Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af
ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-
filen kun er til rent personlig brug.
om
FASTE ARTILLERIOFFICERER AF LINIEN
tjenstgørende i perioden 1764 til 1889
i Danmark, i Holsten (indtil 1864) og i Norge (indtil 1814).
Udarbejdet af P.I.Liebe og E.Borgstrøm på grundlag af kaptajn Georg Lutkens notater
i Rigsarkivets 3. afdeling, Hærens Arkiv.
BIND 2
F-J
Faaborg« Theodor Christian
Født 25/6 1814 i Odense, død 1/7 1864 på et preussisk feltlazaret i Øster Snogbæk og begravet i Dalum. Søn af sognepræst i Dalum og Sanderum, provst Danqvart Faaborg1 og hustru Louise Dorothea Si-
p
vertsen • Gift 2o/ll 1847 i København med Johanne Ida Mathilde von Scholten, født Kristensen, født 22/5 I808 i København, enke efter konsumtionsinspektør i Slagelse Frederik Jobst Gerhard von Scholten (død 23/lo 1845), datter af major af Det borgerlige Artilleri i Kø-
x
benhavn, redaktør Kristen Kristensen^ og hustru Sophie Helene
Zl
Achilla Beeken og død 19/12 1895 i København. Hustruens søster:
Emilie Louise Caroline Kristensen, der var mormoder til kaptajn, kammerjunker Leopold Wolff.
24/9 1834 indtrådt i tjenesten som sekondløjtnant uden ancienitet;
1/11 1838 bestået afgangseksamen fra Højskolen; lo/9 184o tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 1/11 1838; 26/12 1841 premier
løjtnant; 5/5 1845 forsat til Generalstaben og udnævnt til kaptajn II og adjoint; 2/3 1848 kaptajn I af Generalstaben; 27/11 1849 R.;
22/11 1851 kar. major af Generalstaben uden ancienitet; 2/4 1854 major af Generalstaben med ancienitet fra 22/7 1853; 27/3 1858 oberstløjtnant af fodfolket; 13/4 samme år dannebrogsmand; 22/12 1863 kar. oberst af fodfolket.
1/11 1834- 31/lo 1838 elev ved Højskolen, var derefter indtil 31/lo 184o elev i Højskolens generalstabsafdeling samtidig med at han forrettede praktisk tjeneste i artilleriet og kom så til tjeneste ved Generalstaben; 3o/3- 2o/4 1848 adjutant ved overkommandoen
(Nørrejydske Armekorps); 21/4- 27/5 1848 og 15/6- august samme år souschef ved højre flankekorps, og deltog herunder i kampen ved Bov den 9/4 og i slaget ved Slesvig den 23/4 1848; 7/9 1848- juni 1849 stabschef, regnskabsfører og økonomichef ved de vestindiske tropper under oberstløjtnant Kæsemodel^, der blev sendt derover i anledning af negeroprøret; 16/6- 1/9 1849 ved staben i general Ryes^ korps (fra 26/7 kaldt general Flindts? korps) fra 1/12 sam
me år stabschef ved Generalkommandoen på Als; 1/6- 31/7 185o sous
chef ved 2. Division og deltog som sådan i slaget ved Isted den 25/7; 185o-1855 stabschef ved Generalkommandoen i Nørrejylland og på Fyn og foretog derefter en tjenesterejse på et år til Tyskland, Frankrig og Italien; 12/11 1856- 4/4 1858 stabschef ved 1. General
kommando; 5/4 1858- 8/3 1864 chef for 4. Infanteribatailion (efter mobiliseringen i 1863 kaldt 4. Infanteriregiment); 9/5- 29/6 1864 chef for 4. Infanteribrigade, deltog med denne i forsvaret af Dyb
bøl og var blandt andet med i fægtningen den 17/5« Under forsvaret
af Als havde Faaborgs ene regiment (4.) besat Kjær halvø, og det var mod dette punkt, at preusserne under overgangen den 29/6 om morgenen rettede deres angreb; da Faaborg kom til, var allerede mange af førerne faldne eller sårede, og mandskabet strømmede til
bage i opløsning. Forgæves forsøgte Faaborg med nogle småstyrker at standse fjenden og såredes herunder først i låret og senere i foden, men vedblev dog at føre kommandoen. Efter at der var sendt ham en bataillon af et andet regiment til hjælp forsøgte han påny under meget vanskelige fægtningsforhold at kaste fjenden tilbage, blev herved i forreste linie dødeligt såret af et skud gennem brys
tet og førtes til det preussiske lazaret i Øster Snogbæk.
Kammeraterne rejste ham en mindesten på Dalum kirkegård.
”1 oberst Faaborg, der var soldat med liv og sjæl, mistede hæren en af sine dygtigste og mest populære officerer. Dog var det ikke al
ene her, at efterretningen om hans død vakte sorg, men også i den talrige kreds af venner, han ved sit bevægede liv havde vundet uden for hæren. Uden at være ualmindelig begavet, var Faaborg en mand, der med sjælden udholdenhed forfulgte ethvert mål, han havde sat sig, og endelig en mand med en højt udviklet pligtfølelse, hvilken også på den sidste kampdag lod ham være i spidsen for den lille skare med de ord: "Nu fremad, alle danske mænd, om vi så alle skul- le falde"8.
1. Født 21/1 1784 i Odense, søn af købmand Christian Faaborg og hustru Dorothea Møller, gift 9/7 1815 og død 27/12 1844.
2. Født 2o/7 1786 i København, datter af bagermester Sivertsen og død lo/lo 1859*
5. Født 29/5 1777 i København, søn af brændevinsbrænder Jacob Kristensen, gift 17/5 18oo i København og død 17/1 1849.
4. Født ca. 178o, datter af hofskomager Frederik Vilhelm Beeken og hustru Margrethe Sommerfeldt og død 11/11 1845 i København.
Broder: Regimentskirurg, direktør for garnisonshospitalet i Rendsborg, justitsråd, dr. med. og chir. h.c. ved universite
tet i Kiel Johan Christian Beeken, født lo/7 1785 i København, død 1/7 1855 i Rendsborg.
5. Henrik Christian Kæsemodel, født 51/1 1798 i Århus, faldt i slaget ved Fredericia den 6/7 1849, søn af fourer Kæsemodel ved 1. Jydske Infanteriregiment.
6. Se fodnote 5 under R.F. Kolier og under P.C. Bay.
7. Generalmajor Carl Ludvig Henrik Flindt, født 28/5 1792, død 5/5 1856 i Slesvig, søn af oberst af rytteriet, kammerherre Henrik August Flindt, der var født 5o/8 1756, døde 9/8 1826 og var søn af major af rytteriet Henrik Flindt, født 22/2
1718, søn af købmand i Nykøbing Falster Thomas Flindt.
8. A.F. Hansen: "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer”, København 19o9.
Falbe, Anton Ulrik
Født 17/5 1796 i Helsingør, død 24/8 1865 i København. Søn af kap
tajn af søetaten, inspektør ved Øresunds toldkammer Anton Ulrik 1 2
Falbe og hustru Ide Marie Seidelin Møller • Gift 27/4 1827 i Hel
singør med Bolette Marie Lund, født 12/7 18o7 i Helsingør, datter af købmand i Helsingør Troels Troelsen Lund^ og hustru Elisabeth
Zl
Katharina Krogh og død 6/2 1869 i Paris. Broder: Arkæologen, kom
mandørkaptajn, direktør for Christian VIIIs arkæologiske samling på Amalienborg, kammerherre Christian Tuxen Falbe, der på en forsk
ningsrejse 1857-58 fastslog Karthagos beliggenhed og udarbejdede de første planer over byen, født 5/4 1791 i Helsingør, død 19/7 1849 i København. Hans hustru, Clara Andrea Johanne Margrethe Ipsen, var datter af premierløjtnant Mathias Christian Ipsen, og han var fader til:
A) Ida Louise Mathilde Falbe, der var gift med oberst af fodfolket, 5
kammerjunker Johan Christian Mathias Trepka , født 28/12 18o9 i København, faldt i slaget ved Isted den 25/7 185o; deres søn, sekondløjtnant af infanteriets krigsreserve Christian Trepka, der var født 2o/6 1842 i København, blev hårdt såret under preus
sernes overgang til Als den 29/6 1864 og døde på Snogbæk lazaret den 9/7 samme år.
B) Premierløjtnant ved 2. Jægerkorps, senere kaptajn a la suite af armeen, overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Lon- døn Christian Frederik Falbe, født 15/9 1828 i København.
Hustruens søskende: Se fodnote 1 under A.F.V. Lund.
Sønner:
A) Premierløjtnant Ulrik Anton Troels Wenzel Falbe.
B) Cand. phil., sekondløjtnant af fodfolket Frederik Falbe, født 18/5 1858 i København, død samme sted 25/lo 1866.
11/12 I808 indtrådt i tjenesten; 27/12 18o9 artillerikadet med an- cienitet fra 1/8 samme år; 1/8 1811 stykjunker; 1815 bestået af
gangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 1/8 samme år sekondløjt
nant med ancienitet fra 1/12 1811; 25/12 182o kar. premierløjtnant;
1/1 1828 premierløjtnant; 5o/l 185o kar. kaptajn; 25/8 1852 sekond- kaptajn; 1/1 184o kaptajn; I0/6 1841 R.; 1/7 1842 overgået til den nyoprettede artilleribrigade som kaptajn I; 26/1 1847 kar. major uden ancienitet og beordret til i 4 år at forrette tjeneste som 1.
artilleriofficer i Vestindien; 24/1 1848 major; lo/5 1849 kar.
oberstløjtnant; ?/lo 1851 oberstløjtnant; 5/9 1852 oberst; 6/I0 1854 dannebrogsmand; 27/5 I860 afsked med pension og tillagt kar.
som generalmajor.
Tjenstgørende i danmark; november 1815- november 1818 tjenstgøren
de ved det til besættelse af Nordfrankrig under general, feltmar- schal prins Frederik af Hessen-Cassel^ udsendte ca. 5ooo mand stærke observationskorps, der blev afgivet til de allieredes okku
pationsarme under hertugen af Wellingtons overkommando; 15/1 1825- 24/8 1852 adjutant hos chefen for Artillerikorpset; 25/8 1852- 5o/6 1842 chef for 5* Batteri med garnison i København; februar 1841- 25/1 1847 tillige chef for Artillerikorpsets underofficersskole (fra 1/7 1842 kaldt 1. Artilleriregiments Underofficersskole); 26/1 1847- 1851 1. artilleriofficer i Vestindien, ankom 2/7 1847 til St.
Croix, overtog fra 27. samme måned stillingen som chef for Christi- ansværns fort og deltog som sådan i bekæmpelsen af negeroprøret i 1848; 1851- 12/9 1852 højstkommanderende artilleriofficer i Nørre
jylland og Fyn; 15/9 1852- 16/5 1856 chef for 2. Artilleriregiment med garnison i Rendsborg; 17/5 1856- 26/5 186o chef for 1* Artille
riregiment med garnison i København.
1. Født 18/5 17^6 i København, søn af kasserer ved Zahlkammeret i København, kammerråd Christian Ludvig Falbe og hustru Engelke Mouritzen og død 17/12 1795 i Helsingør. Brødre:
A) Zahlkasserer i København, etatsråd Johan Christian Falbe, hvis datter, Engelke Margrethe Falbe, var gift med kammer
advokat, senere justitarius i Højesteret, gehejmekonferens- råd Christian Colbjørnsen (se fodnote 1 under K. Colbjørn
sen) •
B) Generalmajor, deputeret i General-Kommissariats-Kollegiet Ferdinand (Frederik) Vilhelm Falbe, født 11/1 1745 i Køben
havn, død samme sted 16/4 1814.
2. Født 17/5 1765 i Adslev præstegård, datter af sognepræst i Ad- slev og Mesing Jørgen Seidelin Pallesen Møller og dennes 1.
hustru Anna Margrethe Bang og død 25/11 1842.
5. Født 27/7 1775, søn af Troels Jensen Lund og hustru Ane Si
vertsdatter, gift 18/11 18o5 og død 11/5 1841.
4. Født 6/6 1776, død 2o/5 1861 i København.
5. Søn af generalløjtnant, kammerherre Christian Frederik Trepka, født 7/4 1779, død 29/lo 1864, søn af major Simon Trepka, født 175o i Dresden, død 15/2 1795» søn af polsk ritmester.
6. Se under prins Carl af Hessen-Cassel.
Falbe« Ulrik Anton Troels Wenzel
Født 27/5 1829 i København, død 2/11 1855 på St. Croix. Søn af ge
neralmajor Anton Ulrik Falbe og hustru Bolette Marie Lund.
1/8 1846 indtrådt i tjenesten som admitteret ved Højskolen; 1/5 1848 sekondløjtnant uden ancienitet; 1/9 1849 elev ved Højskolen;
27/12 1849 tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 1/8 1846; 1/5 185o kar. premierløjtnant; 25/11 185o R.; 1/4 1855 bestået afgangs
eksamen fra Højskolen og udnævnt til premierløjtnant med ancienitet fra 1/11 1849; blev under 6/4 1855 på en tid af indtil 4 år ansat ved den vestindiske hærstyrke.
1/8 1846- 51/5 1855 admitteret (fra 1/9 1849 elev) ved Højskolen (undervisningen var delvis indstillet fra 1/4 1848- 51/1 1851);
1849 tjenstgørende ved artillerikommandoen i Fredericia og deltog i fæstningens forsvar; 185o tjenstgørende ved 5* Batteri, deltog med en deling af dette i kampen ved Solbro den 24/7 og var med i slaget ved Isted den 25. samme månde, deltog derefter som delingskommandør i erobringen af Frederikstad den 7/8, senere i samme egenskab i forsvaret af denne by og fra 2/lo samme år som midlertidig komman
dør for halvbatteriet Moltke i Frederikstad; fra 6/4 1855 ansat ved den vestindiske hærstyrke.
Fallesen, Morten Edvard
Født 29/1 1817 i København, død 6/7 1894 i Ville d'Avray ved Paris og begravet på Solbjerg kirkegård på Frederiksberg. Søn af sogne
præst ved Trinitatis kirke i København Lorentz Nikolai Fallesen^
og dennes 2. hustru Sara Hammer • Gift 1. gang 2o/12 1851 i Køben2 havn med danserinde ved Det kgl. Teater Pouline Augusta Funck, født 17/4 1826 i København, datter af solodanser og balletarrangør ved Det kgl. Teater Poul Erik Funck^ og hustru sangerinde ved Det kgl.
Teater Vilhelmine Rosine Løffler^ og død 7/3 1879« Gift 2. gang 5/9 1865 i København med skuespillerinde ved Det kgl. Teater, sene
re ved Casino Amanda Flora Mathilde Thomsen, født 9/12 1832 i Kø
benhavn, datter af redaktør af ”Dagen” samt af ”Fyens Stifts Avis”, konstitueret hannoveransk vicekonsul, senere postmester i Assens,
5
folketingsmand Ove Thomas Thomsen^ og hustru skuespillerinde ved Det kgl. Teater Johanne Eliza Beyer og død 25/2 19oo på Frede
riksberg. Broder: Forstdocenten og matematikeren, professor Ludvig Sophus Fallesen, født 25/6 18o7 i København, død samme sted 13/12 184o.
1/11 184o indtrådt i tjenesten som sekondløjtnant uden ancienitet;
3o/3 1848 bestået afgangseksamen fra Højskolen, tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 1/11 1842 og udnævnt til premierløjtnant med ancienitet fra 1/5 1846; 13/9 1848 R.; 14/7 1852 kar. kaptajn med ancienitet fra 4/3 185o; 24/3 1854 kaptajn II; 25/5 1858 kaptajn I;
19/12 1864 afsked og tillagt kar. som major; 1/7 1866 atter antaget til tjeneste; 27/9 1867 oberst af forstærkningen; 28/7 1869 danne
brogsmand; I8/I0 1872 kammerherre; 25/8 1876 K^; 12/1 1881 afsked af forstærkningen; 12/12 1884
k \
1/11 184o- 29/3 1848 elev ved Højskolen (undervisningen var dog indstillet fra maj 1845-1846); var i 1848 og en del af 1849 og 185o tjenstgørende ved espingolerne og deltog i fægtningen ved Nybøl den 28/5 1848, i kampen ved Dybbøl den 5/6 samme år og i fægtningen ved Haderslev den 29/6, var i 1849 i Fredericia ved artillerikommando
ens stab og deltog året efter i slaget ved Isted den 25/7; var ef
ter krigen ansat ved 1. Artilleriregiment; 1851-1855 lærer ved Høj
skolen i militærgeografi; fra 1/5 1858 ansat ved 2. Artilleriregi
ment og fra I0/6 samme år ved Artilleristaben; 19/7 1858- 28/4 1863 bestyrer af Bornholms arsenaler og instruktør ved milicens artille
ri; 29/4 1863- 27/11 1864 chef for 11. Batteri, der garnisonerede i Rendsborg, fra efteråret 1864 i København, og under krigen deltog i forsvaret af Dannevirke- Dybbøl- og Alsstillingen, kæmpede ved Oversø den 6/2 under tilbagetoget fra Dannevirke og ved stormen på Dybbøl den 18/4; i slutningen af april forlagdes batteriet til Fyn;
1/7 1866- 5o/9 1867 fungerende kommandant på Bornholm var herefter medlem af den internationale kommission, der blev nedsat i anled
ning af Wienerfreden til ordning af værnepligtsforholdene i hertug
dømmerne; l/lo 1867- 29/8 1876 chef for Bornholms Væbning og kom
mandant på Bornholm, fra 1/7 1869 tillige chef for 6. Udskrivnings
kreds; 5o/8 1876- 11/1 1881 uden for nummer.
1858-1866 folketingsmand for Assenskredsen, fra 1866-1869 for Born
holms kreds; 1874-1882 landstingsmand for Bornholms kreds.
”Udmærkede sig som taler ved sit flydende, klare foredrag og sin store slagfærdighed i replikken....Fallesen har navnlig ved 2 lej
ligheder glimret som taler, første gang, da han i anledning af nog
le nedsættende ytringer i Folketinget om hæren tog denne i forsvar med stor varme og styrke, anden gang, da han i et formfuldendt fo
redrag talte for dødsstraffens afskaffelse i Danmark”?.
Fra 1/7 1876 til sin død chef for Det kgl. Teater og kapel.
”Skønt det navnlig mod slutningen af hans embedstid rettedes en stedse kraftigere kritik mod hans styre, har det dog vist sig, at han her var den rette mand, efterfølgerne har ikke med samme held kunnet klare de vanskelige skær, som denne udsatte stilling fremby
der. Han var en energisk og stædig natur, der både forstod at sætte sin vilje igennem ved kraftige midler og at balancere mellem stri
dende anskuelser, når denne vej hurtigst førte til målet. Om end i mange måder konservativ, rørte han dog op i megen gammel slendrian.
Han var de unges ven, og hans sympatier var hos det moderne skue
spil - en lykke for teatret netop i disse år, der betegner en Q strømkæntring indenfor dansk og norsk dramatisk digtning” . Buste hugget i marmor af R. Andersen på Frederiksborg slot.
1. Født 2o/4 1757 i Binderup, Bjert sogn i Haderslev amt, søn af gårdejer Niels Fallesen og hustru Anne Sophie Lauritzdatter, gift 1. gang 1/12 1784 i København med Lovise Povelsen (død 16/11 18o5), gift 2. gang 1/12 18o4 i Helsinge og død 11/7 1824 i København.
2. Født 12/lo 1776 i Helsinge, datter af sognepræst i Helsinge og Valby Morten Hammer og dennes 2. hustru Christiane Gad og død 27/5 1855 i København.
5. Født 9/1 179o i København, søn af inspektør ved Frue sogns In
dustri- og Manufakturanstalt Peter Ditlev Funck og hustru Sina Catharina Wøhlers, gift 11/2 1824 i København og død samme sted 5o/9 1857»
4. Født 16/9 1795 i København, datter af thehandler Carl Gott
fried Løffler og hustru Juliane Hedevig KnUpfer og død 4/4 1848.
5. Født 6/1 18ol i Århus, søn af rådstuebud Nicolai Thomsen og hustru Kirstine Estrup, gift 51/lo 1829 og død 21/5 1862 i Randers•
6. Født 14/6 18o7, datter af sekondløjtnant af søetaten Johan Grove Beyer og hustru Severine Christine Hjordt og død 25/9
7
8
1875.
Dansk biografisk Leksikon, 1891.
Dansk biografisk Haandleksikon, 192o
Fangel, Axel Holger Emil
Født 8/2 1858 i Slesvig, død 25/4 1882 i København. Søn af skovri
der ved 1. Haderslev distrikt, jagtjunker, forstråd, efter krigen 1864 preussisk ”Oberförster” og ”Forstmeister" Carl Georg Holger
1 2
Julius Fangel og hustru Erica Amalia Hammerich •
28/4 1878 indtrådt i tjenesten som menig ved fodfolket; 28/lo sam
me år underkorporal ved fodfolket; 5o/7 1879 korporal ved fodfol
ket; 5o/7 188o sekondløjtnant af fodfolket; 21/9 1881 bestået af
gangseksamen fra Officersskolens næstældste klasse; 24. samme måned forsat til artilleriet og udnævnt til premierløjtnant.
Fra 24/9 1881 ansat ved 1. Artilleribataillon.
1. Født 19/11 1821 i Ærøskøbing, søn af hospitalsforstander og stadsfysikus i Fredericia, dr. med. Holger Fangel og hustru Charlotte Louise Meredin; flyttede 1892 til Danmark til sin ejendom Maxhavegård ved Næstved.
2. Født 1828, datter af auditør ved Slesvigske Infanteriregiment, senere borgmester, politimester og byskriver i Haderslev, etatsråd Emil Hammerich og hustru Louise Charlotte Amalia Tvermoes. Broder: Premierløjtnant af fodfolket, senere birke
dommer og skriver i Kronborg vestre birk Louis Hammerich, født 16/7 185o.
Fangen, Christian Vilhelm
Født l?/8 1779 i Kristiansand, død 2/2 1838 i Oslo, Søn af regi
ment slæge i Kristiansand Anton Vilhelm Fangen^ og hustru Karen p
Brochmand • Gift I0/6 181o med Margaretha Nideros, født 14/6 1782, datter af borgmester i Kristiansand Otto Hansen Nideros^ og hus
tru Marichen Arctander^ og død 1/9 1852 i Osloi Brødre:
A) Oberstløjtnant af fodfolket Herring Vilhelm Fangen, født 26/6 1765 i Norge, død samme sted 29/7 182o.
B) Kaptajn af fodfolket Johan Vilhelm Fangen, født 15/11 1768 i Kristiansand, død 7/9 182o i Norge.
1793 indtrådt i tjenesten; 3o/7 1795 artillerikadet; 1/5 1797 styk
junker; I800 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet;
6/2 18ol sekondløjtnant II med ancienitet fra 1/1 1799; 27/11 18ol sekondløjtnant. I; I0/6 18o3 kar. premierløjtnant; lo/3 I808 premi
erløjtnant; 18/12 18o9 kar. kaptajn med ancienitet fra 25/4 samme år; 13/6 1811 stabskaptajn; I0/8 1814 overgået til den norske hær;
31/12 1814 afsked fra dansk tjeneste efter derom indsendt ansøg
ning; 1/1 1818 kaptajn i norsk tjeneste; 9/lo 1825 ridder af den svenske sværdorden; 1/1 1827 major; 24/6 1828 oberstløjtnant; 27/11 1833 oberst; 11/3 1835 generaladjutant; 2/3 1837 generalmajor alt i norsk tjeneste.
Ca. 1794- I800 elev ved Artillerikadetinstitutet og var tjenstgø
rende i København indtil foråret 18ol; var derefter - med undtagel
se af året 18o9, da han var i Bergen - tjenstgørende i Kristiansand indtil 26/11 1833» fra 1/1 1818 som chef for Kristiansandske Fæst
nings- og Belejringsartillerikompagni og fra 1/1 1827 som chef for Norske 5« Artilleribataillon; 27/11 1833- 2/2 1838 chef for den nor
ske Artilleribrigade med garnison i Oslo.
”Dette dødsfald har fremkaldt vemod hos mange i denne by; thi i 3o år levede og virkede den hedenfarne iblandt os. Hos den afdøde fandtes forenet, hvad der gør manden elsket og savnet: nøjagtig og redelig opfyldelse af embedsmandens pligter, forbunden med ædelt borgersind; derfor var han hædret af sin konge, som han tjente med mandig troskab; han var elsket og agtet af sine undergivne, som i ham fandt en uegennyttig befalingsmand; elsket og agtet af sine medborgere; thi de fandt ham stedse redebond til enhver opofrelse for at fremme den gode sag. Han viste ved sit eksempel at fremkalde uegennyttig gavnelyst hos andre. Denne ædle og sjældne mand er gået ind til Herrens fred, og vi lykønske ham til himlen efter livets møje; men hans minde skal i mange hjerter bevares i taknemlig erin
dring på dette sted, hvor han i mange år utrætteligen arbejdede til
medborgernes gavn”^.
1. Født 1759 i Oldenborg, død 26/5 18o4 i Kristiansand.
2. Døbt 1/4 1742 i Kristiansand, datter af købmand Christen Jør
gensen Brochmand og dennes 1. hustru Karen Hansdatter Broch- mand og død 29/8 1798 i Kristiansand. Brødre:
A) Kaptajn af fodfolket Diderik (Hegermann) Brochmand, født 8/9 1756, død 25/4 1828 i Oslo.
B) Premierløjtnant af Skiløberkorpset Jørgen Brochmand til Kirkerud i Aars sogn, født 11/4 1760 på Abildsø, død 22/11 1841 på Kirkerud.
5. Døbt 5o/lo 1754 i Bergen, søn af prokurator og underfoged sam
me sted Hans Ottesen Nideros og hustru Susanne Christine Nør- vig, gift 19/1 1773 i Kristiansand og død 24/6 18o9«
4. Døbt 28/5 1749 i Kristiansand, datter af kaptajn af fodfolket, købmand i Kristiansand, ejer af gården Boen i Tved Just Nils
søn Arctander (døbt 2/4 1719 i Viborg, død 21/9 1775 i Kristi
ansand, søn af købmand og vinhandler i Viborg Nils Justsøn Arctander og broder til Else Maria Arctander, der var farmoder til oberst Niels Schiøtts hustru) og hustru Margaretha Smyth og død 21/12 1817.
5. Fra en nekrolog i "Christiansand Adresse Kontoirs Efterretnin
ger", nr. 15, 1858.
Farrer, Fritz Søren
Født lo/l 1857 i Tullebølle på Langeland, død på sin 8o-årige fød
selsdag den lo/l 1957 • Søn af lærer Edouard Farrer*^ og hustru Pe- trine Andersen^. Gift 2/11 1888 med Meta Farrer, født 5/2 1867 i København, død samme sted 51/8 1896.
1/5 1871- 25/4 1874 elev ved Elevskolen; 24/4 1874 menig; 28/9 1874 underkorporal; 28/9 1875 korporal; 1/11 1875 sergent; 28/9 1876 se
kondløjtnant; 24/9 1881 premierløjtnant; 21/7 1895 kaptajn; 5o/l 19ol R.; lo/l 19o9 afsked og indtrådt i nummer som kaptajn af for
stærkningen; 1/6 191o kaptajn af reserven; lo/l 1917 afsked af re
serven; 24/1 1917 dannebrogsmand; til frivillig tjeneste under sik
ringsstyrkens indkaldelse.
1/5 I880- 21/9 1881 elev i Officersskolens næstældste klasse; 4/lo 1884- 5o/5 1887 elev i ældste klasses artilleriafdeling; 25/7 1895- 5o/4 19o5 ved 1. Artilleribataillon som chef for 5. Fæstningskom
pagni; 1/5 1895- 2/lo 1899 og 1/5 19o5- 9/1 19o9 tillige tøjmester ved Københavns Søbefæstning; 12/9 1895- 2/lo 1895 tillige chef for Prøvesten; 1/5 1894- 25/4 1895 tillige chef for Trekroner; 5/lo 1899- 15/4 19o2 og 8/9 19o2- 26/9 19o2 tillige chef for Middel
grundsfort; lo/l- 26/5 19o9 ved 5» Artilleribataillon som chef for 18. Fæstningskompagni; 27/5 19o9- 51/5 191o chef for 15. Batteri;
1/6 191o- 51/5 1914 chef for 2. Kystartilleribataillons 4. Kompag
ni; 1/4 1914- 51/5 1919 chef for 2. Kystartilleribataillons 6. Kom
pagni.
"Gennem sin ca. 52-årige virksomhed ved Kystartilleriet havde han erhvervet sig et indgående kendskab til tjenesten på søforterne og kystværkerne, med hvis forskelligartede materiel, hjælpemateriel og ammunitionsbeholdninger han i enestående grad var fortrolig. Kap
tajn Farrer var en yderst pligtopfyldende og rettænkende officer med en rolig og bestemt optræden og en elskværdig karakter. Han blev i livet ikke skånet hverken for tjenstlige skuffelser eller private sorger, og selv om han bar alt som en mand med oprejst pan
de, kunne han til tider overfor dem, der stod ham nær, give udtryk for en vis bitterhed. I sine yngre år mistede han først sin forlo
vede, med hvis søster han senere indgik ægteskab. En lille søn blev få år efter revet bort af en ondartet sygdom, og året efter døde hans hustru....Han havde udtalt ønske om, at hans død først måtte bekendtgøres efter begravelsen. Mange gamle kammerater blev derved afskåret fra at vise ham den sidste ære, men de, der har kendt ham, vil bevare mindet om en fin og brav officer" .
1. Født 7/4 1822 i København.
2. Født 28/lo 182o på Nedergård pr. Bødstrup Langeland.
5. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1957*
Født 5o/5 1866 i København, død 11/8 1955* Søn af kontrollør ved Klasselotteriet, justitsråd Julius Peter Federspiel og hustru Emma Alvilde Rasmussen. Gift 21/5 1889 i København med fru Regitze Sofie Elise Margrethe von Milewski, født baronesse Knuth, født 9/12 1858 på Bygård, enke efter preussisk kaptajn Antonio Heinrich von Milew
ski (død 21/6 1885), datter af besidderen af det for baroniet Con- radsborg substituerede præcidium Carl Vilhelm Emil baron Knuth^ og dennes 2. hustru Marie Augusta Schütt •p
lo/5 1885 indtrådt i tjenesten som menig; 28/5 1887 sekondløjtnant;
l/lo 1887 premierløjtnant; 15/8 19ol kaptajn; 14/6 1917 forsat til Hærens tekniske Korps; 5o/5 1918 afsked.
5/lo 1885- 24/5 1887 i Officersskolens næstældste klasse; 6/lo 189o- 17/10 1891 elev i Officersskolens ældste klasses artilleriafdeling;
1/12 1895- 51/10 1897 adjutant ved 5* Artilleriafdeling; 1/12 1897- 14/lo 19ol adjutant ved 2. Artilleriregiment; 15/lo 19ol- 51/7 19o7 chef for 6. Batteri; 1/8 19o7- 28/4 19o9 og 22/9 19o9- 28/lo 1914 uden for nummer; 19/2 1915- 51/1 1918 chef for 5- Artilleriafde
lings 2. Batteri.
Startede i 191o Skandinavisk Aerodrom og senere "Gladiator” og var direktør for begge virksomheder i nogle år.
1. Født 26/4 1819 på Sandviggård, søn af Carl Conrad Gustav greve Knuth til Rudbjerggård og Sandviggård og dennes hustru Sophie Emilie Brtlel, gift 1. gang 184o med Hanne Frederikke Lorentz- datter (død 11/7 1865 i København), gift 2. gang 16/7 185o og død 21/4 19o8 i København.
2. Født 14/6 1827 i Piøen, datter af proprietær, forpagter under grevskabet Hardenberg Frederik Bitlev Schütt og hustru Margre
the Prehn og død 7/6 1912 i København.
Fehmann, Christian Frederik
Født 1745 i Danmark, død 26/5 1772.
1762 indtrådt i tjenesten; 18/12 1765 sekondløjtnant II; skød sig i melankoli.
Feldmann« Hermann Ernst Traugott Født 11/2 1819 i Slesvig, død 186o.
1/11 1856- 7/8 184o og 1/11 184o- 51/7 1842 elev ved Højskolen;
1/11 1856 sekondløjtnant uden ancienitet; 1/7 1842 a la suite; 1/8 1842 indtrådt i nummer; 6/11 1845 premierløjtnant ny ancienitet fra 1/8 1842 og tillagt ancienitet som sekondløjtnant fra 21/9 1858; forblev ved oprørets udbrud 24/5 1848 i hertugdømmerne og blev som følge deraf i henhold til kongelig resolution af 29/lo 1829 udslettet af fortegnelsen over hærens personel; ved allerhø
jeste patent af 29/5 1852 blev han udelukket fra amnesti, men fik ved kongelig resolution af 25/5 1859 tilstået en sådan samt tilla
delse til ustraffet at vende tilbage til landet dog på den betin
gelse, at denne amnesti skulle være uden retslig virkning, ifald han skulle gøre sig skyld i nogen ny politisk forseelse.
Feignet, Johan Carl Christoph de
Født 24/8 174-5 i Rendsborg, død 4/4 1816 i Frederiksort som slæg
tens sidste mand. Søn af generalløjtnant Joseph Carl Julien de Feignet og hustru Maria Theresia de San Bartholomei • Broder: 1 2 Kaptajn af Ingeniørkorpset Joseph Ignatius de Feignet, født 5o/7 1841 i Buda (Ungarn) død 26/8 1769 i København.
11/5 1757 underkonduktør reforme'; 12/9 1759 værkbasse; 12/5 1762 kar. konduktør; overgik ikke til Ingeniørkorpset ved dettes opret
telse 29/12 1765; 18/1 1764 sekondløjtnant I af artilleriet; 5o/5 1764 premierløjtnant; 8/9 1768 forsat til Ingeniørkorpset som over
konduktør; 17/5 1774 premierløjtnant af Ingeniørkorpset; 26/lo 1775 kaptajn af Ingeniørkorpset; 15/5 1795 kar. oberstløjtnant af Inge
niørkorpset med ancienitet fra 51/7 179o; I0/6 18o5 kar. oberst af fodfolket; 18/8 18o7 afsked.
Fra 18/1 1764 tjenstgørende i Holsten; I0/6 18o5- 17/8 18o7 komman
dant i Frederiksort fæstning.
1. Født ca. 1699 i Schwaben, søn af kejserlig major Friederich Conrad Wilhelm de Feignet, gift 1757 og kaldtes i kirkebogen ved sin død 2/4 1771 i København for Carl Wilhelm Julian de Feignet.
2. Født 1718 i Milano, datter af kejserlig oberst og død 16/5 179o i Altona.
Fensmark, Frantz Christian
Født 11/4 1819 i Fredericia, død 15/6 1866 og begravet på Garnisons kirkegård. Søn af generalmajor Ole Christian Fensmark og dennes 2.
hustru Abellona Dinesen.
1/5 1851 indtrådt i tjenesten som landkadet; 1/5 1857 sekondløjt
nant af fodfolket uden ancienitet; 1/5 1858 tillagt ancienitet som sekondløjtnant af fodfolket fra 1/1 1857; 1/11 1842 premierløjtnant a la suite af fodfolket; 1/8 1844 bestået afgangseksamen fra Høj
skolen og forsat til artilleriet som sekondløjtnant uden ancieni
tet; 2o/12 samme år tillagt ancienitet som sekondløjtnant af artil
leriet fra 1/11 184o; 5/5 1846 premierløjtnant med ancienitet fra 1/8 1844; 6/lo 185o kar. kaptajn med ancienitet fra 4/5 185o samt udnævnt til R.; 14/lo 1855 kaptajn II; 12/5 1856 kaptajn I,
1/5 1851- 5o/4 1858 elev ved Landkadetkorpset, fra 1/5 1857 som re- petent, afgivet til pagetjeneste og ansat ved Dronningens Livregi
ment til Fods; fra 1/11 1858 frekventerede han Højskolen og var fra 1/11 1842- 5o/7 1844 elev i Højskolens ældste afdeling; l/lo 1855- 5/8 186o kontrolofficer ved Kronborg geværfabrik; 51/5- 14/12 1856 tillige ansat som chef for lo. Batteri; 15/12 1856- 18/7 1858 bestyrer af Bornholms arsenaler og instruktør ved milicens artille
ri, en virksomhed, som han i hovedsagen ledede fra Kronborg i for
bindelse med sin tjeneste som kontrolofficer; 6/8 186o- 15/6 1866 chef for Håndværkeretaten i København (fra januar 1864 kaldt Hånd
værkeretaten) .
Fensmark« Johan Henrik
Født 12/9 1797 på Arresødal, død 22/11 1871 på Farumgård og begra
vet i Farum. Søn af stiftslandindspektør i Frederiksværk« justits
råd Ole Fensmark1 og dennes 2. hustru Laurenze Lund^. Gift 27/lo 1852 med Thalia Dorothea Louise baronesse Holck, født 1/5 18o4 på Holckenhavn, datter af kaptajn, kammerherre Frederik Conrad baron
X
Holck-' til Holckenhavn og dennes hustru Caroline Ernestine Alexan- drine Skeel og død 19/5 1884 på Frederiksberg. Halvbroder: Gene
ralmajor Ole Christian Fensmark. Hustruens søster: Ernestine Caro
line Amalie baronesse Holck, der var svigermoder til oberstløjt
nant, hofjægermester Hans Gustav Grtlnner. Søn: Byfoged og syssel
mand i Isafjord Carl Ernst Alexander Fensmark, der var fader til sognepræst i Horslunde og Nordlunde Henrik Edvard Fensmark, hvis hustru, Juliane von Buchwald, var søster til oberstløjtnant Chri
stian von Buchwald, født 17/2 1885 på Friisholt i Sahl sogn, søn af godsejer August Detlev Friis von Buchwald til Friisholt.
12/5 18o5 indtrådt i tjenesten; 27/12 18o9 artillerikadet med an- cienitet fra 1/8 samme år; 1/8 1812 stykjunker; 1814 bestået af
gangseksamen fra Artillerikadetinstitutet; 25/2 1815 sekondløjt
nant med ancienitet fra 1/9 1812; 17/6 1817 landmåler; 12/2 1825 kar. premierløjtnant; 1/1 1828 premierløjtnant; 7/5 1852 kar. kap
tajn; 1/5 1856 sekondkaptajn; 22/5 184o R.; 26/12 1841 kaptajn;
18/9 1845 dannebrogsmand; 27/7 1846 major; 25/5 1848 kammerherre;
17/7 samme år oberstløjtnant; 25/5 185o oberst; 6/I0 1851 komman
dør af Dannebrog; ll/lo 1859 generalmajor; 27/11 1865 storkors af dannebrogsordenen.
181o- 1814 elev ved Artillerikadetinstitutet; ca. 1829- 185o tøj
mester ved Nyborg arsenal; 1/5 1856- 11/12 1859 chef for Laborato- rieetaten i København; 9/12 1859- lo/lo 1859 adjutant hos kongen, men var fra 12/12 1859- 51/1 184o tillige chef for 5* Batteri i København og fra 1/2 184o- 5o/6 1842 chef for Pontonner- og Pioner
detachementet i Rendsborg; ll/lo 1859- 19/12 1865 tjenstgørende generaladjutant for Landetaten, chef for Kongens Adjutantstab og chef for General-Adjutant Ekspeditionen for Landetaten; 2o/12 1865- 18/12 1864 til rådighed for Krigsministeriet.
Ejer af Farumgård.
”Frederik VII satte megen pris på hans originale personlighed og udnævnte ham i 1859 til generalmajor, generaladjutant og chef for Adjutantstaben uden krigsministeren Lundbyes^ indstilling og kon
trasignatur, hvilket førte til en konflikt, der fik krigsministe
ren til at indgive sin afskedsbegæring"6.
1. Se fodnote 1 under O.C. Fensmark.
2. Født lo/9 1771 på Pedersborg ved Sorø, datter af Johan Henrik Lund og hustru Christine Elisabeth Steinlein og død 26/5 18o4 i Vinderød.
3. Født 28/11 1778 i Norge, søn af amtmand over Oplandenes amt, kammerherre Christian Frederik baron Holck og hustru Frederik
ke Louise Adeler (se fodnote 3 og 4 under F.J. Haxthausen), gift 25/9 18ol og død 14/6 183o på Holckenhavn. Søster: Anne Beate baronesse Holck, der var gift med generalmajor, kamme-n- herre F.J. Haxthausen.
4. Født 5/5 1782, datter af statsminister, stiftamtmand i Akers- hus stift, gehejmeråd Jørgen Erik Skeel og hustru Anna Doro
thea von Ahlefeldt og død 13/4 1837 i København. Brødre:
A) Major af Landeværnet, auscultant i Rentekammeret, patron for Roskilde kloster, kammerherre Sophus Peter Frederik Skeel til stamhuset Birkelse og Oxholm, født 22/7 1776, død 22/11 1826.
B) Major af Landeværnet, besidder af det Skeelske majorat og patron for Roskilde kloster Christian Frederik Erik Skeel, født 19/8 1777, død 22/11 1837.
5. Se under oberst C.C. Lundbye.
6. Dansk biografisk Leksikon, 1955*
Fensmark, Ole Christian
Født 1/1 1786 i Frederiksværk, død 14-/9 1856 i København. Søn af stiftlandinspektør i Frederiksværk, justitsråd Ole Fensmark^ og dennes 1. hustru Inger Wedseltoft^. Gift 1. gang 1814- med Elisabeth Vilhelmine Bøhm fra Eckernførde. Gift 2. gang med (ægteskabstilla- delse 1/5 1816) Abellona Dinesen fra Fredericia, født 1794- og død 4-/12 184-5. Halvbroder: Generalmajor, kammerherre Johan Henrik Fe ns
mark. Søn: Kaptajn Frantz Christian Fensmark.
1/4- I800 artillerikadet; 2/12 I800 stykjunker; 18o4- bestået afgangs
eksamen fra Artillerikadetinstitutet; 16/11 18o4- sekondløjtnant I med ancienitet som sekondløjtnant II fra 1/4 18o2; 26/12 I808 kar.
premierløjtnant; 29/7 181o premierløjtnant; 5o/9 1815 kar. kaptajn;
8/4 1818 stabskaptajn; 4/8 1822 kaptajn; ll/lo 1822 efter ansøgning atter sat i nummer som stabskaptajn; 1/1 1828 sekondkaptajn^; lo/5 1828 kaptajn; 21/8 185o major; 28/lo 1856 R.; 1/7 1842 oberstløjt
nant; 29/8 1845 oberst; 18/9 1846 dannebrogsmand; 9/9 1849 komman
dør af Dannebrog; 12/5 1854 afsked med pension på grund af alder og svagelighed og tillagt kar. som generalmajor.
I800- 18o4 elev ved Artillerikadetinstitutet; 18o5- I808 tjenstgø
rende i Holsten; dømtes i I808 til 2 måneders fæstningsarrest af 2. grad i Frederiksort fæstning på grund af utilbørligt forhold overfor heste og mandskab (dommen stadfæstedes 24/12 I808); deref
ter tjenstgørende i Danmark; 4/8- lo/lo 1822 ansat som chef for 14.
Artillerikompagni i Rendsborg; detachementskommandør i Fredericia;
1/1- 9/5 1828 chef for lo. Batteri; lo/5 1828- 7/H 1829 chef for 2. Batteri; 8/11 1829- 2o/8 185o chef for 12. Batteri; 21/8 185o- 5o/6 1842 til rådighed for Artillerikorpset; 5/2- 2/6 184o medlem af kommissionen angående hærens nyordning, afgik efter ansøgning på grund af svageligt helbred; 1/7 1842- 5/5 1844 tøjmester ved Københavns arsenal; 4/5 1844- 11/5 1854 chef for 1. Artilleriregi
ment.
1. Født 12/10 1752 i København, søn af sølvpop hos dronning So
phie Magdalene Johannes Fensmark og hustru Frederikke Louise Lygaard, gift 1. gang ca. 1779, gift 2. gang 1797 med Lauren
ze Lund og død 7/5 1827 i Helsingør.
2. Døbt 27/10 1748 i Svallerup, datter af sognepræst i Svallerup, provst Simon Simonsen Wesseltoft (kaldte sig senere Wedsel- toft) og hustru Inger Malene Fron og død 1797*
5. Fra 1/1 1828 indførtes graden sekondkaptajn i stedet for stabskaptajn.
Fibiger, Jacob Scavenius
Født 23/1 1795 på Snoghøj færgegård, død ll/lo 1861 i København og begravet på Garnisons kirkegård. Søn af sagfører, transportforval
ter ved Snoghøj, cand. jur. Gottfred Fibiger1 og dennes 2. hustru Christine Lindam2. Gift 19/4 1821 med Sophie Amalie Nielsen, født 9/7 1796 i Rahkestad i Norge, datter af sognepræst i Rødenæs ved Frederikshald Ludvig Carl Nielsen^ og dennes 2. hustru Nicoline
Zl
Maria Smidth og død 22/1 1868 i København. Broder: Oberst af fod
folket, kommandør for Højskolen, senere land- og søkrigskommissær i 1. Jydske Distrikt Johan Adolph Fibiger, født 31/5 1791, død 26/8 1851. Denne var fader til:
A) Kaptajn af Ingeniørkorpset Christian Adolph Ferdinand Fibiger, født 27/8 1813, død 27/8 1841 i Vejle.
B) Oberst af rytteriet Carl Axel Hins Fibiger, født 15/9 1815, død 2o/6 1882 på Frederiksberg. Dennes datter, Marie Octavia Fibiger var gift med redaktøren af Flensborg Avis, medlem af den tyske rigsdag Jens Jersen, født 5/2 1854 i Toghale ved Møgeltønder, død 22/7 19o6 i København.
C) Forfatterinden og filantropen Ilia Marie Fibiger, født 5/lo 1817 i København, død samme sted I0/6 1867*
D) Anna Johanne Elisabeth Fibiger, der var gift med sognepræst i Roholte Carl Adoplh Gjellerup og med ham var moder til forfatte
ren Karl Adoplh Gjellerup, født 2/6 1857 i Roholte, død ll/lo 1919 i Dresden.
E) Banebryderen for kvindesagen herhjemme, forfatterinden Mathilde Lucie Fibiger, født 13/12 183o i København, død 17/6 1872 i År
hus.
23/3 18o5 indtrådt i tjenesten; 21/11 I806 artillerikadet; 6/4 18o9 stykjunker; 1811 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitu- tet; 14/8 1811 sekondløjtnant med ancienitet fra 1/9 18o9; 1/2 1816 premierløjtnant med ancienitet fra 1/4 1815; 5/2 1827 kar. kaptajn uden ancienitet; 2/12 1827 tillagt ancienitet som kar. kaptajn;
1/11 1828 R.; 12/11 1828 sekondkaptajn; 25/8 1832 kaptajn; 28/6 184o dannebrogsmand; 1/7 1842 major med ancienitet fra 24/7 1841;
4/5 1844 oberstløjtnant; 24/5 1848 oberst; 9/9 1849 kommandør af Dannebrog; 13/7 1851 krigsminister; 1/9 1851 generalmajor; 28/12 1858 storkors af dannebrogsordenen.
I806- 1811 elev ved Artillerikadetinstitutet; 1812- 31/1 1817 hjæl
pelærer ved Artillerikadetinstitutet i artilleri; 1812- 26/8 182o hjælpelærer ved Landkadetkorpset i artilleri og våbenlære; 3o/9 1815- 51/1 1817 hjælpelærer ved Artillerikadetinstitutet i matema
tik; gennemgået Ingeniørskolen og i 1815 taget eksamen som ingeni-
ørofficer; 1/2 1817- 51/5 185o lærer ved Artillerikadetinstitutet i artilleri; 1818- 182o på tjenesterejse i Tyskland, Schweitz, Ita
lien og Frankrig; 27/8 182o- 5o/4 1857 lærer ved Landkadetkorpset i artilleri og indtil 5o/4 1855 tillige i matematik; fra 1822 med
lem af artilleri- og konstruktionskommissionen; 27/1- 7/11 1829 tillige chef for 12. Batteri; 8/11 1829- 27/lo 1858 chef for 2.
Batteri; medlem af den i marts 185o nedsatte kommission til udar
bejdelse af plan for Højskolen; 1/9 1852- 5o/6 1844 lærer ved Høj
skolen i artilleri og broslagning; var i sommeren 1858 sammen med L.J.F. Keyper på tjenesterejse i Rusland; 28/lo 1858- lo/9 1859 ansat som chef for 16. Batteri i Rendsborg; 1/7- 51/12 1842 chef for Laboratorieetaten i København; 1/1 1845- 5/5 1844 konstruktør ved Artilleribrigaden, chef for dennes materielkontor og arkivar
samt bibliotekar ved Artilleriets Bibliotek; 4/5 1844- 12/7 1851 stabschef ved Artilleribrigaden; 16/5- 1/9 1849 og 1/6 185o- 51/1 1851 chef for overkommandoens artillerikommando, i førstnævnte pe
riode tillige ved Nørrejydske Armekorps, i sidstnævnte tillige kom
mandør for reserveartilleriet og for samtlige feltbatterier og feltparker og deltog personligt i artillerikampen ved Strib 5/6 1849, i slagene ved Fredericia 6/7 1849 og ved Isted 25/7 185o;
15/7- 17/lo 1851 krigsminister i juliministeriet; 5/5 1852- 2/lo 1856 chef for Tøjetaten (overtøjmester) og formand for kommissio
nen for Den historiske Våbensamling; 1855 medlem af kommissionen angående ordningen af fæstningsvæsenet i Danmark og 186o medlem af kommissionen angående ordningen af Københavns søbefæstning; 5/lo 1856- ll/lo 1861 chef for Artilleribrigaden; 1/6 186o- ll/lo 1861 medlem af den rådgivende komite under Krigsministeriet.
Var den egentlige skaber af artillerividenskabens udvikling i Dan
mark; ”ham skylder artilleriet for en stor del tilvejebringelsen af de for de videnskabelige undersøgelser nødvendige redskaber, blandt hvilke det ballistiske kanonpendul og rotationsmaskinen for
tjener at fremhæves; endvidere foranledigede Fibiger oprettelsen af Den historiske Våbensamling på Københavns Tøjhus, for hvis for
øgelse og ordning han sørgede"; udgav sammen med L.J.F. Keyper i 1854 en samling ballistiske tabeller, der var et for hin tid for
trinligt, måske enestående værk....At fremstille Fibigers fortjen- ster af artilleriets materiel ville næsten være det samme som at skrive dets historie for de sidste 4o år....Som den, der gik forud i artillerividenskabens udvikling i sin egenskab af medlem af kon
struktionskommissionen, senere konstruktør, stabschef, overtøjmes
ter og endelig chef for artilleriet, har han på alle punkter taget en så væsentlig del i materiellets skabelse og udvikling, at i fremtiden vil dog vistnok hans navn fremfor noget andet være knyt-
tet til systemet af 1834....Det nye materiel stod ildprøven i kri
gen 1848-185o og som højstkommanderende artilleriofficer ved over
kommandoen havde Fibiger den tilfredsstillelse at se det vinde al-
*
les ubetingede anerkendelse, selv fjendens” . Fremmede senere det riflede skyts udvikling.
1848- 1849 kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.
Medudgiver af ”Magasin for militær Videnskabelighed” og af ”Mili
tært Repertorium", til hvilke tidsskrifter han leverede en lang række værdifulde bidrag.
”General Fibiger var i ordets strængeste forstand en retsindig og ærekær mand; for sit kald følte han en varm kærlighed, som viste i hans alvorlige og ivrige virksomhed uden overilelse og uden bram;
sine anskuelser forstod han med fasthed at forsvare. For sine un
dergivne var han en mild og retfærdig chef, der påskønnede enhver nok så ringe bestræbelse, når den var alvorlig og ærligt ment. Fi
biger besad derfor i meget høj grad sine undergivnes tillid, ærbø
dighed og hengivenhed....”^.
Artilleriets officerer og øvrige embedsmænd lod sætte et gravmonu
ment over ham på Garnisons kirkegård og lod en marmorbuste af ham (af H.V. Bissen 1862) opsætte på Københavns Tøjhus; den er senere flyttet til Frederiksborg slot.
Maleri af C.A. Jensen (ca. 1848) på Frederiksborg slot.
1. Født 12/6 1742, søn af byskriver i Hjørring Gottfred Fibiger og hustru Elsebe Kirstine Børglum, gift 1. gang 29/1 1779 med Anna Sophie Lindam (død i april 1781), der var søster til hans 2. hustru, gift 2. gang 6/12 1782 og død 22/1 1795 på Snoghøj.
Han havde fået Snoghøj færgegård med sin hustru efter dennes morfader, Tordenskjolds staldbroder, kaptajn af søetaten Peder Grib, der i russisk tjeneste blev forfremmet til kommandør og af Frederik IV havde fået skænket gården som belønning for hans deltagelse i søkampene under Tordenskjold, navnlig ved Dynekilen, Strømstad og Gothenborg.
2. Døbt 7/11 1757» datter af transportforvalter ved Snoghøj Carl Lindam og hustru Hedevig Grib og død 3/5 1835.
3. Født 1762, gift 1. gang med Sophie Amalie Hopstock (død 1794) død 18o5.
4. Født 1796, gift 2. gang med regimentskvartermester og auditør, senere sorenskriver i Guldalen Mads Møller Dessen (død 1831) og død 1845.
5. Fra O.E. Bioms nekrolog i ”Tidsskrift for Krigsvæsen", 1863.
Fix, Johan Henrik
Født 1775 i Bengalen, død 4/1 1811 i København. Søn af købmand i Tranquebar, senere medlem af Asiatisk Kompagnis direktion i Køben
havn Johan Leonhard Fix3- og hustru fru Antoinette Maria Hinchel, født Kiær • Søskende: A og formodentlig B:2
A) Vilhelmine Antoinette Fix, der var gift med generalmajor, kam
merherre Harald Rothe.
B) Premierløjtnant af Landeværnet Johan Leonhard Fix, født ca. 1776, død 51/7 18o5» 29 år gammel.
18/5 1791 indtrådt i tjenesten som sekondløjtnant II uden ancieni- tet eller gage indtil han havde taget eksamen; 1795 bestået afgangs
eksamen fra Artillerikadetinstitutet; 2o/9 1795 tillagt ancienitet som sekondløjtnant II fra 18/5 1791; 7/5 1794 sekondløjtnant I;
24/5 1799 kar. premierløjtnant; 5/9 I800 premierløjtnant; I0/6 18o5 kar. kaptajn; 27/12 I808 stabskaptajn.
Ca. 1791- 1795 elev ved Artillerikadetinstitutet; 2o/9 1795- 1797 og 18ol- 9/5 181o tjenstgørende i Danmark; søgte i foråret 1796 om 5 måneders rejsetilladelse til Frankrig og anbefaledes af Artilleri
korpset, da Fix er ”en officer, der meget appli om sig og sine me
tier, og man altså må formode, at denne rejse vil forøge hans kund
skaber"; 1798- I800 tjenstgørende i Holsten; forestod monteringen og ledelsen af anlægene ved Hals under forsvarsforanstaltningerne i 18ol; bistod generalløjtnant A.L. Moltke ved omdannelsen og organi
sationen af det ålborgske regimentsartilleri til ridende artilleri, da dette i 18ol blev forlagt til Randers; lo/5 181o- 4/1 1811 a la suite på grund af svageligt helbred.
1. Født 27/12 1756, gift 1771 i Tranquebar og død 2/2 18o7 i Kø
benhavn.
2. Født 51/12 1748, enke efter faktor i Tranquebar Herman Fride- rich Hinckel (død 11/9 177o i Tranquebar) og død 17/9 1792.
Flagstad, Poul Wilhelm
Født 25/5 1822 i København, død 9/4 1885 i Frederiksværk og begra
vet på Vinderød kirkegård. Gift med Erasmine Flagstad, født Krogh.
1/8 1844- 5o/4 1848 elev ved Højskolen; 1/8 1844 sekondløjtnant a la suite uden ancienitet; 1/8 1846 tillagt ancienitet som sekond
løjtnant fra 1/8 1844; 27/6 1848 premierløjtnant med ancienitet fra 1/5 1848; 6/I0 185o R.; 27/5 1854 kontorchef i Krigsministeriet;
12/5 1856 kar. kaptajn; 21/9 1867 kaptajn; 11/6 1875 dannebrogs
mand; 16/5 1877 afsked.
Var i 185o tjenstgørende ved 11. Batteri og deltog med dette i sla
get ved Isted; 29/4 1851- 22/8 1855 adjutant for den højstkommande- rende artilleriofficer i Nørrejylland og Fyn; 25/8 1855- 26/5 1854 ved 1. Artilleriregiment; 27/5 1854- 5o/9 1868 chef for Krigsmini
steriets 2. Ekspeditionskontor (under direktionen for kommandoen) og a la suite; l/lo 1868- 16/12 1881 chef for Krigsministeriets 5«
Kontor og uden for nummer; 1/1 1882- 9/4 1885 bestyrer af krudtvær
ket på Frederiksværk.
Han deltog i den første slesvigske krig, dels med batteriet Dinesen dels med batteriet Just og udmærkede sig i slaget ved Isted, idet han med 5 kanoner af dette batteri fra en opstilling tæt nord for Grydeskov hindrede ethvert forsøg af fjenden på at trænge frem over passet og ydede vort fodfolk væsentlig støtte, hvorfor han blev dekoreret•
Flemmer, Carl Christian Edouard
Født 15/6 1862 i Holstebro, død 29/9 1959. Søn af læge Carl Chri- stian Emil Flemmer og hustru Emma Nathalia Camilla Børre . Gift 1 2 4/5 1916 med Inger Margrethe Schmiegelow, født 24/4 1888 i Roskilde, datter af købmand i Roskilde W. Schmiegelow.
1/4 1882 menig ved 15. Bataillon; 27/5 1884 forsat til artilleriet og udnævnt til sekondløjtnant; l/lo 1884 premierløjtnant; 1/4 1896 kaptajn; 25/1 19o5 R.; 8/4 1911 oberstløjtnant; 25/1 1918 danne
brogsmand; 8/lo 1919 afsked.
4/lo 1882- 25/5 1884 elev i Officersskolens næstældste klasse; 5/lo 1887- 51/5 189o elev i Officersskolens ældste klasses artilleriaf
deling; 21/4 1892- 51/5 1895 adjutant ved 2. Artilleriafdeling;
5/8 1892- 51/5 1895 tillige midlertidig chef for 14. Batteri; 1/4 1895- 51/5 1896 adjutant ved 1. Artilleriregiment; 9/lo 1897- 31/5 19o5 chef for 5. Batteri; 21/4 19o5- 14/lo 19o7 adjutant hos artil
lerigeneralen; 15/10 19o7- 7/4 1911 ved 2. Artilleribataillon som chef for 8. Fæstningskompagni; 1/11 19o9- 9/5 191o midlertidig chef for 2. Artilleribataillon; 8/5 1911- 14/5 1919 chef for 4. Artille
riafdeling; 8/5 19II- 14/8 1914 tillige kasernekommandant i 2. Ar
tilleriregiments kaserne; 15/8 1914- 14/5 1919 garnisonskommandant og kasernekommandant i Ringsted.
1. Født 26/12 1829 i Slagelse, søn af rektor i Randers, senere i Hillerød, etatsråd Hans Morten Flemmer og hustru Inger Margre
the Lund, gift 6/11 1859 i Hillerød og død 5/7 1876 på sinds
sygeanstalten ved Århus.
2. Født 5o/ll 1854, datter af postmester i Hillerød Christian Mads Børre og hustru Marie Dorothea Margrethe Anthon (se under J.C. Anthon) og død 29/12 19o2 på Frederiksberg.
Flensborg, Carl Julius
Født 2/7 18o4 i København, død samme sted 25/7 1852 og begravet på Garnisons kirkegård. Søn af kontreadmiral Christian Peder Flens- borg og hustru Marie Cathrine Alexandrine d'Origny . Gift 25/11 1856 med Hermanne Nicoline Birgitte Trock, født 24/11 18o6, datter af kaptajn i Asiatisk Kompagnis tjeneste Peter Hermann Gottlieb
5 4
Trock^ og hustru Nicoline Jensme Schultz • Broder: Højesteretsas
sessor Christian Alexis Flensborg, der gennem sin søn, overinten- dant Christian Peter Flensborg, var bedstefader til medstifteren af "Islands Skovsag" og lederen af de herunder hørende arbejder, skovrider og kontorchef under Det danske Hedeselskab Christian Emil Flensborg, født 24/6 1875 i Odense.
2o/5 1815 indtrådt i tjenesten; 51/7 1817 artillerikadet; 15/11 1819 stykjunker; 1821 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetin- stitutet; udnævntes som den 24. overkomplette sekondløjtnant i ar
tilleriet med ancienitet fra 1/9 182o, hvilket var en følge af hæ
rens indskrænkning efter Norges afståelse til Sverige i januar 1814; 1/1 1828 indtrådt i nummer som sekondløjtnant; 7/5 1852 kar.
premierløjtnant; 22/1 1854- premierløjtnant; 1/12 1854 adjoint ved Generalkvartermesterstaben; 12/1 1859 forsat til Generalstaben og udnævnt til divisionskvartermester (kaptajn) ved Generalkvartermes
terst aben; 6/2 184o kammerjunker; 1/7 1842 kaptajn I af Generalsta
ben; 18/9 1845 R.; 2/5 1848 major af Generalstaben med ancienitet fra 51/8 1846; 25/5 1848 departementsdirektør i Krigsministeriet;
15/9 1848 dannebrogsmand; 7/12 1848 kar. oberstløjtnant af General
staben; 5/2 1849 oberstløjtnant af Generalstaben; lo/5 1849 kar.
oberst af Generalstaben uden ancienitet; 6/7 1849 tillagt ancieni
tet som kar. oberst af Generalstaben; 51/7 1849 oberst af General
staben; 9/9 1849 kommandør af Dannebrog; 6/lo 185o generalmajor.
Ca. 1817- 1821 elev ved Artillerikadetinstitutet og var derefter tjenstgørende i Danmark; 1/11 185o- 5o/ll 1854 generalstabselev ved Højskolen; 1/12 1854- 184o tjenstgørende ved Generalkvartermes- terstaben; sendtes i december 1859 i overordentlig mission til Ber
lin og Petrograd med efterretning om Frederik Vis død; 1841- 24/5 1848 tjenstgørende i Bureauet for Armeens Kommandosager, fra 1845 som medhjælper for den tjenstgørende generaladjutant for Landeta
ten; 25/5 1848- 17/lo 1851 departementsdirektør i Krigsministeriet (direktør for Krigsministerens Bureau, fra 5/4 1848 kaldt Departe
mentet for Sekretariatet, Kommandosager og Personel og fra 1/1 1849 Direktionen for Armeens Personel); 27/5- 14/4 1849 tillige stabs
chef ved flankekorpset på Als; 15/4- 1/9 1849 og 1/6 185o- 51/1
1851 stabschef ved Overkommandoen i førstnævnte periode tillige ved Nørrejydske Armekorps; 18/lo 1851- 26/1 1852 krigsminister;
5/6- 25/7 1852 chef for Generalstaben.
”Det var en egen sag at skulle remplacere et så anerkendt militært geni som hans forgænger^, og det var vel kun de færreste, der stil
lede ham et gunstigt horoskop, navnlig efter det mindre heldige udfald af hans debut i slaget ved Kolding den 25. april. Men de følgende begivenheder viste, at han var en talentfuld, tapper og koldblodig soldat, der under alle forhold var sin ansvarsfulde post voksen, og når man mindes de store sejre ved Fredericia og Isted, der spredte glans over nationen, har han et velfortjent krav på at
c.
nævnes som feltherrernes trofaste og kyndige rådgiver” ; i general BUlows rapport om slaget ved Fredericia omtales Flensborg, ”fremfor alle officerer som den, der med sjælden dygtighed og utrættelig virksomhed har opfyldt alle med hans vigtige post forbundne plig-
7 ter og erhvervet sig sand fortjeneste af armeen og fædrelandet” . 1. Født 18/6 1772 i København, søn af litterat, udgiver af "Den
danske Merkur” Christian Flensborg og hustru Charlotte Margre
the Leth, gift 18ol og død 16/1 1858 i København.
2. Døbt 26/9 1776 i Odense, datter af oberst Henry Alexis d'Orig- ny og hustru Sophie Charlotte de Hansen og død 26/4 1855 i København.
5. Søn af købmand og skibsreder i København Johann Diedrich Trock og hustru Elisabeth de C'Abbe'e og død 15/2 1824, 55 år gam
mel. En søster, Margrethe Trock, gift med hofperlestikker Knud Brondt, var oldemoder til kaptajn Hans Georg Kofoed Bruun.
4. Død 1/4 1846, 62 år gammel.
5. Oberstløjtnant V.H.F.A. Læssøe, der var stabschef ved overkom
mandoen (Nørrejydske Armekorps) indtil 14/4 1849.
6. Dansk biografisk Leksikon.
7. L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Isted, 1855, side 175«
Flindt, Andreas
Født 1716 på Fyn, død 18/7 1786 i Bergen.
174o indtrådt i tjenesten; 12/5 1745 sergent; 18/5 1757 kar. fyr
værker; 29/6 1757 fyrværker; 7/4 1762 kar. stykjunker; 18/1 1764 sekondløjtnant I; 1/4 1767 premierløjtnant.
18/5 1757- februar 1775 tjenstgørende i Danmark; februar 1775- 18/7 1786 tjenstgørende i Norge, fra 27/I0 1775 som tøjhusløjtnant i Bergen.
Flindt, Henrik Emil
Født 7/12 185o i Grenå, død 16/7 193o. Søn af sognepræst på Askø
1 2
Sigvard Theodor Decimus Flindt og hustru Petrea Marie Winding . Gift 6/11 1879 i Vester Skjerminge med Elise Marie Gjellebøl, født 51/5 1856 i Store Hedinge, datter af sognepræst i Vester Skjerminge og Ulbølle Jacob Elisius Gjellebøl^ og hustru Laura Eleonora Dor- thea Momme •4
5o/5 187o indtrådt i tjenesten som menig ved 1, Artilleribataillon;
28/9 samme år underkorporal; 28/9 1871 korporal; 28/9 1872 sekond
løjtnant; 15/6 1875 bestået afgangseksamen fra Officersskolens næstældste klasse; 16. samme måned premierløjtnant; 24/5 1885 kap
tajn; 22/5 1893 R*; 1/4 1896 oberstløjtnant; 15/2 1899 dannebrogs
mand; 2/8 19o4 afsked.
1/5 1874- 15/6 1875 elev i Officersskolens næstældste klasse; 1/11 1875- 16/5 1876 elev i Officersskolens næstældste klasses kursus for den særskilte undervisning; l/lo 1876- 5/5 1878 elev i Officers
skolens ældste klasses artilleriafdeling og var derefter tjenstgø
rende ved 1. Artilleribataillon indtil 28/5 1885; 28/9 1879- 29/5 188o og 28/9 188o- 5o/4 1881 chef for Prøvesten; 1/5 1881- 5o/4 1884 tillige lærer ved Elevskolen; fra 29/5 1885 ved Tøjhusafdelin
gen og fra 17/4 1884 ved Artilleristaben; 1/4 1889- 31/3 1892 ved 1. Artilleribataillon som chef for 2. Fæstningskompagni; 15/3-19/9 1889 chef for Charlottenlundfort; 26/11 1889- 3o/4 1891 chef for Trekroner; l/lo 189o- 5o/9 1899 lærer ved Officersskolens ældste klasse i terraintegning; 1/5 1891- 31/3 1892 tillige tøjmester ved Københavns Søbefæstning; 1/4 1892- 31/12 1893 chef for Trainafde
lingens 2. Trainkompagni; fra 1/1 1894 ved Forsøgs- og Kontrolafde
lingen (Forsøgskommissionen) og fra 1/4 1896 til rådighed for di
rektøren for Artilleriets tekniske Tjeneste; 14/8-51/12 1897 mid
lertidig formand for Forsøgskommissionen; 1/11 1898- 5o/12 19oo chef for 5* Artilleribataillon; 51/12 19oo- 28/6 19o4 chef for Laboratorieafdelingen.
Var fra 19o9- 1925 til tjeneste ved Det kongelige Bibliotek.
1. Født 5o/5 18o5, søn af sognepræst i Thorslunde og Ishøj Sig
vard Flindt og dennes 2. hustru Anna Petronella Friis, gift 1841 og død 5/1 1852.
2. Født 15/8 1815 i Ålborg, datter af skræddermester Holger V/in- ding og hustru Ytterine Maria Aaboe.
5. Født 19/lo 1815, søn af sognepræst i Stenløse og Fangel på Fyn David Gjellebøl og hustru Lucie Charlotte Madsen, gift 19/5 1844 og død 19/2 189o.
4. Født 2/6 182o, datter af bataillonskirurg, dr. med. Julius Diderik Momme og hustru Christiane Henriette Cornelia Hansen og død 7/5 1865.
Flood, KielcL Jensen
Født 24/8 1?88 i Skien, død 22/12 1857 i Oslo og begravet på Christ kirkegård i Oslo. Søn af købmand i Skien, i nogen tid stadshaupt- mand Peder Jørgensen Flood'1' og hustru Inger Jørgine Jørgensen Wes- seltoft^. Gift 25/11 1822 i Oslo med Emilie Charlotte Heidemarck, født 25/6 18o2 i Oslo, datter af købmand Jacob Heidemarck og hus
tru Karen Dorph og død 27/7 1859 i Oslo.
5/6 18o2 indtrådt i tjenesten; 5o/6 18o4 artillerikadet; 24/lo I806 stykjunker; 15/12 18o7 sekondløjtnant II uden ancienitet indtil han havde taget eksamen; 5/6 18o9 sekondløjtnant uden ancienitet; 1811 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinstitutet, der var bleven udsat på grund af krigen; 8/6 1811 sekondløjtnant med ancienitet som sekondløjtnant II fra 15/12 18o7; 5/9 1812 kar. premierløjtnant;
5o/9 1815 premierløjtnant; I0/8 1814 overgået til den norske hær;
2/12 182o kar. kaptajn i norsk tjeneste; ca. 1824 stabskaptajn;
11/5 1842 oberstløjtnant, alt i norsk tjeneste; 6/2 1845 ridder af den svenske sværdorden.
18o4- 1811 periodevis elev ved Artillerikadetinstitutet og var el
lers tjenstgørende i Norge; i norsk tjeneste: Pra 2o/5 1819 lærer ved Krigsskolen i ridning (ad interim indtil 1/12 182o); 1/1 1827- lo/5 1842 chef for 5« Batteri med garnison i Oslo; 11/5 1842- 15/7 1845 chef for 4. Artilleribataillon med garnison i Trondhjem; 16/7 1845- 22/12 1857 chef for 1. Artilleribataillon med garnison i Os
lo og var chef for artilleriet i det svensk-norske observations
korps som under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1848 blev for
lagt til Skåne.
”Han boede sin meste tid i Kristiania, hvor der endnu er mange, der mindes den vakre, hyggelige og statelige officer. Han var i høj grad afholdt af sine underordnede, og jeg har talt med flere, der stod ham nær som ordonnanser og oppassere, og alle disse har været enige om at udtale sin ros over hans godhed mod dem. Han sørgede overmåde meget over sin hustrus død; en sorg, der i hans sidste år udartede til, at han hver dag måtte op på hendes gravsted for at samtale med den afdøde, og når han var upasselig, måtte hans oppas- ser marchere derop og forebringe hans sorger” .
1. Født 26/lo 1756 i Langesund, søn af købmand Jørgen Pedersen Flood og hustru Mette Margrethe Grubbe, gift 25/11 1787 og død 19/8 1852 i Porsgrund.
2. Født 14/5 1769 i Skien, datter af Joccum Jørgensen Wesseltoft og hustru Anne Winther og død 5/5 1845 i Porsgrund.
5. Jørgen Wright Flood: Skiensfamilien Flood, Oslo 1884.
Fock, Louis Theodor Gustav
Født 6/11 1857 i København, død 16/7 1893 under et besøg i Århus.
Søn af ingeniør Ludvig Gustav Ferdinand Fock^ og hustru Vilhelmi- p
ne Marie GJelstrup • Gift 1887 med Nanny Baadsgaard fra Århus. Bro
der: Oberstløjtnant af fodfolket, bibliotekar ved Generalstabens bibliotek Carl Ferdinand Fock, født 19/8 1869 i København, død 17/11 196o.
1/5 1872 indtrådt i tjenesten som elev på Elevskolen; 28/9 1875 underkorporal ved Ingeniørkorpset; 28/9 1876 korporal ved Ingeniør
korpset; 28/9 1877 forsat til fodfolket og udnævnt til sekondløjt
nant; 23/4 188o bestået afgangseksamen fra Officersskolens næstæld
ste klasse; 1/5 samme år forsat til artilleriet og udnævnt til pre
mierløjtnant; 11/6 1887 kaptajn.
1/5 1872- 23/4 1875 elev ved Elevskolen og kom herefter til tjene
ste ved 1. Ingeniørbataillon; 1/5 1878- 23/4 188o elev i Officers
skolens næstældste klasse, kom fra 1/5 188o til Artilleristaben, fra 1/11 samme år til 1. Artilleriregiment og var fra l/lo 1881- 3/lo 1882 adjutant ved 1. Artilleriafdeling; 1885-1889 tjenstgøren
de ved Konstruktions- og Forsøgsafdelingen (Konstruktionsafdelin
gen) og 1888-1893 tillige medlem af Artillerikomiteen; 1887 på stu
dierejse i Østrig, Italien, Frankrig, Belgien og England for at forberede sig til sin lærervirksomhed ved Officersskolen; l/lo 1887- 16/7 1895 lærer ved Officersskolens ældste klasse i artille
ri og våbenlære; 1/4-2/10 189o tillige midlertidig chef for 3. Bat
teri; lo/ll 1892- 16/7 1895 tillige skoleofficer og lærer ved Offi
cersskolen i artilleri og eksercits.
"Focks alvorlige og samvittighedsfulde grundighed, hans arbejdsom
hed i forbindelse med hans sjældne begavelse og klare forstand hav
de tidligt tildraget sig almindelig opmærksomhed, og alt synes at tyde på, at der var forbeholdt denne mand en efter vore forhold stor fremtid, da døden brat gjorde ende på alle de forhåbninger, der knyttede sig til ham. Ved sin hele elskværdige, beskedne og fordringsfrie optræden havde han erhvervet sig mangfoldige venner blandt alle de mange, med hvem han var kommen i berøring; særligt omfattedes han af alle sine elever med høj grad af højagtelse og hengivenhed”•
1. Lød 1891.
2. Bød 1899.
3. Militær Tidende, 1893» side 219.
Foss« Herman Henrik Mejer
Født 17/9 179o i Bergen, død 21/9 1855 i Oslo. Søn af magasinfor- valter Jacob Foss og hustru Margaretha Mejer • Gift med (ægte1 2 skabstilladelse 27/11 1812) Berthe Johanne (Hanna) Næraae, født 31/lo 1789» datter af sognepræst til Longelse på Langeland Jens
z
Næraaeog hustru Anna Kirstine Veigaard og død 6/7 1845 i Oslo.
22/6 18o9 indtrådt i tjenesten som sekondløjtnant af Landeværnet;
28/1 1811 R.; 1812 bestået afgangseksamen fra Artillerikadetinsti- tutet; 5/9 1812 sekondløjtnant af artilleriet med ancienitet fra 1/5 1811; I0/8 1814 overgået til den norske hær; 11/2 1815 afsked fra dansk tjeneste efter derom indsendt ansøgning; 1/1 1818 premi
erløjtnant, 1825 stabskaptajn, 185o kaptajn, 1845 major, juni sam
me år oberstløjtnant, 22/5 1845 departementschef, alt i norsk tje
neste; I6/I0 1848 afsked fra norsk tjeneste.
22/6 18o9- 4/9 1812 elev ved Artillerikadetinstitutet, men gjorde en del af tiden tjeneste på Langeland og ”har som kommandant ved Spodsbjergbatteri flere gange haft levende affærer med fjenden og stedse afslået ethvert angreb med særdeles raskhed” ; fra 1815 tjenstgørende i Bergen. I norsk tjeneste: Indtil 1825 tjenstgøren
de i Bergen; 1826-185o tjenstgørende i Moss; 25/6 185o- 27/6 1845 chef for 4. Batteri med garnison i Oslo; 28/6 1845- 21/5 1845 chef for 1. Artilleribataillon med garnison samme sted; fra 22/5 1845 chef for marinedepartementet.
1817-1821 medudgiver af ”Den norske Tilskuer". Udgav 1824 ”Bergens Beskrivelse", og 2 år senere en oversættelse af Tegners "Frithjofs Saga", et oversættelsesarbejde af høj rang, som opnåede flere op
lag, også efter Foss død, skrev også en del digte, som skaffede ham mange beundrere, og af hvilke det betydeligste er lejligheds- og stridsdigtet "Tidsnormerne", som han skrev i 1855* Forestod 1852-1854 som litterær direktør for "Selskabet for Norges Vel" ud
givelsen af "Budstikken".
1827-1845 medlem af Stortinget; havde 185o-1842 sæde i konstitu
tionskomiteen, de 6 første år som sekretær, de 6 sidste som for
mand. 1855-1842 præsident i Odelstinget; 1859-1845 statsrevisor;
184o-1845 tillige stortingsarkivar og dermed udgiver af Stortin
gets forhandlinger.
"Det er vanskeligt at fæste nogen bestemt politisk etikette på Foss.
Han var en uafhængig mand, og hans indlæg i drøftelsen af de for
skelligfe sager var præget af stærk personlig indstilling. Hans tan
kegang var udpræget national, og han blev en af førerne i det na
tionale vagthold. I enkelte sager viste han en ligefrem forbavsen-
de positiv radikalisme. Men han gik overordentligt sagligt til værks i sit politiske arbejde, og hans indstillinger og indlæg rø
bede grundighed og flid"^. Særligt vandt han berømmelse ved sit arbejde for den sag, som over hele Norge ansås for den vigtigste og mest ærefulde, "Flaggets Befrielse”. Det var Foss, som udarbej
dede konstitutionskomiteens indstilling med kraftig imødegåelse af den svenske udenrigsministers indvendinger mod særskilt norsk han
delsflag; Foss blev med rette hyldet for sin bedrift som "Flaggets Befrier”, og Wergeland hilste ham i det skønne digt ”Nu hvil Dig, Borger, det er fortjent". Senere fandt Wergeland ny anledning til at prise ham i sit skrift om "Fødesagen i det norske Storting", i hvilket han blandt andet berømmer hans udholdenhed i arbejdet:
"Gad man stå op ved første hanegal, mellem midnat og morgen, og liste sig frem under hans vinduer, ville man ofte kunne træffe ham ved natlampen, tvingende søvnen med kaffe, holdende geisten vågen med anstrengelsernes overvisitation, med arbejdets pligter. Det må være færdigt og endnu en gang overvejet og gennemset, til han går i tinget. Det ligger da i portefeuillen, han bærer under armen".
1. Født 6/6 1763 i Bergen, gift 7/6 179o og død 25/5 1822 i Bergen.
2. Død 17/lo 1813, 5o år gammel.
3. Født 1759» søn af sognepræst ved Frue kirke i Svendborg Lau
rits Næraae og dennes 2. hustru Birthe Hvalsøe, gift 6/7 1787 og død 6/6 18o5*
4. Fra den skrivelse, hvori han indstilles til ridderkorset.
5. Norsk biografisk Leksikon.
Frederik, Vilhelm Georg Adolf, prins af Hessen-Cassel
Født 26/11 182o i København, død 14/lo 1884 i Frankfurt am Main og begravet i Rumpenheim. Søn af dansk generalløjtnant, prins Vilhelm1 af Hessen-Cassel og hustru prinsesse Louise Charlotte^ af nanmark, Gift 1. gang 28/1 1844 i St. Petersborg med storhertuginde Alexan
dra af Rusland, født 24/6 1825, datter af kejser Nikolaj af Rusland og dennes hustru prinsesse Charlotte, (som kejserinde:
Alexandra Feodorowna)^ af Preussen og død lo/8 1844 i St. Peters
borg. Gift 2. gang 27/5 1855 i Charlottenburg med prinsesse Maria Anna Friedericke af Preussen, født 17/5 1856 i Berlin, datter af prins Friedrich Carl^ Alexander af Preussen og dennes hustru prin
sesse Marie^ Louise Alexandrine af Sachsen-Weimar og død 12/6 1918 i Frankfurt am Main.
24/lo 1857 indtrådt i tjenesten som kaptajn a la suite af fodfol
ket; 28/6 184o ridder af elefantordenen og dannebrogsmand; 21/7 1845 kar. generalmajor uden ancienitet; 8/1 1848 forsat til artil
leriet og udnævnt til generalmajor; 7/7 1851 generalløjtnant; 1854 tillagt prædikatet "kgl. Højhed”.
Fra 24/lo 1857 tjenstgørende ved 2. Jydske Infanteriregiment, rej
ste 1859 til Bonn, hvor han indtil 1841 gennemgik et akademisk kur
sus; 1842 på rejse til forskellige europæiske hoffer; 21/7 1845- 7/1 1848 og 25/9 1848- 14/lo 1884 a la suite; 8/1-22/9 1848 næst
kommanderende ved Artilleribrigaden; efter tronskiftet i 1865 op
holdt han sig i Tyskland.
Gav i 1851 afkald på sin arveret til den danske krone til fordel for søsteren, prinsesse Louise, gift med prins Christian af Sles- vig-Holsten-Sønderborg-Glttcksborg (senere Christian IX), og i et smukt brev til statsrådet gav han udtryk for sin kærlighed til det herlige land og det ridderlige folk, "i hvis midte jeg har tilbragt
o
min barndoms og min ungdoms skønneste år"f • Med stor sorg så han sit andet fædreland Kur-Hessen blive indlemmet i Preussen i 1866 og derved muligheden for at arve den hessiske trone forsvinde. Han udsonede sig imidlertid med de nye herrer og modtog en årlig apa
nage på 600000 rigsmark.
1. Født 24/12 1787 i Cassel, søn af hessisk general landgreve Frederik af Hessen-Cassel og dennes hustru Caroline Polyxene af Nassau-Usingen, gift lo/ll 181o på Amalienborg og død 5/9 1867 i København.
2. Født 5o/lo 1789 på Christiansborg slot, datter af arveprins Frederik og prinsesse Sophie Frederikke af Mecklenborg-Schwe- rin og død 28/5 1864 på Christiansborg slot.
