Et kærligt puf
-‐ Et bachelorprojekt om brug af nudge til at fremme bevægelse i fødslen
Tine Juul Pedersen Camilla Marie Bach Katrine Sondrup Poulsen
Hold J12V Modul 14 Bachelorprojekt
University College Nordjylland, Jordemoderuddannelsen Vejleder: Jane Hyldgaard Nielsen
Dato for aflevering: 4. Juni 2015
RESUMÉ
Titel: Et kærligt puf – et bachelorprojekt om brug af nudge til at fremme bevægelse i fødslen Problemfelt: Der ses en kontrast mellem det øgede fokus på motion i graviditeten og
kvindernes immobilitet i fødslens udvidelsesfase, hvor undersøgelser viser, at kun 43% af de fødende kvinder er oppegående efter indlæggelse på fødeafdeling. Dette er problematisk, fordi mor og barn ikke opnår en række fordele ved mobilitet i fødslen. Vi overvejer derfor, hvordan man kan fremme kvindernes mobilitet i fødslen.
Problemformulering: Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et adfærdsforandrende tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at være ved et sådant tiltag?
Anvendt teori og metode: Til besvarelse af problemformuleringen anvendes metoden til udvikling af et nudge af Bergsøe et al., som ramme for projektet. Der indsamles empiri ved semistrukturede interviews med kvinder, som har født. Gennem en hermenutisk
analysestrategi analyseres empirien med inddragelse af teori fra Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al. Endvidere inddrages teori om autonomi og paternalisme fra Etik i
Sundhedsvæsenet af Birkler samt perspektiver fra Bergsøe et al.
Resultater: Analysens første del viser, at kvindernes forståelse af bevægelse i fødslen kan samles under fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen og afsluttes med udviklingen af et nudge, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens
udvidelsesfase. De etiske perspektiver fra Birkler og Bergsøe et al. bidrager i analysens anden del til at belyse forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag.
Diskussion: Der diskuteres mulige forhindringer ved det udviklede nudge, fordi det kan begrænse kvindens frie valg. Samtidig diskuteres en række muligheder ved det udviklede nudge, hvor kvindens autonomi understøttes eller respekteres. Afslutningsvis diskuteres projektets anvendte metoder gennem kritisk refleksion og de semistrukturerede interviews validitet diskuteres.
Konklusion: Det konkluderes, at det udviklede nudge kan være etisk forsvarligt, på betingelse af at man gør sig bevidst om de etiske forhindringer og muligheder, samt de juridiske aspekter. Samtidig er det betinget af, at den enkelte kvindens autonomi opretholdes ved at fastholde flere valgmuligheder og muligheden for at vælge det tilrettelagte valg fra.
ABSTRACT
Title: A loving nudge – a paper on the use of nudging to aid mobility in labour
Background: A contrast is shown between the growing focus on exercising in pregnancy and women’s immobility in the first stage of labour, where studies show that only 43% of
labouring women are upright after admission to the delivery ward. This is a problem, because mother and child will not gain the advantages of mobility in labour. We contemplate how one can encourage women’s mobility in labour.
Problem statement: How can one encourage women’s mobility in the first stage of labour through a behavioral initiative and what are the obstacles and possibilities with regard to the initiative?
Theory and method: To answer the problem statement the method for developing a nudge by Bergsøe et al., is used as a frame for the project. Data was collected through semi-
structured interviews with women, who have given birth. Through hermeneutical analysis the data is analysed with theory from Nudge, nudge, nudge by Bergsøe et al. Theories on autonomy and paternalism from Etik i Sundhedsvæsenet by Birkler and aspects from Bergsøe et al. are also used.
Results: The first part of the analysis shows that the women’s understanding of mobility in labour can be gathered into four themes; Pre-understanding, Sensations, The enviroment and The midwife. The first part af the analysis ends with the development of a nudge to aid womens mobility during the first stage of labour.
The ethical aspects from Birkler and Bergsøe et al. show the obstacles and possibilities with regard to the behavioral initiative in the second part of the analysis.
Discussion: The possible ethical obstacles with regard to the nudge are discussed, because it can limit the womans choice. A number of possibilites, where the womans autonomy is respected, are also discussed. The methods in the paper are discussed and the semi- structured interviews are validated.
Conclusion: The developed nudge can be ethical justifiable under the condition, that one is conscious of the ethical obstacles and possibilites and the legal aspects. It is also determined by the maintainment of the womans autonomy by keeping different options available.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING ... 1
2. PROBLEMFORMULERING ... 3
2.1 AFGRÆNSNING ... 3
2.2 BEGREBSAFKLARING ... 4
3. MÅL & FORMÅL ... 4
3.1 MÅL ... 4
3.2 FORMÅL ... 4
4. TEORI & METODE ... 5
4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ... 5
4.2 VALG AF METODE ... 6
4.2.1 NUDGE SOM METODE ... 6
4.2.2 DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM METODE ... 7
4.3 METODISKE OG ETISKE OVERVEJELSER VEDR. INDSAMLING AF EMPIRI ... 7
4.3.1 REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE ... 8
4.3.2 INTERVIEWGUIDE ... 9
4.3.3 AFSLUTNING AF INTERVIEW ... 11
4.3.4 DATABEHANDLING ... 11
4.3.5 ANALYSESTRATEGI ... 12
4.3.6 METODE TIL VALIDERING AF DATA ... 13
4.4 PROJEKTETS STRUKTUR ... 13
4.4.1 GRAFISK FREMSTILLING AF PROJEKTETS STRUKTUR ... 15
4.5 LITTERATURSØGNING OG -‐UDVÆLGELSE ... 16
4.6 VALG AF MATERIALE ... 16
4.6.1. BERGSØE ET AL. – NUDGE, NUDGE, NUDGE ... 16
4.6.2 BIRKLER – ETIK I SUNDHEDSVÆSENET ... 17
5. PRÆSENTATION OG ANALYSE ... 18
5.1 ANALYSEDEL 1 – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN ... 18
5.1.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF EMPIRI ... 18
5.1.1.1 FORFORSTÅELSE ... 18
5.1.1.2. SANSNINGER ... 19
5.1.1.3 OMGIVELSERNE ... 20
5.1.1.4 JORDEMODEREN ... 21
5.1.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN ... 22
5.1.2.1 ANALYSE AF TEMAET FORFORSTÅELSE ... 23
5.1.2.2 ANALYSE AF TEMAET SANSNINGER ... 24
5.1.2.3 ANALYSE AF TEMAET OMGIVELSERNE ... 24
5.1.2.4 ANALYSE AF TEMAET JORDEMODEREN ... 26
5.1.3 UDVIKLING AF NUDGE ... 26
5.2 ANALYSEDEL 2 – FORHINDRINGER & MULIGHEDER VED ADFÆRDSFORANDRENDE TILTAG ... 28
5.2.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF FORHINDRINGER ... 28
5.2.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF MULIGHEDER ... 30
6. DISKUSSION ... 32
6.1 DISKUSSION AF ANALYSENS RESULTATER ... 32
6.2 DISKUSSION AF METODE ... 36
6.2.1 DISKUSSION AF NUDGE SOM METODE ... 36
6.2.2 DISKUSSION AF SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS ... 36
6.3 VALIDERING AF INTERVIEWS ... 37
7. KONKLUSION ... 38
8. PERSPEKTIVERING ... 39
9. REFERENCELISTE ... 40
10. BILAGSLISTE ... 42
Projektets omfang: 85.776 anslag inkl. mellemrum Tine Juul Pedersen: 10.484 anslag inkl. mellemrum Camilla Marie Bach: 9.883 anslag inkl. mellemrum Katrine Sondrup Poulsen: 9.569 anslag inkl. mellemrum
Forsideillustration: Peter Kjærgaard
1. INDLEDNING
”Du kan gøre fødslen lettere ved at bevæge dit bækken under graviditeten og ved at styrke og strække musklerne i bækkenbunden!” (Mindful Moving 2014).
Ovenstående citat stammer fra Mindful Moving, som tilbyder privat fødselsforberedelse og motionshold for gravide. Vi har i vores kliniske perioder, i jordemoderkonsultationer, oplevet en stigende efterspørgsel fra kvinderne af denne type fødselsforberedelse, som indeholder motion. Dette stemmer overens med den generelle tendens i samfundet, hvor der er fokus på, at man som kvinde skal være stærk og sund (Munch 2015).
Vi ser en kontrast mellem de gravides holdning til motion og sundhed i graviditeten og hvordan de agerer på fødestuen. Vi har i klinikken oplevet, at kvinder i fødsel har en tendens til at lægge sig på fødelejet ved ankomsten til fødeafdelingen og opholde sig der i størstedelen af udvidelsesfasen.
I efteråret 2014 udgav The Journal of Perinatal Education reviewet ”Walk, Move Around, and Change Positions Throughout Labor” af Ondeck, der sammenholder viden om kvinders mobilitet i fødslen. Reviewet understøtter vores oplevelser fra klinikken, idet det henviser til undersøgelser, som viser at kun 40 % af kvinder ændrede stilling i fødslen og kun 43 % var oppegående efter indlæggelse på fødeafdeling (2014, s. 189).
Dette er problematisk for kvinderne, fordi de dermed ikke opnår fordelene ved at være mobile i fødslens udvidelsesfase. Ifølge Macdonald & Magill-‐Cuerden er fordelene ved mobilitet i fødslen, at der opnås bedre veer, kortere varighed af fødslen, mindre vestimulation, mindre behov for smertelindring og færre instrumentelle forløsninger (2011, s. 500). Vi forestiller os at mobilitet i kraft af sine fordele kan virke forebyggende mod indgreb i fødslen. Derudover beskriver Ondeck, at kvinderne ligeledes oplever større tilfredshed med fødslen (2014, s. 190) Endvidere beskriver Macdonald & Magill-‐
Cuerden også fordele for barnet, hvis kvinden er mobil i fødslen, idet det udsættes for mindre føtalt stress (2011, s. 500). Derfor er problemstillingen om kvinders immobilitet relevant for både mor og barn.
Vi undrer os over, hvad det er, der får de fødende til at være immobile. Er det forhindringer i organisationen, eller kan det være nogle forhindringer i omgivelserne på
Projekt Sikre fødsler har medført, at sundhedsprofessionelle i obstetrikken undervises i CTG-‐tolkning (Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2014), hvilket kan have medført et større fokus på CTG og måske en hyppigere brug af denne, som betyder at kvinden opholder sig på fødelejet? Der fokuseres ligeledes på reduktion af større bristninger, hvor jordemoderen har brug for god oversigt over perineum for at forebygge disse (Maimburg 2015), hvilket kan betyde, at flere kvinder føder halvt siddende på fødelejet.
Dette fokus på, at kvinden skal afslutte fødslen på fødelejet, kan måske betyde, at hun opholder sig mere på fødelejet op til forløsningen. Vi forestiller os derfor, at det organisatoriske kan have en indflydelse på, om kvinden opholder sig på fødelejet eller bevæger sig rundt.
Der er meget fokus på omgivelsernes betydning i øjeblikket, særligt i forbindelse med Fremtidens Fødestue på Herning sygehus (Vickneswaravel 2015). Vi forestiller os, at indretningen af fødestuen kan påvirke kvindens muligheder for bevægelse. Er der plads på stuen til, at hun kan gå rundt? Står fødelejet midt i rummet med en usagt opfordring til at lægge sig her? I fødestuens indretning ser vi derfor mulige forhindringer for om kvinden bevæger sig rundt eller ej. Samtidig tænker vi også, at jordemoderen kan have indflydelse på kvindens adfærd. Hvad opfordrer hun kvinden til og hvordan? Lægger hun det blå stykke på sengen og ubevidst indikerer, at kvinden skal opholde sig her? Har jordemoderen en personlig eller faglig præference? Spørgsmål og problemstillinger som disse, forestiller vi os også kan have betydning for, om kvinden bevæger sig.
Vi finder problemstillingen om immobilitet i fødslen jordemoderfaglig relevant, idet jordemoderen, ifølge Anbefalinger for Svangreomsorgen, bl.a. har til opgave at støtte den fødende i at have frihed til at bevæge sig eller bruge forskellige hvile-‐ og fødestillinger (SST 2013, s. 151). Hermed kan jordemoderen leve op til anbefalingerne om at minimere komplikationer og bidrage til en god fødselsoplevelse (ibid., s. 150).
I efteråret 2014 sendte Danmarks Radio en række programmer om ”Vanens Magt”. I disse programmer undersøgte man, hvordan man kan puffe til ændring af vores adfærd til det bedre og uden at det nødvendigvis er meget omkostningsfuldt (Danmarks Radio 2014). Programmet gjorde os nysgerrige på, om vi kan bruge teorien om nudging indenfor jordemoderområdet. Vi forestiller os, at de fødende foretager mere eller mindre ubevidste valg omkring lejring og mobilitet, når de ankommer på fødegangen,
hvorfor det kunne være interessant at undersøge muligheden for at påvirke de fødendes adfærd i en positiv retning.
I den forbindelse tænker vi, at det er relevant at gøre sig både juridiske og etiske overvejelser, hvis man ønsker at påvirke kvindernes valg. Jf. Sundhedslovens §§15 og 16 har patienten ret til ikke at blive udsat for behandling uden at afgive et informeret samtykke, som indebærer oplysninger om bl.a. relevante forebyggelses-‐, behandlings-‐ og plejemuligheder (LBK nr. 1202 af 14/11/2014). Det er derfor relevant at undersøge, hvilke konsekvenser det kunne have, hvis tiltag, som dem fra ”Vanens Magt”, er at sidestille med behandling jf. Sundhedslovens §15 og dermed kræver informeret samtykke fra kvinden.
De Etiske Retningslinjer for Jordemødre beskriver, at jordemoderen skal medvirke til at sikre, at kvinden får forståelig information om sine valgmuligheder og at jordemoderen skal respektere kvindens valg, samt støtte hende deri (Jordemoderforeningen 2010).
Hvis vi ønsker at påvirke kvindens adfærd, hvordan kan vi så samtidig støtte kvinden i hendes eget valg? For at besvare dette må vi undersøge hvilke etiske overvejelser, der er relevante for problemstillingen.
Den omtalte kontrast mellem det øgede fokus på motion i graviditeten og kvindernes immobilitet i fødslen, vores overvejelser om mulig organisatorisk eller indretningsmæssig påvirkning samt etiske overvejelser leder os frem til følgende problemformulering:
2. PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et adfærdsforandrende tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at være ved et sådant tiltag?
2.1 AFGRÆNSNING
Vi afgrænser projektet til at omhandle mobilitet i fødslens udvidelsesfase, fordi det er på dette tidspunkt i fødslen, hvor der kan opnås de beskrevne fordele ved mobilitet, samt at der i uddrivelsesfasen kan være andre hensyn, der begrænser muligheden for mobilitet
bl.a. forebyggelse af større bristninger. Derudover afgrænses projektet til at fokusere på mobilitet på fødestuerne, idet det er der, vi oplever kvindernes problematiske adfærd.
Mobilitet afgrænses i projektet til ikke at omhandle de situationer i fødslen, hvor det anvendes som behandling af komplicerede tilstande fx uregelmæssig hovedstilling eller dystoci.
Projektet afgrænses til at omhandle førstegangsfødende, da vi forestiller os, at erfaringerne fra den første fødsel kan påvirke valg og adfærd i de følgende fødsler.
2.2 BEGREBSAFKLARING
Mobilitet defineres i projektet til at indeholde både mobilitet og bevægelse. Begreberne anvendes som synonymer alt efter, hvordan det passer i konteksten.
Adfærdsforandrende tiltag defineres i projektet, som tiltag der sigter mod at påvirke kvindernes adfærd i en positiv retning.
3. MÅL & FORMÅL 3.1 MÅL
Målet for projektet er:
-‐ at opnå en større forståelse af de bagvedliggende årsager til kvindernes adfærd i udvidelsesfasen
-‐ at udvikle et forslag til et nudge, der kan fungere som et adfærdsforandrende tiltag i praksis
-‐ at vurdere hvilke forhindringer og muligheder der er ved det konkrete adfærdsforandrende tiltag i forhold til kvindens autonomi
3.2 FORMÅL
Projektets formål er at øge kvinders mobilitet i fødslen gennem et adfærdsforandrende tiltag og dermed medvirke til, at kvinderne oplever de fordele, der kan være ved mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
4. TEORI & METODE
I de følgende afsnit præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser efterfulgt af præsentation og argumentation for valg af metoder i projektet. De metodiske og etiske overvejelser vedrørende den valgte metode til indsamling af empiri præsenteres.
Herefter følger en præsentation af projektets struktur. Afsluttende beskrives den anvendte søgestrategi og valg af materiale til projektet begrundes.
4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER
Projektet omhandler en jordemoderfaglig problemstilling, hvorfor den overordnede videnskabelige tilgang er sundhedsvidenskabelig. Sundhedsvidenskaben beskrives af Birkler, som en syntese af natur-‐, human-‐ og samfundsvidenskab (2007, s. 46). Det naturvidenskabelige aspekt ses beskrevet i indledningen, mens sundhedsvidenskaben som en syntese ses i de metodiske tilgange og overvejelser i projektet, da der anvendes metoder fra såvel humanvidenskab som samfundsvidenskab.
Problemformuleringen, med sit fokus på adfærd og forståelse, befinder sig i det fortolkningsvidenskabelige paradigme, som er karakteriseret ved, at forståelse af sociale fænomener skal opnåes gennem fortolkning af det subjektive meningsindhold. Inden for dette paradigme er det menneskers egne opfattelser, som giver deres handlinger mening (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 60). Under det fortolkningsvidenskabelige paradigme findes den forstående forskningstype, som er kendetegnet ved, at forskeren søger viden gennem den udforskedes perspektiv (ibid., s. 24). Projektet er af denne forskningstype, da problemformuleringen kan besvares ved at opnå en forståelse gennem kvindernes perspektiv. I en videnskabelig sammenhæng er det, ifølge Birkler, i dialogen at man som forsker skal give sig selv lov til at forstå det, den anden forstår og lade en ny forståelse begynde der (2007, s. 102). Her beskriver Gadamer, at den hermeneutiske forståelse er betinget af, hvad vi ved på forhånd, eller hvad vi tror, vi ved om den anden eller det andet, vi skal forstå (Vallgårda & Koch 2011, s. 161). Derfor er det vigtigt, at vi forholder os til, hvad det er for en forforståelse, vi som fortolkere bringer med ind i processen (ibid., s. 166). Denne forforståelse er forsøgt tydeliggjort i projektets indledning, så denne er gennemsigtig for læseren.
4.2 VALG AF METODE 4.2.1 NUDGE SOM METODE
Vi vil i følgende afsnit redegøre for begrebet nudge, dets relevans som metode og ramme for projektet. Begrebet nudge fokuserer på forhold, der påvirker borgerens valg og adfærd i en retning, som fra en professionel vinkel kan anskues som et bedre valg og adfærd (Bergsøe et al. 2014, s. 7-‐8). Bergsøe et. al definerer et nudge som et design af borgerens valgmuligheder, på baggrund af bevidst anvendelse af viden om valg, inddragelse af faglig viden og efterstræbelsen af en ændring i borgerens valg (ibid., s.
128). Et nudge kan fx være en ændring af fysiske rammer og forhold, som gør det nemmere for den enkelte at træffe det mere hensigtsmæssige valg. Ifølge Bergsøe et al.
anvendes nudges på problemer, som udspringer af adfærd, særligt når denne er uhensigtsmæssig for dem, der udviser den (ibid., s. 42). Vi finder metoden til udvikling af nudge relevant for besvarelsen af vores problemformulering, da kvindens immobilitet i fødslen er en adfærd, der, som beskrevet i indledningen, kan være uhensigtsmæssig og problematisk for både mor og barn.
Nudge som metode består i, at man gennem fire centrale trin; definition, diagnose, udvikling og test, udvikler et nudge, som skal påvirke den givne problematiske adfærd (ibid., s. 42-‐43). Metoden vil fungere som ramme for projektet, hvor første trin handler om at definere den adfærd, som man ønsker at forandre (ibid.). Vi har behandlet første trin gennem indledningen og defineret den problematiske adfærd i projektet til at omhandle kvinders manglende mobilitet i fødslen. Gennem analyse behandler vi andet trin, som er at diagnosticere årsager til adfærden. På dette trin må man undersøge den situation og kontekst, hvor adfærden udspiller sig i for at kunne finde årsagerne til den (ibid., s. 59). I relation til problemformuleringens første del, må vi derfor undersøge kvinders adfærd i fødslens udvidelsesfase og den kontekst, hvor adfærden udspiller sig, altså på fødegangen. Tredje trin er at udvikle et nudge, der, på baggrund af årsagerne til den problematiske adfærd, kan fungere som en løsning på problemet (ibid.). Gennem analyse vil vi udvikle en mulig løsning, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase. Metodens sidste trin, test, udfoldes i projektets perspektivering.
4.2.2 DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM METODE
I dette afsnit redegøres og begrundes relevansen for metoden til indsamling af empiri.
Da vi ønsker at opnå en forståelse af de bagvedliggende årsager og mekanismer ved kvindernes valg om mobilitet, er det relevant at anvende det kvalitative interview, da det, ifølge Vallgårda & Koch, kan hjælpe forskeren med at belyse, hvordan informanterne, forstår og oplever udvalgte temaer og processer i sin omverden og i sig selv, og hvorfor informanterne handler, som de gør (2011, s. 62). Vi finder det derfor fordelagtigt at udføre interviews med kvinder som har født, fordi de gennem interviewene producerer data, der kan belyse årsagerne til adfærden ud fra deres perspektiv. Således vil kvindernes perspektiv tilføje en ny delforståelse til vores forforståelse og tilsammen danne en ny forståelse af helheden, hvilket stemmer overens med Gadamers teori om horisontsammensmeltning (Birkler 2007, s. 101).
Vi har valgt det semistrukturerede interview, da vi ønsker at belyse bestemte aspekter af mobilitet bl.a. valg og adfærd, men samtidig ønsker en åben og mere fænomenologisk tilgang til kvindernes forståelse af mobilitet i fødslen. Graden af strukturering i interviews kan variere fra faste svarkategorier til meget åbne, hvor hverken temaer eller spørgsmål er formuleret på forhånd (Vallgårda & Koch 2011, s. 61-‐62). I vores semistrukturede interviews er strukturen fastlagt på forhånd gennem en nedskrevet interviewguide, men med mulighed for at kvinderne kan fortælle med egne ord og at de videre spørgsmål tager udgangspunkt i kvindernes udsagn.
For afsnit 4.2.2: Tine Juul Pedersen 4.3 METODISKE OG ETISKE OVERVEJELSER VEDR. INDSAMLING AF EMPIRI
Vi vil i det følgende afsnit beskrive vores metodiske overvejelser i forbindelse med planlægning og indsamling af empiri samt den efterfølgende behandling af empirien. Vi har valgt at gennemføre fire semistrukturede enkeltinterviews af ca. 20-‐30 min.
varighed foretaget pr. telefon. I de følgende afsnit beskrives de metodiske overvejelser med inddragelse af relevant metodisk litteratur. De etiske overvejelser beskrives ligeledes løbende.
4.3.1 REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
Vi har valgt at interviewe kvinder, som har født, og derfor i udgangspunktet ikke længere er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det var derfor ikke muligt at rekruttere dem gennem vores tilknytning til kliniksteder. Vi valgte i stedet at anvende vores sociale netværk. Vallgårda & Koch beskriver, hvordan ”sneboldmetoden” kan anvendes, når man ikke umiddelbart har tilstrækkeligt interviewpersoner at henvende sig til (2011, s.
72). Vi skrev derfor et opslag til vores netværk på Facebook. Opslaget indeholdt en invitation til et interview (bilag 1) og en opfordring til, at venner og bekendte kunne dele opslaget til deres venner og bekendte. Vores opslag blev delt 52 gange og invitationen nåede ud til mange mulige informanter. Vi fik svar fra 40 kvinder på Facebook og pr. telefon, som ønskede at deltage. I udvælgelsen af informanter sorterede vi først alle de kvinder fra, som var en del af vores eget netværk, hvorefter vi havde 25 kvinder tilbage.
Der anvendes en strategisk udvælgelse af informanter (Vallgårda & Koch 2011, s. 71), hvorfor vi forud for rekrutteringen lavede inklusions-‐ og eksklusionskriterier. Vi udvalgte informanterne på baggrund af deres tilbagemelding på invitationen. Vi inkluderede førstegangsfødende kvinder. Vi ekskluderede kvinder, hvor det var mere end 5 år siden, de havde født, fordi vi var interesserede i detaljer, som kan være svære at huske. Desuden ekskluderede vi jordemødre og jordemoderstuderende, udfra en formodning om at de havde et anderledes vidensmæssigt udgangspunkt end andre førstegangsfødende.
Vallgårda & Koch beskriver, at en homogen udvælgelse af informanter er relevant, når hensigten med undersøgelsen er at studere fænomenet, som det optræder i én gruppe, mens maksimal variation i udvælgelsen kan anvendes, når man ønsker at beskrive centrale temaer og illustrere variation og almindelige mønstre (ibid., s. 71-‐72). Derfor blev der i gruppen af førstegangsfødende, der blev inkluderet som potentielle deltagere, udvalgt informanter på baggrund af et ønske om maksimal variation indenfor gruppen, for at kunne beskrive centrale temaer og almindelige mønstre ved det studerede fænomen. Der blev således valgt en overordnet homogenitet i gruppen af deltagere med maksimal variation indenfor de opstillede inklusions-‐ og eksklusionkriterier.
Vi optog desuden en kort anamnese for hver informant gennem en række spørgsmål, som er beskrevet i interviewguiden (bilag 2), så eventuelle forskelle og ligheder blev kendte. Disse karakteristika kan ses i bilag 3.
Vi interviewede i første omgang tre kvinder, da vi vurderede, at det ville være realistisk.
Størrelsen på informantgruppen ville give os mulighed for at gå i dybden med analysen af den enkelte kvindes forståelse og dermed imødekomme, at det kvalitative interview er en tidskrævende proces (Launsø, Olsen & Rieper, 2011, s. 136). Efter tre interviews fremkom temaer, men også forskelle pga. variation af informanterne. Vi var opmærksomme på evt. at skulle lave et eller flere interviews, da man, ifølge Kvale &
Brinkmann, bør gennemføre nye interviews indtil det mætningspunkt, hvor yderligere interviews ikke tilføjer meget nyt (2009, s. 133-‐134) Derfor valgte vi at foretage et fjerde interview, hvorefter generelle mønstre og temaer blev tydelige.
Vi valgte, at interviewe kvinderne pr. telefon, da det ville være fordelagtigt for kvinderne, at de selv kunne bestemme, hvor de ville lokalisere sig under interviewet.
Derfor meddelte vi datoen for interviewet, hvorefter kvinden selv bestemte tidspunktet, hvilket gav en stor grad af fleksibilitet. Det kunne ligeledes give kvinderne en tryghed, at de havde mulighed for at være et sted, hvor de føler sig godt tilpas under interviewet.
Dette er en fordel for os, da forudsætningerne for at indhente data af god kvalitet, ifølge Vallgårda & Koch, er, at interviewet foregår i trygge rammer, så informanten har lyst til at fortælle om det ønskede emne (2011, s. 73). Samtidig ligger der også en etisk overvejelse bag dette, idet kvinden forblev anonym overfor intervieweren og dermed kunne føle sig mindre udsat, når interviewet foregik pr. telefon. En ulempe ved telefoninterviewet var, at intervieweren ikke havde mulighed for at se det non-‐verbale, hvilket er en stor del af kommunikationen, men vi vurderede at fordelene ved telefoninterviews opvejede dette.
For afsnit 4.3.1: Katrine Sondrup Poulsen 4.3.2 INTERVIEWGUIDE
Information om interviewets formål og erklæring om samtykke blev formidlet og indhentet pr. mail og kan ses i bilag 4. Interviewguiden indeholder en introduktion til interviewets formål og informantens anonymitet, frivillighed og fortrolighed er beskrevet. Introduktionen er udarbejdet med udgangspunkt i Juridiske retningslinjer for
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (University College Nordjylland 2013). Introduktionen er en understregning af, at kvinden har rettigheder i relationen, selvom hun samtykker. Denne etiske overvejelse er vigtigt, da der ifølge Vallgårda &
Koch altid er en magtrelation, når intervieweren, i kraft af sin profession og rolle som interviewer, har en høj status (2011, s. 73). Vallgårda & Koch beskriver, hvordan en indgåelse af ovenstående kontrakt samtidig kan give parterne en mulighed for at lytte sig ind på hinanden og skabe fælles rammer for interviewet (ibid.).
Vi startede med at lave en interviewguide med temaer, som skulle afdække årsagerne til kvindernes adfærd. Ud fra temaerne formulerede vi teoretisk funderede forskningsspørgsmål. De tematiske forskningsspørgsmål blev formuleret i et teoretisk sprog, men interviewspørgsmål, ifølge Kvale & Brinkmann, bør være formuleret i et letforståeligt, kort og ikke-‐akademisk sprog, for at stimulere til den gode dynamik i interviewet (2009, s. 152). Derfor udarbejdede vi flere interviewspørgsmål til hvert forskningsspørgsmål, som tog hensyn til både de tematiske og dynamiske dimensioner.
Efter udarbejdelse af interviewguiden valgte vi at afholde pilotinterviews med to medstuderende. Dette er en fordel, fordi man, ifølge Vallgårda & Koch, kan afprøve guiden, foretage nødvendige rettelser og afprøve sig selv, som interviewer (2011, s. 70).
Efter pilotinterviewene blev det tydeligt, at de interviewede opfattede interviewspørgsmålene som om, de blev stillet forskningsspørgsmålene. Da vi ønskede en åben og mere fænomenologisk tilgang til interviewene, formulerede vi færre og mere åbne spørgsmål. Den endelige interviewguide er vedlagt i bilag 2. Fænomenologien beskæftiger sig med forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet menneske (Ibid., s. 103). Derfor er interviewspørgsmålene mere åbne end forskningsspørgsmålene og der forsøges at forstå kvindens oplevelse af fænomenet uden at påvirke hende med de temaer, som kommer til udtryk i forskningsspørgsmålene.
Intervieweren har, ifølge Kvale & Brinkmann, en vigtig opgave i at være motiverende og fremme informantens beskrivelser (2009, s. 188). Derfor valgte vi et medlem fra gruppen, som havde erfaring med at interviewe fra tidligere. Det er ofte i analysefasen at man bliver klar over sine utilstrækkeligheder og man ser alle de data, man ikke fik indsamlet (ibid., s. 163). Vi forestiller os, at jo flere gange man gennemgår den proces,
desto mere reflekteret kan man være som interviewer, hvilket vil højne kvaliteten i produktionen af data. Da det er intervieweren, som er det centrale redskab i interviewet (ibid., s. 188), så er det afgørende at vælge den, som har erfaring med at træffe beslutninger om hvad der skal spørges om og hvordan i interviewet.
For afsnit 4.3.2: Camilla Marie Bach 4.3.3 AFSLUTNING AF INTERVIEW
I afslutningen af interviewet planlagde vi at spørge informanten, om hun havde spørgsmål eller mere at tilføje. På den måde blev informanten klar over, at interviewet nærmede sig sin afslutning og hun havde mulighed for at få svar eller tilføje yderligere (Vallgårda & Koch 2011, s. 74).
Vi havde desuden overvejet, hvordan vi skulle forholde os, hvis et interview førte til sundhedsfaglige spørgsmål eller dilemmaer, som ikke hørte til interviewet. I den situation anbefaler Vallgårda & Koch, at sundhedsuddannede først besvarer eller diskuterer sådanne spørgsmål efter det formelle interview. Ligeledes anbefales det, at intervieweren sikrer sig, at informanten har nogen at tale med eller får relevant tilbud om professionel kontakt (ibid, s. 75). Derfor havde vi gjort os en etisk overvejelse om at henvise til jordemoder eller læge, hvis interviewpersonen fx gav udtryk for tegn på traumer eller efterfødselsdepression. Dette blev dog ikke aktuelt, men muligheden for afsluttende spørgsmål eller kommentarer fungerede som en fin afslutning og afsked for interviewet.
For afsnit 4.3.3: Camilla Marie Bach 4.3.4 DATABEHANDLING
Vi optog interviewene, så de efterfølgende kunne transskriberes til en form, der egnede sig til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 202). Transskription er en tidskrævende proces (ibid.), hvorfor vi valgte at fordele transskriberingen mellem gruppens medlemmer.
Interviewene er transkriberet udfra en transkriptionsstrategi for at sikre en ensartethed i transkriptionen. Denne er udarbejdet med udgangspunkt i Kvale & Brinkmann (ibid., s.
203-‐204) og er vedlagt i bilag 5. For at validere transskriptionen af interviewene har vi
ladet disse rotere blandt gruppens medlemmer, således hvert interview er hørt og læst igennem to gange.
4.3.5 ANALYSESTRATEGI
Til analyse af det transkriberede interviewmateriale anvendes Vallgårda & Kochs fire trin til hermenutisk analyse (2011, s. 176).
Analysens første trin er helhedsindtryk, hvor man læser hele teksten igennem (ibid.).
Dette trin blev gennemført for alle fire interviews, inden vi gik videre til analysens andet trin, hvor meningsbærende enheder identificeres. Dette andet trin er en organisering af materialet, hvor fokus er på, hvad teksten siger. De meningsbærende enheder tildeles et tema eller en kategori (ibid.). Disse kategorier er formuleret med udgangspunkt i kvindernes sprog. Dette stemmer overens med Vallgårda & Kochs beskrivelse af, at temaerne kan hentes fra teori, hverdagssprog eller fra interviewpersoners egen begrebsverden (ibid.).
Det tredje trin i analysen består af en operationalisering, hvor de ovenstående kategorier ordnes (ibid.). Dette trin resulterede i flere underordnede temaer, som blev samlet til fire overordnede temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen. Denne dekonstekstualisering, hvor dele af materialet er taget ud af helheden for nærmere betragtning, kan ses i bilag 6.
Det sidste trin er en rekontekstualisering, hvor kategorier knyttes sammen på en ny måde og hvor man ser på mønstre og overordnede temaer. Fokus flyttes fra, hvad teksten siger, til hvordan den skal forstås, som svar på problemformuleringen (ibid., s.
177). Når vi anvender en hermeneutisk fortolkning ses sagen nu i dens helhed og i dens kontekst (ibid.) og relevante teorier inddrages i analysen. Analysen af empirien rekontekstualiseres således inden for en bredere teoretisk ramme (ibid.).
Denne analysestrategi, hvor det empiriske materiale er udgangspunktet, stemmer overens med den induktive analysestrategi, hvor man drager generelle slutninger udfra et antal iagttagelser af enkelttilfælde. Ved induktion udspringer mønstre, temaer og kategorier af data (Glasdam 2013, s. 138) Det induktive i analysen kommer til udtryk ved, at empirien er styrende i den første del og at de fire temaer er dannet på baggrund af denne. Desuden er disse temaer fortsat udgangspunktet, når teorien bringes i spil.
For afsnit 4.3.5: Tine Juul Pedersen 4.3.6 METODE TIL VALIDERING AF DATA
Ifølge Kvale & Brinkmann handler validitet om, hvorvidt metoden undersøger det fænomen, som den har til formål at undersøge (2009, s. 272). Validiteten i vores projekt handler om, hvorvidt vores interviews undersøger kvindernes forståelse af bevægelse i fødslen og årsagerne til, at kvinderne bevæger sig i fødslens udvidelsesfase. Til validering af data fra vores interviews bruger vi Kvale & Brinkmanns beskrivelser af tre former for validitet; håndværksmæssig, kommunikativ og pragmatisk (ibid., s. 273-‐285).
Validitet som håndværksmæssig kvalitet består i, at vores håndværksmæssige dygtighed og troværdighed i forhold til vores interviews fører til gennemsigtighed for læseren (ibid., s. 279). Den kommunikative validitet består i at teste gyldigheden af videnspåstande igennem dialog (ibid., s. 280-‐281), og den pragmatiske validitet består i, hvorvidt det verbale udsagn støttes op og gøres gyldig af den ledsagende handling og hvorvidt interventioner på baggrund af den producerede viden kan igangsætte adfærdsforandringer i praksis (ibid., s. 284). Validering af metoden vil blive diskuteret og vurderet i afsnit 6.3.
For afsnit 4.3.6: Tine Juul Pedersen 4.4 PROJEKTETS STRUKTUR
I afsnit 4.4.1 ses en grafisk fremstilling af projektets struktur. I projektets indledning er problemstillingen blevet begrundet og problemadfærden er defineret, hvorefter vi er kommet frem til problemformuleringen. Problemformuleringen søges besvaret gennem to analysedele.
Den første analysedel omhandler diagnose af adfærden samt udviklingen af et nudge.
Her bliver empirien præsenteret under temaerne; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen, som er fremkommet ved den hermeneutiske analyse af de semistrukturerede interviews. Herefter præsenteres begreberne analystisk og automatisk tænkning fra Bergsøe et al., som bliver inddraget i diagnosen af problemadfærden. For at diagnosticere problemadfærden analyseres empirien med teori fra Bergsøe et al., under hvert af de temaer, som fremkom i empirien. Analysedelen
afsluttes med udvikling af et nudge, der kan fungere i en jordemoderfaglig praksis, som et adfærdsforandrende tiltag, der fremmer kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
I den anden analysedel præsenteres begreberne autonomi og paternalisme fra Birkler samt perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al. Begreberne bruges til at analysere på problemformuleringens sidste del om forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag.
I diskussionen stilles analysens synspunkter og argumenter op overfor hinanden, med henblik på at diskutere og vurdere, hvilke forhindringer og muligheder, der er ved det udviklede nudge fra analysens første del. Afslutningsvis diskuteres projektets anvendte metoder gennem kritisk refleksion og de semistrukturerede interviews validitet diskuteres.
Projektet afsluttes med en besvarelse af problemformuleringen i konklusionen og en perspektivering af konklusionens resultater.
4.4.1 GRAFISK FREMSTILLING AF PROJEKTETS STRUKTUR
PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et adfærdsforandrende tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at være ved et sådant tiltag?
ANALYSEDEL 1
Præsentation af empiri under fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderens rolle Præsentation af begreberne automatisk og analytisk tænkning samt analyse af empiri under de fire
temaer med inddragelse af ”Nudge, nudge, nudge” af Bergsøe et al.
Som afslutning på første analysedel udvikles et nudge, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
ANALYSEDEL 2
Analyse af forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag med inddragelse af begreberne autonomi og paternalisme fra Birkler samt perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al.
DISKUSSION
Diskussion og vurdering af forhindringer og muligheder ved det udviklede nudge i forhold til en jordemoderfaglig kontekst
Diskussion af projektets metode
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
4.5 LITTERATURSØGNING OG -‐UDVÆLGELSE
I det følgende afsnit vil de valgte strategier for litteratursøgning og –udvælgelse, herunder hvordan det anvendte materiale er fundet, blive beskrevet og begrundet.
For at opnå viden om eksisterende litteratur om emnet samt at kunne besvare første del af problemformuleringen, foretog vi en systematisk litteratursøgning. Vi søgte i databaserne CINAHL Complete og PubMed for at finde perspektiver på problemstillingen, som vi kan medtage i projektet. Vi har valgte at søge i CINAHL Complete, fordi der føres artikler indenfor bl.a. jordemodervirksomhed og har fokus på kvalitativ forskning. Endvidere valgte vi at søge i PubMed, fordi der føres videnskabelige artikler indenfor bl.a. jordemodervirksomhed og med peer-‐reviewed artikler (Glasdam 2013, s. 41-‐42). Vores søgestrategi baserer sig på stikordene jordemoder, fødsel, mobilitet og adfærd og fremgår i DOSIS-‐guiden, der er vedlagt som bilag 7. I søgningen i CINAHL Complete og PubMed har vi primært brugt emneord og kombineret disse ved hjælp af boolske operatører. Ved de artikler, hvor titlerne synes at have relevans for projektet, har vi læst resuméet. Af disse valgte vi et systematisk review, som vi benytter i indledningen til at belyse problemstillingen og problemets relevans i en jordemoderfaglig kontekst. Som supplement til de ovenstående databaser har vi søgt på bibliotek.dk, da den bl.a. publicerer artikler fra danske tidsskrifter, samt både danske og engelske bøger. I søgningen på bibliotek.dk har vi anvendt fritekst-‐ord efterfulgt af et trunkeringstegn. Ved denne søgning fremkom både dansk-‐ og engelsksproget litteratur om nudge som metode. Vi orienterede os først i den oprindelige, engelsksprogede
”Nudge – Improving Decisions on Health, Wealth and Happiness” af Thaler og Sunstein, men vi valgte den danske udgave ”Nudge, nudge, nudge” af Bergsøe et al.
Til at besvare anden del af problemformuleringen valgte vi at anvende pensumlitteratur fra jordemoderuddannelsen, da vi ønsker at præsentere teori, som er fagligt anerkendt.
4.6 VALG AF MATERIALE
4.6.1. BERGSØE ET AL. – NUDGE, NUDGE, NUDGE
Til besvarelse af første del af problemformuleringen, hvor vi spørger til, hvordan kvinders mobilitet i fødslen kan fremmes gennem et adfærdsforandrende tiltag, anvendes Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al. (2014). Der beskrives en metodisk
tilgang til udviklingen af et adfærdsændrende tiltag, som er grundig, simpel og effektiv, og uden at være knyttet specifikt til et fagområde (ibid., s. 42). Nudge som metode er udviklet med inddragelse af elementer fra eksperimentel adfærdsøkonomi (ibid., s. 10) og positionerer sig derfor indenfor samfundsvidenskaben. Der gives flere eksempler på, hvordan et nudge kan udvikles og anvendes i praksis med inddragelse af teori og indsigter fra den kognitive psykologi (ibid., s. 42), hvorfor metoden også bidrager med perspektiver fra humanvidenskaben. Da vi ønsker at anvende metoden indenfor det jordemoderfaglige område, finder vi det fordelagtigt at benytte en kilde, som henvender sig til studerende ved professionshøjskoler, med det formål at inspirere til arbejdet med borgerens velfærd i en dansk kontekst (ibid., s. 3). For at argumentere for bogens validitet, må vi se på bogens forfattere, der er uddannede indenfor bl.a.
adfærdspsykologi, sundhedsfremme, filosofi og etik og med ekspertise indenfor nudging, som bl.a. medgrundlægger og administratorer ved the Danish Nudging Network (ibid., s.
4).
4.6.2 BIRKLER – ETIK I SUNDHEDSVÆSENET
Til belysning af det etiske aspekt i forhold til adfærdsforandrende tiltag inddrages Jacob Birklers Etik i sundhedsvæsenet. Det etiske aspekt er relevant for at besvare problemformuleringens anden del om at vurdere forhindringer og muligheder.
Etik i sundhedsvæsenet vurderes at være relevant som kilde, fordi den har til sigte at skabe et oplyst grundlag for undervisningen i etik på mellemlange sundhedsuddannelser (ibid., s. 5) og den har ligeledes været pensumlitteratur på jordemoderuddannelsen. I analysens anden del inddrages afsnittet om konkrete etiske spørgsmål i kapitel 2, herunder perspektiver på autonomi og paternalisme.
Bogens validitet øges af, at Birkler er cand. mag. i filosofi og psykologi samt ph.d. i medicinsk etik. Han er ligeledes formand for Etisk Råd og underviser på mellemlange sundhedsuddannelser (ibid.). Den kliniske relevans underbygges af, at Birkler har inddraget erfaringer og eksempler fra sundhedsvæsenet og udviklet bogen i dialog med studerende, kollegaer og kliniske praktikere (ibid.). Når der anvendes mange eksempler fra sundhedsvæsenet bliver relevansen tydelig, fordi den udfoldes i den kontekst, som er relevant for projektet.
5. PRÆSENTATION OG ANALYSE
Den første analysedel består af diagnose af adfærden og udviklingen af et nudge.
Empirien bliver præsenteret under temaerne; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen, som er fremkommet ved den hermeneutiske analyse af de semistrukturerede interviews. Herefter præsenteres begreber fra Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al., og analyseres under hvert af de temaer, som fremkom i empirien.
Analysedelen afsluttes med udvikling af et nudge. I anden analysedel præsenteres begreberne autonomi og paternalisme fra Etik i Sundhedsvæsenet af Birkler samt perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al. Begreberne bruges til at analysere på problemformuleringens sidste del om forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag.
5.1 ANALYSEDEL 1 – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN 5.1.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF EMPIRI
I dette afsnit præsenteres og analyseres empirien fra de semistrukturerede interviews.
Dette vil blive behandlet i fire afsnit, som tager udgangspunkt i temaerne fra interviewene; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen. De citater, som anvendes i analysen, findes samlet under de enkelte temaer i bilag 6 – Dekontekstualisering, og refereres med henvisning til den enkelte kvinde. I afsnittet benævnes kvinderne med tal for at bevare anonymiteten.
5.1.1.1 FORFORSTÅELSE
Vi har i vores interviews undersøgt kvindernes viden, forestillinger og forventninger om bevægelse i fødslen og samlet disse under temaet Forforståelse i bilag 6.
En kvinde beskriver, hvor hun har viden om bevægelse i fødslen fra: ”(…) jeg gik også til noget yoga for gravide (…)” (kvinde 3). Som det fremgår af citatet, har kvinden valgt at deltage i et motionstilbud og har her fået en del af sin viden om bevægelse i fødslen.
Kvinderne beskriver derudover, hvordan de har opnået viden om bevægelse gennem deres netværk, medier, privat fødselsforberedelse og motionstilbud for gravide (bilag 6).
En kvinde fortæller om hendes forståelse af bevægelse inden fødslen: ”(…) Så det var alt fra at sidde på en bold til at gå op og ned ad trapperne eller gå en lille tur (…)” (kvinde 1).
En anden kvinde beskriver derudover bevægelse som fx at gå på gangene (bilag 6). Flere af kvinderne har altså en bred opfattelse af, hvad bevægelse i fødslen er. En af kvinderne beskriver sin opfattelse af fordelene ved bevægelse: ”(…) jeg har altid hørt, at det skulle være godt at bevæge sig lidt. For det skulle hjælpe på vej nedad.” (kvinde 1). Andre kvinder nævner, at det kan hjælpe med at afkorte fødselsforløbet samt sætte gang i fødslen (bilag 6). Det vil sige, at kvinderne har kendskab til mobilitet inden fødslen og at de har en positiv indstilling til at skulle bevæge sig under fødslen.
På baggrund af denne viden, som kvinderne har på forhånd, danner de sig en række forestillinger om deres kommende fødsel. Forestillingerne ledsages af en åben indstilling, som flere af kvinderne giver udtryk for at have forud for fødslen, hvilket kan ses i følgende citat: ”(…) jeg tager det som det kommer. Jeg tror min krop siger til mig, hvad skal du gøre nu, for at lindre smerterne (…)”(kvinde 4). Som det fremgår af citatet, synes den åbne indstilling med at tage tingene, som de kommer, ligeledes at være præget af en kropslig dimension. Kvinden har en forventning om, at kroppen vil føre an, i forhold til hvordan hun vil forholde sig fysisk i fødslen. Den åbne indstilling ses også ved kvinde 1 (bilag 6).
Det gennemgående i kvindernes forforståelse er altså en generel positiv holdning til bevægelse og samtidig en åben indstilling til fødslen, som ikke synes at være præget af klart definerede forventninger, men en forventning om at kroppen vil føre an.
For afsnit 5.1.1.1: Katrine Sondrup Poulsen 5.1.1.2. SANSNINGER
Vi har i vores interviews undersøgt kvindernes subjektive oplevelser af og årsager til at være i bevægelse i fødslen og har samlet beskrivelser af smerte, ubehag og smertelindring under temaet Sansninger og kan ses i bilag 6.
Flere af kvinderne beskriver et ubehag ved at sidde eller ligge på fødelejet, hvilket ses i følgende citat: ”Ja, jeg gav sådan meget udtryk for at det var meget ubehageligt for mig at ligge stille på den der seng, og så de veer, så jeg spurgte hele tiden, om jeg ikke godt kunne få lov at komme rundt (…)” (kvinde 3). I citatet fremgår det, hvordan kvinden tilskriver ubehaget netop det at ligge på lejet og hun ønsker at ændre sin stilling på baggrund af dette ubehag. Endvidere nævner kvinden også veer, hvilket kan tyde på, at det at tackle
