• Ingen resultater fundet

Leder - GI og Digital forvaltning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Leder - GI og Digital forvaltning"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Perspektiv nr. 6, 2004

3 Leder - GI og Digital forvaltning

Henning Sten Hansen, ansvarshavende redaktør

Digital forvaltning er et af de mest omtalte emner i den offentlige sektor – ikke kun i Danmark, men i hele den vest- lige verden. Det hævdes ofte, at digital forvaltning er en for- udsætning for at kunne løse de fremtidige udfordringer for den offentlige sektor – ikke mindst i lyset af en forventning om færre erhvervsaktive i fremti- den. Samtidigt vil de offentlige udgifter stige – dels på grund af flere ældre, og dels på grund af befolkningens generelt sti- gende forventninger til den offentlige service. Opgaven for samfundet er således at yde en bedre service med færre menneskelige ressourcer – en måske uløselig opgave, men digital forvaltning kan vise sig at være løsningen.

På denne baggrund iværksatte den daværende regering et 3-årigt projekt »Digital forvalt- ning«. Projektet er siden hen forlænget, så det løber indtil udgangen af 2006. For at sikre projektets gennemslagskraft er bestyrelsen bemandet med de- partementschefer for en række ministerier samt direktørerne i Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Besty- relsen har tilknyttet en såkaldt Digital Taskforce, der fungerer som sekretariat for projektet.

Projektets overordnede vision er at ... digitalisering skal bi- drage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomhe- der er i centrum. Visionen er egentlig selvindlysende for en

enhver offentlig organisation, men i modsætning til tidligere initiativer er der nu udsigt til, at visionen vil lykkes. Dette skyl- des ikke mindst udviklingen indenfor informations- og kom- munikationsteknologi, som har muliggjort, at en meget stor del af befolkningen har ad- gang til Internettet, og netop borgeres og virksomheders adgang til Internettet er en grundlæggende forudsætning for projektet.

Geografisk information har sjældent spillet nogen særlig stor rolle når diverse politiske initiativer er blevet lanceret – generelt har den geografi- ske dimension været »glemt«.

For projekt Digital Forvaltning forholder det sig andeledes, idet der blandt flere andre servicefællesskaber er blevet etableret et Servicefællesskab for Geodata. Bestyrelsen ud- gøres af direktører for stats- lige styrelser, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsfor- eningen. Debatten vedrørende geografisk information har tra- ditionelt været begrænset til en forholdsvis snæver kreds af specialister og entusiaster, og jeg tror, at Servicefællesska- bet for Geodata er det første eksempel på, at debatten er løftet op blandt beslutnings- tagere for hvem geodata ikke er det vigtigste her i livet, men derimod blot et element, der forhåbentlig kan bidrage til vir- keliggørelsen af ovenstående vision. På europæisk plan er geodata ligeledes kommet på beslutningstagernes dagsor-

den, idet der fra Kommissio- nens side arbejdes på en fælles infrastruktur for geografisk in- formation i Europa (INSPIRE).

I forlængelse af ovenstående var det derfor naturligt, at nær- værende nummer af Geoforum Perspektiv netop skulle handle om geografisk information i relation til digital forvaltning.

Der har hos både stat amter og kommuner været gennem- ført mange pilotprojekter for at afdække dels mulighederne – og dels forhindringerne – for at anvende geografisk infor- mation i bestræbelserne på at servicere borgere og virksom- heder så godt som muligt.

For at få læseren lidt ned på jorden igen og se de efter- følgende artikler med kritiske øjne, har vi valgt at indlede artikelserien med en artikel skrevet af forfatterne bag bo- gen »Digital forkalkning«. De beskriver mange af de vanske- ligheder, der er forbundet med indførelsen af digital forvalt- ning – ikke mindst hvad angår forventninger til besparelser, hvor resultatet ofte har været øgede udgifter!

Efter denne kritiske introdukti- on til problemstillingen vender vi blikket mod Nordjylland, der af den tidligere regering blev udset til at agere »fyrtårn« for det digitale Danmark. Projektet Det Digitale Nordjylland, der gennemførtes i perioden 2001 – 2003, indeholdt en række delprojekter – heraf mange med relation til geografien. Det

(2)

Perspektiv nr. 6, 2004

4

Digitale Nordjylland er i dette blad repræsenteret ved to ar- tikler. Først følger en artikel af Birgit Larsen og Bent Villadsen om brug af ejendomsdata fra den offentlige informationsser- ver, og dernæst en artikel af Bent Kjeldsen om anvendelse af GIS i en »digitaliseret« amts- gård. Begge artikler beskriver projekter i drift, og fælles for projekterne er, at initiativet er kommet fra Nordjyllands amt, men teknologien er spredt til (næsten) alle amter.

Strukturreformen har været debatteret intenst det sidste års tid, og debatten har na- turligt fokuseret på kommune- sammenlægninger, amternes nedlæggelse, opgavefordeling og økonomi. Enkelte debat- deltagere har nævnt de store udfordringer, der ligger forude, når det gælder integrationen af IT-systemer på tværs af kommunegrænser. Bornholms

regionskommune blev dan- net 1. januar 2003 ved en sammenlægning af 5 tidligere kommuner på Bornholm, og Jan Titiaan van Gilse beskriver erfaringerne med at håndtere integrationen af GI-systemer fra 5 tidligere uafhængige kommuner. Disse erfaringer kan forhåbentlig lette arbejdet for de mange kommuner, der står overfor tilsvarende opga- ver de kommende år.

Københavns kommune har besluttet, at en 3D bymodel skal være et vigtigt redskab for kommunens forvaltning af ikke mindst byggesager. Göran Jönsson og Niels Peter Jensen beskriver processen med at opbygge modellen.

Kim Dralle med flere fra Skov og Naturstyrelsen beskriver dernæst et informationstek- nologisk planlægnings- og forvaltnings-system, som gør

det lettere for styrelsens en- heder rundt om i landet langt bedre end tidligere at kunne planlægge driften af statens skov- og naturarealer.

Afslutningsvis beskriver Hen- ning Sten Hansen, hvorledes geografisk information kan bruges til at inddrage borgerne i planlægningsprocessen på en mere kvalificeret måde end tid- ligere og dermed medvirke til en øget demokratisering af den offentlige forvaltning.

Det er redaktionens håb, at vi med dette nummer af Perspek- tiv kan bidrage til at kvalificere debatten om digital forvaltning – ikke mindst betydningen af den geografiske dimension.

Næste nummer af Geoforum Perspektiv har uddannelse i geografisk information som fælles tema.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Med målet om effektiv digital forvaltning har vi i Danmark i mange år arbejdet med digi- talisering, standardisering, strukture ring af data samt med udvikling af services ret-

Den næste artikel af Joachim Höhle beskriver de seneste land- vindinger indenfor ikke mindst digital fotogrammetri, som det blev demonstreret på den 20.. Indfø-

Det skyldes hovedsageligt, at it og de muligheder digitalisering giver, er blevet udråbt til at være en af de brikker, der skal bidrage til, at den offentlige sektor kan

Bogen indledes med Benjamins artikel »Lære om det lignende«, hvor forholdet mellem det mikrologiske blik og det metafysiske element gennem- spilles med kategorien

Idet han lader hende lede efter skelig virkelighed - altid sig selv og en anden på spor, føjer han til hendes isolerede kropslige mikroliv samme tid, altid drøm

Der var udtalt frygt i fransk erhvervsliv og i det franske em- bedsværk for, at anden runde ville by- de på en duel mellem le Pen og Mélen- chon, altså mellem to populister, hvis