1
Udvikling & Viden - Status – 2011 – Perspektiver 2012
2
Udvikling & Viden - Status – 2011 – Perspektiver 2012 ... 1
Forord ... 4
Udarbejdet af Chef for Udvikling og Viden, Susanne Tellerup i perioden 8. december-1. februarAnsøgte forsknings- og udviklingsprojekter – og evalueringsopgaver i 2011 ... 5
Ansøgte forsknings- og udviklingsprojekter – og evalueringsopgaver i 2011 ... 6
Økonomi indhentet til UCL og partnere i 2011 ...12
Uddannelsesudvikling – igangsat 2011 ...14
Eksterne strategiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter - igangsat i 2011 ...16
Eksterne strategiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter – videreført fra 2010 ...16
Formidlings- og netværksaktiviteter på tværs af UCL - 2011 ...20
Status videncentre – 2011...22
De interne udviklingskonsulenters evaluering af Udviklingsorganisationen ...27
U&V SWOT 2011 ...33
Professionslaboratorier – status 2011 ...36
Udarbejdet af Susanne Tellerup den 25.1. 2012Velfærdsteknologi – status 2012 ...37
Velfærdsteknologi – status 2012 ...38
3
Forskning, Udvikling og Innovation i UCL 2012 ...42
Udvikling og Viden 2012 – strategi...43
Optakt til udvikling af samarbejdet om forskning-, udvikling og innovation i UCL ...47
Appendix: Defintioner Forskning, Udvikling og Innovation – 2012 ...50
4
Forord
I denne rapport vises nogle af de aktiviteter og resultater Udvikling og Viden har henholdsvist gennemført og leveret i 2011. Dette udgør rapportens status-del
Der er sat fokus på det arbejde, der har handlet om at skabe grundlag for at øge omfanget af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i UCL.
Dette arbejde handler selvsagt om meget andet end at aflevere en ansøgning, modtage en bevilling eller få afslag. Det handler om:
at have og vedligeholde et stærkt netværk i forhold til professionsfelt, private såvel som offentlige virksomheder – i forhold til øvrige uddannelses- og videninstitutioner – i forhold til bevillingsgivere – og i forhold til UCLs uddannelser og stabe.
at kunne reagere hurtigt og finde pragmatiske løsninger i pressede situationer med mange interne og eksterne interessenter at have fingeren på den faglige og samfundsmæssige puls
at kunne bygge bro mellem nutidens betingelser i en professionshøjskole og samfundets ønskede udvikling
Dette arbejde gennemføres – som det øvrige arbejde i Udvikling & Viden – med henblik på at fremme udviklingsbasering i UCL
Eksterne forsknings- og udviklingsprojekter(FoU) Udvikling og Viden har i 2011 været involveret i fundraising af en række nye FoU-projekter . 11,2 mio. til UCL og 70 mio. til UCL og partnere er hjemtaget i 2011. Udvikling og Viden har været involveret i en række af igangværende forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, der har været igangsat før2011. I oversigten er der forsøgt at give svar på nogle af de resultater, der er opnået i 2011 – og nogle umiddelbare bud på de udfordringer, der venter i 2012.
Uddannelsesudvikling har i 2011 været et andet af Udvikling og Videns kerneområder. Det omfatter både akkreditering af nye uddannelser og udvikling af eksisterende.
Intern formidling og netværk på tværs. Udvikling og Viden har været ansvarlige for en række interne formidlings- og netværksaktiviteter i 2011.
Videncentrene, der er forankret i Udvikling& Viden har været ansvarlige for en række eksterne formidlings- og netværksaktiviteter. Der gives endvidere en overblik over igangværende projekter i videncenter-regi.
Evaluering De interne konsulenters evaluering af udviklingsorganisationen. Der er gjort status på UCLs arbejde med velfærdsteknologi og professionslabs.
SWOT-analyse. Udvikling&Viden hari december 2011 udarbejdet en SWOT-analyse i forhold til arbejdet i U&V-stab.
5 U&V-strategier – 2012
Yderligere udpeget mere generelt udfordringerne i arbejdet med at fremme Forskning, Udvikling og Innovation i - 2012 Afslutningsvist: Optakt til udvikling af samarbejdet om forskning, udvikling og innovation i UCL.
Udarbejdet af Chef for Udvikling og Viden, Susanne Tellerup i perioden 8. december-1. februar
6
Ansøgte forsknings- og udviklingsprojekter – og evalueringsopgaver i 2011
Titel Status Samarbejdspartnere UCL-aktører Samlet UCL-budget
Forsknings- og udviklingsprojekter – igangsat eller søgt i 2011 Tegn på læring Ansøgning i EgmontFonden Alinea
Odense Kommune
Læremiddel.dk 1,5 mio.
Evaluering web 2.0 IT-Center Fyn Læremiddel.dk 88.000,-
KMD projekt - Education Store KMD Læremiddel.dk 130.000,-
Uddannelse med perspektiv Bevilliget - RSD EAL
Fredericia Gymnasium Alssund Gymnasium Rødkilde gymnasium SDU
Odense Tekniske Gymnasium Studievalg Syd Studievalg Fyn
Radiografuddannelsen og U&V
191.520,-
Uddannelsesparathed Bevilliget – RSD Tietgenskolen
Middelfart Kommune NordfynsKommune Varde Kommune Sønderborg Kommune UUO Odense
EVU/NVR
Læreruddannelsen i Jelling
1.441.600,-
Fremtidens Træningsformer Bevilliget – RSD SDU
Metropol UC Odense
universitetshospital TeamOnline
CareConsult DELTA YOKE
Ergo- og
fysioterapeutuddannelsen og U&V
140.000,-
7 LifePartners BackApp Lejrskoleprojektet Bevilliget
Naturturisme I/S
CFU, Kommunikation, Læreruddannelsen, U&V
1 mio.
Udvikling af grundforløbspakker Bevilliget UVM
EUC Lillebælt EVU og Læreruddannelsen i Jelling
125.000,-
iAge Bevilliget
InterReg
Nordsøprogrammet
Province of Drenthe - NL Zorg Innovatie Forum – Province of Zeeland University of Agder/
Knutepunkt Sorlandet – NO
The Chamber of
Commerce of Edinburgh – UK
The Association of Local Authorities in Skåne –SE Province of West Flanders – BE
Intercommunale Leiedal - BE
I proces 1,5 mio.
8
Technologie-Zentrum Informatik und Informationstechnik Universität Bremen – DE Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein GmbH Kiel - DE
Hanzehogeschool Groningen – NL University of Abertay Dundee - UK
VIP Bevilliget
Vækstforum
EAL EA Vest
UC Syddanmark SDU
Fåborg Kommune
I proces 2 mio.
Sommerskole Velfærdsteknologi
Ansøgt UVM
Sygeplejeuddannelsen, sundhedsuddannelserne, pædagoguddannelsen, U&V
587.000,-
Virtuelt hospital Ansøgt
ABT-fonden
Metropol UC
Serious Games Interactive Region Hovedstaden Region Syddanmark
afventer
Inspire Bevilligt
Vækstforum
SDU
Netværk for kiropraktikere
Fysioterapeutuddannelsen, U&V
180.000,-
9 Creativity, Learning, Innovation
& Media Building – in Educations (CLIMB)
Afslag
Strategisk forskningsråd
SDU, Film Fyn, Skoler I Svendborg, Fåborg Gymnasium,
Afslag
Haver til maver Bevilliget
Trygfonden
Odense Kommune Årstiderne,
U&V, Læreruddannelsen
Materialeudvikling Bevilliget DGI
DGI Sundhedsuddannelserne 40.000
Sustainable food change.
Bilateral network activities between California and Denmark
Ansøgt Forsknings- og Innovationsstyrelsen
AAU
UC Santa Cruz UC David UC Berkeley
U&V Afventer
Ledelse og kvalitetsudvikling af dagtilbud
Afslag
Finansministeriet
Odense Kommune Esbjerg Kommune
Afslag
Spydspids – en særlig udfordring
Under udarbejdelse Vækstforum U&V
Odense Kommune TeamOnline WTR
Afventer
Fleksibel digital læringsplatform Ansøgt Trygfonden
Vejle Kommune Play Alive SDU
U&V
Læreruddannelsen i Jelling
Afventer
Legende Innovation Bevilliget Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Teknologisk Institut Lærkeparken, Idemageriet, 10Tons,
Skulpturværkstedet
Pædagoguddannelsen, U&V
756.200
10 Projekt Støttepiller Bevilliget
Socialministeriet
Center for Social økonomi Fredericia Kommune
Ergoterapeutuddannelsen 100.000 MadVærkstedet som
fritidsaktivitet
Bevilliget FDB
Vejle Kommune Odense Kommune Kold College
Pædagog- og Læreruddannelsen
140.000
Mad og bæredygtighed – at holde hus med miljøet
Bevilliget LAG
Læreruddannelsen i Jelling 130.000 Center for Entreprenørskab Bevilliget
Fonden for Entreprenørskab
UC Syddanmark, CFU, U&V 350.000
UNIK-Vandrejournal Bevilliget UNIK
UNIK-konsoritet Videncenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering U&V
300.000
RCE – Digital platform til mad og miljø
RCE-Denmark Afslag
6 folkeskoler Consumedia Faglige foreninger FDB
Forskningscenter Årslev Smagen af Fyn
CFU, U&V,
læreruddannelsen, EVU
Internationaliserings stipendium Bevilliget SCKK
46.510,-
EvalueringVidere med HF Aftalt med VUC-Fredericia 30.000,-
Diplommodul i
Velfærdsinnovation og Entreprenørskab
Bevilliget Fonden for entreprenørskab
50.000,-
11 EvalueringUddannelsesParathed Aftalt med Marianne
Tolstrup
68.000,-
12
Økonomi indhentet til UCL og partnere i 2011
Titel UCL budget
Heraf UCL- Medfinans
Samlet budget - for hele projektet
Evaluering Web 2.0 88.000 0 88.000
KMD -EducationStore 130.000 0 260.000
Tegn på læring 1.500.000 150.000 2.900.000
Støttepiller 150.000 0 2.000.000
Uddannelse med perspektiv 191.520 31920 2.145.100
Uddannelsesparathed 1.441.600 86.400 8.199.280
Fremtidens træningsformer 150.000 10.000 4.010.000
Lejrskoleprojekt 1.000.000 0 1.000.000
Grundforløbspakker 125.000 20805 400.114
iAge 1.500.000 750.000 14.000.000
VIP 2.000.000 1000000 24.057.800
Sommerskole VT 587.000 188.000 587.000
Inspire 180.000 90.000 900.000
DGI 40.000 0 40000
Legende innovation 756.200 338.100 7.190.330
Madværksted 196.420 54.170 196.420
Center for entreprørskab 350.000 175.000 750.000
UNIK RIHAB2012 200.000 100.000 500.000
UNIK -Vandrejournal2012 300.000 0 300.000
Internationalisering 46.510 0 46.510
EvalueringVideremed HF 30.000 0 30.000
Evaluering Uddannelsesparathed 68.000 0 68.000
Mad og bæredygtighed 130.000 18.750 130.000
Diplommodul i Velfærdsinnovation og Entreprenørskab 50.000 0 50.000
13
11.210.250 3013145 69.848.554
14
Uddannelsesudvikling – igangsat 2011
Opgave Samarbejde Status
Nye udbud og uddannelser
Profilforløb i beskæftigelse EVU socialfaglig Er netop akkrediteret (5. dec.) men ikke godkendt i ministeriet endnu.
Screening : Sundhed og Ernæring Sundhedsuddannelserne Ikke videre til akkreditering
Udbud: Paramedicinere EVU, Sygeplejeuddannelsen Afslag
Udbud: Ambulancebehandlere EVU, Sygeplejeuddannelsen Afslag
Screening VUU i ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen
EVU Godkendt til akkreditering – indsendt til
akkreditering Screening af akademiuddannelse i
ungdomspædagogik
EVU Godkendt til akkreditering indsendt til
akkreditering Screening – Diplomuddannelse i
Erhvervspædagog
EVU Godkendt til akkreditering indsendt til
akkreditering Udvikling af ny fleks-uddannelse i Vollsmose Læreruddannelsen
Odense Kommune
Starter nu
Udvikling af geronom Pædagoguddannelsen Er igangsat
Analyser Analyse af professionsmaster UC Syddanmark
UC Sjælland UC Metropol UCC
UC VIA
Afleveret til EVA
Analyse af behov for velfærdsteknologisk uddannelse
EVU-Sund
Sundhedsuddannelsen Sygeplejeuddannelsen
Afleveret til Erik Knudsen primo maj
Analyse af ældreområdet som strategisk Afleveret til Lars Lynge Nielsen medio
15
indsatsområde marts
Analyse af videngrundlag Jørgen T. er i ekspertgruppe EVA foretager analysen, og vi bliver inddraget.
Uddannelsesudvikling på tværs
Det tværprofessionelle modul G5 Gennemføres i 2012
InnoEvent Sundhedsuddannelserne og
sygeplejeuddannelsen i Odense
Uge 12, 2012 Evaluering
Traineeuddannelsen Pædagoguddannelsen i Jelling I proces
Evaluering af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Turnusakkreditering
Pædagoguddannelsen i Odense involveres.
Rambøl undersøger
Færdig 1. marts 2012.
Evaluering af – bio-analytikerne Turnusakkreditering I proces
Turnusakkreditering af pædagoguddannelsen Turnusakkreditering I proces Kvalitetssikring
Kvalitetsnetværk Sikring og udvikling af kvalitetsarbejdet på GU
Lektorkvalificering Sikring og udvikling af
underviserkompetencer
16
Eksterne strategiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter - igangsat i 2011
Titel Partnere UCL-uddannelser Resultater Klogt at gøre
InnovationsAlliance UC Syddanmark, TRIN, Billund Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune
U&V, Kommunikation, ergoterapeut-
uddannelsen
Dokumentation af Billund- modellen
Inddrage studerende i arbejdet
LOMA AU, Odense Kommune
Svendborg Kommune
U&V, Læreruddannelsen Iværksættelse af tre-årigt
forsknings- projekt
Vollsmoseprojekt Odense Kommune, SDU Hele UCL Etablering af
rammerne om det 4-årige projekt: CampU Aftale vedr.
netværksarbejde ang.
vidensbaserede programmer UCC UC VIA
EVU Underskrevet
aftale
Eksterne strategiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter – videreført fra 2010
Vigtigste resultater i 2011 Væsentligste
udfordringer i 2012
Klogt at gøre i 2012?
KidsnTweens
http://www.kidsntweens.dk /
Deltagelse i internationale og nationale konferencer Gennemførelse af partnermøder, seminarer og konferencer
Udarbejdelse af papers
Afslutning af Interaktiv Trampolin Projektdeltagelse i
MeeWeeRoom
Kvalitetsløft af idrætsundervisningen
Inddragelse af studerende fra UCL
Tydeliggøre forskelle i leg og bevægelse for børn og – leg og bevægelse for voksne. Dermed udvikle nye kompetencer og ny dynamik i arbejdet med leg, teknologi og bevægelse
BestAgers Konferencer og seminarer EVUs deltagelse i det Fastholdelse af fokus på
17 http://www.best-agers-
project.eu/
Undersøgelse færdiggjort og fremlagt i Fredericia Kommune
EVU arbejder med certificering
Videreførelse af samarbejdet med partnere via ansøgningen iAge
internationale samarbejde
Grundet finanskrisen har ”Best Ager- perspektivet”
vanskelige vilkår.
Hvordan kan tænkninger og resultater alligevel videreføres?
innovative seniorer – både i offentlig og privat regi
Brugerdreven Innovation på borgernes præmisser http://www.ucl.dk/content/
dk2/rehab
Afsluttes primo 2012 Opsamle og formidle metode- udvikling på tværs af de to projekter om Brugerdreven Innovation
Videre efter HF
http://videreefterhf.dk/
Udvikling af skolepakker Seminarer og videndeling
U&V evaluerer projektet Hvor og hvordan kan erfaringer og netværk styrke samarbejdet mellem uddannelses-
institutionerne i Region Syddanmark
ISpace
http://www.welfaretechregi on.dk/da/projekter/ispace
Præsentationer for udenlandske gæster Præsentationer på konferencer og seminarer Teknologidesign
Uddannelsesudvikling – i samarbejde mellem EVU, pædagog-, fysio- og ergoterapeutuddannelsen Praksisstudier og –afprøvninger
Studenterinddragelse – MasterClasses og udviklingsforløb
Fastholde fokus på uddannelsesudvikling – og inddrage EAL i arbejdet
Opsamle og formidle viden og erfaringer fra de studerendes deltagelse i projektet
EUddannelse – WTR
http://www.welfaretechregi on.dk/da/nyheder/efterudd
Gennemførelse af to kursusforløb Evaluering af to kursusforløb
Formidling af erfaringer fra kursusforløb
Videreudvikle forløbet og formidle viden fra forløbet
Gennemføre dele af
kursusforløbet som e-læring
18 annelse-i-velfaerdsteknologi Etablering af Facebook-gruppe for deltagere
Inddragelse af deltagernes praksisudfordringer som grundlag for kursets afslutning
UNIK
http://www.partnerskabetu nik.dk/
http://www.kronikerenhede n.dk/Projekter/Vandrejourn al/
Deltagelse i to projekter Rihab
Den elektroniske vandrejournal
Afprøvning af teknologier i fysioterapeutuddannelsen Behovsafdækning i forhold til vandrejournal påbegyndt
Samarbejdet i UNIK1 mellem Mærsk og UC’erne
Opsamle og formidle viden og erfaringer fra de studerendes deltagelse i projektet
MadDannelsesLab
http://www.ucl.dk/maddan nelseslab
International studietur
Formidlingsaktivteter og netværksdeltagelse Projekterne
Haver til maver Madværksted LOMA
Samarbejde med AAU
Samarbejde med Madkulturen
Fastholdelse af aktivitetsniveau med Mortens udlån til Madkulturen Øget fokus på læreruddannelsen og pædagoguddannelse ns muligheder
Opsamle og formidle viden og erfaringer fra de studerendes deltagelse i projektet
Center for Entreprenørskab http://www.entreprenoersk ab.dk/content/dk2/entrepre noerskabscenter
Etablering af center – i samarbejde med UC Syddanmark
Etablering af nationalt netværk
Gennemførelse og deltagelse i national konference Hjemmeside
Intern facilitering
Deltagelse i forløb om DesignDreven Innovation
Etablering af netværk på tværs af alle uddannelser Gennemførelse af kompetenceudvikling Udvikling af vision og grundlag for
entreprenørskab og innovation
Gennemførelse af InnoEvent
Igangsætning af VIP
Skærpe profilen
Opsamle og formidle viden og erfaringer fra de studerendes deltagelse i InnoEvent og VIP
UdsatteLab
http://www.ucl.dk/composit
Gennemførelse af et Laboratorie-forløb omhandlende
”Brugernes oplevelse af mødet med den frivillige og den
At få inddraget forsker- perspektiver tidligere i
At få inddraget bruger-
perspektiver tidligere i projekt-
19 e-8447.htm og
http://www.ucl.dk/content/
dk/udvikling_viden/socialfag lig/udsattelab
offentlige verden”, hvor det i særlig grad lykkedes at få etableret et konstruktivt samarbejde med praksis:
Frivillige foreninger, Frivilligcentre, frivilligkonsulenter og kommunale medarbejdere i Odense og Fredericia.
At få adresseret en aktuel problemstilling, som engagerede studerende, profession og praksis.
projektforberedelsen med henblik på et konstruktivt samarbejde.
Metodeopsamling og - udvikling
forberedelsen, med henblik på at bane vejen for produktion af ny viden der har et reelt afsæt i brugernes perspektiver.
CareLab
http://www.teknologisk.dk/
ydelser/30114
Pædagoguddannelsen har haft 180 studerende i CareLab
Sundheds- og sygeplejeuddannelserne har haft studerende i CareLab
CareLab har været anvendt til EUddannelse/WTR TaskForce Velfærdsteknologi har udarbejdet koncept for anvendelse
Den konkrete
planlægning af møder og samarbejde med TI. At UCL’s ønsker imødekommes Fortsat udvikling af UCLs anvendelse af CareLab
Dokumentere UCLs anvendelse af CareLab – og de studerendes oplevelser i CareLab
20
Formidlings- og netværksaktiviteter på tværs af UCL - 2011
Aktivitet Deltager-kreds Resultat Klogt at gøre fremadrettet
Den årlige temadag:
”Uddannelsesudvikling”
Alle uddannelser med studerende, medarbejdere og ledere (80 deltagere)
Startskud til udvikling af det tværprofessionelle modul
Holde fast i udviklingsperspektiverne
Praksisforskningsseminar Invitation til alle uddannelser og ledere (25 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om forskningsmetoder
Forankre indsatsen tydeligere
LbD-seminar Invitation til alle uddannelser og ledere (25 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om Learning by Developing
Inddrage de engagerede uddannelsesaktører yderligere Invitere studerende
Seminar –
Velfærdsteknologi og virtuelle relationer
Invitation til alle uddannelser (25 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om VT og relationer Læringsteknologier i
professionsuddannelsernes undervisning
Invitation til alle uddannelser (15 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om Apps, Leg og Roboter, Wikis og Blogs
Udviklingsorganisationens - arbejdsseminarer
8. februar (25 deltagere) – Visuel dokumentation
17.-18. maj (40 deltagere) –
Partnerskaber, Design, Procesledelse, Dokumentation
8. november (25 deltagere) – UdviklingsIndsatser 2012
Arbejde med fælles udfordringer
Enkelte faglige indlæg
Øget fokus på udvikling af arbejdsformen - og fokus på fælles projektudvikling
InnovationsLab Erfa-netværk på tværs af CFU, pædagog-, lærer- og
sundhedsuddannelser
Erfaringsopsamling Kompetenceudvikling:
DesignDreven-Innovation
Erfaringer opsamles via InnovationsNetværk
21 Partnerskab Erfa-netværk på tværs af EVU,
sygepleje-, lærer- og sundhedsuddannelse – og partnerskabskoordinatorer
Erfaringsopsamling Formidling
Netværket videreføres i EVU-regi
Leg- og LæringsLab Erfa-netværk på tværs af pædagog-, lærer- og sundhedsuddannelserne
Erfaringsopsamling Erfaringer opsamles via projektledernetværk TaskForce
Velfærdsteknologi
Erfa-netværk på tværs af EVU, socialrådgiver-, lærer-, pædagog-, sundhed- og sygeplejeuddannelsen
Erfaringsopsamling Gennemførelse af to interne – åbne seminarer Udvikling af CareLab Fælles arbejde med VT ind i uddannelserne
TaskForce fortsætter – øget fokus på fælles ansøgninger og fælles aktiviteter
VT-Seminar –
Velfærdsteknologi og virtuelle relationer
Invitation til alle uddannelser (25 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om VT og relationer VT-Seminar
Læringsteknologier i professionsuddannelsernes undervisning
Invitation til alle uddannelser (15 deltagere)
Faglige indlæg og erfaringsudveksling om Apps, Leg og Roboter, Wikis og Blogs
22
Status videncentre – 2011
Videncenter Netværk Uddannelses- deltagelse – i 2011
Igangværende UCL- projekter
2011
U&V-deltagelse i 2011
Publikationer og formidling
NVR EVU
Læreruddannelsen i Jelling
Uddannelsesparathed Udvikling af
grundforløbspakker
Anna Maj – præ- kvalificering af Udvikling af
grundforløbspakker Lars – sparring budgetlægning
Aagaard, K.,& Dahler, A.M. (red).
Anerkendelse af realkompetencer – en antologi .
Konferencen: IKV i professionsbachelor- uddannelserne. Den 5. maj
Konferencen: Kvalitet i anerkendelse af realkompetencer.
Den 8. september Videncenter for
udsatte børn og unge (NUBU)
Netværk for social inklusion
Projektgruppe etableret
Sundheds- uddannelserne Pædagog- uddannelsen, Læreruddannelse Socialrådgiver- uddannelsen Sygepleje- uddannelsen EVU
Første ansøgningsrunde til centrets
forskningspulje er
afsluttet. UCl deltager i to ud af 5 bevilligede projekter:
Grundbog i pædagogik på
anbringelsesområdet.
Ida Schwartz, EVU Hør og se Barnets stemme, - en
Ulla Viskum: tovholder 6. maj UCL: ”Kick off konference i netværk for social inklusion”
Præsentation af aktuelle temaer, aktiviteter og medarbejdere i internt netværk for social inklusion, UC Lillebælt . Internt dokument.
30. maj:
23
kunstnerisk og æstetisk tilgang.
Birthe Hansen, socialrådgiver- uddannelsen i samarbejde med UC Syd.
I UCL regi har Anja Kastrup Larsen udarbejdet dokumentation af
metoden ”Sign of Safety”.
Aftagerseminar 24. august
arbejdsseminar om forskningspulje 26. og 27. oktober.
KL-konference om skolens
overbygning.
1. november:
national konference for undervisere.
Videncenter for sundhedsfremme og rehabilitering
Det nationale netværk for sundhedsfrem me og
Sundheds- pædagogik
Fysioterapeut- uddannelsen Ergoterapeut- uddannelsen Sygeplejeuddannel sen
UNIK-Rihab
UNIK- Digital journal INSPIRE
Fremtidens Træningsformer Børneterapeuter Projekt AktivBorger Hvidbog 2
Dokumentation af praksis i Fredericia
Hanne Ringgaard Møller:
Videncenterkoordinator Michael Bjørn: deltager i netværksgruppe
Morten Kromann:
deltager i netværksgruppe Ditte Bundesen:
Kommunikation
Bodil Winther deltager i styregruppe og
netværksgruppe
Oplæg på konferencen Udfordringer i rehabiliteringen 2011 To årlige nyhedsbreve To oplæg og poster på Professions- konferencen
Bøger: Udfordringer i rehabilitering i Danmark/ 2 -3 forfattere fra UCL Praksisforsknings seminar i UCL i maj
Læremiddel.dk Læreruddannelsen
Sygepleje-
KMD-projektet International
Thomas Illum:
Videncenterleder Ditte Bundesen:
Læremiddeltjek Artikler
24 uddannelsen
EVU
kortlægning af læremiddelforskning Tegn på læring Evaluering af web 2.0-kurser
READ-IT
Kommunikation i Teoretiske tilnærminger til pedagogiske tekster.
Knudsen, S.,&
Aamotsbakken, A.
(red) i Cursiv 8:
Innovations-cirklen – en model for
brugerdreven innovation
i "Local, National and Transnational
Identities In Textbooks And Educational Media":
Holostic evaluation of learning materials i Journal of Learning Design, Vol 4:
Evaluation Of
Learning Materials - A Holistic Framework Tidsskrift for læremiddeldidaktik, nr. 5.
Temanummer af Skolebibliotekaren om Læremiddeltjek Bøger:
Kognitiv
litteraturdidaktik
25
Fælles mål og midler Konferencer:
17. marts Brugerdreven innovation af digitale læremidler
27.oktober:
Professions- uddannelse 2.0 Præsentation af Læremiddellab ved KL-konference i Jelling
Foredrag for chefkonsulenterne ved KL og Dlf Foredrag for Dlf’s hovedstyrelse Foredrag for kommunal- direktørerne i hovedstadsregionen Foredrag
Læsekonsulenternes årlige konference Foredrag ved temadag for skolebibliotekarer i København
Kursus for forlagsbranchen
26
vedrørende faglig læsning og læremidler
27
De interne udviklingskonsulenters evaluering af Udviklingsorganisationen
11) Hvad ser du som Udviklingsorganisationens vigtigste opgaver?
Bidrage til at UC’et samlet set fremstår som en af landets førende udbydere af professionsuddannelser
At skabe en udviklingskultur i organisationen, hvor der er fokus på at både undervisere og studerende deltager i udviklingsprojekter som en del af deres uddannelse og hverdag
At sætte UCL på landkortet som en organisation der er med til at forandre/udvikle praksis, sammen med vore nærmeste samarbejdspartnere At forholde sig til hvordan udviklingsorganisationen kan forankres
Inspirere, stimulere og systematisere udviklingsarbejde i UCL
Udvikling i et overordnet og fremadrettet perspektiv. Rammesætter i forhold til udvikling i uddannelse
At få lavet strategi i forhold til udviklingsarbejdet, som har en sammenhæng med uddannelse, professionsudvikling og EVU Kvalitetssikring
Formalisere og udbrede strategier for ”mange forskellige” udviklingsinitiativer og udbrede ideer/inspiration
Udarbejde, implementere og drøfte UCL’s overordnede strategi inden for udvikling af blandt andre grunduddannelserne Vejlede og sparre med grunduddannelserne om udviklingsstrategi og udviklingsopgaver på uddannelsesniveau.
At udvikle vores grund, efter og videreuddannelser, sikre at udviklingsprojekterne får betydning for vores uddannelser og vores praksis. Skabe overblik/synlighed over de udviklingsaktiviteter, der er igangsat i UCL Koordinering og videndeling mellem uddannelserne/professionerne At initiere miljøer på tværs af uddannelserne, hvor de enkelte uddannelsers projektledere kan mødes og initiere innovative projekter og uddannelsestænking der kommer studerende på grunduddannelserne til gavn, således at deres uddannelsesprofil bliver skærpet i fht.
professionsfaglighed
Videndeling; Kit-funktion; Koodinering og overblik. Forbindelse mellem strategi for hele UCL og grund- og efter-videreuddannelse. Afsæt til nye initiativer og strategier
At sparre, informere, udvikle, koordinere UCL’s strategier At skabe udviklingsinstitiution, der kan kobles på uddannelserne
1 Udviklingsorganisationen er betegnelsen for de 23 interne udviklingskonsulenter, 11 U&V-medarbejdere, Videncenterledere- og koordinatorer, Medarbejdere fra International Afdeling og Kommunikation, der mødes 5 gange årligt på dagsseminarer.
28 2) Hvad synes du, Udviklingsorganisationen med fordel kan gøre mere af?
Inddrage ledelserne på de enkelte afdelinger.
Blive bedre til at tage studerende med i udviklingsprojekter, men også være med til at integrere projektmetoden som en del af uddannelsen, så der er fokus på at vores stud, får udviklingskompetencer som en del af deres uddannelse
Satse på innovation og entreprenørskab, som et område uddannelserne skal leve op til, og være med til at udvikle redskaber til hvordan dette kan gøres
Fundraising – eller hjælp til. Sørge for systematisk at komme på besøg på uddannelserne. Videndeling – eksemplarisk Styrke udvikling af samspil mellem strategier, handlepunkter og incitamenter
At vi i gruppen måske blev bedre til at udfore egne forforståelser. Vi repræsenterer meget forskellige faglige miljøer med forskellige kulturer og traditioner, og derfor tror jeg også at de fælles begreber, vi anvender i udviklingsorganisationen bliver fortolket og integreret på forskellig vis Generelle understøttende tilbud; eks. Fundraising. Tilbyde/synliggøre ekspertise ind i uddannelserne. Understøttende undervisningstilbud til konsulenter o.a. – i lighed med projektledelse
Tydeliggøre ind i grunduddannelsen – det overordnede formål. Være mere på forkant med de udviklingsopgaver der skal varetages på grundudd.
Herunder også økonomi
At initiere god, bæredygtig udvikling i afdelingerne
”Brande” udviklingsorganisationen” i ”humane netværk” – studerende, professionerne og undervisere
Drøfte udvikling på hver grunduddannelse en gang om året med ledelse og centrale personer på grunduddannelsen (2 timer), hvor der sættes fokus på noget i stil med ”Match mellem UCL’s udviklingsstrategi og grunduddannelsernes udviklingsstrategi og konkrete udviklingsopgaver”. Det er ifølge min egen erfaring en stor opgave for en intern udviklingskonsulent.
En større grad af samspil mellem EVU og de igangværende udviklingsaktiviteter. Koordinering og videndeling
Søge midler, herunder etablere et fundraisingskontor. Kvalificere et kontor der arbejder med at udarbejde videnskabelige posters og andet materiale som ansatte skal anvende ved promovering af udviklingsprojekter i UCL Forestå kvalificeret eftervidereuddannelse i: - projektledelse , talentudvikling
Komme mere i dybden – ind i satsningsfelter og udvikle ny viden sammen (emergens)
Uddanne, skabe overblik, mindske hierarkiet i organisationen. Sikre bedst mulig synergi mellem uddannelse og udvikling
29
Koble de interne udviklingskonsulenter tættere sammen og udvikle på udfordringer i GU
3) Hvad synes du, Udviklingsorganisationen med fordel kan gøre mindre af?
Generere egne projekter
Jeg vil foreslå, at seminaret i maj hvert år afholdes på én dag.
Mindre mødevirksomhed (ikke det samme, som at der ikke skal være møder). Flere seminarer med fokus på de tiltag der sker i organisationen.
Hvis der præsenteres projekter – ikke kun information men dybere ind og bredere ud Ikke at lytte til og servicere GU
PowerPoint. Der bruges relativt meget tid på at fortælle om projekter. Dette kan godt blive til envejskommunikation
4) Hvordan kan du bidrage til at udvikle Udviklingsorganisationen i den ønskede retning?
Jeg har foreslået min leder at interessere sig for sagen.
Ved at være deltagende, opsøgende , bibeholde og udvikle netværk
Være skarpere på den interne konsulentopgave – videndeling og forankring Deltage i udvikling af strategier, handleplaner og incitament-strukturer
Deltage i Erfa-grupper, præsentationer fx hvordan vi arbejder med udviklingsarbejde både for kolleger, studerende og praksis. Dialog med andre interne konsulenter
Som bindeled mellem radiografuddannelsen og udviklingsorganisationen. Formidle input begge veje
Forbindelsesled – udvikling ind i udd. Udviklingskultur. Kompetenceudvikling i et udv.perspektiv/Bedre brug af forskerkompetence Jeg vil gerne arbejde på at udvikle nødvendige netværk i vores afdeling
”Budbringe-viderebringe” ideerne fra mødet og implementere blandt studerende, ledelse og undervisere. Fx fra mødet i dag: ”24-7”, ”Horisontale processer og procesledelse”, Professionslaboratorie og teori/praksis”
Når jeg får mere erfaring med udviklingsopgaver vil jeg kunne bidrage med flere eksempler og inputs i drøftelserne Indgå i arbejdsgrupper som forbereder punkter, arrangementer og processer
Ved på min lokation at være aktiv i forhold til ovenstående, samt netværke og initiere projekter i udviklingsorganisationen.
30 At være medskaber af kobling mellem GU og UV
5) Hvordan kan andre bidrage til at udvikle Udviklingsorganisationen i den ønskede retning?
Jeg synes, at der med fordel kan arbejdes med konkrete projekter i opstartsfasen, så der er mulighed for at flere kan blive partnere.
Ledelsen bør inddrage interne konsulenter i strategier og planer – fx møder i SUF Partnerskaber
Evt. gå mere på tværs af uddannelserne i forhold til hvad vi hver især kan bidrage med
Udvikle og synliggøre en ”professionsfeltmetode” hvor studerende, undervisere og professionsudøvere deltager i hinandens felter mhp udviklingsbehov og udveksle erfaringer
Jeg kunne godt tænke mig, at Klyngekoordinatorerne kommer mere på banen. Jeg har stadig ikke forstået meningen med
klyngekoordinatorfunktionen. Hvordan og hvornår kan grunduddannelserne trække på deres ekspertise? Måske en idé at præsentere gode historier fra samarbejde mellem klyngekoordinatorer og grunduddannelserne til arbejdsmødet i februar.
Ved på deres lokationer at være aktiv i forhold til ovenstående, samt netværke og initiere projekter i udviklingsorganisationen Turde stille krav til os – at vores opgaver er forbundet med og forankret i UCL
Ved at vacilitere GU-initiativer
6) Hvilke fordele mener du, UCL har af en Udviklingsorganisation?
Ved formelle ansøgninger er det godt at have en central enhed.
Den kan gå på tværs i organisationen og hjælpe med at nedbryde grænser Nødvendigt. Et vilkår, der kan binde det løstkoblede lidt sammen
Sikring af udviklingsperspektiv som et vigtigt tema i organisationen Et forum, hvor man kan tænke på tværs og inspirere gensidigt
Rammesætter i forhold udvikling. Connection udadtil – udviklings- og forskningsprojekter nationalt/internationalt At der er fokus på koblingen forskning, udvikling, uddannelse, profession
I en stor organisation er der altid brug for innovation og udvikling At ”udvikling” har en høj og synlig prioritet.
31 At grunduddannelserne ved, hvor de kan søge sparring og inspiration.
At der kan netværkes på tværs af uddannelser og initieres projekter I bedste fald: dynamo i organisationen. I værste fald: kun info-organ
Knudepunkt for udvikling og videnudvikling, informationer nemt tilgængelige når det er opdateret At der kan skabes initiativer på tværs af uddannelserne
7) Hvilke ulemper mener du, UCL har af en Udviklingsorganisation?
Den kan blive for distanceret ift undervisernes hverdag, så den ikke er en del af, men et vedhæng
Videndeling er svært, geografisk spredning. Mangel på en fælles identitet – kan virke som en konstruktion uden synlige mål i forhold til øvrige delsystemer
Den kan virke som et filter mellem direktion, lederforum, og undervisere på uddannelsen + adm. Personale
Der kan være langt fra udviklingsorganisationen til dem, som det i sidste ende handler om, herunder undervisere og studerende Nogle tiltag bliver ”svære” at få indblik i som intern udviklingskonsulent – derved svært at integrere i grunduddannelse
Hvis den lukker sig om sig selv, så mister afdelingerne ressourcer
Risiko for 1) magtkampe 2) forhindre andre i at komme til - hvis udviklingsorganisationen lukker sig om sig selv – kan det åbne for at andre tænker: ”Det her med udvikling må andre tage sig af!”
Risiko for manglende implementering og medtænkning. Ledelsesarbejdet er anbragt i en anden kasse At det ikke kobles med GU
8) Øvrige kommentarer og ideer
Der er kommet tættere forbindelse mellem uddannelse og U&V, så det går fremad Vigtigt at der er sammenhæng – samme synlige strategier i forhold til udviklingsaktiviteter
Få mere diskussion af stjerneprojekter. Svært at gennemskue hvorledes der vælges projektledelse til forskellige projekter. Lettere oversigt på Fronter. At der er flere møder for os som interne konsulenter
32
Det har periodevis været vanskeligt for mig som EVU konsulent at finde mine ben i udviklingsorganisationen. Formodentligt er der flere ting, der spiller ind. EVU har manglet en strategi for samarbejdet, snitfladerne mellem EVU og U&V har været utydelige og grunduddannelserne og deres udfordringer bliver ofte omdrejningspunktet på seminarerne. Funktionen som udviklingskonsulent i EVU vil i sagens natur skulle udformes noget anderledes end på grunduddannelserne, idet denne konsulent ikke har basis i en enkel profession med udvikling af denne, men måske nærmere skal have fokus på udvikling på tværs af professionerne. Dette har hidtil krævet store udfordringer, og får betydning for arbejdet i
udviklingsorganisationen. Jeg har et håb om, at den organisationsændring, der er undervejs i EVU, vil være med til at styrke udviklingskonsulentens rolle og funktion, herunder arbejdet i udviklingsorganisationen.
At der kan, men ikke nødvendigvis, fjernes fokus fra grunduddannelserne og at der alene, men ikke nødvendigvis, fokuseres på de udviklingsprojekter i UCL, som er initieret i Udviklingsorganisationen, eller som udviklingsorganisationen har kendskab til.
Der kan være en fare for, at udvikling fjernes fra ”gulvet”.
Sammenskrevet af Susanne Tellerup, 8.12.2011
33
U&V SWOT 2011
Styrker
U&V’s styrke er mangfoldighed af kompetencer, der bl.a. betyder, at enheden er præget af forandringsparathed, fleksibilitet, dynamik, høj faglighed og drive.
U&Vs arbejde er præget af hurtig reaktionstid, proaktivitet og kreativitet. Arbejdets organisering er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og selvledelse.
U&V er som enhed præget af åbenhed, tværorganisatorisk fokus, gensidig tillid, fælles historie og engagement.
Organisatorisk giver U&Vs placering som stab tæt forbundet med direktionen operativ styrke.
Kommunikationsenhedens er koblet direkte til U&V, hvilket giver en formidlingsmæssig styrke til U&V.
U&V har et solidt netværk til uddannelserne og har evnet at bevæge uddannelserne.
Arbejdet med metodeudvikling, tværgående netværk (fx TaskForce VT) og fundraising er eksempler på, at U&V har stor betydning for UCL.
Svagheder
Medarbejdersammensætningen i U&V er i for høj grad præget af humanister.
Arbejdet i U&V er i for høj grad individbåret. Samarbejde foregår ikke i U&V men i højere grad med andre interne aktører og eksterne aktører. Det betyder, at U&V-medarbejderen ofte oplever at ”køre i sin egen fure” og dermed oplever manglende arbejdsfællesskab i U&V.
Arbejdsfællesskaber lukker sig om sig selv – og bliver indforståede Det er vanskeligt at komme ind i team.
Det er vanskeligt at styre arbejdsmængden.
34 U&V arbejder for tæt på direktionen
Der er i U&V en tendens til at ukritisk anvendelse af buzz-words – som fx Innovation U&V mangler indsigt i de strategiske beslutninger
U&V mangler administrativ support.
U&Vs formidling af resultater er for svag.
Der er andre aktører I UCL, der synes U&V koster for meget.
U&V evner ikke at formidle den værdi, der tilføres grund-, efter- og videreuddannelsen. U&Vs legitimitet er utydelig.
U&Vs foranderlige profil gør enheden sårbar.
Koblingerne til EVU, GU og de øvrige stabe kan styrkes.
U&V har i særlig grad et svagt brand i forhold til studerende.
U&Vs geografiske placering på 4 adresser og med meget kørsel mellem alle adresserne og eksterne partnere betyder manglende mulighed for at skabe et udviklingsmiljø
Eksterne muligheder
Nye uddannelsespolitiske strategier og indsatser. EU’s fokus på velfærdsteknologi, innovation og inklusion skaber sammen med nationale nyskabelser (nyt ministerium, ny rektorformand, nye partnerskaber) gode muligheder for U&Vs virksomhed
Øget fokus på anvendt forskning og implementering kan skabe endnu bedre muligheder for arbejdet med laboratoriemodellen, studenterinddragelse og metodeudvikling.
35
Øget tilfredshed i praksisfeltet – såvel som kommunernes øgede behov for nye kompetencer, ny viden og nye løsninger giver U&V nye muligheder for at skabe hensigtsmæssige interne koblinger mellem Grund- Efter og Videreuddannelse og eksterne koblinger mellem private virksomheder og
uddannelses- og videninstitutioner.
Øget tilfredshed på det indre marked – såvel som grund- efter- og videreuddannelsernes øgede behov for forsknings- og udviklingskompetencer giver U&V nye muligheder for at skabe empowerment og fremme en udviklingsbaseret kultur i UCL blandt ledere, medarbejdere og studerende.
Eksterne trusler
Manglende politisk opbakning til sektoren og til udviklingsbaserede uddannelser. Det kan betyde sammenlægning med UC Syddanmark og/eller SDU.
Det kan betyde, at globaliseringsmidlerne ophører. Hvis finanskrisen samtidig ophører og de studerende igen vælger uddannelserne fra, kan det betyde, at det økonomiske grundlag for at skabe forskning og udvikling forsvinder.
Manglende godkendelse af professionsmasteruddannelser vil stille sektorens initiativer ang. forskning og udvikling svagere.
Øget national og international konkurrence i forhold til uddannelse, forskning og innovation. Kommuner og regioner vil i højere grad orientere sig nationalt og international – fx i forhold til partnerskaber og fonde.
Organisatoriske ændringer – så som en ny udviklingsdirektør – kan betyde nye indsatser og prioriteringer, der ikke matcher U&Vs kompetencer.
UCLs indre marked kan udvikle sig således, at U&V overhales af EVU og GU og dermed mister sin funktion.
Sammenskrevet af Susanne Tellerup 20. januar 2012
36
Professionslaboratorier – status 2011
I 2011 har der fortsat været arbejdet med udvikling af de laboratorier, der nævnes i status for 2009 (se nedenfor) såvel som Udsatte Lab.
Det er i 2011 i særlig grad lykkedes at arbejde med laboratorier i professionsfeltet.
Læremiddel.lab har fået udarbejdet og udfoldet sit koncept og der er indrettet særlige lokaler på Middelfartvej ligesom udstyret er mobilt og anvendes i professionsfeltet.
Når Laboratoriemodellen især har vist sin holdbarhed i arbejdet i professionsfeltet, hænger det sammen med, at mange forsknings- og
udviklingsprojekter har skabt mulighed for at arbejde med modellen. Nogle projekter har endvidere fået sammenfattet og formidlet resultaterne til eksterne parter.
Det drejer sig om:
Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Resultaterne er blevet sammenfattet og formidlet i forskellige sammenhænge 1) paper og præsentation på international konference 2) artikel i Cursiv 3) gennemførelse af national konference
I-Space. Resultaterne er blevet sammenfattet i rapporter, der er udarbejdet og præsenteret et paper på national konference; der er udarbejdet et ide-katalog og formidlet viden og erfaringer på både national og lokal konference. I øjeblikket arbejdes der på at et paper, der kan sendes til international konference.
KidsnTweens resultaterne er blevet sammenfattet og præsenteret på international konference 2011. KidsnTweens er i gang med at sammenfatte og indsende nyt paper til internationalt tidsskrift. Der har været gennemført konferencer og workshops.
Disse projekter har i deres udgangspunkt ikke været designet ud fra LbD-modellen, men rummer alle aspekter der støtter udviklingen af professionslaboratorier.
Sygeplejeuddannelsen har udarbejdet rapporten Learning by Developing
http://esdhweb.ucl.dk/133333.Learning%20by%20Developing,%20Projektrapport,%20sept.2011.pdf
37
Der har i UCL været gennemført en ½ dags workshop om LbD med deltagelse af Katariina Raij og 20 medarbejdere fra UCL
Der har i Sygeplejeuddannelsen været gennemført en mini-konference om LbD med deltagelse af medarbejdere fra UCL, Laurea, professionsfeltet i Danmark og Finland
Uddannelsesfaglig dag, Pædagoguddannelsen i UCL
Temadag for ledende sygeplejersker og kliniske vejledere, UC Sjælland Temadag for kliniske vejledere, UCSj., Næstved
Arbejdsseminar for U&V med deltagelse af Katariina Raij
Der har i 2011 været en gruppe i U&V (Ulla Viskum, Morten Kromann, Michael Bjørn), der har arbejdet med at indsamle erfaringer med og viden om Lbd.
Birgit Heimann Hansen har i 2011-2012 gennemført en undersøgelse og udarbejdet en rapport om studenterinddragelse med udgangspunkt i Udviklingsorganisationen.
Det er i stadig stigende grad lykkedes, at indarbejde modellen og tænkningen i nye forsknings- og udviklingsprojekter således at VIP-projektet, IAge- projektet og Fremtidens Træningsformer indtænker modellen fra begyndelsen.
Udarbejdet af Susanne Tellerup den 25.1. 2012
38
Velfærdsteknologi – status 2012
Forsknings- udviklings- og innovationsprojekter
Building Interface for Social Inclusion - i samarbejde med Ålborg Universitet, Erhvervsakademi Lillebælt
Viden- og Innovations Partnerskaber – i samarbejde med UC Syddanmark, Erhvervsakademi Vest, Erhvervsakademi Lillebælt, offentlige og private virksomheder
InnovationsAlliancen – i samarbejde med Trekantsområdets InnovationsNetværk (TRIN), Fredericia Kommune, Billund Kommune, Vejen Kommune, Middelfart Kommune, Kolding Kommune, Vejle Kommune
IAge - e-inclusion in ageing Europe – i samarbejde med Province of Drenthe – NL, Zorg Innovatie Forum - NL , University of Agder/
Knutepunkt Sorlandet, NO, The Chamber of Commerce of Edinburgh – UK; The Association of Local Authorities in Skåne –SE;
Province of West Flanders – BE; Intercommunale Leiedal – BE; Technologie-Zentrum Informatik und Informationstechnik Universität Bremen, DE; Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein GmbH Kiel – DE, Hanzehogeschool Groningen, University of Abertay Dundee – UK
I regi af Welfare Tech Region gennemføres to projekter:
1) Velfærdsteknologisk Efteruddannelse i samarbejde med SDU
2) I-Space i samarbejde med Odense Kommune, Assens Kommune, SDU, Erhvervsakademi Lillebælt, Socialt Lederforum, PlayAlive, TeamOnline
I regi af konsortiet UNIK gennemføres tre projekter
1) Digital vandrejournal for kroniske patienter i samarbejde med Region Nordjylland v. Kronikerenheden og IT , Region Syddanmark , IBM Healthcare , KMD , Logica , DAK-E
39 2) Rihab i samarbejde med University College Nordjylland, Metropol UC, SDU
3) Fremtidens Træningsformer i samarbejde med University College Nordjylland, Metropol UC, SDU, OUH, Team Online, Delta, Life- partners, YOKE interaction design, CareConsult, Back App Europe AB
Videncenter for Sundhedsfremme og rehabilitering er deltager i projekt INSIPRE (Intelligent Spine Rehabilitation) - i samarbejde med SDU,
Nordisk Institut for Kiropraktik og klinisk Biomekanik
ReadIT gennemføres af læreruddannelsen og CFU - i samarbejde med Universita degli Studi Guglielmo Marconi-Telematica, Marsilio Editori. Liceul Teoretic “Ovidius”, Constanta – Curtea Veche Publishing, RATEK (Rüstü Akin Kiz Teknik Meslek Lisesi), Scottish Book Trust.
Brugerdreven Innovation – Rehabilitering på borgernes præmisser er afsluttet I 2011. Projektet blev gennemført i samarbejde med Fredericia Kommune, Vejle Kommune, TRIN, Dansk Sundhedsinstitut, Hammel Neuocenter, Fyioterapi og Smerteklinik, VejleFjord Uddannelsesudvikling
Case Connexion – udvikling af Second Life til brug i sygeplejeuddannelsen i samarbejde med UC Syddanmark
Tværfagligt valgmodul Velfærds- og læringsteknologi med deltagelse af 50-70 studerende fra pædagoguddannelsen,
fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, læreruddannelsen, SDU’s ingeniør uddannelser og tidligere studerende fra Designskolen i Kolding.
Valgmodul Velfærdsteknologi i Sygeplejeuddannelsen Sundhedsfagligt Diplommodul om Velfærdsteknologi Kursusudvikling - i samarbejde med Teknologisk Institut
InnoEvent – i samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt og OUH
40 Udvikling af sommerskole med fokus på velfærdsinnovation
Udvalgte Partnerskaber og Netværk
Partnerskabsaftale med Teknologisk Institut og Odense kommune og etablering og udvikling af CareLab
Netværk om kompetenceudvikling i forhold til velfærdsteknologi – i samarbejde med SOSU Fyn, OUH, Teknologisk Institut, Fredericia kommune.
Rektor Erik Knudsen indgår i Region Syddanmarks operationelle styregruppe for Velfærdsteknologi Rektor Erik Knudsen er valgt til bestyrelsen for WTR
Rektor Erik Knudsen er valgt medlem af UNIKs styregruppe Udviklingschef Susanne Tellerup indgår i styregruppe for Social-IT
Udviklingskonsulent Mette Damkjær Syse er UCLs tovholder på UCLs deltagelse i CareNet Koordinator Kristian Mondrup er UCLs tovholder på UCLs deltagelse i Skoleteknologisk Netværk
TaskForce for Velfærdsteknologi – er et UCL-netværk, der repræsenterer alle grund-, efter og videreuddannelser
UCL har deltaget i international studietur – sammen med SDU, OUH, MedCom, Delta, RoboCluster, WTR, Socialt Lederforum Udvalgte formidlingsaktiviteter
Gennemførelse af to forsknings- og udviklingsseminarer for medarbejdere i UCL Velfærdsteknologisk workshop for gæster fra University of Applied Sciences i Europa Præsentation af indsatser og resultater for Høgskolaen i Gjøvik
41
Videoer om velfærdsteknologi: http://webtv.ucl.dk/channel/791511/velfrdsteknologi 17 papers præsenteret på – og publiceret i forbindelse med professionskonference 2011 Paper præsenteret på - og publiceret i forbindelse med IADIS-konference i Rom 2011 Præsentationer på ekstern konference på Tobaksgården i Assens
Præsentation på Velfærdens Innovationsdag
Rapporter knyttet til de enkelte forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter
Udarbejdet af Susanne Tellerup den 30.1. 2012
42
Forskning, Udvikling og Innovation i UCL 2012
Forskning
Anvendt forskning i UCL styrkes via
øget metodisk og formidlingsmæssig systematik i igangværende Forsknings- og Udviklingsprojekter (FoU-projekter)
øget fokus på anvendelse af forskningskompetencer i forbindelse med design, gennemførelse og evaluering af fremtidige FoU-projekter øget fokus på udvikling af forskningskompetencer og –netværk
Videncentrene, Laboratorierne og FoU-projekterne spiller en afgørende rolle i arbejdet Udvikling
Udvikling i UCL styrkes via
Øget fokus på frembringelse af nye – eller forbedringer af eksisterende materialer, produkter, processer og tjenesteydelser – og formidling af disse nyskabelser og forbedringer
Udviklingsorganisationen, Kommunikation har – sammen med Videncentre, Laboratorier og Projekter - afgørende betydning i arbejdet Innovation
Innovation i UCL styrkes via
Øget fokus på implementering af noget nyt eller forbedring af det eksisterende. Det være sig et produkt, en proces eller en organisatorisk metode
Partnerskaber, Samarbejde med praksisfelt og studerende har sammen med – Udviklingsorganisationen, Kommunikation, Videncentre, Laboratorier og Projekter - afgørende betydning i arbejdet.
43
Udvikling og Viden 2012 – strategi
U&Vs kerneopgaver
U&V løser en række kerneopgaver:
Projektsupport og projektudviklingssupport (bl.a. projektøkonomi, fundraising, projektformidling)
Videncenterkoordination og –ledelse (bl.a. Læremiddel.dk, Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge, MadDannelsesLab) Eksterne forsknings- og udviklingsprojekter (bl.a. ISpace, VIP, IAge)
Uddannelsessupport og uddannelsesudviklingssupport (bl.a. akkreditering, kvalitetsnetværk, adjunktprogram) Udvikling af kompetenceenheder i U&V
I U&V er der brug for at styrke samarbejdet omkring kerneopgaverne for at øge professionaliseringsgraden. Det handler om at udvikle specialiserede kompetenceenheder, der målrettet arbejder med særlige dele af UCL’s udviklingsbasering. Det vil betyde, at U&V fremadrettet vil kunne levere ydelser i en endnu højere faglig kvalitet
U&V skal fortsat operere som en samlet tværgående stabsenhed, der har fokus på dels at skabe integration mellem UCLs grund-, efter og
videreuddannelse og private og offentlige virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner – dels at fremme forskning, udvikling og innovation i UCL.
2012 - Indsatsområder
U&V vil i 2012 i særlig grad prioritere følgende indsatsområder:
Velfærdsinnovation og -teknologi Læremidler
Rehabiliterende og inkluderende indsatser
Entreprenørskab og innovative kompetencer hos studerende og undervisere Indsatsområderne tilpasses resultaterne af Operation-Move
2012 – Grundlag og fremgangsmåder
44 U&V vil i 2012 i særlig grad prioritere følgende metodiske tilgange:
LbD som model for udviklingsbasering af uddannelser og praksisudvikling Aktionsforskning og forskende partnerskaber
Det vil betyde øget fokus på
Afprøvning, dokumentation og formidling af metoder og modeller til anvendt forskning Mobilisering af nuværende forskerkompetencer i UCL
Interaktionsdesign og inddragelse af studerende i forskningsprojekter
Dynamiske værktøjer – fx video og web 2.0 i forsknings- og udviklingsarbejdet Brugerdreven innovation
2012 - Styringsteknologier
U&V vil i 2012 arbejde målrettet med projektstyring og –økonomi. Der arbejdes med følgende indsatser:
Etablering af gennemsigtighed og styringsmuligheder i den samlede projektøkonomi Etablering af gennemsigtighed og styringsmuligheder i det enkelte projekt
KEEP-IT-SIMPLE: fra budget til regnskab. Fokus på ”Need-to-have” og opmærksomhed på ”Nice-to-have”
Udvikling af projektøkonomiske kompetencer hos videncenterledere og projektledere 2012 – Videncenter-indsats
I 2012 vil der særligt være fokus på strategiarbejdet i videncentre og laboratorier:
Strategiudvikling i det enkelte videncenter og laboratorium Fundraising og initiering af aktiviteter, der støtter strategien Udvikling og synliggørelse af strategiske samarbejder Evaluering og justering af strategi
Derudover er det afgørende, at Videncentre og Laboratorier arbejder målrettet med:
45 Budgettering og opfølgning
Konceptualisering og videndeling Videnledelse
Udvikling og evaluering af forskningsmetoder og -kompetencer International profilering
Videncentrene og laboratorierne vil – i samspil med GU, EVU og praksisfelt - medvirke til Uddannelsesudvikling
Metode og didaktik-udvikling Synliggørelse af UCLs merværdi
2012 - De eksterne forsknings- og udviklingsprojekter I 2012 sættes der øget fokus på projektledelse
1) I de eksisterende forsknings- og udviklingsprojekter handler det om at styrke Videnledelse, videnudvikling og videnformidling
Studenterinddragelse Uddannelsesudvikling
2) I de kommende forsknings- og udviklingsprojekter handler det om at sætte fokus på Mobilisering af nye projektleder-talenter og forskertalenter
Kompetenceudvikling i praksis.
3) I udviklingsorganisationens vil der i stigende grad være fokus på Generering og modning af projekt-ideer
Udvikling af nye forsknings- og udviklingsprojekter Formidling af viden fra forsknings- og udviklingsprojekter
46 2012 - Uddannelsesudvikling
I 2012 er der særlig fokus på
Samspil mellem videncentre, eksterne forsknings- og udviklingsprojekter og udvikling af eksisterende og nye uddannelser Samarbejde med de faglige eksperter i forhold til akkreditering og kvalitetsarbejde
Professionalisering af aftageranalyse
47
Optakt til udvikling af samarbejdet om forskning-, udvikling og innovation i UCL
For at blive endnu dygtigere til arbejdet med forskning-, udvikling og innovation og for at fremme arbejdsglæde og –trivsel i relation til arbejdet med forskning-, udvikling og innovation sætter U&V januar-juli 2012 fokus på samarbejde om og organisering af forskning, udvikling og innovation i UCL.
Arbejdet tager udgangspunkt i de interne udviklingskonsulenters evaluering, U&V-medarbejdernes tilkendegivelser ved MUS-samtaler og SWOT- analyse gennemført i U&V. Processen vil koble U&Vs ballast igennem afdelingens 5-årige historie til en fortsættelse af U&Vs dynamiske udvikling og tilpasning til den samlede opgaveløsning i UCL.
I U&V har vi udviklet og anvendt U&V-refleksion to gange årligt. Metoden er inspireret af Tom Tillers Forskende partnerskab. Aktionsforskning og aktionslæring i skolen (2000). Den har i U&V-sammenhæng primært været anvendt individuelt og ikke af grupper eller teams.
U&V har arbejdet med forskellige mødeformer – fra on-line-Elluminate-møder, kontor-møder, video-møder, U&V-seminar og døgnseminar.
I øjeblikket arbejder U&V med 14 dags videokonferencemøder – indeholdende kollegial sparring, 4-5 U&V-seminarer (inkl.et døgnseminar i december) , 4-5 Seminarer (inkl. Et døgnseminar i maj) i Udviklingsorganisationen.
På et af de årlige U&V-seminarer inviteres en ekstern dialogpartner. I 2010 var det Etienne Wenger. I 2011 Katariina Raij.
U&V har løbende evalueret de valgte mødeformer – bl.a. i forhold til fremmøde, aktivitetsgrad og indholdets relevans – og i forlængelse deraf tilpasset mødeformerne.
Med Målkompasset har Udviklingsorganisationen udviklet og implementeret et webbaseret værktøj, som kan støtte både strategiprocesser og det konkrete arbejde med at forskning, udvikling og innovation i hele UCLs portfølje af forsknings, udviklings- og innovationsprojekter. Det er et vigtigt redskab i arbejdet, da det tydeligt angiver, hvordan UCL ønsker at arbejde med forskning, udvikling og innovation.
UCL har igangsat Operation-Move og der skal igangsættes en række Stjerneprojekter. Udviklingsorganisationen skal samlet set bidrage mest muligt til disse processer.
Eksisterende samarbejdspartnere
De eksisterende samarbejdspartnere kan inddeles i følgende grupperinger:
48 U&V-Stab
U&V-Stab: Ann Charlotte Thorsted, Anna Maj Geyti, Kirsten Larsen, Kristian Mondrup, Lars Horn Rasmussen, Michael Bjørn, Morten Kromann, Susanne Tellerup, Thomas Illum Hansen, Ulla Kellermann, Ulla Viskum, Ulrich S. Andersen
+Stab
Tina Danielsen, Ditte B. Bundesen, Henrik S. Christensen
Udviklings-gruppe (mellem 300-1000 arbejdstimer i U&V-aktiviteter)
Aksel Bendtsen, Anne Karin Petersen, Anne Marie Dahler Larsen, Annette Vilain, Birgit Heimann, Bodil Winter, Charlotte Agerby Schultz, Christina Lüthi, Ellen Habekost, Jette Grønbech, Karin Bryderup, Line Zimmer Rasmussen, Hanne Ringgaard Møller, Marianne Tolstrup, Marie Louise Holstein, Mette Richter, Mette Syse, Peter Brodersen, Stefan Graf, Steffen Bader, Stig Gissel, Stina Meyer Larsen
Organisations-gruppe – de interne konsulenter
Hanne Kallesø, Mette Richter, Sten Jørgensen, Susanne Hvilshøj, Michael Schmidt, Aksel Bendtsen, Birgit Heimann, Mette Syse, Esta i Djónastovu, Peder Ohrt, Bente Falk, Lisbeth Pedersen, Annette J. Madsen, Anne Marie Højvang, Charlotte Birk Olsen, Mia Andersen, Helle Herting, Pia Friis, Birgitte Mikkelsen, Simon Hempel-Jørgensen
+Organisationsgruppe
Christina Højvang
Samarbejdsformer og rolleafklaring – nu og i fremtiden
1) I gruppen, der arbejder med at udvikle og implementere projektadministrative procedurer og systemer, er der fra januar indført faste møder hver 2. eller 3. fredag
Gruppen består af: Tina Danielsen, Kirsten Larsen, Lars Horn Rasmussen og Susanne Tellerup.
49
Gruppen vil arbejde med de konkrete opgaver, der skal løses og samtidig løbende evaluere samarbejdsformen og sætte retning for den fremtidige opgaveløsning og samarbejde.
2) En styregruppe bestående af Kristian Mondrup, Ulla Viskum og Susanne Tellerup har i januar holdt to indledende møder om samarbejdsprojektet. I resten af perioden vil styregruppen involvere medarbejdere fra alle grupperinger i arbejdet med at afdække, hvad der fungerer godt i de nuværende samarbejdsformer og hvordan de i fremtiden kan forberedes.
Der vil blive arbejdet med gruppe-refleksion, logbog-skrivning, interviews, survey, sociogrammer, delfi-teknik mv. Alle i U&V-stab, der har en god ide til, hvordan vi bedst kan afdække samarbejdsformer nu og udvikle nye i fremtiden, inviteres til at udarbejde forslag og indsende til styregruppen. De øvrige grupperinger inviteres til at bidrage på udviklingsseminar den 28. februar.
Styregruppen mødes i februar:
16. februar – 09.00-11.00: Kristian og Susanne: første plan for afdækningsforløb 27. februar – 09.00-13.00: Kristian, Ulla, Susanne udviklingsplan udarbejdes
Udarbejdet af Susanne Tellerup den 1. februar 2012
50
Appendix: Defintioner Forskning, Udvikling og Innovation – 2012
http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/vejviser-til-privat-forskning-og-innovation/hvad-er-forskning-udvikling-og-innovation Definition på forskning og udvikling (FoU)
OECD’s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den
eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.Fælles for al FoU-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling.
Grundforskning
Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.
Anvendt forskning
Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder.
Udvikling
Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Definition på innovation
OECD’s Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse),
en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode.
51
Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af – eller nye anvendelsesmuligheder for – eksisterende viden og teknologier.
Fire innovationstyper
