborg, Skipper Knud Thomassen, Feldbereder Peder Arentzen, Peder Hattemager, Rasmus Guld
smed og »den latinske Skolemester« nævnes blandt dem, han kom sammen med til Barnedaab eller bad som Faddere til sine egne Børn.
Den 31. Juli 1693 døde Thomas PoulsenVendelbo, og den 3.
August blev han stedet til Hvile paa »Kirkegaardens middelste Plads«. Han kom pænti Jorden, Lysene brændte, ogalle Klokkerne ringede; det alene kostede 3 Rdlr. 3 Mark; de samlede Omkost ninger løb op til 18 Daler4), og saa harhanvel nok faaet Bedemand
x) Livstykke og Skørt i et Stykke.
2) Horsens Skifteprotocol 3/7 1709.
3) Mandtal og Taxt over Horsens Bys Indvaanere til Præste- og Organist Løn 1689 og 1692.
4) Horsens Kirkebog, Horsens Kirkeregnskaber.
gratis; hans Kollega, Peder Hansen, har ikke kunnet være be kendt at tage noget1).
Skifteretten traadte sammen den 30. August; »men som den salig Mand sig nogen Vidtløftighed og bortskyldig Gæld havde efterladt«, blev det endelige Skifte holdt den 25. September. Hele Boet blev vurderet tillidt over 950 Daler, Gælden varomtrent 650;
tilbage til Enken og de 2 Smaadrenge blev der knap 300 Daler;
en Broderiod, 73 Daler 1 Mark 5 Skilling, var Poul Vendelbos Fædrenearv. Formynder for de to Smaadrenge blev »ærlig og velagte Mand Mourids Rasmussen, Borger og Indvaaner i Horsens«; deres to Farbrødre boede jopaa denanden Side Bælt.
Deres Arvepartskulde fremdeles forblive ved Gaarden, og Moderen forpligtede sig til at holde dem med Kost og Klæder til deres 16.
Aar samt uden deres Arvs Forringelse at holde dem »til Skole, Ære og Lære«2).
Saa blev Hjemmet da ikke opløst; Moderen blev boende i Hospitalsgaarden og beholdt sine Møbler og øvrige Sager3), skønt en stor Del af Løsøret var udlagt til Kreditorerne. En af disse, Konsumptionsbetjent Stephan Jacobsen, friede til Enken, derhverken varungellerrig, og 15. August 1694stod deres Bryllup i St. Ibs Kirke4). Han har maaske følt sig fristet af Ejendommen;
thi paa den blev Parret boende, og her voxede Poul op. Stephan Jacobsen varen stræbsom Mand, han drev Købmandskab og Skibs
fart, ejede Halvparten af en Skude paa 11 Læster, »Hjorten«kaldet, og blev Interessent i Konsumptionskompagniet5). Velstanden voxede jævnt, Ejendommen steg i Værdi, Prioriteten blev ind
friet6), Løsøret forøget, man holdt 2 Piger, og Pouls Mødrene
arv blev dobbelt saa stor som Fædrenearven. Om Pouls Skoletid foreligger der ingen Efterretninger; det er højst rimeligt, at han, som Hofman beretter7), har været en flink Elev, hvem det har været Lærerne en Fornøjelse at undervise. Student blev han fra sin Fødebys Skole 1705 19 Aar gammel8).
0 3/io 1693 blev fhv. Strandrider Oluf Pedersen beskikket til Bedemand i afg. Thomas Poulsens Sted (Horsens Befalingsbog).
2) Horsens Skifte Protocol /9 1693.25
3) Samme Protocol /7 1709, hvor næsten alle de gamle Møbler m. m.
genfindes.
29 4) Horsens Kirkebog.
6) Anna Nielsdatters Skifte 29/7 1709, Stephan Jacobsens Skifte 13/12 1728.
6) I Horsens Bys Pan tebrevspro tocol /4 1685 findes ved tegnet: Dette Pant blev indløst 10/4 1702.
28
7) Hofman: Efterretninger om velfortjente danske Adelsmænd B. III.
S. 211.
8) Københavns Universitets Matrikkel B. II. S. 307.
Poul Vendelbos korte Studentertid tilhører Sagnverdenen;
Historien om hans store Fattigdom, om hans mangelfulde Garde
robe, om den romantiske Maade, hvorpaa han fik Rejsepenge til Rusland, staar ikke til Troende. Det hele er gaaet meget mere prosaisk til, end Carl Ploug beretter i sit smukke Digt, men ogsaa mere ærligt end Carl Deichman insinuerer1). Poul Vendelbos lille Fædrenearv har vel nok kunnet hjælpe ham over den første Tid i København; i 1706 forstrakte Stedfaderen ham med 122 Rdlr., og næste Aar, da Rejsen til Rusland skulde gaa for sig, laante han ham yderligere 180 Rdlr.2). I Nutidsmønt vilde disse Laan betyde omtrent 3,000 Kroner.
Den 23. Maj 1708 døde Anna Nielsdatter, 67 Aar, 1 Maaned og 5 Dage gammel, og den 30. samme Maaned blev hun jordet;
alle Klokkerne ringede og Lysene brændte, ganske som da hendes første Mand blev begravet3). Ingen af hendes Sønnervar til Stede ved Dødslejet; Niels4) var »bosiddende i Norge ved Skien ved Hytteværket«, og Poul var nu »udi Muskoven i Tieniste«. Hver af Sønnerne fik i Mødrenearv 111 Rdlr. 1 Mark 8% Skilling. Det var akkurat nok til at betale Niels’ Gæld til Stedfaderen, men Paul blev ham endnu 190 Rdlr. skyldig.
Stephan Jacobsen sørgede ikke længe over sin bedagede Hu stru; allerede 30. September 1709 ægtede han Bodil Olufs- datter, der skænkede ham 4 Sønner og 2 Døtre. Det yngste Barn gik i sit fjerdeAar, da Moderen den 6. Oktober 1728 lukkede sine Øjne; allerede den 13. November samme Aar fulgte Manden hende i Graven5). Trods den store Børneflok var Familiens Kaar stadig bleven bedre. Da Gælden var betalt, blev der 2,775 Rdlr.
til Deling mellem Børnene; en Broderiod blev paa 555 Rdlr., nøj agtig det femdobbelte af Poul VendelbosMødrenearv6). Om denne havde vedligeholdt Forbindelsen med sin Stedfader, vides ikke;
sin Gæld til ham havde han længst betalt. Muligvis har han vist x) Medd. af det norske Rigsark. B. I. S. 24. Heri hedder det, at P. V., der var i Besøg hos en Mand i Jylland, gjorde sig usynlig med en denne tilhørende Sum Penge, som han dog »remitterede, efter at være kommen nogenledes i Stand«.
2) P. Vendelbos Missiver dat. Nykøbing 29/10 og 25/12 1706 samt Hafnia n/6 1707. Fremlagte i Anna Nielsdatters Bo. 29/7 1709.
3) Horsens Kirkebog og Kirkeregnskab.
4) Giessing beretter (S. 6 Note), at »en Broder af Poul V. under Navn af Christen Wendelboe havde bosat sig som Bonde paa Gaarden Furuwald, Gjerpe Sogn, Bamb Fogderi, Bratsborg Amt i Christiania Stift. Han kaldte sig siden Christen Furuwald o. s. v.«. Skønt denne Efterretning skyldes Professor P. A.
Munch, er den dog urigtig. Poul V. har aldrig haft nogen anden Broder end Niels Vendelbo. Denne skal have været Byskriver i Skien (Medd. af det norske Rigsark. B. I. S. 24).
6) Horsens Kirkebog.
6) Horsens Skifte Protocol 26/3 1729.
ham den sidste Ære; thi ved Stephan Jacobsens Død var han Stiftamtmand i Aarhus. Den lille Poul Thomsen Vendelbo hed nu Poul Løvenørn, var Generalmajor og hvid Ridder og havde med Ære tjent sit Fædreland som Officer og Diplomat. Endnu skulde han naa meget videre, og hans Stjerne skulde først slukkes ved hans Død; thi Poul Løvenørn var en lykkelig Mand og for tjente at være det.
Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1676—81.
Ved H. C. Roede.
(Sluttet.)
1679
2. Jan. Pr. til Udesundby Sogn, Chr. Brochmann Gudmansen og Mette Mandix — u. Tr. og L. S. R. 1.
5. — Jan Christopher Møller og Mette Nielsdatter— u. Tr. og L. S. R. 1.
8. — Morten Mouridtzen og Ingeborg, Knud Aggers Enke — u.
Tr. og L. S. R. 1.
9. — Claus Jacobsenn og Anne Lische Steinfas — u. Tr. og L.
S. R. 1.
11. — Chr. Banner tilFrederiksgave og Jfr. Mette Kulau. F. R. 1.
12. — Jørgen Sørensen og Margrethe Henrichsdatter— u. Tr. og L. S. R. 1.
13. — Claus Henrichsen Bone og Anne Knudsdatter — u. Tr.
og L. S. R. 1.
14. — Niels Hansen og Johanne Tøgersdatter i Aalborg — u.
Tr. og L. S. R. 1.
16. — Vinhdl. Johann Daniel Klein og Sidtzell Jensdatter — u.
Tr. og L. S. R. 1.
16. — Peter Petersen [Sønderborg] og Sidtzel Oliesdatter1) — u.
Tr. og L. S. R. 1.
18. — HansMichelsenn Børns og Magdalene Andersdatter i Ribe
— u. Tr. og L. S. R. 1.
21. — Rasmus Kieldsen og Gundele Jørgensdatter — u. Tr. og L. S. R. 1.
25. — Rasmus Sørensen og Cathrine Anthonjdatter — u. Tr. og L. S. R. 1.
25. — Julius Jensen Harboe og Lisabeth Christiansdatter — u.
Tr. og L. S. R. 1. .
28. — Plattenslager Andreas Henrichsen og Sidseil Sørensdatter
— u. Tr. og L. S. R. 1.
28. — Peder Hansen Munch og Anne Erichsdatter — u. Tr. og L. S. R. 43.
30. — Rektor i Kbhvn., Peder Foss og Anne Gregersdatter*2) — u. Tr. og L. S. R. 1.
Viede 28. Jan. Kbhvn. Trin. Kb.
2) Viede 4. Febr. Kbhvn. Frue Kb.
30. Jan. Peder Bertelsen og Maren Jørgensdatter — u. Tr. og L.
S. R. 1.
4. Febr. Diderich Helmerding og Catrine Pedersdatter1) [Kaarsøer]
— u. Tr. og L. S. R. 69.
6. — Reg.kv.m. Hans Mortensen og Johanne Froms — u. Tr.
og L. S. R. 69.
7. — Peder Jensen ogBente Nielsdatter — u. Tr. og L. S. R. 69.
8. — Flaadeprov.forv. Hans Brant og Cicillia Kraft —u. Tr. og L. S. R. 69.
8. — Abraham Wougter og Elisabeth Rømers — u. Tr. og L.
S. R. 69.
10. — Obltn. Jacob Spare til Rostrup og Jfr. Anne Juel. J. R.
20f.
10. — Tolder i Nykøb, p. S., Jørgen Pedersen og Maria Nicolaj- datter Gijbs — u. Tr. og L. S. R. 69.
13. — Birkeskr. til Kregome Birk, Hans Knudsen Rost og Mar grethe Nielsdatter — u. Tr. og L. S. R. 69.
13. — Amtm. over Romsdalen og Nordmøre, Jonas Lillienschiold og Jfr. Cicillia Kaas. S. R. 80.
14. — Olle Jenssen af Kbhvn. og Ellen Bertelsdatter — u. Tr.
og L. S. R. 81.
15. — Reg.auditør Lauritz Ditlefsen og Lisabeth Davidsdatter V. der Heiden — u. Tr. og L. S. R. 69.
17. — Johan Küne og Cathrine Vocates — u. Tr. og L. S. R. 69.
19. — Tommes Christensen og Bodild Lauritzdatter — u. Tr. og L. S. R. 69.
20. — Km.junker Fr. Gersdorf og Elisabeth Sophia Scheel. S.
R. 80.
22. — Søren Madtzen og Anne Jacobsdatter i Aalborg — u. Tr.
og L. S. R. 69.
26. — Axel Mogensen Skov og Anne Clausdatter — u. Tr. og L.
S. R. 69.
26. — Anders Hansen og Ingeborg Abrahams datter — u. Tr. og L. S. R. 69.
26. — Jacob Bendixsen og Anne Christophersdatter — u. Tr.
og L. S. R. 69.
1. Mts. Johann Friis og Cathrine Eylersdatter — u. Tr. og L.
S. R. 105.
4. — Jacob Andersenog Anne Michels af Bergen — u. Tr. og L.
S. R. 105.
5. — Albret Andersen og Maren Pedersdatter — u. Tr. og L.
S. R. 105.
6. — Christopher Nielsen og Giertrud Pedersdatter, Amt Sterps Enke — u. Tr. og L. S. R. 105.
6. — Forvalter paa Albæk, Anders Fædersen og Anne Lauritz datter Stub — u. Tr. og L. S. R. 105.
7. — Christen Hansen Færøe og Maria Hansdatter — u. Tr. og L. S. R. 105.
7. — Hans Carstens og Sophia Amal. Harders — u. Tr. og L.
S. R. 105.
7. — Anders Liebeknegt og Margrette Conrats — u. Tr. og L.
S. R. 105.
Viede 13. Febr. Kbhvn. Frue Kb.
