Betaling gennem rateydelser

113

114 dette er den bedste løsning for dem. Dette medfører så problemstillingen, at de muligvis misligholder kontrakten med sælger vedrørende den resterende del af betalingen.

Det nævnes indledningsvis, at salget af kapitalandele sker som en kapitaloverdragelse, hvorfor joint venturet fortsætter i form af et sole venture, hvor køberen er eneejer af selskabet.

Det nævnes her, at overdragelsen er omfattet af lex specialis, da kapitaloverdragelser er omfattet af købeloven, jf. KBL § 19,³⁸² hvorfor købelovens misligholdelsesbeføjelser kan gøres gældende. Det nævnes endvidere, at der lægges til grund, at der er indgået en gyldig og bindende aftale mellem parterne i form af købskontrakten.

Da der er tale om et køb af fordringsrettigheder (kapitalandele),³⁸³ er der tale om et specieskøb, hvilket ikke i sig selv er defineret i loven, men kan udledes af KBL § 3 negativt. Det nævnes endvidere, at der er tale om et handelskøb mellem to erhvervsdrivende.

Når køber ikke betaler de løbende rater, så vil spørgsmålet være, om de misligholder deres forpligtelser i form af rateydelsen. Det nævnes her, at da rateydelsen er en central del af salgssummen, anses ydelsen som en hovedforpligtelse.³⁸⁴ Såfremt der kun havde været tale om forsinkelse af en enkelt betalingsrate, så vurderes det ikke, at der vil være tale om en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Da køber dog har opløst selskabet, så må det vurderes, at der er tale om en anticiperet misligholdelse³⁸⁵ fra det tidspunkt, hvor køber indmelder likvideringen til Erhvervsstyrelsen.

Spørgsmålet vil her være, om der overhovedet foreligger en misligholdelse, hvis aftalen ikke har taget højde for det tilfælde, hvor der ikke er et overskud at betale rater af.

Misligholdelsesspørgsmålet vil blive afgjort gennem en fortolkning af kontraktgrundlaget, hvor det vil være en vurdering af indholdet i rateydelsen.³⁸⁶

Hvorvidt der foreligger en misligholdelse, når pengekreditor ikke får efterfølgende betaling grundet pengedebitors valg om ikke at bruge realydelsen som aftalt, kan udledes af U.2000.656H, hvor pengedebitor ikke fik honorar for efterfølgende indtjening, da pengedebitor valgte ikke at opføre

382 Det nævnes, at der ved kapitaloverdragelsen er flere juridiske overvejelser, herunder eksempelvis selskabsretlige og kapitalmarkedsretlige, men grunden afhandlingens fokus, bliver disse ikke yderligere undersøgt.

383 Lovbekendtgørelse 2014-02-17 nr. 140 (Købeloven), Karnovs note 7.

384 Gomard, Bernhard. Obligationsret 2. del. s. 20.

385 Ibid. s. 31.

386 Ibid. s. 160.

115 balletstykket. I denne dom var det ikke af væsentlig betydning, at pengekreditor ikke havde indført en klausul om tantieme i tilfælde af, at stykket ikke blev opført, hvorfor pengedebitor havde misligholdt kontrakten.

Det vurderes derimod i afhandlingens case, at da begge parter handler inden for erhverv og har accepteret en kalkuleret risiko, at en manglende bestemmelse om dette scenarie vil betyde, at sælger af den grund ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende efter samme begrundelse som ovenstående dom. Dette synspunkt følger også af U.2012.3007 H.

Det vurderes derfor, at en manglende tantiemeklausul kan føre til, at misligholdelsesbeføjelserne ikke kan gøres gældende. Sælger bør derfor insistere på en tantiemeklausul, men det er usikkert om køber vil acceptere dette, da de i så fald skal betale uanset om de tjener penge eller ej.

Det vurderes dog, på samme vis som i U.2000.656H, at en domstol kan komme frem til, at den initiale købspris var for lav, da sælger ikke ville have solgt kapitalandelene til den værdi. Det vurderes derfor, at køber kan blive dømt til, at de skal betale en yderligere sum.

6.10.2.2 Inkludering af hardship-klausul

Som der er blevet argumenteret for ovenfor, så er det ikke en ønskværdig situation, at parterne går rettens vej, såfremt køber ikke kan levere på sine forpligtelser. Dette skyldes, at der er store økonomiske og tidsmæssige omkostninger ved at føre en retssag, hvorfor det ofte vil være mere efficient at finde en løsning internt i stedet. Såfremt parterne ikke er i stand til at vurdere mulighederne for korrekt opfyldelse af kontrakten på indgåelsestidspunktet, så kan de i stedet vælge at inkludere en hardship-klausul i købsaftalen. En hardship-klausul er sammenlignelig med en force majeure-klausul i den henseende, at de tager højde for fremtidige uforudsete begivenheder.³⁸⁷

Det nævnes her, at en hardship-klausul, på samme vis som shoot out-klausulerne, kræver aftale herom, da den ikke følger af baggrundsretten og kan ligeledes vurderes at udfordre det aftaleretlige grundprincip pacta sunt servanda.³⁸⁸ Et forslag til formuleringen af en hardship-klausul kan være fra UNIDROIT artikel 6.2.2’s definition af samme.³⁸⁹

Fordelen ved denne løsning er, at begge parter kan drage nytte af klausulen. Såfremt selskabet må nedlægges, så køber ikke kan betale raterne, så kan sælger aktivere klausulen, så længe betingelserne

387 Østergaard, Kim & Bent Petersen: The application of hardship and gain provisions in strategic contracting.

388 Grundet afhandlingens omfang bliver der ikke inkluderet en yderligere analyse af hardship-klausulens forhold til dette.

389 UNIDROIT Principles on International Commercial Contracts.

116 herfor er opfyldte. Konsekvenserne heraf, afhænger dog af de af parterne aftalte beføjelser. Ofte vil konsekvensen af en udløst hardship-klausul indebære genforhandling.³⁹⁰ Det antages imidlertid, at parterne ligeledes kan aftale en konventionalbod, som skal betales, hvis ratebetalingerne udebliver.

Som anført ovenfor, vurderes det ikke at udgøre mislighold, såfremt køber efterfølgende ikke har mulighed for at betale raterne. Dette medfører, at køber antageligvis vil kræve en præmie for, at klausulen inkluderes i kontrakten.³⁹¹

Det nævnes samtidig, at en hardship-klausul kan være med til at løse den tidligere nævnte free-rider problematik, da den dygtige part kan vælge at inkludere en bestemmelse om, at vilkårene i joint venture-kontrakten skal genforhandles, såfremt den anden part ikke lever op til de aftalte forpligtelser heri.