Kandidatafhandling – Cand.merc.jur. – 14. Maj 2020 Copenhagen Business School
SKUD FRA HOFTEN
Shoot out-klausuler i joint venture-kontrakter
Udarbejdet af: Jakob Find (101211) & Frederik Nicolas Møllgaard (102547) Vejledere: Kim Østergaard & Bent Petersen (kontraktnr.: 16326)
Antal anslag: 272.078 (119,6 normalsider) Antal sider: 120
1
Abstract
This master thesis examines how companies involved in a research & development joint venture can use shoot-out clauses to resolve deadlocks and create a fair valuation and distribution of unmarketable assets in the case of partnership dissolution.
When companies in the biotechnical and pharmaceutical industries wants to develop new knowledge and technology, they form partnerships with other companies, as the hub of innovation is in interorganizational collaboration. As companies still wants to reduce risk and protect itself against opportunism, this paper shows how the creation of an equity joint venture is a preferable choice when creating a R&D partnership with intangible and unmarketable assets where know-how is the primary initial contribution to the cooperation.
Albeit the joint venture structure can benefit the partners and help create and maintain relational rent, all good things must come to an end and that is also the case in most joint ventures. In these partnerships the call for an end can be due to relational inertia or consumption of the partner’s know- how. When termination is imminent, the partners risk a prolonged divorce as the nature of the assets can make it difficult to dissolve in a way, where both parties feel that the settlement was fairly distributed. When a partnership is terminated, it is usually straightforward for partners to allocate the assets as the assets also have a value on the market. In R&D joint ventures, the primary assets are characterized by high idiosyncrasy which leads to problems with valuation when the dissolution commences before a marketable product is created.
With the application of strategic contracting, the purpose of this paper is to analyse how shoot out clauses can help strengthening the generation of relation rent between the partner companies while at the same time benefit the valuation of unmarketable assets as know-how ex ante.
The master thesis’ problem statement is answered with the use of the business law method which is a bilateral discipline between legal dogmatics and economical science. As the paper wants to qualify the legal contracting tools with regards to economic theory regarding the behaviour of economical agents and the generation of relational rent in partnerships, this approach is found viable.
The master thesis concludes that the use of shoot-out clauses can positively affect the dissolution process and remedy the deadlock, although the specifications of a given partnership will affect which type of shoot-out clause is most beneficial.
2
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Problemstillinger, afgrænsning og metode ... 6
1.1 Indledning ... 6
1.2 Problemstillinger ... 7
1.2.1 Afhandlingens fokus ... 7
1.2.2 Case... 8
1.2.3 Synsvinkel... 10
1.3 Problemformulering ... 11
1.4 Afgrænsning ... 11
1.4.1 Immaterialretten ... 11
1.4.2 Skatteretten ... 11
1.4.3 Kapitalmarkedsretten ... 11
1.4.5 Arbejdsretten... 12
1.4.6 International handel og -ret ... 12
1.4.7 Forholdet til tredjemand ... 12
1.4.8 Empiri ... 13
1.5 Metode ... 13
1.5.1 Erhvervsjuridisk metode ... 13
1.5.2 Juridisk metode ... 14
1.5.3 Økonomisk metode ... 16
1.6 Struktur ... 19
Kapitel 2: Strategisk kontrahering ... 20
2.1 Valg af kontraheringsform ... 20
2.1.1 Konventionel kontrahering ... 20
2.1.2 Strategisk kontrahering ... 20
2.2 Grundlaget for merværdi i strategisk kontrahering ... 22
2.2.1 Relationsrente ... 22
Kapitel 3: Hvorfor indgå i et joint venture? ... 26
3.1 Samarbejde ... 26
3.2 Know-how og viden i et handelsperspektiv ... 26
3.2.1 Viden som ressource ... 27
3.3 Valg af samarbejdsform ... 29
3
3.3.1 Økonomisk rationale for valg af samarbejdsform ... 29
3.3.2 Risiko for opportunistisk adfærd ... 30
3.3.3 Integrering eller selskabsbaseret joint venture ... 31
3.4 Valg af selskabsform ... 31
Kapitel 4: Juridisk ramme ... 34
4.1 Definition... 34
4.2 Form og funktion ... 35
4.3 Lovvalg ... 36
4.4 Obligationsrettens almindelige- og specielle del ... 38
4.5 Hvordan etableres fælles kontrol? ... 39
4.6 Problematikken forbundet med fælles kontrol ... 41
Kapitel 5: Grundlaget for relationens ophør ... 43
5.1 Ændringer i relationen over tid ... 43
5.1.1 Divergent udvikling ... 43
5.1.2 Konvergent udvikling ... 43
5.2 Dynamikker i relationsrenten ... 44
5.2.1 Formindsket ressourcekomplementaritet ... 45
5.2.2 Relationsinerti ... 46
5.2.3 Eksterne faktorer ... 47
5.3 Virksomhedernes opfattelse af joint venturets værdi ... 47
5.3.1 Er opbrud et problem? ... 47
5.3.2 Behovet for et nyt succeskriterie ... 49
5.3.3 Behovet for retfærdighed i relation til know-how ... 50
Kapitel 6: Shoot out-klausuler ... 51
6.1 Introduktion til exitklausuler ... 51
6.1.1 Generelt om konfliktløsningsklausuler ... 51
6.1.2 Opsigelse og ophævelse ... 52
6.1.3 Behovet for en exitklausul ... 53
6.2 Introduktion til shoot out-klausuler ... 54
6.2.1 De forskellige shoot out-klausuler ... 55
6.3 Tilsidesættelse af shoot out-klausuler ... 60
6.3.1 Vedtagelse... 60
4
6.3.2 Fortolkning ... 61
6.3.3 Ugyldighed ... 62
6.3.4 Loyalitetsgrundsætningen ... 65
6.3.5 Retspraksis på shoot out-klausuler ... 67
6.3.6 Samlet vurdering ... 67
6.4 Forudsætninger for analysen ... 68
6.4.1 Aktørernes payoffs... 68
6.4.2 Aktørernes adfærd ... 69
6.4.3 Aktørernes viden ... 69
6.4.4 Spil med asymmetriske værdisæt ... 69
6.5 Russian roulette ... 70
6.5.1 BioTech A/S aktiverer klausulen ... 73
6.5.2 Betydningen af information ... 75
6.5.3 Muligheder for at effektivisere klausulen ... 76
6.5.4 Vurdering af Russian roulette ... 78
6.6 Texas Shoot-out (closed bid) ... 78
6.6.1 Komplet information ... 78
6.6.2 Betydningen af ukomplet information ... 80
6.6.3 Skift af vurderingskriteriet. ... 81
6.6.4 Vurdering af selskabet ud fra lignende transaktioner ... 82
6.6.5 Vurdering af Texas shoot out (closed bid) ... 84
6.7 Deterrent approach ... 84
6.7.1 Løsning af spillet ... 84
6.7.2 Dagsværdi som salgsmekanisme ... 86
6.7.3 Størrelsen af exitbarrieren ... 91
6.7.4 Ændring af prisjusteringsmekanismen ... 93
6.7.5 Vurdering af Deterrent approach ... 94
6.8 Texas shoot-out (open) og Sale shoot-out ... 95
6.8.1 Komplet information ... 96
6.8.2 Ukomplet information ... 99
6.8.3 Loyalitetsforpligtelser og oplysningsforpligtelser ... 104
6.8.4 Vurdering af Texas shoot out-klausulen (open bid) ... 107
5
6.9 Oversigt over klausulernes virke ... 108
6.10 Alternativer til shoot out-klausuler ... 109
6.10.1 Ingen exitklausul ... 109
6.10.2 Betaling gennem rateydelser ... 113
6.11 Kritik af egen analyse ... 116
Kapitel 7: Konklusion ... 119
Litteraturliste ... 121
Artikler ... 121
Bøger ... 125
Domsliste ... 128
Retskilder... 129
6
Kapitel 1: Problemstillinger, afgrænsning og metode
1.1 Indledning
Joint venturet er en populær samarbejdsform.1&2 I en undersøgelse fra 2014 undersøgte McKinsey tilfredsheden med joint ventures, hvor det fremgik at 68% af adspurgte virksomheder forventede, at deres joint venture-aktivitet ville stige frem mod 2019.3 Samarbejdsmåden kan facilitere vidensdeling, mindske entry barriers og fordele risikoen ved at indtræde på nye markeder, hvilket gør den særlig attraktiv for partnerskaber, hvor parterne ønsker at skabe ny viden og nye produkter og ikke ønsker at stå alene med den risiko, der er forbundet med investeringen. Som eksempel kan nævnes samarbejdet mellem AB Volvo og UBER, som i 2016 indgik i et joint venture, som skulle udvikle selvkørende biler.4
Med et joint venture følger imidlertid også en række problemstillinger. Et joint venture kan være etableret med fælles kontrol, således at parterne ejer 50% af joint venturet hver. Dette kan medføre problemer med deadlock-situationer, hvor der ikke kan træffes beslutninger, fordi parterne ikke kan blive enige.5 Såfremt der ikke findes løsninger på disse deadlock-situationer, kan det i yderste konsekvens betyde samarbejdets ophør.
Derfor er der også en høj skilsmisserate i joint ventures. Den gennemsnitlige levetid for et joint venture er 5-7 år, hvorefter det fælles selskab enten likvideres eller sælges.6 Som undersøgt af Gomes- Casseres, betyder dette ikke nødvendigvis, at et joint venture har fejlet.7 Det kan lige så vel være et udtryk for, at venturet har opfyldt sit formål og derfor ikke længere er nødvendigt. Den høje skilsmisserate mellem joint venture-partnere står dog i kontrast til den høje efterspørgsel, der også karakteriserer samarbejdsformen.
1 Comino, Stefano. Nicolò, Antonio. Tedeschi, Piero. Termination Clauses in Partnerships. s. 3
2 Sørensen, Karsten Engsig. Joint Ventures – Struktur og regulering.s. 84
3 Rinaudo, Eileen Kelly. Uhlaner, Robert. Joint ventures on the rise.
4Volvo Cars pressemeddelelse af 12. juni 2019.
5 Fleischer, Holger and Schneider, Stephan. Shoot-Out Clauses in Partnerships and Close Corporations – An Approach from Comparative Law and Economic Theory. s. 2
6 Kabiraj, Tarun. Sengupta, Sarbajit. A theory of joint venture instability under inter-partner learning. s. 2
7Gomes-Casseres, Benjamin. Joint venture instability: Is it a problem?
7 Det kan undre, at der ofte indgås joint ventures uden indgåelse af en egentlig exit-strategi.8 Traditionelt har tilgangen til exit-klausuler været som tilgangen til et “hollywood marriage”, hvor fokus har været på at allokere risiko i det tilfælde, hvor joint venturet sandsynligvis må opbrydes.9 Denne afhandling argumenterer imidlertid, at exit-klausuler i stedet bør anvendes som redskab, der kan sikre parternes mulighed for, ex ante, at minimere risiko og udbygge grundlaget for at skabe relationsrente.
Blandt advokater inden for området, anses det for obligatorisk at anbefale en shoot out-klausul til joint venture-partnere.10 Disse klausuler hyldes for deres evne til at sikre et retfærdigt resultat, men aktiveres sjældent i praksis.11 Forfatterne bekendt, er der ikke foretaget en dybdegående analyse af disse klausulers hensigtsmæssighed, når det gælder en retfærdig prisfastsættelse i joint ventures, hvor aktivet er stærkt ideosynkratisk. Denne afhandling har til formål at analysere, hvilke fordele og begrænsninger disse klausuler har.
1.2 Problemstillinger
1.2.1 Afhandlingens fokus
Der er ikke en fast definition på et joint venture.12 Derfor vil joint ventures være organiseret forskelligt, alt efter parternes behov. I denne afhandling vil joint venturet bestå af to parter, som har etableret fælles kontrol om foretagendet og som har indgået aftaler om joint venturets forhold til tredjemand.13
Parternes fælles kontrol med venturet skaber en risiko for, at der vil opstå deadlock-situationer, idet udgangspunktet vil være, at parterne skal være enige for at være beslutningsdygtige.14 Der stilles derfor store krav til parternes aftalegrundlag og særligt at parterne har indgået aftaler om konfliktløsninger, idet uenigheder ellers kan opstå og joint venturet i værste fald må bringes til ophør.
Deadlock-situationer kan eksempelvis opstå i tilfælde, hvor én part ønsker at forlade joint venturet,
8 Comino, Stefano. Nicolò, Antonio. Tedeschi, Piero. Termination Clauses in Partnerships. 2
9 Ibid. s. 3
10 Fleischer, Holger and Schneider, Stephan, Shoot-Out Clauses in Partnerships and Close Corporations – An Approach from Comparative Law and Economic Theory s. 1.
11 Brooks, Richard R. W., Claudia M. Landeo, and Kathryn E. Spier. Trigger Happy or Gun Shy? Dissolving Common-value Partnerships with Texas Shootouts. s. 2
12 Se afsnit 4.1
13 Sørensen, Karsten Engsig. Joint Ventures – Struktur og regulering. s. 555
14 Ibid. s. 631
8 mens den anden part ønsker at fortsætte, eller tilfælde, hvor én part ønsker at købe medkontrahenten ud af venturet og fortsætte som et sole venture. Her vil problemet ofte være, at parterne ikke kan enes om en prisfastsættelse. Det kan derfor være væsentligt, at parterne i aftalegrundlaget har vedtaget en exit-klausul, der regulerer, hvilke vilkår en part kan forlade joint venturet på og som fastsætter en pris, hvorved medkontrahenten kan købe eller sælge joint venturet. De hyppigst anvendte exit- klausuler er shoot out-klausulerne, som er genstand for denne afhandling.15
For at udfordre shoot out-klausulernes anvendelighed, vil det blive analyseret om disse er hensigtsmæssige i situationer, hvor der ikke er en fast markedsværdi for aktiverne og prisen for joint venturet derfor skal forhandles internt mellem parterne. Spørgsmålet opstår her, om de forskellige shoot out-klausuler tager højde for den situation, hvor joint venturets værdi har udviklet sig forskelligt for parterne over tid, eksempelvis fordi den ene part ikke længere har brug for samarbejdspartneren.
Dermed kan den ene part værdiansætte venturet lavt, mens den anden værdiansætter det højt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor det centrale aktiv er know-how, og den ene part har absorberet den andens know-how.16
I denne afhandling vil det blive analyseret i hvilken grad shoot out-klausulerne er efficiente i forhold til at sikre en retfærdig17 værdiansættelse generelt og i afhandlingens case. Det vil desuden blive diskuteret, hvad deres styrker og svagheder er, samt om de kan forbedres, justeres eller understøttes.
1.2.2 Case
Ovenstående problemstillinger vil blive analyseret ved en teoretisk case. Dette gøres for at konkretisere de komplekse problemstillinger og sikre en fokuseret besvarelse. I det følgende afsnit vil der blive redegjort for nogle af de antagelser, der ligger forud for selve afhandlingen.
Afhandlingens case vil tage udgangspunkt i et joint venture mellem to juridiske personer. De vil fremover blive betegnet Pharma A/S og BioTech A/S.18 Der er tale om et horisontalt joint venture,19
15 Fleischer, Holger and Schneider, Stephan, Shoot-Out Clauses in Partnerships and Close Corporations – An Approach from Comparative Law and Economic Theory. s. 1
16 Se afsnit 5.2
17 Der vil blive nærmere redegjort for betydningen af dette begreb i afsnit 5.3.2
18 Virksomhederne er fiktive, men som deres navne antyder, så bruges disse til at afspejle et klassisk videnssamarbejde: udviklingen af ny medicin.
19 Undertiden anvendes ligeledes betegnelsen ”Scale-joint venture”. Se: Hennart, Jean-Francois: A transaction costs theory of equity joint-ventures. s. 362.
9 hvor parterne traditionelt set er konkurrenter, men har kombineret deres ressourcer til opnå economies of scale.20 Begrundelserne for indgåelsen i samarbejdet og valget af samarbejdsform er beskrevet i kapitel 3. Parterne, der hver især ejer 50% af joint venturet, ønsker desuden at etablere fælles kontrol med joint venturet. Forudsætningerne for en sådan kontrol, der er grundlaget for, at der kan skabes deadlock-situationer, er redegjort for i kapitel 4.
Pharma A/S og BioTech A/S ønsker at indgå i et “Research & Development”-joint venture (herefter R&D-joint venture). Formålet med joint venturet er at kombinere virksomhedernes know-how til at skabe nye vacciner mod bl.a. COVID-19. I forskningssamarbejder er det normalvis ikke kun privatejede virksomheder, men også selvstændige forskere, offentlige instanser og nonprofitorganisationer, som er med til at skabe nye resultater.21 I denne afhandling vælges det, grundet opgavens fokus, at simplificere strukturen. De forskere, som arbejder sammen men virksomhederne på forskellige typer af formelle aftaler, bliver i den videre fremstilling internaliseret i de omhandlede virksomheder, så de kommer til at optræde som ressourcer i virksomheden og bliver en del af virksomhedens rationale. Det relevante aktiv i denne sammenhæng er derfor også ’know- how’ og der ses dermed bort fra aktiver som medarbejdere, maskinel etc. Denne virksomhedstype, og det underliggende aktiv, er valgt, da det vurderes, at shoot out-klausulernes anvendelighed udfordres bedst under disse forudsætninger.
Grafisk kan samarbejdet vises således:
Figur 1.1
Omdrejningspunktet for analysen vil være det scenarie, hvor interdependensen mellem parterne har ændret sig over tid.22 Pharma A/S har absorberet BioTech A/S’ know-how på området og de er ikke længere interesserede i at fortsætte samarbejdet som et joint venture. Pharma A/S ønsker derfor at opkøbe BioTech A/S’ andel af samarbejdet. Det er imidlertid ikke muligt for dem at blive enige om
20 Motta, Massimo. Competition Policy: Theory and Practice. s. 240
21 Powell, Walter W., Koput, Kenneth W. and Smith-Doerr, Laurel. Interorganizational Collaboration and the Locus of Innovation:
Networks of Learning in Biotechnology. s. 120
22 Se kapitel 5
10 en prisfastsættelse og der opstår derfor en deadlock-situation. Denne afhandling har til formål at undersøge, hvilken shoot out-klausul, der resulterer i den mest retfærdige værdiansættelse, givet at parterne ikke på forhånd ved, hvem der vil ønske at forlade joint venturet og hvem der ønsker at fortsætte.
1.2.3 Synsvinkel
Traditionelt har der været to dominerende teorier, der har beskrevet, hvorfor nogle virksomheder er mere konkurrencedygtige end andre. I 1980 argumenterede Porter for “the industry structure view”,23 som anså konkurrencefordele for at være en funktion af den branche (eller industri), som virksomheden var en del af og den strategi som virksomheden fulgte. Modsætningsvist argumenterede Barney i 1991 for et “resource-based view”,24 hvor han lagde til grund at konkurrencefordele udspringer af virksomheders interne forhold. I et resource-based view kan virksomheder adskille sig fra andre virksomheder ved at erhverve og effektivisere værdifulde, sjældne ressourcer, som ikke let kan imiteres af konkurrenter.
Denne afhandling fokuserer derimod på den værdiskabelse og dermed de konkurrencefordele, der bliver skabt i samarbejdet mellem virksomheder. Afhandlingen læner sig dermed op ad det tankegods, der blev introduceret i Dyer & Singhs artikel fra 1998, hvor de argumenterer for, at konkurrencefordele kan opnås gennem relationsrente, som virksomheder skaber i samarbejde med andre virksomheder, når de kombinerer ressourcer og derved skaber nye ressourcer, som ikke let kan imiteres af konkurrenter.25 Af den årsag, vil der ikke være særlig fokus på hverken Pharma A/S’ eller BioTech A/S’ selvstændige værdiskabelse. Afhandlingen vil derimod fokusere på at optimere værdiskabelsen for joint venturet og dermed samarbejdet mellem parterne. En “relationssynsvinkel”
om man vil. Synsvinklen medfører samtidig, at afhandlingens analyseniveau er på markedsniveau med virksomheden som analyseenhed, da det er på dette niveau, hvor exitklausulernes effekt på virksomhederne bedst kan måles.
På baggrund af ovenstående betragtninger, er det muligt at udlede nedenstående problemformulering
23 Porter, Michael. Competitive strategy: techniques for analyzing industries and competitors.
24 Barney, Jay. Firm Resources and sustained competitive advantage.
25 Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage.
11
1.3 Problemformulering
Hvorledes kan shoot out-klausuler anvendes til at sikre en retfærdig værdiansættelse af et vidensbaseret joint ventures aktiver i en ophørssituation?
1.4 Afgrænsning
Visse relevante problemstillinger og emner vil ikke kunne blive behandlet inden for rammerne af denne fremstilling. Dette er af hensyn til at besvare ovenstående problemformulering så præcist og udtømmende som muligt. I dette afsnit opridses en række af de fravalgte problemstillinger.
1.4.1 Immaterialretten
Det centrale aktiv i joint venturet vil være know-how. Som beskrevet i afsnit 3.2, er know-how viden, som ikke kan beskyttes af de immaterialretlige regler. Know-how som aktiv er valgt for at udfordre shoot out-klausulernes anvendelighed mest muligt og det vurderes, at analysen simplificeres, hvis parterne har mulighed for at tage patent på deres viden. En mere gennemgående analyse af, hvor grænsen mellem den beskyttelige og den ikke beskyttelige viden trækkes rent immaterialretligt, vil imidlertid ikke blive foretaget.26 Det samme gælder en komparativ analyse af shoot out-klausulernes anvendelighed, hvor aktivet er patenterbart.
1.4.2 Skatteretten
Enkelte forfattere, der har behandlet emnet, har tillagt de skattemæssige implikationer af anvendelsen af shoot out-klausuler en særlig betydning.27 Det bemærkes, at skattemæssige fordele eller begrænsninger kan antages at påvirke styrkeforholdet parterne imellem, ligesom det vil påvirke deres tilbøjelighed til at ville aktivere klausulerne. En analyse af de skattemæssige problemstillinger, vil ikke blive foretaget i denne afhandling.
1.4.3 Kapitalmarkedsretten
Afhandlingens hovedanalyse er baseret på antagelserne om, at parterne frit kan handle internt med kapitalandele og at der ikke er minoritetsaktionærer i selskabet. Af hensyn til den omfattende
26 For gennemgang af relevante immaterialretlige problematikker se: Schovsbo, Jens. Rosenmeier, Morten. Petersen, Clement Salung. Immaterialret.
27 Se: Singleton, Susan. Joint Ventures and Shareholders’ Agreements. s. 343.
12 regulering børsnoterede selskaber er underlagt,28 vurderes det at være mest hensigtsmæssigt for afhandlingens virke, hvis ingen af parterne har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.
1.4.5 Arbejdsretten
Det anerkendes, at en stor del af know-how i virksomheder er indeholdt i fysiske personer i forskellige ansættelsesretlige konstruktioner fra medarbejderkontrakter til samarbejdsaftaler med universiteter og eventuelle konsulentkontrakter med selvstændige forskere. Afhandlingen kunne have undersøgt, hvordan man kan sikre, at denne viden ikke forsvinder i form af opsigelser m.m. ved brug af værktøjer som medarbejderklausuler og incitamentsprogrammer. Grundet specialets fokus vælges denne viden dog at internaliseres, hvorfor der afgrænses fra arbejdsretten og de tilhørende problemstillinger.
1.4.6 International handel og -ret
En del af litteraturen omhandlende joint ventures, er fokuseret på problemstillingerne forbundet med internationale joint ventures.29 Omdrejningspunktet er ofte kulturelle forskelle og hvordan disse påvirker samarbejdet. Hennart undersøger eksempelvis, hvordan joint ventures anvendes til at penetrere internationale markeder.30 Af hensyn til afhandlingens fokus og omfangsmæssige begrænsninger, vil der blive taget udgangspunkt i et nationalt joint venture. Parternes lovvalg vil dog kort blive beskrevet i afsnit 4.3, med henblik på at belyse fordelene og ulemperne ved et selskabsbaseret joint venture.
En interessant udbygning til afhandlingen kunne være en undersøgelse af, i hvilken grad shoot out- klausuler er anvendelige på tværs af landegrænser, både i juridisk og økonomisk perspektiv.
1.4.7 Forholdet til tredjemand
Fordi joint venturets centrale aktiv er know-how, antages det at kapitalandele i joint venturet har begrænset værdi for andre end deltagerne. Afhandlingen beskæftiger sig dermed ikke med de potentielle problemstillinger forbundet med salg til tredjemand.
Som anført i afsnit 1.2.2, vurderes problemstillingen bedst analyseret, hvor der er alene er to deltagere i joint venturet. En alternativ vinkel på problemstillingen, kunne være en analyse af hvilke obligationsretlige problemstillinger der følger med en inddragelse af flere partnere i joint venturet.
28 Se: Schaumburg-Müller, Peer. Werlauff, Erik. Børs- og Kapitalmarkedsret.
29 Se: Luo, Yadong. Transactional characteristics, institutional environment and joint venture contracts.
30 Hennart, Jean-Francois. A transaction cost theory of equity joint ventures.
13 Her ville det kunne analyseres om shoot out-klausulerne fortsat kunne fungere og i hvilken grad de skal justeres for ikke at komme konflikt med obligationsretten og selskabsretten.
1.4.8 Empiri
Problemformuleringen er søgt besvaret ud fra et teoretisk perspektiv. Dette er dels valgt ud fra en vurdering af, at besvarelsen kan foretages teoretisk, dels ud fra en mangel af tilgængelige data på området. Mange af de artikler, der fungerer som inspirationskilder for nærværende afhandling, tager også udgangspunkt i data, som må anses for forældede på nuværende tidspunkt.31 En tilbygning til denne afhandling, kunne være en empirisk undersøgelse af hvordan joint venture-partnere reelt fordeler værdier, når de anvender shoot out-klausuler, herunder om de empiriske observationer afviger fra den teoretiske gennemgang.
1.5 Metode
1.5.1 Erhvervsjuridisk metode
Afhandlingens problemformulering besvares med udgangspunkt i den erhvervsjuridiske metode.
Dette er valgt, da problemet består i at skulle bedømme, hvilken juridisk løsning, der er mest fordelagtig i den givne situation og det vurderes, at dette bedst besvares ud fra en interdisciplinær tilgang, frem for en fagmonopolær tilgang.
Den erhvervsjuridiske metode kan bedst beskrives som en måde at kombinere juraens retsdogmatiske metode med økonomiske modeller og teorier.32 Den grundlæggende metodik er, at anvende den retsdogmatiske metode til at klarlægge de tilgængelige løsninger på et givent problem og derefter anvende økonomiske teorier og modeller til at kvalificere indholdet af disse løsninger. Dermed kan kombinationen optimere virksomhedens beslutninger og minimere negative eksternaliteter med henblik på at maksimere nytte.33 I relation til nærværende afhandling betyder det, at den retsdogmatiske metode anvendes positivistisk, med henblik på at kortlægge rammerne for de forskellige exitklausuler, mens den økonomiske teori anvendes normativt med det formål at analysere, hvilken klausul der må anses for optimal.
31 Se: Kabiraj, Tarun. Sengupta, Sarbajit. A theory of joint venture instability under inter-partner learning.
32 Østergaard, Kim. Metode på cand.merc.jur. studiet. s. 280
33 Østergaard, Kim. Metode på cand.merc.jur. studiet. s. 281
14 Den erhvervsjuridiske metode er problemorienteret. I metodologien ligger, at virksomheden ”ejer” et problem.34 Metodens synsvinkel har dermed traditionelt været virksomheden, som anses for at være problemejeren.35 Som angivet ovenfor, er synsvinklen i denne afhandling, værdiskabelse gennem relationen mellem virksomheder. Det er forfatternes opfattelse, at denne synsvinkel er i overensstemmelse med den erhvervsjuridiske metode, med den tilføjelse, at det er relationen, som i afhandlingen anses for problemejer.
Den erhvervsjuridiske metode er særligt anvendelig i privatretten, hvor der sondres mellem hhv.
præceptive og deklaratoriske bestemmelser.36 Dette skyldes, at der i forbindelse med de deklaratoriske retsregler foreligger et valg om hvorvidt reglerne skal fra- eller tilvælges, hvorfor der er plads til at foretage en økonomisk vurdering af en juridisk disposition.37 Begrundet i de mange deklaratoriske regler, må den rette koncipering af kontrakter, herunder exitklausuler, derfor anses som en disciplin, hvor den erhvervsjuridiske metode er særdeles relevant.
I det følgende vil der først blive redegjort for afhandlingens nærmere anvendelse af hhv. den juridiske og økonomiske metode.
1.5.2 Juridisk metode
I denne afhandling har anvendelsen af den juridiske metode til formål at kortlægge mulighederne for at afslutte samarbejder ensidigt og for at løse deadlock-situationer. Den juridiske metode vil desuden blive anvendt til at bedømme, i hvilken grad disse muligheder vil blive fortolket, vedtaget eller gjort ugyldige i en tvistsituation.
1.5.2.1 Retsdogmatisk metode
Det væsentligste redskab til at opnå dette formål er retsdogmatikken. I retsdogmatikken tages der udgangspunkt i de relevante retskilder, hvorefter disse benyttes til at analysere de konkrete fakta og retsfakta, for dermed at beskrive gældende ret (de lege lata).38 Retsdogmatikken kan i denne forstand beskrives som positivistisk.
34 Lyngsie, Jacob. Østergaard, Kim. Methodological differences between legal dogmatics and the new institutional economics. s. 177
35 Østergaard, Kim. Metode på cand.merc.jur. studiet. s. 280
36 Ibid. S. 282
37 Ibid. s. 284
38 Tvarnø, Christina D. Denta, Sarah Maria. Få styr på metoden – Juridisk metode og samfundsvidenskabelig projektmetode. s. 51.
15 Retsdogmatikken indebærer, at der eksisterer en hierarkisk rangorden mellem de forskellige typer af retskilder.39 Udgangspunkt for en retsdogmatisk analyse er reguleringen, dernæst analyseres retspraksis, hvorefter sædvaner og forholdets natur kan inddrages. Retskilderne, der anvendes i denne afhandling, er i overensstemmelse med legalitetsprincippet, hvorved forstås, at de indeholder hjemmel i lov.40
I forhold til reguleringen findes ligeledes et hierarki grundet lex superior-princippet.41 EU-retten har forrang for national ret og Grundloven har forrang for alle øvrige nationale love. Inden for de øvrige love har lex specialis forrang for lex generalis og lovene har forrang for bekendtgørelser, anordninger og cirkulærer.42 På samme måde har EU-retten forrang for nationale domstole og Højesteret har forrang for landsretterne, som har forrang for byretterne.43 Som anført i afhandlingens afgrænsning, vil forholdet i denne afhandling ikke være underlagt EU-retten. International retspraksis vil imidlertid kunne blive anvendt som sammenligningsgrundlag i den udstrækning, at der ikke findes relevante nationale retskilder på området.
1.5.2.2 Retsområder og retskilder
De retskilder, som den retsdogmatiske analyse i denne afhandling vil tage udgangspunkt i, udspringer fortrinsvist fra obligationsretten, herunder aftaleretten, samt til en vis grad selskabsretten.
Obligationsretten omhandler fordringsrettigheder, navnlig i gensidige aftaleforhold og kan opdeles i en almindelig og en speciel del.44 Det er den almindelige del, der i størst udstrækning finder anvendelse i denne afhandling. De væsentligste retskilder er derfor Aftaleloven45 (AFTL) og de af retspraksis udledte obligationsretlige grundsætninger. Derudover anvendes lex specialis i form af købeloven46 (KBL) samt en række domme, primært fra danske domstole, der indeholder relevante betragtninger eller præmisser, der kan medvirke til at understøtte analysens pointer.
39 Tvarnø, Christina D. Denta, Sarah Maria. Få styr på metoden – Juridisk metode og samfundsvidenskabelig projektmetode. s. 49
40 Ibid. s. 47
41 Evald, Jens. Shaumburg-Müller, Sten. Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære. s. 277
42 Tvarnø, Christina. Nielsen, Ruth. Retskilder & retsteorier. s. 33.
43 Princippet om EU-rettens forrang blev første gang statueret i sag Costa mod ENEL, 6/64, EU:C:1964:66.
44 Andersen, Mads Bryde. Lookofsky, Joseph. Lærebog i obligationsret I. s. 17.
45 Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 – Bekendtgørelse af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Aftaleloven).
46 Lovbekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 2014 – Bekendtgørelse af lov om køb (Købeloven).
16 Det er ikke hovedformålet med denne afhandling at analysere de mulige selskabsretlige problemstillinger, der er forbundet med at indgå i et selskabsbaseret joint venture. Ikke desto mindre er selskabsretten en relevant retskilde, der fungerer som baggrund for meget af afhandlingens problematik. Selskabsretten regulerer dels det indbyrdes forhold mellem deltagerne i et erhvervsdrivende samvirke, dels samvirkets relationer med omverdenen.47 Af selskabsretlige retskilder anvendes selskabsloven48 (KSL), samt udvalgte domme af selskabsretlig relevans.
1.5.3 Økonomisk metode
1.5.3.1. Nyinstitutionelle økonomi
Denne afhandling er udarbejdet i overensstemmelse med den nyinstitutionelle økonomiske teori, der blev udviklet som en kritik af den neoklassiske teori.49 I den nyinstitutionelle økonomi er markedet analyseniveauet og analyseenheden er virksomheden, som opererer med fastlagte aktørforudsætninger.50 I modsætning til den neoklassiske teori, antager den nyinstitutionelle teori, at parterne er begrænset rationelle og søger at egenoptimere inden for en bestemt fastsat ramme. Aktører kan ligeledes antages at handle opportunistisk. Kontrahenter kan som konsekvens heraf forfatte ukomplette kontrakter. Juraen opfattes i denne sammenhæng som et redskab, der kan påvirke ressourceallokeringen og minimere markedsfejl.51 Anvendelsen af den nyinstitutionelle økonomi, er dermed i overensstemmelse med den erhvervsjuridiske metode.
I denne afhandling anvendes den nyinstitutionelle økonomi i samarbejde med spilteorien, prospektteorien og juraen, til at bedømme hvorledes parterne kan og vil agere under forudsætning af forskellige klausuler i kontraktgrundlaget.
1.5.3.2 Transaktionsomkostningsteorien
Transaktionsomkostningsteorien (TO-teorien) blev dannet som forskningsprogram af Oliver Williamson med sin bog, ’Market and Hierarchies’ i 1975, som byggede på Ronald Coases ’The Nature of the Firm’.52
47 Hansen, Søren Friis. Krenchel, Jens Valdemar. Dansk selskabsret I – Indledning til selskabsretten. s. 19
48 Lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019 – Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber. (Selskabsloven).
49 Blandt kritikere var Coase, Ronald H. The Nature of the firm. Og Williamson, Oliver E. "Transaction-Cost Economics: The Governance of Contractual Relations.
50 Østergaard, Kim. Metode på cand.merc.jur. studiet. s. 272.
51 Ibid. s. 273.
52 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 206.
17 TO-teorien beskriver en transaktion således: “A transaction occurs when a good or service is transferred across a technologically separable interface.”53 Transaktioner skaber friktion, som optræder i form af de omkostninger, som er forbundet med at overføre et gode eller en service fra en part til en anden. Dette er et brud med den neoklassiske tankegang, da TO-teorien bygger på antagelsen om, at der er suboptimale systemer og markeds- eller organisationssvigt.54 Williamson arbejder dermed med et princip om omkostningsminimering eller efficiens som løsning på disse problemer.
Formålet med TO-teorien er at undersøge årsagen til omkostningerne forbundet med transaktionen og optimere denne. Teorien arbejder med to grundlæggende antagelser: 1) Aktørerne er begrænset rationelle og 2) i hvert fald nogle aktører er opportunistiske.55
I denne afhandling bruges TO-teorien partielt. De grundlæggende antagelser om begrænset rationalitet og opportunistisk adfærd findes anvendelige for afhandlingen. Dette er dog ikke tilfældet med teoriens sondring mellem marked og internalisering, hvilket begrundes med, at der for inden for handel med know-how ikke kan siges at være et ”marked”, hvor parterne kan vælge at handle frit. De idiosynkratiske aktiver medfører en umuliggørelse af markedspladsen. Samtidig vurderes situationsforudsætningerne for en transaktion ikke at have relevans.
1.5.3.3 Spilteori
John von Neuman stod i 1928 med sin artikel ’Zur Theorie der Gesellschaftsspiele’ for det første bidrag til det der senere skulle blive spilteorien, men det var først med hans bog i samarbejde med Oskar Morgenstern ’The Theory of Games and Economic Behaviour’ i 1944, at spilteorien som forskningsprogram blev udviklet.56
Spilteorien bygger på den neoklassiske teori, men den adskiller sig herfra ved at opstille modeller for aktørernes interdependens og udskifter hermed den neoklassiske mekaniske model med en organisk model.57
Afhandlingen fokuserer på spil med to aktører, og definerer deres strategier ud fra fastsatte nytteværdier. Idéen om aktørers adfærd som værende nyttemaksimerende agenter er hovedkernen i
53 Williamson, Oliver E. The Economics of Organization: The Transaction Cost Approach. s. 552.
54 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 210
55 Williamson, Oliver E. The Economics of Organization: The Transaction Cost Approach, s. 553.
56 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 83.
57 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 88-89.
18 teorien, hvilken understøttes af inklusionen af rationalitet ud fra skiftende grad af information om egne og modpartens strategier og payoffs.58
Til at vurdere hvorledes opbygningen og justering af shoot out-klausulerne kan lede til et retfærdigt resultat, bruges mechanism design. Mechanism design arbejder, modsat den almindelige spilteoretiske opbygning, med det formål at ændre designet på spillet, med henblik på at opnå det ønskede resultat.59 Mechanism design anlægger dermed et mere ingeniørmæssigt perspektiv til den spilteoretiske tankegang.
Opbygningen af en løsning af et spil i denne afhandling bygger på følgende fire maximer: 1.
Identifikation af aktørerne, 2. Identifikation af deres mulige strategier, 3. angivelse af parterne tilgængelige information og 4. de mulige payoffs for hver strategi.60
1.5.3.4 Prospektteorien
Prospektteorien blev udviklet af Daniel Kahneman og Amos Tversky i 1979 med deres artikel
’Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk’. Prospektteorien gør op med spilteoriens forventede nyttebegreb, da den modsat spilteorien, ikke accepterer at aktører altid er rationelle.61 Prospektteorien finder gennem forsøg, at aktører ofte er risikoaverse, hvilket er et udfald af idéen om certainty effect, hvorefter aktører foretrækker sikre valg frem for mindre sikre valg, selv om den forventede nytte ved sidstnævnte er større.62 Her introduceres også ideen om tabsaversion og referencepunkter, hvor det vises, at aktører vægter tab højere end tilsvarende gevinster og bedømmer en given dispositions hensigtsmæssighed ud fra et referencepunkt, som skabes ud fra forestillinger om tidligere værdier og forventninger om fremtidige.63
Prospektteorien bruges hermed som et forklaringsrationale i kontekster, hvor spilteoriens tankegods ikke vurderes brugbart.
58 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 90-97.
59 Dutta, Prajit K. Strategies and Games: Theory and Practice. s. 349
60 Knudsen, Christian. Økonomisk Metodologi, Bind 2. s. 102.
61 Kahneman, Daniel. Tversky, Amos. Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk. s. 263.
62 Ibid. s. 264.
63 Rabin, Matthew. Psychology and Economics. s. 13.
19
1.6 Struktur
Kapitel 1 præsenterer afhandlingens problemformulering og de metodiske og teoretiske valg, som bruges til at besvare denne. Kapitlet beskriver desuden, hvilke problemstillinger og emner, som afhandlingen ikke vil inddrage.
Kapitel 2 redegør for valget af kontraheringsform. Det beskrives, hvad der ligger til grund for anvendelsen af strategisk kontrahering og beskriver, hvad der udgør grundlaget for merværdi i strategisk kontrahering.
Kapitel 3 vurderer rationalet for indgåelsen af et samarbejde og hvordan dette samarbejde bedst struktureres. Dette gøres dels fra et økonomisk perspektiv og dels fra et juridisk perspektiv.
Kapitel 4 kortlægger den juridiske ramme bag den valgte samarbejdsform og beskriver hvordan denne kan resultere i deadlock-situationer.
Kapitel 5 beskriver årsagerne til samarbejdets ophører. Dette undersøges og forklares ud fra tankegodset i den relationsbaserede teori, introduceret af Dyer & Singh.64 Kapitlet redegør endvidere for, hvad der vil udgøre succesparametrene i afhandlingens hovedanalyse.
Kapitel 6 analyserer parternes løsningsmuligheder på problemet beskrevet i kapitel 5. Dette gøres ud fra fire forskellige shoot out-klausuler: Russian roulette, Texas shoot-out (closed bid), Deterrent approach og Texas shoot-out (open bid). Klausulerne analyseres dels fra et juridisk og dels fra et økonomisk perspektiv.
Kapitel 7 indeholder afhandlingens konklusion.
64 Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage.
20
Kapitel 2: Strategisk kontrahering
I dette afsnit vil der blive redegjort for valget af kontraheringsform. Herefter vil grundlaget for skabelsen af merværdi i kontraheringsformen blive beskrevet. Dette gøres, da disse valg har væsentlig betydning for besvarelsen af afhandlingens problemformulering.
2.1 Valg af kontraheringsform
2.1.1 Konventionel kontrahering
Parterne kan vælge at indgå i samarbejde karakteriseret ved konventionel kontrahering. Konventionel kontrahering er karakteriseret ved, at kontrakten skal fungere som en ex post katalysator for fordeling af værdierne og værn mod retlige skridt fra modparten.65 Under konventionel kontrahering anvendes juraen reaktivt, hvilket indebærer, at denne først kommer i spil efter en konflikt er indtrådt.66 Den konventionelle kontrahering kan dermed siges at have en armslængdetilgang til samarbejdet og opfatter dette som et nulsumspil, hvor parterne agerer efter egenoptimering.
Østergaard og Petersen argumenterer, at konventionel kontrahering bør vælges, når følgende faktorer er til stede:67
1. Når parterne er usikre på, at den valgte samarbejdspartner er den rigtige.
2. Når potentialet for merværdi er begrænset.
3. Når der ikke er behov for relationsspecikke investeringer i samarbejdet.
4. Når der ikke er behov for vidensdeling, og
5. Når der ikke er behov for at fordele risiko efter parternes respektive risikoprofil.
2.1.2 Strategisk kontrahering
I de seneste årtier har den strategiske kontrahering, som et alternativ til den konventionelle kontrahering, vundet indpas.68 Den strategiske kontrahering ser kontrakten som et værktøj til
65 Petersen, Bent og Østergaard, Kim: Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting, s. 267.
66 Ibid. s. 267.
67 Ibid. s. 272.
68 Introduceret ved Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage.
21 værdiskabelse gennem både reaktive og proaktive klausuler, samt vidensdeling, komplementære ressourcer og relationsspecifikke investeringer.69
Under strategisk kontrahering anses juraen som et værktøj, der skal facilitere parternes fælles succes samtidig med, at den søger at løse parternes uoverensstemmelser, før tvisten eskalerer.70 Som Henschel udtrykker det: ”En proaktiv klausul afventer ikke, men forsøger at Foregribe og aktivt fremme det, der er ønskeligt, samtidig med at juridiske risici og tvister søges undgået, for derved at opnå forretningsmæssig sucess.”71 Kontrakten anvender derfor juraen både re- og proaktivt.72 Den proaktive jura skal ikke ses som et fravalg af den reaktive jura, men som et yderligere lag, der har til formål at understøtte og fremme parternes mål med samarbejdet.73 Ved denne tankegang ønskes det, at fokus skifter fra et spørgsmål om fordeling af kagen til et spørgsmål om at forsøge at gøre kagen større. Denne merværdi, som den forøgede kage repræsenterer, sker ved, at parterne opnår en merværdi som resultat af deres styrkede samarbejde.
Strategisk kontrahering er at foretrække frem for konventionel kontrahering, når følgende faktorer er til stede:74
1) Når parterne er sikre på, at den valgte samarbejdspartner er den rigtige.
2) Når potentialet for merværdi er markant.
3) Når der er behov for relationsspecifikke investeringer i samarbejdet.
4) Når der er behov for vidensdeling, og
5) Når der er behov for at fordele risiko efter parternes respektive risikoprofil.
Det lægges til grund, at disse faktorer anses for at være til stede i et R&D-samarbejde og ligeså i afhandlingens case. Parterne vil derfor vælge at indgå i et samarbejde karakteriseret ved strategisk kontrahering. Denne antagelse synes at stemme overens med virkelighedens R&D-samarbejder.
Powell finder eksempelvis, at anskuelsen af konkurrencen som et nulsumsspil inden for biotech-
69 Berger-Walliser, Gerlinde: The Past and Future of Proactive Law: An Overview of the Development of the Proactive Law Movement, s. 20.
70 Petersen, Bent og Østergaard, Kim: Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 267.
71 Strategisk kontrahering i et internationalt virksomhedsperspektiv. Lektion 2. slide 16.
72 Petersen, Bent og Østergaard, Kim: Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 267.
73 Berger-Walliser, Gerlinde: The Past and Future of Proactive Law: An Overview of the Development of the Proactive Law Movement, s. 16.
74 Petersen, Bent og Østergaard, Kim: Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting s. 272
22 samarbejder, synes at være forkastet til fordel for en idé om samarbejde som udgangspunktet for merprofit.75
Denne afhandling kan anskues som et bidrag til den strategiske kontraherings tankegods, idet analysen af shoot-out klausulerne har til formål at afklare, om de kan anvendes til at foregribe og aktivt fremme parternes samarbejde. Afhandlingen fokuserer primært på kontraktkonciperingsdelen af strategisk kontrahering, men andre aspekter, herunder kommunikation i form af en vurdering af en udvidet loyalitetsforpligtelse, bliver også belyst.
2.2 Grundlaget for merværdi i strategisk kontrahering
Da afhandlingens synsvinkel er relationen i samarbejdet, vil der i dette afsnit kort blive redegjort for de faktorer der danner grundlag for opnåelsen af merværdi under strategisk kontrahering. Dette gøres, da det er væsentligt for forståelsen af de succeskriterier, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen.
2.2.1 Relationsrente
Målet for strategisk kontrahering er at generere relationsrente gennem en kombination af pro- og reaktiv jura, baseret på et strategisk fit, således at parterne i fællesskab opnår konkurrencefordele.76 Relationsrente er forskellen på den merprofit, som samarbejdet skaber, og den værdi som ville være skabt med den næstbedst egnede samarbejdspartner.77 Som Figur 2.1 viser, så er relationsrenten et produkt af fire grundlæggende faktorer, som vil blive redegjort for enkeltvis.
Begreber med nær tilknytning til relationsrente-begrebet er beskrevet i en række forskellige studier, eksempelvis definerer Williamson det som kvasirente i Transaktionsomkostningsteorien,78 hvor Dyer
& Singh kalder det relationsrente.79 Den videre fremstilling anvender begrebet relationsrente.
75 Powell, Walter W., Koput, Kenneth W. and Smith-Doerr, Laurel. Interorganizational Collaboration and the Locus of Innovation:
Networks of Learning in Biotechnology. s. 143.
76 Petersen, Bent og Østergaard, Kim: Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 267.
77 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture. s.
3141
78 Williamson, Oliver E. "Transaction-Cost Economics: The Governance of Contractual Relations. s. 234, fodnote 4.
79 Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage. s.
661.
23
Figur 2.180
2.2.1.1 Komplementære ressourcer
Valget af en samarbejdspartner med komplementære ressourcer,81 er den initiale beslutning, som skaber fundamentet for, at det fælles projekt kan generere relationsrente.82 Hvor konventionel kontrahering blot ønsker en egnet partner, så er det en grundpræmis for strategisk kontrahering, at der findes den bedst egnede partner.83
Det antages, at parterne ved samarbejdets begyndelse, er hinandens bedst egnede partnere og har indgået et strategisk fit.84 Pharma A/S og BioTech A/S har dermed en forventning om, at merprofitten er større ved dette samarbejde end ved andre mulige samarbejdspartnere på kontraktindgåelsestidspunktet. Forventningen udspringer af identifikationen af komplementære ressourcer hos den anden virksomhed.
Dyer, Singh & Hesterly bruger ikke termen strategisk fit som udgangspunktet for opnåelse af relationsrenten, men derimod er det komplementære ressourcer, som siges at være grundlaget for opnåelsen af denne.85 Figur 2.1 tager ikke direkte stilling til selve valget af partner, men det må
80 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture.s.
3144. Figuren er en overbygning på den oprindelige figur fra Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage.
81 At en resource er komplementær, defineres ved at marginalafkastet af ressourcen stiger i nærværet af en anden ressource. Se: Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture. s. 3143.
82 Petersen, Bent og Kim Østergaard. Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 269.
83 Ibid. s. 268.
84 Et strategisk fit er ikke blot valget af partner, men også en fælles strategi for samarbejdet. Se: Petersen, Bent og Kim Østergaard.
Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 270.
85 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture. s.
3144.
24 antages, at en rationel virksomhed altid vil indgå et samarbejde med den partner, som der vurderes at generere det største marginalafkast af virksomhedens egen ressourceinvestering ex ante. Såfremt denne antagelse er korrekt, kan man argumentere for, at grundlaget for den største relationsrente i Figur 2.1 også er afhængig af et strategisk fit.
Selvom der i sig selv kan blive skabt relationsrente ved et strategisk fit, så kræver det en forståelse af hvilke typer ressourcer, som skal skabe relationsrenten. I tilfælde som Coca Cola og McDonalds’
indgåelse af samarbejde, skabte begge parter øget værdi uden behov for relationsspecifikke investeringer og vidensdelingsrutiner, bl.a. gennem færre reklameomkostninger og styrkelse af brandværdi.86 Dette kunne kun lade sig gøre, da parternes aktiver havde en lav grad af interdependens og ingen eller få koordinationsomkostninger. Ved lav interdependens menes, at aktiverne i sig selv var færdige og kunne blive samlet i en fælles pulje, som generede merværdi af sig selv.
Dette er dog almindeligvis ikke tilfældet for know-how i et R&D-samarbejde, da ingen af parterne har et produkt ex ante. Når parternes unikke viden skal deles og videreudvikles i et fælles projekt, så er der er tale om ressourcer, som har en høj interdependens. Denne interdependens er af vedvarende og gentagende karakter, hvilken Dyer, Singh & Hesterly definerer som reciprok interdependens.87 Da dette er tilfældet, vil der, modsat Coca Cola og McDonalds’ samarbejde, ikke kunne blive skabt relationsrente, uden at parterne investerer yderligere i samarbejdet i form af relationsspecifikke investeringer og vidensdelingsrutiner.88
2.2.1.2 Vidensdelingsrutiner
Da aktivet er know-how, er det essentielt for samarbejdet, at virksomhederne formår at skabe effektive vidensdelingsrutiner, så forskningsprojektet kan udvikle sig. I praksis handler det om at samarbejdet formår at skabe rammer for, at parterne har incitament og lyst til, at de loyalt deler al deres viden med hinanden.89 Der er dog omkostninger forbundet med kommunikation og store koordinationskrav forbundet med ressourcer med reciprok interdependens,90 hvorfor det kan betale sig, at parterne skaber efficiente vidensdelingsrutiner.
86 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture. s.
3145.
87 Ibid. s. 3145
88 Ibid. s. 3145
89 Petersen, Bent og Kim Østergaard. Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 272.
90 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture.s.
3146
25 2.2.1.3 Relationsspecifikke aktiver
For at opnå relationsrente gennem samarbejdet, skal partnerne investere i relationsspecifikke aktiver.
Dyer og Singh identificerer tre typer af sådanne aktiver 1) investeringer i beliggenhed, 2) investeringer i fysiske aktiver og 3) investeringer i mennesker.91 Det må lægges til grund, at Pharma A/S og BioTech A/S fortrinsvist investerer i sidstnævnte.92
Det bemærkes i forhold til Figur 2.1, at der en vekselvirkende påvirkning mellem investeringer i relationsspecifikke aktiver og vidensdelingsrutiner. Dette skyldes, at en investering i den ene vil have afledte effekter på den anden. Dette var eksempelvis tilfældet for Toyota, hvor en leverandørs beslutning om at investere i en fabrik ved siden af Toyota fik den effekt, at deres muligheder for at dele viden blev nemmere og mindre omkostningsfulde, hvilket endvidere medførte, at deres optimerede vidensdelingsproces førte til nye idiosynkratiske aktivinvesteringer, som skabte yderligere relationsrente.93
Man kan herudover også tale om, at større investeringer i samarbejdet rent spilteoretisk virker som et signal om, at man er engageret i samarbejdet og modparten. Jo mere idiosynkratisk denne investering er, jo stærkere vil signalværdien være. Dette kan bruges til at sørge for, at vidensdelingen bliver mere fuldkommen og loyal. Derudover vil den også mindske frygt for opportunistisk adfærd.94
2.2.1.4 Effective governance
Parternes samarbejds- og kontraktform spiller en stor rolle for genereringen af relationsrente.95 Dette skyldes, at da ressourcerne har reciprok interdependens, kræves der mere interaktion mellem parterne, hvilket stiller krav til ledelse og koordination af samarbejdet.96 Dyer og Singh differentierer mellem to klasser af ledelsesmekanismer: dem som er afhængige af tredjemand og dem som ikke er.
Sidstnævnte opdeles yderligere i formelle (økonomiske gidsler mv.) og uformelle mekanismer (tillid og goodwill).97
91 Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage. s.
662.
92 I afhandlingens besvarelse sker dette dog indirekte, da individerne ses som værende en del af virksomhedernes samlede know-how.
Se en forklaring af dette valg i afsnit 1.2.2
93 Dyer J.H., Singh H, Hesterly W.S. The relational view revisited: A dynamic perspective on value creation and value capture. s.
3146.
94 Petersen, Bent og Kim Østergaard. Reconciling Contracts and Relational Governance through Strategic Contracting. s. 270
95 Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage. s.
669.
96 Williamson, Oliver E. The Economics of Organization: The Transaction Cost Approach.s. 555.
97Dyer, J. H., & Singh, H.: The relational view: Cooperative Strategy and Sources of Interorganizational Competitive Advantage. s.
669.
26
Kapitel 3: Hvorfor indgå i et joint venture?
I dette kapitel vil Pharma A/S’ og BioTech A/S’ incitament for samarbejde blive analyseret, herunder samarbejdsstrukturens betydning for skabelsen af relationsrente.
3.1 Samarbejde
Forinden det kan blive analyseret, hvad den mest hensigtsmæssige samarbejdsform for parterne er, bør det indledningsvist besvares, hvorfor virksomheder overhovedet vælger at samarbejde til at begynde med.
Man må antage, at såfremt en virksomhed selv har ressourcerne til at løse et problem efficient, så er der ingen grund til at dele den efterfølgende profit med andre.
I praksis viser det sig dog ikke at være tilfældet inden for innovation i R&D. Hvor virksomheder tidligere har haft succes med at skabe og fastholde viden internt, så viser forskningen, at virksomheders silotænkning ikke længere skaber samme resultater.98
Flere studier har da også påvist, at der er en målbar positiv korrelation for både kvalitet og kvantitet inden for R&D i sektorer, hvor der er et højt antal samarbejdsbånd.99
Dette viser sig være tilfældet inden for biotech-branchen, hvor det bliver stadigt vanskeligere at finde virksomheder, som ikke har nogen samarbejdsbånd til andre virksomheder i branchen.100
Man kan sige, at hvor epicenteret for generering af viden tidligere fandtes internt i virksomheder, så er det i højere grad blevet decentraliseret og genereres nu gennem relationen med andre virksomheder og aktører.101&102
3.2 Know-how og viden i et handelsperspektiv
Afhandlingen fokuserer på know-how som det primære aktiv, som parterne i samarbejdet handler med og som danner virksomhedernes rationale bag indgåelse af et samarbejde.
98 Chesbrough, H. W, Open Innovation: The new imparative for creating and profiting from technology s. 40-41.
99 Powell, Walter W., Koput, Kenneth W. and Smith-Doerr, Laurel. Interorganizational Collaboration and the Locus of Innovation:
Networks of Learning in Biotechnology.s. 116
100 Ibid, s. 142.
101 Chesbrough, H. W. Open Innovation: The new imparative for creating and profiting from technology kap. 2.
102 Powell, Walter W., Koput, Kenneth W. and Smith-Doerr, Laurel. Interorganizational Collaboration and the Locus of Innovation:
Networks of Learning in Biotechnology.s. 142.
27 Der findes ingen klar definition af know-how som begreb i den juridiske litteratur eller inden for økonomisk teori, men von Hippel beskriver det som ”Know-how is the accumulated practical skill or expertise that allows one to do something smoothly and efficiently.”, 103 hvilket afhandlingen bruger som definition.
3.2.1 Viden som ressource
Overordnet set kan man opdele en virksomheds ressourcer i materielle og immaterielle aktiver. De materielle aktiver kan være laboratorier, forskningsanlæg og udstyr, hvor de immaterielle aktiver eksempelvis er patenter, licenser og know-how. Da afhandlingens case har know-how som det centrale aktiv, spiller det en vigtig rolle i identifikationen af komplementære ressourcer i forhold til valg at samarbejdspartner. Komplementariteten ved denne type ressource kan skabes ved, at de to virksomheders unikke immaterielle aktiver, særligt fremhævet know-how, samlet skaber synergi og derved relationsrente.104
I denne afhandling bliver know-how brugt som et begreb, der forklarer den udefinerede vidensmængde, som et selskab er i besiddelse af på et givent tidspunkt og som ikke er omfattet af begreberne ’Beskyttet viden’ og ’Beskyttelig viden’.105 Den samlede mængde viden i en virksomhed redegøres for, da know-how ikke kan siges at være det eneste benyttede immaterielle aktiv, når virksomheder slår sig sammen i et R&D-samarbejde. Hertil nævnes det også, at know-how kan udvikle sig til beskyttelig eller beskyttet viden som resultat af samarbejdet.
Figur 3.1 viser den samlede mængde viden, som en virksomhed kan siges at være i besiddelse af.
Figur 3.1106
103 von Hippel, Eric. The Sources of Innovation, s. 76
104 Se diskussion om generering af relationsrente i afsnit 2.2.1
105 Se figur 3.1
106 Egen tilvirkning. Inspiration fra Chesbrough, H. W, Open Innovation: The new imparative for creating and profiting from technology s. 157.
28 Som figuren viser, så kan man anse en virksomheds samlede vidensmængde som den akkumulerede værdi af beskyttet viden, beskyttelig viden og ikke-beskyttelig viden. Sidstnævnte defineres under samlebetegnelsen know-how.
3.2.1.1 Beskyttet viden
Beskyttet viden dækker over alt viden som, 1) er ny, 2) er brugbar, 3) har en praktisk materiel anvendelse og som 4) er juridisk beskyttet gennem det relevante retsområde.107
Mange virksomheder inden for farma og biotech antages at have en stor andel af deres værdi liggende i form af beskyttet viden. Juridisk beskyttelse af virksomhedens produkter spiller en stor rolle, når virksomheder ønsker at opretholde konkurrencefordele og mindske free-riding108 fra konkurrenter.
Da denne type viden bliver offentliggjort for omverden, vil det dog i mindre grad skabe problemer at værdiansætte denne type viden ved indgåelse af et samarbejde, hvorfor der vil være mindre fokus på denne problematik i den videre fremstilling. Dette skyldes, ud over den lettere adgang til informationer, at der ikke i samme grad kan optræde opportunistisk adfærd mod denne ressource, da ejervirksomheden er juridisk beskyttet herfor. Fejlslagen opportunistisk adfærd kan endvidere skade den skadevoldende virksomheds image over for fremtidige samarbejdspartnere.109
3.2.1.2 Beskyttelig viden
Her er tale om viden, som kan placeres i beskyttet viden, men af den ene eller anden grund ikke er det. Dette kan være et strategisk valg, da der er store udgifter ved oprettelse og vedligeholdelse af den juridiske beskyttelse, men det kan også skyldes, at beskyttelsen endnu ikke er opnået.
3.2.1.3 Know-how
Know-how anvendes efter von Hippel’s definition ovenfor, og dækker over den viden, der i sig selv falder uden for beskyttet og beskyttelig viden. Eksempelvis vil virksomhedsspecifik viden og fremgangsmåder, som ikke i sig selv er beskyttelige, være dækket af begrebet. Da de ikke er beskyttelige, ryger de derfor heller ikke under begrebet ’beskyttelig viden’. Know-how omfatter også tavs viden, der er en type viden, som ikke kan let kan videregives. Hennart definerer tavs viden således: “Such knowledge cannot be embodied in designs, specifications, and drawings, but instead
107 Chesbrough, H. W, Open Innovation: The new imparative for creating and profiting from technology s. 157.
108 Se afsnit 6.7.3
109 Se afsnit 6.11 for diskussion af omdømmeeffekt
