Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Settlementet Askovgården.
Titel | Title: Årsberetning
Alternativ titel | Alternative title: Beretning.
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1944-1949 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1944-1991
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
SETTLEMENTET
ASKOVGAARDEN
KØBENHAVN N.
B ER ETN IN G OM
1944
„Store B j ø r n “.
klub«. Den havde medlemmer i alle aldre fra 4 til 14 aar og kom ved senere opdelinger til at danne grundlaget for flere af A sk o v g a a rd e n s k lu b b e r, hvoraf de fleste kom i gang i løbet af foraaret, medens en enkelt ny kom til efter sommerferien.
Ved aarets slutning var der 6 klubber i gang, deraf 3 drengeklubber: »Store Bjørn« med 10 medlemmer paa 11— 13 aar, »Ørnen« med 10 medlemmer paa 9—12 aar og »Gutterne« med 12 medlemmer paa 7—9 aar — og 3 pigeklubber: »Bikuben« med 27 medlemmer paa 6—10 aar, »Lærken« med 13 medlemmer paa 8—11 aar og
»Myretuen« med 8 medlemmer paa 12—15 aar, — altsaa ialt 32 drenge og 48 piger.
Pigeklubberne synes at være de letteste at holde sam
men paa og sætte i arbejde. Det er helt utroligt, hvad de ihærdige klubledere har kunnet skrabe sammen af mate
rialer til pigerne at sy af — men ogsaa ler og papir har været flittigt brugt — ikke mindst er der frembragt straalende farveklip-billeder.
Drengene er ofte lidt mere fordringsfulde m. h. t.
værktøj (eller er det lederne, der ikke er saa hitte-paa- somme?), og det gør deres ønsker vanskeligere at efter-
2
„ B ik u b e n 11 a r b e jd e r .
komme under beskedne lokaleforhold; men ogsaa de kan faa en del tid til at gaa godt med ler og papir. — Ellers tyer vi til forskellige spil og lege; og naar man er heldig at finde en historie, som interesserer dem, kan de være meget glade for oplæsning. Der bliver sunget ikke saa lidt paa nogle af klubberne, men ogsaa paa det omraade er pigerne bedre »med« end drengene.
Og sidst, men ikke mindst, har børnene spillet kome
die. E t par af klubberne slog sig sammen om at opføre nogle smaastykker for deres forældre og børnene fra de andre klubber, og omend resultatet var langt fra det fuldkomne, saa har det sikkert været til stor fornøjelse for de deltagende klubber.
I de egentlige sommermaaneder ligger klubarbejdet stille, men om foraaret og efteraaret har nogle af klub
berne i rig udstrækning benyttet de efterhaanden stærkt indskrænkede muligheder for at komme u d : paa skovtur, i parker eller paa besøg hos en af klublederne.
Det første aar er særlig betydningsfuldt derved, at da grundlægges mange af de traditioner, som senere faar betydning i klubbens liv. Her tænker jeg bl. a. paa den skik, at hver klub holder sin egen julefest. Den skik er —
Efter Komedien.
som saa meget andet — direkte overført fra Kristeligt Studenter-Settlement, hvor den har vist sig at have over
ordentlig stor værdi for klubberne.
At vi ikke allerede har mere udprægede ungdom s
k lu b b e r skyldes to ting. For det første mener vi, at den bedste vej — ja, for mennesker uden ganske særlige evner maaske den eneste vej — til at faa stabile ung
domsklubber er, at begynde med dem som børneklubber.
Det er der i hvert fald erfaringer for andre steder fra.
Og for det andet har vi ikke kunnet faa lokaler om afte
nen i den udstrækning, det vilde have været nødvendigt, hvis vi trods alt vilde have forsøgt at springe lige ud i ungdomsarbe j det.
K v a r te r e t omkring det omtalte Dis. U.-ungdomshjem i Slotsgade, hvor vore klubber stadig holder til, ligner meget — paa godt og ondt — det kvarter, der omgiver Kristeligt Studenter-Settlement i Saxogade, saa Askov- gaardens geografiske beliggenhed kan vist ikke være helt forkert.
L o k a le rn e udgør stueetagen i en to-etagers bygning (vel fra 1860’erne), der ligger frit i gaarden, men omgivet af høj bebyggelse. Den ligger parallelt med Slotsgade og
4
„Ø rnen“ p a a Rotnr.
er delt omtrent midt igennem paa langs. Den østlige halv
del udgør een lang stue (5 fag vinduer), hvor der dog kan skilles en ende fra til forstue ved hjælp af en sammen
foldelig væg. I den vestlige del findes foruden gang og køkken en mindre stue, som staar i forbindelse med den store stue gennem to skydedøre. Lokalerne er møbleret med lette stole, korte, lette bænke og smaa borde, der ved hjælp af plader, som sættes imellem, kan blive til store, sammenhængende borde. Ialt kan der skaffes kaffebords- plads til et halvt hundrede mennesker. Den store stue rummer kakkelovnen (som i parentes bemærket er absolut uegnet til tørvesmuld), og der findes desuden et klaver, som vi ofte har haft glæde af til sang. I den lille stue findes langs endevæggen en række faste skabe, hvoraf Askovgaarden raader over eet.
Lokalerne er ikke særlig smukke eller hyggelige, men dog ganske praktiske og velegnede til samlingslokaler for voksne; men til børn er de kun brugelige — ikke mere — saa vi ser med længsel hen til, at det skal blive muligt for os at faa vore egne lokaler.
Sidste sommer allerede havde vi den glæde at kunne skaffe 3 børn fra vore klubber la n d o p h o ld i fe rie n ,
medens 2 kom med paa Kristeligt Studenter-Settlements sommerlejr. Det betyder naturligvis ikke, at det kun var . 5 af de ialt 70 børn, som kom ud, men formodentlig nok, at der kom 5 ud, som ellers ikke var kommet af sted.
I begyndelsen af december dristede vi os til at indbyde til vort første fo ræ ld re m ø d e . Vi benyttede da lejlighe
den til at lave en lille udstilling af nogle af de ting, bør
nene havde lavet i anledning af julen. Forældremødet var vist den begivenhed i aarets løb, som vi medarbejdere imødesaa med størst spænding. Men skønt Jens Rosen- kjærs navn prangede paa indbydelsen, var tilslutningen ikke større, end at vi selv udgjorde godt halvdelen af for
samlingen. Imidlertid fik vi — trods programændring — med fru Novrups bistand en aften, som vist baade vore gæster og vi selv var glade f o r ; saa det lykkes vel ad aare at oparbejde et forældremøde med noget større tilslutning.
M e d a rb e jd e rn e havde den glæde at blive indbudt til Kristeligt Studenter-Settlements »medarbejderdag«, der holdes hvert aar den første søndag i februar som et hel
dagsmøde, hvortil ogsaa medarbejderne ved Saxogaarden og Saxoly (to andre settlementer i Saxogade) plejer at blive indbudt. Det er godt at faa lejlighed til at deltage i noget saadant, især saa længe vi selv endnu er faa og ret ukendte, saaledes at vi vilde have vanskeligt ved at faa fat i de »store kanoner«, som kommer beredvilligt, naar opfordringen udgaar fra K. S. S.
Denne Beretning er det naturlige sted at udtale den tak , vi skylder alle dem, der har vist vort arbejde inter
esse og hjulpet os med penge eller andre gaver — f. eks.
i anledning af vore julefester — eller som har vist gæst
frihed over for medarbejderne og vore klubber eller ved at tage enkelte af børnene i ferien. Og vi siger tak til dem, der har ydet eller tilsagt os hjælp i form af underholdning og arbejde med lovforslag, revision m. m.
For Askovgaardens medarbejdere og styrelse N. H. Arnfred.
6
BARNET I STORBYEN
Skal Børnene opdrages kollektivt i Institutioner, eller skal de gives tilbage til Hjemmene?
Det er et af de store Problemer, der knytter sig til Storbyen.
Den nulevende Slægt faar ret at mærke, hvilken ulyk
salig Opfindelse denne Storby er, hvilken Byrde man der
med har lagt paa Samfundene Verden over.
Socialt, hygiejnisk, moralsk, pædagogisk, forsynings- mæssigt, krigsteknisk — ja, i næsten alle Henseender betyder de store Byer en Besværliggørelse og direkte Fare for det sunde menneskelige Liv. Det er, som om de kvæler alt naturligt og oprindeligt, umuliggør et normalt Samliv mellem Mennesker, forpester Samfølelse og Omsorgs
følelse.
Men de vokser stadig og nye opstaar; og Mennesker er stolte af de store Byer og slider med at gøre dem endnu større.
Sociologerne er ved at blive betænkelige og bryder deres Hoveder med Forbedringsplaner.
Man er for Tiden inde paa den Udvej at opdele Stor
byen i Smaabyer, mindre Byomraader med hver sit Cen
trum for Kulturliv, Opdragelse, Vareforsyning etc. Man vil ad den Vej søge at genskabe Fællesskabsfornemmelsen, Hjemstavnsfølelsen kan vi godt kalde det, hos Storby
borgeren.
Der arbejdes med interessante Projekter paa den
Linie, og det bliver spændende at se Resultaterne. Paa Forhaand kan Opgaven synes kunstig og umulig.
Spørgsmaalet er, om der i Storbyen overhovedet er Jordbund for et saadant Tilknytningsforhold, om det ikke forudsætter en Pligtfølelse og — paa en Maade — Pietets
følelse og Offervillighed, som ikke kan forudsættes at være til Stede hos de mange.
Med de trafikale Muligheder, der findes, og som kan forventes at komme, vil det blive umaadelig svært at
»holde Folk hjemme«, holde dem til deres egen Cirkel.
Den tekniske Udvikling er i Pagt med Centraliserin
gen, som den muliggør i næsten ubegrænset Grad (jfr.
London), og den bliver en haard Modstander for Spred
ningsbestræbelserne — ikke mindst i et kommende fattigt Samfund, hvor der vanskeligt vil blive' Raad til at se bort fra de Besparelser, en fuld Udnyttelse af de tekniske Mu
ligheder betyder. Hvis man saa endda kunde give sig lidt god Tid til Genopbygningen af Verdens Storbyer, som nu ligger i Grus, saa var Udsigten til en hensigtsmæssig Form bedre — men det hverken kan eller vil man formo
dentlig.
I alle de Planer, der arbejdes med, spiller Hensynet til Storbyens Børneproblem en stor Rolle. Hvad skal man stille op med de arme Børn i alle Aldre, hvis Boligforhold er yderst slette, og hvis Mødre iøvrigt har Arbejde uden for Hjemmet?
Man skal bygge Vuggestuer, Børnehaver, Skoler og Fritidshjem, hvor de under forsvarlig, uddannet Ledelse kan tilbringe deres Dag. Dette er jo ikke noget nyt, det skal blot udbygges til langt større Dimensioner, end det har i Dag.
Karakteristisk er, at man gaar ud fra, at Mødrene skal arbejde uden for Hjemmet. Det er en Nødvendighed for Hjemmets Økonomi og for mange Mødre, som ikke kan finde Arbejde nok i Pasningen af 1 Barn og en 2-Værelses Lejlighed.
Det skæbnesvangre er imidlertid, at Udearbejde i de fleste Tilfælde er ensbetydende med Heldagsarbejde.
8
For at kunne have et saadant Arbejde maa Moderen Kl. 7 om Morgenen bringe sit Barn til Børnehaven og Kl. 17 hente det hjem igen. Men det er jo ikke et Liv for hverken Mor eller Barn.
Hvor skulde et saadant Barn komme til at føle Hjem
met som det absolutte Midtpunkt i sin Tilværelse ?
Hvor skulde det blive knyttet til sine Forældre med Baand, som kan holde i kritiske Tider?
Hvordan tænker man sig, at denne Udvikling skal løbe videre, uden at det skal faa skæbnesvanger Indflydelse paa Forældreindstillingen hos den kommende Generation af Forældre?
Nej, Børnene maa gives tilbage til Hjemmene, hvorved Ansvaret for deres Opdragelse og Pleje lægges hos For
ældrene og ikke andre Steder.
Men hvorledes skal det være muligt at skrue Udvik
lingen tilbage? Saa vidt jeg kan se, er der kun een Vej frem: Halvdagsarbejde for Mødre. Arbejdsgiverne vil for
mentlig finde en saadan Ordning besværlig og uønsket — og dog er det netop denne Ordning, der er Brug for. Dens Gennemførelse vilde betyde et Kæmpeskridt i Retning af en Løsning, og den bør ikke paa Forhaand opgives.
Offentlige Institutioner og Virksomheder maa gaa i Spidsen her og lukke op for halvdagsarbejdende Mødre, og saa maa en kraftig Propaganda drive det private E r
hverv bagefter.
Jævnsides hermed kunde man fra Samfundets Side gaa til en Præmiering af den Mor, som bliver i sit Hjem og maaske har en større Børneflok at tage Vare paa, som kræver hele hendes Arbejdsindsats. Man lønner hende simpelthen for det Arbejde.
Svarende til dette Halvdagsarbejde skal der saa laves Halvdagsinstitutioner for Børnene — og gerne i Forbin
delse med større Virksomheder, hvor det er muligt. Det vil være en Lettelse for Mødrene.
Smaa Halvdagsinstitutioner er det forsvarlige og rig
tige — og helt væk med Institutioner, som modtager Bar
net i indtil 10 Timer.
Ad disse Veje vilde man nærme sig det Maal, som vi maa holde op for Samfundets Indretning — og specielt Storbysamfundets — : Modre og Børn tilbage til Hjemmet.
Idet jeg takker Askovgaarden for Opfordringen til at skrive en kort Artikel til Aarsberetningen, benytter jeg Lejligheden til at hilse det ny Settlement paa Nørrebro.
Det har for mig været en Oplevelse at se et Settle
mentsarbejde gro frem paa denne Maade, baaret af en Kreds af Højskolefolk.
Jeg ønsker for Askovgaarden, at Settlementet inden alt for længe maa finde en Løsning paa det vanskelige Lokalespørgsmaal, at der altid maa være en stor Flok af vaagne, ansvarsbevidste Medarbejdere, som ærligt og alvorligt vil gaa i Gang med Opgaven, og at den Kontakt, der hidtil har været mellem Askovgaarden og Kristeligt Studenter-Settlement, maa bevares og uddybes i de kom
mende Aar til Gavn og Glæde for begge Parter.
Otto Krabbe.
MEDDELELSE
Man vil med rette kunne undre sig over beretningens sene fremkomst — især da det syntes at fremgaa af den korte meddelelse i »Askov Lærlinge«, at den ventedes ud
sendt i marts — men her maa atter de usikre forhold i foraaret tjene som forklaring og delvis undskyldning i forbindelse med sekretærens manglende rutine og erfa
ring. Dertil kommer i den sidste ende vanskelighederne med at finde et trykkeri, der kunde paatage sig tryknin
gen.
Den sene fremkomst har dog den fordel, at vi nu kan faa de nylig vedtagne love udsendt sammen med aars
beretningen.
K ø b en h av n i ju n i 1945.
P. S . V .
N. H. A.
10
STYRELSEN I 1944
Statskonsulent Jo h s. N o v ru p (Formand).
Sognepræst P oul G ard e (Næstformand).
Afdelingschef J e n s R o se n k jæ r.
Cand. mag. N. H. A r n f r e d (Kasserer og Sekretær).
Lærerinde, Frk. In g e b o rg T rie r.
Husholdningsstuderende, Frk. K a re n E s k iid se n . Stud. polit. G u n n a r H je lh o lt.
MEDARBEJDERE I 1944
* b e te g n e r d e m , d e r ik k e e r a k tiv e i K lu b a r b e jd e t v e d A a re ts U d g an g .
*Lærer Røeler Almind.
Cand. mag. N. H. Arnfred.
Arkitekt Tyge Arnfred.
*Maler, Fru Julie Trier Bek.
Frk. Kirsten Danild.
Kontorassistent, Frk. Jytte Ebbesen.
Husholdningsstuderende, Frk. Karen Eskiidsen.
Maskinarbejder Aage Hansen.
Tandtekniker, Frk. Inger Hansen.
* Elektromekaniker Magne Haugland.
Frk. Gudrun Jonsdottir.
Stud. polit. Jakob Kristian Lomholt.
Socialstuderende, Frk. Inge Petersen.
Lærer Sv. Aa. Petersen.
Stud. agric. Knud Sandahl Skov.
Husholdningslærerinde, Frk. Helene Sørensen.
*Frk. Gudrun Trier.
Lærerinde, Frk. Ingeborg Trier.
V o rt S ty relsesm ed lem G u n n a r H je lh o lt — en a f dem, d e r v a r m e d i de a lle rfø rs te a f de D rø fte ls e r, d e r fø r te til A sk o v g a a rd e n s O p re tte lse — blev h u r ti g t s a a s tæ rk t o p ta g e t a f ille g a lt A rb e jd e , a t h a n slet ik k e kom m ed i d e t p ra k tis k e K lu b a rb e jd e i A sk o v g a a r- den. I S ep tem b er 1944 blev h a n ta g e t a f G estapo, m en e r n u ly k k e
lig t h je m v e n d t f r a ty s k K o n c e n tra tio n s le jr. D e r f o r e s ta a r h a m im id le rtid en læ n g ere K u r fo r L u n g e tu b e rk u lo se. F r a A sk o v g a a rd e n ly k ø n sk e r vi h a m til H je m k o m sten og h a a b e r p a a h a n s a k tiv e M ed
v irk e n m ed T iden.
AARSBIDRAG
F o r s ta n d e rin d e rn e J . A b ild g a a rd og A. K ro g h , Snoghøj ... 10.—
K a p ta jn J . P . A lsbæ k, S y g eh u sv ej 26, K øge ... 10.—
H ø jsk o le læ re r S. J u u l A n d e rse n , A skov ... 10.—
C and. m ag . A ag e A ngelbo, T rø jb o rg , A a rh u s ... 6.50 F r u In g e b o rg A ppel, f. S ch rø d er, A skov ... 10.—
Læ ge A xel H elw eg A rn fre d , A u g u ste n b o rg ... 10.—
F o r s ta n d e r J .Th. A rn fre d , A skov ... 25.—
L æ re rin d e , F rk . E lse B a rth o ld y , A skov ... 10.—
B ib lio te k a r, F r k . O lga B a rth o ld y , A skov ... 10.—
L æ re rin d e , F r k . R a g n h ild B onde, F e ru p ... 10.—
P a s to r D ons C h riste n se n , A skov ... 10.—
M. C h ris tia n se n , O re A syl, V o rd in g b o rg ... 10.—
L æ re rin d e , F rk . J.-K . D ah l, T ræ d e n Skole, T ø n n in g ... 10.—
K o n su len t B. D av id sen , H e d eb ru g e t, V ib o rg ... 10.—
F rk . G u n v a r D rew sen , H e lsin g e v e 1' G ørlev ... 10.—
F o r s ta n d e r Svend D ræ by, U b b e ru p p r. V æ rslev ... 20.—
H ø jsk o le læ re r P o u l E n g b e rg , A skov ... 10.—
F rk . E d el F e ilb e rg , A skov ... ... 10.—
G. F o rm a n , E jb y p r. L ille S kensved ... 2.—
H ø jsk o lelæ rer V ag n F re d e rik s e n , A skov ... 10.—
B o g try k k e r L u d v ig F u g ls a n g , K o ld in g ... 10.—
F r u A n n a G rosen, V allek ild e ... 10.—
G dr. F re d e G rønnem ose, H ø jb o g a a rd p r. K a rre b æ k sm in d e ... 10.—
M ette og D o rth e a G y d e-P ed ersen , B o ld esag er p r. E s b je rg ... 20.—
B ib lio te k a r, F r u G u d ru n H a m m eru m , V ed L in d ev a n g en 20, K bhvn. F ... 2.50 S y g e p le je rsk e K. B id s tru p H a n se n , Skovløkkevej 13, K olding 10.— K a rl T h u le H a n se n , »K rogen«, A ale S t... 10.—
S y g e p le je rsk e , F rk . S. N o r H a n se n , A skov ... 10.—
H ø jsk o le læ re r F ro d e H a ss e riis , A skov ... 10.—
S k o tø jsh a n d le r C arl M. H a u g e, H illerø d ... 10.—
L æ re rin d e , F r k . E llen H eje, S k ræ n te n l 1, G en to fte ... 10.—
G dr. H. P. H e n rik se n , D a lg a a rd , H a rre b y , K a rle b y ... 6.50 P o litib e tje n t Svend J . H e rm a n se n , H elsin g ø r ... 10.—
F r u E ls a H je lh o lt, M ark v ej 15, K bhvn. F ... 100.—
C and. a g r., F rk . M aren H ø y er, V e jru p g a a rd p r. M arslev .... 10.—
F r k . E . In g e rsle v , V o ld g a a rd e n 24, K bhvn. K ... 10.—
F r u E . Iv e rsen , A skov F o rsø g s sta tio n p r. V ejen ... 10.—
F o r p a g te r C a rl Je n se n , H a n e h ø jg a a rd , Sneslev ... 10.—
J ø rg e n Je n s e n , B a k k e ru p , K nabst.rup ... ... 10.—
K a re n Je n se n , H je m m e b a g e rie t, H u n d slu n d ... 3.—
K a re n Je n se n , Lodskov, R e g s tru p ... 3.—•
H ø js k o le fo rs ta n d e r E . J u h re , B rø d e ru p ... 10.—
L æ re rin d e D. J ø rg e n se n , M agleby p r. B o rre, Møn ... 5.—
K a rl J ø rg e n se n , G ultved, K v æ rn d ru p ... 10.—
B ø rn e h av e le d er H a r r ie t K jæ r, V id a ag a d e 11, T ø n d e r ... 10.—
H ø jsk o lelæ rer H o lg er K jæ r, A skov ... 10.—
S y g e p le je rsk e E llen K o rs g a a rd , B ro v st ... 10.—
K r. K riste n se n , G ry n n e ru p p r. D u ru p ... 10.—
D r. phil. J e n s K ru u se, A skov ... 10.—
L æ re rin d e , F rk . I n g r id K aae, T e s tru p ... 5.—
L æ re rin d e , F rk . K am m a L a u rse n , A skov ... 10.—
F r u K a re n M adsen, N ørholm p r. V ad u m ... 10.—
V a lg m e n ig h e d sp ræ st E v e n M a rs tra n d , L e jre ... 10.—
F r u In g e r M omsen, Skovlyst, B rø ru p ... 10.—
12
F r u Tove N e d e rg a a rd , N ø rre g a d e 242, V ejen ... 5.—
S e k re tæ r A n d re a s N ielsen , A skov ... 10.—
G u d ru n N ielsen , V ille rsh ø j, T u n e ... ... 10.—
H. K reb s N ielsen, Ø stru p , O tte ru p ... 10.—
B ib lio te k a r K a re n S k ip p e r N ielsen , A ld e rsro v e j 25, A a rh u s . . 10.—
H ø jsk o le læ re r V ald. N ielsen , V allek ild e ... 10.—
S o g n e p ræ st V a ld e m a r N ielsen, V em m elev, F o rle v ... 10.—
B ib lio te k a r, F rk . E s th e r N ie lse n -S v in n in g e , S tu d s g a a rd sv . 42, K bhvn. 0 ... 25.—
P en s. L æ re r T h. N y g a a rd , H o lm e -O lstru p ... 2.—
M arie O lsen, P la n te sk o le n B ræ n d k æ rh ø j, K o ld in g ... 10.—
F o r s ta n d e r J . C. O v e rg a a rd , A skov ... 10.—
F o r s ta n d e r K r. la C our P e d e rsen , S k ib elu n d p r. V ejen ... 10.—
B o g h an d ler N iels P e d e rse n , A skov ... 100.—
F rk . N ielsin e P e d e rsen , C a rl P lo u g sv e j 6, K bhvn. V ... 10.—
B ib lio te k a r Ja k o b P e te rs e n , A a b e n ra a ... . 6.50 F r k . K irs te n P e te rs e n , S tra n d b o u le v a rd 1564, K bhvn. 0 ... 10.—
L æ re r Sv. A a. P e te rs e n , P. S a b ro e sg ad e 282, K bhvn. SV. ... 10.—
F r u K irs te n P ovlsen, L in d eh u set, R y slin g e ... 10.—
H ø jsk o le læ re r Bo B ojesen R ud, A skov ... 10.—
A rk iv a r, F r k . E lse M a rg re th e S ch rø d e r, F re d e rik s b e rg A llé 40, K bhvn. V ... 5.—
H ø jsk o lelæ rer R. S ko v m an d og F r u In g e r D ah l, A skov ... 10.—
A d ju n k t H. R isk æ r S te ffe n s e n , V ed L in d ev a n g en 303, K bhvn. F ... ... 10.__ K r. S u s g a a rd , Lybæ k, H e ... 10.—
H a n s T hom sen, K a ste d p r. A a rh u s ... 6.50 T h. H olm T hom sen, N yholm p r. B ra n d e ... 10.—
I n g r id W am sle r, B je rg a g e rg a a rd , O sa g e r p r. L e jre ... 6.50 H ø jsk o lelæ rer G eorg W u lff, A skov ... 10.-—
A n n a M arie Ø s te rg a a rd , H ø jb o g a a rd p r. K a rre b æ k sm in d e ... 2.—
967,00
ALMINDELIGE BIDRAG
H a n d e ls g a rtn e r F ro d e S ø ren sen 50. — F r k . K la ra E sk e se n 10.
— F o r s ta n d e r K eld M ølbak 10. — L æ re r J . R. M. G rø n b je rg 10.
— A. E . V ogensen 10. — O lav P o u lse n 25. — P . J . H a n se n 10. — F rk . M arie K ro g 10. — J . M. V. K ro g 6,50. — K ris te n N ø r
g a a r d 6,50. — K ris te n R ye 25. — L æ re rin d e G. A n d e rse n 5. — K a re n B o lleru p J e n s e n 6,90. — N iels J e n s e n 10. — T e k la L a rs e n 2.50. — C and. polit. C hr. R. J ø rg e n s e n 10. — P o u l L a rs e n 2,50. — D in a F o g ed J e n s e n 10. — P e te r K r. A n d e rse n 5. — H. S a n d e m an d 5- — G dr. F re d e G rønnem ose 15. — K ela J e n s e n 10. — A s trid P e d e rsen 6,50. — N iels P e d e rse n 10. — H a ra ld D riv sh o lm 6,50. — L a rs H a n se n 7. — P a s to r em er. H. N ielsen 2,50. — P . A. P e d e rse n 2.50. — S igne S ø ren sen 10. — H e lg a F o g h t 100. — F r u M a rg it M oth 2,50. — F o r v a lte r K. K reb s L a n g e 5. — K a j M om sen 4. — B ørge K reb s L a n g e 10. — J o h a n A. N ielsen 2. — R. B ru n H a n se n 10. — L æ re rin d e M. H y ld g a a rd 10. — C hr. T h o rn d a h l 5. — A n d re a B uhi og F r u M a rg re te B roch 5. — J e n s R asm u sse n 5. — H a n s A ag e P o u lsen 5. — L æ re rin d e , F rk . In g e r C h ris tia n s e n 10. — M e je rie je r V ald. H a n se n 10. — L æ re r E j n a r N ø rre g a a r d 5. — E lla O lesen 5. — J o n n a F r iis N ielsen 2,50. — R u th G odrum K ris te n se n
2,50. — E lse F r iis 2,50. — C h riste n E . L a rs e n 5. — In g e r Bæk K ris te n se n 5. — N. C h ris tia n s e n 5. — F rk . E lisa b e th S ch rø d er 2.
— R u th C h ris tia n se n 2. ■— A n n a G ejlu n d 2. — H je rm in d og H u s tru 5. — E llen S k ru b b e ltra n g 5. — D a g n y G yldenkæ rne L a rs e n 5. — K. R ah b ek Slots 3. — O v e rsy g e p le je rsk e A n n a P e d e rse n 10. — K.
M ath iesen 2,50. — F o lm e r B o jesen 25. — L is W in th e r 10. — Læge A xel H elw eg A rn fr e d 10. — S ig fre d M unch 10. — S y g ep lejersk e A n n a L indvold 3. -— K a re n P e d e rsen 2,50. — H a n d e ls g a rtn e r F ro d e S ø ren sen 25. — C. S. og A ag e J . 5. — K a re n Lindebo H a n se n 5. — E . B ru u s 50. — P e te r R iism ø ller 5. — Cecilie H a n se n 10. — M a rg r.
B rin k L a sse n 10. — Tove S u h r 5. — H je lm tv e it 2. — M ejerik o n su le n t S ig u rd N ielsen 10. — K irs te n E rik s e n 5. — S y g ep lejersk e In g e r H ø jen 10. — P o u l L a rs e n 2,10. — G. M ø ru p -P e te rse n 5. — S. S i
m o n sen 2. -—■ H a n s M. F u tt r u p 5. — M a rg re th e F re d e rik s e n 10. — M e je ris t V ilhelm K o rs g a a rd 10. — S. S k ru m sa g e r 10. — F rk . K jæ rs g a a rd 5. — F r u M ikkelsen 2. — F rk . K. E sk esen 10. — A n to n S vendsen 20.
LEGATER M. M.
Id a g a a rd s fo n d e t ... 200.—
C a rlsb e rg B ry g g e rie rn e (til J u le fe s te rn e ) ... 25.—
OVERSIGT OVER
REGNSKABET FRA STARTEN TIL 31. DEC. 1944
Remærkning i Anledning af Regnskabet.
D ersom den K e n d sg e rn in g , a t A sk o v g a a rd e n i s it fø r s te A a r k u n h a r b r u g t k n a p d et h alv e a f sine In d tæ g te r, sk u ld e f a a en e lle r an d en til a t tæ n k e, a t d et s a a v a r u b e tim e lig t a f os a t stræ b e e f te r a t o p reth o ld e og h e ls t fo rø g e denne A a rs in d tæ g t i d e kom m ende A a r, vil je g m in d e om, a t d et g æ ld er fo r os om a t v æ re ru s te d e , s a a A sk o v g a a rd e n k a n blive e ta b le re t i egne L o k a le r, s a a s n a r t d e r iø v rig t b liv er M ulighed fo r d e t; og s a a s n a r t d e t e r sk et, m a a v i re g n e m ed en A a rs u d g ift, d e r e r m a n g e G an g e s a a s to r som den, d e r p ræ s e n te re s o venfor. D e rfo r a p p e lle re r vi f r a A sk o v g a a rd e n f o r ts a t m ed god S a m v ittig h e d til D eres G avm ildhed og b e d er D em oven i K øbet, n a a r L e jlig h e d gives, h jæ lp e os m ed a t udv id e K re d sen a f M ennesker, d e r s tø tte r v o rt A rb e jd e .
IN D T Æ G T E R . K r.
K lu b b ern e A a rs b id ra g
199,51 967.00 898,50 225.00
3,53 A lm indelige B id ra g
L e g a te r m. m ...
F o rsk e llig t ...
I a lt K r. 2293,54 U D G IF T E R .
L o k a le r ...
F æ lles A rra n g e m e n te r K lu b b ern e ...
N y a n s k a ffe ls e r ...
K o n to ru d g ifte r ...
F o rs k e llig t ...
418,00 25,77 232,72 79,70 236,86 68,85 I a lt K r. 1061,90 B eh o ld n in g den 31. D ecem ber 1944 ... ... 1231,64 B alan ce K r. 2293,54 K øbenhavn, den 17. F e b r u a r 1945.
N. H. Arnfred.
R eg n sk a b et re v id e re t, K asseb eh o ld n in g en k o n s ta te re t.
K øbenhavn, den 17. F e b r u a r 1945.
Niels Lomholt.
N. H. A.
ASKOVGAARDENS STYRELSE 1945*)
Statskonsulent Jo h s. N o v ru p (Formand).
Sognepræst P o u l G arde**) (Næstformand).
Afdelingschef J e n s R o se n k jæ r.
Cand. mag. N. H. A rn fre d (Sekretær og Kasserer).
Lærer Sv. Aa. P e te rs e n .
Lærerinde, Frk. In g e b o rg T rie r.
Husholdningslærerinde, Frk. H elene S ørensen.
S u p p le a n te r:
Maskinarbejder A age H ansen.
Tandtekniker, Frk. In g e r H ansen.
REVISORER Stud. jur. N iels L om holt.
Cand. polit. Chr. R. J ø rg e n s e n . S u p p le a n t:
Cand. agric. S vend P. Jen sen .
S e k re tæ re n s A d re sse er: Saxogade 915, København V.
(Sekretæren kan tilkaldes til T lf.: Vester 8835).
A lle B idrag b ed es in d b etalt til P o stk o n to Nr. 88750, S ettlem en tet A sk ovgaard en , K øbenhavn N.
Ved Indbetaling anmodes man venligst om at udfylde Indbetalingskortets Kupon til venstre tydeligt og fuld
stændigt (ogsaa med Stilling eller Titel) og med tydelig Angivelse af, om Bidraget er tænkt som Aarsbidrag eller som almindeligt Bidrag. (Se Lovenes § 4).
Tidligere tegnede Aarsbidrag, der ikke er indgaaet senest 15. Marts, kan forventes opkrævet — med Tillæg af Porto — samtidigt med Udsendelsen af Beretningen.
*) E f t e r de fo relø b ig e Love ku n d e S ty re lse n b e s ta a a f in d til 7 M edlem m er. J f r . de nugæ ldende Love § 7 a og § 18 b.
**) Ved L o d træ k n in g iflg . Lovenes § 18 c u d v a lg t til a t fu n g e re i 2 A a r.
‘ivr.
* . ; v*r
'
— ——
, S' f; ■; ,* - *• *■ ■: ■ " ' v
té&ii . V ■ fc* • H S • * I 'S| y * , • • *
-
■
■1 , v , , «s . .■ • > C ■*» - ’ * «. > * ■ ’ , 4 4 t o " « ' ) I • * å,' . < • V *«/ »#• < «■ '
, ■ o ■;, j «* ■ * 1 ■ 1 ” » <
.
:
• i ‘ ■
.
■
■
— ; p : >c* f -
. ' r , ' f ; . ■*,.!
■ . <:
' ••• • ■.) • * *■*
" lv» ,,
m i'4 f t f * , »
-
&øfi i*** ■■’■
" vs- .> r .
-, <i.. * /,
' ■
. ■
_
• vr-;;—** ' ■ '*♦ * * y <r
11 ' * .4( «.
... .. P
*■ 1 ■'*>
, . . ir ■ - ■- •*«?* • • ^ i . ’’ •; ■ o f i T r " ■ . ■
.
. . . , • • ■ ■ ■ • ■ ■
•«. - uVr*;*-
f • '* - - - *■» . * -■•* . « #.« .■ ■*
'
' f e r i r i ; .
n’*vi ... **h>4y. * ’ ' * * f -
* ^ # 41; *.
■ . ■
1^ ’ ■# . .
i - ' f ■ ■ .
.
.. ^ v r - ' - . i«
.
' ’»t*'». iV . vftvr.,
f V «■**«•
• r ■ r *'r. ^ ■
j . .
i*:r ; , - .i' »*: ' *, 1
1 f>-«* ■'>. w , • i *
|- - # 't‘**V ' * M* * ''^i' *«' 4* *' *v ” j* 4- 1 1 •
11 -*•♦
*• *' - 'ST-iZZti *
4 •:.;*/•
r ) k r ^ i S ‘J- - • -
**. , ^ JSj* *,‘Jf • ' f •»•' < •'•. ■ | ■’ '.*v^ f
'
•. v V • * --•«.*..
SETTLEMENTET
ASKOVGAARDEN
KØBENHAVN N.
B ER ETN IN G OM
1945
- * S • V - * -
- 6 V S«' ■ '
:. ir. .. .. H ;v‘ ■■ •: : ■ - ■ --*• •- • ■
' f » . * f • f
■
^........... _ ___W S lV M '♦ ♦ i*-'*® te $ *•*•» •
l i v ! - 4 i - m*n\ * i 1
!v< v ‘,i >**
> 4^t' •■ * '*- *’
'*'■ -• 1 • - f ' i ■■■ . X .
'' *” ‘ -***■* 1 <■ _N £ ‘‘i
**• -«* • S 9
■k •
• ■ , ■’ " - - «, 1 •-
.
iV
, I*s 4 . <** *» ... * I
. . . .
. -..i-i .< • ' r *I Z W ' V A : .. ' T * " - v. J * ' - ‘
■. ■' . : .
- j .* ... < . > y, V i ' ^ 1 • - ' ■ ■* ' 4 4 ' . . 4.
' ? U > X -,h , ‘ • '
' 4 ... . • <■■■ * «■
, j ■; ; ■ - - ?.
■ .*• - ■ *. . • • . . ‘ .. . ,
c . '
■ • ■ s ' ••• ’ -
* -
$>•>♦* ♦%-
s : r
>•'>►»>' ■•>••<► <* Vi ,.a ♦, " 1 ■' - .. «■ _ ,• - ■. •«
* V - t(v, , '
* * '■* • .. . ».S k ;i
r.^. ^ *;■. *
+ r ^ h ' ' '
• ’• t: " 1 . •; ", " i ' i . - i l
| ;i *«4' '%’ ■ : . : ; : ■:: ■■ r=» - -
l i ■ " ' H i r ■' '
■>-
i ' . v • -• • ' • ‘ ‘ ;
■
•i)}.! •« -■ ■ - • ■ _,.
' * '• »i i , , V . , . .
\ \ U r w i #re- • ' ""w * ■
. . . -ti ,
1 1 - * * \
„ - te « •>
, . # * - - • -I ft 'i # ;■
^'i r
■■ ’ • * t 7 I ■ i 11 >'w i " r ; * * t. • . •; , - •■i ■'».i \ • * * *H--’ V'„t ; v,**f f
» \ t, . j r f »...•»
- >, tf. . */*4 . -•
* * ■ " 4 1 4* -1 f '•'! ■»
V t
• «*•
i ■*>■■; *4 *♦ ’
- \ • ' * • ’ ;
' - V ' V . , ' : t r . ' r . h ' ‘ ; i
. > ; : 1, . . . . *
. . . ... « » f
‘" ... • . ■ . • f-M ■** * •
■ ':&£?-i**'-* ■ » « -i# *
, i »' ♦>* *■* ^ '
*i . •- » t| . » t e .. .
"* ' ' ** ' - - « » , , , ,, ... ... l - 4. * te i i-
‘ . r ' ■»’ *h%■> , ,.,v ,, , * . .«
. i " ' : ; - .
V ‘ f" ‘ " * • »
* ?Af * '41 :.‘l •:«?*".. ... . ,
... .... .
. . . . . : n v
*i ■* • •• * ■ ■;
' " V ...♦ i.
f . - ' 1 t e ! ' '
t ’ •' - , •.
* • * '• •** -' v -» * I , . „
. . . u
•«r* ' .. • P ‘ .. . m k p »•
/ •. ■>• • ' ' J • I ' ■ * .
■t ■- ' ' ; ••• : • •
■
*« .... »fe t*
■ . . .
- V. ?
4 • ’ #4>< - : < ^ * »"••
t' » . , » ’ • f ’
■■ •#. { (>•_ .■< i “ . •
’.v’jf# . . ... .
rj.tf.v4
‘ .;<* . . . . r i y, I - . . ' r-»
■
r ; * <! <
: . p ., • - - • •• - •'**
'
. *v- - » * 4 ,
iM* %4tI
*
• - • ; . . . *•
■ ‘t ' - 5. »
i®lte ;■
* ... • * -* - ' *r- -
* 4; .. f ‘ • " f ’
■ '. v - * J *■?»**+
-
r V- *
" Æ k i . - . . l i r n j t . ’ f s ; • :
: - i r 4.-,. : f
. 1 : ' X ' X i ' " . ; ' - . X I : : ! ' ' . - . ' " r . f * ' ‘M ' p l -v -
i i . r ’J ' ! ? ) ! / » i i ’ -f. jl - j ' •• ; - t ...
i • • t • ■ r •
■
' • --n r »
** 4> ‘iltert* -i.
•. ’ • ■ ■- « « - • - - -
^ » • » • / . . . i . ..»■ - v - ; . ■ t , .
•.r fr- -#•#*«*♦ •»> *-.
S : 1 '
n , ' t i « I« ' J ‘ ># ? •
• f ' i ' * • P
•*.>* ' ' » < . f . ,
- T » ‘ • . , u <te4 fc <i» V''-4-4
*- • *■*«
•#' * *■ »- H.
‘^»■4
i * f»>-* - ,0 * * * • » ? » , . p . „
t f - K. .te V . 4 «. i* te« ' ■ j i . . l ■ . ... » • i i . --- T T T * _ --- —— — — — —
.
BERETNING OM ARBEJDET I 1945
Den anden beretning er paa een gang lettere og van
skeligere at skrive end den første. Den er lettere, fordi der er gjort nogle erfaringer med den første, men vanske
ligere, fordi der er meget lidt nyt at berette.
Foraaret 1945 var naturligvis en vanskelig tid at holde klub i. Flere gange, naar der var luftalarm eller urolig
heder i kvarteret, kom børnene slet ikke. Til andre tider blev klubberne forstyrret af skyderi paa gaden — og det er ganske betegnende, at børnenes første reaktion næsten
altid var at fare op for at komme »ud og se paa det«.
En tid var der ogsaa tale om evakuering af børn fra København — omend ikke officielt — og som et led i disse bestræbelser fik vi tilbud fra flere hjem om plads til et barn. Paa den maade kom 6 børn fra Askovgaarden ud paa »sommerophold« i Sneslev ved Ringsted allerede fra slutningen af april.
En gang hen paa foraaret, kom vi i den kedelige situa
tion, at klubben »Store Bjørn« af husværten (ikke af D. s. U.) blev udelukket fra benyttelse af lokalet i Slots
gade 5 paa grund af »støjende adfærd«. Saa var der ikke andet at gøre, de faa gange, der var tilbage inden sommer
ferien, end at tage i Fælledparken med en fodbold o. 1. — men da drengene i forvejen brugte forholdsvis mange af deres skoletimer til fodboldspil og andet udeliv p. gr. af skolernes beslaglæggelse til »andet formaal«, var det lidt vanskeligt at interessere dem for det.
E fter sommeren maatte vi saa for alvor se os om efter et lokale til de største klubber, for heller ikke pigerne i
»Myretuen« kunde fortsætte i Slotsgade — simpelthen fordi vi ingen aftener kunde faa derhenne. Det lykkedes heldigvis, idet vi fik lokaler i Bethlehem sogns menigheds
hus, Tømrergade 9, til begge klubber. Drengene fik ad
gang til en sløjd-kælder, der nylig var frigjort fra anven
delse som beskyttelsesrum, og pigerne blev anbragt i et F. D. F.-lokale, som er en del hyggeligere end lokalerne i Slotsgade. Ganske vist er der smaa 10 minutters gang hen til Tømrergade for de fleste af klubmedlemmerne; men da det kun er de største klubber, vi har flyttet derhen, kan det nok gaa an.
Livet i klubberne formede sig ellers omtrent som aaret før med tegning og maling, lerarbejde, sytøj, løvsav, leg, sang og oplæsning samt det af børnene yndede, men for lederne anstrengende, komediespil og af og til en tur ud, naar vejret og forholdene i øvrigt var til det. Bl. a. har vi nydt godt af naboskabet med Peblingesøen ved at tage en rotur en gang imellem.
Da klubberne skulde fejre julefester, var det ved at blive et helt problem at faa plads til dem allesammen, da man jo ikke saa godt kan holde julefest ved højlys dag;
men ved dels at tage en søndag aften til hjælp og dels at holde en enkelt julefest hos en af klublederne privat lyk
kedes det ogsaa at klare den lille vanskelighed.
Ved aarets slutning var der de samme 6 klubber i gang som aaret før, nemlig drengeklubberne: »Store Bjørn«
med 10 medl. paa 13—16 aar (gnsnl. 14), »Ørnen« med 10 medl. paa 10-—14 aar (gnsnl. 12i/>) og »Gutterne« med 8 medl. paa 8—10 aar (gnsnl. 9) og pigeklubberne: »Bi
kuben« med 21 medl. paa 5—14 aar (gnsnl. 11), »Lærken«
med 11 medl. paa 8—11 aar (gnsnl. 9) og »Myretuen«
med 8 medl. paa 8—14 aar (gnsnl. 121/2), d. v. s. ialt 28 drenge og 40 piger (mod hhv. 31 og 47 forrige aar).
Vort andet forældremøde holdtes lige som det første i begyndelsen af december. Denne gang fik vi foredrag af sekretær Otto Krabbe fra studenter-settlementet og mu
2
sikunderholdning ved frkn. Astrid Skar og Sigrun Skov
mand. Ved forældremødet mærkede vi igen, at der mang
ler en del, inden vi har faaet saa megen forbindelse med hjemmene, som vi gerne vilde have, for tilslutningen var omtrent som aaret før — altsaa ikke særlig imponerende.
Det er nok et spørgsmaal, om det overhovedet vil lykkes, før nogle af medarbejderne kan bo i kvarteret i forbin
delse med egne lokaler for Askovgaarden — men hvornaar det kan lykkes, er det meget vanskeligt at spaa om.
Som et andet middel til at forsøge at interessere hjem
mene for vort foretagende udsendte vi til jul en trykt
»Hilsen fra Askovgaarden«, hvori hver klub havde en kort hilsen og beretning om, hvad den særligt syslede med ved sine sammenkomster.
Det første halvandet aarstid af Askovgaardens tilvæ
relse arbejdede vi paa grundlag af de foreløbige love, som var vedtaget ved den stiftende generalforsamling; men ved en ekstra generalforsamling den 30. maj afløstes disse af de nye love, som var udarbejdet af et udvalg, der ned
sattes af den ordinære generalforsamling i februar. Disse nye love (som udsendtes sammen med beretningen for 1944), betød ikke nogen forandring i det daglige arbejde.
Udadtil var de vigtigste forandringer, at styrelsens med
lemstal nedsattes fra 7 til 5, og at 2 af disse 5 styrelses
medlemmer skal vælges af aarsbidragyderne, idet der dog kun afgaar 1 hvert aar.
Der har været en del forandring i medarbejderflokken i aarets løb — dog ikke mere, end at de nye altid har naaet at blive sat nogenlunde ind i arbejdet af de afgaaende, før de selv skulde overtage det. En enkelt af medarbejderne havde ikke tilknytning til Askov, men kom fra »Fredsven
ners Hjælpearbejde« nærmest for at faa en lejlighed til at prøve et saadant arbejde med børn.
Foruden vore egne medarbejdermøder til drøftelse af det daglige arbejde fik vi igen lejlighed til at deltage i Kristeligt Studenter-Settlements »Settlementsdag« (den første søndag i februar), hvor medarbejdere fra 4 køben
havnske settlements samledes til et heldagsmøde med
gudstjeneste foruden foredrag og forhandlinger om emner vedrørende sociale problemer og settlementsarbejde.
Hvad vore fremtidsforhaabninger angaar, saa ind
tager ønsket om egne lokaler en stadigt mere dominerende plads, bl. a. fordi de forhold, vi nu maa arbejde under, gang paa gang hindrer nye ideers udførelse, foruden at de gør det daglige arbejde unødvendigt besværligt for medarbejderne og utilfredsstillende for klubberne. Ogsaa for enheden i arbejdet og for fællesskabet mellem klub
berne indbyrdes vil det have betydning med egne lokaler.
Til slut skal her udtales en tak for al den hjælp og støtte, vi har modtaget fra saa mange sider — baade i form af en lejlighedsvis personlig indsats og i form af gæstfrihed mod børn fra vore klubber — og medarbej
derne med — samt af pengebidrag og naturalier — bl. a.
julegaver og tøj til uddeling. I denne forbindelse kan der maaske være grund til særskilt at nævne en — efter vore forhold — stor gave paa 200 kr., som vi modtog til hjælp ved indkøb af sløjdværktøj og andre hjælpemidler (bl. a.
en symaskine) fra det Reiersenske fond.
Det har glædet os at mærke den interesse for arbejdet, der bl. a. har givet sig udslag i, at mange af de tidligere
»løse« bidragydere efterhaanden har tegnet sig som aars- bidragydere. Vi haaber, den interesse vil vare og brede sig til endnu flere, saa vi kan have det økonomiske grundlag nogenlunde i orden, den dag Askovgaarden for alvor skal til at »staa paa egne ben«.
For Askovgaardens medarbejdere og styrelse N. H. Arnfred.
4
FATTIG OG RIG
Historien om den rige Mand og Lazarus gentager sig i Tidernes Løb under bestandig nye Former. For et halvt Aarhundrede siden var det Svælget mellem Industriherrer og Arbejdere, som grellest mindede om denne Historie. I Øjeblikket er det Nødssituationen i de krigsramte Lande, som vi i vores jævne Velvære kun ugerne hører om. Men ogsaa imellem os danske indbyrdes er der Forskelle, som gør, at man kan komme til at føle sig som den rige over
for Lazarus.
Men er det da ikke saadan i Danmark, at de allerfleste af os maa arbejde for det daglige Brød, baade i By og paa Land, og mange af os strengt, ikke mindst paa Lan
det? Naturligvis er der nogle faa meget rige, men vi andre er jo da ikke i den Grad ovenpaa, at man med Rime
lighed kan kalde os rige. Der findes heller ikke mere nogen usselt lønnet Arbejderbefolkning som for Eksempel i 80’erne og 90’erne, og man kan ikke mere i samme For
stand som før kalde Byarbejderne for fattige. Deres Børn gaar ikke klædt i Laser, selv om det for dem som for andre er meget vanskeligt at faa Tøj til Børnene for Ti
den. De fleste københavnske Mødre er omhyggelige med at holde deres Børn pæne trods yderst knap Tid dertil for manges Vedkommende. Københavnske Børn behøver heller ikke mere igennem lange Tider at leve af utilstrækkelig Kost. De fleste faar Mælk og Smør og maaske endda Æ g hver Dag, og kan deres Forældre ikke skaffe dem det, er der altid andre Udveje. Københavnerbørn sulter ikke, og de er gennemgaaende ordentlig klædt. Hvad er det da, der gør, at de, som igennem Askovgaarden har taget et A r
bejde op blandt københavnske Børn, alligevel kommer som rige til fattige?
Jo, det er paa et andet Punkt, man ikke kan andet end føle sig som den rige overfor Lazarus, naar man staar
Eksempler paa Legemuligheder--- —
overfor et Barn fra en af Nørrebros Sidegader. E r man selv vokset op paa Landet og har haft en lille Have og maaske en Gris at passe —. Har man levet sin Barndom mellem Blomster og Dyr og været med, naar Koerne blev sat paa Græs og hygget sig med dem i Stalden om Vinte
ren —. Og har man været med, naar Høsten om Efter- aaret blev kørt i Hus og tærsket —. Ja, saa bærer man i sit Sind en Skat, som er indsamlet gennem denne Opvækst fuld af Oplevelser og Opgaver, og man kan ikke andet end ynke de Børn, som vokser op i snævre og skumle Gader.
Der er jo i et Barns Sind et Behov for Oplevelser af en mere jævn og naturlig A rt end dem, Biograferne kan give, og for kønnere og finere Oplevelser end dem, man faar i Baggaarde og paa Trappegange. Og det er begrænset, hvad man kan faa af Oplevelser i en 2 Værelses Lejlighed, selv der, hvor Moderen har Sans for Hygge og ikke som saa mange Mødre er nødt til at arbejde langt borte fra Hjemmet Kl. 7—16. Desuden kan de Indtryk, man mod
tager i en 2 eller 3 Værelses Lejlighed, hvor en talrig Fa
milie lever sammenstuvet Morgen, Aften og Nat, langtfra altid blive gode og smukke — for at sige det mildt. Men selv forudsat, at det lille Hjem er godt at være i, og at der
6
— ---fra Nørrebro.
er nogen hjemme, beder Københavnerbørn altid uafladelig om Lov til at komme ned og lege. Og Forældrene siger:
»Saa løb da!« Og Børnene løber. Og deres Legeplads bliver Gaarden og Gaden og Trapperne, stygge Omgivelser, hvor der intet nyttigt er at tage fat paa. Resultatet af en saa- dan Opvækst bliver uvægerlig en stor sjælelig Armod. E t Københavnerbarn sulter ikke, men der er en Sult i dets Sind eller et Tomrum i Sjælen. De fleste normale Børn har jo næsten ubegrænsede Muligheder for at lære, og disse Muligheder faar mange Københavnerbørn i Askov- gaardens Kvarter slet ikke udnyttet. De trænger til Op
gaver. Men der er ingen Opgaver at gaa løs paa andet, end hvad de kan lære af gale Streger af Gadens Børn.
Overfor saadanne Børn kan man, naar man selv er vokset op paa Landet, ikke andet end føle sig som den rige over
for Lazarus. Derfor er det, Askovgaardens Medarbejdere holder Klubber og søger at beskæftige Drenge og Piger under hyggelige og kammeratlige Former som en ringe Afbetaling paa en stor Gæld, de selv er i fra deres Barn
dom af. Derfor ønsker de ogsaa at tale Københavnerbør
nenes Sag udover Landet og være med til at vække For- staaelse for deres Kaar i videst mulige Kredse.
Saa er da denne Artikel tænkt som et lille Bidrag til Forstaaelsen mellem Land og By. Enhver F ar eller Mor, som selv har smaa Børn, ved jo, hvilken Virketrang et Barn er i Besiddelse af. Barnet bryder sig i Virkeligheden ikke stort om Legetøj, nej, det vil have fat i de voksnes Sager og efterligne de voksne. Derfor har et Barn paa Landet gode Kaar, ogsaa et Barn fra et lille Hjem med smaa og snævre Stuer. Dets Mor har Arbejde baade inde og ude, som Barnet kan »hjælpe med« i. Og der hører da altid en lille Stump Jord med til Huset. Fra Drengen kan begynde at stolpre af Sted, kan han følges med sin Far og se paa ham og maaske saa smaat begynde at haandtere hans Værktøj. Han forstaar tidligt, at det beror paa Fa
derens Arbejde, at Jorden opfylder sin Bestemmelse: at give dem alle Føden. Han forstaar, at han kan være stolt af sin Far, og stræber baade bevidst og ubevidst efter at blive som ham. Det, at Faderen ejer Jord, bliver en mæg
tig Spore for Drengen. — Anderledes derimod med Kø
benhavnerdrengen. Han vil ogsaa gerne være stolt af sin F ar og kan da ogsaa tit med Rette være det. Men han ser og kender som Regel ikke det Arbejde, som Faderen skaf
fer Familien Føden ved. Han hører tiere om Arbejdets Fortrædeligheder end om Glæde ved det, for det er jo som Regel ensformigt, trættende Rutinearbejde. Det bliver som Regel mere tilfældige Ting, for Eksempel at Faderen er snild paa Fingrene, der faar Drengen til at sige: »Far er vel nok dygtig!« Drengens Trang til at beundre sin F ar faar Udløsning, naar F ar sætter Fliser op i Køkkenet eller lignende. Men alt for tit ser han kun Faderen sidde bagved sin Avis, naar han kommer træ t hjem. — Derfor er der noget, som Københavnerbørn i en uhyggelig Grad kender til, og det er: at kede sig. Københavnerdrengen keder sig i Skolen og han keder sig hjemme. En stor Dreng paa Landet keder sig jo ogsaa tit i Skolen, men naar han kommer hjem, er der Pligter, og naar de er forbi, har han en vidunderlig Legeplads — er det ikke forstaaeligt, at blot 14 Dage paa Landet staar for Køben
havnerbørn i en vidunderlig Straaleglans, saa at de aldrig
