Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af
ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-
filen kun er til rent personlig brug.
om
FASTE ARTILLERIOFFICERER AF LINIEN
tjenstgørende i perioden
1764
til1889
i
Danmark, iHolsten (indtil
1864) ogi
Norge(indtil 1814).
Udarbejdet
af P.I.Liebe
ogE.Borgstrøm på grundlag af kaptajn
Georg Lutkens notateri
Rigsarkivets
3.afdeling, Hærens Arkiv.
BIND 4
P - 0
765 Pade« Carsten Nicolai Axel
Født 25/2 1856 i Hestehauge ved Odense, død 2/5 1928. Søn af gods
inspektør ved baroniet Holsteinshus, kamma-rråd Frederik Bernhard Pade1 og hustru Emma Augusta Charlotte Meldal2. Gift 25/2 1887 med Ida Alexandra Julie Hoffmeyer, født 27/11 1865 på Gottorp slot, datter af ritmester Jens Emil Hoffmeyer^ og hustru Henriette Eg- bertha Margrethe Dibbern^. Brødre:
A) Politiassistent i Odense Frederik Bernhard Pade, der var fader til ritmester, senere direktør for Hans Just's magasiner Erik Pade, født 2o/12 1877 i Odense, død lo/7 1971«
B) Grosserer i København Waldemar Oscar Pade, der var fader til tek
nisk direktør for aktieselskabet Nordiske Kabel- og Traadfabrik- ker Henrik Waldemar Pade, født 6/1 I880 i København, død 25/12 1958.
1/5 1871 indtrådt i tjenesten som elev ved Elevskolen; 28/9 1874 underkorporal; 28/9 1875 korporal ved 1. Ingeniørbataillon; 28/9 1876 sekondløjtnant af Ingeniørkorpset; 19/4 1878 bestået afgangs
eksamen fra Officersskolens næstældste klasse; 1/5 samme år forsat til artilleriet og udnævnt til premierløjtnant; 15/1 1886 kaptajn;
28/7 1894 R.; 19/12 19oo afsked og tillagt kar. som oberstløjtnant;
25/1 1918 dannebrogsmand.
1/5 1871- 25/4 1874 elev ved Elevskolen; 28/9 1876- 19/4 1878 elev i Officersskolens næstældste klasse; l/lo 1878- 25/4 I880 elev i Officersskolens ældste klasses artilleriafdeling; 1/11 I880- 2/lo 1885 adjutant ved Trainafdelingen og kom derefter til tjeneste ved Laboratorieafdelingen; 14/1 1886- 19/lo 1891 ved 2. Artilleriba- taillon som chef for 5» Fæstningskompagni og var derefter indtil 51/5 1895 tøjmester ved 2. Artilleribatailion; 1/4 1895- 19/1 1898 tøjmester ved Fæstningsartilleriregimentet; 2o/l 1898- 18/12 19oo ved 1. Artilleribataillon som chef for 2. Fæstningskompagni; 4/6- 8/I0 chef for Prøvesten; 9/lo 1898- 2/lo 1899 chef for Middelgrunds
fort; 5/lo 1899- 51/5 19oo chef for Trekroner; I8/I0 19o4- 19/4 1926 kommandant i artilleriets kaserner på Christianshavn med tje
nestebolig på 1. Artilleriregiments kaserne (fra 15/8 1914 kaldt Baadsmandsstrædes kaserne), "en stilling, der sikkert lå godt for ham, og i hvilken han kunne dyrke sin yndlingspassion i den dejli
ge have ved den idylliske stadsgrav"5.
"Sine fortrinlige sprogkundskaber gjorde han frugtbringende blandt andet som translatør i tysk. Det var en kundskabsrig officer, et
5 fint og elskværdigt menneske, der her gik bort".
1. Født 28/2 1815 i Sanderum sogn, søn af forpagter på Ullerslev-
gård ved Nyborg, senere forvalter på Store Hesbjerggård Chri
stopher Jensen Pade og hustru Anne Christine Margrethe Wege
ner, gift 21/7 1843 og død 5/7 1888.
2. Født lo/12 182o, datter af sognepræst i Kallehave Carsten Ni
colai Meldal og hustru Birgitte Sophie Frederikke Nyholm (se fodnote 1 under L.C. Nyholm) og død 29/12 1897« Broder: Vice
admiral Julius Sophus Meldal, født 19/7 1827 i Langebæk præ
stegård ved Kallehave, død 9/5 19ol i København.
3. Se fodnote 3 under H.C. Hammer.
4. Se fodnote 4 under H.C. Hammer.
5. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1928, side 114.
765 Pahlen, Frands von der
Født 4/1 1797 i København, død 7/4 1843• Søn af konsul, købmand Ge
org Daniel von der Pahlen1 og hustru Elisabeth Judite Christian- o
sen (eller Christensen).
6/6 181o indtrådt i tjenesten; 1/1 1811 artillerikadet med ancieni- tet fra 1/8 181o; 1/8 1812 stykjunker; 1814 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 25/2. 1815 sekondløjtnant med ancieni- tet fra 1/12 1812; 29/4 1823 kar. premierløjtnant; 1/1 1828 premi
erløjtnant; 16/2 1834 kar. kaptajn med ancienitet fra 2o/}.o 1835;
3/5 1836 sekondkaptajn; 4/5 1836 afsked efter ansøgning med pensi
on på grund af svagelighed.
Sommeren 183o- 1834 kommandant på Fladstrand og indtil 1835 tillige tøjmester ved dettes arsenal.
1. Død 9/5 1841 i Frederikshavn, 77-78 år gammel.
2. Død 28/3 1865.
Paludan, Hans Jacob
Født lo/8 1797 i Fanefjord præstegård på Møn, død 5/6 183o i Nanne- stad præstegård i Norge ramt af et slagtilfælde under et besøg hos sin broder, sognepræst Fritz Paludan. Søn af sognepræst i Fanefjord Johan Paludan og hustru Anna Elisabeth Paludan .1 2
2/11 18o2 indtrådt i tjenesten; 27/12 18o9 artillerikadet med an- cienitet fra 1/8 samme år; 1/8 1811 stykjunker; 1813 bestået af
gangseksamen fra Artillerikadetinstitutet og modtog ved afgangen fra institutet en hæderssabel og en sølvmedalje som belønning for den gode eksamen; fra sin elevtid ved Artillerikadetinstitutet er han karakteriseret af sin fætter, nedenfor i fodnote 1 nævnte gene
ralmajor J.F. Paludan, som ”en godlidende og flittig, men noget indesluttet dreng, meget lidt smuk, men almindelig afholdt både af overordnede og kammerater"^; 1/8 1813 sekondløjtnant med ancieni- tet fra 1/3 1811; 9/4 182o kar. premierløjtnant; 13/9 1826 premier
løjtnant; 1/8 1829 kar. kaptajn.
Tjenstgørende i Danmark, en del af tiden som lærer ved Artilleri
korpsets Underofficersskole.
I forbindelse med sin tjeneste som officer dyrkede han fransk med lidenskab og lagde sig efter malerkunsten, besøgte kunstakademiet, hvis lille sølvmedalje han vandt i 1822, og dyrkede siden land
skabsmaleriet. 1822- 183o udstillede han en del landskaber, hvoraf 4 blev købt til Den kgl. Malerisamling (1828-183o). Da han havde nær slægt i Norge, besøgte han jævnligt dette land, hvorfra moti
verne til adskillige af hans landskaber er taget;.
1. Født 22/9 1756, søn af sognepræst i Kalundborg, provst Hans Jacob Paludan og dennes 1. hustru Anna Elisabeth Lønborg (se fodnote 1 under G.J.F. Lønborg), gift 1785, og død lo/l 1821.
Brødre:
A) Slotspræst i Fredensborg og sognepræst i Asminderød Peder Paludan, der var fader til:
a) Sekondløjtnant af fodfolket Georg Flemming Paludan, født 9/lo 1782, død 29/lo 1839.
b) Sekondløjtnant af rytteriet, senere foged i Bambl-e i Norge, krigsassessor Hans Paludan, født 27/12 1786, død 27/6 1842 i Norge.
c) Lederen af den ulykkelige ekspedition til Eckernførde den 4/4 1849, hvor linieskibet ”Christian VIII" sprang i luften og fregatten "Gefion" måtte overgive sig, kom
mandør August Frederik Paludan, født 11/12 1792 i Køben
havn, død samme sted 3/1 1872.
767
d) Generalmajor Julius Ferdinand Paludan, født 15/9 1794 i Asminderød, død 15/4 1879 i København.
B) Postmester i Korsør, justitsråd Holger Frederik Paludan, der gennem sin søn, by- og herredsskriver, kancelliråd Hans Jacob Paludan, var farfader til litteraturhistorikeren, professor o æstetik og litteraturhistorie ved Københavns universitet, dr. phil. Julius Paludan, født 11/8 1845 i Allinge, død 2/12 1926 på Frederiksberg.
2. Født lo/lo 1762, datter af rektor i Ringsted, senere sogne
præst i Thorslunde og Ishøj Jens Paludan og dennes 2. hustru Mette Christence Lønborg (se fodnote under C.J.F. Lønborg) og død 21/5 1829.
Ovenfor nævnte J. Paludan var broder til sognepræst i Kalund
borg, provst Peder Paludan, der var oldefader til artilleriof
ficeren.
5. Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 2. bind, 1899.
Parkov, Hans Peter
Født 22/9 1857 i København, død lo/4 1954. Adoptivsøn af restaura
tør Hans Petersen og hustru Inger Larsdatter. Gift 11/12 1885 med Esther Margrethe Petersen, født 15/5 1858 i København, datter af vognmand Hans Petersen og hustru Ane Pedersen og død 25/12 1954.
April 19o2 navneforandring. Søn: Direktør ved Wibroe-bryggerierne Knud Parkov, der var gift med skuespillerinden Karina Beil.
1/5 1875 indtrådt i tjenesten som elev på Elevskolen; 28/9 1876 un
derkorporal; 28/9 1877 korporal; 28/9 1878 sergent; 28/9 1879 se
kondløjtnant; 21/9 1881 bestået afgangseksamen fra Officersskolens næstældste klasse; 24. samme måned premierløjtnant; 21/12 1891 kap
tajn; 5o/12 1895 R.; 11/5 19o4 dannebrogsmand; 24/lo 19o6 oberst
løjtnant; 15/4 1915 oberst; 18/4 1919 K ; 8/I0 1919 afsked; 6/7 1924 K1.
1/5 1875- 25/4 1876 elev ved Elevskolen; 29/9 188o- 21/9 1881 elev i Officersskolens næstældste klasse; 51/1 1885- 5/lo 1884 adjutant ved 2. Artilleribataillon; 4/lo 1884- 5o/5 1887 elev i Officerssko
lens ældste klasses artilleriafdeling; 2/6 1891- 2o/lo 19o2 assiste
rende artilleriofficer ved krudtværket på Frederiksværk og var her
efter indtil 16/lo 19o5 bestyrer af dette; ”han tjente krudtværket både for Lea og Rachel, færdedes tidlig og silde blandt arbejderne, vandt deres hjerte og gjorde et arbejde, hær og flåde skylder ham varm tak for; da røgfrit krudt endnu langtfra var over sine børne
sygdomme, førte jævnlige tjenesterejser ham også viden om i udlan
det"1 blandt andet 1891 til Rusland for at lære fabrikation af skydebomuld; 17/lo 19o5- 25/lo 19o6 ved 5* Artilleribataillon som chef for lo. Fæstningskompagni; 26/lo 19o6- 16/5 1916 chef for 5«
Artilleribataillon og var som sådan fra 1/8 1914 tillige frontar- ti11 e-ri kommandør på Vestfronten; 1/11 1911- 51/5 1928 formand for hærens musiktilsyn; 18/4 1916- 26/6 1918 chef for Tunestillingens artillerikommando; 27/6 1918- 7/lo 1919 stabschef hos generalinspek
tøren for artilleriet, indtil 51/5 1919 tillige ved Armeartilleri- kommandoen.
19o6- 1915 og siden 1918 folketingsmand for Frederiksværkkredsen (Frederiksborg amt), var 19o7-o8 ordfører for lønningsloven, der
efter ordfører for forsvarslovene af 19o9» da han strakte sig vide
re for at opnå forlig, end mange af hans militære kolleger billige
de, 1910-11 ordfører for militærmusikken, fra 1918 medlem af den konservative partibestyrelse, 1919-2o ordfører ved loven om nedlæg
gelsen af Københavns landbefæstning som han stemte imod, var fra 192o 2. viceformand i Folketinget og blev senere formand for Det konservative Folkeparti. Formand for Gentofte kommunalbestyrelse,
769
for Frederiksborg amts Skytteforening, for De danske Skytte- Gymna
stik- og Idrætsforeningers overbestyrelse og fra marts 1934- borg
mester i Gentofte kommune, hvor der på kommunens rådhus er opstil
let en buste af ham.
”En smuk fremtræden, en dejlig kommandostemme, snarrådighed og uskrømtet velvilje overfor undergivne gjorde ham - ”Krøllepetersen"
som hans kælenavn var - kaldet til tjeneste under våben”1, men,
"det er farligt at tjene 2 herrer, og Parkov havde, hvad 25 års ærefulde, til sidst med borgmestertitel kronede virke som formand for Gentofte sogneråd bærer vidne om, så sjældne evner i borgerlige ombud, at det måtte overstråle hans militære gerning. Sandheden i ære syntes han heller ikke støbt af det stål og til det sidste gen- nemglødet af den tjenesteiver, der gør hære store, og hans: "Der er aldrig hel ret på den ene side", gjorde det ikke helt let at holde sløje til ilden under hans ægide; men han gjorde alt i den bedste mening, og hjertensgod var han....Hans bratte bortgang vakte sorg og savn i vide kredse; til vidnesbyrdene derom føjes her, at han fra ungdommen af var afholdt som få i sit våben, savnes af mange og altid vil mindes med tak for sit lyse sind og glæden, han spred
te om sig"1.
"Det var utvivlsomt i Gentofte kommune, som leder af denne store kommunes administration, at hans virke længst vil blive mindet.
Han havde enestående evner som forhandlingsleder, og han omfattede kommunens sager med en kærlighed og en interesse, som kun kan sam
menlignes med en faders for sine børn. Og han blev i virkeligheden som en slags fader for kommunen - æret og agtet inden for alle par
tier og kredse. Han blev Gentoftes første borgmester, og det vil vare længe, inden hans minde vil blegne derude" .p
1. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1934-, side 85-87.
2. Berlingske Tidende, 11/4- 1934-.
Født 20/6 1796 i Segeberg, død 25/8 1885 i Hillerød. Søn af kaptajn ved de holstenske skarpskytter, ejer af Munkhagen ved Lübeck Hans
1 2
Paulsen og dennes 2. hustru Dorothea Anganethe Flügge . Gift 14/11 1829 i København med Louise Johanne Nellemann, født 5/8 18o4 på Bakkegård ved København, datter af landvæsenskommissær, justits
råd Jens Nellemann^ til Leerbæk ved Vejle og GI. Bakkegård ved Kø- benhavn og dennes hustru Elisabeth Juul og død 24/5 1867 på Fre
deriksberg. Hustruens broder: Premierløjtnant af fodfolket, senere regimentskvartermester, kar. kaptajn Christian Frederik Nellemann til Gammelgård ved Hjortespring, født 179o, død 2o/2 1854 i Herlev;
denne var fader til premierløjtnant af rytteriet Jens Peter Sophus Nellemann, født 17/8 185o i Gladsaxe, faldt i slaget ved Isted den 25/7 185o.
2/4 1812 indtrådt i tjenesten; 1/1 1815 artillerikadet med ancieni- tet fra 1/8 1812; 25/8 1814 stykjunker; 1817 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 2o/9 1817 sekondløjtnant med ancieni- tet fra 1/1 1816; 22/7 1828 kar. premierløjtnant; 15/5 1851 premi
erløjtnant; 18/1 184o sekondkaptajn med ancienitet fra 29/4 1858;
1/7 1842 afsked med pension under navn af vartpenge.
1/4 1828- 17/1 184o adjutant ved Danske Artilleribrigade; 18/1 184o- 50/6 1842 chef for 8. Batteri.
1. Født 19/6 1764 i Sønderborg, søn af kancelliråd Henning Paul
sen til Ballegård, Bøgskov og Skovbølgård og dennes hustru Elisabeth Koch, gift 1. gang 29/lo 179o med Hedevig Margrethe Dorothea von Schaumberg, gift 2. gang 4/lo 1795 i Lübeck og død 14/9 1821 i Piøen. Broder: Ritmester Christoph Trogilius Paulsen, født 17/12 1765 på Ballegård, død 27/6 185o i Kiel.
Ovenfor nævnte kancelliråd Henning Paulsens farfader var bro
der til amtsforvalter i Nordborg, ejer af Estrup og Skodborg- hus Peter Paulsen, hvis søn, kancelliråd August Christian Paulsen til Refstrup ved Vejle og Grøngrøft ved Åbenrå var fa
der til generalmajor, ejer af Skærrildgård og Lillerup Peter Paulsen, født 5o/ll 1735 på Grøngrøft, død 25/11 1815 i Hor
sens. Denne var fader til:
A) Oberst af rytteriet, ejer af Lillerup, kammerherre Johan Peter Friederich (Fritz) Paulsen, født 28/7 178o i Slesvig, død 6/6 1845 i København, hvis hustru, Elisa Sophia Char
lotte Thorvaldsen, var en datter af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, født 15/11 1768 i København, død samme sted 24/5 1844.
771
B) Ritmester, senere overførster for de kronborgske, frederiks- borgske og bornholmske distrikter, hofjægermester, kammer
herre Friderich Nicolai Wilhelm Paulsen, født 1/11 1784 i Slesvig, død 4/2 1872 i Lyngby. Denne var fader til:
a) Ritmester Carl August Frederik Christian Ludvig Paulsen, født 26/4 1824 på Kulhus ved Jægerspris, død 28/5 1891 på St. Josephs hospital i København.
b) Premierløjtnant ved 1. Forstærkningsjægerkorps, senere telegrafbestyrer i Svendborg Julius Sophus Paulsen, født lo/l 185o på Egelund, død lo/5 1887 i Odense.
c) Oberstløjtnant af fodfolket, kammerjunker Otto Vilhelm Paulsen, født 24/11 1857 på Egelund, død 5/2 19o7*
C) Oberstløjtnant af rytteriet, kammerherre Bartholomæus Hans Christian Ernst (Christel) Paulsen, født 7/2 1789 i Horsens, død 4/lo 1846 på rejse i Berlin.
D) Amtsforvalter og regimentsskriver i Frederiksborg amtstue
distrikt, justitsråd Carl Ludvig Paulsen, der var fader til ritmester, senere driftsbestyrer ved østersfiskerierne i Limfjorden, bestyrer af Livø, justitsråd Frederik Ernst Vilhelm Paulsen, født 22/7 1856 i Stege, død 11/12 1922.
2. Født 14/11 177o i LUbeck, datter af købmand Flügge i Lübeck og død 14/7 1851 i København.
5. Født 1754, søn af godsejer Mogens Nellemann til Leerbæk og dennes 2. hustru Anna Medea Balslev og død 29/8 1824. Broder:
Byfoged i Svendborg, justitsråd Johannes Magnus Nellemann, der gennem sin søn, hospitalsforstander i Slagelse, kancelli
råd Mogens Georg Nellemann, var farfader til professor i lov- kyndighed ved Københavns universitet, dr. jur. c.h. ved Upsala universitet, justitsminister og minister for Island, kgl. di
rektør for Nationalbanken i København, direktør ved Det Clas- senske Fideikommis Johannes Magnus Valdemar Nellemann, født 1/11 1851 i København, død samme sted 26/8 19o6.
Ovenfor nævnte godsejer Mogens Nellemann var broder til Ane Sophie Nellemann, der var gift med forpagter Lars Schmidt på Brannø. Deres søn, Rasmus Schmidt, der antog navnet Nellemann, var gennem sønnen, landvæsenskommissær, justitsråd Lauritz Nellemann til Allingeskovgård, farfader til korporal Rasmus Schmidt Nellemann, født 185o, faldt 18/4 1864 i Dybbølskanse II, under forsøget på at fravriste en preussisk fanebærer hans fane, og efter først at have knækket fanestangen og revet fla
get itu på den første fane, som preusserne havde fået anbragt på brystværnet.
4. Datter af kancelliråd Hans Juul til Viskum ved Viborg og død 2o/2 1845, 78 år gammel.
Født 2o/l 1796 på det holstenske domænegods '’Drage'' ved Itzehoe, død lo/ll 1829« Søn af inspektør og justitiarius på godset Drage Joachim Friedrich Anton Paulsen og hustru Johanna Sophia Jordan.
2o/12 181o indtrådt i tjenesten; 11/1 1812 artillerikadet med an- cienitet fra 1/8 1811; 1/8 1815 stykjunker; 1816 bestået afgangs
eksamen fra Artillerikadetinstitutet; 12/5 1816 sekondløjtnant med ancienitet fra 1/2 1815; 25/12 1826 kar. premierløjtnant; 5o/12 1828 premierløjtnant.
Tjenstgørende i Holsten.
773 Pedersen, Jørgen Leopold Christian
Født lo/6 1854 i København, død 11/12 189o og begravet på Garni
sons kirkegård. Gift med Cathinca Helene Erichsen (eller Eriksen), død 22/lo 1881.
1/4 1855 indtrådt i tjenesten som elev ved Højskolen; 1/4 1857 se
kondløjtnant uden ancienitet; 1/4 1859 bestået afgangseksamen fra Højskolen og tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 1/4 1857;
26/4 1865 premierløjtnant; 25/4 1874 kaptajn; 21/12 1878 R.; 14/5 1885 afsked; 24/7 1889 kar. oberstløjtnant.
1/4 1855- 31/3 1859 elev ved Højskolen og kom derefter til tjene
ste ved 1. Artilleriregiment, fra 1/1 1861 ved 2. Artilleriregi
ment og fra 1/5 1865 ved Tøjetaten; december 1865- 31/8 1864 tjenst gørende ved Laboratorie- og Håndværkerafdelingen på Als samt ved Artilleridepotet samme sted; forestod i 1864 tillige anvendelsen af undersøiske miner i Alssund og Lillebælt; kom derefter til 1.
Artilleriregiment (fra 6/2 1865 kaldt Artilleriregimentet), fra l/lo 1867 ved 1. Artilleribataillon og fra 5o. samme måned til Tøjhusafdelingen; 1/11 1869- 29/9 1874 lærer ved fodfolkets skyde
skole; 27/4 1874- 28/4 1876 tillige chef for 11. Batteri og var derefter indtil 15/3 1885 ansat ved Artilleristaben.
Petersen, Hana Peter Se: Parkov, Hans Peter.
775 Petersen, Ludvig Schmidt
Født 24/1 1845 i Borum ved Århus, død 28/12 19oo i København. Søn af sognepræst i Gerslev Jens Christian Petersen1 og hustru Marie Kirstine Jespersen . Ugift. Søskende:2
A) Albertine Henriette Petersen, der var gift med generalmajor, krigsminister Vilhelm Herman Oluf Madsen.
B) Den naturhistoriske forfatter, botanikeren, lærer i Slotsbjerg
by ved Slagelse Lorenz Christian Severin Petersen, født 17/5 184o i Borum.
C) Den naturhistoriske forfatter, botanikeren, professor ved Land
bohøjskolen, dr. phil. Otto Georg Petersen, født 26/5 1847 i Tersløse ved Sorø, død 16/6 1937«
1/4 1865 indtrådt i tjenesten som elev ved Højskolen; 4/7 1864 kar.
sekondløjtnant uden ancienitet med tilladelse til at bære artille
riets officersuniform; 9/4 1866 tillagt ancienitet som sekondløjt
nant fra 1/4 1865; 21/9 1867 premierløjtnant; 27/4 1868 bestået afgangseksamen fra Højskolen; 19/lo 188o kaptajn; 28/1 1886 R.;
9/11 1892 oberstløjtnant; 6/2 1895 dannebrogsmand.
1/4 1865- 26/4 1868 elev ved Højskolen, undervisningen var dog ind
stillet fra februar- 51/lo 1864, i hvilket tidsrum han var ansat ved 11. Batteri, fra 12/7 ved 12. Batteri og deltog med dette i forsvaret af Fredericia; fra 27/4 1868 tjenstgørende ved 2. Artil- leribataillon, fra l/lo 1871 ved 1. Artilleriregiment, var fra 1/4 1872- 51/5 1876 adjutant ved 1. Artilleriregiment og fra 1/4- 5o/9 1876 fungerende adjutant ved samme regiment; fra 21/4 1879 tjenst
gørende ved Laboratorieafdelingen; 1/11 188o- 51/lo 1884 chef for 7. Batteri med garnison i Århus; 1/11 1884- 9/11 1892 chef for 4.
Batteri og lo/ll 1892- 15/lo 1894 chef for Trainafdelingen, for begge stillingers vedkommende med garnison i København; 16/lo 1894- 8/5 1896 chef for 5* Artilleriafdeling med garnison i Århus og kom derefter tilbage til København og var chef for Tøjhusafdelingen indtil sin død; 1896- 19oo tillige formand for Den historiske Vå
bensamling.
”Var en flink praktisk officer, afholdt af alle, som kom i berøring med ham".
1. Født 4/9 18oo på Ditlevshøj, søn af birkedommer ved det davæ
rende baroni Conradsborg, senere byfoged i Fåborg og herreds
foged i Salling Peter Christian Petersen og dennes 2. hustru Birgitte Sophie Cruusberg, gift 5/5 1856 i Kattrup og død 2/12 1895 i København. Halvbroder: Overretsprokurator i Køben
havn, justitsråd Thor Nicolai Petersen, der var fader til kap-
tajn af fodfolket Henrik Rasmus Christian Petersen, senere nav
neforandring til Egfelt, født 19/12 1848 på Særslevgård, død 2/2 1912.
2. Født 26/8 1814 på Mallinggård i Skanderup sogn, datter af post’
mester i Skanderborg, proprietær Søren Jespersen til Malling
gård og dennes 5* hustru Sophie Magdalene Schmidt og død I8/I0 19oo i København.
5. Nationaltidende, 29/12 19oo.
777 Petersen« Peter Sophus Henry
Født 15/5 1858 i København, død 22/5 1941. Søn af restauratør og
1 2
hørkræmmer Johan Peter Petersen og hustru Marie Henriksen • Gift 5/7 1886 med Ingeborg Emilie Wøldike, født 2/12 I860 i Helsingør, datter af gasinspektør samme sted Andreas Christopher Johan Wøldi-
x 4
ke-' og hustru Ottine Sophie Schäfer .
1/5 1872- 24/4 1875 elev ved Elevskolen; 25/5 1875 menig ved 1. Ar
tilleriregiment; 28/9 1875 underkorporal; 28/9 1876 korporal; 1/6 1877 sergent; 28/9 1877 sekondløjtnant; 1/5 I880- 21/9 1881 elev i Officersskolens næstældste klasse; 24/9 1881 premierløjtnant; 14/11 1891 kaptajn; 17/1 19oo R.; 15/5 191o afsked.
5/lo 1881- 5o/4 1882 elev i Officersskolens næstældste klasses kur
sus for den særskilte undervisning; 4/lo 1882- 16/4 1884 elev i Of
ficersskolens ældste klasses artilleriafdeling; 1/1 1886- 24/5 189o adjutant ved 1. Artilleribataillon og Københavns Søbefæstning; 5/lo 189o- 2o/4 1891 chef for Prøvesten; 21/4 1891- 51/5 1895 ved 2. Ar
tilleribataillon som chef for 6. Fæstningskompagni; 1/4 1895- 14/4 19ol ved 5. Artilleribataillon som chef for 9* Fæstningskompagni;
15/4 I90I- 51/10 19o9 til rådighed for direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste; 1/11 19o9- 14/5 191o ved Hærens tekniske Korps;
16/5- 51/10 19o9 midlertidig formand for forsøgskommissionen.
Efter sin afsked direktør for aktieselskabet Københavns Telefonki
osker.
1. Født 17/2 1819 i Løve.
2. Født 11/6 1829 i Buddinge.
5. Født 24/6 1825, søn af krigskancellisekretær Marcus Wøldike og hustru Anne Margrethe Dorothea Gedde, gift 28/4 1855-
4. Født 14/11 1829.
Petersen, Theodor
Se: Granø, Theodor Pedersen.
779
Phister, Just Henrik Frederik Christen
Født 51/lo 18ol i København, død samme sted I0/8 1825* Søn af før
stelærer ved Nicolai kirkeskole, senere klokker ved Helligåndskirke i København Ludvig Harboe Phister^" og hustru Christine Marie Zahrt-
p
mann . Broder: Kgl. skuespiller Joachim Ludvig Phister, født 25/5 18o7t død 15/9 1896 i København, hvis 1. hustru, Charlotte Oehlens- chlSger, var en datter af digteren Adam Gottlob OehlenschlSLger, født 14/11 1779 i København, død samme sted 2o/l 185o, og hvis 5, hustru, Louise Amalie Petrine Petersen, var den bekendte skuespil
lerinde fru Phister, født 21/1 1816 i København, død samme sted 12/1 1914.
25/7 18o4 indtrådt i tjenesten; 15/1 1814 artillerikadet med ancie- nitet fra 1/8 1815; 15/5 1817 stykjunker; 1819 bestået afgangseksa
men fra Artillerikadetinstitutet; 25/1 182o sekondløjtnant med an- cienitet fra 1/1 1819; døde efter 8 dage at have lidt af tyfusfe
ber, som endte med nervøs apopleksi.
Juni 182o- I0/8 1825 lærer ved Artillerikorpsets Underofficerssko
le. Stud, theol.
I "Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn", nr. 65 for 15/8 1825, findes følgende af professor Frederik Høegh-Guldberg, der i over 2o år var lærer ved Artillerikadetinstitutet, forfattede mindedigt: Slutter om ham dybsørgende Kreds! Staae Sandhed i Midten, lægge sin Haand paa hans Lig, tale og høres om Land:
"under sit Fædrenetag, tilbedet som Søn og som Broder; Lærers be
lønnede Haab! Ven en usvigelig Ven! flittig som Faa; beskeden som Færre; jo nærmere Maalet, end beskednere da; saa den hensovede var!
Hører det Vidnesbyrd, Dybsørgende! Hører, men vender Øjet mod Stjer
nerne did, Nattens og Gravenes Lys! Lydt i Natten, naar alt er tyst, i Slummer begravet, gaaer det forjettende Sagn ud over Elskedes Grav: "Stjernerne, vi, der fra Skabelsens Gry belyste de Slægter, vidne vi, evige selv: Hvad der er Guds ei forgaaer".
I "Archiv for Psychologie, Historie, Litteratur og Kunst", 4. bind, 1825, skrives på ikke færre end 16 sider (side 145-158) hans "Hæ- dersminde", "de Følelses- og Beltagelsesytringer, hvormed en ædel og sjælden ung Mand hædres og ihukommes", og redaktionen af det nævnte tidsskrift føjer dertil: "Vel blev det ej Dennes Lod i Li
vet, ved Statsbedrift at udmærke sig blandt jævnlige; og dog glim
rede han allerede iblandt dem, i sin saa unge Alder! hvorfor? og hvorved? det have hans højværdige Læreres Kærlighed og offentlige Vidnesbyrd kundgjort; dog, Fædrelandet er ej fattigt paa unge Mænd med herlige Anlæg, hvad tilvandt da denne unge Mand saa fortrinli- gen alles Hjerter? - det var især hans ualmindelige Beskedenhed,
forenet med hans de herligen uddannede Aandsgaver, ualmindelig paa en Tid, hvor flere - ellers vakre unge Mænd af forskellige Stænder miskende deres sande Værd, og tro at vinde Agtelsen derfor, i et paataget opblæst Renomistvæsen - Mere end sædvanligt vakte derfor denne unge Mands Død: Deltagelse, Bedrøvelse, et varigt Savn, et lærerigt hæderligt Minde”.
le Født ll/lo 1779 i Gjerslev præstegård, søn af sognepræst i Gjerslev Joachim Frederik Phister og hustru Elisabeth Kirsti
ne Undahl, gift 19/6 18ol og død 11/4 1869 i København.
2. Født 4/6 1777 i Skaverup i Odsherred, datter af forvalter på Gundetved (Selchausdal), senere på Algestrup og Enemarke, der
efter ejer af Hallerslev mølle ved Tissø, Asminderød kirkegods samt Bøndergods i Skaverup Frederik Zahrtmann og dennes 2.
hustru Anne Augusta Justen og død 17/4 1863.
Ovenfor nævnte F. Zahrtmann var broder til sognepræst i Thi
sted og Binderup Johan Henrik Zahrtmann, der gennem sin søn, sognepræst i Viborg Henrik Christian Zahrtmann, var fader til:
A) Viceadmiral, marineminister Christian Christopher Zahrt
mann, født 21/12 1795 i Viborg, død 15/4 1855 i København.
B) Regimentskirurg, senere fysikus for Bornholm og distrikts
læge i øens søndre og vestre herreder, etatsråd Carl Vil
helm Zahrtmann, efter hvem springvandet på Rønnes store torv har sit navn, og som var fader til maleren, æresbor
ger af Civita d'Antino Peder Henrik Kristian Zahrtmann, født 51/5 1843 i Rønne, død 22/6 1917 i København (se un
der P.M. Hoffmann).
781 Plat« Christian Frederik Clode du
Født 11/12 177o i Aumund, Lesum sogn i Bremen, død 28/8 1841 i Kø
benhavn. Søn af overdigeinspektør Peter Joseph du Plat^* og hustru Anna Dorothea Feind^. Gift 27/2 1795 i København med Christine Schiøtt, født 17/2 1777 i København, datter af kasserer ved Den almindelige Enkekasse, kammerråd Frederik Schiøtt^ og hustru Doro
thea Mandix^ og død 31/5 1842 i København. Broder: Oberstløjtnant Johan Heinrich Christian du Plat, født 1769» død 1852, hvis sønner var:
A) Major Frederik Cæsar Ludvig Rudolph du Plat, født 21/12 18o4 i København, død 1/4 1874 i Kiel.
B) General Peter Henrik Claude du Plat, født 28/9 18o9 i København, faldt under stormen på Dybbøl den 18/4 1864.
C) General Ernst Georg Emil du Plat, født 23/6 1816 i København, død samme sted 15/12 1892.
Hustruens broder: Oberst af artilleriet Niels Schiøtt.
1786- 1789 kadet i den hannoveranske artilleriskole; 23/lo 1789 indtrådt i dansk tjeneste som sekondløjtnant uden ancienitet; 179o bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 14/1 1791 se
kondløjtnant I med ancienitet som sekondløjtnant fra 6/3 1789;
23/5 1794 kar. premierløjtnant; 23/8 1795 premierløjtnant; 18/4 I800 aide-generalkvartermester med ancienitet fra 8/11 1799; 14/4 18o2 kar. kaptajn; 15/7 18o5 generalkvartermesterløjtnant; 6/3 I808 forsat til den nyoprettede Generalstab og udnævnt til overkvarter- mester (major) ved Generalkvartermesterstaben med ancienitet fra 2o/l I808; 28/6 18o9 R.; 28/6 181o forsat til Landkadetkorpset;
28/1 1812 dannebrogsmand; 24/12 1812 oberstløjtnant af fodfolket;
28/1 1817 kammerherre; 28/lo 1817 oberst af fodfolket; 25/5 1826 kommandør af Dannebrog; 9/6 1838 kar. generalmajor.
August 1793- 5o/9 I808 lærer ved Artillerikadetinstitutet i tegning, fra 8/8 1797 tillige i opmåling og ”tog sig med iver af sin gerning, holdt jævnlig foredrag for de yngre officerer, forfattede katekis
mer til brug ved mandskabets uddannelse og viste sig i det hele i
Zl
besiddelse af fremragende pædagogiske evner" ; 1/11 1799- 3o/4 1814 forstander for Frikorporalskolen i København (oprettet 1/11 1799»
fra 11/1 18o5 kaldt Det danske militære Institut, fra 1/1 1812 Of- ficersinstitutet i København og ophævet 1/5 1814); 8/11 1799- 51/12 1811 lærer ved samme skole i matematik, korttegning, fortifikation, våbenlære og taktik; aide-generalkvartermester ved kronprinsens hovedkvarter under troppesamlingen ved Rendsborg i sommeren 18o3 i anledning af det franske indfald i Hannover; medlem af den under 21/5 18o5 nedsatte kommission angående omordningen af de militære
skoler; var som generalkvartermesterløjtnant knyttet til kronprin
sens hovedkvarter i Kiel under troppekoncentrationen til Holsten fra efteråret 18o5 til efteråret 18o7 og sendtes som sådan i 18o6 til Tyskland for at indhente oplysninger om krigsbegivenhederne;
beordredes i 18o8 til sammen med A.M.W. Haffner at følge det fran
ske hovedkvarter for at ordne indkvarteringen med mere for den un
der prinsen af Ponte-Cowo stående hær på dens march gennem Danmark for at angribe Sverige; sendtes i begyndelsen af 18o9 som spion til Skåne i anledning af den påtænkte overgang, under hvilken han skul
le fungere som stabschef hos prins Frederik af Hessen; 28/6 181o- 51/5 1851 kommandør for Landkadetkorpset (under prins Carl af Hes- sen-Cassel); blev i 1811 af kongen sendt til Rendsborg for at ud
spionere augustenborgerne og ”opsnappe og undersøge den hertugeli
ge korrespondance”; 5/1 1851 ansat som chef for Landkadetkorpset fra 1/5 samme år at regne, men fritoges efter ansøgning for hver
vet og afgik fra Landkadetkorpset 1/4 1851; 7/12 1851- 28/8 1841 kommandant i Citadellet Frederikshavn.
"du Plat var elev af den berømte, som menneske, som officer, som pædagog, som videnskabsmand og som hærorganisator eminente Scharn
horst. Han viste selv fremragende evner som opdrager, allerede for
inden han blev forstander for Frikorporalskolen, men det var dog særlig i denne stilling, at hans opdrageranlæg trådte for dagen.
Han var ikke alene en mangesidig uddannet mand, der i den aller
første tid alene ledede de unge menneskers uddannelse og læste og øvede de forskellige fag med dem, men han tog sig af eleverne i og udenfor undervisningen og søgte at påvirke dem til alt godt....”5.
1. Født 1728, død 1782.
2. Født 1728, død 1811.
5. Se fodnote 1 og 2 under N. Schiøtt.
4. Dansk biografisk Leksikon.
5. "Officersskoler 1691-1918", København 1918, side 87.
Poppe, Frederik Ludvig
785
Født 22/9 1756 pa Sjælland, død 19/6 1859 i Rendsborg. Søn af tol- der Godsche Ewald Poppe og hustru Charlotte Lovise Cammermeyer .1 2 Gift 18oo med fru Maria Cathrina Harboe, født Buck, født 1767, enke efter inspektør ved den kgl. handel i Finmarken Christian Harboe (død 7/4 1796), datter af købmand ved handelsmonopolet i Finmarken, senere toldkontrollør og måler i Christianssand, kancelliråd Peter
X 2l
Christian Buck^ og hustru Anna Marie Elisabeth Kraft og død 15/5 1856 i Rendsborg.
1/7 1771 indtrådt i tjenesten; 1/7 1776 stykjunker; 178o bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 26/7 178o sekondløjt
nant å la suite med ancienitet fra 1/7 1779; 25/1 1782 indtrådt i nummer som sekondløjtnant; 25/11 1787 premierløjtnant; 11/11 1791 kar. kaptajn; 12/2 1796 stabskaptajn; I0/6 18o5 kaptajn; 6/2 18o7 kar. major med ancienitet fra 25/1 18o7; 15/6 1811 major; 6/6 1812 kar. oberstløjtnant; 26/8 1815 oberstløjtnant; 28/1 1817 oberst;
11/8 1821 afsked med pension.
1/7 1771- 1774, 14/4 1786- 27/5 179o og juni 1798- juni 18o5 tjenst- gørende i Norge, i sidstnævnte periode som kommandør for artilleri
detachementet i Bergen, ellers tjenstgørende i Danmark; 1/7 18o5- 12/6 1811 og 16/7 1811- 25/8 1815 chef for 22. Artillerikompagni (fra 27/5 1814 kaldt lo. Artillerikompagni) med garnison i Randers;
15/6- 15/7 1811 ansat som højstkommanderende artilleriofficer nor
denfjelds og som chef for 14. Artillerikompagni i Trondhjem, men tiltrådte ikke tjenestestillingerne; 26/8 1815- I0/8 1821 provinci- alkommissær for artilleriet i Holsten med garnison i Rendsborg.
1. Gift 22/11 1752 i København.
2.
5.
4.
Gift 2. gang med kaptajn af artilleriet C.M. Cederløff.
Døbt 16/11 1725 i Helsingør, søn af klokker ved den tyske St.
Marie kirke i Helsingør Hans Markussen Buck og hustru Dorothea Sophie Løgstrup (eller Luxdorph), gift I0/8 1749 i Maasø og død 25/I 1784 i Kristiansand.
Døbt 12/1 1725 i Evenvik i Norge, datter af oberst af fodfol- ket Even Pedersen Kraft (født ca. 1674 i Norge, død samme sted 25/12 1747, søn af sognepræst Peder Evensen, efter hvis hustru Kirsten Jensdatter Kraft, obersten tog navnet Kraft) og hustru Maren Knudsdatter Kylstrup. Brødre:
A) Major af fodfolket Jens Kraft, født 24/7 1722 i Norge, død samme sted 26/10 1778.
B) Kaptajn af fodfolket Knud Kraft, født i Norge, død samme sted 28/4 1765.
Pruust, Ludvig Ernst Frederik
Født 17/1 1785 på Kronborg, død 25/1 1829. Søn af tøjhusløjtnant på Kronborg, senere kar. kaptajn og undertøjmester ved Københavns ar
senal Joachim Frederik Pruust1. Gift 18o9 med Anne Johanne Beck, født ca. 1785, datter af generalmajor Hans Beck og hustru Maria Margaretha Bildschou og død 19/6 1848, 65 år gammel. Søn: Kaptajn af fodfolket Hans Beck Pruust, født ca. 1817, død 18/8 1855 i Ål
borg.
29/8 1792 indtrådt i tjenesten som artillerikadet; 1/1 1798 styk
junker; 18ol bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet;
29/4 18ol sekondløjtnant II med ancienitet fra 1/6 I800; 24/2 18o4 sekondløjtnant I; 5o/l 18o7 kar. premierløjtnant; lo/5 I808 premi
erløjtnant; 28/1 18o9 R.; 15/6 1811 stabskaptajn; 1/2 1816 kaptajn;
6/2 1816 efter ansøgning igen indtil videre ansat i stabskaptajns nummer og gage; 8/4 1818 kaptajn; 28/5 1828 kar. major, dog indtil videre uden ancienitet.
Fra 29/4 18ol tjenstgørende i Danmark; 17/12 I808- 14/8 181o hjæl
pelærer ved Artillerikadetinstitutet i artilleri; lo/5 I808- 1812 lærer ved Landkadetkorpset i matematik, fortifikation, artilleri, våbenlære og landmåling; 15/8 181o- 4/9 1815 hjælpelærer ved Artil
lerikadetinstitutet i matematik; 5/9 1815- 25/1 1829 lærer ved Ar
tillerikadetinstitutet i matematik; 1/2- 5/2 1816 ansat som chef for 18. Artillerikompagni i Rendsborg; 8/4 1818- 25/1 1829 tillige chef for 12. Artillerikompagni (fra 1/1 1828 kaldt 12. Batteri).
"En overordentlig militær videnskabelig dannet mand af nobel karak
ter og i høj grad respekteret af kadetterne. Han var yderst lige
frem og gemytlig og forstod den rette måde at håndhæve sin autori
tet og satte sig i respekt hos kadetterne....Under ham var alle rolige og opmærksomme, thi hans måde at foredrage på var ligeså gemytlig og fængslende som lærerig. Imidlertid havde denne fortræf
felige mand en slem svaghed. Han dyrkede Bachus kun alt for meget, og det traf sig ikke sjældent, at han mødte i klassen i synlig be
ruset tilstand, men selv og med denne inspiration var hans fore
drag ikke mindre klart og flydende end ellers, måske endnu mere opvækkende...." •2
1. Født i Holsten, død lo/ll 18o4 i København efter en langvarig sygdom. Ved hans død udtalte Artillerikorpset: "Han har udvist orden, redelighed og påpasselighed og virkelig vist sig som en mand, der kunne tjene til eksempel, og som stedse har væ
ret bekendt som den officer, der med ringe indkomster førte den ordentligste økonomi og opdrog sine børn til nyttige og
785
gode mennesker, - en huslig pligt, hvorved hans nu efterleven
de enke troligen gik ham til hånde". (Artillerikorpsets kor
respondanceprotokol) .
2. S.C. Barth: "Livserindringer", Præstø 19oo, side 152.
Raabye, Valdemar Stephan Julius
Født 3/4 1852 i Fredericia, død 5/9 19o8 siddende ved sit skrive
bord i kontoret på Tøjhuset. Søn af kaptajn af fodfolket, senere toldoppebørselskontrollør i Rønne Andreas Christian Raabye’*’ og hus-
2
tru Magdalene Emmerenze Mariager . Gift 27/11 1885 i Ørum kirke pr.
Daugård med Sophie Marie Caroline Hansen, født 17/12 186o i Frede
ricia, datter af kaptajn af fodfolket Ernst Balthazar Meitzner Han-
x ZL
sen7 og hustru Ankierstine Margreta Georgine Hansen og død 13/lo 1954. Broder: Kaptajn af fodfolket Louis Andreas Christian Raabye, født 7/1 1858, død lo/ll 19o8, han var fader til oberstløjtnant af artilleriet Erik Frederik Raabye, født 9/3 189o i København. Søn:
Oberst af artilleriet Carl Raabye, født 23/12 1886 på Frederiksberg død 7/5 194o i København.
26/4 1871 indtrådt i tjenesten som menig ved fodfolket; 28/lo samme år underkorporal ved fodfolket; 3o/7 1872 korporal ved fodfolket;
3o/7 1873 sekondløjtnant af fodfolket; 15/6 1875 bestået afgangsek
samen fra Officersskolens næstældste klasse; 16. samme måned forsat til artilleriet og udnævnt til premierløjtnant; 26/1 1883 kaptajn;
2o/2 189o R.; 27/6 1895 oberstløjtnant; 17/2 1897 dannebrogsmand;
18/3 19o3 K2; I8/I0 19o4 oberst; 2/7 1967 generalmajor.
1/5 1874- 15/6 1875 elev i Officersskolens næstældste klasse; 1/11 1875- 16/5 1876 elev i Officersskolens næstældste klasses kursus for den særskilte undervisning; l/lo 1876- 3/5 1878 elev i Officers
skolens ældste klasses artilleriafdeling og var herefter til rådig
hed for Artilleristaben, fra 1/1 I880 ansat ved 2. Artilleriregi
ment og fra 1/11 samme år ved Tøjhusafdelingen; 27/1 1883- 31/3 1886 chef for 12. Batteri med garnison i København; 1/4 1886- 2/lo 1893 chef for Konstruktions- og Forsøgsafdelingens konstruktions
kontor; 1887- 1894 tillige medlem af Artillerikomiteen; 5/lo 1893- 6/4 1896 og l/lo 1896- 3o/9 19o2 lærer ved Officersskolens ældste klasse, i førstnævnte periode i artilleri og våbenlære i sidstnævn
te i matematik; 1/4 1896- 26/lo 1899 stabschef hos artillerigenera
len; 27/lo 1899- 28/6 19o4 chef for 1. Artilleriafdeling; 19ol- 19o5 medlem af feltskytskommissionen; 29/6 19o4- 5/9 19o8 fungeren
de direktør for Artilleriets tekniske Tjeneste; 2/7 19o7- 5/9 19o8 generalinspektør for feltartilleriet, Trainafdelingen og fæstnings
artilleriet senere chef for artilleriets øvrige afdelinger og til
lige generalinspektør for Søartilleriet.
5/4 19o7- 5/9 19o8 formand for Det krigsvidenskabelige Selskab.
Egnede sig i ganske særlig grad til stillingen som generalinspek
tør, "idet han netop ejede alle de egenskaber, som udkræves hertil, således en myndig, energisk og samtidig sympatisk personlighed,
787
udmærkede åndelige evner, en hurtig og klar dømmekraft, stor kund
skabsfylde, både i taktisk og teknisk henseende, stærkt udpræget retfærdighedsfølelse og pligtfølelse, en djærv, åben og ærlig ka
rakter; og dertil var han grandseigneur i hele sin optræden....Der kunne ikke tænkes nogen bedre og elskværdigere foresat at arbejde under end generalmajor Raabye; selv i besiddelse af grundige, for
trinlige kundskaber, fremsatte han klart og anskueligt sit syn på en sag, og ved hans egen utrættelige arbejdsdygtighed foregik han sine undergivne med et lysende eksempel. Dertil altid i jævnt lige
ligt humør og parat til, når lejlighed gaves, at gå ind på en spøg^
1. Født 5/9 1814 i København, søn af kommandersergent, senere rådstuebetjent i Ålborg Christen Jensen Raabye og hustru Ane Kirstine Jensen (eller Anne Kirsten Nielsen eller Ane Kirsti
ne Andersen) (se ridderbogen), gift 8/4 1845 og død 15/3 1889 i Rønne. Brødre:
A) Kaptajn af fodfolket Jens Peter Raabye, født 27/9 1822 i Ålborg, død 15/lo 19o5 i København.
B) Kaptajn af fodfolket, inspektør ved De classenske Boliger Stephan Julius Raabye, født 26/12 1827 i Ålborg, død 9/6 19o6.
2. Født 8/4 1818, datter af skræddermester Peter Nielsen Mariager og hustru Cathrine Marie Milius og død 8/9 1884 i Rønne.
5. Født 22/5 185o i København, søn af kaptajn ved Livjægerkorpset Carl Peter Hansen og hustru Anna Cathrine Elisabeth Meitzner, gift 1856 og faldt 6/4 1864 ved Dybbøl. Broder: Oberst af fod
folket Frants Christoffer Hansen, født 7/lo 1814 i København, død samme sted 15/H 19ol.
4. Født 19/2 185o, datter af proprietær Jørgen Hansen til Ørum- gård ved Horsens og dennes hustru Christiane Kiær (se fodnote 1 under K.J. Kiær) og død 18/8 1882 på Ørumgård.
5. Militært Tidsskrift, 15/9 19o8.
Raasløff, Waldemar Rudolph
Født 6/11 1815 i Altona, død 14/2 1885 i Passy ved Paris og begra
vet samme sted. Søn af kommandør, indrulleringschef i Holsten An- 1 2
dreas Raasløff og hustru Johanne Catharine Hansen . Gift 1/6 1842 med Marianne Christine Caroline Smith, født 8/5 1815, datter af byfoged og byskriver på St. Thomas, justitsråd Michel Leigh Smith^ til Bækkeskov og dennes 2. hustru Cecilie Caroline de Co- ninck og død 1892. Broder: Minister for Slesvig, Holsten og Lau- 4 enborg Harald Iver Andreas Raasløff, født 4/lo 181o i København, død samme sted 4/11 1895. Hustruens søskende: Se fodnote 1 under A.G.G.L. Smith.
1/11 1852 indtrådt i tjenesten som sekondløjtnant uden ancienitet;
1/11 1858 bestået afgangseksamen fra Højskolen; 27/1 1859 medalje for ædel dåd; lo/9 184o tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 1/11 1858; 15/9 1841 R.; 26/12 samme år kar. premierløjtnant; 1/7 1842 premierløjtnant; 2o/5 1848 kaptajn uden ancienitet; 15/6 1848 kaptajn II; lo/7 1851 afsked; 1/1 1856 dannebrogsmand; 15/11 1857 kar. oberstløjtnant; 28/9 1865 K1; 2/5 1866 kar. generalmajor;
29/9 1866 krigsminister; 1868 storkors af Dannebrog ordenen;
19/4 187o afsked som krigsminister; 18/5 187o generalløjtnant å la suite.
1/11 1852- 51/lo 1858 elev ved Højskolen; fik i 184o tilladelse til at rejse til Algier og deltog i henved 1-j- år som officer i franskmændenes krigsforetagender mod emiren Abd el Kader,' hvorfor han blev dekoreret med æreslegionens ridderkors; om sine oplevel
ser her skrev han, ”Skildringer af de politiske og militære For
hold i Algier i Aarene 184o og 1841”, som i 1845 udkom på tysk og 1846 på dansk; "disse skildringer vidner om Raasløffs skarpe iagt
tagelsesevner og klare fremstillingskunst, og de er tillige beteg
nende for Raasløff selv, dels ved hans sunde og mådeholdne selv
tillid, forbunden med beskedenhed, dels ved hans praktiske opfat
telse af forholdene"5; 1/7 1842- marts 1848 adjutant ved Tøjetaten, hvorefter han sendtes til Frankrig for at modtage et parti geværer, som den franske regering havde overladt os; 1849 og 185o næstkom
manderende ved 4. Batteri; deltog blandt andet i slaget ved Kol
ding den 25/4 1849, ved Gudsø førte han den 5/5 samme år en deling i stilling under fjendens kardæskild, og 7/5 chargerede han samme sted med megen virkning fjendens fremrykkende kolonner; i slaget ved Fredericia den 6/7 samme år beskød hans kanoner TrelcLeskansen i 5-4oo meters afstand, og efter at batterichefen, L.S. Marcussen, samme dag var bleven såret, overtog Raasløff kommandoen over batte
riet; deltog det følgende år i slaget ved Isted den 25/7*
789
Rejste efter sin afsked i 1851 til Amerika for derovre at skabe sig en uafhængig stilling og virkede en tid som civilingeniør.
"Praktisk og verdenskyndig mand, fra barndommen præget af grænse- boens rehildethed, med stærk dansk nationalfølelse og med forhand
lingsevne og økonomisk sans måtte Raasløff anse diplomatisk virk
somhed for sig nærliggende og kom også til at yde landet væsentli
ge tjenester på dette område....Ved en række artikler i "New York Daily Times" bidrog han 1855 til at berolige stemningen i Amerika for sundtoldens afløsning"^; blev 1857 charge d'affaires og gene
ralkonsul i Washington, 1859 ministerresident samme sted, 1861- 1865 var han overordentlig gesandt i Kina og afsluttede den endnu gældende traktat af 15/7 1865 med hensyn til danske undersåtters adgang til Kina. Under et besøg i Danmark udnævntes han 29/9 1866 til krigsminister i ministeriet Krag-Juel-Vind-Frijs med den opga
ve at skabe en hærordning, der sikrede Danmarks stilling efter 1864-, en opgave, som han i løbet af i år løste med utvivlsom dyg
tighed. "Ved sin personlige charme, sin oratoriske begavelse og sin fasthed i afgørende øjeblikke neutraliserede han modstanderen både fra hæren og kongehuset og fra store dele af Venstre, så at loven vedtoges 1867”^* Allerede som charge d'affaires i Washington havde Raasløff ført forhandlinger med den amerikanske regering om salget af de dansk-vestindiske øer, og senere som krigsminister gjorde han sig stærkt til talsmand for salget, der i 1867 blev ved
taget af det danske statsråd; det lykkedes imidlertid ikke Raas
løff under et 4 måneders ophold i Amerika 1868-69 at få det rati
ficeret af det amerikanske senat, hvorefter han, der siden 22/9 1869 tillige havde været marineminister ad interim, trådte ud af ministeriet den 19/4 187o. Ordnede i 187o de Kina og Japan, ledsa
get af A.G.G.L. Smith som sekretær, disse landes forhold til Det Store Nordiske Telegrafselskab.
Sine sidste år henlevede Raasløff i udlandet, først i Dredsen, se
nere i Baden-Baden og tilsidst i og ved Paris. Om generalløjtnant Raasløffs levnedsløb se endvidere "Illustreret Tidende", 7/H 191^«
1. Født 26/8 1774 i København, søn af købmand Andreas Raasløff og hustru Dorothea Berg, gift I808 og død 5/5 1851 i Køben
havn og ligger begravet på Holmens kirkegård.
2. Født 19/2 17859 datter af toldforvalter Iver Hansen i Tønning og død 7/8 1874.
5. Født 2o/lo 1777» søn af sognepræst i Ringsted, dr. theol., provst Morten Smith og hustru Mette Sophie (eller Mette Kir
stine) Petersen, gift 2. gang 11/1 1815 i København og død samme sted 22/1 1845. Han var gift 1. gang 17/12 18o9 i Kø
benhavn med fru Marie Anne Clemens, født de Coninck (død 25/2
1811), der var søster til hans 2. hustru og havde været gift 1. gang 18/5 1786 i København med grosserer samme sted Willi
am Werner Pingel (død 2o/lo 1789) . og 2. gang lo/9 1791 i Kø
benhavn med skibsfører John Clemens (død 14/6 18o6).
4. Født 17/12 1789 i København, datter af grosserer samme sted, direktør for Det dansk-asiatiske Kompagni, etatsråd Frédéric Coninck (se fodnote 1 under C.P.F.J. de Coninck) til Dronning
gård og dennes hustru Marie de Joncourt og død 25/4 1857 i København.
5« Dansk biografisk Leksikon, 1899*
6. Dansk biografisk Haandleksikon, 1926.
791 Rambusch, Frits Henrik Johannes
Født 27/6 1857 i Nørre Lyndelse, død 8/2 1929 i Rungsted. Søn af sognepræst i Vindinge på Fyn Edvard Vilhelm August Rambusch^" og hustru Anna Olufine Posthuma Olufsen^. Gift 9/6 1885 med Emilie Theodora Spang, født 22/5 1865 i Køge, datter af sognepræst i Mern
x 4
Tycho Emanuel Spang^ og hustru Emilie Theodore Gether. Broder:
Zoologen, stiftsfysikus for Ålborg-Hjørring amter, senere amts- og kredslæge for Ålborg Sigurd Harald Alfred Rambusch, født 25/5 1861 i Sønder Omme ved Vejle, død 14/1 1919 i Skørping ved Ålborg, gift med kvindepolitikeren, formanden for landsforbundet for kvinders valgret Johanne Rambusch, født Faartoft, født 25/7 1865 i Nykøbing Mors, død 8/4 1944.
5o/5 1878 indtrådt i tjenesten som menig ved 2. Artilleribatailion;
28/9 samme år underkorporal; 28/9 1879 korporal; 1/6 I880 sergent;
28/9 samme år sekondløjtnant; 27/5 1885 bestået afgangseksamen fra Officersskolens næstældste klasse; l/lo samme år premierløjtnant;
1/4 1895 kaptajn; 5o/7 19oo R.; 11/5 19o4 dannebrogsmand; 25/lo 19o5 afsked; 15/12 1922 K2.
4/lo 1881- 27/5 1885 elev i Officersskolens næstældste klasse og var herefter tjenstgørende ved 2. Artilleribataillon, fra 9/4 1884 ved 1. Artilleriregiment; 4/lo 1884- 5/lo 1887 adjutant ved 1. Ar
tilleriafdeling; 5/lo 1887- 51/5 189o elev i Officersskolens æld
ste klasses artilleriafdeling; fra 1/4 189o tjenstgørende ved La- boratorieafdelingen, fra 8/11 1894- 5o/6 1895 som chef for Labora- toriekompagniet og fra 1/7 1895- 24/lo 19o5 som chef for Laborato- rieværkstederne og fungerende underdirektør ved Artilleriets tek
niske Tjeneste.
12 gange var han på tjenesterejse i udlandet for at studere forskel
lige tekniske spørgsmål og kontrollere leverancer. "I 19o5-o4 lyk
kedes det at fremstille efter hans tegninger al ammunitionen til det nye feltskyts, hvorved staten sparede ca. 500.000 kroner frem
for at tage det billigste udenlandske tilbud" \
Efter sin afsked administrerende direktør for aktieselskabet Niel
sen og Winther, i hvis bestyrelse han, siden det stiftedes i sep
tember 1897, havde været formand og tilset den daglige drift; med udgangen af 1921 trak han sig tilbage fra den daglige ledelse.
19o8 medlem af Industriforeningens repræsentantskab, 19o9 af besty
relsen for Teknologisk Institut og 1912 af Industrirådet. 1914- 192o formand for bestyrelsen af landsforeningen "Dansk Arbejde", fra 1916 medlem af skolerådet for den tekniske håndværkerundervis
ning, 1918-192o generalkonsul for Kina. Medlem af kommissionen for omordningen af Danmarks diplomatiske og konsulære repræsentation
samt af Udenrigsministeriet. Medlem af kommissionen til behandling af danske erstatningskrav mod Rusland. 1921-1925 formand for det i henhold til lovene af 6/5 1921 oprettede under Udenrigsministeriet sorterende erhvervsråd samt for dettes arbejdsudvalg. Æreskommis- sær for de årlige messer i Milano.
”Også i civilindustrien gjorde Rambusch et stort og dygtigt arbej
de, og mange af industriens organisationer nød godt af hans store arbejdsevne og tekniske erfaring"^.
1. Født 4/lo 1821 i Korsør, søn af amtsforvalter for Antvorskov og Korsør amtstuedistrikt, etatsråd Hartvig Heinrich Rambusch og dennes 1. hustru Alhed Marie Smith, gift 2o/5 1856 i Rys
linge og død 14/12 1896. Broder: Stationsforstander, senest i Frederikshavn Carl Anton Georg Rambusch, der var fader til:
A) Politikeren, lederen af arbejderne ved opførelsen af For
tun- og Bagsværdfort samt Hvidørebatteri med mere, oberst
løjtnant af Ingeniørkorpset Edvard Johan Carl Rambusch, født 7/5 1846 i Korsør, død 5/1 1954.
B) Maskinmester ved Det jydsk-engelske Dampskibsselskab, se
nere overmaskiningeniør i Hærens tekniske Korps Holger Rambusch, født 9/5 1848, død 16/6 1916. Han var fader til sekondløjtnant af artilleriet, senere undertelegrafingeni
ør ved Københavns søbefæstning Henry Andreas Rambusch, født 16/10 1881, død 2o/5 1954.
Halvbroder: Kommandør Jacob Heinrich Victor Rambusch, født 5/11 1825 i Korsør, død 2o/l 1886 i København, han var fader til malerinden, formand for Danske Kvinders Forsvarsforening fru Agnes Slott-Møller, født Rambusch, født lo/6 1862 i Kø
benhavn, gift med maleren Georg Harald Slott-Møller (født 17/8 1864 i København, død samme sted 2o/lo 1957) og død 11/6 1957 på Løgismose ved Assens.
2. Født 19/9 1854 i Sakskøbing, datter af købmand og kommissio
nær i Sakskøbing Andreas Jørgen Olufsen og hustru Johanne Georgine Clausen og død 26/lo 1915-
5. Født 2/lo 185o i Roslev, søn af sognepræst ved Helligåndskir
ken i København Peter Johansen Spang og hustru, senere insti
tutbestyrerinde i København Christiane Philippine Dormeyer, gift 22/12 186o i Køge og død 21/7 19o7* Søster: Hansine Mar
tine Spang, der var gift med kaptajn af artilleriet Hans Pe
ter Valdemar Mønster.
4. Født 19/4 1858 på Christiansø, datter af auditør samme sted, senere borgmester og byfoged med mere i Køge, justitsråd Jens Johan Gether (se fodnote 2 under E. Bruun) og dennes 1. hus-
793
tru Mariane Inger Sophie Struck og død 5/6 19oo i Mern præste
gård.
5. P. Hennings: "Slægten Rambusch", København 1926, side 59»
6. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1929» side 157«
Født 1737 i Holsten, død 16/2 I806. Søn af kaptajn af artilleriet, regimentskvartermester Herman Wilhelm Rameyer1 og hustru Johanne.
Gift med (ægteskabstilladelse 6/4 1776) Johanna Maria Glodine Quist, født i januar 175o, datter af farver og fabrikør Mauritz
2 3
Quist og hustru Magdalene Mæthers^ og død 3/5 1811. Broder:
Løjtnant af artilleriet Ezechias Vilhelm Rameyer, død før 5/3 1764.
Hustruens brødre:
A) Kaptajn ved Københavns borgerkorps, farver, ejer af Svanemøllen Johan Daniel Quist, født i januar 1748, død 2/6 I800.
B) Kaptajn ved Københavns borgerkorps, farver Hans Jørgen Quist, døbt 28/1 176o, død 18o2.
1749 indtrådt i tjenesten; underfyrværker; 15/12 1756 kar. fyrvær
ker; 26/4 1758 fyrværker; 17/3 1762 kar. stykjunker; 23/6 1762 stykjunker; 18/1 1764 sekondløjtnant I; 29/3 1767 premierløjtnant;
8/2 1776 kar. kaptajn; 14/3 1776 forsat til det nationale artille
ri; l/lo 1778 å la suite ved Artillerikorpset; 1/5 1782 kaptajn og afgået fra Artillerikorpset; 25/9 1795 kar. major; 6/2 18o2 kar.
oberstløjtnant.
15/12 1756- 13/3 1776 tjenstgørende i Holsten; 14/3 1776- 3o/9 1778 chef for Frederiksborgske Kompagni i 3* Sjællandske nationale Artilleribataillon; l/lo 1778- 3o/4 1782 å la suite med bibehold af gagen; 1/5 1782- 16/2 I806 kompagnichef ved artilleriet på Born
holm.
Da Rameyer 2/9 1795 indstilledes til majors karakter, skrev Artil
lerikorpset: "Kaptajn Rameyer er en af de mænd, som man med grund kan kalde meget uheldig. At han for nogle og tyve år siden med et borgerligt fruentimmer indlod sig i et ægteskab, som man vel ikke så aldeles kunne anse for at forfremme hans velfærd, foranledigede efter de tiders tænkemåde, at han måtte søge ud af korpset, og der
til var den gang ingen anden lejlighed, end at han måtte ansættes ved den da eksisterende Sjællandske nationale Artilleribataillon;
og efter at denne var indgået, vidste man ikke at placere ham på noget andet sted end som artillerikompagnichef på Bornholm, hvor vakancen just indtraf....Vel ville han efter det som for nærværen
de tid fordres af en kaptajn i korpset nu ikke mere kunne gøre tje
neste i samme, da hverken hans kundskaber svarer dertil, eller han formedelst sin lange fraværelse kan have erhvervet sig den duelig
hed og rutine, som han ved daglig øvelse ellers kunne have fået;
men i hans nuværende post er han virkelig meget brugbar, og hans redelighed, iver og pålidelighed gør ham tillige til en mand, som man på dette sted har årsag til at være vel fornøjet med"21'.
795 1. Død 1751.
2. Døbt 12/8 1715 i Københavnt søn af købmand og brygger Jørgen Laurentius Quist og hustru Mette Sofie Lund og død 1778 i Kø
benhavn.
5. Født ca. 1726 i Lausanne og begravet 5/4 1799*
4. Artillerikorpsets korrespondanceprotokol.
Ramm, Peter Gottfried
Født 15/4 1854 i Helsingør, død 21/12 1917. Søn af grønthandler Jo- han Mathæus Ramm og hustru Elin Margrethe Hartelius . Gift 51/5 1 2 1865 på Frederiksberg med Christiane Marie Wolff, født 16/7 1842 på Vodrofgård, datter af kontorchef ved den kgl. brandkommission, justitsråd Niels Wolfftil Vodrofgård og dennes 2. hustru Louise
Zl
Seraphine Koch og død 1926. Hustruens søskende: Se under N.A.
Wolff. Sønner:
A) Oberst af artilleriet Axel Ramm, født 17/lo 187o på Frederiks
berg, død 25/5 1944. Hans hustru, Georgine Frederikke Harhoff, var søster til oberstløjtnant af artilleriet Conrad Johan Chri
stian Harhoff (se under G.F.K. Harhoff).
B) Generalmajor af Ingeniørkorpset Paul Louis Ramm, født 22/2 1882 på Frederiksberg, død 8/5 1977*
1/11 1848 indtrådt i tjenesten som landkadet; 1/11 1852 sekondløjt
nant af fodfolket med ancienitet fra 1/11 1851; 1/4 1857 bestået afgangseksamen fra Højskolen og forsat til artilleriet som sekond
løjtnant fra 1/4 1853; 6/1 I860 premierløjtnant; 51/5 187o kaptajn;
11/6 1877 R.; 13/1 1886 afsked og tillagt kar. som oberstløjtnant;
15/11 1888 dannebrogsmandi 27/5 19o9 K2.
1/11 1848- 51/10 1852 elev ved Landkadetkorpset; 1/4 1855- 51/5 1857 elev ved Højskolen; 2/1 186o- 14/12 1863 arsenalbestyrer og detachementskommandør i Randers; 15/12 1863- 28/lo 1864 tjenstgø
rende ved 5. Fæstningskompagni og ved 5. Batteri, deltog.under kri
gen blandt andet i forsvaret af Als og var herefter ved 1. Artille
riregiment, fra 4/8 187o ved Tøjhusafdelingen; 25/12 1876- 12/1 1886 ved 2. Artilleribataillon som chef for 1. Fæstningskompagni (fra 1/11 188o kaldt 5. Fæstningskompagni).
”Ramm hørte til de mænd, som får mange tillidshverv. Allerede i 187o blev han valgt ind i Frederiksberg kommunalbestyrelse, som derefter i 55 år nød godt af hans flid og indsigt. Han var endvi
dere medlem af centralkomiteen, af bestyrelsen for de militære un
derklassers pensionering og for invalideforsørgelsen. I bestyrelsen for Frederiksberg Jernstøberi og Maskinfabrik beklædte han i en længere årrække formandsstillingen, og fra 1886 var han i 15 år administrerende direktør for Frederiksberg Sporvejsselskab, i hvis bestyrelse han derefter havde sæde lige til sin død. I en hel men
neskealder blev det således oberstløjtnanten forundt efter sin af
gang fra hæren at udfolde en virksomhed, der afgiver et interes
sant eksempel blandt mange på, hvorledes artilleriofficerernes alsidige uddannelse kan gøres frugtbringende i almen-samfundsnyt-
797
tigt øjemed. Oberstløjtnanten havde mange venner og næppe nogen uven. Ingen kunne komme i berøring med ham uden at føle sig til
trukket af hans noble tænkemåde og udmærkede karakteregenskaber, fremfor alt af hans øjensynlige glæde ved at kunne være noget for andre”5.
1. Født ca. 1797» død 25/7 189o.
2. Født ca. 18o5, død 5/lo 1886.
5. Se fodnote 1 under N.A. Wolff.
4. Født 4/7 181o, datter af skibsfører Christian Jacob Koch og død 14/4 1895 i København.
5. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1918, side 46.
Rantzau, Fritz Carl
Født 29/5 1855 i København, død 28/6 1916. Søn af juveler Frits Adolph Rantzau1 og hustru kgl. skuespillerinde Julie Lauretta da Fonseca . Gift 2o/lo 1888 med Anina Christine Hollesen, født 19/2 2 1861 i Rye mølle.
25/4 1872 indtrådt i tjenesten som menig ved 1. Regiment; 28/lo samme år underkorporal ved fodfolket; 5o/7 1873 korporal ved fod
folket; 3o/7 1874 sekondløjtnant af fodfolket;, 27/4 1876 bestået afgangseksamen fra Officersskolens næstældste klasse; 1/5 samme år forsat til artilleriet og udnævnt til premierløjtnant; 29/11 1884 kaptajn; 28/2 1894 R.; 28/8 1899 oberstløjtnant; 28/1 19o5 danne
brogsmand; 24/lo 19o6 oberst; 5/6 1911 K^; 15/4 1913 afsked.
1/9 1874- 27/4 1876 elev i Officersskolens næstældste klasse; l/lo 1876- 3/5 1878 elev i Officersskolens ældste klasses artilleriafde
ling; 1/11 I880- 3o/9 1881 adjutant ved 1. Artilleriafdeling og blev derefter forsat til Artilleristaben; 1/4 1883- 31/lo 1884 se
kretær i artillerikomiteen og tjenstgørende ved Konstruktions- og Forsøgsafdelingen (Forsøgskommissionen); 1/11 1884- 19/12 1888 chef for 7- Batteri med garnison i Århus; fra 2o/12 1888 tjenstgø
rende ved Artilleristaben og blev i denne sin tjenestestilling gen
tagne gange udsendt til Bockum, Essen, Meppen, Chatillon et Commen- try og St. Chamond for at modtage stålemner eller for at kontrolle
re og prøveskyde feltkanoner og materiel til land- og søbefæstnin
gen; 1891-1895 påny medlem af artillerikomiteen; 1/4 1896- 29/8 1899 ved 1. Artilleribataillon som chef for 1. Fæstningskompagni;
4/6- 2/lo 1896 chef for Prøvesten; 3/lo 1896- 2/lo 1897 chef for Middelgrundsfort; 3/lo 1897- 8/I0 1898 chef for Trekroner; fra 3o/8 1899 ansat til rådighed for 1. Artilleribataillon og beordredes samme år til for sin militære uddannelses skyld at foretage en rej
se på flere måneder til Østrig, Italien, Holland og England; 1/11 19ol- 3o/ll 19o9 chef for 1. Artilleribataillon; 1/12 19o9- 14/4 1913 chef for 1. Kystartilleribataillon.
1886-1888 forstander for Århus tekniske skole.
”Oberst Rantzau var en alsidig begavelse og en kundskabsrig offi
cer. Hans interesse for sprog gav sig udslag i, at han lærte rus
sisk og italiensk. I sin fritid dyrkede han gerne malerkunsten;
han havde et fint musikalsk øre og var godt hjemme i handels- og hankforhold. Sin hovedinteresse viede han dog sit våben, over hvis udvikling han i en årrække meddelte periodiske oversigter i ”Mili
tært Tidsskrift". I dette fremkom blandt andet også fra hans hånd i 1896 en længere videnskabelig afhandling: "Med hvilke resultater kan et flådeangreb ventes gennemført overfor en moderne kystbefæst-
799
ning”. Til vor egen søbefæstning havde oberst Rantzau igennem sin lange tjeneste erhvervet sig et indgående kendskab, og med den var
me interesse for og kærlighed til søbefæstningen, som han nærede, har det utvivlsomt været ham en sorg, at han ikke kom til at ende sin militære løbebane som dens chef" .
1. Født 1819, søn af major af fodfolket Erhard greve Rantzau til Skovgårde og Brahesborg (født 51/7 1784 på Fredrikslund, fik lo/l 1816 for sig og ægte afkom tilladelse til at føre greve
lig titel og rang, døde 6/12 1829 og var søn af generalløjt
nant, generaladjutant, kammerherre Frederik Siegfried lensgre
ve Rantzau til Frederikslund, Brahesborg og Søholm; denne var født 8/6 1744 på Brahesborg, fik lo/l 1816 for sig og ægte afkom tilladelse til at føre grevelig titel og rang, døde 25/8 1822 på Frederikslund og var søn af præces i land- og søetatens kommissariat, senere vicestatholder i Norge, stift
befalingsmand over Fyn og Langeland og amtmand i Odense, Da
lum, St. Knuds og Rugårds amter, kammerherre, gehejmekonfe- rensråd Christian greve Rantzau til Brahesholm, Basløsegård og Rosenvold med mere) og hustru Frederikke Antoinette Rummel
hof f og død 19o4.
Artilleriofficerens farmoder, ovenfor nævnte F.A. Rummelhoff blev gift med urmager Thomas Vilhelm Christian Andresen og var med ham moder til viseforfatteren, direktør for blandt andet ”Kisten", "National", "Over Stalden" og"Store Ravnsborg"
Anthon William (Wilhelm) Theobald Rantzau, født 7/2 1852 i København, død samme sted 25/4 1897»
2. Datter af mægler Abraham da Fonseca (af portugisisk slægt) og hustru Marie Sophie Kierschou og død 26/8 1884. Søster: Kgl.
operasangerinde Ida Henriette da Fonseca, født 27/7 I806 i København, død samme sted 6/7 1858.
5. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1916, side 185.
Rathsach, Johan Henrik Theodor
Født 9/6 1855 i København, død samme sted 5/2 1919* Søn af kaptajn af søetaten, lodsinspektør Franz Christian Voss Rathsach^ og hus- tru Ane Frederikke From . Gift 1/5 1866 i København med Christiane □ Margrethe From Ingerslev, født 24/9 1855 i Vivild i Jylland, dat
ter af sognepræst i Vivild og Veilby, senere i Kongsted i Faxe her-
x 4
red Hans Ingerslev^ og hustru Christiane Margrethe From .
1/11 1855 indtrådt i tjenesten som landkadet; 1/11 1855 sekondløjt
nant af fodfolket med ancienitet fra 1/11 1854; 1/4 1861 bestået afgangseksamen fra Højskolen og forsat til artilleriet med ancie
nitet som sekondløjtnant fra 1/4 1857; 27/6 1864 R.; 29/6 1866 premierløjtnant; 16/5 1877 kaptajn; 11/6 1887 afsked, sat i nummer som kaptajn af forstærkningen og udnævnt til dannebrogsmand; 11/6 1897 afsked af forstærkningen og tillagt kar. som oberstløjtnant.
1/11 1855- 51/lo 1855 elev ved Landkadetkorpset og var derefter tjenstgørende ved 6. Bataillon i Slesvig; 1/4 1857- 51/5 1861 elev ved Højskolen og var derefter tjenstgørende ved 1. Artilleriregi
ment; fra begyndelsen af februar 1864 næstkommanderende ved, noget af tiden chef for, 4. Batteri, hvis skyts anbragtes i Dybbølstil- lingens skanser nr. 2, 6 og 8; han deltog i fægtningen den 28/5,
”hvor hans udmærkede militære egenskaber: Mod, koldblodighed, sindsligevægt og fast kommando, ret fik lejlighed til at vise sig;
for sit forhold fik han da også ridderkorset"^; 4/8- 21/lo 1865 kommandør for artilleridepotet og detachementet i Kauslunde på Fyn;
22/lo 1865- 19/lo 1868 arsenalbestyrer (fra l/lo 1867 kaldt tøjhus
bestyrer) og detachementskommandør i Fredericia; derefter tjenst
gørende ved 2. Artilleribataillon, fra l/lo 1871- 29/9 1875 som adjutant; fra 5o/9 1875 tjenstgørende ved 1. Artilleriregiment, fra 22/5 1877 ved Artilleristaben, fra l/lo samme år ved Tøjhusaf
delingen, var fra 5/2- 9/6 1877 kontrolofficer i Essen ved leverin
gen af det kruppske feltmateriel model 1876 og var ikke færre end 5 gange senere i Essen og Meppen, ofte måneder ad gangen, for at kontrollere materiel eller overvære prøveskydninger med svært skyts, sidste gang i 1888; 1/11 188o- lo/6 1887 ved 1. Artilleriba
taillon som chef for 4. Fæstningskompagni; 21/4 1881- 9/5 1882, 21/4 1885- 12/1 1886 og lo/5- 28/4 1886 chef for Trekroner; 1/4 1885- 5o/4 1884 og 1/5 1886- 51/5 1887 tøjmester ved Københavns søbefæstning; 18/4 1884- lo/6 1887 medlem af artillerikomiteen;
15/6 1887- lo/6 1897 ved 1. Artilleribataillon som chef for 8.
Fæstningskompagni (fra 1/4 1895 kaldt 14. Fæstningskompagni); 12/9- 5/lo 1891 og 12/9- 5/lo 1892 chef for Mellemfort; l/lo 1889- 51/12