SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund

Tilrettelæggelse:

Henrik A. Bengtsen og Lars Bjørn Madsen Sat med Times ogtrykt hos A-Print, Espergærde.

Oplag: 500eksemplarer.

Løssalgspris: Kr. 150,- ISBN: 87-87415-40-2

Forsidebilledet:

Hans Kniepers fantasi våben for Kong Oluf 3.

på et afKronborg-tapeterne.

Arne Oslev fot. 1998

Indhold

Erling Svane:

Kongelig Heraldik i Frederiksborg Amt... 5 Eva Holm-Nielsen:

Demokrat i en brydningstid...23 Hans Andersen:

Barndomserindringer fra Uvelse...47 Steen Bernichow:

Sagen om Helsinge Præstegaards Brand i 1864...83 Foreningsmeddelelser

fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund... 103

Kongelig heraldik i Frederiksborg Amt

af Erling Svane

Heraldikken opstodimidtenaf1100-tallet, idet europæiske konger og hertuger optog skjolde med heraldiske motiver som dereskendemærke.

Allerede før midten af 11 OO-tallet forekom­

mer segl med heraldisk udsmykkede skjolde.

Ordet heraldik er afledt af middelalderlig la­ tin »heraldus«, der på dansk blev til »herold«

og egentlig betyder »hærældste« (hærleder), menblev under middelalderensriddervæsenbe­ tegnelse for fyrsternes budbringer eller cere­ monimester. Disse personer skulle have særligt kendskab tilvåbenskjoldsbrug, altså heraldik.

I Danmarkvardet først og fremmest kongen og adelen, deranskaffede sig et våben, som ofte blev et slægtsmærke,der gik i arv fra far tilsøn.

Når talen er om kongelig heraldik skal vi til­ bage til »Valdemareme« for at findedetførste danske kongevåben.1 Et segl fra omkring 1194 visertre løver omgivet af hjerter eller»søblade«

som våbenmærkeforKongKnud6.,søn af Val­

demar den Store. Da også Knud 6.sbroder Val­

demar Sejr samt de to brødres 3 søstres familier førteløve-våbener,er derstor sandsynlighed for, at det er Valdemarden Store, der som den før­

ste anvendte treløver som Danmarks våben.

I deca. 800år, der er gået sidenKnud 6.s tid, har danskekonger ogregenterførtvåbenskjold med de tre løver - deførste 200 årskjold med kun de tre løver omgivet af hjerter eller »sø­ blade« ogfraomkring år 1400 skjold med fra 3 til 17 våbenmærker (skjoldmærker) udover tre- løve-mærket.2 De danske kongersvåbenskjolde

Fzg. 1.

Hans Kniepers fantasivåben for Kong Oluf 3. på et af Kronborg-tapeterne.

kan i dag bl.a. ses rundt på slotte, herregårde og museer samt i kirkerog skydeselska-ber. Her­ udover kan kongelige segl ses i Rigsarkivet, li­ gesom der naturligvis kan findes megen konge­ lig heraldik i bibliotekernes historiske og heral­

diske bøger.

Viersåheldigeher i Nordsjælland, at Frede­

riksborg Amt er et af de områderi landet, hvor der er samlet mest kongelig heraldik, når talen erom »synlige våbenskjolde«,som de kanses i og på bygninger af forskelligart. Her kan næv­ nes Frederiksborg Slotogslotskirke,Kronborg Slotog slotskirke, Fredensborg Slot, Set.Mariæ Kirke, Set. Olai Kirke, Tikøb Kirke, Karlebo Kirke, Gurrehus og Helsingørs kgl. privilege­ rede Skydeselskab.Vi skal faktisk til entenRos­ kilde Domkirke ellerRosenborg Slot for atfinde lignende samlinger af kongernesvåbenskjolde.

I det følgende skal omtales en række afde spændende, smukke og fornemme konge- våbener, som findes i Frederiksborg Amt. Vi starter »den heraldiske rejse« på Frederiksborg

SlotiHillerødogtager herefter over Slangerup, Jørlunde, Slagslunde, Veksø ogGanløse til Bir­

kerød.Videre herfra over Høsterkøbog Karlebo til Fredensborg. Sidste etape af rejsen går fra Fredensborg slotskirke og slotspark til Helsin­ gør med »ophold« i Tikøb og Gurre.

En artikel her i årbogen kan naturligvis ikke rumme alle kongelige våbenskjolde i amtet, hvorfor artiklens forfatter har koncentreret sig om kun atgiveen nøjere beskrivelse af de mest interessante skjolde, medensenlang række kun vil blive nævnt i »forbifarten«.

I middelalderen lå deridet vidtstrakte skov­

område ved Hillerød Sø(nu Slotssøen) enHer­

regård, som blev kaldt Hillerødsholm. I 1500- tallet tilhørte gården Herluf Trolle og Birgitte Gøye, menkongen, Frederik2., ønskede at er­

hverve stedet. Der kom et mageskifte i stand, hvorefter kongen fik Hillerødsholm og Herluf Trollefik overladtSkovklosterved Næstved, der fik navnet Herlufsholm. Frederik 2. gav også sit nye gods nyt navn: Frederiksborg. Først i 1600-talIet opførte Christian4. et helt nyt Fre­

deriksborg, som i det ydre er bevaret til i dag.

Frederiksborg Slot blev efter branden i 1859 genopbygget og blev 1878 med støtte af Carlsbergs grundlægger, bryggerI.C. Jacobsen, indrettet til nationalhistorisk museum. Netop detteat museet er »nationalhistorisk« har gjort det muligt, at der her er samlet klenodier, bille­

der og våbenskjolde fra en lang række danske konger.3

Fz# 2.

Kopi udført 1881 af det ældste Dannebrog, der kendes. De fire felter viser Danmarks 3 løver, Unionens 3 kroner, Nor­

ges løve med øksen og Pommerns grif

Fig.3.

Skjoldets inddeling i felter og felternes »rangfølge«, som anvendes ved et våbens blasonering. Til venstre et firdelt skjold, i midten et firdelt skjold med hjerteskjold og til højre et skjold med både midterskjold og hjerteskjold. I heral­

dikken er det en vigtig grundsætning, at begreberne højre og venstre altid skal opfattes som gældende for skjoldets bærer. Man må tænke sig i dennes sted, stående bag skjol­

det. Heraldisk højre kaldes dexter og heraldisk venstre si­

nister. Felterne 1 og 3 sidder altså i skjoldets (heraldisk) højre side og felt 2 og 4 i (heraldisk) venstre side.

Isalen »Sommerstuen« eller »Valdemarsalen«

ses det ældste danske kongevåben, der findes på Frederiksborg. Det er en kopi af et skibsflag med Erik af Pommems våben. Flaget var det ældst kendte Dannebrogsflag. Efter et søslag i 1427 blev det ophængtsomtrofæ i Mariekirken i Lybeck, hvor det brændte i 1942under et bom­

bardement (fig. 2).Dannebrogskorset deler fla­ get i fire felter, hvor man ser Danmarks, Kalmarunionens, Norges og Pommems våbe­ ner.

Ved et våbens blasonering (beskrivelse) næv­

nesfelternei en bestemt rangorden,somvil blive anvendt ved artiklens øvrige våbenfigurer og som også er brugt i forbindelse med fig. 2. Of­ test deles våbenskjoldet ved etkorsi firefelter.

Er der hervedikke plads tilalle landområde- våbenmærker, indsættes et hjerteskjold eller både ethjerteskjold og et midterskjold, se fig.

3.

I stue 25 begynder museets kronologiske ud­ stilling meddeførsteoldenborgske konger. Her sesChristian 3.s anetavle med våbenerfor Chri­ stian 3., Frederik 1., Christian 1 samt disse regenters dronninger. Det er fornemme farve­ lagtevåbenskjolde,som i deflestetilfælde sva-

Fig. 4.

Christian 3.s anetavle på Frederiksborg. Stammer fra Chri­

stian 3.s dronning Dorotheas kapel på Sønderborg Slot, indrettet i 1570. Tavlen indeholder våbenskjoldefor Chri­

stian 3., dennes forældre, bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre. På billedet ses Christian 1. og Dronning Dorothea med deres våbenskjolde. Christian 1 .s våben vi­

ser i hovedskjoldets felt 1 Danmarks 3 leoparder omgivet af hjerter (i heraldikken er en løve, der ses i profil en

»løve«, medens en løve - og det er samme zoologiske skab­

ning, der tales om - der ses en face, ansigtet fremadvendt, er en »leopard. Så her er der altså tale om leoparder).

Videre ses Unionens 3 kroner, Norges løve med øksen og de Venders lindorm. Midterskjoldet: Slesvigs 2 løver i felt 1 og 4 og Holstens nældeblad i felt 2 og 3. Hjerteskjold:

Oldenborgs 2 bjælker. Dronning Dorotheas våben er Brandenburgs. Dronningen bærer enkelin.

rer til kongernes officielle våben. Også våbeneme for stamfamilien til oldenborgerne, grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg og Hedevig (som i 4. led nedstammede fra Erik Klipping) ermed på anetavlen (fig. 4).

I samme stue hænger et dobbeltportræt af Christian 1. og dronningDorotheafra 15OO-tal- let. Hersesligeledes kongeparrets to fornemme

F/#. 5.

Christian 4. og Dronning Anna Cathrine af Brandenburgs våbener i Riddersalen. Kongens våben er et såkaldt

»sammenstillet våben«, idet specielt Christian 4. ofte anbragte Danmarks 3 løver i et midtstillet skjold, hvor- omkring var placeret - enten i rundkreds eller i firkant - mindre skjolde eller felter med de øvrige landområders våbenmærker.

våbenskjolde.Dettemalerihar uden tvivl været forlæg for billederne på Christian 3.s anetavle.

Maleriet af Frederik 1. med et spændende vå­

benskjold i øverstevenstre hjørne er enkopiaf J.Bincks malerifra 1539. Det pudsige ved dette kopi-maleri er, at våbenet ikke er Frederik l.s menFrederik2.s,idetmærkernefor Island (kro­

net stokfisk) og Gotland (»Agnus Dei«, Guds lam med korsbanneret) først kom i konge­

våbenet under Frederik2.4

Har man øjnenemedsig på turen Frederiks­ borg Slot rundt er der utallige våbenskjolde i de forskellige stuer og sale. Isalen »Rosen« eller

»Ridderstuen« i stueetagen, der oprindelig var spisestue forslottets damer og kavalerer,bærer fem marmorsøjler to fag hvælvinger udsmyk­ ket med et mønster af beslagværki stuk.I hvæl­

vingerne bærer runde felter skjoldmærker fra Christian 4.s og Dronning Anna Cathrine af Brandenburgs våbener.

Fig. 6.

Christian 4.s våben på Compenius-orglet, Frederiksborg Slotskirke.

I Riddersalen bærertapeter­

ne i vindues­ nicherne Christian 4.s våben. Samme våbensidder over døren fra Kongefløjen.

Loftet i Rid­

dersalen er et pragtfuldt udskåret arbejde med scenerier fra bl.a. en vand­ mølle, et værkstedfor nautiske instrumenter, et bogtryk­ keri, etlabora­ torium og et kanonstøberi.

Det sidste sydlige loftfelt indeholder Christian4.

og hans dronnings våbenskjolde,

7.

Frederik 2.s våben over døren til »Bad­

stuen«. Under våbe­

net ses kongens valg­

sprog: »Mit håb står til Gud alene«.

pragtfuldt udskåret over kanonløb og kanonkugler ogi strålende heraldisk rigtige tinkturer (farver). Over våbeneme ses kongens valg­

sprog: »REGNA FIRMATPIETAS«

(Fromhed styrker rigerne). På Chri­ stian 4.S tid blev dette valgsprog hurtigt omsat til:

»Rigetfattespen­

ge«. Se fig. 5 Frederiksborg Slotskirke er et

Fzcg. 8.

Dronning Margrethes ordens­

herreskjold i ordensridderka­

pellet, Frederiksborg slotskirke.

I dette nærbillede af det nugæl­

dende kongelige våben ser man kongelig våbenmaler Aage Wulffs karakterfulde skjold- figurer og perfekte udfyldning af

»rummet« i skjoldets felter.

Pig. 9.

Christian 4.s sammenstillede våben på Port- eller Fange­

tårnet. Omkring Danmarks 3 løver ses (fra oven - med uret): Norges øksebærende løve, Unionens 3 kroner, de Goters løve over ni hjerter, de Venders lindorm, Gotlands Agnus Dei (Guds lam med korsbanneret), Islands kronede stokfisk, Sie svigs 2 løver, Holstens nældeblad, Stormarns svane, Ditmarskens rytter, Oldenborgs 2 bjælker, Delmenhorsts kors og Øsels ørn.

overflødighedshorn af kongelig heraldik, både i selve kirken og på galleriet, der i 1693 blev indrettet til ridderkapel. På kirkestolenes gavl­ topstykker sidder skjoldmærker fra Christian 4.s våben. Pågalleriet i kirkens sydende er der på detberømte»Compeniusorgel« fra 1610 et i træ udskåret ufarvet Christian 4.-våben, hvillket skyldes, at orgelbygger Compenius oprindeligt byggede orglet til Hertugen af Braunschweig, som vargift med Christian4.s søster Elisabeth, se fig 6. Nøjagtig samme våbentype var også Christian 4.s far, Frederik 2.s mest anvendte våben,og det kan sesi stenrelief overdøren til Frederik 2.s lille lystslot »Badstuen« i slots­ parken (fig. 7)

I ordensridderkapellet er derfra gammel tid ophængt elefant- og storkorsridderes skjolde med den pågældendes våben, eventuelt valg­

sprog, navn og dato for udnævnelsen. I denne samling er der naturligvis utallige kongelige våbener. Dronning Margrethes »Ordensherre­

skjold« hænger på den fornemste plads bag Compeniusorglet, se fig.8 Under ordensherre­ skjoldet er ophængt Prins Henriks, Kronprins­

ens og PrinsJoachims skjolde.Kronprinsen har våbenskjold med de sammeskjoldmærker som dronningen, medens Prins Joachims hjerteskjold igen erdelt - som kongevåbenet var før 1972 - nu af den danskekongeslægts våben,Olden­

borgs torøde bjælker i guld felt, samt af Prins Henriks familievåben, en guld løve under tre femtakkede guldstjerner i rødt felt.

Desuden er der skjolde for mange tidligere danskekonger, dronninger, prinser og prinses­ ser.

Christian4.prydede mange af sine bygnings­

værker med sitvåben. PåFrederiksborg erder mange udendørs våbenerover porteog døre.

Forladervi Frederiksborgad »Strædet« mod syd, har vi på Port- eller Fangetårnet igen et

»sammenstilletvåben« med et midtstillet skjold med Danmarks tre løver hvor omkringerplace­ ret mindre skjolde medde øvrige landområde- skjoldmærker, se fig. 9.

Efter at Frederik 2. i 1573 havde givet Slan­

gerup dens købstadsrettigheder tilbage, blev det

Fig. 10.

Københavns Universitets våben, som her ses på prædike- stolens rygskjold i Ganløse Kirke. Over det kronede vå­

ben med Danmarks 3 halve løver og Norges halve løve med hellebard ses Christian 3.s halvfigur med scepter og rigsæble.

besluttetat bygge ennykirke ibyen. Slangerup Kirke blev bygget i årene 1576 til 1588 og over våbenhusets dør blev anbragt Frederik 2. og Dronning Sofiesvåbenskjolde i stenrelief. Vejr og vind virkede imidlertidsåstærktnedbrydende på de fornemme kongelige våbener, at de var ved at hensmuldre, såomkring 1980blevde flyt­

tet ind i kirkens sakristi, hvor de nu hænger i trærammer.

Kirkens smukke altertavle fra 1611 - for­ mentlig fremstillet af en lokal mester, Bernt Snedker - bærer øverstpå venstre side Chri­ stian4.s våbenogpåhøjreside DronningAnna Cathrines brandenburgskevåben. Christian 4.s våbenerher meget specielt. Skjoldet eret hjerte-

Fig. 11.

Frederik 4.s og Dronning Louises alliancevåben i Birke­

rød Kirke - dronningens våben til venstre med de meck- slenburgske skjoldmærker i hovedskjoldet og i hjerte­

skjoldet: Danmarks 3 løver, Norges løve med øksen, Unio­

nens 3 kroner og Slesvigs 2 løver. Kongens skjoldmærker er de samme som på fig. 6.

Fig. 12.

Christian 10.s og Dronning Alexandrines kronede alliance­

våben i Birkerød Kirke. Blasoneringen for de to våbener er således:

Christian 10.s våben: 1 felt 1 Danmarks tre gående, kro­

nede blå løver omgivet af ni røde hjerter i guld felt, felt 2 Slesvigs to gående, ukronede blå løver i guld felt, felt 3 viser fire våbenmærker alle i blå felter: Unionens tre guld kroner, Islands sølv falk, Færøernes sølv vædder og Grøn­

lands sølv isbjørn. Felt 4 indeholder de Goters gående blå løve over ni røde hjerter i guld felt og de Venders guld lindorm i rødt felt. Midterskjoldet: Holstens nældeblad (her i guld, skal være i sølv) i rødt felt, Stormarns svane (her i guld, skal være i sølv) i rødt felt, Ditmarskens sølv rytter i rødt felt og Lauenborgs guld hestehoved i rødt felt. Hjerte­

skjold: Oldenborgs to røde bjælker i guld felt og Delmenhorsts guld kors i blåt felt. Dronning Alexandrines mecklenburgske våben: Mecklenburgs sorte tyre hoved i guld felt, Rostocks guld grif i blåt felt, i tværdelt felt en guld grif i blåt øverst og et grønt felt med sølvbort nederst for fyrstendømmet Schwerin, Ratzeburgs guldkronede sølv kors i rødt, Stargards pufærmeklædte sølv arm holdende en guld diamantring i rødt og Wendens (herskabet Wer les) skråtstillede sorte tyrehoved i guld felt. I det tværdelte hjerteskjold grevskabet Schwerins røde felt over guld felt.

formet renæssanceskjold, derlige sommidter­ skjoldet er forsynet med guldkant. Hoved­

skjoldeter firdelt - ikke som normalt af danne­ brogskorset,men af etsort kors medrøde kan­

ter. Danmarks tre, Slesvigs to ogde Goters ene løve er ikke blå, men nærmest hvide. Våben­

figurerne for Holsten,Stormam, Ditmarskenog Gotlander sorte istedet for hvide ogØselsørn, der også retutraditionelt sidder i felt 4’sneder­ ste del, er i stedet for sølv i blåt felt: bruni guld felt. Der kan naturligvis her være tale om, at farverne(tinkturerne) i årenes løb har forandret sig.

Fåkilometerfra Slangerup ligger landsbyen Jørlundemed en smuk gammel kirke fra 1200- tallet. Kirken haren fremragendealtertavlemed

maletårstal 1613. På altertavlenstopstykkeflan­ keres et maleri af den opstandne Kristus af Chri- stian 4.s og Dronning Anne Cathrine af Brandenburgs våbener ikartoucher. Der er her tale om fuldstændig samme våbentyper som våbnene påaltertavlen i Slangerup Kirke, ogdet er formentlig samme snedker, der har lavet beggealtertavler med to årsmellemrum.

Også i Slagslunde Kirke er der kongeligheral­ dik. En af kirkens to klokker (støbt 1630) har på klokkelegemet Christian4.s sammenstillede våben i relief med skjoldmærker for Danmark og i ring herom (med uret): Norge, Unionen, de Goters, de Venders, Gotland, Island, Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg, Delmenhorstog Øsel. Minder omChristian 4.s våben i loftet i riddersalenpå Frederiksborg, se fig. 5.

I VeksøKirke er der ligeledes etspændende våbenskjold på den eneaf kirkens klokker. Den pågældende klokke er støbt i 1555 og har på klokkelegemet et våbenskjold med to af de skjoldmærker, der i 1500- og 1600-tallet sad i det danske kongevåben. Skjoldeter firdelt med hjerteskjold. I felt 1 og4 sidderØsels øm og i felt 2 og 3 »Agnus Dei« (Guds lammed kors­ banneret), der blev anvendt som mærke flere stederidet østlige Østersøområde,bl.a. Gotland og Kurland.5 I hjerteskjoldet ses en kutteklædt munk, som var våbenmærke for Johan von Münchhausen, der var biskop afØselog Kur­

land fra 1541 til 1559. Klokken er formentlig sendt fra Øsel allerede i 1602, da Christian 4.

påbødaflevering af klokker, som skulle sendes tilkobbermøllen ved Kronborg til omsmeltning.

Trods dennepåbudte »klokkeskat« blev denne klokke altså ikke omsmeltet, og hvornår den kom til Veksø vides ikke. Øsel vedEstland var danskunder Valdemar Sejr 1206-27og igen fra

1560 til 1645.

Ganløse romanske kirke er en af de kirker, som Københavns Universitet har ejet fra om­

kring år 1540. Universitetet foranledigede se­ nere enstortilbygningpå kirkens nordside byg­

get. Detskete i 1634 ifølge indskrift på ensten- reliefplade i kirkemuren, hvorpå også ses Kø­

benhavns Universitets våbenskjold: det halve danske våben (3 halveløver) og det halve nor­ ske våben (en halv løve med økse eller helle­ bard).6 Samme våben ses på prædikestolen fra 1625. Her er der tale om et udskåret, farvelagt trævåben, som sidder på prædikestolens ryg­

skjold (fig. 10).Overdet fornemme universitets­ våben kan læsesnavnetD. THOMAS FINCK*

MED.D., som var rektor påuniversitetet først i 1600-tallet. Under våbenskjoldet er indskåret navnet WOLFGANGUS RHUMAN, som var decan og magister påuniversitetet.Københavns Universitets ejerskab ophørtei 1934, hvor kir­

ken overgik til selveje.

I BirkerødKirke fraomkring 1140 finder vi kongelig heraldik både fra renæssanceperioden og nyere tid.Kirken betragtesiøvrigt som en af landets smukkeste og mest interessantekirker, bl.a. på grund afdens storslåede kalkmalerier fra sengotisk tid. Endvidere en flotlybskfrem­

stillet fløjaltertavle fra 1475 visendekorsfæstel­ sen medet utal af smukt udskårne figurer. På væggen ikapellet ses et fint Frederik 2.-våben i farveraf samme type som våbenet på figur 7.

Det harformentligoprindeligtsiddet på for­ reste stolerækkegavl på det stoleværk,deri 1732 blev restaureret eller udskiftet med nye stole­ stader. Isakristiets vindue mod nord ses etfor­ nemt, utraditionelt glasmaleri våben fra 1717.

Det er Frederik 4.s og Dronning Louises alliancevåben, fig. 11.7 I korets sydvendte vin­

due blev i anledning af kirkens 800 års jubilæum i 1940, men med næsten 30 års forsinkelse,isat Christian lO.s og Dronning Alexandrines våben­

skjolde i glasmosaik - også som alliancevåben (fig. 12).

Fra Birkerød går turen til Høsterkøb og Kar­ lebo. Begge landsbyers kirker har etsmukt Chri­

stian 4.-våben på altertavlen. Høsterkøb Kirke er bygget i 1908-09, men har fået sin høj­ renæssance altertavle (fremstillet i 1599) fra Birkerød Kirke. Kongevåbeneter af samme type som våbenet i Karlebo Kirke.KarleboKirke er en romansk kampestenskirke fra omkring år

1200. Altertavlen er fra 1597 og indeholder som nævnt et smukt Christian 4.-våben med felter visende våbenmærker for Danmark, Norge, Unionen, de Goters, de Venders, Slesvig, Hol­

sten, Stormarn,Ditmarsken,Oldenborgog Del­

menhorst (Delmenhorst er et lille grevskab i hertugdømmet Oldenborg), fig. 13.

Frederik 4. lod først i 1720’eme en gammel jagtgård »Østrup« i Fredensborg nedrivefor på dette stedat bygge etnytlystslot»Fredensborg«.

Fig. 13.

Christian 4.s våben i Karlebo Kirke.

Kort efter slottets foreløbige fuldførelse lod kongen ligeledes en slotskirke opføre,som blev indviet 11. oktober 1726. Kirken fik i 1779 et fornemt alterklæde, formentlig skænket af Dron­ ning Juliane Marie, hvorpå der med sølv- og guldtråd erbroderetdet kongevåben, som i 1721 i forbindelse med Slesvigs indlemmelse i det egentlige kongerige afløste dethidtil anvendte.

Slesvigsto blåukronede løverpå guld bund fik daplads i hovedskjoldets 3. felt under Unionens mærke,de treguld kroner på blåbund.

I Fredensborg smukkeslotsparkfuldførte hof­

billedhugger Johannes Wiedewelt (1731 - 1802) i løbetaf 1760’erneen række kuriøse skulptu­

rermed heraldiske motiver i norsk marmor og sandsten. Foruden cirkelrunde stenskjolde for Unionen, deGoters, Slesvig, hertugdømmerne, Oldenborg/Delmenhorst, Island, Grønland og Færøerne de to kolossalstatuer »Norge« og

»Danmark«, se fig. 14.

Det skal nævnes, atder på Fredensborg Slot opbevares et smukt balkontæppe afsilke (højde

2,60 m, bredde2,15 m) med Dronning Margre­ the 2.s våbenskjold fra 1972, hvor hun blevre­

gent.DronningenogPrins Henrik modtogi 1980 tæppet som gavefra det spanske kongepar. Tæp­ pet, der er fremstillet af en kunstindustri­

virksomhed i Madrid, ophænges på Kuppel­ salens balkon ved ambassadørmodtagelser og gallafester på Fredensborg.

Denheraldiske rejse går herefter fra Fredens­ borg mod Helsingør, men med et par stop un­

dervejs. Først ved »Gurrehus« i Gurre - nabo til Gurre slotsruin. »Gurrehus«, der i dag rum­

mer forsvarets skolefor lederuddannelser, blev i 1914 købt afPrins Georg af Grækenland og Prinsesse Marie Bonaparte som landsted.

PrinsGeorgvarsønaf Kong Georg 1. afGræ­

kenland (tidl. Prins Vilhelm, søn afChristian 9.) og Marie Bonaparte var oldebarn af

Fig. 14.

Statuen »Danmark« af J. Wiedewelt i Fredensborg slots­

park.

Fig. 15.

Den fornemme glasmosaikrude i »Gurrehus« med våbe­

ner for Valdemar Atterdag, det danske kongevåben fra 1903, det græske kongevåben fra 1863 og Bonaparte-fa- miliens (Napoleons) våben.

Napoleon den Stores broder LucienBonaparte.

Prins Georg fik 1914 opsat en flot glasmosaik­ rude i husets hall indeholdende fire våbenskjolde (se fig. 15). Til venstre for kongefiguren, der forestiller ValdemarAtterdagmed Danmarks tre løver flere stederpå sin kjortel, ses Valdemar Atterdags kronede våben med tre kronede leo­ parder i guldskjold strøet med røde hjerter.Når derherskrives»leoparder« skyldes det, at den heraldisketerminologi har to udtryk fordet rent zoologisk samme dyr,løven,nemlig »Løve« når dyret sesi profil og »Leopard«når dyret ses en face. Våbenet til højre for Valdemar Atterdag er det danske kongevåben fra 1903, hvor den islandske kronedestokfisk (klipfisk) blev afløst afden islandskefalk. Dette våben blev anvendt

Fig. 16.

Frederik 2.s stenreliefvåben på Helsingør rådhus.

både afPrins Georgs farfar, Christian 9. og af Christian 10., som blev konge i 1912. Under kongefigurenses først det græske kongevåben, som Prins Georgs far, Prins Vilhelm førte fra 1863, da han undernavnet »Georg 1. Helenernes Konge« blev konge i Grækenland. Våbenet er detdanskekongevåben, somdetvar i 1863 (her med Islandskronede stokfisk) lagt på skjold med Grækenlands (Hellenernes) hvide kors på blå bund. Det fjerde våben er Kejser Napoleons familievåben med »Bonaparte-våbenet« i hjerte­ skjoldet. Ørnen med tordenkiler i kløeme var Napoleon den Stores våbenmærke. Dette skjold er naturligvis anbragt i ruden med relation til Prins Georgs hustru, Prinsesse Marie Bonaparte.

I Tikøb Kirke fra omkring 1175 findes på prædikestolens rygskjold et farvelagt Frederik 2.-våben, der først i 1900-tallet blev fundet i kirkens såkaldte »våbenskab«. Skjoldet blev restaureret i 1924og anbragt på prædikestolen, hvordet sikkert oprindeligt har siddet fra 1583, hvor prædikestolen blev fremstillet. Våbenet er af samme type som våbenet på Frederik 2.s lyst­ slot »Badstuen«, se fig. 7.

Sidste stop på den heraldiske rejse er Helsin­

gør, hvor der også er særdeles mange eksem­ plerpådanskekongers kreativitet indenfor he­

raldikken, specielt på Kronborg og i Set. Olai Kirke.Vi starter dog i detsmåog ser først på to stenskulpturerpå Helsingør banegård. På trap­

peafsatsen fra banegårdshallen op til perron­ etagen sidder to hvide løver med hver sit skjold med det danske rigsvåben ellerstatsvåben: tre gående,kronede løver omgivet af ni hjerter.

Jernbanestationen, der er i dansk-hollandsk renæssance, blev bygget 1889-91. Øverst i banegårdshalleni firkantede nichersesen række elipseformedeogcirkelrundevåbenskjolde med forskellige motiver (Byvåben,dyr m.m.) Blandt

Fig. 17.

Christian 4.s kongevåben på prædikestolen i Set. Marice Kirke, Helsingør. Var 1500- og 1600-tallets klassiske kongevåben.

Fig. 18.

Frederik 2.-våben på stolestadegavl i Set. Olai Kirke, Helsingør

andetfinder vi et skjold med tre grå løver omgi­

vetaf ni grå hjerter på blå baggrund. Udoverat farverne (tinkturerne) er forkerte (de danske lø­

ver er blå pågul/guld baggrund og hjerterne er røde) mangler de også kongekrone på hove­

derne, som i øvrigt ligner skruptudsehoveder!

På vej til hovedgaden, Stengade, ser vi på havnepladsen over det gamle »Svaneapotek«, dernu desværre er nedlagt, i en halvcirkel en

hvid svane med en guldkrone om halsen - fuld­

stændig som skjoldmærket for Stormarn, se f.eks. fig. 19 nederst. Det er selvfølgelig ikke mærke for Stormam,men for »Svaneapoteket«

og daapotekere i hvert fald tidligere var konge­

lig udnævnte, er det heltnaturligt,at den gamle apotekersatte en guldkrone om svanenshals.

På Stengade liggerHelsingør rådhus.

Over hovedindgangen er anbragt to meget flotte kongeligestenrelief-våbener. Til venstre Frede­

rik 2.s våben(fig. 16)ogtilhøjre hans dronning Sofie af Mecklenburg-Schwerin.De to våbener blevskænket til det gamle rådhus i 1574 og over­

ført tildet nye i 1855. Frederik 2.-våbenetinde­ holderde samme skjoldmærker som de tidligere omtalte Frederik 2.-våbener, medens dronnin­

gens skjold er helt specielt. Hovedskjoldet in­

deholder samtlige mærkerfra ægtefællens ho­ ved-, midter- og hjerteskjold, medens dronnin­ gens midter- og hjerteskjold visermærkerne for Mecklenburg.

Set. Mariæ Kirke fra midten af 1400-tallet udgør sydfløjen af VorFrue Kloster- også kal­

det Karmeliterklostret -og blev i 1576 kirke for byenstysk-hollandskemenighed. Kirkens præ­ dikestol fra 1597, skåret af Tyge Snedker, bæ­ rer i det mod midtskibet vendte felt et flot far­

velagt Christian4.-våbenafden type, som kan kaldes sidste halvdel af 1500-tallets og 1600- tallets klassiske kongevåben (fig. 17), idet det findes på utallige bygninger, altertavler og prædikestolerundt om i landet samt påbygnin­ ger i »det gamle Danmark«, fx på Nordertor (Nørreport) og »Kompagnihuset« i Flensborg.

Domkirken i Helsingør, Set. Olai Kirke, er kendtfor sin helt anderledes overvældenderig­

dompåkongelig heraldik. Kirken eroprindelig

Fig. 19. Det specielle Frederik 2.-våben på Set. Olai kir­

kes prædikestol. Ditmarskens rytter, som Frederik 2. op­

tog i sit våben, er her helt usædvanligt anbragt i hjerte­

skjoldet.

Fig. 20.

Frederik 3.s våben eller »skjoldordning« over korgitteret i Set. Olai Kirke.

fra første halvdel af 1200-tallet, blev omkring 1500 ombygget tilettreskibet langhus og blev fuldendt 1559, idet man byggede tre hvælvfag og en forhøjelse af tårnet. De ældste våben­

skjolde,som netophar medkirkensfuldendelse at gøre, sessomkalkmalerier på korets østvæg.

På hverside af det kronede årstal »1559« er malet to ens våbener holdt af vildmænd.Under det nordre er anført Christian 3.s og under det søndreFrederik2.snavn. Der er her tale om en speciel våbentype uden midter-skjold, som Chri­

stian 3.anvendte. Ide to hovedskjolde ses mær­

kerneforDanmark, Norge, Unionen, de Goters og i skjoldfoden deVenders. I hjerteskjoldene mærkerne for: 1.Slesvig, 2. Holsten, 3. Stormam og 4. Oldenborg. Det er skjoldmærket for Dit­ marsken, dermangler, idet det først kom i Fre­ derik 2.s våbenskjold i 1563 (efter erobringen af Ditmarskeni 1559).

Prins Henriks fuglekongeskive i Helsingørs kgl. privilege­

rede Skydeselskab. Det kronede våbenskjold er omgivet af elefantordenens blå bånd og selve ordensklenodiet, ele­

fanten med tårn og morian.

Længere nede på samme væg, halvt skjult af altertavlen, ses inord Christian4.s sammenstil­ lede våben på et kalkmaleri med de (næsten) rigtige tinkturer.Ien kartouche over våbenetses Christian 4.s navnetræk og valgsprog samt års­ tallet 1652! Deteruden tvivl enforkertopmaling af årstallet »1602«imidtenaf 1700-tallet,hvor en Rosendahl restaurerede fleretingi kirken.

Skjoldet holdes af to vildmænd, hvorafden ene »pjanker« med sin kølle, der normalt hol­ des hvilende modjorden, men her bæres over skulderen. Til højre for dette våben ses Dron­

ning Cathrines brandenburgske våben ligeledes i kalkmaleri. Ide østlige stolestadegavle erder ud mod kirkensmidtergang indfældet relieffer fra det stolesæt,derblevopstillet omkring 1560.

Her iblandt er derflere våbenskjolde, f.eks.

Frederik 2.s våben fra 1559 med latinsk ind­ skrift, som på dansk ville lyde således: »Herre Frederik 2. danemes etc. konges våben« (fig.

18). Endvidereetkronet renæssanceskjold med Danmarks tre kronede løver og ni hjerter samt et lignende skjold med Norges løve med øksen.

Disse trævåbener er ufarvede, men har op­

rindeligt haft de rigtige tinkturer.

På kirkensprædikestol, udført af billedskæ­ rer JesperMathiessen i 1567, er der etheltspe­ cielt Frederik 2.-våben. Det mest opsigtsvæk­

kendeer nok mærket ihjerteskjoldet,derjonor­ malt er kongeslægtens våben, Oldenborgs to bjælker. Her er det Ditmarskens rytter, hvilket formentligskyldes,at Frederik 2. i 1559 -efter et sviende nederlag forKong Hans i 1500 - en­ delig fik erobretdetlille selvregerende ditmar- sker-bondefolk. Våbenet kendes fra 1563 og blev også brugt af Christian 4. inden han blev konge i 1588 (fig. 19).

Over det barokke korgitter, udført 1652-53, findes et specielt Frederik 3.-våben - eller må­

ske bør detsnarere kaldesen »skjoldordning« - der består af to større skjolde med Danmarks tre løver (her ukronede og liggende!) og Sies vigs to løver samt omkring kongensog Dronning So­ fie Amalies monogrammer i oval laurbærkrans ti mindre skjoldemedskjoldmærker for Norge, Unionen, de Goters, de Venders, Island, Hol­

sten,Stormam, Ditmarsken,Oldenborg og Del­ menhorst.

Delmenhorsts korserher sølv irødt skjold i stedet for guld i blåt skjold. Samtlige skjolde og monogrammerneer kronede, hvilket giver i alt 13 kongekroner. Den store kongekroneover skjoldet med Danmarks tre løver er her forsy­ net med fire halvbøjler samt rigsæble, og er en såkaldt »lukketkrone«, der fra Frederik 3.s tid var tegn på enevoldsmagt (fig. 20). Tidligere havde de danske konger anvendt den »åbne krone« uden bøjler. Christian 4. kan dog på mønter m.v. sesmedbådeden åbne og den luk­ kede krone. Den nuværende, eksisterendedan­

ske kongekrone (kan ses på Rosenborg) blev udførti årene 1665-70 og blev første gang an­ vendt,daChristian5.blevkroneti 1671. Denne krone har 8 halvbøjler, se fig.8 og 21.

F/cg.22.

Skjoldfrisen i Erik af Pommerns kammer på Kronborg. Her efter en tegning af arkitekt Charles Christensen fra 1934, som tidligere kun er vist i Charles Christensens egen bog

»Kronborg - Frederik IPs Renæssanceslot og dets senere skæbne« (Gads Forlag 1950). Tegningen blev i 1987fun­

det under en oprydning i Frederik 2.s gamle køkken­

regioner i slotskælderen. I midten af skjoldfrisen ses Kri­

sti våben, hvorom der grupperer sig konge- adels- og bispe- våbener. I det store skjold til højre for Kristi våben er skjoldmærkerne forsvundet, men af linierne, der stadig ses mellem skjoldets to firdelte felter, og af hjelmtegnet med en stor gående løve, kan man konstatere, at det er Erik af Pommerns dronning Philippas våben, der er sammensat af det danske og det engelske kongevåben. Til venstre for midterskjoldet er malet Erik af Pommerns våben, der her er forsynet med den gamle danske kongeslægts hjelm og hjelmtegn: en kongekrone, som vessel hornene med rester af hermelin og påsat påfuglefjer går op igennem. Erik af Pommern har ikke andre steder brugt sit våben med hjelm og hjelmtegn, og det er yngste eksempel på brugen af det kongelige hjelmtegn.

I Set. Olai Kirkens nordre sideskib hænger en kopi afen fane fra 1801 for Helsingørs Borger­ væbning med Christian 7.s våbenskjold, hvor Slesvigstoløver er rykket fra midterskjoldet til hovedskjoldetsfelt 3 (skete i 1721). Pået bånd under fanens kongevåben er bl.a. skrevet:

»HELSINGØERS ANDET BORGERKOM- PAGNIESFAHNE«.

Fra kirkernegår vi tilbage til Stengade,forbi Rådhuset til nr. 46, som er Den svenske Konsulatgård, hvor den første Bernadotte i sin tid afsvor sin katolske tro, inden han lod sig færge over til Sverige for at blive konge under navnet Karl 14. Johan. Over husets portsesdet nuværende svenske kronede rigsvåben, de tre åbne guldkroneri blåt skjold -etskjoldmærke, som den dag i dag sidder i det danske konge­ våben,mennusom et minde om Kalmarunionen (en krone for hver af de tre nordiske lande,som 1397 samledes i unionen).

Konsulatgården ejes i dag af Helsingørs kgl.

privilegerede Skydeselskab. Skydeselskaber, sommange steder er en slags »broderskaber«, harfra tidernes morgenhaft den skik,at selska­ bets medlemmer, når de bliver »fuglekonge«, skal få udfærdigeten såkaldt»malet skive« med et våbenskjold eller bomærke, som så bliver ophængt påvæggen i skydeselskabets lokaler.

Oprindelig blev skiven brugt som skydeskive.

I Helsingørs kgl. privilegerede Skydeselskab kan vi finde malede skiverforbåde kongelige ogborgerligepersoner. Det kongelige våbenses bl.a. på to skiver for Frederik 5.s søn Arve­ prins Frederik (1753 - 1805) dateret henholds­ vis 1773 og 1780. Endvidere en fornem skive med et kronet hertugvåben med skjoldmærker for Norge, Slesvig og Holstenophængt 1804 til ære for Hertug Friedrich Christian af Augusten­ borg, som blev gift med Christian 7.s datter LouiseAugusta. Hun varblevet anerkendtsom dansk prinsesse af blodet, selv om alle vidste, at hendes far var Struensee. Der er en fejl på hertugens skive, idet der er byttet om på de to navne, så der under våbenet med elefantorden­ ens kæde står: Christian Friderich Hertug til Augustenborg. Der skal omtales endnu et kon-

Fig. 23.

Altertæppet i Kronborg slotskirke med Frederik 9.s våben­

skjold, hvori bl.a. ses Holstens »Nældeblad«, Stormarns svane, Ditmarskens rytter og Launborgs hestehoved (midterskjoldet).

geligt våben fra skydeselskabets fornemmestore sal. Detsidder på Prins Henriks fuglekongeskive fra 1979 og er et firdelt kronet våbenskjoldmed Danmarks treløver i felterne 1 og 4 ogfamilien Laborde de Montpezat’s våbenmærke, en op­ rejstløveunder tre stjerneri guld på rødbund, i felterne2og 3, se fig. 21.

Også rigsvåbenet har opnået status som mærkepå en malet skivei skydeselskabet. Det er nu afdøde toldinspektør Reinald Foldager, som på sin fuglekongeskive har brugt Toldvæ­ senets logo i fornemt billedskærerarbejde.

Vi vil afslutteden heraldiske rejse på Kron­

borg Slot.8 Herersomnævntutrolig mange kon­

gelige våbenskjolde, dels i selve slottet, dels i slotskirken. Kronborg er opført i nederlandsk renæssancestil af Frederik2. i årene 1574-85 på

det sted, hvor Erik af Pommerns borg, »Kro­ gen«, lå - og der er stadig resterafKrogen i det nuværende slot. Efter en brand i 1629 nyindret- tede Christian 4. slottet, og der erbevaretmange eksempler på den oprindelige udsmykning.

Slotskirkenundgikbrandeni 1629og harrigt inventar fra Frederik 2.s tid.

Til rigsrådssalen på Kronborg lod Frederik 2. i årene 1581 -84 under ledelse af maleren Hans Knieper fraAntwerpen væveen serie tapeter(de såkaldte »Kronborgtapeter«), i alt 42hvorpåder var afbildet 111 danske konger med deres vå­ benskjolde. Kun våbenet på tapetet medFrede­

rik 2. var rigtigt, idet alle øvrige var fantasi- våbener. Flertallet af tapeterneblev ødelagt ved slotsbrande og ved kongernes »flytten rundt«, såder i dagkuner 14 bevaret -fordelt med 7på Kronborg og 7 på Nationalmuseet.

Som eksempel på Kniepers arbejder ses på fig. 1(Side 5) DronningMargrethe 1 .ssøn,Kong Oluf 3.s fantasivåben med Danmarks tre kro­ nede leoparder og ni hjerter, Norges løve med øksen samt tre ukronede leoparderi skjoldfoden - ren fantasi, idet Oluf 3. isit seglfra 1376 førte tre kronede leoparder omgivet af hjerter eller søblade. Kong Oluf var i øvrigt den første dan­

ske konge,der satte en åbenkongekrone over skjoldet. Oluf har dog også brugt den norske løve med øksen, idet han fordet førstevar søn af den norske kong Håkon og for det andetblev norsk konge i 1381.

De øvrige seks tapeter på Kronborg indehol­

der fantasi-våbener for kongerne Knud 6., Val­

demarSejr,ErikPlovpenning, Abel, Erik Klip­

ping, Erik Menved og Christoffer2.

Over kaminen ligeledes i rigsrådssalen fin­

des et sammenstillet Christian 4.-våben i sandstensrelief, hvor man ikreds omkring kon­

gens kronede monogram har 14 ovale skjolde med våbenmærker for kongens lande og land­

områder.

Ved en i 1928 gennemført undersøgelse på Kronborg af resterne af den oprindelige borg

»Krogen«, som Erik af Pommern lod opføre omkring 1420, fandt man i nederste stokværk afdet nordre hus mellem slotsporten og østre

ringmur - det såkaldte Erik af Pommerns kam­ mer - etmægtigt rundvindue ind mod slotsgår­ den. Ved afbankning af hvidtekalken påvinduets brede smig blotlagdes en kalkmalet skjoldfrise med 19 større og mindre våbenskjolde, heri­ blandt Erik af Pommerns og hans dronning Philippas, fig 22.9 Frisen er tidsfæstet til årene

1421-29.

Kronborg Slotskirke blev påbegyndt i 1577 ogindviet i 1582. Det mesteaf kirkensrigt ud­

skårne og smukt stafferede højrenæssance- inventar i egetræ er fra Frederik 2.s tid. Prædi­

kestolen, stolestaderneog pulpituret erfremstil­ let 1586-87 på Kronborgsnedkeren Jesper Mathiessens værksted, medens altertavlen, som er afhvid og sort marmor, er af billedhuggeren Thomas Frandsen. Efter atKronborg havde væ­ ret kongebolig for Frederik 2. og Christian 4.

overgikslottet1785tilmilitæretog kirkerummet blev til krudtmagasin og fægtesal. I 1834-38 istandsattes slotskirken af G. Bindesbøll og det smukke søjlerum og hele inventaret fremtræder i det væsentlige som ved indvielseni 1582.

I prædikestolens midtfelt forefindes et for­ nemt Frederik2.-våben, som holdes af en en­ gel. Samme våben findes ligeledes på døren til den såkaldte »Marskalkstol« , som er første sto­

lestadei den sydligestolerække. Disse to konge- våbener eridekorrekte tinkturer. Topstykkerne på stolegavlene indeholderblandt andet de en­ kelte skjoldmærker fra Frederik2.s kongevåben samt demecklenburgskemærker fra Dronning Sofies våben. Øverstpå marmoraltertavlen hol­ derto kvindefigurer kongeparrets våbenskjolde.

Foran alterbordet ligger et altertæppe med Frederik 9.s våbenskjold, sefig. 23.

Kongestoleni pulpituret på kirkensnordvæg er fra Christian 4.s tid ogbærerkongens sam­ menstilledeskjold med Danmarks tre løveri cen­

trum omgivet af 13 små ovale skjolde med landområdemærkerne. Det særlige ved dette våben er, at Danmarks treløver og Slesvigs to løver her er i guldtinkturer på blå baggrund i stedetfor detomvendte. Grunden hertil er for­ mentlig, at maleren ved restaureringen i 1843 har misforstået eller »misbrugt« forlægget, for

»løver erjo ikke blå«! Sådanne farvevarianter findesutallige steder i heraldikken,bl.a. på ele­ fantridder-skjoldene i Frederiksborg Slotskirke og på Christian 4.s anetavle på Rosenborg. Når vi forlader slotskirkenpåKronborg kanvii slots­

gården kaste et blik bagud ogse endnu etChri­ stian4.-våben overslotskirkens portal.

Ja, disse mange kongelige våbenskjolde ivort amt fortæller sindelaf danmarkshistorien.

Mange af os går under besøg i slotte og kirker sikkert ofte forbi interessante våbenskjolde, da de kan sidde de mærkeligste steder, og det er faktisk synd, hvis vi ikkeser dem, fordi de kan sætte »prikken overi'et« for forståelsen af de historiske beretninger. Symbolikken i form af billeder,tegninger,stamtavler, flag, landkortog sidst,menikke mindst våbenskjolde, hører med til at belyse vort lands spændendehistorie.

Noter

1 Nils G. Bartholdy »Valdemarernes løvevå­

ben«, Heraldisk Tidsskrift nr49, 1984, side 21.

2 Erling Svane »Det danske Rigsvåbenog Kongevåben«, 1994 (Her beskrives konge­ våbenets udvikling fra Valdemar den Stores tid til Margrethe 2.).

3 Frederiksborg Museet - Illustreret vejled­ ning 1995.

4 Poul BredoGrandjean»Det danske Rigs­ våben«, 1926, side 193.

5 Ottfried Neubecker»Wappenbilder Lexi­

kon«, München 1974, side238.

6 HenryPetersen »Universitetets ældste segl« i Holger Rørdam »FraUniversitetets Fortid«, 1879, side 5.

7 Nationalmuseet »Danmarks Kirker« Fre­

deriksborg Amt, 1967, side 928

8 Birger Mikkelsen »Helsingør - Sundtold­

stad ogborgerby«, 1976, side 17 - 24.

9 M. Mackeprang »En Skjoldefrise fra Erik af Pommems TidpåKrogen Slot«, i

»Fra Nationalmuseetsarbejdsmark 1932«.

Ordliste - heraldiskeudtryk

Blasonering...(affransk blason = våben­ skjold)beskrivelseaf etvåbenskjold

Dei gratia...(latin) »af Gudsnåde«.

Udtryk,der gennem middelalderen indgår i biskoppers, kongers, dronningers, hertugers, hertuginders og grevers titler, også på segl som omskriftomkring seglets figurog/eller våbenskjold.

Dexter... (heraldisk) højre side af våbenskjoldet.

Grif...fabeldyr, bevinget løve med rovfuglehoved og evt. rovfuglefødder. F.eks. i Pommems våbenmærke.

Lindorm... fabeldyr, bevinget skæl­

klædt dyr med dragehoved, ørne- eller løve­

føddermed klør samt lang hale endende i en spydformet spids. F.eks. de Venders våben­ mærke.

Morian...oprindelig beboerne af Mauritanien, senere muhamedanske beboere i Orienten og Nordafrika, senesti betydningen

»neger«. Elefantordenenselefant føres af en morian.

Nældeblad...Holstensvåbenmærke fra 1100-tallet, oprindelig en takket skjoldbort, deri tidens løbforandrede og forvanskede sig til en trekantetfigur medtakkede sider og tre hjørnespidser (»nagler« - er også blevetkaldt Kristi nagler). Har i noglevåbenskjoldstjerne- agtig karakter(se fig. 18).

Sinister... (heraldisk) venstre side af våbenskjoldet.

Skjoldholder...menneske- eller dyrefigur (eller fantasivæsen) som holder, bærer eller støtter våbenskjoldet. Det kan fxvære vild­ mænd (som i det nuværende danske konge­ våben), engle, løver, elefanter og fabeldyr.

Søblad...Linde- eller åkandeblad, hjerteformet med dyb indskæring ved punktet, hvor bladstilken skulle udgå. Blev i de første danskekongevåbener strøet mellem de tre løver, formentlig for at udfylde de »bare«

steder i skjoldet. På grund af de gamle konge­ seglslidenhedblev de ofte opfattet someller forvekslet med hjerter.

Man taler jo heltnaturligt om »hjerterne i det danske våben«.

Ligeledes kan de ses på skilderhuse, mønter, frimærker og før i tidenpå lokumsdøren. Fra 1972 er det pointereti den officielle bekendt­ gørelse om Dronning Margrethes våbenskjold, at de treløver eromgivetafni søblade.

Tinkturer...metaller, farver ogpelsværk anvendt ved udfærdigelse af våbenskjoldets skjoldmærke(r). Deter en generelregel, at et metalmærke (enten iguld eller sølv) ikke må placeres i etfelt med metal (sølveller guld) og at et farvet mærke ikke måplaceres i et farvet felt (f.eks. ikke en guld løve i et sølv felt, eller et rødtborgtåmi etblåtfelt).

De mest anvendte tinkturer:

Metaller: guld (gul) og sølv (hvid) Farver: rød,blå, sort, grøn og purpur Pelsværk:hermelinog gråværk

Våbentelt...Enhermelinsforetfløjls­

kappe, ofteforsynet med krone øverst, som omgiverhele våbenet incl. skjoldholdere.

Navneregister Abel 19

Alexandrine, Christian 10.s dronning 10-11 Anna Cathrine af Brandenburg, Christian 4.s dronning 7-8-9-10

Bernadotte, Jean Baptiste, seKarl 14. Johan 18 Bernt Snedker, billedskærer 9

Binck, J., tyskmaler7 Bindesbøl, M. G., arkitekt 19 Bonaparte, Lucien 12

Braunschweig, Hertugenaf 9 Christian 1. 6-7

Christian 3. 6-7-9 16

Christian 4. 6-7-8-9-10-11-12-15-16-17-19-20 Christian 9. 12-13

Christian 10. 10-11-13 Christoffer 2. 10

Diderik den Lykkelige af Oldenborg 7 Dorothea, Christian 1 .s dronning 7 Dorothea, Christian 3.s dronning 7 Elisabeth, Christian4.s søster 9 Erik Klipping 7-19

Erik Men ved 19 Erik Plovpenning 19 Erik af Pommern 6-17-19 Finch, D. Thomas, rektor 11 Foldager, Reinald 18

Frandsen, Thomas, billedhugger 19 Frederik 1. 6-7

Frederik 2. 6-7-8-9-11-13-14-15-16-17-18-19 Frederik 3. 15-16-17

Frederik 4. 10-11 Frederik, Arveprins 18 Frederik, Kronprins 9

Friedrich Christian af Augustenborg 18 Georg 1. Konge af Grækenland 12-13 Georg, Prins 12-13

Gøye, Birgitte 6

Hans,Konge af Danmark 16 Hedevig, Christian l.smor 7

Henrik,Prinsaf Danmark 9-12-16-18 Jacobsen, I. C., brygger 6

Joachim., Prins 9

Juliane Marie,Frederik 5.s dronning 12 Karl 14. Johan 18

Knieper, Hans, kgl. hofmaler 5-19

Knud 6. 5-19

Louise,Frederik4.s dronning 10-11 Louise Augusta, Christian 7.s datter 18 LucienBonaparte 12

Margrethe (1.) 19 Margrethe 2. 9-12

Marie Bonaparte, Prinsesse 12-13 Mathiessen, Jesper,billedskærer 16-19 Montpezat, Laborde de, grevefamilie 18 Münchhausen, Johan von, biskop 11 Napoleon den Store, Kejser 12-13 Oluf 3. 5-19

Philippa, Erik af Pommems dronning 17-19 Rhuman, Wolfgang , dekan 11

Rosendahl, maler 16

Sofie Amalie, Frederik 3.s dronning 16

Sofieaf Mecklenburg, Frederik 2.s dronning 9- 15-19

Trolle, Herluf 6

Tyge Snedker,billedskærer 15

»Valdemareme« 5 Valdemar Atterdag 13 Valdemar den Store 5 ValdemarSejr 5-11-19

Vilhelm,Prins, se Georg 1. 12-13

Wiedewelt, Johannes, hofbilledhugger 12 Wulff,Aage, fhv. kgl. våbenmaler 8

Stedregister

Birkerød Kirke 10-11 Estland (Øsel) 11 Flensborg 15

Fredensborg Slot 5-11-12 Fredensborg slotskirke 6-11 Fredensborg slotspark 6-12

Frederiksborg Slot 5-6-7-8-9-11-19

Frederiksborg slotskirke 5-8-20 Ganløse Kirke 9-11

Gotland 7-8-10-11 Grækenland 12-13 Gurrehus 5-12-13

Havnepladsen, Helsingør 14 Helsingørbanegård 14 Helsingørrådhus 13- 15-18

Helsingørs kgl. privilegerede Skydeselskab 5- 16-18

Hillerødsholm 6 Høsterkøb Kirke 11 Jørlunde Kirke 10 Karlebo Kirke 5-11-12 Karmeliterklostret 15

»Krogen« 9

Kronborg Slot 5-11-14-17-18-19 Kronborg slotskirke 5-18-19-20 Kurland 11

Københavns Universitet 9-11 Mariekirken, Lübeck 6

Ordensridderkapellet, Frederiksborg 9 Rosenborg slot 5-17-20

Roskilde Domkirke 5 Set. MariæKirke5-14-15 Set. Olai Kirke 5-14-15-18 Skovkloster6

Slagslunde Kirke 10 Slangerup Kirke 9-10

Stengade, Helsingør 14-15-18 Svaneapoteket, Helsingør 14 Svenske Konsulatbygning, Den 18 Tikøb Kirke 5-13

Veksø Kirke 11 Vor Frue Kloster 15 Øsel 8-10-11

»Østrup«, jagtgård 11

Demokrat i en brydningstid

Om kaptajn Harald Hammelev -

slotsforvalter på Frederiksborg 1872-1906

af Eva Holm-Nielsen

Slotsforvalterne på Frederiksborg har hidtil ført et forholdsvisubemærket liv i den eksisterende litteratur. I 1994 skrev jegen artikel om slots­

forvalter, ritmester GeertSørensen Gyllich,1 som residerede på slottet i dets sidste storhedstid som kongelig residens under Frederik VII, men jeg havde ikke mulighed for at undersøge hans embedsarkiv, som syntes sporløstforsvundet. I sommeren 1995 fandt jeg detimidlertid efteren omfattende eftersøgning - ogsåpå Rigsarkivet og Landsarkivet - pakket væk på Frederiksborg Slot. Dajeg skulleordneog registrere detstore arkivmateriale, der omfattede tiden tilbage til førstehalvdelaf 1800-tallet, blev jegopmærk­

som på kaptajn Harald Hammelev, der blev slotsforvalter i 1872 ogvirkede som sådan frem til sin død i 1906. Hansembedsskrivelser eret kapitel for sig, og det siges, at Indenrigsmini­

steriets daværende embedsmænd ligefrem lod dem cirkulere, for at såmange som muligtkunne få fornøjelse af dem.2

Kaptajn Hammelevs embedsperiode er des­

uden på flere måder interessant, idet slottet un­

dergik epokegørende ændringer. Dels var man stadig i gang med genopbygningen efter bran­ den i december 1859, og dels fulgte indretnin­

genaf Det nationalhistoriskeMuseum, foranle­ diget af brygger J.C. Jacobsen. Fraat være »na­

tionaliseret« blev den gamle kongeborg - eller dele af den- »privatiseret«,og det viste sigogså at få indflydelse på slotsforvalterens stilling.

Hertil kom, at kaptajn Hammelev var en kon­

troversiel embedsmand med synspunkter, der kolliderede med den holdning,han mødte blandt mangeaf dem, han skulle samarbejde med.

Kilder til portrættet af kaptajn Hammelev om­

fatter, forudenembedsarkivet, private optegnel­

ser og breve samt anekdoter og udtalelser fra hans mangeårige samarbejdspartner og nabo, museumsinspektørVilhelm Hoick, der var an­ sat på Frederiksborgmuseet fra 1885 til 1927, og som samme år skrev sine erindringer, som han lod trykke i 1934? Derimod nævnes kap­ tajn Hammelevs navn kun en enkel gang i Helga Stemanns store værk om faderen, F. Melda hl oghans Vennerfra 1926-32. Vel var Hamme­ lev ikke enaf »vennerne«, meniover30 år var hanogkammerherre Ferdinand Meldahl, sidst­ nævnte somkgl. bygningsinspektør med ansvar for Frederiksborg og desuden som medlem af Frederiksborgmuseets bestyrelse, samarbejds­ partnere - en konstellation, der oftest sloggni­

ster.

Forhistorien

Peter Harald Valdemar Hammelev, søn af told­

kontrollør Rasmus Christian Hammelev og Ka­

ren, født Hansen, var den ældsteien søskende­

flok påfem, født den 11. august 1826 ogdøbti Trinitatis Kirke den 1. oktober. Faderen var told­

betjent, fra 1827i Skælskør,men i 1837 fik han stilling i Flensborg. Han blev udnævnt til kgl.

toldassistent i 1843, og familien vendte tilbage til København4 og flyttede i lejlighed i Store Regnegade 195,5sideni Holmensgade 183.

Efter endt skolegang blev Harald Hammelev volontør på det Hambroeske Interessentskabs kontor, men holdt op forat melde sig som fri­ villig ved militæret. Hanbegyndte som fourer og blev den 1. september 1848 udnævnt til se-

Løjtnant Harald Hammelev tegnet af C. Oscar Carlson i Neumünster 1863. - Forsvarets Arkiv, Rigsarkivet.

kondløjtnant af infanteriets krigsreserve. Han deltogi Treårskrigen - han blev sendttil fron­ ten den 19. august 1849 - men islagetved Isted den 25. juli 1850blev han såret af to kugler i højre arm. Følgerne var dog ikke værre, end at han kunne fortsætte sine tjenestepligter.6 Fem år senere,den 19. august 1855, blev han premi­ erløjtnant,og ethalvt år efter, den 1. januar 1856, modtog han ridderkorset.

Harald Hammelev deltog ikrigen 1864 som adjudant, menforanDybbølstillingen blev han den28. marts såret af en riffelkugle, dertrængte gennemvenstre lår tæt ved hoften og lammede hans ben.Efteretårpåmilitærelazaretter,hvor han gennemgik forskellige kure, blev han ud­

skrevet,menhan haltede stadig og kunne af og til slet ikke gå. Han kunne ikke tåle fysisk an­ strengelse, ogda der ikke var nævneværdigbed­ ring i sigte, anså han det for ørkesløst at ved­

blive at få forlænget sin orlov.Han søgte i ste­ det sin afsked med pension og invaliditets­

forsørgelse som krigsinvalid.7 Ved afskeden den 12. april 1865 blev han tillagt rang af kaptajn, ogfra 1. majsamme årblev hantilkendt en pen­ sion på 514 rdl 64 sk. årligt.8 De følgende år opholdt han sig i udlandet, bl.a. i Paris, og den 1. december1872 tiltrådte han somslotsforval­

ter ved FrederiksborgSlot.9

Her afløste hanOscarGyllich-søn afafdøde slotsforvalter G.S. Gyllich -dersidensinfaders død den 10. januarsammeår havde været kon­ stitueret i embedet. Gyllich varslotsforvalter i knap36 år, og kaptajnHammelevfik med 34 år en næsten lige sålangembedsperiode. Begge var rekrutteretfra militæret, en praksis manmed en enkelt undtagelseharfulgtop til vore dage.10 KaptajnHammelev var ansat under Indenrigs­

ministeriet, og vederlaget udgjorde 300 rdl år­ ligt, hvortil skulle lægges en tredjedel af den betaling, der blev erlagt forforevisning af Slots­

kirken, et frynsegode fra Gyllichs tid.11 Som for­

valter af Frederiksborg Slots kapel for de dan­ ske ridderordener, som hørte under Ordens­ kapitlet, havde han tilsynet med våbenskjold­

ene, hvilket gav et honorar påmellem10 og 20 rdl for hver udnævnelse,12 dog blev beløbet i 1881 fastsat til 200kr årligt, uanset antallet.13 Slotsforvalteren

Da kaptajn Hammelev tiltrådte, skete det ved en formeloverdragelsesforretning lørdag den 30.

november 1872,hvor han af repræsentanter for statsinventarkommissionen fik udleveret de pro­

tokoller og dokumenter, som sorterede under ham. På Indenrigsministeriets vegne fik han samtidig af bygningsinspektør Meldahl overdra­

get sin tjenestebolig i sydenden af Kancelli­ bygningens stueetage. Herhavde også Gyllich boet. Lejlighedenbestod af 3stuer, 3 sovekamre, 2»bilokaler«,entré,kontor, køkken, spisekam­ mer og pigekammer. I kælderen var der3 rum samt vaskekælderogpå loftet tørreloft og pul­ terkammer.14 Den jordlod,som tidligere var til­

lagt embedet, og som i Gyllichs sidste tid var bortforpagtet til Holmegårds ejer, fulgte deri­

mod ikkemed.

Som forvalter var Hammelev statens stedlige

repræsentant og derfor øverste myn­

dighed på slottet. Han havde tilsy­ net med ogansvaret for vedligehol­ delse af bygninger og inventar, re­

parationer og nyanskaffelser kunne dog kun ske med inventarkommis­

sionens samtykke. Han skulle føre regnskab over af- og tilgang, f.eks.

skete det jævnligt, at overhofmar­ skallatet ønskede atfåoverført møb­

lereller andet bohave til et andet slot ellerpalæ. En gang omåret aflagde han rapport, mens eftersyn på slot­

tet blev foretaget af kommissionen eller en inspektør.15

Han havde også opsynet med dammene i haverne omkring slottet, somvar forpagtet af den kongelige civilliste. Greb han folk i at fiske ulovligt, blev de meldttil byfogden og straffet med bøde.

Administratoren

Mens lønninger blev anvist fra Amtstuen, administrerede kaptajn Hammelev de årlige bevillinger til renholdelse af hovedslottet, Bad­ stuen ogudenomsarealerne, slottets

»brandvæsen«, dvs. vedligeholdelse afsamtlige vandledninger og brand­ slukningsrekvisitter i det indre slot, belysning,vedligeholdelse af kirke­ inventaret, eftersyn og stemning af

orglet, klokkeringning samt utøjsfordrivelse.

Underordnet ham var maskinisten, portneren, oldfruen, vægteren, rendelæggeren og tre ar- bejdsmænd, de såkaldte skansekarle.

Som personalechef var Hammelev afholdt og respekteret.16 Slottetsvægter N. F. Nielsen -som i øvrigt hvertime sang vægtervers på sinenat­

tevagter - henvendte sig engang til Hammelev for at bedeom lønforhøjelse,hvortil denne sva­ rede: »Nu skal jeg sige Dem noget, Nielsen, Skansekarl Lønholt arbeider paa Slottet hver Dag fra Kl. 4 om Morgenen til Kl. 7 om Afte­ nen og er derfor den, der har den laveste Løn,

Plan over slotsforvalterboligen, tegnet af bygnings­

inspektør Ferdinand Meldahl 1880. - Frederiksborg Slotsforvaltnings Arkiv.

Skansekarl Jens Brønshøi arbeider meget min­ dre og harderfor høiere Løn. De selv bestiller mindre end Skansekarleneog faar derforogsaa høiere Løn, end de faar. Maskinmesteren har ikke meget at bestille, og er derfor høiere løn­ net end De. Jeg selv bestiller slet ingenTing og er derfor den, der er den høiest lønnede, for saadaneralAdministration. KanDeikke forstaa

det, viljeg slet ikke tale med Dem«.17

Hammelev gjorde imidlertid alt,hvadder stod i hans magt, for at forbedresine ansattes vilkår.

Lønningerne var efter hans mening alt for små i forholdtil det storearbejde,hver især skulle yde, og han syntes, at betegnelsen»fast«om slottets trearbejdsmænd var vildledende, fordi de fak­

tisk var på dagløn.De skulletage sig af lugnin­

gen hele sommeren igennem, sørge for bortskaf­

felse af affald, dagligfejning af færdselsvejene og natrenovation m.v. Om vinteren skulle der kastes sne til hver bolig og på færdselsvejene til kirke og museum, et arbejde der uger igennem kunne begyndekl. 2 om natten. Det gav dem i 1894 en dagløn på knapt 1 kr. Til sammenlig­ ning kan det nævnes, at arbejdsmændenes fag­ forening dekreterede 2,50 kr. Ud af den ringe dagløn skulle arbejderne selv betale små­ redskaber og hjælp til lugning og snekastning.

Kun når der var overvældende snefald, fik de ekstrahjælpen betalt. Ganske vist havde to af arbejderne hver en billig2-værelses tjenestebo­ lig til en årlig leje af 60 kr,mendetvar dog ikke billigere end, hvad andre småkårsfolk i Hille­ rød betalte forderes boliger.Den trediearbejds­ mand boede i to små værelser hos oldfruenmed adgang til køkken, modat hjælpe hende på Bad­

stuen med at tumledetunge møbler, banke tæp­

per o.lign.18 Da arbejdsmændene vardaglejere, fik de ingen penge under sygdom, og lønnen gik i stedet til en afløser. Det pinte Hammelev at skulle tageaf deres akkordpenge, og han ap­ pellerede gang pågang til ministeriet. Selv om han gerne ville udrede en »sygeløn« af ren­ gøringskontoen -deneneste konto, der var flek­

sibel - turde han ikke, og midlerne var i øvrigt små. Af museet fik arbejdsmændene ikkeen øre.

Da Hammelevs henvendelser til ministeriet ikke hjalp synderligt, skrev han i 1890 person­ ligt tilstatsrevisor Lars Dinesen forat få ham til i Finansudvalget at støtte, atbåde portneren og vægterenved slottet fik højere løn.19 Han havde tidligere med held henvendt sig til konferens­ rådBorup, som havde udvirket, at enkerne efter to af hans arbejdsmænd fik tilkendt pensioner på hhv. 25 kr og 50 kr årligt.20

I 1893 ville ministeriet afskedige portneren p.g.a. sygdom, men Hammelev nægtede at pa­

rere ordreog indstille ham tilafsked, medmin­ dre man gav ham afsked med mindst 500 kr i pension21 - »I modsat Faldmaa han blive på sin Post,« tordnede Hammelev. »Ministeriet bør dog betænke, at det handler om en Mand, der har arbejdet på Slottet i over en Menneskealder - i 29 år som Portner, trofast og hæderlig ... Det går ikke an at henvise halvvejs til Fattiggaar- den.«22

Kaptajn Hammelevs omsorgforsineunder­ givne betød i øvrigt også, at han senere blev værge forslottets vægter, N.F. Nielsen, daden­ nes sind blev så »formørket«, athan varude af stand til at tage vare på sig selv.23

Kirkens betjening

Slotskirken var menighedskirke for Frederiks­ borg Slotssogn og Hillerød købstad. Kaptajn Hammelev havde ansvaret for kirkerummetog dets funktionogskullederforogsåunderrettesi tilfælde af forfald blandtkirkens personale. Der varden særlige omstændighed, at bestillingen som kirkens organist fra 1806 til 1874varknyt­ tet til skolelærerembedet ved NyhuseSkole.

Gennem årene havde der været en del kritik af den musikalske standard, og det førte den 1.

februar 1873 til, at Niels Jensen Møller - som efter sigende ikke blot var en dårlig musiker, men også en dårlig lærer - blev afskediget.24 Da lærerembedetblev vakant,kom der en efterføl­ ger, som slet ikke kunne spille på orgel. Dette dilettanteri ærgrede Hammelevi en sådan grad, at han indstillede til Indenrigsministeriet, at man simpelthenadskilte de to funktioner. Detbetød, at Slotssognet og Hillerødkommunei 1874an­

satte komponisten Joseph Glæser,25 der havde vikarieret som organist i kirken siden 1866 og stort set overtaget tjenesterne de foregående tre år. De 40 rdl, som statskassenbevilgede til løn­

ning af organisten, og hvoraf bælgtræderen skulle lønnes, overgik til Glæser med 10 rdl i kvartalet. Ikke mindst takket være Hammelev stegbeløbetefterhånentil 1.000 krårligt,hvoraf Indenrigsministerietbidrog med400 kr, Hille-

Indgangen til slotsforvalterboligen ca. 1875. I døren ses kaptajn Hammelev. Siddende til venstre Hammelevs mor, Karen Hammelev, og næstyderst til højre husbestyrerinden, Marie Lind. - Privateje.

rødkommune med 300 kr, Slotssognetmed 200 ki', mens de »uvisse« indtægter fra bryllupper og begravelser blev sat til ca. 100 kr. Desuden fik Glæser fra 1. oktober 1881 en 8-værelses fribolig på 1. sali Kancellibygningens nordende.

Glæser døde den 30. september 1891, men havde da alleredesidenfebruar samme årværet ude af stand til at varetage sine forpligtelser, hvorfor hans datter havde vikarieret. Hamme­

lev skrev til kancelliråd Holm og ministeriet, som varden størstebidragyder, og anbefalede, atmanforatundgå problemer ansatte en velud­

dannet musiker.26Glæsersdatter var konstitue­ ret i embedet, indtil man den 1. maj 1892 an­ satte den 28-årige organist Carl Christian Brandt,27som var elev afbl.a. organistog kom­

ponistJ. H.Nebelong. Ved at ansætte ham imø­

dekom man Hammelevs ønske. Undervisning

på kirkens orgel bleviøvrigttilladt i1898, men eleverne måtte ikke bruge orglet som øvelses­ instrument.28

Slotskirkenskantorogkordegn, Hans Høegh Erslev, vartilligeklokker. Stillingen som kan­ tor var knyttet til sanglærerembedet ved Frede­ riksborg lærde Skole, en stillinghan tiltrådte i 1841, mens han havde været klokker ved kir­

ken siden 1832.29 Som kantor havde han også ansvaret for kirkens lønnede »menighedskor«, hvis forsangerske, Juliane Jensen, sang der i næsten 50 år, fra 1850.30

Der blev kun afholdt ganske få koncerter i kirken, og tilladelse hertil skulleindhentes i mi­ nisteriet efterindstilling fra kaptajn Hammelev.

En af de kendtere organister, der gav koncert i Hammelevs tid, var Johan Gottfred Matthison- Hansen.

I haven til forvalterboligen 1887. Fra venstre oldfrue Marie Lind, stuepige Elise Petersen, som blev gift med slotsportner Lange, kaptajn Hammelev, Marie Lerche, Karl Wedell-Wedellsborg og Flemming Lerche. Bordflisen blev senere kaptajn Hammelevs gravsten. Fotograf Budtz Müller & Co, København. - Det kgl. Bibliotek.

Kaptajn Hammelev privat

Da kaptajn Hammelev flyttede ind på slottet, omfattede husstanden hansmor, enkefru Karen Hammelev, der døde i 1876, og husbestyrerin­ den, MarieLind, aldrig kaldetandet end »Lind«.

Hun blev i 1878 ansatsom oldfrue påslottetog fik egen boligi Fadeburslængen, men hunfort­

satte dog som husbestyrerinde, og ifølge Vil­ helmHoickgjordehun af ogtil livet besværligt for Hammelev.31 Senere fikHammelev også et par tjenestepigeri huset.

Hammelev var ikke gift, men hanvar utrolig glad for børn. Han kom meget sammen med overretssagfører, kammerjunker Ferdinand Lerches familie,som boede i Kongestaldlængen,

og han var gudfartil toaf familiens seks børn, Helga, der døde som 3-årig i 1878, og Flem­ ming, født senere samme år, og som idåben også fik navnet Harald efter Hammelev.

FlemmingLerche og hanssøster Marie kom næsten daglig hos kaptajn Hammelev, som de kaldte »Tainer«. I juni 1886 døde imidlertid børnenes farefter længere tids sygdom,kun48 årgammel. Deres mor, Helene Marie, født Gul­

stad, giftedesig året efter, den 3. juni 1887, med den 34-årige jagtjunker Frederik Holger Falkenberg,ogfamilienflyttedefralejligheden på slottet til Stutterigården på Hillerødsholm, hvorde boedei nogle få år. Her blev broderen Viggo født.