SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
Christian 4.
som kanonstøber
Kongens værksteder ved Kronborg - Gethuset, Hammermøllen og Kobbermøllen
Lone Hvass & Torben Bill-Jessen
Christian 4. som kanonstøber
Kongens værksteder ved Kronboig- Gethuset, Hammermøllen og Kobbermøllcn Bogen er udgivet i 2011 af Helsingør Kommunes Museer.
Bogen er samtidig årbog for:
Hellebæk - Aalsgaard Egnshistoriske Forening 2011, Frederiksborg Amts Historiske Samfund 2011.
Forside:
Udsnit af portræt af Christian 4. med hest og page. Malet af Pieter Isaacsz, ca.
1614. Samt kopi fra Kronborg Fæstningsregnskaber, "Register over kongelig maje
stæts Gethus i Helsingør, deri optegnet hvad Hans Wulff Entfelder Bøssestøber, af kobber, klokker og kanoner har støbt 1600 til 1603" (her forkortet).
Bagside:
Portrætter af hertug Frederik og hertug Ulrik. Malet af Pieter Isaacsz, ca. 1618, samt kopi fra Øresundstoldens regnskaber 1601, "hvoraf på kongelig majestæts vegne er leveret og udgivet af forne midler, Morten Jensøn og Hans Meier, tol
dere" (her forkortet).
Produktion: Duus & Kompagni
Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN: 978-87-89120-74-4
Bogen har modtaget økonomisk støtte til udarbejdelsen af manuskriptet og til trykning af bogen.
Følgende fonde takkes hjertelig for støtte:
AUGUSTINUS FONDEN FARUMGAARD - FONDEN
FONDEN TIL STØTTE FOR OMRÅDET AALSGAARD • HELLEBÆKS EGNS
HISTORIE
DEN HIELMSTIERNE - ROSENCRONESKE STIFTELSE GEORG JORCK OG HUSTRU EMMAJORCKS FOND LANDSDOMMER V. GIESES LEGAT
HELSINGØR MUSEUMSFORENING
Indhold
Indledning 13
Kronborgs fabrikker, Gethuset, Hammermøllcn og
Kobbermøllen 13
Kongens rejse til Norges yderste egne 14
Christian4.s flåde 19
Kapitel 1:Anlæggelsenaf fabrikkerneved Kronborg 23
Kongen som iværksætter 24
Kobbertold, krigsbytte ogkonfiskeretskytsi
1400-og 1500-tallet 25
Behovet for to kanonstøberier 28
De nyevåbenfabrikkerunder Kronborg 31
Kapitel 2: Landskabeti Hellebækog Teglstrup før
fabrikkerne blev anlagt 33
LandskabetiHellebæk ogTeglstrupudnyttes 34 Kanalenmellem Sortesø og Klaresøgraves 37 Kongen ansætter bygmester Hansvon Andorff 39
KongensMølle, en kornmølle 39
Hans Kloppstock og de øvrige tømrere bor på
Kongens Mølle 41
Hcllebækgård- embedsbolig for værkernes skrivere 43 Skriverneog KronborgsFæstningsregnskaber 47
Kongens veje til Hellebæk 48
Christian 4.s Hellebæki dag 50
Helsingørby dengangog i dag 54
Kapitel 3: Byggeriet afværkerne 1597-1600 59
Hammermøllen i Hellebæk bygges 60
Hammermøllen ogdens bygninger 64
Indendøre i smedjen 68
Gethuset i Helsingørbygges 69
Der ansættesfolki Gethuset 73
Gethusetsbygninger 74
Inde iGethuset 74
Det nye Gcthus 1636 76
Smeltcmølle og smeltehytter i Hellebæk og Teglstrup 78
Kobbermøllen i Hellebæk 82
Stampemøllen 1600-1606 83
Kapitel4: Indsamlingogstøbningi Gethuset 85 Kanon- og klokkestøbning i samme rum 86
Hævetøjet 88
Anskaffelseafstøbemateriale 89
Indsamlingen af klokker i 1602 90
Hans Wulff Entfelderansættes som denførste bøssestøber
iGethuset 95
Køkkentøj og kanoner 96
Støbningen af enkanon 97
Kapitel 5:Hellebæks red, skibsbroer, ladningerog
færgemænd 103
Reden ved Hellebæk 105
Laster medstenkul til og fra Kronborgs fabrikker 106
Emden tagsten og Mariager kalk 108
Broen ved Hammermøllen og Kornmøllen 110
Skibsbroen ved Kronborg 111
Skibene i Øresund 111
Helsingørs færgemænd 113
Kapitel 6: Gethuset,bøssestøberneog det støbteskyts 121 RotgieterHans Wulff Entfelder 1600-1615 122
Rotgieter HansKemmcr 1616-1636 125
RotgieterHans Meier 1637-1655 127
KongensRosenkartove 128
De Gamle Konger 130
Hans Wulff Entfelders produktion 135
Hans Kemmers produktion 136
Serien af krudtpotter 138
Hans Meiers produktion 138
Leveringertil Tøjhuset i København ogrigets fæstninger 139
Stykkernes længde og kaliber 141
Stykkernes vægt 14 5
Stykladerne 148
Krudt,kugler,granater og redskaber 149 Probering af kanonerogskansen ved KongensMølle 153 DetdanskeadmiralskibStore Sophiasforlis ved
Goteborg i 1645 157
Jomfruenaf Enkhuizen, et dansk orlogsskib, forlisti 1659 158
Skånske krigi 1675 160
Store Nordiske krig 1700 og 1709-1720 og mindesmærket
på Langelinie 163
Kapitel 7:Gethusets produktion afklokker 167
Klokkcstøbningen 168
Rotgieter Hans WulffEntfelder 171
Valby Kirkes klokke 172
Frederiksborgskirkeklokke 173
Rotgieter HansKemmer 174
Esbønderup Kirkesgamle klokke 176
Rotgieter Hans Meier 177
KronborgSlotsstore klokke 177
Esbønderup Kirkes nye klokke 183
Uggeløse Kirkes klokke 184
DetkgL Gethus’ klokkestøbning og denlokale
grydestøbers 186
Kapitel 8:Kobbermøllensproduktion tilde
kongelige slotte 193
Kobbermøllensprodukter 194
Denførste kobbersmed, Jochim Achtzenit1603-1617 199 Den anden kobbersmed,Steffen Lautersporen1617-1640 201
Ulovlig og lovlig handel iKobbermøllen 201 1 1621 vejer vægten i Gethusetgalt 203
Salg af pladckobber 205
Kobberflaskertil KongensNorgesrejsei maj 1635 206 Problemer med kobbersmedens og skriverens lønninger 207 Kobber- og messingmøller underChristian 4.og
Frederik 3. 209
Kapitel 9: Hammermøllens produktion, udboring og
finpudsning af kanoner 213
Hammermøllens produktion 215
DenStore SmedjepåBremerholm 216
Hammermøllen i Hellebæk, de første år 219
Lys iværkstedet morgenog aften 221
Hammersmeden i den store smedje og mestersvenden
iden lille smedje 222
Boretøjet i dentræbyggedeboremølle 223 Årets gang i Hammermøllendefølgende år 224
Kongens personalepleje 227
Byens kræmmere ogHammermøllen 227
Den førstehammersmed,Jonas v. Saltzen 1599-1602 228 Denanden hammersmed,Hans Wulff 1602-1611 228 Den tredjehammersmed,Jochim Soell 1611-1612 229 Den fjerde hammersmed,Christoffer Baars 1612-1622 229 Klejnsmed på Kronborgs Arkeli Casper Fincke 1612-1622 229 Gitterettil ringrendingsporten på Frederiksborg Slot 231 Den femte hammersmed, Casper Fincke 1622-1631 232 CasperFincke og smedenes lav i Helsingør 234 Kongens klejnsmed Casper Fincke 1631-1655 237
Datidens grill 238
CasperFinckes mangearbejder 239
CasperFinckes skifteog gården iHelsingør ved
hans død i 1655 242
Den sjette hammersmed, ClausJacobsen 1630-1639 246 Den syvendehammersmed, Adam Mosel 1640-1643 246 Den ottendehammersmed, Jørgen Gyntzel 1644-? 248 Hammermøllen: Et inventariumfra 1672 248
Kapitel 10: Kronborgs Arkeliog krigsfolket 251
De befæstede slotte 252
Kronborgs Arkeli 252
Lensmanden 254
Arkelimesteren 255
Hopmanden(hauptmanden) 255
Drabanterne 256
Regimentets musikkorps 257
Kronborgs bøsseskytter og gemene soldater 258
Fyrværkeriet på Kronborgi 1599 262
Uniformer og vagtkjortler 267
Bøsseskytterne optagesi hospitalerne 269
Soldaterne og dentyskekirke 272
Jon Olafsson bøsseskytte påKronborg 1619-1621 275 Kongens soldateroghåndværkere fik grundei byen 282 Arkcliet -etdagligtmylder af soldater, håndværkere,
vogne og skyts 284
Lademagerog bøssemageranlæg 288
Kongens spyd - et stagevåben 291
Krudtfremstilling på fæstningen 292
Dengamle stald på Lundegården og den nye i Grønnehave 294 Kronborgs Arkeli under Kalmarkrigen 1611-1612 294 Arkcliet efter Kalmarkrigen 1613-1631 296
De sidste år, vifølger Arkeliet 299
Kapitel 11: Kronborgsbefæstning, skyts ogskanser 303 Fæstning, skytsog det bastionærc princip 304
Byggeriet afhavnen i 1624-1626 309
Slotshavnenog kejserkrigen 1623-1629 313
Detnye batteriud mod Sanden 1636 318
Blokhuset påLappegrunden 1640 320
Svenskerne på Kronborg underKarl Gustav-krigen
1657-1660 327
Kapitel 12:Æseldriveren, æslerne,hestene ogvognene 333 Transporten mellem Helsingør og Hellebæk 334
Æseldriverneog kuskene 337
Kapitel 13: Kronborg Slots brand Ulykkenden 24. september 1629
Øresundstolden og det nedbrændte Kronborg
Kapitel 14: Afslutning
Reden ved Hellebæk og magten i Sundet Håndværk og våbengennem flere led
Afviklingafkongens våbenfabrikker ved Helsingør Kronborgs fabrikkerefter 1642
Christian 4., Kronborgsværkstederog Øresundstoldcn Kongens død
343 344 349
353 354 355 361 364 366 371
Noter
Bilag tilkapitel 4 376
Bilag til kapitel 5 389
Bilag til kapitel 6 409
Bilag til kapitel 7 426
Bilag tilkapitel 11 434
Personnavneregister 437
Ordforklaringer: 443
Illustrationer: 449
Kilder 451
456
HARALDUS HYLDE 7AHD.
J u O 4
Siden viser nogleaf destore summer, der tilfod kongen fraØresundstolden.
12 I
Indledning
Kronborgs fabrikker, Gethuset, Hammermøllen og Kobbermøllen
En inspirerende artikel om "Christian 4.s flåde 1588-1660" af Niels M. Probst førte os på sporet af et for de fleste helsingo- ranere helt ukendt fænomen, Gethuset i Helsingør, og den kendsgerning, at der i samme gcthus blev produceret kanoner på Christian 4.s tid. Tegninger af de finest udførte kanoner i artiklen dokumenterede, at kanonstøberne Hans Wulff Entfel- der og Hans Kemmer havde støbt kanonerne i Helsingør. Det stod ganske enkelt indstøbt på kanonerne.Unægtelig noget, der kunnepirre vores nysgerrighed. Intet, absolut intet i Helsingør i dag, end ikkeet gadenavn, fortæller nogetom, at der på hjør
net af Kongensgade og Set. Annagade engang for 400år siden lå enstor, kongelig industriel virksomhed, hvisbetydning som arbejdspladsiHelsingørsammen medtomøller iHellebæk ikke siden erblevetovergået,nårlige undtagesHelsingør Skibsværft 200-300 år senere. Vi blev i artiklen også opmærksomme på, at oplysninger om Gethuset, Hammermøllen og Kobbermøl
len kunnefindes i Kronborgs Fæstningsarkiv, ogat kanonerne, der varstøbt i Helsingør,detaljeret var beskrevet af Otto Blom, selv tidligere artilleriofficer, i flereartikler og bøger fra slutnin
gen af 1900-årene. Endelig blev vi opmærksomme på, at der i Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forenings Arkiv iden nuvæ
rendeHammermølle 3km nord for Helsingør fandtes et uddrag af dette fæstningsarkiv, afskrevet af lokalhistorikeren Otto Va lentin i 1960’erne. Detblev for os indledningen til fem års be skæftigelse medChristian 4. og hans kanonstøberi, kort sagt et dyk ned i 40 år af Kronborgs Fæstningsarkiv, Øresundstoldcns udgiftsregnskaber samt Kancelliets Brevbøger og i Kronborgs megetomfattende lensregnskaber. Viharopsøgt alle de steder, hvor der findes kanoner eller kirkeklokker, som er støbt i Hel
singørs Gethus. På museer, ved mindesmærker, på kirkegårde og i meget utilgængelige kirketårne fra Akershus i Norge til Asdal i Vendsyssel samt i kirketårne på Sjælland, Skåne, Halland ogi Bohuslen. Vores undersøgelser har desudenførtosfra Hel singør og Hellebæk til Vardø i Nordhavetsamt Bohus, Varbcrg
Krwbm^ fabrikker, < bl huset, I /ammernh'llen KebbermaHeii | 13
og Kalmar iSverige. Viertaknemligefor den store hjælp, som vi har faet afdr.phil. OleDegn, Kristian Lyng,Helsingør, oberst og tidligere slotsforvalter på Kronborg John Zilmer, Jonna Gustavs- son Nielsen, Helsingør, arkivarBjørn Westcrbeek Dahl, cand.
mag. Kaspar Andreas Jørgensen, arkivarved Horsens Byarkiv Bo dilMøller-Knudsen og ikke mindstvoresægtefæller Emmy Bill- Jessen og Steen Hvass. En særlig tak til de to historiske forenin
ger Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Foreningog Frederiks borg Amts Historiske Samfund og især Helsingør Kommunes Museer, deralle frastarten afhartroetpå voresprojekt.
Artilleriets udvikling fra 1400- til 1800-årene er indgående beskrevet af andre forfattere og eksperter på det felt. Det er ikke vores hensigt at optræde som eksperter i artilleriets tek niske udvikling, men alene atbeskrive en 400år gammel virk somhed en af Danmarks ældste industrier, dens produktion, personale, leverandører, Kronborgs Arkeli og de Helsingør- borgere, der leverede arbejdskraften. Oplysningeromkring tek
niske forhold som kaliber, kuglevægt m.m.er kun medtaget som yderligere beskrivelse af kanonerne, der blev støbt i Helsingørs Gethus. Interessant til belysning af virksomhedensproduktion er vægten af det indleverede skyts ogmetal samt vægten på de udleverede færdige varer. Netop det,somvar det væsentlige for kanonstøberens afregning (se bilag). Men indenvigårovertilat beskriveoprindelsentilogforudsætningerne foret kanonstøberi i Helsingør i 1600-åreneskal vipå entur med den 22-årige kong Christian4. i 1599 til Vardøhus, rigetsnordligste fæstning, belig gende ved Barentshavet et stykke overden 70.breddegrad.
Kongens rejse til Norges yderste egne
Den 17. april 1599 stævnede den 22-årige konge ud fra Køben havns havn på flagskibet Victor i spidsen for eneskadre på 8 or
logsskibe på vej til Vardøhus i Nordnorge. Rejsen skulle derfra gå mod øst langs Murmanskkysten ved det nordlige Rusland:
Adelsmand og lensmand Børge Trolle var kaptajn på Gideon, Alexander Durham på Josaphat, Heluf Daa på Raphael, Kield Baad påSt. Michael, Hans Simens påHvide Due, JensJørgensen på Hector og Peder Veile på Papegøjen. Chefen for eskadrens nyeste skib,Victor,var kongen selv.
14 | Indlcdmny
Kongen havde selv udvalgt de skibe, som skulle deltage. De var kendt for deres gode sejlegenskaber og kraftige artilleri.
Formålet med togtet var at rense "Hans Kongelige Majestæts strømme for sørøvere, fribyttereogandre", som sejlede nordøst om Vardø uden at betale told eller indløse søpas. Overfor de europæiske lande var den dansk-norske armadas optræden en kraftig markering af,hvem der havde herredømmetover søter ritoriet.
Vi kender kongens sørejse, der varede3 måneder, fra to rejse skildringer. To herlige dagbøger, der med næsten enslydende tekster blev ført afkongens nære medarbejder dr.Jonas Cari- sius(1571-1619), sekretær i Danske Kancelli, og lensmand Sivert Grubbe (1566-1636). Sandsynligvis har de to dagbogsførere faet besked afkongen selv på at føredagbøgerne, i hvert fald sup
plerer de hinanden rigtig godt.
Den 17. april 1599stæv- nede Christian 4. pd flag skibet Victorud fra Køben havns havn i spidsen for eneskadrepd8orlogsskibe pdvej til Norges yderste egne.Turengik fra Var- dohus, verdens nordligste fæstning, videre tilKildin
og OlenapdMunnansk- kysten i Nordrusland.
Kortet af Gerade de Lade fra 1593kunne værebrugt
pd rejsen.
Kongen\ rejse til Norges vde^ste egne | 15
Efter Kronborg varflådens næstc stop Flekkero ved densydnorskeskærgdrds- kyst. Her opholdten del af den danske flade sigi vinterhavnfra oktobertil marts.
Den 18. april kl. 10 om formiddagen kom den lille flåde efter at have ligget for anker ved Hven til Kronborg, hvorden i tæt tågenær var kollideret med nogle fremmede skibe.Ial hast kas tedemananker. Ni kanoner og alle musketterblev affyret med løstkrudt, og fra slottet blev dersvaretmedlige så mangeskud.
Kongen drog dereftertil slottetmed en esping - enskibsjolle- og klokken tolv komhan tilbageudrustet med 3.000 blikpatro ner, som han fik af lygtemagerJochum Væver, inden han sam
me dagkl. 2 under salut fra Kronborg på Victor afsejlede mod Ishavetefterladenderigets kansler til at styreDanmark i sit eget fravær. Den 22. april,daskibenevarnåettil Flekkerø i Sydnorge, udnævnte kongen sig selv til general-kaptajn over skibene, og derblev indførtdødsstraffor dem, som herefter titulerede ham andet end netop “generalkaptajn". Skibet Victor blev derefter udråbt til admiralskib. Vicckaptajn var den senere rigsadmiral
16
Mogens Ulfeldt, der året efterudnævntes til lensmand på Kron
borg.
Ingen kunne være i tvivl om, atdette var et fantastisk togt.
Detskulle markeredendanske konges magt over Nordhavet, og i fremtiden skulle værnet mod svenskerne styrkes.Opsynet med rigets kysterog have skulleøges; de skulle holdes frie forfribyt tere og andre, der plyndrede de søfarende. Detskulle samtidig stadfæste den danske konges myndighed over fiskeriet i Vester søen. Man ville kontrollere, om englændere, hollændere eller andre fremmede udenpasog tilladelse fra kongen fiskedei disse farvande.
Efter et par dage forlod den lilleflåde Flekkerø,hvorefter den sejlede direktetil Vardø vedBarentshavet. Allerede i 1580 havde kongens farbesluttet, at der skulle sendes toveludrustedeskibe og to galejer tilVardøhus med mindst 500mand. Deskulle ligge der med det formål at “afværge russernesindfald og atopbringe de engelske og hollandskeskibe,der sejlede paa Rusland”. Men ekspeditionen blev afblæstpå grund afurolighederi Europa.Nu var det så sønnen, der selv begav sig ud på rejsen med samme formål -en rejse, derbestemt ikke blev nogen lystsejlads. Kon gen selv var vant til havet og søstærk, men hans bror hertug Ulrik, der også var med på rejsen, led søsygenskvaler, ligeledes Sivert Grubbe, der i sin dagbogfortæller om livet på skibene.
Daflåden,påhjemturen, tilsidstnåede Kronborg,slutterSivert Grubbe sin beretning idagbogenmedordene: “Guderne give,at jeg aldrig mere kommer til søs”! Guderne har ikke hørtham,for han måttehele tregange med kongenpå togt. Men ogsåskibs
præsten mester Anders udtryktc ved en lejlighed, hvor kongen ikke var tilstede, besætningens almindelige opfattelse aftogtet:
“Vi er ikke rigtig kloge, at vi har forladt årets mildere tider og givet os til at fare omi disse kolde og gyselige steder”. I øvrigt opbragte den lille flåde to engelske skibe under Vardø, hvis last blevbeslaglagt. Detforårsagede storirritation hos dronning Eli zabeth, men sagen blev senere afgjortad diplomatiskvej.
Under sejladsen fra Vardø mod øst forbi Kildin til den rus siske havn Oltin stødte man på yderligere to engelske skibe.
De blev tagetsompriser (beslaglagt) ogindlemmet i eskadren.
Efter at have besøgtflere små havne på vejen mod øst til den gamle grænse mellem Norge og Rusland begyndte eskadren
rqsr h/vdeisieegne | 17
Den ene af rejsens dag- bogskriveredr. Jonas Cari- sius (1571-1619) boede til leje i Øresundstolderens gård, Stengade 76 i Hel- singor. Hanvar sekretær og sagsbehandler i Tyske Kancelli, uddannetved eu ropæiske u niversiteter, kongens rådgiver og ch af deJlittigste rejsende gesandter.
hjemrejsen den 26. maj. På vejen tilbage til Vardø opbragtes yderligere tre hollandske skibe.
På hjemrejsen lagde flåden den 21.juni ind til Bergen, hvor der afholdtes herredag eller retterting, ganske efter planen.Den 23. juniindbød kaptajnen (kongen) alle adelsmænd, som havde været med på rejsen, til et gilde i apoteket. Beværtningen var svær. De vakrestepiger fra Bergen var til stede,derblev danset, ogalle var gladeover atværetilbage. Efter at havedrukket tæt og danset, slog de deltagendemænd til slut alle apotekerens vin duer i stykker. Senere sørgede de for, atallesvåbenmærker,også kaptajn Christian Frederiksens, blev indsat i vinduerne igen til erindring. Den 25. juni blev der som afslutningpå endnu en fest med skuespil fremført af garperne-detyskekøbmænd- affyret et fyrværkeri på Raphael, hvor HenningGøje blev forbrændt.
Om det beretter Jonas Carisius, at "Henning Gøje blev så for
brændt, at han i tre dage henlaa blind i sin seng". Ganske vist blev han helbredt, men straks efter fik han podagra og måtte holde sengen, tildenåede København.
18 |
Dagen efter holdt borgmestrene, lavmændene og rådmæn- dcne et stort gilde for kaptajnen på rådhuset. Når kaptajnens skål blev drukket, eller han selv udbragte en skal, blev tre ka noneraffyret. Carisius er mest detaljeret. Han fortæller, at Ber- gensborgmestre og råd havde kongensom gæst. Sammen med hele borgerskabet tog de imod ham iført rustninger. Foran råd huset havde de stillet ni halvkartover op, som denne dag blev affyret med løstkrudt eller småkornet kramkrudt. To af deres bøsseskytter blev skudtihjel af en ladestok (som Sivert Grubbe beretter: Manhavde glemt at tage ladestokken ud afkanonen!).
Den 27.juni var hans majestæt gæst på bryggen igarpernes kom
pagnihus. Heller ikke her manglede der nogen tingaf det, som skulle til for atopvarte hans majestæt på detallerbedste. Uden for huset havde de 12 store kanoner, som derblev skudt med både tit og ofte, mens banketten varede, ogher blev også danset.
Efter opholdet fortsattes rejsen hjem, og man nåede Kron
borg den 13.juli. Her blev skibene i nogle dage. Den 20. juli nåede de endelig hjem til København.
Christian 4.s flåde
Den danske flåde rådede over 47 enheder ved Christians tron
bestigelse i 1588. De fartøjer, som var med på kongens Nord- kaprejse, var vel udrustet med skyts. Det, somgjorde en rejse tilså fjerne egne som Ishavetså nødvendig, at kongen personligt måtte være tilstede, var, at Christian 4. som sine forfædre be tragtede hele Nordhavet som et dansk-norsk indhav med den deraf følgende ret til at opkræve told af den engelske og hol landske handel med russerneoverArkhangelsk og Hvidehavet.
Ligesom Øresundstolden gik tolden fra de nordenfjordske egne direkte ikongens egen pengekasse.Menkongen var især nervøs for, at den stigende brug af forbindelsen med Ruslandnordom Norgeville reducere Øresundstoldcn. Dentold derhavde gjort ham til en af Europas rigeste fyrster. Det hjalp dog, at englæn derne reelt havdeanerkendt det danskeoverherredømme.
Nye stridigheder i et område langt mod nord ved Barents- havet, der aldrig tidligere havde været inddraget i den dansk
svenske magtkamp, aktualiserede rejsen. 1 1595 havde Rusland og Sverigedelt områderne ved det nordligeIshav mellemsig, så
ledes at Sverige fik adgang til havet.Derefter vardet svenskernes
Christian d.sfLidc | 19
Vardohus ligger ved den 70. breddegrad med bygd og kirke. Slottet med ba
stioner ses nederst pd æn.
Kort tegnet dr 1600.
agtat indkræveskatteraf de samer, der var på stadigvandring i heleområdet. Men vigtigst var det, at svenskerne ønskede at opkræve skat heltover til Lofoten. Det ville betyde,at Danmark mistede kontrollen over den voksende søtrafik til den isfri russi
ske havn Arkhangelsk, der lå ideninderste del af Hvidehavet, og overhele detrige fiskeriog den voksende hvalfangst i Nordha
vet. På den måde blev nordhavsområdet et politisk og strategisk brændpunkt.1
Undervejsmå det have stået klart forChristian 4., at bestyk
ning afflådensstørsteog fornemsteorlogsskibe, delshandels
skibene i koffardi, alle skulle udrustes med moderne tidssva
rende artilleri ikke kun i krigstilfælde, men også i fredstid som konvojerende skibe ved handelsflåden.
Alle norske historikere er enige om, at Christian 4.s indsats i Finmarken endte med et positivt og lykkeligt resultat, men konflikten i området har været stærktundervurderet i dansk og svensk historieskrivning. Vedsininteressefor forholdene inord slog Christian4.de svenske kongers planer om at rykke fremfra indlandet og til det, de kaldte Vestersøen. Det dansk-norske mo- 20 I Indledning
narkis maritime styrke blev afgørende i konflikten om suveræni
tet over Nordatlantenog landområdemeved de nordlige bred degrader, og Sveriges opgivelse af planerne om at tilrive sigden nordnorske kyst blev en bestående sejr for kongen. Christian 4.s sikring afNordnorge,vedfredeniKnærød i 1613 efter Kalmar
krigen,var langt vigtigere end tabet af JämtlandogHärjedalen i 1645. Christian 4.s offensive udenrigspolitik kan ikke forstås, udenat man medtager kampen om Nordkalotten,Ishavet og de nordlige handelsveje?
I 1617, mange år efter, at Nordkapeventyretvar slut, skrev Helsingørslagteren Tue Jensens i sindagbog, at man ved Helsin gørs havn sænkede "det store skib Gideon”, netopetafdem,der havde været med Christian 4.vedNordkap. Det blev "fyldtmed sten” og sænket. Masterne må fremdeles have været overvan
det, for mens detteskete i juli, sprangenaf kongens bådsmænd den 4. augustfiregange fra råenpå det samme skib.
Kapitel 1:
Anlæggelsen
af fabrikkerne ved Kronborg
Dansk orlogsskib liggendejbr anker. Detalje jra svensk fo’stningskort overøresund 1685.
Sammen med byggeriet afvåbenfabrikkerne i Helsingørog Hellebæk begyndtekongen byggeriet af Arsenalet -Tøjhuset og Tøjhushavnen. Til vatstreses Tøjhuset med kanonane foran,tilhøjre proviantgården medJlå- dens fødevarefør råd. Det kongelige bryghus til ven stre for Tøjhuset blev først opført i 1618 ibaggrun
dat til højre ses Køben havns Slot.Prospekt efter Johan van Wijksmaleri fra omkring1611.
Kongen som iværksætter
Året efter hjemkomsten fra Nordkap, altså i 1600, oprettede Christian 4. sine fabrikker i Helsingør og Hellebæk. Tilsam
men en våbenfabrik, der skulle skabe grundlag for en styrket krigsmagtog en aktiv udenrigspolitik og tjene til beskyttelse af de fa år efter oprettede handels- og manufakturvirksomheder i Tugt- og Børnehuset i København. Rigetsfinanserstyredes fra Rentekammeret (kaldetRenteriet), som vardetcentraleforvalt ningsorgan, hvad angik rigets indtægter og udgifter. Dernæst var der kongens personlige pengekasse, hvori indgik indtægter fra Øresundstoldenog told fra de nordenfjordske norske egne - den kaldtes i enevælden for Partikulærkassen. Lensmændene forvaltedekronens ejendomme, lensslottene og de tilhørende la degårde, og dereslensregnskaber blev sendt tilRentekammeret til revision. Takketværeten lensreform var kongen i stand til at finansiere en udbygning af fæstningssystemet langsgrænsen til Sverige. Dertil komanlæggelsenafArsenalet (Tøjhuskomplek set) i København, etafdestørstehavneanlæg af sinart, der blev bygget i Europa, kun overgået af Venedig og Genova. Tilsam
men skulle Arsenalet, værkerne, en stærk flådesamtfæstninger med arkeli og veludrustet artilleri styrke grundlaget for opgøret med Sverige, “den onde nabo”. Den største opgave, dendanske
24 | Anlæggelsen af fabrikkerne ved Kronborg
flådekunne forudse at blivepålagt, var netop udkæmpelsen afet slagmedden svenske flåde.
Flåden betragtedekongen som sin personligeejendom.Lige
som grænsefæstningerne ogslottene hørte den til de regalier, som kongenovertog vedsin kroning.' Flåden, som Christian 4.
havde arvet efter sin far, var stor, men for perioden fra 1588 til 1613gjaldt det, at deni begyndelsen formindskedes, såvel totalt som i forhold tilden svenske flåde, for først hen imod udbrud
det af Kalmarkrigen i 1611 at komme op på samme niveausom i 1588. Sandsynligvis har kongen med hård hånd kasseretgamle skibe, inden han tog fat på byggeriet af nyeskibe, og det skete førsti tiden op til 1610, hvorden danske orlogsflåde kom op på 30 orlogsskibe. Der var dog stadig et godt stykke vej op til den svenskeflådes 60 skibe. Imidlertidvar defleste svenskeskiberet små, ognøjes man medatregne skibe på over500 tons med, var de to flåder i 1610 næsten ligestore.4
Kobbertold, krigsbytte og konfiskeret skyts i 1400- og ISOO-tallet
Som baggrundfor kongens oprettelse af endnu et kanonstøberii Danmark, ud over det eksisterende i København,må man se det synspunkt, at kongen betragtede skibog artilleri under et -som et våbensystem - og eftersin hjemkomst fra Nordlandsrejsen må hanhave haftdet ønske, atder i løbet af de næste år skulle bygges nye skibe,og atdeskulle armeres medfærre,men krafti
gere kanoner istedet for mange mindre, uensartede stykker. Det artilleri, som Christian 4. overtog, bar prægafen produktion, der konstanthavde manglet råvarertil støbning - dvs. bronze.
Derfor havde produktionen ikke været større, end atden kunne klares på et enkelt støberi i København. Materialer til skytsfrem stillingenhavde man såvidt muligt skaffet inden forrigetsgræn ser. Det vargamle, udtjente kanoner,klokker og køkkentøj, især fra orlogsflåden, somblev omsmeltet.
Allerede fra 1470'erne hørte der til den særlige lastetold i Sundet en afgiftpå salt, vin ogkobber, delvis betalt inaturalier.
En særlig kobbertold blev endvidere opkrævetfra 1537 som en afgift pr. læst ungarskkobber, dervia Danzigfragtedes tilVest
europa.5 Øresundstolderen Peder Hansen beskrev den særlige kobbertold i 1547, da han overtog embedetefter sinfar.
Kebbcri^ld,kn^bvltc kcm/iskoi’t i 1400 1 riH/ laHet | 25
Kronborg,Helsingør og l Imnmermøllen.Mellem slottetog mollerne ligger l^ppegrunden, 1,5 sømil nordvest forHelsingør. 2 sømil sydøst forHelsingør ligger grunden Disken og længstmod sydHven.
Søkort fra 1699.
Vedligeholdelseaf skytsbeholdningerne kunne man i 1500-åre- ne desuden klare med køb af skyts fra udlandet eller skyts taget fra opbragtefremmede skibe. Derblev også købt klokker i ud landet med nedsmeltning for øje. Fæstningerne og Tøjhusets
nødvendige beholdninger kunneogså opretholdes takket være det nyopfundneengelskestøbejernsskyts,somvar billigere end bronzeskyts. Endelig må en stor mængde skyts i de foregående århundredervære kommet til beholdningerne som krigsbytte.
Således erobrede man under felttoget mod Ditmarsken 1559 i alt 108 stykkerskyts,som sandsynligvis blevnedsmeltetmeddet samme. Under syvårskrigen 1563-70erobredesenstormængde skyts fra Sverige." Krigens førsteogstørstebytte var 61 stykker, der blev taget vederobringaf Elvsborg ved Göteborgs udmun ding i september 1563.
Lige siden 1400-tallet havde man også konfiskeret skyts fra nogle af de udenlandske skibe, der passerede Helsingør. Den praksis ophørte efterhånden, ikke så mærkeligt - på grund af fremgangsmåden. Skibe, som havde forset sig mod paspligten, eller kaperskibe i Nord- og Østersøen måtte afmedskyts. En deligvarder også i Tøjhusets beholdningskyts, som var givet som gave til kongen. Tyske, hollandske ogengelske købmænd varleveringsdygtige i salpeter, krudt, kuglerog forskelligt ma teriel til skyts og ikke mindst kobber og ru-kobber. Indenrigs skulleder også indsamles malm. Allerede i Frederikl.s urolige regeringstid, nemlig i 1528-29, fandtden første ogstørste stats-
26 Anteggd-wnaffabrikkerne ved Kronbor
Hansvon Kniepers tegning af Helsingørea.
1582. Orlogsskibet længst til venstreervagtskibet, derhele sommerhalvåret Id pd Helsingørredogså truende ud, med en stor besætning. Skibet forte en oriogsvimpeli loppen, lit mindre skibsaluterer.
Vagtskibet skulle holde opsyn med alle fartøjer og bade i Sundet ogforhindre toldsvig. Trykt i Braun og Hogenberg, Verdensbyer.
27
lige klokkekonfiskation sted. Resultatet blev en samlet vægt af kobbermalm på 375 tons.7 Set fra kongens side varklokkeind
samlingen en god forretning. Begejstringen hos menigheder og præsteskab var nok til atoverse, men til glæde for demskulleder gå 70 år, før en nyklokkekonfiskation under Christian 4. fandt stedi 1601-02.
Behovet for to kanonstøberier
Alle initiativer angående skytsfremstillingen var kongens. Men han rådførte sig med arkelimesteren, idet det afgørende var, hvor stor beholdningen af skytsvar på Tøjhuset. I 1500-årene havde der ikke fundet nogen større produktion af skyts sted, nu var situationen imidlertid en anden med Christian 4.s nye kanonstøberi i Helsingør. Den beholdning af skyts, som Chri stian 4. havde overtaget fra Frederik 2., var uhomogen, og af den samledebeholdning pågodt 1.000 kanonervar kun de 200 bronzekanonerog af dem kun 29 af den kraftige kartovetype.
Danmarksarsenalaf al den slags skyts var for lille, og samtidig medat kongen iværksatte de heltnyeproduktioner af skyts, var hanallerede lige efter sin tronbestigelse gået igang medat opfyl devådområdetbagKøbenhavnsSlot. På det inddæmmede areal anlagdesTøjhusetog den parallelle bygning,Proviantgården (til hærensog flådens forråd), på denanden side afen indre havn.8 Bygningerne stodfærdige i 1604.
Flåden var rigets vigtigste forsvar, som kongen nu ville ud
styre med omorganiseret og moderne skyts. Dens opgave var som nævnt både at beskytte den blomstrende udenrigssøfart under dansk flag, hævde kronens overhøjhedi rigetsterritorial farvande samt forsvareden danske kongesoverhøjhed over pas
sagennord om Norge, Dominium MarisSeptentrionalis (Herre
dømmet overNordhavetvedden halvfjersintyvende bredegrad) -som mange stadigmente var nordøstpassagentil Indien ogdet fjerne Kina, etalternativ tilden lange tursyd omAfrika.
28 | AnlLi^ci.x’n ilf fiihiikkcrncvej
Rotgietcre i Københavns kanon- og klokkestøberi:
Gert von Merfelt... -1587 Borchardt Qvelckmeier...1588 - 1613 Hartvig Qvelckmeier...1614- 1616 Rolf Borchardtsen... 1619 -1624 Felix Fuchs...1626- 1637 Claus von Dam... 1638 - 1655 Hans Meier...1655- 1669
Støberiernesførste store produkt blev den storeserie af kanon- typerne “de Gamle Konger’’ på 100 stykker med henholdsvis 50 stykker i hvert gethus (se kap. 6). Førhen havde det været sådan, at størreserier blev støbt,når behovet for en ny tilførsel af skyts til orlogsflåden og fæstningerne havde meldt sig. Men i 1500-årene var der ikke meget behov for at støbe nyt skyts.
En kanonsbrugbarhed afhang nemlig ikke af dens alder, men af,hvor mangegange denhavde været affyret. Der havdeheller ikkeværet tale om, atman tilstræbte at give skytset et ensartet præg ud over det, som varfastlagt i,at manmålte dobbelte, hele oghalvekartoversamt slanger trekvarte m.m., men hverkanon varet produkt i sig selv og som sådan enestående.
Kanonstøberiet i København havde siden 1536 været indret
tet i Sankt Peters Kirke, der var blevet inddraget af kronen ved reformationen. Kirken fungerede som støberi indtil 1586, hvor også støberiet af klokker naturligt nok fandt sted. Da kongen i 1600 lod serien “Apostelstykker“ - metalkanoner, der skød 12 pund, hver meden apostel på forstykket - støbe hos Borchardt Quelkmcyer, må den begyndende pladsmangel have vist sig.
Med det langt større projekt - støbning af kongeserien med de hundrede 14 pundigekanoner - De Gamle Konger, som kongen bestilte i 1602 hos Quelkmeyeri København og Entfelder i Hel
singør, må der væreblevet behov for langt større værksteder.
Støberiet i Sankt Peter var flyttet til det nedlagte Sankt Clara Kloster, Fransiskaner-nonneklostret i Sværtegade-/ Pilestræde- kvarteret, som var Københavnsyngste kloster. Om nonnernes forladte bygninger vedvi,at der udover den enskibede kirke, der var nordfløjeni klostret,også var en vest- ogøstfløj og muligvis en sydfløj, og at hele anlægget var omgivet af en mur. Hermå forholdenehave væretvæsentligbedreendiSankt Peter, og må-
Hchevd fer kenenstebiTicr | 29
Prospektetviser øresunds- byerne og denstore trafik iSundet omkring 1S90.
Dominerendei billedet erFrederik 2.s prægtige Kronborg.Perspektivet afHelsingørriser,at den store by varen forudsæt ningfor kongens planer om byggerietafet nyt kanonstøberi. Bruun og Hogenberg, Verdens Byer.
ske vardet her, alle 50Gamle Konger blev støbt - før støberiet igen i 1606 måtte flytte. Da var forholdene atter blevet for små.
En ny bygningtil støberietblev nu opført ud til Pilestræde, mu ligvis også med møntværksted. Samtidig blev det gamle kloster
kompleks nedrevet. Først i 1671 blev et stort gethusbygget på Kgs. Nytorv. 1 1757, hvor man savnede de tekniske muligheder for udboringaf desværekanoner, flyttede virksomhedentil Fre
deriksværk i Nordsjælland, hvor man fik vandkraft fra Arresø.
Bygningen i København blev i 1773 overladt til det nyoprettede artillerikadetinstitut. I 1872 blev den imponerendebygning revet ned foratgive plads for det nuværende Kongelige Teater. Regn skaberne fradet københavnske støberi eksistererikke, men en række af leverancerne kan følges i rentekammerets tegnebøger, hvori rentekammerets personale optegnede tvivlsomme poster fra de regnskaber, som de fiktil revision,heriblandttøjhusregn-
30 | Anlæggelsen af fabrikkernevedKronborg
skaberne. Her findes også en afregning med Claus van Dams enke, hvori enrækkeGamle Kongernævnes.9
De nye våbenfabrikker under Kronborg
Samtidigmed byggeriet afdet Nye Tøjhus iKøbenhavnfra 1598 til 1604 skabte Christian 4. metalværkerne ved Helsingør og Hellebæk.Værkerne i Hellebækblevden størsteindustri på den tidog den eneste, der videreførteshelt optil modernetid.
Kronborgs strategiske beliggenhed og opkrævningen af “tol
den i Sundet” var de fysiske og økonomiske forudsætninger for, atkongensvåbenfabrikker kunne arbejde.Årsagentil,at kongen ønskede et nyt støberi, var somsagt, at kanonstøberiet iKøben
havn,i Sankt Klara Kloster - hvor stykkestøberen ogsåhavde sin private bolig- harværetforlille til alene at klareden meget sto
re opgave atstøbeden store serie afensartedekanoner til flåden og de danske fæstninger, som nubogstaveligt var i støbeskeen.10 Arbejdetmed at bygge Frederiksborg Slot varbegyndt lige ef
ter 1600, hvor kongen lod Frederik 2.sgamle slot næsten nedrive ogi løbet af de næste toårtier rejste Nordens største renæssan
ceslot. Slottet blev et eneståendeprestigebyggeri, en fyrstebolig af international standard. Modsat Kronborg der, som kongeslot i løbet af 1630’ernetiltrodsfor kongens genopførelse afslottet helt i sin fars ånd efter brandeni 1629 gik en dvaletid i møde, nu somfæstning og lensmandsbolig, forendelig eftersvenskekrigen 1657-60helt at ændre status til gnensefæstning, med tilknyttet storgarnison. Ved udgangen af 1600-årene talte garnisonen - forudenartilleriet på Kronborg-900 mand. Fra 1734 fungerede fæstningen som fængsel for personeridømt fæstningsarrest,de såkaldte slaver, og i 1785 varslottet ren kaserne for mere end 2.000soldater, hvor dog kun officererne og underofficererboede på selve slottet.
Kapitel 2:
Landskabet i Hellebæk og Teglstrup før fabrikkerne
blev anlagt
Landskabet iHellebæk og Teglstrup. GI.Hellebækvq ogTegls trupvejenlober mellem de mange soer ogdamme, som harajlobi Hellebækkenog Horsebækken (Kobberdammen) ned til Molledammen vedChristian 4.s Hammermolle og Kongetis Molle.
Den kongel ige fis kernes t er havde retten tilfiskeri i Sortese, dvs. kongens fiskeri, menslensmanden
havde fiskeretten i Klare so. Hverken Sorteso, som her,eller Klareso indgik i det kongelige karpefiskeri, menvar vandreservoir og almindeligt fiskevand med gedder og aborrer.
Landskabet i Hellebæk og Teglstrup udnyttes
Frederik2. havde allerede i 1570’crnci forbindelse med bygge riet af en stor kornmølle i Hellebækiværksat en storrydningaf træeri Teglstrup Hegn og Hellebækskovenc. Hanhavde også i Helsingørs bagland indledt gravning af render og damme, der i flere kilometer lange vandledninger af træ førte vand ind til Helsingør og til den i løbet af årene 1574-85 ombyggede borg Krogen til Kronborg.Christian4. fortsatte disse jordarbejder,før han kunne påbegynde sin våbenfabrikation. Efter oprettelsen af møllerne fulgte en stadig vedligeholdelse af render, dæmninger, sluser og damme. De var en forudsætning for vandføringen i Hellebækken og den østfor liggende Horsebæk ned til møllerne i Hellebæk by. Hovedpartenafde opstemmede damme gav sam
tidig mulighedfor et karpe- og karusseopdræt, der sammen med dammene indeved Lundehave - det kongelige lysthus - og dam mene på byens marker skulle tilgodese det kongelige køkken.
Derblev i 1583 ansat en kongelig bestaltet fiskemester, Jochum von der Lippe i Kronborg, København og Frederiksborg len, og 4 fiskere. Fiskemesteren skulle holde tømmerværk oggrave på kongensdamme, egeposter, bøgerender og fiskeredskaber i god stand. Han skulle sælgeferske fisk fralenet på kronens vegneog gøreregnskab forde fisk, som var fornødne til kongens daglige
"udspisning”. Hanskulle passeog pleje samt overvåge fiskeriet i 34 | I rnbyhibct : i bbldwb i ) nr loi Libnbbnnc biev
lenet ogdesuden lønne fiskere, husmænd ogbønder, der boede vedetfiskevand. Fiskerne boede ide såkaldte fiskerhuse, af hvil
ke et stadig ligger ved GI. Hellebækvejoverfor Kobberdammen.
Omkring 1570’crne, længe førHammermøllenog den første Smeltemølle i Hellebæk blev bygget til våbenfabrikation, havde Frederik2. setbehovetforen stor kornmølle i nærheden af slot tet. Der var også behov for værksteder til bygningsarbejdere, håndværkere og mandskab, ligesom hoffet påslottet skulle for synesmed brød og gryn.Kongen havde ret ogrådighed over alle de nødvendige naturalier fraskove, søerogvandløbiHellebæk- Teglstrupområdet og kunne bestemme, hvor dæmninger, møl ler og værksteder skulle placeres. Landskabet omkring Helsin gør med de mange små og store moser og vandhuller har på Frederik 2.s tid ikke været mindre vandrigt, end det er i dag, snarere mere,og som skov- og hedelandskabhar det stærkt ku peredeterræn været temmelig ufremkommeligt.
Flere entreprenører skulle komme til at stå for en total æn
dring af det landskab, som lå omkringHelsingør, Teglstrup og Hellebæk. 1 sundstoldregnskaberne kan vifølgeudgifternetil de store jordarbejder, men desværre er det ikke altid lige let i for hold til landskabet i dag atplacere forsvundne moserog vand
huller ud fra for længst glemte navne. Vi far dog navnene på datidens entreprenører: Den første var Svend Graver, dernæst fulgte Henning Werencke Graver samt hans folk, som alle del tog idet store jordarbejde. Der kom ogsåfolk langvejs fra for at udføre dæmningsbyggeri for kongen: Jacob Mandtzfeldt, Mar tin von Cøllen (Køln), Jesper v. Brunssuich (Braunschweig) og Michil Bager af Haderslev.
Jacobvon Mandtzfeldt fik samme årbetaling forat udrydde mosen påhver side af Hellebækgårdog“slaa to dæmninger for samme udløb (for) at drive den strøm som plejer at løbe nedi stranden inden Mølledammen, og dergraveen grav”. Sandsyn ligvis handler det om vandløbet, der kommerfra Bondedammen, ogsomløbervidere ned til Mølledammen(Hellebæk Dam).
Henning Graver betaltes samme år for en vanding (sø eller kanal) ved Ladegården (Teglstrup), der lå over for den nuvæ
rende Hellebæk Avlsgård. Den skulle være 4 alen (2,5 m) dyb og så bred, som man anviste ham. Hanskulle også lave enfor
dæmningforden store mose udenforLadegårdenog rydde no get skov, som lå "syd for vejen, som løb fra Ladegården og ind
I.iindshibcti / ItHcbti'k 7iv/5trnp inMvUfA | 35
Frederik 2. lodflere kyn
digegravere lede vandet frasoerne ved hjælpaf
dæmningerog kanaler til Hellebæks Molle,somblev bygget ude ved Sundet.
Kanalen mellem Sorteso og Klaresø er stadig meget tydelig. I bundenaf kanalerneblev nedlagt træledninger af store dimensioner.
i vangen (ladegårdsmarkerne) ud imod Hjemlodtz, altsammen mellem vejen og gærdet, dog ikke egetræerne”. Endeligskulle Henning kaste et dige, der var tre alen (1,86 m) af (ved) den sø som kaldes... (desværre har skriveren aldrigskrevet navnet), som ligger syd for den nye dam, som han tidligere havde lagt
36 | : Hdlci.d: I ’ nr \’r/JH iH/rnk
endæmningfor, udenfor den kongelige ladegård forat laveen sluse, så vandet kunne føres videre til Kongens Mølle.
Dernæst skulle Henning rydde al skov, der stod inden for Teglstrup Vangs gærde ned til den sti og den bæk, som løber til Kongens Mølle, ogigen skulle der kun stå ege-og bøgetræer tilbage. Bækken må være Hellebækken, ogder fældes godt med underskov det år, idet kun de store gavntræer bliver stående.Det drejer sig kort sagt om kultivering af landskabet bagKongens Mølle. Henning Gravermodtogdette år 65914daler for nævnte arbejder.
Endnu et stort gravearbejde udføres i 1576af Jesperv. Bruns- suich og Michil BagerafHaderslev, somogså havde ryddet no get skov i TeglstrupsVang. Den strækning, der tales om,strakte sig ned mod strømmen ogløb til Hjemlodtzgård. Gården kan have ligget nede ved vandet, og detkan have været dæmnings byggerived Skåninge Dam. En gård, der ligesomHellebækgård har ligget i Hellebæktæt ved kysten, vel sammen med enkelte fiskerhuse.
Kanalen mellem Sortesø og Klaresø graves
Såer vi fremme i året 1577,hvor Frederik 2.for atfa ledet vandet fra søerne i Teglstrup LadegårdsVange ned til Hellebæk lod det næste større dæmningsbyggeri gåi gang, idet derblev gravet en dyb kanal fra Sortesø til Klaresø. Underskoven var ryddet, og Valentin Graver, hvis fuldenavn varValentinvon Spangenberg, samt otte folkgravede vandet af Sortesø, “derligger ved Tegl
strup”. Valentin skulle også grave en 7 alen, dvs. 4 meter dyb (grøft eller kanal? ordet mangler), så den løb ned i Klaresø og skulle være bredest nederstpå grundenmed toroder(ca. 10m).
Endvidere skulleder opføres en sluse i samme Sortesø.
Ydermere skulle han skyde en dæmning mellem Sortesø og den“liung” (lyng), derligger derved,såvandet ikke gårtilbage, og dæmningen skal være en rode bred og så lang, som Johan Due haranvist. Desudenskal der ryddes rødder og al denskov, der står der.
Helt let at følge slagetsgang i dæmnings- og kanalgraveriet er detikke. Men hovedsagen i detstore entreprenørarbejdevar, at vandet skulle ledes frade øverstliggendc søer, Sortesø og Kla
resø, til søen ved ladegården via Skidendam-Bondedammen og
Kj'id/cn mellem Kliiie^WiiVcs | 37
Gravstat i Set. Mari#
Kirke øver Hans vonAn- doiffoghans hustru Ma rine Peters von Alckmor.
Ifølgekirkens regnskaber lod "murmesteraisin husfrue” begraveden 13.
martsi Tyske Kirkes Fra terhave. Selv fitlgte han efter dat 21.marts.Pd stenen ses hans murske, pensel,vinkel og mejsel.
Gravstenen ftndes idag pdHelsingør Bymuseum.
viderei Hellebækken til Kongens Mølle. Etarbejde, der tog 16 dage. Dernæst ryddede mansom tidligere hovedparten afsko ven på stedet, hvor kun de gamle bøgeog ege fiklov tilat blive stående. Påden måde har områdetmellem ladegården og korn
møllen liggetfriere og mere tilgængeligt for kongens folk i Tegl
strup og KongensMølle i Hellebæk.
Etmindst lige så stortdæmningsbyggeri som det mellem Sor tesøogKlaresø finder stedåretefter. Her forhandler lensmand Johan Due med Valentin Graver om en dam “udiden Store Møl lehave imellem ladegården og Kongens Mølle imellem tvende bjerge”.Den skal være 16 roder (o. 50 m) lang og 4 roder (12 m) bred, og højden franederst skal være 13 sjællandske alen(8,2m), og hanskal fjerne al skov "nederst på grunden”. Der skal laves 38 | Landskabet iHellebækogTeglstrup forfabrikkerne blev anlagt
dæmninger på begge sider,såvandet kan have sit afløb “neden til Kongens Mølle”. Så vidt jordarbejdet.
Kongen ansætter bygmester Hans von Andorff
1 1576 havdekongen ogsåbefaletmurermester Hans v. Andorff (Antwerpen) for 900 dalerat opmure Hellebæks Mølle. Påske Tømmermand havde i maj måned efter kongens befaling (ved Jørgen Munck)hugget noget tømmer iHerredvadskoviSkåne, somskulle bruges til HellebækMølles bygning. Tømmermeste
renhavde 6 andre tømrere med sig i de24dage, arbejdet varede, ligesom Påske havde entreret med to savskærere.I november må bygningen have været færdig, for lønnen udbetales. Endelig fik Påske betaling for en sluse, han havdelavet ved KongensMølle.
Jacob Mandtzfeldt havde samme år lavet flere arbejder ved Hellebæk Mølle, hvorfor han efterJohan Dues befaling modtog 500 daler, mens HenningGraver samme år fik 659,/z daler og 12 skilling. Martin von Cøllen (Køln) fik 50 daler, og Jesper v.
Brunssuich og Michil Bager af Haderslev fik 12 daler. 1 alt blev der iåret 1576 lavet gravearbejde for 1.571 Vzdaler og12 skilling.
Hans von Andorffvar næsten25 år senere også bygmester på det kongelige Gethus i Helsingør helt frem til sin død i år 1600.
Somså mange andre dygtige nederlandske kunstnere oghånd
værkere var handrevet i eksil af de spansketroppers plyndring af Antwerpen.
Som alle tysktalende borgereblev han begravet i Helsingørs tyske kirke, Set. Mariæ. En gravsten fundet i Lazarussalen, det tidligere refektorium, fortæller at: “Her ligen begraven Hans von Antverpen undesine leve hvsfrove Marine Peters von Alck- mor de in den heren seliglick gestorven sint den 11. unde 19.
martii anno hva 1600“. Marine Petersdøde dermed 8 dage før sin mand. Gravstenen findes i dagpå Helsingør Bymuseum.
Kongens Mølle, en kornmølle
Den ældste afbildning, vi har af Kongens Mølle, findes på et fæstningskortfra 1685 (side 53). HersesHellebækken ført ned til en langstrakt dam, der ganske godt svarer til dammen, deridag støder op til denbygning, som kaldes Probér mesterboligen, og somheri bogenkaldes for Christian 4.s Hammermølle. En ty-
39
Kongetis Mølle ligger sta
dig ved Strandvejen. Møl lenserud, som den kom til at seud i Kronborg Gevarfabriks tid, da den blev ombygget tilDenNye Fabriksmølle i 18S8.
40
delig gravet kanal løberienstor bueøst om de trebygninger og derpå nord ombygningerne med udløb til Hellebækdammen.
Vejen fra Helsingør føres ind mellemde to store bygninger og videre ud mod Kongens Mølle, tydeligtangivetmed to vandhjul på gavlens sydside, og yderligere to bygninger, som tilsammen danner en trelænget gård. Længere mod nord på kortet ligger denfirelængede gård Hellebækgård.
Møllereni Kongens Mølle har haft storeproblemermed vand tilførsel på grund af Hammermøllens og den senere opførte og privatejede Stampemølles virksomhed.Hanklagedei 1606over, athanikke uden det største besvær og fordærvelse kunnesvare denårlige skyld, derplejede at afgives af møllen, fordi to møller, Hammermøllen og Stampemøllen, for nogen tid hartagetvan det derfra.” Kongen har iden anledning bevilget, at mølleskyl- denmåttenedsættes med Yz læst mel årligt, så mølleren herefter ikke skulle svare mere endZYz læst mel. Da mølleren skyldteen stor del af sin afgift af møllen, skulle lensmanden Joachim Bii- lowi de næste 10 årlade mølleren hvert årfåYz læst melaf oven
nævnte mølleskyld ognotere det som en udgiftisitregnskab.
Afslag i landgildet fik møllerenogsåi 1610, da møllen havde ståetstille Yz år på grund af byggeri.12
| Landskabeti Helleba'k ogTeglstrup farfabrikkerne blev anlagt
Hans Kloppstock og de øvrige tømrere bor på Kongens Mølle
Mens skriverenfor dekommendeværker fik Hellebækgård som embedsbolig, ansættes der håndværkeretilatboi og holde Kon gens Mølle. Vi hører ikke meget om møllerenselv og hansbe
stalling; tilsyneladendebor han ikke selv på møllen. Det gørtil gengæld flere tømrere og håndværkere - bl.a. Jochum Smed - som alle skal holde både Kobbermøllenog Hammermøllen i god stand.
Følgendetømrere er nævnt i regnskaberne:
Knud Christensen...1618 - Jochum Smed... 1620
Knud Madsen...1621 -1629 KnudChristensen... 1629 -1632 HansKloppstock...1632-1635
Vi har desværre ikke navnene fra de første årtier på de hånd
værkere, der skulle holde Kongens Mølle ogbygningerne "ved hævd",som det hedder. Men i 1618 far Knud Christensen Kon
gensMølle forden sædvanligeårligelandgilde. Han forpligtiger sig til atholde Kobbermølleni standog til at udføre det nødven
dige arbejdepå de skytslader (underlag forskyts), dersendtes til Hammermøllenfor at blive beslåede. Demange skytslader,der produceredes sideløbende med kanonerne fra Gethuset, blev fremstillet på Kronborgs Arkeli og beslået på Hammermøllen.
Knud Christensensløn var 6rigsdalerhvermåned, som udbetal teshamaf skriveren ved møllerne Christen Mortensen.
HansKloppstock fik i 1632 bevilling som tømrerved Kongens Møllefor den sædvanlige landgilde. Ogsåhan skulle holde møl
len ved god hævd og bygning og holde Kobbermøllen og det fornødne arbejde på deskytslader, som sendtestil Hammermøl
lenfor at blive beslået.
Vi far lidt at vide om tømrermesterens senere boligforhold, idet det bevarede skifte efter hans hustru Birgitte Kloppstock, der døde i 1657, viser, at hun var flyttet ind på Sandeni Helsin
gør efter sin mands død i 1650. Ægteparret havde to boliger i byen, som beggelåi Helsingørs nordøstligeende på det såkaldte
Ildns Kldi'/hldCK de (»murre boryd .Mollc | 41
Sanden, strækningen mellem Kronborg og Klostergade (nuvæ rende Allégade) ud til Grønnehave. Efter at alle kreditorer var betalt, varder 51 dalerog6 skilling tilbage.
Den største af familiens boliger, som havdeportrum,varvur deret til 160 daler.
Birgitte Kloppstocksstørste bolig havde enbredde frasydtilnordud tilgaden på 9 alen, 1 kvarterogV/t tol. (ca. 6 m). Længden af grun den var fra østtil vest32 alen, og 2% kvarter (ca. 20m).
Den mindre bolighavde en bredde udtil gaden fra syd til notd på 8 alen (ca. 5 m), ogstrakte sig vækfra gadenfraøst tilvest og var på 32 alen og 214 kvarter (ca. 20m).
Den anden bolig, der ligeledes lå på Sanden, havde LauritsJes
persen Bøsseskytte som lejer; han skyldte samtidig familien penge. Ejendommen var vurderettil 140 daler, så vidtfamiliens private boliger. Nok såinteressant havde detværet at faat vide, hvordan Kongens Mølle så ud, men desværre far vi først noget at vide på et tidspunkt, hvor møllen ikke mere fungerede som kornmølle, men er ombygget til jernværksmølle. 1 1681 ned lægges kornmøllen, og Hammermøllen flytter ind ibygningen, som derefter kaldes for “Kongelig Majestæts Jernwerksmølle på Cronborg amt."
Af Tikøbsognsmarkbøger fra 1681 fremgår det, atderhører en vang, dvs. en mark, til Hammcrmøllen, som kaldes Jcrn- vercks Vang“. Den beståraf 4jordstykker, derligger sydøst for husetsbygning. Der er en kålhave, som ligger udmod stranden, og mod syd en urtehave, dernæst en eng ogoverdrev. En sten- rendeligger ved Kongens Port,ogetstykke er belagt med store sten. Endelig er der 3 fiskedamme,hvoraf de to erbegroet (til
groet), den tredje begroet eller udtørret.” Det fremgår i øvrigt ogsåaf markbøgerne, at de forskellige landsbyer omkring Hel
singør alle betjener sig af Helsingørs vejrmøller, Dronningens Mølle eller Esrums Mølle. Kongens Mølle har kun malet mel til kongens og Kronborgs eget brug. Da den i 1681 ombygges til jcrnværksmølle, er mølleriet stoppet, hvorefter Kronborg må have betjent sig af Esrums Mølle eller Dronningens Mølle. Da slottetogså erophørt med at være kongebolig, harbehovet for
42 | / l up lur'tierne unKujt
Skrivernes bolig Hel- lebækgdrd, som den ser ud i dag. Geværfabrik ken oggdrden varejet af regimentkvartermester StephanHansen. Bygnin gens nuværende udseende er fra 1747. Opført efter tegninger afarkitek
ten Philip de hinge.
Skrivernes oprindelige tre-firelængede gård fra 1576 blev revet ned.
formaling begrænset sig til lensmanden og de øvrige ansatte.
Garnisonenblev ikkebespist på slottet (kortet side58).
Hellebækgård - embedsbolig for værkernes skrivere
Hellebækgård omtalesførste gangi 1576, ogda var denenstor bondegård. Den var en teglhængt firelænget gård af bindings værkmed en hovedbygning mod vest, tostore længer mod nord og syd og en større portbygning mod øst, der fungerede som embedsboligfor skriverne ved møllerne. Dette fremgår afkor
tet frasidste halvdelaf 1600-årene (side 53).
Her gælder det samme som ved Kongens Mølle, at vi skal frem til 1616, før vi harnavnet på den, der borpågården.Casper Mildenitz var foruden skriver også hopmand på Kronborg, hvor han boede. Christen Mortensen, som boede på Hellebækgård,
Casper Mildenitz ’ under
skrift. Hanvar bdde hop
mand og den forsteskriver ved møllerne.Ihans tid blev alle regnskaberne fort pd tysk.
Hellebækgård - embedsbolig for værket nes skrivete | 43
