Perspektiv nr. 18, 2010
3
datasæt. Hvis man hæver blikket en smu- le fra det rent teknisk og funktionelle, kan man se, at en infrastruktur i en GI-kom- petencenation desuden også må omfatte den viden, der skal til for at drive, udvikle og vedligeholde systemerne. På den måde bliver en konstant vedligeholdelse, videre- udvikling og nytænkning en bydende nød- vendighed for en smart og effektiv SDI. At forestille sig en SDI i et samfund, der ikke samtidigt har en selvforståelse som GI- kompetencenation, forekommer selvmod- sigende. Kompetence – og kompetenceop- bygning – skal være en integreret del af en SDI.
Hvad skal en GI-kompetencenation bestå af?
For at opbygge, vedligeholde og videreud- vikle GI-kompetence er der behov for uddan- nelse, forskning/udvikling samt gode, for- pligtende forbindelser mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, det erhverv, der producerer og leverer software, data, løs ninger, rådgivning, osv. og de offentlige myndigheder, der enten anvender GI i for- valtningen eller er ansvarlige for nationale datasamlinger og/eller SDI.
Uddannelsen kan foregå
• på grundlæggende folkeskoleniveau, hvor eleverne opbygger den nødvendige rumli- ge forståelse og lærer at benytte og vur- dere de tilgængelige, geografiske tjene- ster og faciliteter, der fx er tilgængelige på Internet,
• på gymnasialt niveau, hvor anvendelse af GIS og geodata bør være standard i enhver relevant sammenhæng,
• på universiteterne, hvor GI bør integreres i så høj grad som muligt,
• på de direkte kompetencegivende uddan- nelsesinstitutioner, hvor teknikere og ope- ratører uddannes,
Hvad er en GI-kompetencenation?
For mig er en GI-kompetencenation et sam- fund, hvor geografisk information anvendes smart og effektivt. ’Smart’ betyder, at de sagsgange i samfundet, der kan understøt- tes af geografiske data og analyser, bliver det i så høj grad som muligt på en måde, der gør, at tilværelsen bliver lettere og mere behagelig for borgere, institutioner og erhvervslivet. Samtidigt bør et smart sam- fund også kunne levere ydelser, der er hurti- gere og af højere kvalitet end ellers. ’Effek- tiv’ anvendelse af GI betyder, at de investe- ringer, der gøres – hvad enten det er pri- vatpersoner, offentlige myndigheder eller det private erhvervsliv, der fortager dem – får så stor en positiv effekt som muligt, set i forhold til investeringens omfang. Det vil bl.a. sige, at dobbeltproduktion af data, paralleludvikling af løsninger og andre for- mer for ’genopfindelse af den dybe taller- ken’ undgås.
Ud over således at kunne fungere smart og effektivt i ’det daglige’, er det kendetegnen- de for en GI-kompetencenation, at den er i stand til fortløbende at udvikle og tilpasse sig i forhold til samfundets centrale datain- frastruktur – samtidigt med, at geografiske data, analysemetoder og infrastruktur kan sprede sig ud til fagområder, der ellers ikke traditionelt opfattes som klassiske GI-disci- pliner. Kompetence handler om at ’være i stand til’. En GI-kompetencenation er en nation, der er i stand til at etablere, drive, bruge, fremtidssikre og videreudvikle en GI-infrastruktur - en SDI.
Man kan således sige, at en GI-kompeten- cenation er en nation, der har en SDI i bre- dest mulige forstand. Set i et klassisk GI- perspektiv, omfatter en infrastruktur pri- mært den tekniske, legale og datamæssige rygrad, som et GI-samfund er bygget op omkring. Det drejer sig fx om standarder, love, metadata, serviceorienteret arkitek- tur, protokoller, fiberkabler og reference-
Leder - Danmark som GI-kompetencenation
Hans Skov-Petersen
Perspektiv nr. 18, 2010
4
• i form af videre- og efteruddannelse, der således vedligeholder og udbygger eksi- sterende kompetencer,
• i form af akademikere (både specialister, generalister og folk med tilknytning til
’andre’ fagområder) og
• i form af forskere, der efter endt uddannel- se på kandidatniveau fortsætter i et Ph.d.- forløb.
Forskning spiller forskellige roller:
• den er baggrunden for at kunne opretholde undervisning og vejledning på et akade- misk niveau (forskningsbaseret undervis- ning),
• forskningen bidrager direkte med udvikling og innovation og
• den tjener desuden ofte det formål at be - skrive og begrebsliggøre nye vidensområ- der – hvilket er nødvendigt i sig selv for den videnskabelige proces.
Forpligtende forbindelser kan bestå i:
• samarbejder om / sam-finansiering af forsk nings- og udviklingsprojekter,
• gensidig inddragelse fx i forbindelse med specifikation af standarder for data og serviceorienterede løsninger,
• organisering af praktikordninger,
• arrangement af efteruddannelsesforløb,
• inddragelse af erhvervet i undervisningen, og
• opbygning af diverse fælles netværk.
Hvad er udfordringerne?
GI-kompetencenationen Danmark udfor- dres på en lang række punkter. Fx undergår branchen – som så mange andre steder – en udvikling mod en højere grad af globa- lisering. Meget af den primære produktion – både når det gælder data og løsninger – foregår i udlandet. Det stiller helt nye krav til det personale, der ansættes i firmaernes
danske filialer. Samtidigt oplever vi en riven- de teknologisk udvikling i de systemer, der anvendes. Ofte er en middelmådig operati- onel indsigt ikke nok. Der skal dybere, tek- nisk viden til.
Endelig må vi konstatere at GIS ikke er, hvad det var engang. Det handler ikke læn- gere kun om det, der forgår ’inde i kassen’
(fx datafangst og -analyse). Nu om dage handler det i høj grad også om den kon- tekst, som systemerne indgår i – herunder kommunikation, organisation, jura, etc.
Hvad er barriererne?
Et meget kendetegnende træk ved GI er, at det er et diffust fag. Det strækker sig ud over en lang række fagområder og det er derfor svært at opbygge og fastholde en samlet identitet for ’faget’. Det gør, at GI ofte ’fal- der mellem stolene’, når der skal finansie- res forsknings- og udviklingsprojekter eller opbygges nye kursus- eller uddannelsesud- bud. Tilsvarende oplever fagområdet også manglende ledelsesmæssig prioritering og dermed tab af gode forskere og manglende lokal forankring. Det er påfaldende, at det i dansk regi endnu ikke er lykkedes at vække politikernes interesse for en forskningssats- ning på GI. Der er et bredt behov for GI- kompetencer i form af kvalificeret arbejds- kraft. I sig selv burde det bane vejen for et bredt funderet og bæredygtigt undervis- nings- og universitetsmiljø med hovedfokus herpå.
Den store spredning af fagområdet ud over universiteterne og institutter resulterer – i hvert fald set udefra – i en manglende koor- dination af undervisningen mellem institu- tionerne. Det kan umiddelbart være påfal- dende, at det ikke kan lade sig gøre i højere grad at samkøre kursusforløb mellem flere institutioner. En af årsagerne er den konkur- renceudsættelse af forskningsmidler, der i stadig højere grad præger forskningspro- jekternes finansieringsgrundlag (hvis man kan undlade at få et andet universitet med i en ansøgning, får man mere til sig selv) og konkurrencen om de studerende mellem
Perspektiv nr. 18, 2010
5
uni versiteter og fakulteter (bevillingerne afhænger af, hvor den studerende er ind- skrevet). En løsning, der bør diskuteres, er at satse på et nationalt forsknings- og ud dan - nelsescenter i geografisk informationstek- nologi - på tværs af de eksisterende univer- siteter - som kunne arbejde sammen med de førende hjemlige data- og systemprodu- center og offentlige myndigheder.
Det kræver gensidig forståelse og respekt, hvis erhvervslivet og forskningsinstitutio- nerne i højere grad skal arbejde sammen.
Forudsætningerne og succeskriterierne er forskellige: Ofte har erhvervet relativt kon- krete vidensbehov og forventer tilsvarende konkrete resultater, mens forskningsverde- nen i højere grad ønsker at indtænke pro- blemstillingerne i en teoretisk eller princi- piel kontekst.
Hvilken rolle kan Geoforum spille?
Geoforum spiller allerede en helt afgøren- de rolle i opbygningen af Danmark som GI- kompetencenation. Kortdage, udvalgsarbej- derne, bestyrelsen og de forskellige arran- gementer er alle aktiviteter, der medvir- ker til den nødvendige dialog mellem forsk- nings- og undervisningsinstitutionerne på den ene side og det private og offentlige erhverv på den anden.
Set fra universiteternes side er en af nøg- lerne til at få styrket fokus på GI ved uddan- nelses- og forskningsinstitutionerne en klar tilkendegivelse fra det private erhvervs- liv og den offentlige sektor om at støtte en indsats på GI-området for at få uddan- net den talentmasse, som samfundet for- modentlig allerede mangler nu, men mere desperat om to år. Erhvervet bidrager alle- rede kærkomment til undervisningen i form af forelæsninger, som censorer og som spe- cialeværter. Det er på det mere forsknings-
tunge område, at der forekommer at være noget at arbejde på. På trods af de fordel- agtige støttemuligheder er det utroligt få erhvervs-Ph.d.er, der uddannes. Det virker som om, man ikke er bevist om, at en virk- somhed ved kun at betale 1 års løn, kan få en medarbejder uddannet til Ph.d. gennem et treårigt forløb. Samtidigt sikres, at der opbygges undervisnings- og forskningskom- petence indenfor netop de fagområder, som virksomheden beskæftiger sig med.
På forskningsområdet bør Geoforum spille en mere aktiv rolle for at skabe øget fokus på GI i forbindelse med den faglige beram- ning af de forskningspuljer, som universite- ternes aktiviteter bliver stadig mere afhæn- gige af. Forskningsrådene har endnu aldrig ud budt midler, der eksplicit adresserer GI.
Når det lykkes at få GIS eller geodata med i et forskningsrådsfinansieret projekt, sker det som metodisk appendiks i forbindelse med forskellige mere eller mindre tværfag- lige, strategiske anvendelsesområder. GI er her i landet – i modsætning til flere steder i udlandet – dermed aldrig blevet accepte- ret som selvstændigt forskningsfelt. Er det fordi, vi ikke har været stærke, synlige eller betydningsfulde nok? Eller betyder det bare, at det er på tide at fokusere indsatsen?
Hvad indeholder bladet?
Hermed er ballet åbnet for Perspektiv nr.
18. Bladet indeholder 9 artikler, der i for- skellige vinkler belyser behov, udfordringer, visioner, muligheder og barrierer i forhold til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at Danmark kan blive en GI-kompetencenati- on. Artiklerne omfatter to nationale under- søgelser indenfor temaet, samt indlæg fra to private virksomheder, én kommune, samt fire uddannelsesinstitutioner.
God læselyst!
På falderebet skal jeg undskylde, at vi i Perspektiv nr. 17 i skyndingen kom til at foretage en uheldig beskæring af figurerne 5, 6 og 8 i artiklen af Finn Bo Madsen, m.fl. ’Global kli- maovervågning med GNSS’. Vi er stærkt afhængige af – og taknemmelige for – forfatter- nes velvillige bidrag og jeg skal derfor beklage, at vi i dette tilfælde ikke har behandlet det tilsendte materiale med passende omhu.
