FORFORSTÅELSE

Vi  har  i  vores  interviews  undersøgt  kvindernes  viden,  forestillinger  og  forventninger  om   bevægelse  i  fødslen  og  samlet  disse  under  temaet  Forforståelse  i  bilag  6.  

En  kvinde  beskriver,  hvor  hun  har  viden  om  bevægelse  i  fødslen  fra:  ”(…)  jeg  gik  også  til   noget  yoga  for  gravide  (…)”  (kvinde  3).  Som  det  fremgår  af  citatet,  har  kvinden  valgt  at   deltage   i   et   motionstilbud   og   har   her   fået   en   del   af   sin   viden   om   bevægelse   i   fødslen.  

Kvinderne   beskriver   derudover,   hvordan   de   har   opnået   viden   om   bevægelse   gennem   deres  netværk,  medier,  privat  fødselsforberedelse  og  motionstilbud  for  gravide  (bilag  6).  

En  kvinde  fortæller  om  hendes  forståelse  af  bevægelse  inden  fødslen:  ”(…)  Så  det  var  alt   fra  at  sidde  på  en  bold  til  at  gå  op  og  ned  ad  trapperne  eller  gå  en  lille  tur  (…)”  (kvinde  1).  

En  anden  kvinde  beskriver  derudover  bevægelse  som  fx  at  gå  på  gangene  (bilag  6).  Flere   af  kvinderne  har  altså  en  bred  opfattelse  af,  hvad  bevægelse  i  fødslen  er.  En  af  kvinderne   beskriver  sin  opfattelse  af  fordelene  ved  bevægelse:  ”(…)  jeg  har  altid  hørt,  at  det  skulle   være  godt  at  bevæge  sig  lidt.  For  det  skulle  hjælpe  på  vej  nedad.”  (kvinde  1).  Andre  kvinder   nævner,  at  det  kan  hjælpe  med  at  afkorte  fødselsforløbet  samt  sætte  gang  i  fødslen  (bilag   6).   Det   vil   sige,   at   kvinderne   har   kendskab   til   mobilitet   inden   fødslen   og   at   de   har   en   positiv  indstilling  til  at  skulle  bevæge  sig  under  fødslen.  

På   baggrund   af   denne   viden,   som   kvinderne   har   på   forhånd,   danner   de   sig   en   række   forestillinger   om   deres   kommende   fødsel.   Forestillingerne   ledsages   af   en   åben   indstilling,  som  flere  af  kvinderne  giver  udtryk  for  at  have  forud  for  fødslen,  hvilket  kan   ses   i   følgende   citat:  ”(…)   jeg   tager   det   som   det   kommer.   Jeg   tror   min   krop   siger   til   mig,   hvad  skal  du  gøre  nu,  for  at  lindre  smerterne  (…)”(kvinde  4).  Som  det  fremgår  af  citatet,   synes   den   åbne   indstilling   med   at   tage   tingene,   som   de   kommer,   ligeledes   at   være   præget  af  en  kropslig  dimension.  Kvinden  har  en  forventning  om,  at  kroppen  vil  føre  an,   i  forhold  til  hvordan  hun  vil  forholde  sig  fysisk  i  fødslen.  Den  åbne  indstilling  ses  også   ved  kvinde  1  (bilag  6).  

Det   gennemgående   i   kvindernes   forforståelse   er   altså   en   generel   positiv   holdning   til   bevægelse  og  samtidig  en  åben  indstilling  til  fødslen,  som  ikke  synes  at  være  præget  af   klart  definerede  forventninger,  men  en  forventning  om  at  kroppen  vil  føre  an.  

For  afsnit  5.1.1.1:  Katrine  Sondrup  Poulsen   5.1.1.2.  SANSNINGER  

Vi  har  i  vores  interviews  undersøgt  kvindernes  subjektive  oplevelser  af  og  årsager  til  at   være   i   bevægelse   i   fødslen   og   har   samlet   beskrivelser   af   smerte,   ubehag   og   smertelindring  under  temaet  Sansninger  og  kan  ses  i  bilag  6.  

Flere  af  kvinderne  beskriver  et  ubehag  ved  at  sidde  eller  ligge  på  fødelejet,  hvilket  ses  i   følgende  citat:  ”Ja,  jeg  gav  sådan  meget  udtryk  for  at  det  var  meget  ubehageligt  for  mig  at   ligge  stille  på  den  der  seng,  og  så  de  veer,  så  jeg  spurgte  hele  tiden,  om  jeg  ikke  godt  kunne   få  lov  at  komme  rundt  (…)”  (kvinde  3).  I  citatet  fremgår  det,  hvordan  kvinden  tilskriver   ubehaget  netop  det  at  ligge  på  lejet  og  hun  ønsker  at  ændre  sin  stilling  på  baggrund  af   dette  ubehag.  Endvidere  nævner  kvinden  også  veer,  hvilket  kan  tyde  på,  at  det  at  tackle  

veer  også  har  en  indvirkning  på,  at  kvinden  ændrer  stilling.  Flere  af  kvinderne  forklarer   ligeledes,  at  de  ændrer  stilling  på  baggrund  af,  hvad  der  føles  bedst.  Dette  ses  i  følgende   citat:  ”Øh,  nej,  altså  jeg  gjorde  bare  hvad  jeg  sådan  synes  det  var  rarest  for  mig  selv.  Men   jeg  kunne  godt  mærke  at  det  var  helt  skidt,  synes  jeg,  når  jeg  skulle  ned  at  ligge.”  (kvinde   1).  Kvinden  forklarer,  hvordan  det  sanselige  aspekt  havde  betydning  for,  hvilke  stillinger   hun   ønskede   at   opholde   sig   i.   Med   de   ovenstående   citater   kan   vi   antage,   at   kvinderne   følger  de  sanselige  impulser,  når  de  ændrer  deres  stillinger  i  fødslen.  især  ubehag  eller   smerte.    

Flere  af  kvinderne  beskriver  endvidere  en  smertelindrende  effekt  ved  bevægelse,  hvilket   kommer  til  udtryk  i  følgende  citat:  ”Jeg  havde  helt  klart  en  fornemmelse  af,  at  det  med  at   bevæge   sig   under   fødslen   var   det,   der   var   rigtigt   for   mig.   (…)   jeg   prøvede   at   bevæge   bækkenet  og  det  hjalp  meget  på  smerten,  og  så  blev  jeg  jo  bare  ved  med  at  gøre  det.  (…)”  

(kvinde   3).   I   citatet   beskriver   kvinden,   hvordan   den   smertelindrende   effekt   ved   at   bevæge  bækkenet  fik  hende  til  at  fortsætte  med  bevægelse.  Ud  fra  citaterne  i  dette  afsnit   tyder  det  på,  at  kvinderne  ændrer  stilling  i  fødslen  på  baggrund  af  kroppens  sansninger,   hvor  ubehag  og  smerter,  samt  det  at  tackle  veer  kan  føre  til  et  skift  i  stillingen,  mens  den   smertelindrende   effekt   ved   bevægelse   kan   få   kvinderne   til   at   fortsætte   med   netop   bevægelse.  

For  afsnit  5.1.1.2:  Tine  Juul  Pedersen   5.1.1.3  OMGIVELSERNE  

I  interviewene  undersøgte  vi  den  kontekst,  hvor  kvindernes  adfærd  udspiller  sig.  Disse   er  samlet  i  temaet  Omgivelserne  og  kan  ses  i  bilag  6.  

Ser   vi   på   situationen,   hvor   kvindernes   adfærd   i   fødslens   udvidelsesfase   udspiller   sig,   opholder   flere   af   kvinderne   sig   omkring   fødelejet   på   fødestuen.   Dette   kommer   bl.a.   til   udtryk  i  følgende  citat:  ”(…)  Så  var  jeg  oppe  og  sidde  lidt,  så  fremme  og  ligge  i  knæ-­‐albue   stilling  igen  (…)  så  oppe  at  stå  lidt  på  gulvet  og  stå  inde  over  briksen,  ej  det  kunne  jeg  så   heller  ikke,  så  skulle  jeg  tilbage  og  op  og  ligge  igen  (…)”  (kvinde  4).  I  citatet  fremgår  det,   hvordan  adfærden  er  centraliseret  om  fødelejet.  Kvinden  beskriver,  hvordan  hun  både   sidder,  står  ved  og  ligger  på  fødelejet.  Det  tyder  på,  at  selvom  kvindens  fysiske  ophold  er   centraliseret  om  fødelejet,  så  er  hun  i  stand  til  at  skifte  mellem  forskellige  stillinger,  som  

hun  benytter  sig  af  i  samspil  med  fødelejets  muligheder,  fx  at  det  kan  justeres  i  højden.  

Fødelejet   som   redskab   kan   derfor   have   en   positiv   indflydelse   på   kvindens   mobilitet.  

Kvinden   beskriver   endvidere:”(…)   Ja,   før   havde   jeg   nok   tænkt,   nå   men   sådan   ville   man   selvfølgelig  sidde  naturligt,  det  er  nok  den  mest  normale  fødestilling,  sådan  at  sidde  meget   undervejs  i  den  stilling  (…)”  (kvinde  4).  Kvindens  forestilling  er  altså,  at  det  mest  normale   er  at  opholde  sig  halvt  siddende  på  lejet.  Vi  forestiller  os,  at  denne  forestilling  har  haft   indflydelse   på,   hvordan   hendes   ophold   var   centraliseret   omkring   lejet.   Modsat   kan   fødelejet  også  være  en  forhindring,  hvilket  kommer  til  udtryk  i  følgende  citat:  ”(…)  Og  så   kørte  de  den  ikke  ned  igen,  så  den  var  kørt  helt  op  og  jeg  manglede  virkelig  fodfæste.  Så  jeg   hoppede   ned   og   satte   mig   på   stolen   i   stedet   for”   (kvinde   2).   Kvinden   forklarer,   at   jordemoderen  efter  undersøgelser  ikke  kørte  lejet  ned  igen,  hvorfor  kvinden  ikke  havde   fornemmelse  af  fodfæste.  Det  tyder  på,  at  hvor  fødelejet  hos  kvinde  4  gav  muligheder  for   at  indtage  forskellige  stillinger,  bliver  det  hos  kvinde  2  en  forhindring  for  at  indtage  den   stilling,  som  hun  ønsker  at  befinde  sig  i.  Fødelejet  kan  altså  byde  på  både  muligheder  og   forhindringer  i  forhold  til  bevægelse.  Endvidere  ser  det  ud  til,  at  kvinderne,  udover  lejet   som   redskab,   benytter   sig   af   forskellige   andre   redskaber   i   form   af   bolde,   kuglepuder,   brusebad,  samt  stole  til  at  facilitere  mobilitet  i  fødslens  udvidelsesfase  (bilag  6).  Det  ser   altså  ud  til,  at  når  kvinderne  beskriver  mobilitet  i  fødslen,  er  det  ikke  kun  fødelejet,  der   skaber   mulighed   for   at   kvinderne   kan   bevæge   sig,   men   at   andre   redskaber   kan   give   kvinderne  lignende  muligheder.  

For  afsnit  5.1.1.3:  Camilla  Marie  Bach   5.1.1.4  JORDEMODEREN  

I   gennemarbejdningen   af   de   semistrukturede   interviews   blev   det   tydeligt,   at   jordemoderen   spiller   en   stor   rolle   i   kvindernes   beskrivelser,   hvilket   er   samlet   under   temaet  Jordemoderen  og  kan  ses  i  bilag  6.  

I  interviewene  blev  kvinderne  spurgt,  om  de  redskaber,  som  de  brugte,  var  til  stede  på   fødestuen,  mens  de  opholdt  sig  der.  Hertil  svarer  en  af  kvinderne:  ”Det  var  den  (bolden)   ikke,  den  blev  hentet”  (kvinde  1),  mens  en  anden  kvinde  til  spørgsmålet  om  der  var  nogle   redskaber,  der  indbød  til  de  stillinger,  som  hun  valgte,  svarede:  ”Øhm…  Det  tror  jeg  ikke.  

Det  var  bare  mest  lejet  jeg  var  på  (…)”  (kvinde  4).  Derfor  tyder  kvindernes  beskrivelser   på,  at  redskaberne  ikke  er  umiddelbart  tilgængelige  for  dem  på  fødestuen.  

Flere  af  kvinderne  beskriver,  at  de  alligevel  har  benyttet  sig  af  redskaber  i  fødslen,  på   trods  af  at  redskabet  ikke  nødvendigvis  var  på  stuen.  En  kvinde  fortæller,  hvordan  hun   fik  den  kuglepude,  som  hun  brugte  i  fødslen:  ”Jamen  det  var  faktisk  jordemoderens  ide,  at   hun  lige  gav  mig  den  (…)”  (kvinde  4)  og  en  anden  kvinde  fortæller:  ”(…)  så  sagde  hende   jordemoderen,  at  jeg  kunne  jo  lige  tage  et  bad  (…)”  (kvinde  3).  Disse  citater  og  flere  andre   viser,   at   det   har   været   jordemoderen,   som   har   foreslået   de   benyttede   redskaber   og   sørget  for,  at  kvinderne  fik  adgang  til  disse.  Dette  tyder  på,  at  kvinderne  er  afhængige  af   jordemoderens  hjælp  for  at  få  adgang  til  det  ønskede  redskab.  

For  afsnit  5.1.1.4:  Tine  Juul  Pedersen  

5.1.2  PRÆSENTATION  OG  ANALYSE  –  DIAGNOSE  AF  ADFÆRDEN  

I   det   følgende   afsnit   vil   de   fire   temaer;   Forforståelse,   Sansninger,   Omgivelserne   og   Jordemoderen,   gennem   analyse   blive   rekontekstualiseret,   som   beskrevet   i   analysestrategien,  med  inddragelse  af  teori  fra  Nudge,  nudge,  nudge  af  Bergsøe  et  al.    

Bergsøe  et  al.  beskriver,  at  det  er  relevant  at  undersøge  den  måde,  som  man  træffer  sine   beslutninger  på,  når  man  skal  diagnosticere  problemadfærden  (2014,  s.  47).  Der  foregår,   i   alle   beslutninger,   en   mere   eller   mindre   automatisk   og   analytisk   tænkning,   som   i   samarbejde  danner  grundlag  for  adfærden  (ibid.).  Den  automatiske  tænkning  defineres   som   kropslige   reaktioner   eller   følelser   og   en   ubevidst   reaktionsmekanisme,   der   er   baseret   på   genetiske   eller   vanebaserede   anlæg   (ibid.).   Den   analytiske   tænkning   defineres   som   tænkning   baseret   på   kontrol   og   en   bevidst   beregningsmekanisme,   som   kan   sikre   langsigtede   mål   og   svarer   til   det,   vi   normalt   forbinder   med   at   tænke   os   om   (ibid.,  s.  48).  

Ifølge  Bergsøe  et  al.  er  samarbejdet  mellem  de  to  typer  tænkning  uhyre  effektivt,  men  i   situationer   med   problematisk   adfærd,   hvor   samarbejdet   ikke   fungerer,   kan   det   typisk   tilskrives  et  eller  flere  fænomener  bl.a.  tid,  opmærksomhed  og  normer  (ibid.,  s.  49-­‐50).  

Fænomenerne  vil  løbende  blive  præsenteret  og  inddraget  i  analysen  af  empirien  for  at   undersøge,   hvordan   automatisk   og   analytisk   tænkning   er   i   spil   i   forhold   til   diagnosticeringen  af  adfærden.    

5.1.2.1  ANALYSE  AF  TEMAET  FORFORSTÅELSE  

Når  vi  ønsker  at  fremme  kvinders  mobilitet  i  fødslen,  så  er  det  relevant  at  forholde  sig  til   deres   forforståelse.   Dette   er   relevant,   fordi   en   given   adfærd,   ifølge   Bergsøe   et   al,   skal   forståes  som  et  parløb  mellem  det  intentionelle  og  det  kontekstuelle,  hvor  det  ene  i  visse   tilfælde  er  mere  dominerende  end  det  andet  (2014,  s.  46).  Kvindernes  forforståelse  og   generelle   åbne   indstilling   forud   for   fødslen   kan   ses   som   intentioner   i   denne   sammenhæng.    

En   mulig   årsag   til   den   åbne   indstilling   kan   være,   at   der   er   en   stor   tidsmæssig   afstand   mellem  deres  forestillinger  og  den  situation,  fødslen,  hvor  beslutningen  eller  adfærden   skal  udføres.    

Bergsøe   et   al.   beskriver,   at   det   er   vigtigt   at   overveje   beslutningens   tidslige   relation   til   adfærden,   herunder   fænomenet   ”hot-­‐cold   empathy   gap”,   som   en   mulig   årsag   til   skift   i   vores   præferencer.   Mange   beslutninger   træffes   i   en   såkaldt   kold   beslutningssituation,   hvor   de   kropslige   følelser,   som   kan   spille   ind,   ikke   er   til   stede.   Når   beslutningssituationen   bliver   varm,   rammes   man   af   impulsive   behov,   som   man   har   undervurderet,  mens  man  var  i  den  kolde  beslutningssituation  (ibid.,  s.  55).  Det  vil  sige,   at  kvinderne  formulerer  deres  forestillinger  i  en  kold  beslutningssituation,  mens  de  er   gravide.   Her   kan   de   ikke   tage   højde   for   kropslige   følelser   og   impulsive   behov,   som   vil   opstå,  når  fødslen  er  i  gang  og  beslutningssituationen  bliver  varm.  Dette  kan  ligeledes   tyde   på,   at   kvinderne   forholder   sig   analytisk   tænkende   i   deres   forestillinger   om   bevægelse,  men  at  den  automatiske  tænkning  i  højere  grad  overtager,  når  de  kropslige   følelser   og   impulsive   behov   er   til   stede   i   fødslen.   Derfor   kan   den   varme   beslutningssituation   og   dermed   den   automatiske   tænkning   med   fordel   tænkes   ind   i   nudget.    

Det   intentionelle   element   synes   ikke   at   have   stor   betydning   i   valget   om   mobilitet   i   fødslen,   måske   på   grund   af   den   tidsmæssige   afstand,   men   samtidig   er   kvindernes   intentioner  overvejende  at  ville  inddrage  bevægelse,  hvorfor  vi  i  udviklingen  af  nudget   kan  fokusere  på  at  understøtte  kvindernes  allerede  eksisterende  intention.    

For  afsnit  5.1.2.1:  Tine  Juul  Pedersen  

5.1.2.2  ANALYSE  AF  TEMAET  SANSNINGER  

På  baggrund  af  kvindernes  oplevelse  af  og  årsager  til  bevægelse  fandt  vi,  at  kvinderne   træffer  beslutninger  om  deres  adfærd  ved  at  reagere  på  de  sanselige  impulser,  herunder   ubehag,  smerte  og  det  at  tackle  veer.    

Ifølge   Bergsøe   et   al.   er   en   stor   del   af   vores   adfærd   afledt   af,   hvordan   vores   opmærksomhed  fungerer  og  at  denne  er  en  begrænset  ressource,  hvilket  vil  sige,  vi  er   bevidste   om   det,   vi   fokuserer   på   og   ubevidste   om,   hvad   der   ellers   foregår   omkring   os   (2014,  s.  50).  Det  kan  tyde  på,  at  kvinderne  bruger  deres  opmærksomhed  på  andet  end   at  overveje,  hvilken  stilling  de  vil  være  i.  Dette  kommer  til  udtryk,  når  de  beskriver,  at  de   opholder  sig  som  de  gør,  fordi  de  bare  kunne  mærke,  at  det  var  det  de  skulle  og  at  det   var  rarest  for  dem  i  forhold  til  ubehag,  smerte  og  veer.  Dette  andet,  som  de  bruger  deres   opmærksomhed   på,   kan   man   antage   er   selve   det   at   tackle   veerne   og   smerten.   Når   opmærksomhed   er   en   begrænset   ressource,   kan   vi   antage,   at   kvinderne   ikke   nødvendigvis  kan  fokusere  på  og  være  bevidste  om,  hvad  der  foregår  omkring  dem  på   fødestuen,   fordi   de   bruger   deres   opmærksomhed   på   at   tackle   smerterne   i   fødslen.  

Kvinderne   agerer   ud   fra   deres   sansninger,   hvilket   tyder   på,   at   de   overvejende   bruger   den  automatiske  tænkning.  Ifølge  Bergsøe  et  al.  skal  vi  overveje,  hvor  optagede  dem,  vi   forsøger   at   påvirke,   er,   på   det   tidspunkt   hvor   adfærden   skal   ændres,   fordi   opmærksomhed  er  en  begrænset  ressource  (ibid.,  s.  51).  Kvinderne  bruger  altså  deres   opmærksomhed  på  at  tackle  smerterne,  så  de  kan  ikke  fokusere  på  eller  være  bevidste   om  omgivelser  eller  på  hvad  de  gør  for  at  afhjælpe  smerten.  I  udviklingen  af  nudget,  må   vi   tage   højde   for,   at   der   er   tale   om   automatisk   tænkning   og   at   kvinder   i   fødsel   bruger   deres  opmærksomhed  på  at  tackle  smerter.  

For  afsnit  51.2.2:  Camilla  Marie  Bach   5.1.2.3  ANALYSE  AF  TEMAET  OMGIVELSERNE  

På   baggrund   af   kvindernes   udsagn   om   deres   brug   af   fødelejet   kan   det   formodes,   at   fødelejet   som   redskab   på   fødestuen   både   kan   rumme   forhindringer   og   muligheder   for   kvinders   mobilitet.   Ifølge   Bergsøe   et.   al.   er   ændringer   af   fysiske   rammer   og   forhold   vigtige   indsatser   i   de   tilfælde,   hvor   ændringerne   kan   befordre   bedre   valg   (2014,   s.   8).  

Derfor   må   vi   med   baggrund   i   ovenstående   undersøge,   hvilke   redskaber   kvinderne   benytter  sig  af  for  at  mobilisere  sig,  da  det  kan  være  indsatser,  som  kan  fremhæves  mere  

i   fødestuens   fysiske   forhold.   Ser   vi   på   kvindernes   brug   af   redskaber   i   fødslen,   så   er   forskellige   redskaber   i   spil,   herunder   både   bolde,   kuglepuder,   brusebad   og   fødelejet.  

Derfor  kan  vi  ikke  fokusere  på  det  enkelte  redskab,  men  må  nærmere  antage  at  det  ikke   er   typen   af   redskab,   der   er   vigtig,   men   derimod   at   kvinderne   bruger   redskaber   til   at   facilitere   mobilitet.   Idet   vi   ikke   kan   fokusere   på   det   enkelte   redskab,   må   vi   i   stedet   fokusere   på,   hvordan   vi   kan   understøtte   de   muligheder,   som   er   at   finde   i   forskellige   redskaber.  Derfor  er  det  vigtigt,  at  vi  i  udviklingen  af  nudget  forsøger  at  fremhæve  de   muligheder,  som  redskaberne  indeholder.  

I   diagnosen   af   adfærden   er   det,   ifølge   Bergsøe   et   al.,   ligeledes   vigtigt   at   undersøge,   hvordan   normerne,   i   den   kontekst   hvor   adfærden   udspiller   sig,   er   markeret   og   tydeliggjort  (ibid.,  s.  57).  Normer  er  vigtige,  særligt  i  nye  og  ukendte  situationer,  hvor  de   leverer  retningslinjer  for  ens  adfærd  i  det  omfang,  man  er  i  stand  til  at  afkode  dem.  Man   vil  meget  aktivt  forsøge  at  afkode  reglerne  for  god  og  acceptabel  opførsel  og  så  imitere   disse  så  godt  man  kan  (ibid.,  s.  56).  Man  kan  forestille  sig,  at  når  kvinderne  ankommer  til   fødegangen  vil  de  forsøge  at  afkode,  hvordan  de  kan  opføre  sig  acceptabelt  i  denne  nye   kontekst  og  det  er  derfor  vigtigt  at  undersøge,  om  der  findes  eksisterende  normer  og  i  så   fald   hvordan   de   påvirker   kvinderne.   I   relation   hertil   fandt   vi,   at   andre   redskaber   end   fødelejet  ikke  umiddelbart  er  tilgængelige  for  kvinderne.  En  utilsigtet  konsekvens  heraf   kan  måske  være,  at  indretningen  er  med  til  at  producere  en  norm  om  at  opholde  sig  ved   fødelejet.   Kvinderne   beskriver,   at   de   gjorde   det,   som   de   med   deres   krop   følte,   var   det   rigtige,   i   forhold   til   om   de   oplevede,   at   noget   var   mere   rigtigt   eller   forkert   at   gøre   i   fødslen.   Derfor   synes   de   ikke   umiddelbart   at   være   bevidste   om,   hvorvidt   der   findes   normer  for,  hvordan  de  bør  opholde  sig  på  fødestuen.  Kvinde  4  har  dog  en  opfattelse  af,   at  det  mest  normale  er  at  sidde  eller  opholde  sig  på  fødelejet,  samtidig  med  at  flere  af   kvinderne  primært  opholder  sig  omkring  fødelejet.  Derfor  kan  det  tyde  på,  at  der  findes   en   norm   om,   at   man   opholder   sig   på   eller   ved   fødelejet,   når   man   er   i   fødsel.   Ifølge   Bergsøe   et   al.   er   det   vigtigt   at   holde   sig   for   øje   i   udviklingen   af   nudget,   hvordan   normerne  understøtter  eller  modarbejder  den  adfærd,  som  man  ønsker  at  påvirke  (ibid.,   s.  57).  

For  afsnit  5.1.2.3:  Katrine  Sondrup  Poulsen  

5.1.2.4  ANALYSE  AF  TEMAET  JORDEMODEREN  

Når  kvinderne  er  afhængige  af  jordemoderens  hjælp  for  at  få  adgang  til  redskaber,  der   kan   facilitere   bevægelse,   kan   man   anskue   jordemoderen   som   et   led   i   den   beslutningsproces,  som  kvinden  skal  igennem,  når  hun  skal  træffe  valget  om,  om  hun  vil   bruge  et  redskab  eller  ej.  Bergsøe  et  al.  beskriver,  hvordan  den,  som  forsøger  at  påvirke   en   målgruppe,   ofte   vil   finde   de   opgaver   eller   informationer,   som   påvirker   til   adfærdsforandringen  markant  mindre  kompleks  end  målgruppen  (2014,  s.  63).  Man  kan   altså  forestille  sig,  at  det  for  jordemoderen  ikke  virker  problematisk,  at  hun  skal  fungere   som  adgang  til  redskaberne  for  kvinden.  Jordemoderen  er  i  en  situation,  som  er  velkendt   og  derfor  kan  hun  lettere  overskue  kompleksiteten.  For  den  almindelige  borger  vil  der   ofte  være  tale  om  at  skulle  orientere  sig  efter  en  række  helt  nye  informationer  og  sætte   disse  i  nyt  system.  Denne  kompleksitet  gør  opgaven  mere  krævende  (ibid.,  s.  64).  Dette   kan  betyde,  at  det,  for  den  fødende,  er  en  langt  mere  kompleks  beslutningsproces,  fordi   hun   er   i   en   ukendt   situation.   Samtidig   forestiller   vi   os,   at   kvinden   må   forholde   sig   analytisk  til  beslutningen,  hvis  det  kræver,  hun  bevidst  inddrager  jordemoderen  for  at  få   adgang   til   redskaber.   Kompleksiteten   af   beslutningen   kan   være   relevant   at   medtage   i   udviklingen  af  nudget.    

For  afsnit  5.1.2.4:  Camilla  Marie  Bach   5.1.3  UDVIKLING  AF  NUDGE  

Når   man   skal   udvikle   et   nudge   bør   man   ifølge   Bergsøe   et   al.   definere   et   mål   for   adfærdsændringen  (2014,  s.  60).  I  forhold  til  problemformuleringen  er  målet  således  at   fremme  kvinders  mobilitet.    

Når  målet  er  defineret  bør  man  overveje,  om  man  ønsker  en  automatisk  eller  analytisk   forandring   hos   målgruppen,   altså   om   vi   ønsker,   at   målgruppen   skal   være   bevidst   om   forandringen   eller   ej   (ibid.,   s.   61).   Nudgeløsningen   bør   være   forankret   i   diagnosen   og   forsøge  at  tage  højde  for  de  psykologiske  faktorer,  som  man  antager,  er  årsag  til  dele  af   den   pågældende   adfærd   (ibid.).   Det   er   derfor   relevant   at   inddrage   årsagerne   til   adfærden  fra  afsnit  5.1.2  som  en  del  af  løsningen.    

Vi   forestiller   os   en   automatisk   løsning,   som   understøtter   de   muligheder   for   mobilitet,   som  redskaber  ligger  op  til,  ved  at  gøre  redskaber  som  fx  en  bold  og  en  stol  tilgængelige  

på  den  enkelte  fødestue.  Dette  nudge  vil  tage  udgangspunkt  i  kvindernes  eksisterende   intention  om  at  inddrage  bevægelse  og  dermed  understøtte  denne.  Derudover  vil  nudget   tage  højde  for,  at  kvindernes  adfærd  allerede  er  præget  af  automatisk  tænkning,  fordi  de   bruger  deres  begrænsede  opmærksomhed  på  at  tackle  smerter.  Når  redskaberne  bliver   tilgængelige   på   fødestuen,   vil   kvinderne   kunne   anvende   redskaberne   gennem   en   automatisk   adfærd.   Dette   stemmer   overens   med,   at   man   kan   skabe   automatiske   forandringer   gennem   kontekstuelle   ændringer   (ibid.,   s.   62)  Ifølge   Bergsøe   et   al.   bør   vi   udvikle   så   mange   automatiske   løsninger   som   muligt,   så   borgerne   ikke   kommer   galt   afsted   i   situationer,   hvor   deres   opmærksomhed   er   rettet   imod   andre   og   vigtigere   ting   (ibid.,  s.  65).    

Endvidere   forestiller   vi   os   en   analytisk   løsning   med   opsætning   af   klistermærker   eller   plakater   på   fødestuens   vægge   med   silhuetter   af   fødende   kvinder,   som   anvender   forskellige  redskaber.  Vi  forestiller  os,  at  silhuetterne  skal  være  i  forholdet  1:1,  således   kvinderne   rent   fysisk   kan   spejle   sig   i   silhuetterne.   Det   kunne   være   relevant   at   vise  

Endvidere   forestiller   vi   os   en   analytisk   løsning   med   opsætning   af   klistermærker   eller   plakater   på   fødestuens   vægge   med   silhuetter   af   fødende   kvinder,   som   anvender   forskellige  redskaber.  Vi  forestiller  os,  at  silhuetterne  skal  være  i  forholdet  1:1,  således   kvinderne   rent   fysisk   kan   spejle   sig   i   silhuetterne.   Det   kunne   være   relevant   at   vise