BIBLIOTEK OG LÆRING
Rapport fra en arbejdsgruppe under Biblioteksudvalget
(Illustration fra Bjerg 2000)
Indholdsfortegnelse
Baggrund...2
Indsamling af skriftlige kilder...3
Definition af centrale begreber...4
Idékatalog - Opsamling af egne erfaringer...6
Idéoplæg 1 – en selvinstruerende guide til brug ved systematisk informationssøgning:...6
Idéoplæg 2 - Undervisning i informationssøgning – nye modeller for styrkelse af informationskompetence...7
Idéoplæg 3 - Standard for referencer og citationer...9
Idéoplæg 4 – implementering af dataprogrammer i forbindelse med opgaveskrivning ...9
Idéoplæg 5 - Informationskompetence som en del af uddannelsernes fagbeskrivelser...10
Ressourcepersoner og –organisationer...10
CVU Vita...10
Aalborg Universitetsbibliotek...11
Perspektivering...12
Referenceliste...14
Bilag A: SCVUA guide til søgeprofil- og strategi...15
Bilag B: Tilbud på Reference Manager april 2004...21
Baggrund
I efteråret 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe under biblioteksudvalget, som skulle arbejde ud fra de rammer, som var udstukket i følgende kommissorium:
Kommissorium (af 22. september 2003) for arbejdsgruppe vedrørende: undervisning og læringsformer (LæringsRessourceCenter).
Formål: arbejdsgruppen skal udarbejde et skriftlig oplæg, der fokuserer på læ-
ringsformer og samarbejdsrelationer i forhold til en tættere integration af uddannelse og fagbibliotek. Gruppen bør tage udgangspunkt i forsøg og etablerede ordninger indenfor andre videregående uddannelser (bl.a. CVU Vita) samt kortlægge fordele og ulemper ved et tættere samspil mellem uddannelse og fagbibliotek. Desuden skal gruppen definere centrale begreber i forhold til undervisning og læring i relation til biblioteksfagligt arbejde. Endvidere skal gruppen udarbejde en oversigt med hensyn til ressourceforbrug i forbindelse med implementering af forskellige læringsformer.
Arbejdsgruppen indstiller i oplægget en model til undervisning, læringsformer og samarbejdsrelationer. Oplægget behandles på et kommende biblioteksudvalgsmøde (marts 2004).
Medlemmer: to bibliotekarer, to undervisere, en eller to studerende. Tidsramme: 15.
september til 15. februar 2004.
Arbejdsgruppens medlemmer blev nedsat og kom i udgangspunktet til at bestå af følgende personer: Bodil Sand (underviser i sygeplejerskeuddannelsen), Ulla
Altenborg (underviser i ergoterapeutuddanelsen), Mette Braad Andersen (underviser i sygeplejerskeuddannelsen) , Hanne Westerkam (bibliotekar) og Karen Rask
Mortensen (bibliotekar). En studerende fra biblioteksudvalget – Marie Louise Madsen (studerende ved jordemoderuddannelsen) meldte sig også til arbejdsgruppen. På grund af travlhed med studiet trak hun dog sin tilmelding tilbage. Charlotte Overgaard (underviser i jordemoderuddannelsen) tilmeldte sig arbejdsgruppen umiddelbart inden arbejdet gik i gang. I foråret 2004 foreslog Bodil Brander Christensen (udviklingschef) at en person fra Viden- og udviklingscentret kom med i arbejdsgruppen, dels i relation til afholdelse af kurser, temadage m.m., og dels i relation til at Viden- og
udviklingscentret havde fået henvendelse vedrørende kursus i elektronisk
informationssøgning. Arbejdsgruppen besluttede at imødekomme dette ønske, og Grete Wedege (uddannelseskonsulent) blev dernæst medlem af arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen besluttede at søge om forlængelse af tidsperioden til udvalgsar- bejdet, da det hurtigt stod klart at det ikke er muligt samtidigt at flytte kasser og tanker. Dette blev godkendt af biblioteksudvalget, og gruppen blev bedt om at afle- vere et skriftligt oplæg til de øvrige medlemmer af biblioteksudvalget inden mødet den 7. juni og dernæst fremlægge deres arbejde på biblioteksudvalgsmødet mandag den 7. juni 2004.
Der er afholdt i alt 5 møder i arbejdsgruppen på følgende tidspunkter:
Onsdag den 12. november 2003 08.15 – 09.50 Tirsdag den 24. februar 2004 08.15 – 10.00 Fredag den 12. marts 08.15 – 10.00 Fredag den 26. marts 08.15 – 09.45 Mandag den 26. april 11.00 – 13.30
Ud over møderne er der anvendt tid til referatskrivning, mødeforberedelse samt orientering i det udvalgte litteratur. Hvis det er muligt vil hele arbejdsgruppen deltage ved afrapporteringen den 7. juni 2004.
Indsamling af skriftlige kilder
Ifølge kommissoriet blev arbejdsgruppen bedt om at definere centrale begreber i forhold til undervisning og læring i relation til biblioteksfagligt arbejde. Karen Rask Mortensen og Hanne Westerkam udarbejdede som forberedelse til mødet i februar 2004 en referenceliste, som kunne danne baggrund for udvælgelse og definition af centrale begreber samt danne teoretisk baggrund for gruppens arbejde i øvrigt. Listen bygger ikke på en udtømmende søgning, men har taget udgangspunkt i kendte ophav – det vil sige at der er foretaget en kædesøgning. Denne informationssøgningsmetode vurderede vi var tilstrækkelig set i lyset af tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde.
Alle gruppemedlemmer orienterede sig i det udvalgte litteratur inden mødet i februar (se afsnittet referenceliste).
Definition af centrale begreber
Med udgangspunkt i den læste litteratur udvalgte og definerede arbejdsgruppen nedenstående begreber.
Problembaseret læring (PBL) og problemorienteret projektarbejde Definition 1:
På Viborg-seminaret anvendes det problemorienterede projektarbejde som ”stillads”
for problembaseret læring.
Problemorienteret projektarbejde består af faserne problemstilling, problem, af- grænsning, hypoteser, indsamling af information, problemanalyse, konklusion og perspektivering. Det pædagogiske grundsyn i PBL og problemorienteret projektar- bejde baserer sig på en konstruktivistisk læringstilgang. (Bjerg 2001)
Definition 2:
Trenden i nyere pædagogisk forskning og pædagogisk praksis er, at fokus flyttes fra læreraktiviteten og hen mod studenteraktiviteten. Dette paradigmeskift indenfor pædagogikken forudsætter ændringer i uddannelseskulturen f.eks. i form af nye studiemodeller som projektarbejde og problembaseret læring. (Bjørke 2003) Konstruktivisme
Definition:
Den studerende er i centrum og styrer sin egen læreproces. Arbejdet med de rele- vante problemer er drivkraft i læringen. De studerende konstruerer deres egen viden.
(Bjerg 2001)
LæringsRessourceCenter 1 Definition 1:
Lærings Ressource Centeret (LRC) er et tilbud om vejledning i brug af bibliotekets faciliteter til lærere og studerende/grupper på Aalborg Universitet.
Formål: Understøtter læreprocessen i projektarbejde, forskning og opgaveskrivning.
Faciliteter: Adgang til elektroniske informationsressourcer; Adgang til support og vejledning fra informationsvejlederne; Studie- og arbejdsfaciliteter for enkeltpersoner og grupper (Lærings Ressource Center [pjece] [u.å.]).
Definition 2:
Biblioteksorienteret definition af læringsressourcecenter:
En fysisk sammenføring av bibliotek, data, leseplasser, grupperom etc, organisert innnenfor bibliotekets virksomhetsområde (Fagerli 2000)
Læringsorienteret def. af læringsressourcecenter:
1I forbindelse med begrebsafklaringen talte vi om, at Fagerli’s definitioner var meget fokuseret på den fysiske sammenføring, og at tiden nok havde bevæget sig væk fra dette, da meget teknik gør, at man ikke nødvendigvis behøver at være fysisk samlet / til stede for at vejledning inden for området kan ske – meget kan i dag foregå virtuelt.
AUB bruger heller ikke længere betegnelsen Lærings Ressource Center men har valgt at nedlægge deres fysiske LRC og lade det blive en integreret del af bibliotekets øvrige virke.
En fysisk sammenføring af bibliotek, data, leseplasser, grupperom etc, og en sam- organisering av tilhørende brukerstøttefunksjoner (Fagerli 2000)
Læringscenter Definition:
En fysisk sammenføring av bibliotek, data, leseplasser, grupperom etc, og en samorganisering av tilhørende brukerstøttefunksjoner sammen med en pedagogisk tilrettelegging som sikrer at samspillet mellom læringsressurser, støttefunksjoner og studenter gir optimal læring (Fagerli 2000)
Læring Definition:
Programmet SWIM tager udgangspunkt i en konstruktivistisk tilgang til læring, som tager sit udgangspunkt i, at enkelt individer opfatter og konstruerer sin egen virke- lighed ud fra individuelle erfaringer og indtryk (SWIM).
Information Definition:
Claus Bjerg baserer sin forståelse af informationsbegrebet på Peter Ingwersens forskning (Ingwersen 1992).
Ingwersen definerer information som resultatet af en transformation af et ophavs videnstruktur, og som et fænomen, som opfattet, griber ind i og ændrer en modtagers kognitive struktur. Denne opfattelse baserer han bl.a. på kognitiv psykologi. Der kan kun tales om information, når denne bliver modtaget, opfattet og ændrer
modtagerens videnstruktur. I modsat fald er det potentiel information. Der er her tale om en konstruktivistisk opfattelse af information, som et fænomen der involverer interne kognitive processer. Interaktion og kommunikation foregår på et subjektivt, kognitivt niveau, og med potentiel information som behandles af ophav og modtager (Bjerg 2000).
Ifølge Fagerli er de fleste informationsteoretikere enige om: At dersom data skal være informasjon for en gitt mottaker, forutsætter det at de dataene en mottar betyr en verdiøkning, eller om en vil: at de medfører læring (Fagerli 2000).
Informationsfærdighed:
Definition:
Informasjonsferdighet er evnen til a innhente, avgrense, vurdere og anvende in- formasjon. I Wersigs forestillingverden kunne en si at det handler om evnen til å finne relevante data og omsette disse til informasjon, dvs læring. Dette innebærer at det både er snakk om å beherske verktøy (f.eks. søkning i databaser), kjenne til adekvate informasjonskilder samt opparbeide evne til kildekritikk. Og kanskje det mest kritiske:
faktisk være i stand til å skaffe data som en med utgangspunkt i egen kunnskap kan omsette til ny kunnskap. En kunne kalle den siste prosesssen ”å lære å lære” (Fagerli 2000)
Informationskompetence (information literacy):
Definition:
Ifølge Claus Bjerg anerkender en informationskompetent person ud fra en konstruktivistisk tilgang følgende (Doyle, 1992):
at hensigtsmæssig og komplet information er basis for fornuftige beslutninger
vigtigheden ved at være bevidst om sine informationsbehov og at formulere potentielle informationskilder
at have adgang til de rette fysiske og digitale informationer
at kunne vurdere og anvende informationer hensigtsmæssigt
at organisere information til et praktisk formål
at have evnen til integrere nye information i sine kognitive strukturer
at kunne bruge information til problembehandling og til kritisk tænkning. (Bjerg 2001)
Idékatalog - Opsamling af egne erfaringer
Arbejdsgruppen foretog en opsamling af egne positive og negative erfaringer angå- ende bibliotek og læring herunder bibliotekets samspil med uddannelserne.
På baggrund af den indsamlede teori og begrebsafklaringen udarbejdede vi et idé- katalog over mulige modeller for bibliotek og læring, som kan anvendes ved Sundheds CVU Aalborg. Den bærende vision i idékataloget er, at Sundheds CVU Aalborg bliver et læringscenter med gode rammer for studerendes og underviseres læring, hvor den enkeltes læring og styrkelse af informationskompetence sættes i centrum. I
forlængelse heraf er arbejdsgruppens vision dermed også at biblioteket udvikler sig til en vigtig part i læringscentret, idet bibliotekets fysiske rammer, servicetilbud og den pædagogiske tilrettelægning af uddannelserne integreres.
Idékataloget bestod af følgende idéoplæg:
Idéoplæg 1 – en selvinstruerende guide til brug ved systematisk informationssøgning:
Karen Rask Mortensen og Hanne Westerkam udarbejdede et udkast til ”SCVUA guide til søgeprofil- og strategi” – se i øvrigt bilag A).
På baggrund af dette oplæg gav arbejdsgruppens medlemmer feedback og følgende problemstillinger og anbefalinger blev konkretiseret:
de studerende må diskutere med deres monofaglige vejleder(e), om sider fra SCVUA guiden skal indgå som et bilag i projekter
der skal ligge en ”ren” udgave på SCVUA.dk – og bibliotekarerne kan udarbejde en monofaglig udgave i forbindelse med undervisning på de forskellige
uddannelser
fjernlån skal være velbegrundede for at undgå at de studerende bestiller store og uoverskuelige mængder litteratur hjem
Marie Christine Møller udarbejder et professionel layout til guiden, når den er tilrettet og færdigdebatteret i arbejdsgruppen.
Opsummering af idéoplæg 1
Omdrejningspunktet i SCVUA guiden er at sætte fokus på den enkelte studerendes eller undervisers informationsfærdighed og informationskompetence. Guiden er i denne sammenhæng tænkt som et værktøj til at finde relevante data og omsætte disse til information – det vil sige at guiden bliver et værktøj til bevidstgørelse af eget informationsbehov samt hensigtsmæssig søgeadfærd.
Idéoplæg 2 - Undervisning i informationssøgning – nye modeller for styrkelse af informationskompetence.
Arbejdsgruppen havde en længere debat af den nuværende model for undervisningen i informationssøgning ved Sundheds CVU Aalborg. Arbejdsgruppen mener, at
Sundheds CVU Aalborg bør sigte mod, at bibliotekets ressourcer anvendes anderledes, samt at der sker en større synliggørelse af biblioteket og at biblioteket dermed bliver en vigtig og naturlig del af det at være studerende og underviser ved SCVUA.
Denne målsætning affødte en længere debat af, hvilke modeller der kunne tages i brug for at opfylde målene. I denne debat er det vigtigt at inddrage en opgørelse af de ressourcer (bibliotekartimer) som pt. er tilstede. Rammerne er max 5- 6 ske- malagte lektioner pr. hold i løbet af enhver grunduddannelse (ud fra de ressourcer som var til rådighed i 2003). Da uddannelserne består af forskellige holdstørrelser (25 – 90 studerende) er ressourceforbruget (bibliotekartimer) ved undervisning på de forskellige uddannelser meget varierende.
Arbejdsgruppen debatterede fordele og ulemper ved forskellige modeller for den bedste anvendelse af bibliotekarernes ressourcer.
Arbejdsgruppen formulerede nedenstående 3 modeller for læringsform i forbindelse med informationssøgning. Fælles for de tre modeller er, at den ”rene” SCVUA guide ( se idéoplæg 1) ligger på bibliotekets hjemmeside og at der tages udgangspunkt i denne. Til den ”rene” SCVUA guide beriger biblioteket hjemmesidens linksamling med henvisning til forskellige søgeguides (eks. SWIM) til de studerendes selvstændige brug uafhængig af bibliotekets åbningstid. For alle modeller gælder desuden at i uddannelsernes fagbeskrivelser / studieordninger eller opgaveretningslinier skal det tydeligt fremgå, hvad de erhvervede informationskompetencer skal anvendes til, såvel niveau og tidspunkt.
De 3 modeller er følgende:
Model 1
Den nuværende skemalagte undervisning konverteres til informationssøgningskurser.
Det kunne f.eks. være kurser i helt konkrete databaser m.m.: PubMed, AMED, CINAHL, COCHRANE, SWEMED+.
Biblioteket tilrettelægger informationssøgningskurser for de studerende og medar- bejderne et antal gange pr. semester. Det er så op til den enkelte studerende / un- derviser at søge på relevante kurser. Disse kurser går på tværs af uddannelserne, og
studerende og medarbejdere på tværs af uddannelserne kan derfor tilmelde sig samme kursus.
Model 2
Al undervisning gøres obligatorisk og skemalægges hensigtsmæssigt i forhold til de studerendes opgaver/projekter. I denne model er der ikke medtænkt ordningen ”book en bibliotekar”2.
Model 3
Ressourcerammen er som i 2003 5-6 lektioner per hold. Alle studerende skal som obligatorisk undervisning på et passende tidspunkt deltage i en gennemgang af SCVUA guiden i monofaglige emneeksempler. Hver uddannelse udarbejder en liste til biblioteket med angivelse af et hensigtsmæssigt tidspunkt samt med forslag til emner og informationskilder (eks. databaser eller konkrete websites). Niveauet for
undervisningen skal matche de krav, der stilles til de studerendes opgaver/projekter, og undervisningen skal falde umiddelbart i relation til introduktionsfasen til
opgaver/projekter.
Hvis tidsrammen i forbindelse med den skemalagte undervisning ikke er brugt, kan den resterende tid anvendes til, at de studerende booker en bibliotekar individuelt eller i grupper. Der skal på de studerendes låneroplysninger elektronisk indlægges et klippekort til ordningen book en bibliotekar, hvis det rent teknisk er en mulighed.
Et flertal af arbejdsgruppen anbefaler på nuværende tidspunkt model 3. Herudover ville det være ønskelig med ressourcer til supplerende kurser, der kan søges af de studerende og medarbejderne.
Opsummering af idéoplæg 2
I forbindelse med undervisning i informationssøgning er styrkelse af den enkelte studerendes eller undervisers informationskompetence helt central. I forlængelse af definitionen heraf ser arbejdsgruppen den foreslåede undervisningsmodel, som ka- talysator for en kobling mellem den læring som foregår i biblioteksregi og den læring som foregår i eksempelvis projektskrivningen.
Ingen af de ovenfor nævnte modeller medtænker den indledende introduktion til nye studerende på 1. semester. Dette er en særlig problemstilling, da biblioteket har erfaring for, at hovedparten er de helt nye studerende ikke på et senere tidspunkt kan huske og anvende de oplysninger, som de fik i biblioteket ved studiestart. Med hensyn til biblioteksintroduktion til helt nye studerende anbefaler arbejdsgruppen følgende:
Sammen med materialet til studiestart sendes en informationspjece om bibliotekets funktioner i relation til det at være studerende ved SCVUA. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve brug af studiekort og pinkode på biblioteket.
Hjemmesiden suppleres med grundlæggende informationer om biblioteket svarende til de informationer, som fremgår af pjecen.
Det hidtidige ressourceforbrug i forbindelse med biblioteksorientering (fysisk rund- visning på biblioteket) konverteres til vedligeholdelse af pjece og hjemmeside samt til undervisning og bookninger.
2Hvis man som studerende har brug for vejledning i.f.m. informationssøgning til projektarbejde, kan man booke en bibliotekar (1/2 time). Dette kræver, at man afleverer en udfyldt SCVUA guide (pkt. 1-3), som bibliotekaren kan bruge til forberedelse.
Idéoplæg 3 - Standard for referencer og citationer
På nuværende tidspunkt eksisterer der ved Sundheds CVU Aalborg ingen fælles standard for udarbejdelse af referencer og citationer i forbindelse med opgaver og projekter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en gruppe hvor alle uddan- nelser, Viden- og Udviklingscentret og biblioteket er repræsenteret. Denne gruppe udarbejder redaktionelle/tekniske retningslinjer for udarbejdelse af citationer og referenceliste, og disse retningslinier skal anvendes af alle ved Sundheds CVU Aalborg. Der findes flere forskellige systemer for, hvordan man citerer og skriver litteraturlister. De to mest brugte systemer er Harvard systemet og Vancouver sy- stemet (Hansen 1999), hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at de studerende og un- dervisere kan vælge mellem disse to.
For at sikre en høj standard bør uddannelsernes obligatoriske litteraturlister også udarbejdes efter en af de nævnte standarder. Arbejdsgruppen finder det ideelt, hvis CVU’et anskaffer Reference Manager, som vil være et godt værktøj til håndtering af citationer og referencer. Arbejdsgruppen har indhentet tilbud på Reference Manager – se bilag B. Arbejdsgruppen anbefaler nr. 1: Campus Licens og hvis dette ikke er økonomisk muligt så nr. 3 Concurrent Licens.
Opsummering af idéoplæg 3
En ensretning i forbindelse med anvendelse af standard for referencer og citationer vil være et vigtigt element i den enkeltes informationskompetence. Det vil dels skærpe den enkeltes opmærksomhed på de oplysninger, som ligger implicit i en referenceliste og dels højne det informationsfaglige niveau, idet der angives en korrekt
dokumentation af de anvendte referencer.
Idéoplæg 4 – implementering af dataprogrammer i forbindelse med opgaveskrivning
Underviserne i arbejdsgruppen har testet tre demo-versioner af hhv. Scribo, Pro- blemformuleringsguide og Teoriguide fra forlaget Samfundslitteratur.
Ud fra det skriftlige materiale og DEMO-modellerne blev arbejdsgruppen enige om at anbefale, at Sundheds CVU Aalborg indkøber programmet Scribo i en netværksversion (7000 kr. / år incl. kopi til eget brug), da de studerende her kan få hjælp til både problemformulering og informationssøgning.
Scribo kan hjælpe studerende med at udarbejde problemformuleringer. Programmet fungerer rent praktisk ved, at der stilles nogle spørgsmål, der er relevante at få afklaret, før selve opgaveskrivningen går i gang. De studerende skriver svarene ind i programmet, hvorefter svarerne kan flyttes til et tekstbehandlingsprogram.
Opsummering af idéoplæg 4
Ved at stille Scribo til rådighed for alle studerende og undervisere gives der et sup- plement til undervisningen i opgaveskrivning uafhængig af tid og sted. Scribo kan ligesom SCVUA guiden benyttes som en ”Just-in-time” læringsform, når den enkelte studerende er mest motiveret for indlæring.
Idéoplæg 5 - Informationskompetence som en del af uddannelsernes fag- beskrivelser
Arbejdsgruppen anbefaler, at de studerendes informationskompetence og arbejdet hermed synliggøres i uddannelsernes studieordninger/fagbeskrivelser såvel som i opgavekriterier.
For efter- og videreuddannelsernes vedkommende skal informationskompetence indarbejdes, hvor det findes relevant. For nuværende vil det gælde SD-moduler og Klinisk vejlederuddannelse.
Opsummering af idéoplæg 5
Som tidligere nævnt er det arbejdsgruppens vision, at Sundheds CVU Aalborg bliver et læringscenter med gode rammer for den enkeltes læring - herunder med fokus på informationskompetencen. Arbejdsgruppen finder det vigtigt at tydeliggøre dette mål, og dette kan blandt andet ske ved at indskrive målet i studieordninger /
fagbeskrivelser for de 5 grunduddannelser samt for visse videreuddannelsesforløb.
Ressourcepersoner og –organisationer
Ifølge kommissoriet er arbejdsgruppen blevet bedt om at perspektivere deres arbejde i forhold til forsøg og etablerede ordninger indenfor andre videregående uddannelser.
Arbejdsgruppen har derfor kort orienteret sig i følgende 2 konkretiseringer af læringscentervisionen:
CVU Vita
I 2001 påbegyndte bibliotek og to grunduddannelser (ergoterapeut- og fysiotera- peutuddannelsen) et tættere samarbejde, idet det var målet at biblioteket skulle udvikle sig fra en serviceydelse til en kerneydelse med fokus på informationskom- petence. Derfor nedsatte man følgende tværfaglige teams: teamet for grunduddan- nelsen, det IT-pædagogiske team, teamet for efter- og videreuddannelse og forsk- ning. Målet for de tre læringsteams er at integrere fagbiblioteket i det uddannel- sesfaglige miljø, for dermed at skabe rammer for helt nye samarbejdsrelationer.
Biblioteket er repræsenteret i alle tre læringsteams og har desuden det overordnede koordinerende ansvar for de tre teams. Med denne organisering har biblioteket fået en ny rolle i uddannelserne, og samtidig er der sket en gensidig integration af bibliotek og uddannelse, som har affødt en gensidig indflydelse. Bibliotekspersonalet arbejder i dag sammen med 12 fagreferenter, som deltager i undervisningen i
informationssøgning samt har skemalagte vagter i biblioteket, hvor de kan tilbyde de studerende faglig vejledning.
Biblioteksudvalget har med inspiration i blandt andet temadagen ”murene falder” i løbet af 2001 udformet en række kortsigtede og langsigtede delmål for biblioteket.
Disse delmål er inddelt i 5 hovedområder:
Informationskompetence / studiekompetence hos de studerende
tilgængelighed for studerende
biblioteket som en integreret del af læreprocessen – det nye samspilsparadigme mellem lærer og bibliotekar
kulturen – fordybelsen
biblioteket som kompetencecenter – et kraftcenter for viden- og læringsres- sourcer.
Til hvert hovedområde er der så formuleret et overordnet formål, krav til opfyldelse af målene samt angivelse af en tidshorisont.
Nyorganiseringen af biblioteket har betydet, at flere har ansvar for og er involveret i biblioteket, som nu indgår i sammenhæng med uddannelserne. For at ovenstående nyorganisering har været mulig har biblioteket fået tilført flere ressourcer.
Aalborg Universitetsbibliotek
AUB har i flere år taget udgangspunkt i den konstruktivistiske tilgang til bibliotek og læring. AUB har i flere omgange fået støtte af Danmarks Elektroniske Forsknings- bibliotek (DEF) til deres udviklingsprojekter, først MILE, og senere SWIM (SWIM – lær at søge information).
I SWIM´s pædagogiske manual opereres med 7 typer af undervisning i.f.t. infor- mationssøgning (Swim pædagogiske manual 2003):
1. SWIM som Stand alone and just in time uden vejledning (90 min.– 24 timer i døgnet)
Målet er: at give deltagerne en generel hensigtsmæssig søgestrategi for at optimere deres projektarbejde og samlede læring, at give dem nogle generelle gode råd, at lære dem at se sammenhængen mellem læreproces og informationssøgning og endelig at give dem en oplevelse af, at det nytter og at det ikke er for besværligt.
2. Holdundervisning med bibliotekets personale som undervisere (3 lektioner på 2.semester)
Målet (udover målene under 1) ): at skabe en sammenhæng mellem undervisningens indhold, informationssøgning og deltagernes studiemæssige hverdag og endelig at binde teori og praksis sammen omkring deltagernes her-og-nu projekt/opgave.
3. Holdundervisning med bibliotekets personale og undervisere (3 lektioner) Er ikke afprøvet på AUB / AUC
Mål: at udvikle de studerendes kompetencer og kvalifikationer i kvalitativ vurderet faglig informationssøgning, hvor kurset er målrettet netop deres behov.
4. Holdundervisning med undervisere på studium (2 lektioner) Er ikke afprøvet på AUB /AUC.
Mål: at de studerende igennem refleksion, diskussion og information bliver afklaret m.h.t. værdien af deres informationssøgning i forhold til deres specifikke opgaver / projekter og i forhold til deres faglige udvikling generelt, og at de får en klar for- nemmelse af, at informationssøgningprocessen er en integreret del af læreprocessen.
5. Bestilte vejledninger med bibliotekets informationsvejledere (60 el. 90 min.) Mål: at de studerende lærer at søge information til deres specifikke projekt/opgave, men også at de lærer en måde at anskue informationssøgning på, som de kan tage med sig i deres videre forløb. Der er tale om en tilrettelagt læreproces og ikke pri- mært en materialeservice, hvor informationsvejlederen overtager søgningen.
6. Her og nu hjælp til brugere i informationsøen uden aftalt mødetid 7. Udvikling af informationskompetence af fjernstuderende (7 sessioner)
Bruges af Uniengelsk på Inst.12 ved AAU som en del af et kursus i problembaseret læring, projektmetode og informationssøgning.
Kræver et konferencesystem (f.eks. FirstClass)
Mål: at udvikle de fjernstuderendes informationskompetencer. Dels gennem en for- ståelse af problemstillinger i projektprocessen, gruppeprocessen, læreprocessen og informationssøgningsprocessen, som alle er sider af samme sag. Dels ved at tilbyde en måde at anskue informationssøgning på og vise hvordan den kan laves på en hensigtsmæssig måde.
Arbejdsgruppen finder det vigtigt at udbrede den debat angående bibliotek og læring som er foregået i gruppen til hele organisationen. Dette kunne blandt andet ske ved at udbyde temadage eller fyraftensmøder med en teoretisk / praktisk tilgang til læringscentervisionen. Det kunne eksempelvis være Maj Rosenstand,
(projektansvarlig for SWIM) fra Aalborg Universitetsbibliotek.
Perspektivering
Nedsættelse af arbejdsgruppen vedrørende undervisning og læringsformer har været et særdeles konstruktivt skridt til at påbegynde en tættere integration af uddannelse og bibliotek ved Sundheds CVU Aalborg. Arbejdsgruppen har skabt mulighed for en dialog på tværs af uddannelserne samt på tværs af bibliotek og uddannelse. Dialog er et godt udgangspunkt for integration, men for at denne vision kan folde sig ud er det nødvendigt med en opfølgning af arbejdsgruppens arbejde.
Hvis der skal være vægt bag arbejdsgruppens visioner og målsætninger må idéerne foldes ud til større dele af organisationen.
En opfølgning af arbejdsgruppens arbejde og hermed den foreliggende rapport kunne derfor bestå i nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle grunduddannelser, Viden- og Udviklingscentret samt biblioteket. Tanken om en permanent arbejdsgruppe som ligeledes sigter mod en tættere integration af bibliotek og læring vandt stor genklang i den nuværende arbejdsgruppe. Den permanente arbejdsgruppe kunne arbejde videre med idékataloget samt opstille yderligere idéoplæg. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at de forskellige idéoplæg afprøves i praksis. Idéoplægget angående SCVUA guiden blev afprøvet af hhv. en underviser (Charlotte Overgaard) samt to bibliotekarer (Karen Rask Mortensen og Lone Børmark). Dette gav et godt grundlag for at justere i det første udkast til guiden.
Den oprindelige arbejdsgruppe var ifølge kommissoriet blevet bedt om at foretage en estimering af ressourceforbrug i forbindelse med de foreslåede modeller for bibliotek og læring. På grund af uafklarede faktorer var dette ikke muligt, men det kunne være særdeles relevant, at en permanent arbejdsgruppe tog fat på denne opgave.
En mere radikal opfølgning af arbejdsgruppens arbejde og idégrundlag kunne bestå i en omorganisering af bibliotek og undervisergruppen eventuelt med inspiration i afprøvede modeller. Det kunne i denne sammenhæng være spændende at fordybe sig mere i organiseringen hos CVU Vita samt Aalborg Universitetsbibliotek - især da begge modeller har et teoretisk udgangspunkt som ligner det, der ligger til grund for denne rapport. Denne mere radikale model har dog ikke været uddybende debatteret i arbejdsgruppen.
Uanset hvilken model der vælges til opfølgning af arbejdsgruppens arbejde er det centralt at påpege, at en grundlæggende vision om at bevæge sig fra det gamle sam- spilsparadigme – biblioteket som servicefunktion til et fornyet samspil, hvor læring er det centrale vil indebære en opbrydning af de gamle roller mellem lærere,
bibliotekarer og studerende ( Larsen 2000). Dette vil være en både faglig og psy- kologisk udfordring for bibliotekspersonale og undervisere og studerende.
Hans Martin Fagerli, som er seksjonsdirektør ved Høgskolen i Oslo, har i en årrække interesseret sig for biblioteket som en pædagogisk ressource, men har også
bemærket en tydelig mangel på integration mellem bibliotek og undervisningsin- stitution som basis for udvikling på området. Han ønsker at se biblioteker, som er integreret i den pædagogiske proces, og hvor bibliotekarer er medspillere og vejledere i oplæringen (Fagerli 2002).
Den nuværende arbejdsgruppe har taget første spadestik til en sådan læringsori- enteret udvikling af biblioteket ved Sundheds CVU Aalborg, og forhåbentlig vil det være muligt at få ressourcer til at arbejde videre med denne vision.
Referenceliste
Aggerbeck, Mai m.fl. Integration af uddannelse og fagbibliotek. DF-Revy 2002;6: 123- 126.
Bjerg, Claus: Informationssøgning og læring.- Danmarks Biblioteksskole 2001.
Bjerg, Claus: Udvikling af informationskompetence i uddannelsessystemet.
Uddannelse 2000;9:42-49.
Bjørke, Gerd: Problembaseret læring. København: Gad 2003.
Fagerli, Hans Martin. En arena for læring og samarbeid. Om biblioteksfaglige utfordringer i læringssentermodellen. Oslo: Høgskolen i Oslo 2000.
Fagerli, Hans Martin. Læringssentre og biblioteket som pedagogisk ressurs. DF-revy 2002;8:200-201.
Hansen, Helle Ploug. At skrive opgave. Indhold og struktur. København: Gyldendal Uddannelse 1999.
Larsen, Peter Gorm: Samspilstrekanten mellem lærer, bibliotekar og elev/studerende på uddannelsesinstitutioner. DF-Revy 2000;1:23-27.
Lærings Ressource Center [pjece]. Aalborg Universitetsbibliotek [u.å.].
Swim – lær at søge information. Aalborg Universitetsbibliotek.
http://www.aub.auc.dk/portal/js_pane/forside/article/128 / 2004-05-11 Swim pædagogiske manual. Aalborg Universitetsbibliotek 2003.
http://www.swiminfo.dk/pdf/paedagogik.pdf / 2004-05-1
Bilag A: SCVUA guide til søgeprofil- og strategi
SCVUA guide til informationssøgning
SCVUA guiden har 3 formål:
værktøj i forbindelse med en systematisk informationssøgning værktøj til dokumentation af en systematisk informationssøgning værktøj i forbindelse med bookning af en bibliotekar.
Procedure ved bookning af bibliotekar:
Bestil en bookning via bibliotekets mail (bibliotek@scvua.dk). Husk at angive navn, uddannelse, antal gruppemedlemmer samt min. 2 datoønsker.
Derefter vil du/I blive kontaktet af en bibliotekar for en endelig aftale.
Du/I skal som forberedelse til vejledningen udfylde SCVUA guidens pkt. 1-3 og maile dette til den pågældende bibliotekar.
Navn:
Hold/semester:
Uddannelse:
Er vejleder kontaktet ifm. emne/problemformulering
JA NEJ
1. Emne/Problemformulering
2. Søgetermer
Søgetermerne skal tage udgangspunkt i de valgte emner/problemformuleringen.
Det er hensigtsmæssigt at lave en facetanalyse, hvilket vil sige at der fortages en analyse af et sammensat emne for at klarlægge dets begrebsbestanddele. Derfor grupperes og kombineres søgetermerne i forhold til emnet/problemformuleringen (se bilag 1 om Boolske operatorer og trunkering)
En søgeterm er et søgeord (f.eks. sukkersyge) eller en søgefrase (f.eks. diabetes mellitus) Der skal laves en facetanalyse med både danske og engelske termer.
Søgetermerne justeres i løbet af søgeprocessen.
Facet 1 (ofte OR mellem søgetermerne) Facet 2 (ofte OR mellem søgetermerne)
ofte AND mellem facetterne
Facet 3 (ofte OR mellem søgetermerne) Facet 4 (ofte OR mellem søgetermerne)
3a. Afgrænsninger - form
Afgrænsningerne skal tage afsæt i emne/problemformulering.
Afgrænsningerne sættes oftest op via søgesystemets limit funktion.
Tidsmæssig
Sproglig
Geografisk
Review (oversigtsartikel)
Metaanalyse
3b. Afgrænsning – forskningsmetode (i artiklen, bogen m.m.)
Afgrænsningerne skal tage afsæt i emne/problemformulering.
De nedenfor valgte søgetermer sættes oftest op via en separat facet i søgestrategien (se pkt.
2).
Metode/metodologi Søgetermer
Forskningsdesign
f.eks.
tværsnitsundersøgelse, Randomiserede kontrollerede forsøg, det kvalitative interview, felt- og observationsstudier
Dataindsamlingsmetoder f.eks.
oberservation, målinger,
spørgeskema, interview, narrativer
4. Valg af informationskilder
Valget skal tage afsæt i emne/problemformulering.
Vær opmærksom på hvorfra den enkelte kilde er tilgængelig. På bibliotekets hjemmeside findes en liste over tilgængelige databaser og elektroniske tidsskrifter – se: www.scvua.dk Husk at være kildekritisk.
Database/website/referenceliste
/ressourceperson m.m. Begrundelse for valg af kilde
5. Søgning og udvælgelse af relevant information
På baggrund af pkt. 2 – 4 afsøges informationskilderne for relevante informationer/dokumenter.
Husk at være kildekritisk.
Husk at relevansvurderingen skal tage udgangspunkt i pkt. 1 og egne , definerede og eksplicitte kriterier for udvælgelse af information.
HUSK
Hvis der findes henvisninger til dokumenter (eks. artikler) er det vigtigt at nærlæse beskrivelsen (abstract og emneord, sprog).
Gem søgehistorien som dokumentation – gerne elektronisk kopi.
Informationskilde Antal hits Antal relevante (jævnfør egne kriterier)
6. Fremfinding af dokumenter (eks. artikler, bøger m.m.)
De udvalgte dokumenter fremfindes via biblioteket ved Sundheds CVU Aalborg.
Bøger og artikler som er tilgængelige ved biblioteket finder du/I selv.
Bøger og artikler som ikke findes på biblioteket bestilles udefra via e-mail til CVU’ets bibliotek (bibliotek@scvua.dk) eller via www.bibliotek.dk/.
Bestilling af fjernlån skal være velbegrundede.
7. Revidering af søgestrategi
På baggrund af søgningen vil det oftest være nødvendig at justere et eller flere punkter i søgestrategien – pkt. 2-4.
8. Revideret søgning
På baggrund af den reviderede søgestrategi gentages pkt. 5.
Bilag 1: Boolske operatorer
Boolske operatorer er et sæt af forbindelsesmåder mellem 2 eller flere søgetermer. I
forbindelse med søgning findes især 3 operatorer, som du kan anvende til at styre din søgning.
Disse 3 er OG ELLER IKKE, eller på engelsk AND OR NOT, og de er standard i næsten alle databaser. Hvordan de påvirker en søgning illustreres bedst med disse diagrammer.
AND
Søgeterm: sundhedsfremme Søgeterm: diabetes mellitus
(facet 1) (facet 2)
AND/OG….. med denne operator beder du om, at begge søgetermer skal findes i de poster, der udgør søgeresultatet. F.eks. både sundhedsfremme OG diabetes mellitus
OR
Søgeterm: diabetes mellitus Søgeterm: sukkersyge
(facet 2) (facet 2)
OR/ELLER….angiver at den ene eller den anden eller begge søgetermer skal forekomme i søgeresultatet. f.eks. diabetes mellitus ELLER sukkersyge
NOT
Søgeterm: sundhedsfremme Søgeterm: ældre
(facet 1)
NOT/IKKE….med denne operator kan du skille en uønsket delmængde ud fra din søgning.
F.eks. sundhedsfremme IKKE ældre
Trunkering: udeladelse af bogstaver fra et ords slutning (højretrunkering) eller begyndelse (venstretrunkering). Trunkering anvendes for at undgå søgeproblemer med f.eks.
flertalsbøjninger eller sammensatte ord. Trunkeringstegnet kan være: ? , $, * F.eks. en søgning på patient? fremfinder patient, patienter, patientjournal o.s.v..
Bilag B: Tilbud på Reference Manager april 2004
1. Campus Licens
Giver ret til installation på alle maskiner der "ejes og drives" af institutionen; dvs. ikke til hjemmebrug, medmindre det er institutionen, der ejer maskinen og betaler omkostninger til drift og vedligholdelse.
Licensen tegnes for 3 år ad gangen og kan fornys efter perioden. Såfremt licensen ikke fornys, skal samtlige programmer afinstalleres. Prisen for dette vil være 9000 USD pr. år eksklusiv moms, som faktureres i DKR til gældende dollarkurs for fakturadagen. Samtlige opdateringer leveres gratis i licensperioden. Der leveres 1 CD og 1 Manual. Kan installeres som netværk eller enkeltbruger.
2. Volume Licens
Her køber man et antal licenser, der svarer til det totale antal brugere. I området 100-199 brugere er prisen 1100.00 kr. ex. moms pr stk. Her ejer man programmet og de brugere, der ejer licenserne kan benytte det hjemme også. Opdateringen skal betales efter gældende priser og skal foretages samlet for alle licenserne. Der leveres 1 CD og 1 Manual. Kan installeres som netværk eller enkeltbruger.
3. Concurrent Licens
Her køber man et antal licenser, som gælder for Samtidige brugere. I området 100-200 brugere vil man normalt anbefale en faktor 4-8; dvs 25-50 brugere, men det afhænger meget af den konkrete brug, hvor mange licenser, der er nødvendigt. Kan ikke benyttes hjemme og kan kun benyttes på et netværk med en central server (Windows eller Novell-server).
Concurrent-licensen koster 25900.00 ex. moms. for 5 samtidige brugere.Hvis i køber over 25 brugere fås programmet som en licensordning til en pris på 2500.00 ex. moms pr bruger:
Dvs 25 Bruger Concurrent koster 62500.00 ex. moms og 50 bruger Concurrent koster 125000.00 ex.
moms.
Alle priser er ekslusiv moms. Der tages forbehold for trykfejl, ændringer i listepriser og ændringer i valutakurser.
4. Enkeltbruger Licens
Her køber hver enkelt bruger een licens. Den kan anvendes på arbejde og hjemme. Fordelen ved dette er, at man kan opdatere licenserne individuelt og man kan tage sin licens med, hvis man flytter arbejde.
Prisen vil være 1890.00-2490.00 kr. ex. moms pr. stk afhængig af, hvor mange i køber ad gangen.
5. Student Licens
Kan købes af studerende. Pris 790.00-990.00 kr. ex. moms afhængig af, hvor mange I køber ad gangen.
Kan bruges på arbejde og hjemme. Kan IKKE opdateres eller konverteres til en "rigtig" version.
Alle priser er ekslusiv moms. Der tages forbehold for trykfejl, ændringer i listepriser og ændringer i valutakurser.
Øvrige spørgsmål:
1) Opgraderingsfrekvens kan vi af gode grunde ikke være sikre på, men der er indtil nu kommet en ny version med 1 års mellemrum. Det afhænger også meget af, hvor ofte Microsoft opdaterer deres operativsystemer og Office-pakken, da disse to produkter skal passe til Reference Manager.
2) Netværksversionerne installeres dels på server; dels på arbejdsstation.
3) Der findes et produkt, der hedder WriteNote (www.writelnote.com), som er Webbaseret. Det anvendes dog typisk til studerende og leveres kun som licens-ordning a la Campus Licensen.
Med venlig hilsen
Mogens Jerløv, MJ Software A/S
