Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): af O.A. Øverland ; med ill. af A. Bloch
Titel | Title: Norske historiske Fortællinger
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1895; Vol. 1-7
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania ; Kbh., 1895
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA1.-2.S41 II 8°
1 1 41 2 8 00623 1
__il 1!__EL
N O R S K E
HISTORISKE FORTÆLLINGER
AF
O. A. ØVERLAND
I N D H O L D
1. Oberst Kruses Kamp med Karl XII i H øland.
2. Hvorfor Peder W essel blev holdt i Ørene.
3. Store Hans Hæringstad.
4. Trondhjem m erne og den gale Oberst.
5. F r a Fantestien.
C. Fortællingen om Ravnkel Frøysgode.
7. En Bergenser i venetiansk Tjeneste.
KRISTIAN JOBEXHAYN
A L B . C A M M E R M E Y E R S F O R L A G LARS SWANSTRØM
I.
OBERST KROSES KAMP MED KARL XII
1 Hfl L A P .
OBERST KRUSES KAMP
MED
KARL XII I HØLAND
OPTEGNELSER AF KAPTEIN ANDREAS BOTNER
U D G IV N E AE
O. A. Ø V E R L A N D
KRISTIANIA OG KJØBENHAVN A LB. C A M H E R M E Y E R 8 F O R L A G
LARS SWANSTRØM
- 1 " *
•’n S I f r S m
I
§> *
D on fø lg en d e sa g n m æ ssig e F re m s tillin g af K am p en i H ø la n d lin d es b la n d t H a a n d s k r if te rn e i D e t S to re K o n g e lig e B ib lio tlre k i K jø b e n h a v n og b æ r e r T ite le n :
„Speciel Relation eller en historisk Anmerkning over den i A aret 1716 forefaldne Aktion ved Hølands K irke imellem de norske Tropper under Generalmajor Kruses og de svenske Tropper under K a rl X lT s Anførsel“ .
F o r f a tte r e n ,K a p te in ,s e n e r e G e n e ra la d ju ta n t,A n d re a s e lle r A n d e rs B o tn e r v a r fø d t i A a re t 1723 p a a G aard en B o tn e r i H ø la n d , h v o r h a n s F a m ilie e fte r e g et S igende sk u ld e h a v e b o e t i o v e r 500 A ar. S k jø n t Æ tte n v a r a f g am m el n o r s k A d el og h a v d e b e v a r e t m a n g e M in d er om sin fo rd u m s V e ls ta n d og A n se else, v a r d en f o r læ n g s t g a a e t o v e r i B o n d e s ta n d e n , d a de F o rsø g , som a f K o n g K r is tia n V I og h a n s E f te r m a n d b le v g jo rte fo r a t g je n o p liv e d en n o rsk e A d el o g sa a u d s tr a k te s til d en n e S læ g t. U n d e r 28de J u li 1765 e rh o ld t A n d ers B o tn e r fo rm e lig F o r n y e ls e a f F a m ilie n s A delskab.
E f t e r a t A n d e rs B o tn e r h a v d e g je n n e m g a a e t d en m a th e m a tis k e S k o le i K r is tia n ia , b le v h a n i 1757 S ek o n d - lø itn a n t v e d d e t „K esto rffsk e“ R e g im e n t (o: 2 d et A k ers- h u s is k e In fa n te ri-R e g im e n t) i N o rg e, fo rfly tte d e s k o r t e fte r t i l d e t F a ls te r s k e In fa n te ri-R e g im e n t, gik sen ere som friv illig i p r e u s s is k T je n e s te , h v o r h a n i tr e A a r d e lto g i S y v a a rs k rig e n , b le v tilb a g e k a ld t fo r a t d e lta g e i T ro p p e s a m lin g e n i H o ls te n og v e n d te o m sid e r tilb a g e ti l N o rg e. H e r o v e rto g h a n s in Æ tte g a a r d og b le \ K a p te in og C h ef fo r E id sb e rg s k e K o m p ag n i. I 1780
fik h a n K a r a k te r a f G e n e ra la d ju ta n t og døde 1ste F e b r u a r 1784. D a h a n v a r u g ift, u d g ik den g jen o p h ø ied e A d e lsæ t m e d ham . H a n s P o r tr æ t findes p a a G a a id ø n E id i U rsk o g .
m ø
J _ /a K rig en m ellem D anm ark og Sverige u d brød i A a re t 1709 og de S v en sk e faldt ind i N o rg e
1716, m aatte H ølands S ogn fo rn em m elig føle dens H aardhed. In g e n bek v em m ere P assag e h a r N atu ren aabnet for N o rg es N ab o -F ien d e end den m ellem F re d rik sh ald og K o n g sv in g er, af h v ilk e n de S v en sk e og vidste at b e n y tte sig, da de indbrød. D enne E g n blev derfor og Skuepladsen, fra h v ilk en F ien d en b eg y n d te sine O perationer.
S aa fo rm o d en tlig d e tte v ar, saa o m h y g g elig havde m an paa v o r Side v æ ret fo r a t sæ tte sig i F o rsv ars-S tan d . Hele E g n e n blev i A a re t 1709 ikke alene ste rk t b e sat m ed K rigsfolk, m en m an arbeidede endog paa at tilsp æ rre P a ssa g e n og D efileerne m ed S k a n se r, T ra v e rse -F o rh u g n in g e r og spanske R y ttere, h v o raf R udera en dnu k a n sees.
L igesom og den hele S træ k n in g b estan d ig m ed V agter, dels af K rigsfolket, dels af S o g n ets B ønder blev forseede, n em lig :
D et saak ald te K o n g to rp -F jeld , der u d g jø r en D istance al en Mil og b estaar af lu tte r D efileer
im ellem høie B jerge og stræ k k e r sig over V and og M oradser lige in d til R olands P re ste g aa rd . L angs og im ellem d e tte F je ld v a r adskillige P o s te rin g e r ved de o p re tte d e S k a n se r og F o rh u g n in g e r appli
cerede, fo rn em m elig ved N ad em -S k an sen , der d æ k k er P a ssa g e n over N a d em s-F lv en s Bro ved H ølands P re ste g a a rd . (NB. D enne Y ei v ar det ju s t de S v en sk e p assered e 171 G, da alle Søer og E lve v ar ste rk t tilfrosne.)
E id sfjeld et, som u d g jø r en S træ k n in g af en g o d h alv Mil, lig eled es m ed De fileer im ellem og o v er høie F jeld , V an d og M o rad ser in d til K ielle- E lv en s B ro, livor en S kanse fo rh in d red e F ien d en s videre In d træ n g else i H øland saav elso m og afskar h am V eien til B lak jers F æ stn in g .
V ed G aarden Bøen.
V ed G aarden S tudsrud.
V ed M ølnebak tæ t ved m in iboende G aard B o tn er og paa m in E iendom , h v o r en S k an se var a n la g t for at h in d re F ie n d en s M arsch over B o tn erfo ssen s Bro.
D isse P a ssag e r var, som m eldt, b estan d ig m ed V a g te r fo rsy n ed e in d til A a re t 1716, da F ien d en banede sig V ei ind i N orge paa følgende M aade:
F ø rs t m aa je g erin d re, at de sv en sk e T ro p p er allered e laa i V in te rk v a rte r ved H olm edals K irke, som lig g e r 3 Mile fra G ræ ndserne. I en H ast ry k k e r de sam m en og sæ tter sig i M arsch over R o m sk o u g en (et lid et A nnex til K ødenes Sogn) til G aarden G aasvigen paa S itsk o u g en (A nnexet
til H ølands Sogn). H er a n k o m m er fø rst dot fiendt- hge K avalleri og nogle T im er d e re fter In fa n te rie t og saaledes e tte r 5 M iles M arsch slog deres Leir ved b em eldte G aard G aasvigen. V ed d e tte S k rid t stod P ien d en in g en R esik o ; th i for d et fø rste havde han en sik k e r R etræ t, og for d et an d et den F o rd el, at de sm aa A nnexer, h v ilk e h an fuld
k om m en havde i sin B esiddelse, m aa tte u n d e rh o ld e ham m ed L ev n e tsm id ler og F u rag e. D esuden k jen d te han G en eralm ajo r K ruse af sine F o rs v a rs
a n sta lte r og vidste, at h an var altfor fo rsig tig og in d sig tsfu ld til at g aa ud af en fo rd ela g tig S itua
tion for at an g rib e en o v erleg en M agt p aa sle t Felt. Men derim od k u n d e F ien d en h e lle r ikke g jo re e t S k rid t videre uden m egen B lods-U d
g y d else ; th i n aar K ruse, som strax ved de u d sen d te S pioner k u nde faa R a p p o rt om F ie n d e n s v id ere
B evæ gelser, havde e fter sin P lan b e sa t P a ssag e rn e, havde d et b lev et et su rt Æ ble at bide for F ie n den, som up aat vi vielig havde v illet tag e i B etæ n k n in g at vove n o g e t fien d tlig t F o rsø g . Men nu slaar en b esy n d erlig L y k k e ind for Fienden. H an opsnapper en af K ruses u d sen d te Spioner, som under de h aard este T ru sler m aa aabenbare alt, hvad han vidste om F o rsv a rsstillin g e n paa vor Side, dels om vore T ro p p er, d els om vore P o s te ringers B eskaffenhed. Og strax derpaa sæ tte r K ong Karl og P rin se n af H essen m ed 600 Dra
g o n er sig til Hest og lad e r bem eldte Spion tje n e sig til sik k e r V eiviser. D a F ien d en n u n æ rm er
— 6 —
sin- vore P o ste rin g e r, m a a tte ot vist A ntal af lnins K av alleri stig e af d eres H este og u n d er A nførsel af v o r Spion k lav re over og m ellem B jergene for at d e tu rn e re vore P o ste rin g e r. D ette S tratag em a blev ved H jæ lp af M a an e sk in n e t ly k k e lig u d fø rt af F ien d en , saa alle vore paa den Y ei u d satte P o ste rin g e r, der ik k u n fo ran havde fo rsk a n se t sig, blev u fo rm o d en tlig o v erru m p led e af den bag paa dem k o m m en d e F ie n d e, saa sig n ø d t til at stræ k k e G evæ r og u d en M odstand at give sig fangen. Nu v ar der vel ved N ad em s-E lv en s Bro en god og s te rk t b esat Skanse, h v ilk e n F ie n d e n v id ste ikke k u n d e in d ta g es u d en m ed sto r A llarm , B ek o stn in g og T id ssp ild e ; h an g jo rd e derfor en Om vei forbi sam m e, g ik over E lven, som var s te rk t tilfro sse n og an lan g ed e til H ølands P re ste g a a rd Ja n u a ri om M orgenen Kl. 3*).
F ie n d en er altsaa nu i L andet, og K ong K arl h o ld er m ed sit K orps af 600 M and ved P re s te - g aarden. O b e rstlø itn an t B ru g g em an n , som paa
sam m e T id lo g e re r i P re ste g aa rd e n , var den første, som opvaagnede ved H esten es og Y aabnenes B ulder. H an sø g te da vel som sn a rest R etirade.
M en som F ie n d e n hav d e o m rin g e t G aarden, var h a n saa u h eld ig at falde i dens H æ nder og g jo rt til F an g e. D erpaa frem stilled e K arl sig p e rso n lig i P re ste n s Stue. D et fø rste, h a n fo reto g sig, v a r at exam inere P re ste n , Hr. Je n s Gram , som varede
*) [D et v a r d en 8de M a rts 1710 om A fte n e n K l. U F ie n d e n n a a e d e H ø la n d s P re s te g a a rd ].
fuldkom m en en T im e, og im id lertid k unde in g en hv erk en kom m e ud eller ind af P re ste g aa rd e n . E fter denne Sam tale afm arsch ered e h a n m ed det halve af sit K orps til S k attem og P rin se n af H essen m ed de øvrige til G aarden R iser, h v o r de paa beg g e S ted er lod optæ nde en Ild for V a g te rn e og P ik e te rn e, som ty d e lig k u n d e sees fra P re ste g a a rd e n . Men B roen, som g ik over den m ellem P re s te g aard en og sid stn æ v n te G aarde løbende Bæk, blev m ed ste rk F e ltv a g t besat.
Im id lertid fo rsø m te P re ste n , Hr. G ram , sig ikke, m en sa asn art h a n n o g en led es hav d e reco g - lig e re t sig efter denne u v en telig e og skræ kfulde B esøgelse, og F ien d en var p aa D øren, sø g te han u fo rtø v et a t oplede n o g en af sine F o lk , som alle af F ry g t havde fo rstu k k e t sig, og tik en d elig en af dem fat, som h an k unde lide paa, h v ilk e n han ilso m st sen d te til G en eralm ajo r K ruse, som k a n to n n ered e o m tre n t i / 4 Mil fra P re ste g a a rd e n , for a t lade h am vide disse G jæ sters A nk o m st.
Saa s n a rt kom d e tte B udskab ik k e for den aarvaagne K ru ses Øren, fø ren d h a n i den u tro lig ste H ast fik sam let 200 af sine D rag o n er og ilende begav sig til P re ste g a a rd e n , h vor h an fø rst lod sig u n d e rre tte om F ien d en s S ty rk e , som efter P resten s F o rm o d n in g ikke k u nde v æ re stø rre end o m tren t 200 M and til H est. D erpaa u d sted te han Ordre til de 4 K om pagnier In fan teri, som k o m pagnivis k a n to n n e red e paa de ei la n g t b o rtlig g en d e Gaarde. D isse K om pagnier blev d etasch ered e
saaledes, a t 2de af dem skulde m arsch ere til R iser- B roen, det 3die til N ad em -S k an sen for a t h in d re den b e fry g te n d e M arsch af F ie n d en s In fan teri over N ad em s-E lv en og det 4de K om pani a t p o stere sig ved P re ste g a a rd e n for at væ re ved H aanden i paa
k o m m en d e T ilfæ lde paa beg g e Sider.
E fte r denne F o ra n sta ltn in g satte K ruse sig n u ista n d til m ed sit lille K orps a t hilse paa de an k o m n e G jæ ster. H an stilled e sin iro p i O rden, og m ed tru k k e n P allask , som blev efterfu lg t at h an s D rag o n er, stø d te han paa F ien d en s V e d et ved K irk en og paa F e ltv a g te n ved R iser-B roen.
O m en d sk jø n t n u B roen v ar tem m elig tilsp æ rret, saa blev d e tte dog altfor u b e ty d e lig en H in d er til a t sta n se K ruses F o rsæ t. H an k o m m an d ered e d erfo r et K orps at ry k k e over B roen, som a tta k ered e og forfulgte F e ltv a g te n lige til G aarden R iser, og im ed en s in d d elte han sit M andskab paa fø lg en d e M aade: E n T ro p lod h an sæ tte paa V eien til G aarden S k attem i en Defilé for fra den Side at bedæ kke sin F lanke. E n T rop p o stered e han ved R iser-B ro en for i paak o m m en d e Tilfælde at bedæ kke sin R e træ t, og m ed den øvrige og stø rste Del ag ted e h a n selv at angribe F ien d en paa sit O p h o ld ssted R iser. D et skulde vel sy n es n o g et fo rv o v en t af K ruse; m en m an har E xem pler nok, at en tap p er A n fø rer m ed kjæ kke og be
h je rte d e F o lk (og disse E g en sk a b e r fandtes h e r i høieste G rad forenede) h a r m ed et rin g e A ntal F o lk og ved Hjælp af N a tte n o v erru m p let og
slaaet et m eg et ta lrig e re K orps, h v ilk e t og sk u ld e have ly k k ed es K ruse saa m eg e t le tte re , d erso m Pienden ikke havde v æ re t h am m ere en d dobbelt overlegen. D esuden saa var h a n n u i den F o r fatning, at h e r in te t Ø ieblik v ar at spilde ifølge alle K rig sreg ler, a lle rh e lst da det m aatte form odes, at d et sv en sk e In fan teri sn a rt m aatte indtræ ffe og tilin te tg jø re h a n s hele A nlæ g. H vorfor han lig den sto re Scipio h a stig m aa tte fatte sig og
lige saa h a stig udføre sin R esolution.
Im id lertid var det K orps, som havde fo rfu lg t F eltv ag ten , b leven dreven tilb ag e ved U n d e rstø t
telse af de fiendtlige K orps, d riv er dem paa F lu g t og forfølger dem lig e til G aarden, h v o r det der befindende sv en sk e K orps, b estaaen d e af 300 Mand, sad til H est. K ruse m erk e r d e tte og i en H ast forandrer sit D essein og re tire re r i b ed ste O rden tilb ag e til B roen i den faste T anke, at d et n o rsk e Infanteri m aatte v æ re indtruffen, som dog ei v ar skeet. D agen b ræ kkede n u frem , og K ru se ser den hele fiendtlige M agt at væ re i B egreb m ed at a ttak ere ham . Strax reso lv ered e han at lade det ved B roen detasch ered e K orps støde til sit og b ered te sig til en T ræ fning.
Med et Mod og en H u rtig h ed , som var K ruse egent og som sy n te s a t b esjæ le alle h an s U nder- havende, gaar han F ie n d en im øde, a tta k e re r, slaar og forfølger ham og h ar Seiren saa g o d t som i Hænder, da han faar U n d erretn in g , at d et ved Gaarden S k attem detasch ered e Korps var kom m en
I
I
10
i Ilaåindgem æ ng m ed P ie uden. F o r da ik k e at b e ta g es R e træ ten lioidt b an det fo rn ø d en at ile tilb ag e; m en fo rin d en det k u n d e ly k k e s bam , var B roen in d ta g en af de sv en sk e T ro p p er fra S k at- tern og den k jæ k k e K ruse o m rin g et af en 3-dobbelt M agt. H id til v ar F ie n d en uvidende om K ruses S ty rk e , m en n u k o m D ag en s L y s, som fo rraad te lians S v a g h e d og d esto m ere opflam m ede F ie n - dens Mod. Men K ruse, u a g te t den o v erleg n e M agt, som om rin g ed e ham , vilde dog før prøve d et y d e rste , end give sig fan g en , og som han tæ n k te , saa tæ n k te alle h an s Mænd. D et k o m da an paa H eltem od og M andighed, h v o rtil K ruse o p m u n tred e dem . Og n u h u g n o g le sig ig jen n em og k o m ly k k e lig o v er B ro en ; an d re fo rsø g te at ride over B æ kken, m en H esten e blev siddende i D y n d e t, og K ruse, som ste rk v ar b lev en b lesse re t, havde da d et U held a t blive ta g e n til F a n g e tillig e m ed 15 Mand. I denne h eftig e A k tio n blev paa v o res Side ta b t 27 M and, h v o rib la n d t den k jæ k k e Officer M issleth (M ichelet), som saa tapper fæ gtede for sin F rih e d , at h a n endog fuld af B lessu rer laa paa sine K næ og væ rgede sig saa læ n g e m ed sin P a lla sk , til han saagodtsom blev m assa k re ret paa Stedet. F oruden ham og 21 d ræ b te D ra g o n er havde vi 30 blesserede. D er
im od faldt paa S v e n sk e rn es Side 70 M and og et la n g t stø rre A n tal b lessered e, b lan d t h v ilk e sidste var P rin se n af H essen.
E n d elig k o m v o res In fa n te ri; m en da det
— 11 — I
ry g te d e s, a t K ruse v ar fan g en , v a r det som et T o rd en slag i alles Ø ren. A lle h æ n g te m ed H ove
derne af M ism odighed, saa m eg e t m ere, da m an m erkede, at O b erstlø itn an t B ru g g em an n , som skulde have fø rt K o m m andoen efter K ruse, ogsaa var falden F ie n d ern e i H æ n d ern e. N ogle vil ud ty d e B ru g g em an n s F a n g e n sk ab til h a n s D ish o n n n ø r;
m en je g skulde n æ ste n tro , at saad an n e F o lk h v e rk e n har In d sig t i K rig sh isto rie n eller k je n d e r det m in d ste til det T h ea tru m , h v o r slige R o ller b liv er spillede. U den at væ re sto lt d eraf k u n d e jeg i det m in d ste anføre 2de lige T ilfæ lde, om ik k e en dnu la n g t u b eh ag elig ere M aader at blive ta g e t til F an g e paa, hvis T ild rag else je g selv h ar bivaanet, n em lig 1759, da je g v a r i p reu ssisk T je n e ste , su rp re n erte det H o rd isk e R egim ente, under h v ilk e t je g stod, den befæ stede S tad D em m in ved S olens O pgang, v ed h v ilk en L ed ig h ed G reve v. P u tp u s (Putbus) m ed en tem m elig s te rk Be
sæ tn in g og den hele K rig sk asse faldt i v o re H æ n
der. 1760 su rp re n e rte de S v en sk e A nklam , som blev k o m m an d eret af den aarv aag n e og in d sigtsfulde G eneral M anteuffel. Men u a g te t al h an s b ru g te F o rsig tig h e d ved at u d sæ tte V ag ter og V ed etter ly k k e d e s d et dog F ie n d en ved H jæ lp af N atten a t bane sig V e i over tilfro sn e M oradser, bræ kkede ind i S tad en og to g M anteuffel tæ t udenfor sit K v arter og m id t im ellem sine T ro p per til Fange. B egge, saavel M anteuffel som P utpus, tab te derfor ikke n o g e t af sin A n seels e
12 —
de blev sam m e sto re M ænd og g jo rd e sidon v ig tig e T je n e s te r i K rigen.
Men for n u at kom m e tilb ag e til K rig ssk u e
p lad sen i N o rg e ig je n , saa sa tte begge de fien d t- lig e K orps i G evæ r m od h in an d en og h o ld t denne S tillin g ud til om M iddagen Kl. 12, da de iv erk - sa tte følgende K rig sp u d s: De lod en D ragoner rid e ud af G elederne og sp o re n stre g s tag e Veien lig eo v er im od v o rt Infanteri. T vende sv en sk e D rag o n er sa tte vel pro fo rm a efter ham lige som for at in d h en te h a m ; m en han var allerede an k o m m en til v o re F o lk , h v o r han u d g av sig for D e se rtø r og u n d er denne M aske g jo rd e dem tr o sk y ld ig e, in d b ild te dem a d sk illig t om de S v en sk es form idable F o rfa tn in g , n e m lig at deres In fan teri var af en u tro lig S ty rk e , at sam m e den paafølgende N at vilde in d b ræ k k e og om rin g e hele H øland og fø lg elig g jø re alle d e r befindende T ro p p er til K rig sfan g er. T il denne fingerede E fte rre tn in g laan te v o re F o lk altfo r m eg et deres Ø ren og fæ stede m ere T ro til O verløberens løse Fortælling- end alle de g o d e F o ra n sta ltn in g e r, som var g jo rte for a t h in d re F ie n d en s F re m g an g . H er savnedes en K ruse, hvis Mod og T ap p erh ed hav d e fo rag tet slige R elatio n er og som m ed K aard en i H aanden havde v ille t g jo rt sa ad a n t U dslag i Sagen, der sik k e rt havde tilv u n d e t ham S e iersk ra n se n ; th i efter hans P lan var saad an n e F o ra n sta ltn in g e r føiede, at efter alle rim elige F o rm o d n in g er skulde den I2 te K arl have staaet en høi Fare, om han
ikke tillige m ed sit an fø ren d e K orps v ar bleven tag en til F an g e, førend h a n k u n d e v en te n o g en S u k k u rs af sit endnu ei a n k o m n e In fan teri. Vi m aa lejende H elten s P lan nøiere.
Den ta p re K ruse, som havde et Øie paa h v er F in g e r, som v a r re s o lv e re t og dog aldrig fo reto g sig n o g e t uden O verlæ g, vidste, at foruden de i H ølands S ogn belindende T ro p p er, som b e sto d af 3 K om pagnier D ragoner, 4 K o m p ag n ier In fan teri og 1 K om pagni Skiløbere foruden u n g e og gam le R eserv er og de saak ald te L an d d rag o n er, var og S o g n ets B ønder, som var fo rsy n e t m ed G evæ r og A m m u n itio n og havde baade Mod og L y s t til at g jø re F ien d en den tap reste M odstand. H an vidste og, at foruden de af h am føiede form idable A n sta lte r til L an d ets F o rsv a r havde h a n N atu ren paa sin Side, som ved sine selvbefæ stede V olde vilde for S tø rste d elen sta n se F ie n d en s F re m g an g . D er feilede h am altsaa nu in te t uden F rih e d til at udføre sin P lan. Men K ruse v a r fangen og F o lk e t b etag en af Skræ k. D en sv e n sk e D esertø rs R elation havde g jo rt saadan V irk n in g paa G em y t
tern e, at Mod forvandlede sig til F r y g t og K jæ k - lied tab te sig i F o rv irrelse. A lle K ru ses vise P ræ cau tio n er og F o ra n sta ltn in g e r blev n u til in g en N y tte. T ro p p ern e adskiltes. N ogle re tire re r strax til B lakjers F æ stn in g , og fø rst den 3die D ag kom det svenske In fan teri, da m an paa v o r Side for sildig saa sig at væ re bedragen.
Im id lertid logerede K ong K arl i P re ste g aa rd e n ,
h v o r den fangne og b lessered e K ruse blev h e n ført. K o n g en to g m e g e t n aad ig im od ham , tillo d endog i sin høie N æ rv æ relse, at m an forbandt h a n s S aar, og under den n e F o rre tn in g h o ld t føl
gen d e Sam tale m ed den fan g n e H elt: „H vor tu rd e d u ,“ sp u rg te K o n g en , „ d riste dig til a t an g rib e en saa o v erleg en M a g t? “ „ Je g h ar læ rt’
sv ared e K ruse, „ a t slaa, m en ei a t tæ lle m in F ie n d e .“ „H ar K ongen af D an m ark liere saa tap re H elte som d u ? “ sp u rg te K ongen. „ Je g er den rin g este , “ sv ared e K ruse, „ th i ellers h av d e je g ik k e fald et i D eres M ajestæ ts H æ nder.“ — D erpaa v en d te K ongen sig til sit F ø lg e og sagde:
„D ersom K ruse skulde dø af sine B lessu rer, havde h a n fo rtje n t at læ g g es i en G u ld k iste.“ G en eral
m ajo r K ru se blev nu paa P a ro le d h o n n eu r sat paa fri F o d og lod sig tra n sp o rte re til sin G aard B ro tn o v i U llen sak e r Sogn, h v o r h a n forblev, in d til h a n blev u d v ex let im od den sv en sk e O berst von L ø v en ; th i K ruse v ar den T id k u n Oberst.
K o n g K arl forblev i P re ste g a a rd e n efter A k tio n en in d til paa 3die Dag, da det sv en sk e F odfolk ankom og han m ed sam m e fo rts a tte M arschen til F e t S ogn o v er G iom m ens E lv, som var ste rk t tilfro ssen , og derfra to g V eien til K ristiania, h v o r han ved B agaasen, o m tre n t 5 F je rd in g sv ei fra K ristiania, fan d t saa tap p er en R esistan ce, at han blev nød
sa g e t til at træ k k e sig n o g e t tilb ag e og at tage T u ren over til Sm aalenene.
D enne a n m e rk n in g sv æ rd ig e A ffæ re h a r je g for det m este lad e t m ig in fo rm e re om af K aptein von T ønder, som i den T id A tta k e n sto d var U nderofficer af In fan te rie t og n ogle A ar derefter som Officer blev gift m ed en D a tte r af P re ste n Hr. Je n s G ram , i h v is H us K o n g K arl lo g ered e.
T ildels h a r en e n d n u lev en d e 89 A ars g am m el P en sio n ist, der havde v æ re t m ed ved A k tio n en som U nderofficer, m u n d tlig fo rtalt m ig denne k ri
g e rsk e B egivenhed. Men hvad de b e rø rte P a s sag er og Steder angaar, da h a r je g selv paa A asted ern e b e g ra n sk e t sam m e lige til G ræ n se
linien, og fo rh o ld er sig nøie m ed de opgivne og anførte R elationer.
J e g tro ed e en saa san d som h isto risk A n m æ rkning fo rtjen te at bevares, og at den var altfor u d m erk en d e til a t in d h y lles af F o rg le m m elsen. Saa m eg e t er tillig e vist, a t G en eralm ajo r K ruses N avn er til h an s Æ re i u d ad lelig t Minde b lan d t den alm indelige A lm ue i N o rg e og isæ r h o s Soldaten. Man h ø rer h am n æ v n e i deres F o rsam lin g e r og G ilder m ed et N avn, som til
k o m m er H elte, og Ve den, som b lan d t disse F o lk ikke d rik k er K ruses Skaal! Saa sy n e s det, som h an s k rig ersk e A and svæ ver endnu im ellem dem og in d p ren ter dem det Mod og den T apperhed, der udm ærker den tap re K rig er for sit F æ dreneland.
H ar en K onge endog som F ien d e k u n n e t sagt, at vor H elt fo rtje n te en G uldkiste, hvilken blandt L andets B ørn, som k jen d er ham endnu
— 16 —
n ø iere end d en 12te K arl og ved, at lian med den høie K a rak ter af en tap p er og m odig H elt forenede d et æ d elm o d ig ste H jerte, vilde da ikke m ed Glæde se lians N avn ih u k o m m e t ved det h æ d e rlu ld este M inde ?
K jo b e n h av n den 6te O k to b er 1777.
A . Bo tner.
K ristiania — C entraltrykkeriet 1895.
HVORFOR PETER WESSEL BLEV HOLDT
HVORFOR
PETER WESSEL BLEV HOLDT I ØRERNE
HISTORISK SKISSE
O. A. Ø V E R L A N D
KRISTIAN1A OG KJØBENHAVN A LB . ca m m e r m e y e r s f o r l a g
Lars Swanstrøm
F re m s tillin g e n er fo rn e m m e lig b y g g e t p a a de i O v e rh o fre tte n fre m la g te A k te r, som findes i d e t n o rs k e R ig s a rk iv .
KRISTIANIA — CENTRALTRYKKERIET.
T i d e n m ellem S to rb ran d en e i 1681 og 1708 m aa have v æ ret g y ld n e D age for T h ro n d h je m s op- voxende U ngdom , d er d en g an g drev d et m eg e t v id t i alle R e tn in g er af R aahed, U terlig h ed og T oilesløshed.
Ser vi t. Ex. h en til L atin sk o len i den læ rde M ester Sim on Hoffs Tid, g iv e r den os et trø s te s lø s t Billede af fu ld stæ n d ig t A n ark i, som v a r sk a b t og frem m et a fB isp ern e s d esp o tisk e In d g rib en i S kolens G jerning, h v o rv ed R e k to rs og L æ rerp e rso n ale s In te r
esse sv æ kkedes og den sid ste R est af A u to rite t g ik fløiten.
H olberg fo rtæ ller en A n e k d o te om M ester Sim ons F o rto lk n in g af de g am le K lassik ere, og denne g iver et h e lt T idsbillede af F o rh o ld e n e her.
„ Je g h o ld er d e t s k r i v e r han , „for e n E x tre m ite t hos den læ rde R ecto r Scholæ M ester Sim on, der udi V irgilio m enede a t k u n n e læ se T in g , som udi h an s T id forefaldt udi T h ro n d h je m s Skole. B landt andre af h a n s U d to lk n in g er e rin d re r je g den, som han en g an g g jo rd e om d e tte V ers ho s V irg iliu m :
C elsa sedet Æ o lu s arce
Sceptra ten e n s m ollitqve anim os et tem p era t iras.*) Udi disse O id fandt han en S k o lep erso n s n em li°’
Ole P eersen s Opførsel, h v ilk en han o v erru m p led e udi et Ø llhuus m ed K o rtsp ill udi H aanden, saa at
) H eit Æ olus sid d er p a a K lippen,
lid n e r med S cep ter i H aan d deres H arm e o g sta n se r de V rede.
F o rk la rin g e n over V e rse t blev d en n e: Æ o lu s eller Olaus sid d er ved B o rd -E n d en udi B u tten (saaledes k ald es K roen) h av en d e K lø v er-K n eg t i H aanden og h o ld en d e S ty r paa de andre i S elskabet, naar de k lam red e s udi S p ille t.“
D et p asser r e t g o d t til d ette, at vi h ø re r om vilde, tild els blodige S lagsm aal, h v o rtil U ng d o m m en s gam le L eg e paa K a lv sk in d et nu v a r udartede, O ver
fald, som S k o le g u tte rn e b eg ik paa fredelige B ønder ved h ø ily s D ag iB y e n s um iddelbare N æ rhed, og d es
fo ru d en m a n g t og m e g e t andet, som ikke eg n er sig til n æ rm e re O m tale. S ik k e rt er det, a t da B y en i S lu tn in g en af d et 17de A arh u n d red e i k o it lid h a v d e eg en P o litim e ste r, v a r det ik k e m in d st S k o le
u n g d o m m en , som sø rg ed e for, a t h v e rk e n h a n s eller V æ g te rn es B e stillin g er blev S in ek u rep o ster.
&I de O ptøier, som U ng d o m m en b eg ik og af h v ilk e ik k e faa h jem fald t Ju s titse n , h a r je g aldrig fu n d et P e d e r W e sse ls N avn, til T ro d s for a t han jo ifølge T ra d itio n e n skulde h av e h ø rt til de v æ rste af Spilopm agerne. Men de S k ø ie rstreg e r, som i S ag n et tillæ g g es ham , er dog alle af saa u sk y ld ig A rt, at ad stad ig e T h rø n d ere, der er opvoxede u n d er en g an sk e anderledes s tre n g Sam tids D isciplin, i E rin d rin g e n om sine fagre U ng d o m sd ag e folder H æ n d e rn e og s i g e r : „M en, H erre G u d ! er da slig t ogsaa n o g e t at læ g g e paa M inde?“
Saa m eg e t sy n e s dog a t væ re b ra g t paa d et ren e fra P e d e r W e sse ls O pvæ kst, at h a n s R øm ning fra H je m m et ik k e — som m an h e lt fra hans L evetid h a r p aastaaet — sk y ld te s n o g e n U besindighed, han hav d e b eg aaet, m en sn a re s t den haarde T u g t, h v o ri F o ræ ld ren e, n av n lig da F ad eren , h o ld t den v iltre G ut for at fo reb y g g e, at han, før han selv vidste O rdet af, skulde k o m m e i en eller an d en U lykke.
R aad m an d Ja n W e ss e l var in g en T y ran , h v e rk e n i eller u d en fo r sit H u s . S om en h v er a n d e n T h rø n d er,
— 5 —
der eiede noget, førte han en H oben P ro c e sse r for at faa o p stak et Skj ellet m ellem m it og dit, og h an tab te nok de fleste. Men h a n var til T ro d s for d et lan g tfra n ogen strid b ar eller træ tte k jæ r M and. V ed et S a g s
an læ g b eder han form elig sin M odpart om F o rlad else for den U leilighed, h an ser sig n ø d t til at volde ham , og i et a n d et T ilfæ lde faar han en d o g h ø re, at den B illighed og A g te lse for N æ sten s R et, h a n altid bar tilsk u e, k u n m aatte væ re tilh y k le t, a t h an , for at b ru g e et U d try k fra B ratø ren , nok var „ v ia r’ in n an end u ta n .“
D et v ar denne A g te lse for N æ sten s R et, som g jo rd e den snille og stilfæ rdige R aadm and til en stre n g F ad er. Men at P e te r, der jo n o k var af den re tte A rten , i S æ rd elesh ed fik den faderlige M yndig
h ed i dens hele S tre n g h ed at føle og det ju s t i de A ar, da U ngdom m en er som m est o p lag t til at m u n tre sig paa an d res B ek o stn in g , havde sin G rund i en M indelse, som R aadm and en ju s t havde faaet om, a t O pdragelsen ik k e k unde væ re s tre n g nok, og at E rfa rin g en fra de æ ldre K uld burde kom m e de y n g re tilgode.
— P e te rs æ ld ste B roder K risto fer var i 1697 efter et to a a rig t Ophold ved K jø b en h av n s U n iv er
site t k o m m en h je m til T h ro n d h je m . D et v a r en sto r og ste rk K arl, som havde H o v ed et paa den re tte E nde. De Skudsm aal, h a n m ed b rag te fra U n iv ersi
te te t, var dog bare saa som saa for S tu d iern es V ed kom m ende. Men hav d e h a n v æ ret en sjeld en G jæ st paa A u d ito riern e, saa havde h an til G je n g jæ ld v æ ret h y p p ig ere at træ ffe paa S tu d e n te rn es K n e ip e r; a t h a n havde spillet en H eltero lle i de b e k je n d te blodige Sam m enstød, som i h an s T id fandt S ted m ellem R e
g en sian ern e og L ak eiern e, derom vidnede en svæ r Flæ nge, som h a n bar i A n sig te t. D er blev efter h ans H jem k o m st fo rtalt, at h a n s B ed rifter paa de k jø b en - hav n sk e Ø lstuer ogsaa skulde have skaffet h am en In d kaldelse for K o n sisto riet og T ru sel om B o rtv isn in g fra
— 6 —
U n iv e rsite te t; m en om d ette fo rh o ld er sig saa, faar sta a d erh en .
E fte r H je m k o m ste n til T h ro n d h je m delte K risto fer W e sse l, der en d n u paa en god S tu n d ikke k u n d e g jø re sig H aab om P re ste k a ld , sin T id m ellem P ræ d ik e sto le n e og T rak tø rste d e rn e , in d til F ad eren fik h am a n b rag t som H u slæ re r hos U n d erk o m m an d a n te n paa M unkholm en, A n d re as P ih l. D ennes B ørn sk a l efter en b e k je n d t T rad itio n i T h ro n d h je m have n v d t U n d e rv isn in g hos G rilfenfeld i de sidste A ar, h an sad paa H olm en. V ed at lade S ø n n en o v e rta g e d en n e v isse lig lid e t in d b rin g en d e P o s t h a r R aadm and W e ss e l n o k h av t for Øie at faa S ø n n en fje rn e t fra B y en s F riste ls e r og uheldige Be- k je n d tsk a b e rs P a a v irk n in g . Men d ette ly k k e d e s k u n delvis. H e n n in g stu e n paa B ratø ren , som eiedes af R aadm and W e sse l, v ar allered e v ed denne T id L ogi for M u n k h o lm en s F o lk paa deres B y reiser, og det v a r saaled es den le tte s te S ag af V erd en for K risto fer W e s s e l at ko m m e u n d er V eir m ed, n aar F a d e re n var paa L an d e t eller paa R eiser. H an b e n y tte d e da g je rn e L e d ig h e d e n til a t ta g e ind til B y en for at slaa en k o rte re eller læ n g ere R an g el af.
E n A ften sid st i Ju li M aaned 1700 træ ffer vi saaled es S tu d io su s K risto fer W e sse l i B yen, h vor h a n v ar k o m m en i L ag m ed et P a r K jendinger, S o re n sk riv e r M attis S k aan lu n d fra O rkedalen og G en eralfisk alen s F u ld m æ g tig K ristian S om m erfeldt, en P re s te s ø n fra V ardal, som e t P a r A ar efter blev S o re n sk riv e r paa T h o te n . De havde om E fte r
m id d ag en ru sle t indom paa fo rsk jellig e S ted er og h a v d e sa t a d sk illig t af ste rk e S a g e r tilliv s. S en t p aa K veld hav d e de tø rn e t ind h o s K riste n P e d e rssø n A n d , der paa B ra tø re n h o ld t et af B yens bedre T ra k tø rste d e r. S k a a n lu n d m aa h a v e fje rn e t sig n o g e n le d es s n a rt; ialfald op træ d er han ik k e u n d er A f te n e n s se n ere B egivenheder. Men M 'essol og
Som m erfeldt blev siddende efter. De v a r beg g e n o g e t anløbne, — netop i passe H um ør til at slaa sig en Sm ule løs, a llerh elst da p a aT red iem a n d s B ek o stn in g .
Inde i S k jæ n k e stu en fan d tes der ik k e an d re end disse to m u n tre F æ ttere , og d et v ar vel neppe uden i en vis H ensigt, at S o m m erfeld t fra V in d u e t af h o ld t U dkik op efter G aden, som den laa der i den th ro n d h je m sk e S o m m ern ats dæ m pede L ys. Med et faar h a n Øie paa en K jen d in g fra Ø lstu ern e, en S kipper H erm an H ogtop, som var paa V eien h jem til sit Logi. H an v in k er ham h en til V in d u et og beder h a m kom m e ind og tag e e t Glas m ed. „Nei, in te iaften ,“ sv a rer den udenforstaaende. W essel, der ikke k je n d te H ogtop p erso n lig , g je n ta g e r da paa S o m m erfeld ts O pfordring In d b y d elsen m ed det fyndige T illæ g : „E n H u n d sv o t den, som ikke k o m m er ind !“ H ogtop, der havde ta g e t et P a r Slag b o rtefter G aden, snuede og kom ind.
D en in d træ d en d e, en høi og før P e rso n , var en H am b u rg ersk ip p er, d er h av d e ta g e t B o rg ersk ab i T h ro n d h je m . H an h av d e h e r slaaet sig op til en h o ld en M and, der eiede e g et Skib og drev b e ty d elig e F o rre tn in g e r. Men a g te t og a n seet v ar h a n dog neppe ; han var en træ tte s y g og k ran g le - v o rren P e rso n , re t en T ype paa D atid en s u denlandske S k ip p erb o rg ere, der i de n o rsk e S m aab y er og K y s t
eg n e drev F o rre tn in g e r af tem m elig tv iv lso m A rt, der m in d er ikke lid et om det O ptræ kkeri, som de rø ld alsk e F æ k a re r en d n u i M ands M inde øvede overfor T h elem a rk in g e r og an d re F jeld b ø n d er. D et var dog ikke m ange, som k je n d te „H o g to p p en - fra den k je ltrin g a g tig e Side. D erim od g ik han i B yen for at væ re en O riginal af fø rste Skutfe, der m ed sin Selvfølelse, sine b esy n d erlig e A n sk u elser, sit g ebrokne Sprog og sin Ilte rh e d v ar lig eso m selvskreven til a t væ re B ajads for B yens U ngdom ,
— 8 —
W essel og S o m m erfeld t lovede sig saa m eg et stø rre M oro af ham , so m de tid lig e re paa K velden havde seet, a t h a n m a a tte v æ re paa en K ant.
D a nu H og to p v a r k o m m en ind i S k jæ n k e - stu en , sagde AAessel til h a m : „ Je g skal da ik k e tro , I er vred, fo rd i je g k a ld te paa E d e r? 44 „N ei, je g er in te v re d ,“ sv ared e H o g to p . S tu d e n te n fo r
lan g te da et G las B ræ ndevin og d rak Skipperen til.
Men den n e ry ste d e p aa H ovedet og bad O p v artn in g s
p ig en b rin g e h am et Glas for h a m selv. E t saadant A fslag v ar efter g æ n g s S k ik og B ru g der paa S tedet en F o rn æ rm else. AAresse l opfattede d et da ogsaa saa og sp u rg te : „H v o rfo r vil I ik k e d rik k e med m ig ? Ser I m ig an fo r en H u n d s v o t? 44 „N ei, in te ,44 svarede H o g to p , „m en je g d rik k e r for m ig e n e .44 H an løste m ed det sam m e sin H alsklud, so m h a n p u tted e i L om m en, og knappede sin K jole op. AAressel blev n u h id sig : „I h v a d H e n sig t ta g e r I E d e rs H als
k lu d af? E r I v re d ? V il I slaas m ed m ig ? 44 H an to g saa sin P a ry k af og lag d e den paa B ordet.
S o m m erfeld t, der v ar den m e s t æ d ru eller ialfald den m in d st d ru k n e i L ag e t, lag d e sig nu im ellem og fik dem til at h o ld e F re d . D et varede dog ik k e læ n g e , før h an sk jø n te, d et b ry g g ed e op til n y K o m m ers, og da to g h a n d et k lo g e P arti a t for
træ k k e . S tra k s e fte r sagde ogsaa H ogtop F arv el og gik. AVessel vilde følge h a m ; m en Madame A n n e A nd, der v ar en V en in d e af h an s Moder, to g h a m i A rm en for at h o ld e h a m tilbage. H un k jen d te haade W e ss e l og H ogtop saapas, at hun k u n d e vide, at d et vilde løbe g a lt af, om de 'v ai m ere sam m en , og n av n lig fry g te d e h u n for, at W essel, der paa v an lig S tu d e n te rm a n e r g ik m ed K aarde, le tte lig k u n d e k o m m e til at forløbe sig i sin h a lv t u tilre g n e lig e T ilstan d , om den k ra k ilsk e H o g to p ig jen b e g y n d te at egle. W essel lod
■■■■■
sig im id lertid ik k e h olde tilbage, m en sk y n d te sig afsted efter H ogtop.
H vad der p assered e m ellem de to paa V eien m ellem K risten A nds T ra k tø rste d og E rn s t P e te rs e n s H us, h vor H ogtop lo g ered e, k a n ikke m ed S ik k e r
hed oplyses. K un saa m eg e t sy n e s at frem g aa, at W essél, der i G runden var en g o d m o d ig F y r og vel h e lle r ik k e denne G ang e g en tlig h a r h a v t n o g e t ondt i Sinde, m a a h a v e faaet en O v erh alin g afH ogtop, der endog m aa have slaaet h a n s H at af ham . Da de ko m til H o g to p s L ogi, var de b eg g e ophidsede og h ø im æ lte.
V ed M idnatstid v aag n er n em lig H ogtops V æ rt og h a n s H ustru, der beg g e laa i sin faste Søvn, ved den L arm , d e r h o ld te s udenfor. De vilde da have h ø rt H ogtop sige til en, som h an havde i F ø lg e m ed s ig : „Gaa n u h je m ! Im o rg e n sk a l vi tales n æ rm ere v e d !“ H ans L ed sag er ag ted e ikke paa denne O pfordring, m en fu lg te efter h a m ind i H uset. N eppe v a r de k o m n e in d i Stuen, før det b ar i hop m ed dem , og b e d st d et var, dum pede de b eg g e i G ulvet. V æ rtsfo lk e t for da op af S engen og ind p aa H ogtops V æ relse, og ved forenede B e
stræ b e lse r ly k k ed e s d et at faa S laask jæ m p ern e adskilte. De blev ik k e lid e t forundrede, da de saa, at det var en S tu d io su s og d e t o v en ik jø b et R aad- m an d AVessels Søn, der saaledes ved N attetid brød ind i G odtfolks H us. Men h ero v er an stilled es dog neppe m ange B e tra g tn in g e r. U den C erem onier blev W essol sa t udenfor D øren, som lu k k ed es fo rsv arlig ig jen indenfra.
Ude paa Gaden h o ld t S tu d e n te n n u et sv are Spektakel. H an vilde ind ig je n for at faa fat paa H ogtop, og da d ette ik k e ly k k ed e s ham , raab te han , at H ogtop skulde kom m e ud, saa skulde de slaaes paa K aarder. M aria H olst, E rn s t P etersen s Kone, talte ham da tilre tte fra V in d u et af og fore-
— 9 —
— 10 —
h o ld t h am , h v o r ilde det v ar, at en saa b rav Mands Søn skulde bæ re sig saa u v ittig t ad. D et lod en S tu n d til, at W e ss e l ved at h ø re sin F ad ers N avn in d b la n d et lag d e sig F o rm a n in g e n paa H jerte.
H an g jo rd e e t P a r S lag b o rte fte r G ad en ; m en i det n æ ste Ø ieblik var han ig jen den m an d h aftig e n o rsk e S tu d e n t, d e r ik k e a n erk jen d te n o g en M yn
d ig h ed o v er sig. H an h a m red e paa D øre og V in
d u er baade h o s E rn s t P e te rs e n og h o s N aboerne og h u g m ed K aarden i H u sv æ g g en e og S ta k it
te rn e , saa F lise rn e fløi, id et h an m ed sin b rølende B as i alle T h rø n d e rm a a le ts S c h a tte rin g e r san g ud om, h v ilk e n in d erlig L y s t h a n havde til a t faa H o g to p p en fat.
Men H ogtop v a r en fo rsig tig M and. A f ren H u m a n itet m od den u n g e S tu d en t, sagde h an sen ere
— h a n havde n e m lig set, at F o lk i N abogaardene b e g y n d te a t rø re paa sig og sk o tte ud g jen n e in V in d u e rn e — g jo rd e h a n A n s k rig til B ratø rv ag ten . E n L ø itn a n t m ed en P a tru lje in d fan d t sig og to g den b a lsty rig e S tu d e n t i F o rv a rin g til M orgenen.
U nder S la g sm aa le t inde h o s E rn s t P e te rs e n havde H og to p faaet et b lo d ig t Øie, en F læ n g e i P a n d e n og en fo rslaa et eller fo rstu et H aand. Til G jen g jæ ld hav d e W e ss e l faaet sin v e n stre T o m m el
fin g er sk am b id t. D et fø rste, de m aa tte g jø re, saa- sn a rt de k o m ud om M orgenen, var at søge en B a d sk e r for at faa R aad og H jæ lp.
De S aar og Men, de to K am phaner havde faaet, afgav tils træ k k e lig V id n e sb y rd om, fra h v il
k e n Side K am pen sid st v a r bleven aabnet. Men den S k aan so m h ed , H ogtop k y te d e af at have ud v ist, v ar d et k u n sm a a t b ev en d t m ed.
L æ n g ere op paa D agen m ø d tes W essel og S o m m erfeld t inde h o s K risten A nd. D a Som m er- feldt fik h ø re om N a tte n s B eg iv en h ed er, sø g te h an som Ven og B e k je n d t af beg g e P a rte r at faa m æ g let
— l i —
F o rlig ; m en ih v o rv el ogsaa an d re forenede sine F o restillin g er m ed S o m m erfeld ts, v a r og blev H ogtop døv p aa det Øre. H an hav d e n em lig , da h a n forlod B adskeren, la g t V eien indom P ro k u ra to r M orten Ja k o b ssø n F oged, en L o v træ k k e r, der sad i god, m en ikke sy n d e rlig fin P raxis. D enne lu g ted e strax, at h e r var P e n g e at tje n e , og v ar ik k e sen m ed at u d tag e S te v n in g til P r o v s te re tte n baade m od W e sse l og h a n s F a d e r R aad m an d en , sk jø n t det ik k e er g o d t at vide, h v ad B efatning h a n havde m ed sin fo rlæ n g st m y n d ig e Søns Sag. Men den gode M orten h av d e n o k sine G runde for d e t; han vilde vel sø rg e for at faa sit paa det tø rre i alle Fald.
V ed P ro v s te re tte n vidste m an ikke, h v o rled es m an eg en tlig sk u ld e tag e S agen. De V id n er, som P ro k u ra to re n skaffede, v a r n em lig for den stø rste Del U dlæ ndinger, og den F o rk la rin g , de k u n d e af
give, var sa ag o d tso m in g en . S om F ø lg e h e ra f teg n e d e a lt til at ville g aa i L an g d rag , og H ogtop, som strax efter S lag sm aalet h av d e fo rlad t B yen, fandt S agen staaende u a fg jo rt, da han efter M aaneders F o rlø b k o m tilbage. D erfor var h a n da ogsaa fast b e ste m t paa at give sin M odpart en v e l
m en t T ak for sid st, n a a r h an n æ ste G ang m ødte ham .
— T irsd ag den 1ste M arts 1701 v a r K risto fer W e sse l a tte r i B yen. Om A ften en ved 7-T iden kom h an i F ø lg e m ed to V e n n er indom h o s K ristian G artn er. I h an s V e rtsh u s, det fineste i B yen, h o ld tes et Slags Klub for S ted ets E m b ed sm æ n d , O fficerer og stø rre K jøbm æ nd. W e sse l og h an s V en n er var ved denne L ed ig h ed ald eles ædru. I F o rstu e n to g V e rte n W essel tilsid e og h v isk ed e til ham , at H ogtop v ar inde i D ag lig stu en . „ Je g h ar da vel ik k e n o g e t m ed h am at b e stille !" sagde W essel og gik ind.
1 S tuen havde n ogle af B yens fo rn em ste F o r- retn in g sm æ n d og el P ar Officerer ta g e t P lad s ved
\
— 12 —
det ene B ord og spillede K ort. V ed d et a n d et B ord sad H erm an H ogtop iK a rn a p e t m ed sitG las foran sig i v æ rd ig E n so m h ed , v istn o k optagen af den M ønstring, h a n i sit stille Sind h o ld t over sine K under der i B yen, og m ed sine B e reg n in g er over, h v o rled es han paa b e d st M aade skulde afh æ n d e de V arer, som ju s t blev u d lo ssed e af h an s for n o g le D age siden h jem førte Skib. I disse sine B e tra g tn in g e r blev han af
b ru d t, da AVessel og h a n s K a m m e rater kom ind og efter at have h ils t paa de tilste d ev æ re n d e uden videre slo g sig n ed ved d et Bord, h v o r H ogtop sad. Men om de u n g e H ersk ab er ik k e følte sig g en ered e af H o g to p s N æ rv æ re lse, saa b efan d t dog den n e sig o ie n sy n lig uvel ved deres. H an re iste sig, to g sit Glas og satte det paa K akelovnen. h v o rp aa han gav sig til a t drive op og n e d paa G ulvet. Men han sagde ik k e et Ord, og om en liden S tu n d fo r
sv a n d t han. Da h a n vel var ud en fo r D øren, reiste AVessel sig fra den P lad s, h a n havde in d ta g e t i K arnapet, s a a s n a rt H ogtop havde fo rlad t den, og sagde til de tilste d ev æ re n d e: „M essieurs! I skal v æ re m in e V id n er, at je g er k o m m en h e rin d som en æ d ru elig og fredelig P e rso n , som ik k e vil have n o g e t u d e staa en d e m ed n o g e t M enneske. Men saasom je g fo rn em m er, h e r er en P e rso n , som vil søge K lam m eri m ed m ig, m aa je g bede M essieurs staa m ig bi, om saa m a a tte s k e .u „ Ja, M onsieur AVessel,“ m en te O v erk o n d u k tø r (Ingeniørkaptein) Stockhoff, der h ø rte til K o rtlag e t ved det andet B ord, „efterso m I fo rn em m er saadant, sy n e s m ig d e t sk u ld e væ re det b ed ste, m an a b sen tered e sig for at fo rek o m m e v id e re .“ Selv om AVessel vilde have la g t sig K rig sm an d en s vise Raad paa H jerte, saa sk u ld e h a n blive fo rh in d re t fra at følge det, id et H o g to p strax efter tra a d te ind.
V e rte n , der havde h ø rt AVessels A n m o d n in g og vel o g saa selv fry g ted e for n o g et al h v ert,
— 13
havde havt fat paa H ogtop ude i F o rstu en og sag t ham , at h v is h a n havde n o g e t m ed W essel at af~
g jø re, saa m aa tte h an v æ re saa god a t o p sæ tte d ette til en anden G ang og i e th v e rt F a ld forskaane han s Hus. H ogtop v ild e da ik k e y p p e Kiv, — v ar det lig t s i g ! „Bei m ein er Seele nicht! Ich will n u r m ein B ier a u strin k e n ,“ sagde han.
Da H ogtop v ar k o m m en in d i Stuen, vedblev han at drive op og n ed paa G ulvet, som h an før h av d e g jo rt. Men nu k lask ed e h an H æ nderne ihop, og m an k u n d e m erk e, at S in n et to g h am ste rk e re og ste rk e re , for h v e r G ang, h an skulede b o rt til sin tid lig ere P lad s i K arnapet.
Om en liden S tu n d titte d e H ogtops B roder, Skipper Jak o b H ogtop, ind. E fter at h a n havde h ilst, som S k ik og B rug var, sp u rg te han sin B roder :
„ W a t is h ier to b e s te lle n ? “ H an var altsaa b u d sendt. „Ich håbe m it den K arl to d o h n ,“ sagde H erm an og for op i K arnapet, h v o r W e ss e l sad.
D enne g reb til K aarden; m en før han havde faaet den u d tru k k e t, h av d e Jak o b H ogtop b ru d t den itu.
og i det sam m e tild e lte B ro d eren m ed et sk a rp t In stru m e n t W e sse l n o g le H ug i A n sig te t, saa Blodet sp rø ited e. P a a W essels R a a b : „H an m y rd er m ig !“ ilede G a rtn e r og K o rtsp illerlag et til, og det ly k k ed es dem da ogsaa a t fri h am for y d e rlig ere O verlast. H o g to p p ern e lik te sig efter d ette ikke læ n g ere i Selskabet, hvis H oldning h e ller ikke var den v e n sk ab e lig ste , og fo rsv an d t i stø rste S k y n d so m h ed . D er g ik B ud efter S tad sk iru rg u s D aniel R ode, der indfandt sig og fo rb an d t W essel.
D enne havde dog lid t et saa b e ty d e lig t B lodtab, a t Rode fandt det raad elig st, at h an for T ilsy n s og P leies S k y ld in d til videre tq g B olig hos ham . W essel slog ham da F ø lg e, og for at have n o g e t at stø tte sig paa det g a n sk e k o rte V e isty k k e til R odes Hus to g han en sø lv b eslag en S to k , som
— 14 —
V e rte n s lille Son gik og leg te m ed ; der v a r in g en af de tilste d ev æ re n d e, som k je n d te s ved den.
E n S tu n d efter at W e ss e l og R ode var gaaet, k o m Idogtop, led sag e t af et P a r S kippere, tilbage til V e rts h u se t for at h e n te sin efterlad te Stok.
Da m an k o m u n d e r V eir m ed, h v o r den var, og sen d te Bud til W e sse l efter den, svarede han, at S to k k e n skulde h an udlevere, sa a sn a rt han havde faaet E rs ta tn in g for sin sø n d e rb ru d te Kaarde.
I 16 D age o p h o ld t W essel sig i D aniel Rodes Hus. F o rs t da v a r h a n s S aar læ g te saapas, at han k u n d e H ytte h jem til F o ræ ld ren e. Hvad disse tæ n k te , d a S ø n n en frem stilled e sig for dem m ed de n y e F læ n g e r i sit før saa v an sired e A n sig t, k a n sa g ten s n o g en h v e r fo restille sig ; m en sm e rte lig ere for dem m aa n o k den F o rn em m else have v æ ret, som de havde af, a t d et hos S ø n n en ik k e v ar A n sig te t alene, som v ar u d sk jæ m t for b estan d ig . D et M ellem væ rende, som K risto fer W e sse l h id til havde h a v t m ed Idogtop, havde R aadm and W essel b e tra g te t for at væ re sig uvedkom m ende, og d e t er lige til rø ren d e at se, h v o rled es h an s forvildede Søn b e stræ b er sig for at forskaane den gam le F a d e r for U b eh ag elig h ed er af de gale S tre g er, som af ham var begaaede. M en fra nu af v a r og vilde R aad m an d W e s
sel ik k e læ n g ere væ re den fredsom m elige, godm odige M and, som var tilsin d s at taale og fordrage alt, hvad en H am b u rg ersk ip p er tu rd e b y d e h am og h ans H us.
F ø rs t g jo rd e h a n vel e t F o rsø g paa at faa ista n d e t F o rlig , saaledes, at den S elvtæ gt, H ogtop n u havde øvet, k u n d e g aa op i op m od den O ver
last, som h a n før havde lidt. Men da den n e ik k e vilde g a a in d paa det, fik h an føle R æ k k ev id d en af den M agt, som en M a g istratsp e rso n i de gode gam le D age k u n d e udfolde.
S a a sn a rt H og to p p ern e m erkede, at der vilde blive reisfc S ag m od dem , g jo rd e de sig strak s
fæ rdige til at forlade L andet. Men h e rfo r b le v d er sat ^ en b to p p er, idet R aadm and W essel paa en o p sig tv æ k k en d e Maade lod dem a rre ste re ved B y en s V æ gtere. De slap vel e fter n o g e n T ids F orløb attei ud, m en m aatte stille en ovørm aade høi K aution, og d et v a r vel som F ø lg e af de F o r p lig telser, denne paalagde, at H erm an H ogtop m aatte blive i B yen og faa en anden til at føre sit Skib, der im id lertid havde in d ta g e t L ad n in g for Irland. Til G jen g jæ ld ch ik an ered e h a n R aad- m an d en p aa alle m ulige V is, og det var sa g ten s det m in d ste, a t han lod S agen gaa g je n n e m alle In stan ser h e rtilla n d s, fø r h an k unde slaa sig til Ro F t u h y g g e lig ere In d try k g jø r i e th v e rt F ald den H en sy n slø sh ed og U b arm h jertig h ed , h v o rm ed hans Sagfører ta g e r fat paa den u n g e u b esin d ig e S tu dent, hvis F rem tid han g jø r alt m u lig t for at ødelæ gge. A t der i den n e han s P ro c ed u re lig g e r p e rso n lig t Had paa B unden, k a n m an ik k e kom m e b o rt fra, n a a r m an ser, h vorledes han G ang paa G ang sø g er a t ram m e h ans F ad er R aadm anden m ed S n e rt og S igtelser, der v istn o k k u n d e saare denne, m en d erh o s i alle rettæ n k e n d e s Øine m aatte vise Sam tiden, h v ilk en u tro lig raa P e rso n H o g to p s
Sagfører i G runden var. &
— De to P ro c esse r g ik nu Side om Side fra D om stol til D om stol, in d til de blev a fslu tted e ved O verhofretten. V ed dennes Dom af 7de M arts 1703 blev K risto fer W essel id ø m t B øder af 138 L od Sølv og en E rsta tn in g paa 50 R dlr. til H ogtop, m edens
enne den 12te M arts s. A. blev tilfu n d en at ud rede en Bøde paa 27 Lod Sølv og en E rsta tn in g til M odparten af 60 R dlr. Jak o b H ogtop skulde er
sta tte W essel den itu b ru k n e Kaarde,. og denne skulde give H erm an H ogtop h an s S to k tilbage.
— Saa læ n g e P ro c esse n stod paa, m aa R aad
m and W essel have b efu n d et sig i en stad ig V aande.
— 15 —
16 —
lia n s fine Æ re sfø lelse var n em lig i disse A ar bleven.
y d erlig ere sk jæ rp e t d erig jen n em , a t P o litim este r- em b ed ets P lig te r for en stø rre Del blev o v e rd ra g et ham , da d e tte E m bede blev n e d la g t. F o r alt i V e rd en m aatte h an derfor se til at fo reb y g g e, at F o ra rg e lse n tie re skulde udgaa fra h ans Hus.
B ro d eren s F o rg a ae lse r k o m da ogsaa som en A rv e sy n d til a t følge P e te r W essel i al den lid , h a n o p h o ld t sig i H jem m et.
R aadm and W e sse ls sociale S tillin g og fine F a m iliefo rb in d elser tillad e r ik k e uden videre at tag e d e t S ag n for godt, at den sto re S ø h elt i sine unge A ar sk a l have g aaet i S k ræ d d e r- og B arberlæ re.
D er k ræ v es i e th v e rt F ald en g an sk e anden H jem m el derfor end R o th es paa m ange H old k u n altfor upaalidelige B e retn in g . D esuden lader d ette
„ S a g n “ sig ik k e g o d t forene m ed d e n K je n d sg je rn in g , a t P e te r W e sse l u n d e r sine sid ste A ar i H jem m et o ftere fu lg te F a d e re n s Skibe paa d eres R eiser n e d over K y ste n , som h a n allered e før In d træ d else n i den d a n sk -n o rsk e M arine havde et tem m elig nøie K jen d sk ab til, og d e tte sk u ld e h a n paa sine K ry d s
to g te r i 1713 og 1714 drage sig til N y tte .
N a a r d et k o m m er, til S ty k k e t, h a r vel h an s h ele B efatn in g m ed B arb erh aan d v æ rk et ene og alene b e sta a e t deri, at h an paa sin F lu g t fra H jem m et frem v iste e t P a s for en B arb erlæ rlin g . D ette var im id lertid ik k e u d fæ rd ig et for In d eh a v ere n m en n o k for en je v n a ld re n d e K am erat, som g o d h e d slu ld t hav d e o v e rla d t h am sit P a s og sin fo ru d b etalte P la d s i K ongefæ rden, da h a n selv paa Grrund at en n o g e t k ild en Affære blev n ø d t til at in d stille sin R eise in d til videre.
STORE HÅNS HÆRINGSTÅD
T R Æ K Å F L I V E T PAA H Ø I F J E L D E T I FORRIGE ÅARHUNDREDE
FORTALTE AF
O. A. Ø V E R L A N D
KRISTIANIA OG KJØBENHAVN
A L B , C A M M E R M E Y E R S F O R L A G LARS SWANSTRØM
CENTRALTRYKKERIET — KRISTIANIA 1895
JL /er lev er i Y alders den D ag id ag m an g e F ra sa g n om en K jæ m pe, som k ald es „H an H al
v ard ved L y k k ja “ , der er b e k je n d t for sin o v er
o rd en tlig e S ty rk e , sin k raftig e V æ k st og sin Spæ ndstighed. H an var en af A n fø rern e i de sty g g e S lagsm aal, som lev ered es p aa V in g ste r- lly ern e og andre S ted er i Jo tu n h e im e n m ellem V ald ersern e og D ølerne. Selv om k u n en Del m aatte væ re sa n d t af det, som er b e k je n d t om ham fra disse D ragsm aal, saa k a n m an ik k e u n d res paa, at han fik og beh o ld t N avn af „ V ald ers- k jæ m p e n “ .
F o r lang, la n g T id siden sad to V ald erser, som beg g e k je n d te H alvard, og ta lte s ved om, hv o r ste rk h a n var. D en ene af dem m en te da, at der ikke k u nde findes M age til et slig t „ S ty g g e- b e ist“ . D en anden, h v is K jen d sk ab stra k te sig n o g et videre, var dog ik k e af den M ening. „H avde je g ,“ sagde han, „v æ ret saa ste rk som „S to r-H an s i H æ rin g sta“ , j e g , saa sk u ld e je g have d æ ngt H alvard ved L y k k ja og k a ste t h am ud i V in g stre n , tag e t ham ig jen og d æ ngt h am tø r o g sa a .“
D enne „ S to r-H an s i H æ rin g sta ‘£, som en n a tu rlig M o d stan d er yd ed e denne varm e A n er- le j en d else, v ar en R e n sk y tte r fra H edalen, A n n e k s til V aag e, som er viden om b e k je n d t for sin k jæ m p e m æ ssig e V æ k st og sin S ty rk e , som sto d i F o rb o ld d ertil. I G u d b ran d sd alen m indes h a n sæ d v a n lig alene u n d e r N av n et „ S to re-H an s ; m en i B y g d ern e n o rd en fo r og sø n d en fo r er det nok u n d er N a v n e t „ H æ rin g sta d e n “ , b a n er som m est k jen d t.
N aar nu h an s S am b y g d in g er, V aag ev æ rin g ern e, d e r n eto p er b e k je n d te for sin k raftig e V æ k st, har g iv et h am N av n et „ S to re -H a n s“ , saa k a n m an allered e d eraf slu tte , at h a n ik k e v ar n o g e n Sm aa- g u t; m en h v o r sto r h an i V irk elig h ed e n v ar, k an m a n k u n slu tte sig til ved at sam m en lig n e ham m ed en af de sv æ re ste K arer, som fandtes i Dalen i h an s Sam tid.
P a a l N e d re-B jø rn stad , der selv var g o d t og vel tre A len lan g , sy v Ar aager (126 K ilogram ) tu n g og overm aade ty k fa ld e n og v e lv o k se n , talte tit og ofte om , h v ilk e n o v e ro rd e n tlig sv æ r Kar S tore-H ans hav d e v æ re t i S am m en lig n in g m ed ham , og de h av d e h a v t A n le d n in g til at m aale sig, da de laa sam m en oppe ved S.jo-Elven en A aar, da T iu rle g e n g ik for sig. „A a, det var g ro v t til K a r,“ sag d e P a a l; „jeg blev b are som en V etle- g u t, n a a r je g k o m in d til H ans, ja, Guds D od.
var h a n m est lig e saa d ry g o m k rin g L aaret, han, so m je g var o m k rin g S m a lliv e t.“
V ed det fø rste Ø iekast skulde F o lk ik k e tro , at H ans v a r saa sto r, som h an i V irk e lig h e d e n v a r;- m en det k o m sig af, at alle h an s L e m m e r
v ar saa ru n d v o k sn e og vel p ro p o rtio n ered e. H ans Laar, L æ gge og A rm e v a r som S to k k e og h aard e som Je rn at tag e i, n aar h a n sp æ n d te S en ern e.
H ans S ty rk e sto d da o g saa i F o rh o ld til d en n e L eg em sb y g n in g . Men H ans v ar ogsaa, so m T il
fæ ldet g je rn e er m ed o v sterk e F o lk , g o d ly n t og spag fæ rd ig , og i den k jæ m p em æ ssig e S k ik k else boede der et b a rn lig t, øm t G em yt. A ld rig h ø rte m an, at b a n y p p ed e T ræ tte , eller at h an m ed O verlæ g g jo rd e n o g e n M oders Sjæ l F o rtræ d . Men H ans k u n d e ik k e g o d t b ereg n e sin S ty rk e , og det h æ n d te derfor, at han k lem te n o g e t for *haardt til, n aar han n ø d tes til a t ta g e i.
D et er de F rasag n , som lev er efter d en n e Mand, som je g h e r h a r sam m en stillet. De er for en sto r Del allered e tr y k te før. S aaled es h ar L æ re r Olav A a sm u n d sta d i „Svein U ræ d d “ for 1869 tr y k t en Del, som sen ere er g a a e t o v er i P rof.
Dr. L. D aaes „N o rsk e B y g d e sa g n “ , I. Sam l. F le re an d re er m eddelte af Iv a r K leiven i han s y p p e r
lige S am lin g „ S e g n e r fraa V aag aa“ E n D el h ar o gsaa B rødrene F re d rik og E m b re t Idougen lad et try k k e i „ T u n s b e rg é re n “ for 1868.
