The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): samlede af A. J. Råvad.

Titel | Title: Vor Arne : Bidrag i Pen, Blyant og Pensel til

"Fædrelandets Forsvar"

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : H. Hagerup, 1886 Fysiske størrelse | Physical extent: 44 s., 5 tav. :

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

SS

&

VVi

/

-•i*.

m

_w

C'

4^

i

&M

¥,

P

, ' .

3

,•%

s?

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 52 2°

1 1 52 0 2 00082 7

II i

i

.

•

I

r

B—i

VOR ARNE.

MONNE FLYVE

nv/PR

^Aø-

^sjT

Køge euai

IS77 ^NYBORa _{1 6 5 9}

FAliSTCRBO

1657 KØBENHAVN

1659

SVARTERA

ØLAND

RANDERS

15-^0

li.'II, illll. 'WKii

o o jMi, JI~

RYG EN

REVAL

H'ii H'iii in

Knst signe hver god danemand som både med mmid og hånd,

uden skæmt og tant, med flid og tro, vil tjene sit fædreneland.

W'lllln ^{' I I !}

\\\\ ^v\\\

H.U IWU 7ffi7

1885-86.

<£A)iE^

Man holder med Karabinen ladt, Med Haanden sluttende fast om Skæftet:

Ved en skjærmende Hæk, ved et skjulende Krat Har skarpt i den stille, dæmrende Nat

Et gjennemborende Blik han hæftet.

Maaské, før det næste Minut er omme.

Vil Kampraabet lyde og Fjenden komme.

Ak, Danmark, vor elskede Moder kjær!

Er Du rede at tage mod Fjendernes Hær?

Har Du Lanse og Skjold?

Har Du Skanse og Vold?

Hvis nu, før den ilende Dag er omme, Kampraabet lyder og Fjenderne komme, Har Du da paa den yderste, fremskudte Post, I Solskin og Regn, i Hede og Frost,

En aarvaagen Mand, ved Dag og ved Nat, Der holder med Karabinen ladt?

O Brødre og Søstre! hold Fred herinde!

Slutter Kreds, slutter Kreds mod den rigtige Fjende Lad os vaage, paa Post, med hinanden i Pagt, Som den kjække Vedet paa den ensomme Vagt!

Gid vi snart maa staa rustet og væbnet som han.

Parat til at værge vort Fædreneland!

Henr. Smith.

wM

YOR Å M E

BIDRAG I PEN, BLYANT OG PENSEL

' TIL

„ F Æ D R E L A N D E T S F O R S V A H " .

S A M L E D E A F A . J . R Å Y A D .

K J Ø B E N H A V N .

B O G H A N D L E R H . H A G E R U P .

CENTRALTRYKKERIET I KJØBENHAVNT

( C . F E R S L E W ) .

m ^{j- r ' » '}

• Hilsen til Sønderjylland.

ifsujgej ved Istedfestcn i Rosenborg llavc, den 25. Juli 1S85.

I

JI elodi: „Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden".

O, send en Tanke did, hvor Thyra bygged Dan-Virket stærkt som Hegn for Danevang;

Hvor Volmer færdedes og Dagmar hygged Om Folket, til htm sang sin Svanesang;

Hvor Uffe kæmped ene imod tvende.

Og hvor der stod saa mangt et blodigt Slag.

O, Sønderjylland! Vi Dig Hilsen sende, Du er vort Haab i Fremtids skjulte Dag.

I denne Landsdel stod Kong Christians Vugge, Og den har Dél i Kongens Kjærlighed;

Han sendte den saa mange dybe Sukke, Og Faa kun ane, hvad for den han led;

Men Sorg er tung, naar fernes Søn fra Moder, Og Landets Fader mister elsket Barn.

O, Sønderjylland! Du vor kjære Broder, Dybt Slægtskabs Røsten taler i vor Barm.

Af Mænd Du fostret har saa stolt en Skare, Som Danmarks Navn har baaret viden om.

Johannes Ewald blandt de Sønner vare.

Der med et Blad til Hæderskrandsen kom';

Du gamle Bissen, Eckersberg os skænked';

Hans Nissen, Kryger, Skau og mange flér — Og Krogh og Biilow for vor Sag har kæmpet.

O, Sønderjylland! End din Kraft vi sér!

Og er for Dig nu Tiderne saa trange.

Og har Du lidt selv mér end Sorg og Savn;

Byg trygt paa Ham, der efter Nætter lange Udsender Lys til hver en Smertens Havn.

Stol fast paa os; husk paa, vi er Skjoldunger Med nordisk Kraft og Holger Danskes Mod.

O, Sønderjylland! Vi af Hjertet sjunger:

Du er vort Haab, Du er af nordisk Rod.

— 6 —

VORT FORSVARS BASIS.

(MED ET KORT.)

I.

BETYDNINGEN AF KJØBENHAVNS SØBEEÆSTNING FOR DANMARKS SØFØRSVAR.

Danmarks Beliggenhed ved Samfærdselsveiene mellem de to vigtige Have, Nordsøen og Østersøen, Landets Adskillelse ved Belterne i de tre Hoveddele, Jylland, Fyen og Sjælland, og den Omstændighed, at en stor Deel af Befolkningen ernærer sig ved Virksomhed paa Søen, lede Tanken hen paa Søværnet som det Forsvar, der bedst stemmer med Danmarks Naturforhold og meest svarer til den nationale Følelse. Hertil kommer endnu den Overlevering, Historien giver os, at mange af Dan­

marks smukkeste Minder have været knyttede til Sø- magtens Styrke og Seire. Der er da eiheller Nogen, som ret for A-lvor vil foreslaae eller 1)1 ot tænke paa, at vi skulde opgive vort Søforsvar; og en Betragtning af de Forhold, der maae finde Sted, naar vi igjen blive indviklede i en Krig, viser ogsaa _tilfulde,_ hvor uklogt, ja selvfornægtende en saadan Opgivelse vilde være.

Saalænge Kampen om den med Fastlandet sammen­

hængende Landsdeel var en særlig betydningsfuld Deel af vort Forsvar, kunde det vel for den Uindviede synes, at Flaaden under en Krig med en paa Søen jævnbyrdig eller endog underlegen Magt vilde spille en for Krigens Udfald mindre betydelig Rolle. At dette imidlertid er en Vildfarelse, maa staae klart for Enhver, der veed, at det kun var vor Overlegenhed tilsøes, som gjorde det muligt for vor overfor Fjenden lille Hær under vore to sidste Krige at optage Kampen mod Tydskland. Ved vort Lands Sønderlemmelse og ved den forandrede Fordeling af Verdensmagterne ere imidlertid de tidligere Forudsæt­

ninger for vor F ^or s var sstilling bristede, og Hovedvægten af Forsvaret maa nu absolut lægges paa Bevarelsen af Øerne. Havet bliver derved Danmarks Fæstningsgrav, altsaa det Sted, hvor Forsvaret kan begynde, og derfor maa vort Søforsvar selvfølgelig tage mod det første Stød; det maa blive, hvad man kalder Forsvaret i første Linie; thi Fjenden, der vil rette et afgjørende Angreb mod os, maa 'føre sin Stridsmagt over Søen, hvor vi alt­

saa maae være istand til at angribe ham, inden han har sat Foden paa vor Grund, og hvor vi, om vi have Evnen dertil, fuldkommen kunne afværge hans Angreb.

Det vil naturligviis være en uberegnelig Fordeel, om vi aldeles kunde forhindre Fjenden i at falde ind paa vort Territorium, men selv om vi ikke kunne vente altid at opnaae et saa heldigt Resultat, vil Forsvaret i første Linie dog være af overveiende Betydning, da det vil vanskeliggjøre Fjendens Angreb og give os Tid til at bringe vort Landforsvar paa Krigsfod.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at vi sige,_ at Flaaden skal være vort Forsvar i første Linie; thi vilde vi sætte os hen med det stille Haab, at det vil lykkes Flaaden at udføre vor Befaling, uden at vi have draget Omsorg for, at det ogsaa er muligt for vort Søforsvar at løse den Opgave, vi stille, vilde vi sandsynligviis blive skuffede i de Forventninger, vi nære til vort Sø­

værn. Vi maae, førend Krigen staaer for Døren, gjøre os klart, hvad der betinger, at vi selv med vore smaa Midler kunne føre et kraftigt Forsvar, og, naar vi da ere paa det Rene hermed, maae vi ikke sky at bringe det Offer, der kræves; thi intet er mere nedbrydende end at erfare, at et i og for sig godt og kostbart Materiel viser sig unyttigt, fordi man har været for kneben paa Skillingen til at træffe de Foranstaltninger, hvorpaa Grundlaget for dets Benyttelse hviler. Erindringerne fra Danevirke og Dybbøl synes dog at maatte kunne belære os om, hvortil en utidig • Sparsommelighed kan føre.

Søge vi derfor at gjøre os det klart, hvad det er, der kræves, for at vort Søværn kan løse sin Opgave, ville vi see, at den første Betingelse er, at Flaaden kan møde Fjenden, medens han er paa Veien for at foretage Angrebet mod vore Kyster, eller dog senest, naar han er i Færd med at gjøre Landgang. Dernæst er det nød­

vendigt, at vor Flaade, naar den møder Fjenden, kan angribe med saa stor en Styrke, som Forholdene tillade os at føre i Ilden; thi deels vil der sikkert ikke kunne ventes en fornyet Leilighed til at angribe Fjenden inden Landgangen, deels ville vi ikke kunne haabe at opnaae et heldigt Udfald af Kampen mod den stærkt forsvarede Landgangsexpedition, medmindre Angrebet iværksættes med hele den Styrke, som Omstændighederne tillade vort Søværn at anvende. Den anden Betingelse er altsaa, at hele vor mobile Flaadestyrke — Skibe, der ere bestemte til localt Forsvar, regne vi ikke med til denne — skal kunne anvendes i det her fremstillede Øiemed.

Vi maae nu see lidt nøiere paa disse to Betingelser, der afgj øre, om vort Søværn kan blive det, vi vente, nemlig Forsvaret i første Linie.

Naar Flaaden skal angribe Fjenden før eller dog under Landgangen, maa den naturligviis, inden den fjendtlige Landgangsexpedition ankommer, befinde sig i Nærheden af det Sted, hvor Fjenden vil gjøre Landgang.

Det er indlysende, at det ikke kan nytte, at vore Skibe seile fra Kjøbenhavn, naar vifaae at vide, at den fjendt-

"

BIRUOTHt^k

REGIA

HAFN1ENSIS

lige Landgangsexpedition er ankommen til Store Belt;

thi, inden vore Skibe naae derhen, er det, som de skulde forhindre, allerede indtruffet; Fjenden er gaaet iland, og det kan kun lidt hjælpe, at vi ødelægge de tomme Transportfartøier, da Fjenden let kan skaffe sig andre.

Endnu mindre kan det gavne os, at vi indlade os i en f^økamp med Fjendens Pandserskibe for at tage Hævn over, at disse have medvirket ved Landgangen; thi vi maa vente, at Fjenden, der maa forudsættes at være den stærkeste Part, vil tilføie vore Skibe stor Skade, hvilket vil medføre, at han endnu tryggere end første Gang kan gjentage Overførelsen af Tropper og Krigs- materiel til vore Kyster og understøtte den Styrke, hvis Landgang vor Flaade kom for sent til at hindre. Naar man endda var sikker paa, at Fjenden altid vilde gaae iland paa et bestemt Sted, f. Ex. ved Store Belt, kunde man tænke sig at faae Underretning om Fjendens Planer saa betids, at der var Tid nok til at sende Flaa- den ned i Store Belt; men dette er langtfra Tilfældet.

Der findes tværtimod rundt omkring paa vore Kyster en stor Mængde Puncter, som ere overordentlig godt skikkede til Landgang, og ligger nu Flaaden ved Kjø- benhavn, vide vi derfor ikke, hvor vi skulle sende den hen, naar vi erfare, at en fjendtlig Landgangsexpedition er underveis.

Det kan være af Interesse at see det her Fremførte oplyst ved et Exempel, og vi ville derfor antage, at vi faae at vide, at Tydskland har udrustet en Landgangs­

expedition i Kiel. Vi forudsætte jo slet ikke, at Tydsk­

land har fjendtlige Hensigter imod os; det, der her fremstilles, maa kun opfattes som et Exempel. Altsaa, vor Flaade ligger ved Kjøbenhavn, og nu erfare vi, at en Landgangsexpedition afgaaer fra Kiel. Hvad skulle vi nu finde paa? Sende vi vor mobile Flaadestyrke nordenom Sjælland ned i Store Belt, og saa Fjenden gaaer søndenom Sjælland op i Kjøge Bugt, ville vore Skibe sikkert vende tilbage uden at have lidt nogen Skade af de fjendtlige Kugler, men ganske vist ogsaa uden at have udrettet nogetsomhelst Nyttigt, thi de ville end ikke have seet Fjenden, — førend de komme tilbage til Kjøbenhavn. Sende vi imidlertid Flaaden søndenom Falster, og Fjenden gaaer op i Store Belt, vil noget meget lignende finde Sted. Havde vor Flaade derimod, da Fjenden seilede fra Kiel, havt Station nede i Aggersø Sund, altsaa i Nærheden af det Punct, som Fjenden, naar han kommer fra Kiel, maa passere, hvad­

enten han vælger at gaae til Kjøge Bugt eller til Store Belt, ja da havde Sagen stillet sig ganske anderledes, da havde vor Flaade været istand til at gribe ind, medens det endnu var Tid, da havde vi havt et Forsvar i første Linie.

Resultatet af vore Betragtninger er altsaa blevet, at vor Flaade maa have fri Eaadighed over sine Be­

vægelser, for at den, medens det endnu er Tid, kan tage Station paa et Sted, hvorfra det vil være den muligt at kaste sig over den fjendtlige Landgangsexpedition, og at Yalget af dette Sted maa kunne foretages uden andet Hensyn end det, at denne Station skal ligge bekvemt for Angrebet paa den fjendtlige Landgangsstyrke. Vi have seet, at denne Forpoststilling i et Tilfælde maa vælges i den sydlige Døel af Store Belt; under andre Forudsætninger kan det hænde, at den nordlige Deel af Beltet eller Farvandet nordenfor Sjælland eller Kjøge Bugt eller andre Puncter i vore Farvande maae fore­

trækkes. Kort sagt, vor Flaade maa have frie Hænder til i paakommende Tilfælde at træffe det rette Valg, der maa afhænge af Fjendens Planer og Bevægelser.

Der kan altsaa ikke være Tale om, at vi paa Forhaand kunne udpege et bestemt Punct, hvorfra vor Flaade skal operere mod Fjenden; vi have saaledes seet, hvor feil-

agtigt det i et enkelt Tilfælde kan være at vælge Kjø­

benhavn, og en lignende Feil kunde vi komme til at begaae, hvilket Sted vi end vilde fastslaae, fordi det overhovedet er umuligt at bestemme, hvilket Sted der vil blive det rette, førend vi see, under hvilke Forhold Krigen skal føres. Dersom der derfor ved vore nu­

værende Foranstaltninger er en Mangel, som medfører, at den Deel af vor maritime Styrke, som skulde være mobil og istand til at virke mod Fjendens Landgangs­

expedition, uløseligt bindes til at forsvare Kjøbenhavn, vil det være let at forstaae, at denne Mangel berøver vor mobile Flaadestyrke sin Bevægelighed og er en ab­

solut Hindring for, at denne kan blive vort Forsvar i første Linie. Og en saadan Mangel findes virkelig for Øieblikket; thi de „Sagkyndige" have sagt os, at Kjø­

benhavns nuværende Søbefætning ikke kan forhindre et Bombardement fra Søsiden, hvorfor vi, — da vi umuligt tør udsætte os for. at Fjenden giver sig til at beskyde Kjøbenhavn og saaledes tvinger Landet til at gaae ind paa det, han forlanger af os, medens vor Flaade ligger paa Luur efter hans Landgangsstyrke, — nødes til at opgive vort paatænkte Angreb paa Landgangs- expeditionen og lade Flaaden forblive ved Kjøbenhavn for at forsvare Byen mod et Bombardement. Indbilder man sig, at der skulde være noget Haab om, at Fjenden skulde lade være at bombardere Kjøbenhavn, medens vor Flaade ligge paa Forpost efter Landgangsexpeditionen, og Byen som en Eølge heraf er blottet for 'Forsvar mod et Bombardement, saa er det, fordi man har glemt, at Fjenden langt hurtigere, lettere og sikkrere kan tvinge os til at rette os efter sin Villie ved at bombardere Kjøbenhavn end ved at afsende en Landgangsexpedition, og at han derfor, — om det kan lykkes ham at narre vor Flaade bort fra Kjøbenhavn ved at true med en Landgangsexpedition, — selvfølgelig ikke vil afsende denne, men benytte det lettere og sikkrere Middel at be­

skyde Kjøbenhavn.. At Fjenden vil betænke sig paa at udføre et saadant Bombardement, fordi vi paaberaabe os, at Kjøbenhavn under de nuværende Forhold er en aaben By, tør man ikke stole paa; thi den nuværende Søbefæstning vil maaskee for en hensynsløs Fjende være et tilstrækkeligt Paaskud til at betragte Byen som en Fæstning, især naar Byen angribes fra Søsiden.

Ville vi altsaa have nogen Nytte af vor Flaade til et Forsvar i første Linie, maae vi bestemme os til det, der er bleven kaldet at frigjøre Flaaden; det vil sige, vi maae kun give Flaaden dette ene Hoved-Hverv at iidføre og paa anden Maade raade Bod paa, at vi mangle Flaaden til at beskytte Kjøbenhavn mod et Bombarde­

ment fra Søsiden. Der bliver da ikke nogen anden Ud- vei aaben for os end at udvide Kjøbenhavns Søbefæst­

ning, saaledes at det bliver Befæstningen og af Flaaden kun de til localt Forsvar bestemte Skibe og ikke den af vore bedste Skibe bestaaende mobile Flaadestyrke, som beskytter Kjøbenhavn mod Bombardement fra Søsiden.

Det første Led i den Betydning, som en Søbefæstning af et saadant Omfang, at Flaaden trygt kan overlade den Beskyttelsen af Kjøbenhavn, vil have for vort Sø­

forsvar, vil altsaa være, at vi kunne anvende den mobile Flaadestyrke til den første Kamp mod et fjendtligt Landgangsforsøg.

Man vil maaskee antage, og at der herved ikke er vunden saa meget endda, og at den Forsinkelse i Fjendens Forehavende, der foraarsages ved, at vi raade over en nogenlunde passende Flaadestyrke til et Angreb paa Landgangsexpeditionen, ikke har stort at sige og høit regnet kun vil omfatte den Tid, det vil koste Fjenden i et Søslag at bekjæmpe vor Flaade. Men man vil ved en saadan Betragtning være aldeles paa Vildspor, idet

| man er gaaet ud fra, at vore Skibe vilde søge eller dog

ikke unddrage sig en Kamp alene med Fjendens Pandserskibe, hvilket imidlertid saa langtfra er Tilfældet, at vi tværtimod maae beflitte os paa saavidt muligt at undgaae en saadan Kamp. Maalet for vore Bestræbelser maae være at angribe selve Landgangsexpeditionen og ikke de Pandserskibe, der beskytte denne, fordi denne er Fjendens saarbare Punct, disse derimod hans Rust­

ning. Fjenden veed, at Forholdet er saaledes, og han veed tillige, at det vil være ham en meget vanskelig Sag at forhindre, at vi angribe Landgangsexpeditionen, saalænge voreSkibe holde Farvandet besat; men daFjenden saavidt muligt vil undgaae, at Expeditionen bliver Gjen- stand for Angreb fra vor Side, kunne vi derfor gaae ud fra, at Landgangsexpeditionen ikke strax ved Krigens Frem­

brud vil blive afsendt, saafremt Fjenden maa antage, at der er Fare for, at vi kunne iværksætte vort Angreb.

Fjenden maa tværtimod, inden han drister sig til at overføre sin Landgangsstyrke, gjøre et alvorligt Forsøg paa at rense Farvandet for vore Skibe.

Ved en tidssvarende Udvidelse af Kjøbenhavns Sø- befæstning kunne vi forhindre, at Fjenden ved blot at true vor Hovedstad med et Angreb renser det Farvand, som han vil benytte til sin Transport, for vore Skibe, idet han tvinger vor Flaade til at forlade sin fremskudte Forpoststilling; men vi maae tillige sørge for, at Fjenden, der maa forudsættes at være den stærkeste Part paa Søen, — thi uden denne Forudsætning vil det i hvert Fald være ham umuligt at overføre Landgangsexpeditionen, — ikke kan tvinge vor Flaade til en algjørende Kamp, førend vi samtidig med at kjæmpe med hans Pandserskibe kunne komme til en Kamp med hans meget saarbare Transportskibe. For at naae dette Maal maa vor Flaade have befæstede Støtte- puncter, hvortil den kan trække sig tilbage, naar Over­

magten vil tvinge den til Kamp, og hvorfra den kan gjøre Udfald, naar Overmagten har mindre Indflydelse, derved at den er spredt til Dækning for en saarbar Land- gangsexpedition. Et saadant Støttepunct er det jo paa­

tænkt at give vor Flaade i Store Belt, men vi indsee strax, at dette Støttepuncts Betydning er væsentlig af­

hængig af, at Fjenden ikke kan jage os ud deraf mod vor gode Villie, og dette vilde jo skee, dersom han ved at true Kjøbenhavn med et Angreb kunde udøve et Tryk paa vor Flaades Planer og Bevægelser, eller dersom han endog, som Forholdene ere for Øieblikket, kunde tvinge vor Flaade til at blive ved Kjøbenhavn. Et befæstet Støttepunct i Store Belt og Kjøbenhavns Søbefæstning ere saa nøie knyttede til hinanden, at det ligger nær at sige, at Betydningen af Støttepunctet i Store Belt bliver temmelig tvivlsom, naar vi mangle en tidssvarende Ud­

videlse af Kjøbenhavns Søbefæstning.

Vi komme nu til en Betragtning, der ganske natur­

ligt fremstiller sig ved vor ovenstaaende Udvikling, og det er, at det nævnte Anlæg i Beltet, der vil blive en virksom Hjælp for vor Flaade, naar Kampen skal føres i Store Belt, ikke er os til synderlig Nytte, dersom Krigs­

skuepladsen forlægges til Øresund eller Kjøge Bugt, og at vor Flaade ligesaa fuldt trænger til et Støttepunct paa den østlige som paa den vestlige Valplads. Det kunde synes, at man med Berettigelse kunde gjøre gjæl­

dende, at vi i Kjøbenhavns nuværende Søbefæstning allerede have et saadant Støttepunct; men vi maae ned­

lægge en bestemt Indsigelse herimod, thi den nuværende Befæstning har, betragtet som Forsvar for et Støtte­

punct, den væsentlige Mangel, at der fra det af Befæst­

ningen skjærmede Farvand, Indre Kheden, kun er een Udgang, saaledes at den fjendtlige Styrke, som blokerer vor Flaade, let kan tvinge denne til en Kamp, naar den vil gjøre Udfald mod Landgangsexpeditionen, og det var jo netop det, vi skulde undgaae. Endelig medføre Mang­

lerne ved den nuværende Søbefæstning den Ulempe, at vor Flaade, som vi ovenfor have paaviist, overhovedet ikke kan forlade lilieden, naar den fjendtlige Flaade lægger sig udenfor Byen og truer denne; en Ulempe, der bliver dobbelt følelig, naar vi ved at benytte Kjøbenhavn som Støttepunct for Flaaden netop trækker den fjendt­

lige Sømagt hen til dette vor meest saarbare Punct.

Anderledes stiller Sagen sig, naar vi istedenfor en mangelfuld faae en tidssvarende Søbefæstning ved Kjø­

benhavn. Herved bliver det af Befæstningen skjærmede Farvand ikke Indre Rheden alene men ogsaa Ydre Khe­

den, hvorfra der er Udgang baade nordefter og sydefter;

sydefter ovenikjøbet baade gjennem Drogden og gjen- nem Flinterenden, selv om det sidste Farvand ikke er saa let at beseile som Drogden.

En overfladisk Betragtning vil imidlertid give det Udseende af at være let at spærre en Flaade, der ligger ved Kjøbenhavn, Udgangen, f. Ex. til Kjøge Bugt, ved at stationere en tilstrækkelig stærk Sømagt sydfor Drog­

den, hvor selv en tidssvarende Søbefæstning ved Kjø­

benhavn ikke kan gjøre Fjenden nogen Skade; men det vil ved nærmere Overveielse let indsees, at det ikke er tilstræk­

keligt for Fjenden at foretage en saadan Afspærring af Drogden, thi vor Flaade kan, naar den sydlige Udgang er spærret, benytte den nordlige Udgang og rundt om Sjælland begive sig til det Farvand, hvor den fjendtlige Landgangsstyrke kan ventes. Sandt nok, det er muligt, at den da kommer for sent til at angribe Fjenden, medens han er underveis, men det er idetmindste sand­

synligt, at vor Flaade kan komme tidsnok til at angribe Fjenden, medens han er i Færd med at udskibe sine Tropper; thi det maa erindres, at en stor Transportflaade ikke tilnærmelsesviis kan bevæge sig med den Hurtig­

hed som vore Pandserskibe. I hvert Fald er Fjenden ikke sikker for sin Transport, saalænge han kun har afspærret den ene Udgang fra vort Støttepunct og ikke har formaaet at indespærre vor Flaade saaledes, at den overhovedet ikke kan komme ud fra sin Beskyttelse uden at løbe lige i Armene paa Fjendens Overmagt. Vil Fjenden derfor spærre os inde ved Kjøbenhavn, maa han, naar vi faae en tidssvarende Søbefæstning, afspærre baade den sydlige og den nordlige Udgang, og han maa af Hensyn til sin egen Sikkerhed holde sig i ærbødig Af­

stand fra vore Befæstninger. Herved splittes hans Kræf­

ter i to Dele, der ikke kunne understøtte hinanden, og han maa, dersom der skal opnaaes den samme Sikkerhed for Transporten, som de nuværende Forhold tillade, an­

vende den dobbelte Styrke. En tidssvarende Søbefæst­

ning vil altsaa foruden at forsvare „Danmarks Hjerte", Kjøbenhavn, tillige skabe et Støttepunct for Flaa­

den, der for denne vil være eensbetydende med, at der bliver Mulighed for Seier, hvor Udsigten nu kun er til en fortvivlet Kamp mod Overmagten med ringe Haab om et heldigt Udfald, og at vore faa Skibe veie dobbelt i Vægtskaalen. Herved have vi altsaa atter op- naaet, hvad vi tilsigte ved vore Krigsforberedelser, at kræve en saa stor Magtudfoldelse fra Fjendens Side, om han vil vente at seire over os, at vi have Haab om at afholde ham fra at angribe os.

Vi have stadig holdt os til den Forudsætning, at vor Flaade ved Fjendtlighedernes Begyndelse var "udrustet og rede til at gaae mod Fjenden. Men sæt nu, at dette ikke er Tilfældet; sæt, at Fredsbruddet kommer som et Lyn fra en klar Himmel, og dette er i vor Tid jo slet ikke umuligt. Vel kan det ventes, at vi ville faae at vide, at Fjenden tænker paa at gjøre Land- gang, nogen Tid førend han afsender sin Landgangs- expedition, og vi kunne saaledes haabe at faae lia til at udruste vor Flaade til at tage mod det første Stød;

men vi maae huske, at de Magter, som kunne blive

farlige Fjender for os, alle raade over en Sømagt, der selv under de fredeligste Forhold har en saa stor Styrke rede til øieblikkelig Brug, at et Angreb paa Kjø- benhavn meget vel lader sig udføre, uden at vi, — der­

ved at Fjenden træffer usædvanlige Foranstaltninger, — faae et Varsel om, at det er paa Tide at udruste Flaa- den. Vi maae derfor tænke os den Muligbed, at Fjen­

den, inden lian samler Materiellet til sin Landgangs- expedition, altsaa inden han derved advarer os, med sine Pandserskibe retter et Angreb paa den Deel af vor Styrke, der gjør det farligt for ham at afsende sit Landgangs- corps, nemlig vort Sømateriel. Vi maae beskytte os mod den Mulighed, at Fjenden midt under en tilsyneladende dyb Fred skyder vort Orlogsværft sønder og sammen og saale- des røver os Evnen til at udruste vor Flaade; thi det kan kun lidt nytte, at vi i Fredstid samle os et saa godt og stort Materiel, som vore smaa Kaar tillade, naar vi ikke sikkre os baade Tid og Leilighed til at gjøre det rede, naar vi skulle bruge det. og værne om Midlerne til at vedlige­

holde det under Krigen. Vel maae vi ikke gjøre os nogen Forventning om, at der vil blive givet os lang Tid til vore Forberedelser; dog herpaa kan der raades Bod ved en fornuftig Organisation og en klog Forudseenhed;

men til Beskyttelse mod den Ulykke, at vort Orlogs­

værft ved en pludselig Overrumpling ødelægges, og vort Haab om at kunne møde Fjendens Angreb med den Flaade, hvortil vi satte vor Lid, i en Haandevending kuldkastes, — mod denne Ulykke have vi intet bedre Værn end en tidssvarende Udvidelse af vor Søbefæstniiig.

Vi have ovenfor anført, at Kjøbenhavns nuværende Søbefæstning ikke beskytter Byen eller Orlogsværftet mod et Bombardement; vi have paaberaabt os de Sag­

kyndiges Udtalelser, og vi kunde jo egentlig ogsaa slaae os til Ko hermed. Imidlertid vil man dog i et saa vig­

tigt Spørgsmaal gjerne selv danne sig en Overbeviisning, og vi ville derfor søge at klare Spørgsmaalet. Vi maae da først opsøge Kjernen i Spørgsmaalet, og vi ville for at anskueliggjøre, hvor denne findes, benytte et iøinefal- dende Billede. Vi antage da, at du har, lad os sige, en Hest, som din Uven vil slaae ihjel; du vil forhindre det, tager din Rustning paa og sætter dig jiaa Vagt ved Siden af Hesten med dit Gevær i Haanden. Nu kommer din Uven; han har ogsaa eu Rustning paa, den er ikke saa tyk som din, og saa har han kun en Pistol i Haan­

den. Du føler dig allerede sikker paa Seiren; men nu veed din Uven, at han kan nærme sig indtil en vis Af­

stand fra dig, uden at du kan skyde igjennem hans Rustning, og paa denne Afstand kan han skj'de Hesten med sin Pistol, selv om han ikke kan gjøre dig nogen Skade. Du har følgelig ikke baaret dig rigtig fornuftigt ad; du burde enten have havt en bedre Bøsse,

— men en saadan gaaer nu ikke i Handelen, eller .du burde have givet Hesten din Rustning paa, — men det har sine Vanskeligheder, eller du burde, — og det skulde du have gjort, — ikke have stillet dig ved Siden af Hesten, men saa langt foran den, at din Uvens Pistol ikke kunde naae • den,^u medmindre han var kommen dig saa nær, at du kunde skyde igjennem hans Rustning, thi saa havde han nok dyet sig.

Saaledes som det her er skitzeret, ere Forholdene i Virkeligheden for Kjøbenhavns nuværende Søbefæstning, hvis Mangel væsentligst er, at den ligger altfor nær ved Byen til at kunne beskytte den mod et Bombardement.

Selv med de mindre Kanoner kan man nutildags skyde omtrent 1 dansk Miil med den Opstilling, som Kanonerne have eller med stor Lethed kunne gives i de fleste Pand­

serskibe, og Fjenden kan altsaa ødelægge den Deel af Byen eller Orlogsværftet, som ligger indenfor denne Af­

stand fra det Sted, hvor hans Pandserskibe befinde sig.

Vi kunne jo ikke pandsre Hitsene, saa det er tilstrække­

ligt, at Granaterne blot kunne kastes saa langt. Vore

nordligste Batterier, Trekoner og Kalkbrænderifortet, ligge omtrent 5000 Alen fra Kongens Nytorv og Orlogs­

værftet, og Fjenden kan altsaa paa en Afstand fra For­

terne af 7000 Alen naae begge disse Steder med sine Granater. Kanonerne paa Trekoner kunne ikke gjøre et Pandserskib med 9" Pandser nogen synderlig Skade paa en større Afstand end omtrent 6000 Alen, og Fjenden kan derfor beskyde Byen og Orlogsværftet uden at be­

høve at tage noget Hensyn til dette Fort. Kanonerne paa Kalkbrænderifortet kunne vel gjennemskyde det 9"

Pandser paa længere Afstand, men til Gjengjæld ligger Fortet i mange Tilfælde endnu længere tilbage fra An­

griberen end Trekroner, og det har for faa Kanoner til at optage Kampen med en Pandserfiaade. Endelig er 9"

Pandser ikke ret meget for Nutidens Pandserskibe; thi Pladetykkelser paa et Par Fod ere ikke helt ualmin­

delige.

A^Ti see altsaa, at Mangelen ved vor nuværende Sø­

befæstning er den, at den ligger Byen for nær til at kunne forhindre en Beskydning. Ville vi derfor opnaae de Fordele, som vort Søforsvar kunde have af en tids­

svarende Søbefæstning ved Kjøbenhavn, og disse synes virkelig at være tilstrækkelig vigtige til, at man ikke bør vige tilbage for en forholdsviis ubetydelig Bekost­

ning, saa er der kun et Middel nemlig at rykke Befæst- ningslinien længere ud i Farvandet. Da man ikke kan flytte Trekroner og de andre Forter, der desuden ogsaa kunne gjøre god Nytte som den anden Forsvarslinie i Kjøbenhavns Søforsvar, maae vi bestemme os til at bygge nye Forter, i Særdeleshed da de nuværende Forter lige­

frem ikke frembyde Plads til de Kanoner, der kræves for at gjennembryde Nutidens jernklædte Skibssider paa saa langt Hold, som der ved Befæstningens nuværende Plads er Tale om, og da de, selv om man med stor Bekostning- vilde skaffe den fornødne Plads, dog vilde ligge for nær ved den indre Havn og Byen til med fuld Sikkerhed at kunne afværge en virksom Beskydning fra Søen.

Den Udvidelse, som det er paatænkt at give Kjø­

benhavns Søbefæstning, bestaaer fornemmelig i Anlæget af et kraftigt Fort paa Middelgrundens Nordside (see Kaartet) og desuden i Tilveiebriugelsen af to Kyst­

batterier, et sydligt paa Amager og et nordligt paa Stranden ved Hellerup. Middelgrundsfortet gkal være tresidet med et Dreietaarn i hver af Trekan­

tens Spidser. I hvert Dreietaarn tænker man sig at opstille to 12" Kanoner, og paa Fortets tre Sider, altsaa mellem Dreietaarnene, sex 12" Kanoner og sex Kanoner af et noget mindre Kaliber. Fortet faaer altsaa ialt 18 Kanoner. Dets Plads er valgt saaledes, at de fjendtlige Skibe nordfra ikke ville kunne nærme sig Byen paa den Afstand hvor de kunne beskyde denne, uden samtidig at nærme sig Fortet paa den Afstand, G000 Alen, hvor de 12" Kanoner med Lethed kunne gjennemskyde Pand- serskibenes Sider, selv om de ere pandsrede med 16"

1 andser. Middelgrundsfortet maa saaledes betragtes som et godt og paalideligt Værn mod en Fjende, der kommer nordfra, og som er ^tA'ungen ti' at benytte det dybe Seil- løb. lil at forhindre Skibe, der stikke mindre dybt, i at nærme sig Byen paa det lavere Vand nærmest Kysten, altsaa _ temmelig langt fra Middelgrundsfortet, vil Kyst- batteriet ved Hellerup, der tænkes bevæbnet med 4 min- tr'6 f1611 ^og pandserbrydende Kanoner, være en virksom Hjælp. Paa Is ordsiden vil altsaa Kjøbenhavn ved An- læget af de to Forter taae en fuldt tidssvarende Be­

skyttelse.

Paa Sydsiden vil Forsvaret tilsyneladende blive min­

dre kraftigt, idet Batteriet paa Amager, der tænkes be­

væbnet med 12 Kanoner, vil ligge temmelig langt fra det Punct, Svælget, hvor Fjenden maa antages at ville standse for at forsøge en Beskydning af Byen. Farvan­

det paa dette Sted, hvor Kongedybet og Hollænderdybet

støde sammen, er imidlertid saa smalt, at Fjenden vil blive nødsaget til at gaae tilanker s; de fjendtlige Skibe ville som en Følge lieraf afgive et Maal, der vil være let at træffe for de 12" Kanoner paa Middelgrunds — og Amagerfortet, og for de 14" Kanoner paa det allerede nu anlagte Strickers Batteri, og disse Kanoner kunne, naar Fjenden ligger i „Svælget", gjennembryde Skibs­

sider med 12—16" jernplader. Medens Forsvaret nordpaa maa betragtes som kraftigt og tidssvarende uden Hen­

syn til, om Fjenden ligger stille eller holder gaaende, hvorved han kan forringe Træfsandsynligheden endeel især paa store Afstande, er det væsentlig Farvandets Beskaffenhed, der, ved at gjøre_ det let at træffe Fjenden, vil forhindre ham i at lægge sine Skibe paa den for en Beskydning af Byen sydira passende Plads. Naar vi derfor udvide Kjøbenhavns Søbefæstning saaledes, som det er foreslaaet, ville vi faae et virksomt Forsvar mod et Angreb paa Byen fra Søsiden, enten Fjenden kommer nordfra eller sydfra.

Den hele Udvidelse af Kjøbenhavns Søbefæstning vil komme til at koste omtrent 1372 Million Kroner eller henad 3 Grange saameget som vort største men dog lor- holdsviis lille Pandserskib „Helgoland". Det er jo ganske vist i og for sig ikke nogen lille Sum, men den kan paa den anden Side umuligt virke afskrækkende, naar _ vi er­

indre, at den projecterede Søbefæstning i Forbindelse med de allerede nu existerende Befæstninger vil yde Kjøbenhavn et saa betryggende Værn mod Angreb fra Søsiden, at selv den mægtigste Sømagt næppe vil vove at give sig i Kast med den, da det vil koste et Offer i Menneskeliv og Sømateriel at overyælde Befæstningen, som vil staae i afgjort Misforhold til det Udbytte, der kan vindes ved Angrebet.

Vi have ovenfor anført, at en tidssvarende Udvidelse af Kjøbenhavns Søbefæstning vil gjøre det umuligt for en Fjende at indespærre vor Flaade ved⁵Kjøbenhavn og tvinge den til en afgjørende Kamp, naar den vil forsøge at bryde ud for at foretage et Angreb paa den fjendt­

lige Landgangsexpedition, medmindre Fjenden er saa stærk, at han kan opstille en overvældende Styrke baade nordfor og sydfor Kjøbenhavn. Naar man imidlertid tager Kortet for sig, "vil man let forledes til at antage, at Fjenden ved at tage Station i Farvandet østenfor Saltholm, Flinterenden, vil kunne opnaae at foretage denne Indespærring med en enkelt, vor Sømagt overlegen Styrke, og at der til det, vi kalde en tidssvarende Udvi­

delse af Befæstningen, maatte høre Forter paa Salthol­

men, som kunde forhindre Fjenden i at opholde sig i Flinterenden. Men naar man erindrer, at dette Farvand er opfyldt af forskjellige Grunde, som gjøre Beseilingen vanskelig, og at det ikke er dybt nok til at tillade en heel Deel af Flaadernes største Skibe at passere, — den engelske Pandserfiaade, der laae ved Kjøbenhavn i 1881, og som skulde til Østersøen, var saaledes nødsaget til at gaae nordenom Sjælland og gjennem Store Belt, — vil man erkjende, at den projecterede Udvidelse af Sø- befæstningen er tilstrækkelig til at gjøre Kjøben­

havns Ehed til det, vort Søforsvar kræver, nemlig til et østligt Støttepunct for Flaaden.

Efter at vi nu have viist, hvorledes den paatænkte Udvidelse af Søbefæstningen vil gjøre det umuligt for en Fjende ved en Overrumpling at forhindre os i at udruste vor Flaade, og hvorledes Søbefæstningen giver vor Flaade frie Hænder til at operere mod Fjendens Landgangsexpedition, ville vi kaste et Blik paa de For­

hold, hvorunder vor „frigjorte" Sømagt kommer til at virke.

Da Tanken om at ville føre andet, end hvad der af­

gjort kan kaldes ^en Forsvarskrig, maa ligge os saa fjernt som vel muligt, maa Formaalet for vore Krigsforberedel- ser alene have for Øie at sætte Landet istand til at mod-

staae et fjendtligt Angreb saa kraftigt og saa læ-nge som muligt, og at gjøre Forholdet mellem de Anstrængelser, det vil koste Fjenden at bemægtige sig Landet eller en Deel deraf, og det Udbytte i politisk eller militair Hen­

seende, Som den fjendtlige Magt kan høste af en saadan Bemægtigelse, saa ugunstigt for Fjenden som muligt.

Det, som altsaa maa tilsigtes ved vore Forsvarsforanstalt­

ninger, er, at de komme til at indeholde Betingelsen for et langvarigt Forsvar, og dette opnaaes bedst ved at be­

tragte Kjøbenhavn som Hovedforsvarspunctet og at danne udenom dette flere forskjellige Forsvarslinier, som det er nødvendigt for Fjenden efterhaanden og enkeltviis at overvælde, førend han kan bemægtige sig Hovedpunctet.

En ikke uvæsentlig Betingelse for et gunstigt Udfald af et saadant Forsvar vil endvidere være, at Beskaffen­

heden af de forskjellige Forsvarslinier kræver, at Fjenden til Bekjæmpelsen maa anvende flere forskjellige Slags Materiel og Personnel; thi Sandsynligheden for, at Fjen­

den ikke paa alle Puncter kan have den fornødne Styrke eller ikke kan afsee denne Styrke, at han altsaa ' ikke kan foretage Angrebet, vil derved voxe i betydelig Grad.

Vi maae er kj ende, at Fjenden, som vil føre et dræ­

bende Stød imod os, maa gjøre Sjælland til Gjenstand for sit Angreb; vi have seet, at en passende Søbefæstning om Kjøbenhavn vil gjøre det umuligt for Fjenden at naae sin Hensigt alene ved sin Flaade, hvor stærk end denne er; og vi ere derved komne paa det Rene med, at det vil være nødvendigt for Fjenden at gjøre Landgang paa vore Kyster. Vort Forsvar vil altsaa kunne føres paa to Linier: det sømilitaire Forsvar, hvis Opgave vil være at bekjæmpe Landgangsexpeditionen, inden Land­

gangen iværksættes, eller under selve Landgangsforsøget;

og det landmilitaire Forsvar, hvis Opgave vil være at bekjæmpe Landgangsstyrken, naar den tiltrods for vor Flaades Modstand er kommen iland. Vi opnaae herved, at Fjenden ikke kan angribe os uden at raade over baade en' stærk Sømagt og den tilstrækkelige Troppestyrke, og at Angrebet ikke kan foretages, naar Anvendelsen af et af disse Midler til vor Undertvingelse paa anden Maade,

— f. Ex. derved at vedkommende Magt tillige er ind­

viklet i en Krig med en anden Magt end Danmark, — er hindret.

Det maa imidlertid fastholdes, at vort sømilitaire Forsvar, altsaa vort Forsvar i første Linie, ikke er brudt alene derved, at Fjenden raader over og i det givne Øie- blik kan anvende en Sømagt, der er vor overlegen i Styrke.

Til at overføre en blot nogenlunde tilstrækkelig Troppe­

styrke kræves en Transportflaade, der vil indtage et saa stort Fladerum, at selv ikke en Pandserskibsflaade, der er vor mobile Flaadestyrke betydelig overlegen, vil evne paa alle Puncter at yde en virksom beskyttelse for Trans- port fart nierne; thi der fordres, at de fjendtlige Pandser- skibe ikke alene skulle være istand til at overvinde vore Skibe gjennem en længere Kamp, men tillige at de skulle formaae strax ved det første Anfald saa absolut at til- intetgjøre vore Skibe, at ikke et Eneste i blot nogen­

lunde brugbar Tilstand kan komme forbi Fjendens Pandser- skibe og ind i hans Transportflaade, der i modsat Fald derved vilde blive bragt i den for os ønskeligste For­

virring, og deels selv ved Sammenstod mellem Transport­

skibene vilde foraarsage sig, deels ved vore Skibe for­

voldes betydelige Tab, der ville have til Følge, at Land­

gangsstyrken baade materielt og moralsk vil lide et alvorligt Knæk. Men for at udføre en saa fuldkommen Tilintetgj øreise af vor Flaade strax ved det første Anfald for at forhindre den i at øve det omtalte Hærværk mod Transportflaaden er det sandelig ikke nok, at Fjenden er i Besiddelse af en Sømagt, der er vor overlegen, nei der kræves en meget betydelig Overlegenhed saavel i Materiellets Størrelse som i Personnellets Dygtighed og desforuden et overordentligt Held.

Dette er ogsaa anerkjendt, og Følgen er, at ingen Magt vil vove at afsende sin Landgangsexpedition, saa- længe vort Forsvar i første Linie ikke i Virkeligheden er brudt. Spørges der nu, hvorledes vort Søforsvar kan brydes; ja, da maa Svaret blive, at der gives flere Maader, hvorpaa dette kan skee. Den første og desværre den, som er nærmest forhaanden under den senere Tids sørge­

lige politiske Forhold, er, at vi selv forsømme vort Sø­

værn, særlig hvad Anskaffelsen af Materiellet angaaer.

Den anden er, som allerede paavist, at vi forsømme at foretage en tidssvarende Udvidelse af Kjøbenhavns Sø- befæstning, idet Mangelen heraf gjør hele vort Søværn til et localt Stationsforsvar for Kjøbenhavn istedenfor til et Forsvar i første Linie. Spørges der derimod, hvorledes det kan blive muligt for Fjenden, —naar vi faae et Sø­

værn, der er nogenlunde svarende til Vigtigheden af den Opgave, vor Flaade er bestemt til at løse, — at bryde vort. Forsvar i første Linie, da er Svaret, at dette kun kan skee enten ved at tvinge vor — som det maa forud­

sættes — underlegne Flaade til en afsondret Pandser- skibskamp, hvori Fjendens materielle Overmagt kan gjøre sig gjældende, eller ved at indespærre vor Flaade, medens Transporten overføres.

Det er langtfra, at Fremkomsten af det moderne Sø- krigsmateriel har forringet de Fordringer, der stilles til Personnellets Dygtighed, eller dennes Betydning for Sø- kampens Udfald; snarere kan man sige, at Krigerens Mod, Sømandens Dygtighed og Kundskaben til Materiellets rette Benyttelse spille en større Rolle nu end forllfen;' men samtidig maa det erkjendes, at Udfaldet af den egentlige Søkamp nu mere end nogensinde tidligere tillige er et Pengespørgsmaal, beroer paa, hvilken af Parterne der er istand til at føre de fleste Millioner, det kraftigste Materiel i Ilden. Derfor maae de smaa Stater, hvortil Danmark desværre maa regnes, ligge under i den egent­

lige Søkamp, Kampen mellem Pandserskibene. Vi maae da af al Magt stræbe at undgaae denne, hvortil vor Modstander paa den anden Side vil søge enhver Leilig- hed for at opnaae at rense Farvandet, og gjøre det muligt at overføre sin Landgangsstyrke. Som Forholdene ere for Øieblikket er det eneste Middel, som staaer til vor Flaades Eaadighed for at undgaae den afsondrede Pandserskibskamp, at tage Flugten, og denne maa, naar Forfølgelsen drives med Eftertryk, nodvendigviis ende paa det eneste beskyttede Støttepunet, vi nu besidde, nemlig paa Kjøbenhavns Indre lilied, hvor vor Flaade

— som ovenfor paaviist — med Lethed kan indespærres af den fjendtlige Overmagt. Efter Tilveiebringelsen af den paatænkte Udvidelse af Kjøbenhavns Søbefæstning og Anlæget af et befæstet Støttepunet i Beltet gaaer vor Flaades Tilbagetog derimod ikke til Musefælden, Indre Eheden, men til den af disse Udfaldsstationer, der ligger bekvemmest for at naae den kommende Valplads, hvor vi ikke saameget tilsigte at give Fjenden et Hug over Armen ved at ødelægge et Par Pandserskibe som at føre et dræbende Stød mod Hjertet paa hans Planer ved at falde over hans Landgangsexpedition.

Naar vor Flaade har søgt Tilflugt i et af de befæ­

stede Støttepuncter for at oppebie det gunstige Øieblik til at møde paa Valpladsen, har Fjendens Sømagt egent­

lig kun et Middel tilbage for at kunne løse sin Opgave nemlig en Indespærring af vor Flaade paa dette Punet, hvorved maa forstaaes en Bevogtning af alle de Udgange, der føre fra Støttepunctet, af den Natur, at vor Flaade ikke kan naae sin Valplads uden først at indlade sig i en Pandserskibskamp med Fjenden. Vi ville ikke opholde os ved de Vanskeligheder en saadan Bevogtning vil for­

volde Fjenden; det tør vel antages, at kun de egentlige Sømagter, England til Exempel, ville raade over det der­

til fornødne Materiel, men det vil kunne forstaaes, at der ved Besiddelsen af Støttepuncterne og den derved

nødvendiggjorte Bevogtning er lagt Fjenden saadanne Hindringer iveien, at der for at kunne paaføre os en Krig udkræves en saa stor Magtudfoldelse, at vor Modstander maa antages at ville betænke sig to Gange, inden han iværksætter sit Forehavende. Dog, inden vi forlade Spørgsmaalet om Indespærringen, maae vi unde os den For- nøielse at fremhæve en for vor Fjende saare ubehagelig og drilagtig Omstændighed. Lader os antage, at det er lykkedes Fjenden at indespærre vor Flaades /itrøerfstyrke ved Kjøbenhavn eller i Beltstationen, og at han i Tillid hertil forsøger at overføre Landgangsexpeditionen, der nu altsaa, da Fjendens Styrke er bunden til Bevogtnin­

gen af vor Hovedstyrke, maa seile saa godt som uden Beskyttelse. Sæt nu, at Fjenden ikke har faaet alle vove Kampskibe under Laas og Lukke, men at et Par Skibe fra det andet Støttepunet gjøre Udfald og ere heldige nok til at kunne angribe den ubeskyttede Landgangs­

expedition. Ja saa har Fjenden egentlig ikke megen Glæde af at bevogte vor Hovedstyrke.

Det vil være indlysende, at vor Flaades Tilstede­

væren i Store Belt, hvorfor Betingelsen, som anført, er, at Kjøbenhavns Søbefæstning svarer til Hensigten, til en vis Grad vil gjøre os til Herrer i dette Farvand. Selv under de ugunstigste Omstændigheder, naar vor Flaade er indelukket i Støttepunctet, vil Fjendens Sømagt være bunden og hindret i at kunne raade frit over sine Strids­

kræfter, og vi ville saaledes have en Mulighed for idet- mindste i Smug at kunne vedligeholde en vis Forbin­

delse mellem vore Landsdele, hvilket er af Betydning, om ogsaa Krigen breder sig baade over en østlig og over en vestlig Krigsskueplads, men selvfølgelig særligt naar vi søge at drage alle vore Stridskræfter over paa Sjælland.

Men, som sagt, Betingelsen for, at det er muligt at ved­

ligeholde Forbindelsen mellem Øerne og Fastlandet, saa­

ledes at vi kunne vente at føre et efter vore Forhold kraftigt Forsvar ikke alene om Plovedforsvarspunetet, Kjøbenhavn, men ogsaa i Jylland og Fyen, er, at vi have en tidssvarende Søbefæstning ved Kjøbenhavn.

Der kunde sikkert findes dem, som ledede af en noget vidt dreven Begeistring for vort Forsvar i første Linie, hvis F ordele ere saa stærkt iøinefaldende, vilde ønske, at vi skulde standse efter at have tilveiebragt dette, at vi altsaa kun skulle have et Forsvar i en enkelt Linie;

ligesaa upaatvivleligt vil der træffes en Leir, som vil finde, at vort Søforsvar altfor meget vil beroe paa et Lykketræf, — som vil lægge overdreven Vægt paa, at Fjenden benyttende sig af særlig gunstige Omstændig­

heder vil kunne overføre sin Landgangsexpedition tiltrods for vore Skibes Aarvaagenhed og Paapassenhed, og som derfor ønsker, at vi skulle kaste hele Vægten paa For- svaret i anden Linie. Som det næsten altid gaaer, ligger det Rigtige ogsaa i denne Sag midt mellem de to yder- l¹gg^aaende Anskuelser. Det, vi tilstræbe, er det haard- nakkede, langvarige Forsvar, og for at naae dette maa vort Forsvar være i Besiddelse af stor Dybde, indeholde flere Forsvarslinier. I enkelte Tilfælde vil det være For­

svaret i første, i andre Tilfælde Forsvaret i anden Linie, som vil bidrage meest til, at Forsvaret bliver, hvad vi til­

stræbe. Grundvolden for, at vi faae et fleerliniet For­

svar, have vi seet, bestaaer i, at Kjøbenhavn faaer en tidssvarende Søbefæstning, der i Forbindelse med Sik- kringen _ af et Støttepunet i Store Belt og Flaadens Ud­

vikling i Retning af Kampskibe danner vort Forsvar i første Linie, som vi her fortrinsviis have skjænket vor Opmærksomhed, og som vil blive tilveiebragt, naar Na­

tionen lærer at sætte sit Værd saa høit, at den agter at forsvare sin Existens.

Edwin v. Jessen.

— 12 —

II.

BETYDNINGEN AF KJØBENHAVNS PERMANENTE BEEÆSTNING EOR DANMARKS EORSVAR.

„Hæren skal sættes paa Ki-igsfod!" hvilken elektri­

serende Kraft ligger der ikke i disse faa Ord, hvilke uhyre Virkninger har ikke denne korte Befaling. Fra Krigsministeriet forplanter den sig lynsnart Landet rundt til de fjerneste Egne, allevegne frembringende en ny og storartet Virksomhed. Fædrelandet kalder, Fædrelandet er i Fare, det trues af Fjendehaand, alle Værnepligtige ile til Fanerne for at udføre den helligste af alle Pligter, at forsvare Arne og Frihed. Døgnets Kiv og Kævl for­

glemmes, indre Tvedragt bringes til Eo, Maalet er ét for Store og Smaa, for Gamle og ITnge Fædrelandets Bevarelse. Alle ere enige om, at „Ikke fanger sovende Mand Sejr", men handle maa han, og tysyaagen maa han være. Der er ingen Tvivl om, at Alle vilde vaagne, naar et „Hæren skal sættes paa Krigsfod" lyder over Landet, at Alle da ville staa som én Mand; men det er jo langtfra givet, at den vaagne Mand fanger Sejr.

Han kan vaagne forsiide, han kan, naar han vækkes, savne Midler til at føre det Forsvar for sin Arne, som han saa gjerne vil føre. Begejstringen vender sig da let til Nedtrykthed, naar han ser sig afmægtig overfor den overlegne Fjende, i Kamp med hvilken han kun har Valget mellem at overgive sig paaNaade og Unaade eller at kæmpe en Kamp med Nederlaget som det visse Resultat.

Det ligger nu nær for os at undersøge, hvorledes det vilde gaa til, hvis vort Fædreland kaldte, hvis vort Fædreland kom i Fare, hvad der vilde ske, naar der herhjemme lød et „Hæren skal sættes paa Krigsfod" og et derpaa følgende „Hæren skal samles". Vilde vi da, naar den derefter skulde anvendes mod en overlegen Fjende, have de nødvendige Betingelser for at kunne føre Kampen med Udsigt til Held?

For at komme paa det Rene hermed, maa man klare sig følgendeSpørgsmaal, hvor vilFjenden angribe os? og hvilke Midler have vi til at afværge ha-ns Angreb ? Disse Spørgs­

maal ere ikke vanskelige at besvare. Hvad det første angaar, li o-o-er det jo i Sagens Natur, at en fornuftig Fjende vil, naar han har Kræfter dertil, søge at bemægtige sig det Punkt af Landet, hvor han med ét Slag kan bryde vor Forsvarskraft, og hvorfra han kan diktere os sine Betingelser. Et saadant Punkt findes jo ubestrideligt i vort Fædreland, nemlig vor Hovedstad. Ingen kan med Grund benægte, at her er Livsbetingelsen for vort 1 or- svar, med den lever og dør det; derfor sejrede vi i 1659, da vi holdt vor Hovedstad, og tabte i 1807, da den paa Grund af mangelfuld Beskyttelse faldt. Maalet for I jen­

den, der altid maa forudsættes overlegen tilsøs, er saa- ledes givet, Sjælland med Kjøbenhavn er det Sted af Riget, hvorimod han vil rette sit Angreb, og vore Be­

stræbelser maa derfor gaa ud paa at samle Hæren til Forsvar af denne Landsdel. Her møder os allerede den første Vanskelighed. Den overlegne fjendtlige Flaade har

afbrudt Forbindelsen mellem Sjælland og de øvrige Pro vindser, vor Flaade er af Frygt for et direkte Angreb paa vore svage Søforter bundet til Hovedstaden, da For­

terne ikke ved et saadant kunne undvære Flaadens Understøttelse. Forbindelsen, der skulde oprettes ved Flaadens Hjælp, kommer maaske ikke istand, og det andet Spørgsmaal, om hvilke Midler vi da have til at

• modstaa Fjendens Angreb med, maa besvares saaledes:

De Tropper, der findes paa den sjællandske Øgruppe.

Enhver vil imidlertid kunne indse, at en saadan Op­

gave langt vil overstige deres Kræfter. Hvorledes skulde det være muligt for en saa ringe Styrke at forsvare en saa udstrakt Kyst, der frembyder saa mange gunstige Landgangspunkter? hvorledes skulde det være muligt for den at møde i rette Tid paa det Sted, hvor Fjenden vil gaa iland? da denne ved at lokke Forsvarerne bort fra Hovedstaden kunde skafte sig Lej­

lighed til dens Erobring ved et mindre Streifkorps, som kastedes iland i dens Nærhed. Kampen i første Linie, der skulde føres af vor Hær og vor Flaade, taber fuld­

stændigt sin Kraft, da vor aabne, ubeskyttede Hovedstad berøver dem den Frihed og Dristighed i Bevægelse, som er nødvendig for at opnaa et gunstigt Resultat.

Sandsynligheden for at Fjenden kommer iland paa Øen, er saaledes overvejende, og Hærens Opgave bliver nu at stille sig mellem ham og Maalet for hans Angreb

— Hovedstaden. Benyttende Terrainet paa bedste Maade vil Hæren søge at opholde Fjenden forat forhale detØfje- blik, da han kan holde sit Indtog i Hovedstaden; thi det gjælder om at vinde Tid; men meget er der næppe at gjøre. Fjenden er overlegen, maaske endogsaa betydelig overlegen, Terrainet begunstiger intet Sted et vedhol­

dende Forsvar, de Stillinger, som vor Styrke vil kunne indtage, ville alle itden Undtagelse kunne omgaas, saa de mulig maa forlades uden noget Hovedslag. Næppe et Par Dage, i hvilke vor lille Styrke stadig er gaaet tilbage for den overlegne Fjende, ville forløbe, før denne staar foran Hovedstaden, og her maa Kampen, den sidste Kamp, optages før Fjenden besætter Byen.

Resultatet af denne Kamp er ^ givet; thi selv om Ter­

rainet omkring Byen er blevet forstærket saa meget, som den korte Frist har villet tillade, saa er dog hverken Styrken, der er altfor utilstrækkelig til at forsvare den svage Stilling, eller Stillingen selv istand til at forhindre et Bombardement af Staden, hvis Fald efter ganske kort Tids Forløb vil indtræde. Efter nogle Dages Felttog vil saaledes vor Modstand være brudt, og vi ville være tvungne til Underkastelse paa enhver Betingelse ligesom i 1807, uden at det har været muligt for en venligsindet Magt at faa Tid til at blande sig i Striden. Vel ville vi vaagne, naar Krigsbudet lyder, men vi ville savne Midler til med Held at føre Kampen mod en overlegen Fjende for Arne og Frihed, vi ville endogsaa savne

-i 7^ ^%.£'

i

5: •* J" ^ s i¹ o t ^{§ s}

? ^ /ir4

•s'«

o J: 8 •<

v» ^ »• ^ s s 15

?/ i 7^

^ s. «• ^

"S W J ^

rf •<«

^ vj K ijv la fS- •-2rSf'- 6 ^ ^

31

| , .Trn.^

S- vw

i H r'i F

^ 2 ^ ⁵ ^ S l SV

u * ^? •

m i k

i

XV*

f

^& - f

ri O CÆ i-l

E W

^S I*/ » K ^ ^ r- K •••••<

" g $1!

S ^

"" ^ I i 1 f, i xiysi

4E- •*

e' •!

1 -5 * ?

? !? c ^ •5*/ ? r-+-L- --' i

DY A«¹«^ N ⁰ SS

4

I V,

1

«

•: vm i

i

m

tf

^—1 B\*L10THt "A

^ I H^NIBNS'L.

".jiS-i;