Danish University Colleges
Fremtidens undervisning handler om dybdelæring
Kirkegaard, Preben Olund
Published in:
Kaskelot
Publication date:
2021
Document Version
Peer-review version
Link to publicationCitation for pulished version (APA):
Kirkegaard, P. O. (2021). Fremtidens undervisning handler om dybdelæring. Kaskelot, (236), 38-39.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
I dag ser det ud til, at eleverne skal igen- nem temmelig mange temaer i fagene på kort tid. Omfanget af temaerne og mang- lende tid kan skabe kognitive udfordringer for eleverne. Det kan give overfladelæring.
Overfladelæring er, når eleverne, tvunget af omstændighederne, ser fagenes indhold som bestående af en masse konkrete fakta, og at læring derfor drejer sig om at huske og genfremkalde faktaviden. Metaforen
”overflade” er anvendt om dette fænomen, fordi eleverne er mest optagede af at hu- ske viden, uden at se viden i en dybere sammenhæng.
Der er to begrundelser for, at dybde- læring er vigtig for elevernes fremtidige udvikling. For det første den teknologiske udvikling. Vi har i dag hurtig og effektiv adgang til information uafhængig af tid og
sted. Det er ofte information, der er frag- menteret. Faktaviden er fortsat vigtig men taber måske i betydning, eftersom ny in- formation er let tilgængelig. For det andet den hurtigere udvikling af samfundet. Det bliver stadig vanskeligere at vide, hvilke kompetencer og viden, der bliver centrale i fremtidens samfunds- og arbejdsliv. An- tagelsen er, at dybdelæring i skolen kan håndtere denne udvikling dvs. klæde ele- verne på til den ukendte fremtid. Anta- gelsen bygger på, at dybdelæring drejer sig om at udvikle en større forståelse af begreber og sammenhænge for eleverne.
Den internationale forskning viser, at elever med dyb forståelse af kerneelemen- terne i fagene er bedre til at overføre, an- vende og reflektere over viden i ukendte situationer. Dybdelæring forøger således
elevernes muligheder for at overføre det, de lærer i dag til at kunne mestre væsent- lige dele af fremtidens udfordringer. Men hvad er dybdelæring egentlig for noget?
To centrale forståelser af dybdelæring
En udfordring i arbejdet med dybdelæring i skolen er, at der er forskellige opfattel- ser at, hvad begrebet betyder, og hvordan skolen kan tilrettelægge dybdelæring. Der er to centrale forskellige forståelser af dyb- delæring. Den første er Fullan, Quinn og McEechen bog fra 2019 om dybdelæring.
Her bliver dybdelæring set som processen med at tilegne sig seks centrale kompeten- cer. Det drejer sig om de seks C-er: Crea- tivity. Communication. Critichal thinking.
Citizenship. Collaboration. Character. Dyb-
Dybdelæring får vind i sejlene i fremtiden. Der er nemlig grænser for, hvor meget mere stof, der kan fyldes ind i fagene. Dybdelæring skal med andre ord løse
problemet med stoftrængsel. Stoftrængsel har at gøre med, at nyt indhold tages ind i undervisningen, uden at noget andet tages ud.
Af Preben Olund Kirkegaard
Fremtidens undervisning
handler om dybdelæring
38 // kaskelot
kaskelot
delæring er selve processen med at tilegne sig disse kompetencer, der ses som univer- selle. Der er lighedstræk mellem de seks kompetencer, og hvad der omtales som 21st Century Skills. 21st Century Skills er færdigheder, som eleverne bør mestre efter endt skolegang.
Lærer- og elevforholdet skal imidlertid ændres, hvis der skal ske dybdelæring.
Der skal skabes et lærende partnerskab, hvor eleverne selv tager ansvar for sin egen læringsproces. Det kræver, at eleverne er bevidste og aktive, og at de forstår lærings- processen. Eleverne er nødt til at være ak- tører i egen læring og skal udvikle færdig- heder i metakognition. Metakognition er processen med, at eleverne sætter deres egne mål for læring og succes. Det er der, hvor eleverne begynder at vurdere eget arbejde med en kritisk sans. De skal have muligheder for at fremlægge eget arbej- de. De skal lære at bearbejde feedbacken fra kammerater og lærerne. Dybdelæring i dette perspektiv kræver flere muligheder for aktiv deltagelse for alle elever.
Det udfordrer den traditionelle lærer- rolle. Læreren skal i fremtiden bidrage til at definere mål for elevernes læring. De skal udarbejde kriterier for målopnåelse, og de skal udvikle elevernes færdigheder i metakognition. De skal tilrettelægge et godt læringsmiljø og udvikle stilladsering af læring. Med begrebet stilladsering ty- deliggøres, at læring foregår i et socialt fællesskab. Læring og undervisning er en dialogisk proces, hvor eleverne og læreren konstruerer viden gennem kommunikation og samarbejde. Dette er en sociokulturel forståelse af dybdelæring. Centralt er de forventninger, eleverne har til sig selv. Men det er også de forventninger, andre har til dem. Begge dele påvirker både indsats og resultat. Det er således afgørende, at ele- verne opbygger troen på sig selv og forstår, at andre også har troen på dem.
Kognitivt perspektiv på dyblæring En af de teoretikere, der har forsøgt at udarbejde en teori om dybdelæring ud fra et kognitivt perspektiv, er Stellan
Ohlsson. Han definerer dybdelæring som en kognitiv forandring. Kognitiv foran- dring ændrer den kognitive vane. Det er en vane, eleverne har oparbejdet. Derfor adskiller dybdelæring sig fra alle mulige andre former for læring, ved at den sæt- ter sig dybe spor i elevernes kognitive strukturer. Ifølge Ohlsson er der tre kog- nitive former for dybdelæring:
1. Kreativitet, dvs. at finde en ny løsning på et problem
2. Overføring af læring (adaption), dvs. at kunne tilpasse handlinger til ukendte situationer i en praksis.
3. Ændring af antagelser (Conversion), dvs. kontinuerlig ændring eller juste- ring af sin forståelse af virkeligheden.
Disse tre former for dybdelæring kan alle give dybe forandringer hos eleverne.
Dybdelæring sker først, når underviserne bryder med elevernes kognitive vaner.
Dybdelæring sker, når eleverne træder ud af den automatiserede kognition, og bliver ”tvunget” til at ændre deres tanke og adfærdsmønstre, fordi deres kendte handlinger ikke længere giver det for- ventede udfald. Dybdelæring indebærer og forudsætter læring, som gør eleverne i stand til at tænke nyt, og kreativt, udvikle viden, der er overførbar, og viden, der gi- ver ændringer i antagelserne. Et kognitivt perspektiv på dybdelæring drejer sig ikke om at opnå specifikke kompetencer; men om at lære nogle måder, hvor resultatet af læringen overgår eksisterende erfaringer.
Når der tales om dybdelæring i for- hold til kreativitet, sker der en inde- fra-og-ud-proces. Genfremkaldelse af viden fra langtidshukommelsen støtter eleverne i at se problemer på en ny måde.
Dybdelæring indenfor overføring af læ- ring sker gennem processen udefra og ind i kraft af korrigerende feedback på ele- vernes handlinger. På denne måde tvinges eleverne til at se på mere generelle hand- lingsregler. Hvad gør jeg forkert? Dybdelæ- ring indenfor ændringer af antagelser sker ved, at eleverne bliver udsat for inkohæ- rens, altså manglende sammenhæng, i den
dybe virkelighedsforståelse. Dette betyder, at eleverne må ændre deres virkeligheds- forståelse for at komme ud af kognitive konflikter.
Afrunding
I Danmark kommer vi til at se på dyb- delæring i undervisningen. Der er stær- ke retoriske virkemidler i, at dybdelæring kan løse problemerne med udfordringerne i fremtidens samfund. Det er svært at argu- mentere imod, at bedre læring i fagene gør eleverne i stand til at anvende det, de lærer i skolen, i andre sammenhænge. De prakti- ske konsekvenser af dybdelæring vil være et interessant tema for empirisk uddannel- sesforskning i Danmark. Jeg har anvendt to teoretiske perspektiver til at vise, at der er forskellige opfattelser af dybdelæring.
Fullan, Quinn og McEechen fremstiller et sociokulturelt perspektiv på dybdelæring.
Her bliver dybdelæring knyttet op mod 21st Century Skills. Der lægges vægt på det sociale aspekt ved læring. Hos Stellan Ohlsson fremstilles dybdelæring som en ren kognitiv proces. Det er en mere gene- risk tilgang til at forstå dybdelæring.
Artiklen bygger på følgende litteratur:
Fullan, M., Quinn, J. og McEechen, J. (2019): Dybdelæring. Cappelen Damm Akademisk.
Ludvigsen, S., Øystein, G., Landfald, Ø. J. (2018): Dybdelæring – historisk bak- grunn og teoretiske tilnærminger. BEDRE SKOLE Nr. 4 – 2018. Tidsskrift for lærere og skoleledere.
Ohlsson, S. (2011): Deep learning. How the mind overrides experience. Cambridge:
Cambridge University Press.
Sawyer, R.K. (2014): Introduction. The new science of learning. I: R.K. Sawyer (Ed.), The Cambridge Handbook of the Learning Sciences (pp. 1-18). 2nd Edition.
New York: Cambridge University Press.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard.
Professionshøjskolen UCN
