Copy from DBC Webarchive
Copy from:
Et godt liv nu og i fremtiden : hen imod en bæredygtig
udvikling
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
et godt liv nu og i fremtiden
Det Økologiske Råd april 2008
- hen imod en bæredygtig udvikling
Det Økologiske Råd
Fremtidens miljø skabes i dag
ET GODT LIV NU OG I FREMTIDEN Udgivet af Det Økologiske Råd april 2008 Oplag: 2000 stk.
Tekst: Anne Gravsholt Busck, Kenneth Karlsson, Sif Press-Kristensen, Casper Mølck, Jens Stærdahl, Peter Bach, Knud Vilby, Ingela Karlsson, Susanne Krawack, Søren Løkke, Povl Markussen, Rie Øhlenschlæger, Jette Hagensen, Christian Ege Lay-out: Arkitekt Stine S. van Dijk Tryk: Øko-Tryk, svanemærket trykkeri Papir: Hello, godkendt til svanemærkede tryksager.
ISBN: 87-92044-18-2
Foto forside: Kingoskolen Slangerup, RUBOW arkitekter.
Foto af forfatterne med mindre andet er nævnt.
Citat, kopi og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskeligt og kan frit foretages med angivelse af kilde.
Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves ekspeditionsgebyr kr. 10 samt porto.
Det Økologiske Råd
Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B
2200 København N tlf: 33150977
e-mail: info@ecocouncil.dk Hæftet kan ses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside : www.ecocouncil.dk
Licens: 541679
et godt liv nu og i fremtiden
Det Økologiske Råd april 2008
- hen imod en bæredygtig udvikling
Det Økologiske Råd
Fremtidens miljø skabes i dag
Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt, og som udgiver tidsskriftet Global Økologi
in d h o l d
Indledning
grøn skattereform jordbrug og vand
byens plan og bygninger transport
energi og klima kemi
hvem skal gøre hvad
...6
...8
...10
...12
...14
...16
...20
...22
Indledning
6
Et godt liv nu og i fremtiden
Klimaforandringer, skabt af vores stigende udslip af drivhusgasser, ændrer betingelserne for livet på jorden. De ændrer levevilkår, produktionsvilkår og dyrkningsvilkår. Kampen for at sikre bæredygtig udvikling og mindske klimakrisen kræver, at alle lande bidrager:
– vi vil skabe en bæredygtig jordklode, hvor mennesker og natur kan leve godt over- alt på kloden med kulturer, der både er forskellige og bæredygtige.
Forurening og miljøbelastning nedsætter livskvalitet, forringer sundheden, forkorter livet og forringer naturen. Alene trafikforureningen fører til flere hundrede dødsfald om året i Danmark.
- vi vil skabe en bæredygtig jordklode, hvor hverken natur eller mennesker udsættes for ødelæggende påvirkninger.
Vi bruger mange flere ressourcer end jordkloden kan genskabe. Dette gigantiske forbrug er ikke bæredygtigt og kan derfor ikke fortsætte på længere sigt.
- vi vil skabe en bæredygtig jordklode, hvor vi beskytter klodens naturgrundlag og kun bruger fornyelige ressourcer.
Det bæredygtige liv er stadig en mulighed, men det kræver øjeblikkelige beslutninger og handlinger.
indledning
7 En bæredygtig klode kræver kvalitativ vækst i stedet for kvantitativ:
1. en bæredygtig kultur – hvor vi opfylder vores behov uden at belaste naturgrundlaget.
2. en bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder.
3. et kredsløb, hvor ressourcer recirkuleres.
Vi vil både have et godt liv på jorden nu og et godt liv for vores efterkommere
Danmark har potentiale til at blive til et højt specialiseret foregangsland, både i økonomisk og miljømæs- sig bæredygtighed. De følgende sider viser, hvordan vi kan udvikle og bruge potentialet.
Denne pjece
I denne pjece har vi udvalgt 5 centrale sektorer og beskriver de vigtigste initiativer, der kan skubbe ud- viklingen i en bæredygtig retning. En grøn skattereform er et helt nødvendigt initiativ, der går på tværs af sektorerne og den beskrives først. For hver sektor beskriver vi kort, hvad miljøproblemet er, hvad vores vision og mål er og hvilke virkemidler, der skal bruges for at nå målene.
Det er netop sådanne konkrete mål og tilhørende indikatorer til evaluering af om målene nås som er en mangelvare i regeringens strategi for bæredygtig udvikling – både i den nuværende fra 2002 og i den, der er på vej, som har været i høring i sommeren 2007. Derfor er det ikke muligt at evaluere, om regeringen faktisk lever op til sine intentioner. Vi beder regeringen indsætte klare mål og definere indikatorer til check på målopfyldelsen.
Gr øn ska tt er efor m - a t give forbrugerne det rigtige prissignal
8
baggrund
vision
En bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. Den kan fremskyndes via markedsmekanismerne – men det kræver politisk mod i form af en regering, der tør gennemføre en grøn skatteomlægning.
Grønne afgifter og tilskud er nogle af de mest effektive virkemidler til at nedbringe forureningen og ressourceforbruget. De skal sammensættes, så den mest miljørigtige løsning også er den billigste.
Det gælder indenfor alle områder. Grønne afgifter er i mange tilfælde en forudsætning for at opnå en samfundsøkonomisk optimal miljø-regulering, fordi afgiften indfører “forureneren betaler”-princippet.
Tilskud kan være nødvendige for overhovedet at få miljørigtige produkter ind på markedet, f.eks. til- skud til A-mærkede køleskabe.
Pantordninger er også et effektivt økonomisk virkemiddel, der sikrer indsamling og derved mulighed for genbrug.
Trods de mange tidligere succeser er der kun indført ganske få grønne afgifter siden årtusindeskiftet.
Danmark har indført en grøn skattereform dvs. det er dyrt at forurene og frådse med ressourcerne, da der er høj skat på forurening (CO2, NOx, partikler, lugt, støj m.v.) og ressourcer (olie, kul, gas, vand m.v.).
Det grønne skatteprovenu tilbageføres ved at sænke øvrige skatter og som tilskud til forskning og udvikling af renere teknologi. Tilbageførslen er gennemført, så det samlede skattesystem bidrager til social bæredygtighed. Markedskræfterne har derfor indrettet samfundet, så forureningen og res- source-forbruget er minimeret, og de fossile energikilder er udfaset.
Danmark sælger miljøteknologi og viden til resten af verden. Omfattende pantordninger sikrer sorte- ring, indsamling og genbrug.
Gr øn ska tt er efor m - a t give forbrugerne det rigtige prissignal
9
mål i 2020
eksempel: SCR-katalysatorer på tunge køretøjer
Indholdet af kvælstofoxider (NOx) i dieselkøretøjers udstødning udgør et væsentligt sundhedsproblem.
I København vil grænseværdien for kvælstofdioxid ikke opfyldes på ca. 95 % af byens mest trafikerede gader i 2010.
Over 80 % NOx kan fjernes med en SCR-katalysator. Det koster ca. 72 kr pr. kg NOx. Til sammenligning er den samfundsøkonomiske gevinst 85-127 kr pr. kg fjernet NOx p.g.a. sparet sygdom, medicinforbrug og miljøødelæggelser. Det er således sund samfundsøkonomi at indføre SCR. Det sker ikke automatisk, fordi det ikke er vognmanden (forureneren), som betaler sundheds- og miljøskaderne.
Ved enten at gøre SCR lovpligtig eller indføre en afgift på 85-127 kr pr. kg NOx forurening indføres “foru- reneren betaler”-princippet, hvorved der opnås en samfundsøkonomisk optimal miljøregulering.
Samtidig understøttes dansk udvikling og eksport af SCR-teknologi, der bl.a. foretages af Haldor Topsøe, Dinex og Grundfos NoNOx.
Eksportpotentialet er et milliardmarked på globalt plan.
• En grøn skattereform er indført og accepteret af et bredt flertal i Folketinget og befolkningen.
• Grønne afgifter stiger hvert år, så erhverv og befolkningen har en klar investeringshorisont.
• EU har accepteret produktafgifter, som modsvarer miljøskadelige produkters miljøbelastning og dermed sikrer, at mere miljøvenlige produkter bliver konkurrencedygtige.
• EU/WTO har accepteret produktstøtte – også til eksport - så mere miljøvenlige produkter bliver konkurrencedygtige. Det kan f.eks. dreje sig om økologiske fødevarer, som kunne støttes enten via lavere moms eller direkte støtte
• Danmark er i front med udvikling, implementering og eksport af miljø- og energiteknologi.
• Løsninger på verdens miljø- og energiproblemer er Danmarks vigtigste eksportsektor .
jor dbrug og v and - r e n , r ig o g v a r ie r e t n at u r o g b æ r e d yg ti g f ø d e va r e p r o d u k ti o n
10
baggrund
vision
Internationalt peger udviklingen mod større knaphed på landbrugsjord, øget kamp om begrænsede vandressourcer og stigende fødevarepriser.
Den internationale udvikling medfører, at man skal have den mest bæredygtige udnyttelse af land- brugsjord og beskytte vandressourcerne. En mere bæredygtig udvikling omfatter ambitiøse mål for at nedbringe landbrugets negative miljøpåvirkninger.
Land- og skovbrug dyrkes efter økologiske principper, baseret på lokale kredsløb med minimal ud- vaskning af næringsstoffer. Husdyr behandles etisk forsvarligt, og det samlede jordbrug er netto ener- giskabende.
Der er en bæredygtig balance mellem på den ene side produktion og på den anden side bevaring af et rigt og varieret plante- og dyreliv samt rent grundvand, søer, vandløb og havmiljø. Der produceres et alsidigt udbud af sunde kvalitetsprodukter til priser, alle kan overkomme.
jor dbrug og v and - r e n , r ig o g v a r ie r e t n at u r o g b æ r e d yg tig f ø d e va r e p r o d u k tio n
11
mål i 2020
virkemidler
• De økologiske produktionsformer udvikles til at være økonomisk og energimæssigt bæredygtige.
• 50 % af landbrugsarealet dyrkes økologisk (pt. godt 5 %), og produktionen af økologisk frugt og grøntsager tredobles (pt. 2400 ha).
• Forskningen omlægges allerede nu, så mindst 50% af bevillingerne til jordbrugsforskning bru- ges til forskning i økologisk jordbrug.
• 50 % reduktion af svineproduktionen.
• Omlægning af eksisterende svineproduktion, så miljøpåvirkningen mindskes.
• Alle husdyr har mulighed for naturlignende adfærd.
• Ingen dyrkning af afgrøder, hvis primære brug er flydende biobrændstoffer. I stedet udnyttes bioenergien fra land- og skovbrug effektivt – som et ekstra-/sideprodukt.
• Skærpelse af vandrammedirektivets målsætning for vandkvaliteten – herunder de marine far- vande.
• Alle offentlige fødevareindkøb er økologiske.
• Forpligtende naturplaner på alle landbrugsejendomme.
• Øgede midler til forskning og udvikling af økologisk jordbrug og bæredygtig fødevareproduktion
• Miljøafgifter på energi, pesticider og kunstgødning – ud fra “forureneren betaler”-princippet.
• Omgående stop for udbygning af svineproduktionen og gennemførelse af kraftige incitamenter til omlægning til bæredygtig svineproduktion
• Etablering af kvoter for produktionen af svin, der dernæst aftrappes
• Strammere krav ved miljøgodkendelse af landbrug bl.a. mht. udvidelse af husdyrbrug
• International certificeringsordning for biobrændsler
• Forpligtende naturplaner stilles som krav for opnåelse af landbrugstilskud (kryds-overensstemmelse).
B ye n s p la n o g b yg n in g er - grønne byer til mennesker
12
baggrund
vision
Byen er ud fra en ressourcebetragtning en god måde at bo og leve på, sammenlignet med bebyggelser i det åbne land. I takt med byernes vækst bliver der stigende behov for en helhedsorienteret byud- vikling, der prioriterer hensyn til mennesker og miljø.
Energiforbrug til opførelse og drift af bygninger udgør i dag mere end 40% af landets samlede ener- giforbrug, men det kunne reduceres med en faktor 10, uden at det går ud over komforten. Og byens udledning af sundhedsskadelige stoffer skal reduceres kraftigt for at sikre renere luft, jord og vand og skabe sundere rammer om det gode byliv.
De forventede større nedbørsmængder betyder, at renovering og nytænkning af afløbssystemerne trænger sig på. Byen skal videreudvikles.
Danmark er i front med realisering af bæredygtige byer, som er sunde, smukke og grønne.
Beboerne i de bæredygtige byer nyder, at byens liv hverken skader deres eget helbred eller Jordens eksistens.
I den bæredygtige by bruges og recirkuleres alle ressourcerne, og byen som helhed er CO2-neutral.
Regnvandet bruges aktivt i byen, og byerne er udviklet, så naturelementer opleves på nært hold. Støj begrænses, så man hører naturens og menneskenes lyde, og byen har en harmonisk sammensætning af boliger, butikker, erhverv og kultur, kædet sammen med gode gå- og cykelmuligheder og effektiv kollektiv transport.
B ye n s p la n o g b yg n in g er - grønne byer til mennesker
13
mål i 2020
virkemidler
• Byers vækst sker primært gennem fortætning.
• Byplanlægning fokuserer på funktionsblanding og afstemmes med optimale muligheder for kollektiv trafik.
• Alt energiforbrug i byer og bygninger kommer fra vedvarende energikilder.
• Regnvand skal bruges aktivt og rekreativt i byen, forurenet regnvand renses og alt regnvand ledes uden om kloakker til nedsivning eller til åbne vandløb.
• Biodiversiteten øges, og der etableres grønne oaser i byen. Byens biofaktor øges
• Nybyggeri opføres som lavenergiklasse 1 byggeri (50% mindre energiforbrug end dagens stan- dardkrav) eller som energineutralt byggeri.
• Ældre byggeri renoveres til lavenergiklasse 2 (25% mindre end dagens standardkrav for nybyggeri) eller bedre. Bevaringsværdigt og fredet byggeri undtaget – her skal energioptimeres i muligt omfang.
• Skadelige miljøfremmede stoffer må ikke længere anvendes i byggeriet.
• Offentlig transport, cykling og gang prioriteres før privatbilisme.
• Vedtagelse af minimumsstandarder på energi og miljø for alt offentligt byggeri, som er bedre end gældende standardkrav: Lavenergiklasse 2 (LE2) nu, lavenergiklasse 1 (LE1) i 2009 og energineutralt i 2012.
• Skærpelse af miljø- og energirammer i Planloven og i Bygningsreglementet: LE2 standard i 2008 og LE1 standard i 2010.
• En grøn skattereform med en grøn ejendomsbeskatning som vil give kraftige økonomiske incita- menter til at mindske miljøbelastningen.
• En grøn afgiftsstruktur som lægger forureningsafgifter på sundheds- og miljøbelastende stoffer, som f.eks. materialer, der indeholder biotilgængelige phthalater el.lign. og beskyttelsesafgifter på spar - somme ressourcer som f.eks. kobber.
• Infrastruktur til forsyning og afledning miljøoptimeres
• En intensiveret uddannelse i miljø- og energirigtig planlægning og byggeri på alle niveauer– fra of- fentlig administration til rådgivere, entreprenører og materialeproducenter.
transpor t - høj mobilitet med omt anke
baggrund
vision
Fossilt energiforbrug og CO2-emission stiger år for år. Det er primært, fordi vi transporterer os selv og vore forbrugsgoder længere og længere. En større del af transporten er bilbaseret, og selv om der findes bilteknologier og konventionelle biler, der kan nedbringe energiforbrug og miljøbelastning i transportsektoren, er der ikke politisk vilje til at bruge denne viden og indrette markedet, så det un- derstøtter en bæredygtig udvikling i transportsektoren. Luftforureningen er blevet stærkt reduceret i de sidste 15 år, men udslippet af NOx og dieselpartikler er fortsat et problem i byerne.
Samfundet og specielt byerne er indrettet, så transportbehovet minimeres. Transportsystemet er miljøvenligt og CO2-neutralt. Energibesparelse og nye teknologier er indført i alle dele af sektoren, og udviklingen understøttes af prissignaler, der gør bæredygtig transport til det billigste alternativ for forbrugerne.
Denne graf viser den forventede udvikling i transportsektorens energiforbrug med blåt, og regeringens pejlemærke med pink, stiblet. At vende udviklingen vil kræve en stram styring af transportsektoren, hvor man udnytter både renere teknologier og ændret adfærd. Kilde: Energistyrelsen.
14
Index 1988=100
Transport sektorens energiforbrug - der er langt til målet
transpor t - høj mobilitet med omt anke
mål i 2020
virkemidler
• Transportsektorens CO2-udledning reduceres med 30% i forhold til 1988.
• Efterspørgslen efter transport styres, så der er en bæredygtig balance mellem ønsket om mobi- litet og transportens negative virkning på miljø, klima og sundhed.
• Indrette byer og samfund så behovet for transport begrænses.
• Sikre god kollektiv transport, hvor mange mennesker skal i samme retning.
• Give klare incitamenter til at bruge kollektiv transport i stedet for bil.
• Begrænse udbygning af vejnettet – for der bliver ikke brug for det, hvis klimamålet opfyldes!
• Vælge de mindst forurenende og energiforbrugende køretøjer til at løse opgaven.
• Sikre gode vilkår for cyklister.
• Stille strengere krav til køretøjernes energiforbrug og emission af partikler og NOx.
• Sikre ressourcer til forskning og udvikling af transportsystemer, der er mere bæredygtige.
15
ener gi og klima - et l a ve r e en er g if o r b r u g o g m eg et m er e ve d va r en d e en er g i baggrund vision
Truslen mod vores klima er overhængende. Vi ser allerede følgerne af klimaforandringerne i form af kraftigere hedebølger, f.eks. i Sydeuropa, forværret tørke i dele af Afrika, kraftigere orkaner og over- svømmelser, bortsmeltning af is i Arktis. Hvis vi ikke vender udviklingen, vil vi i løbet af nogle hundrede år se voldsomme vandstandsstigninger i verdenshavene. Og hvad værre er: Vi har sandsynligvis kun få årtier til at vende udviklingen. Ellers vil vi nå forbi et ”point of no return”, hvor udviklingen fortsætter af sig selv, også selv om vi måtte stoppe udledningen af drivhusgasser. Det skyldes bl.a., at den sibiriske tundra vil smelte og frigive kolossale mængder af især metan, som vil forstærke klimaforandringerne.
Et samfund hvor der ikke anvendes fossile brændsler. Energiforbruget skal gennem energibesparelser gøres betydeligt lavere end i dag. Forsyningen skal alene komme fra vedvarende energi. Danmark skal her være et foregangsland.
Den danske udledning af CO2 er igen begyndt at bevæge sig den gale vej – også selv om man korrigerer for import og eksport af energi
16
Udviklingen i den danske udledning af CO2
ener gi og klima - e t la ve r e en er g if o r b r u g o g m eg et m er e ve d va r en d e en er g i
mål i 2020
virkemidler
• CO2–udslippet reduceres med 50%.
• Vedvarende energi skal dække mindst 50% af det samlede energiforbrug.
• Vedvarende energi skal dække mindst 80% af elforbruget.
• Det samlede energiforbrug skal i faste tal være mindst 15% lavere end i 2005.
• Målene skal nås ved en massiv fokusering på energibesparelser i husholdninger, den offentlige sektor og erhvervslivet, samt en kraftig udbygning af vindkraften, suppleret af øget anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren, samt solenergi, biogas, geotermisk energi, bølgeenergi m.v.
• Der gennemføres grønne skattereformer i hele Europa og senere globalt, således at brug af fossil energi kommer til at betale for sine miljøeffekter. Dermed vil ingen lande kunne underbyde og tiltrække svinende virksomheder. Der skal bruges effektive virkemidler:
17
ener gi og klima - et l a ve r e en er g if o r b r u g o g m eg et m er e ve d va r en d e en er g i
• Der skal vedtages en afløser for Kyoto-aftalen, som udløber i 2012. I den nye aftale skal så vidt muligt alle lande deltage. De rige lande (OECD) skal påtage sig en langt større
forligtelse end i aftalen fra 1996. De skal reducere egne udslip med mindst 40% inden 2020.
Heraf må højst 10% ske ved projekter uden for OECD, såkaldte CDM
(Clean Development Mechanism). Ulande med betydelig økonomisk vækst som Kina, Indien og Brasilien skal også deltage, men deres forpligtelser skal afpasses efter at de har behov for økonomisk vækst.
Samtidig skal det sikres, at der sker en teknologioverførsel fra de rige lande, som kan mulig- gøre sænkning af udslip af drivhusgasser.
• CO2-kvotehandlen skal gøres mere effektiv. Alle kvoter skal sælges (auktioneres), så de ikke virker som skjult tilskud til ejere af fossilt fyrede anlæg.
• Ambitiøse EU minimumskrav til produkters og bygningers energieffektivitet samt en dyna- misk energimærkning af de bedste produkter.
virkemidler, internationalt
18
ener gi og klima - e t la ve r e en er g if o r b r u g o g m eg et m er e ve d va r en d e en er g i
virkemidler, nationalt
• De tildelte CO2-kvoter skal hele tiden reduceres for at sikre, at der er mangel på kvoter, så disse får en tilpas høj pris. Der skal samtidig stimuleres til, at der opkøbes kvoter med henblik på destruktion.
• Grøn afgiftsreform, herunder indførelse af energiafgifter på erhverv (som i dag kun betaler CO2-afgift)
• Incitamenter, som kan sikre energibesparelser i alle sektorer, for eksempel oprettelse af en varmesparefond – ligesom vi i dag har Elsparefonden, der med succes har fremmet energispare-køleskabe og meget andet.
• Energibevidste indkøb gøres obligatorisk i alle offentlige institutioner
• Massiv satsning på vindmølleudbygning såvel til havs som til lands – på land i form af nedtagning af ældre møller og opsætning af færre, men større, mere effektive møller
• Aftale med kommuner om vindmølleplaceringer på land. Om nødvendigt må det ske ved statslige direktiver – ikke om bestemte placeringer, men pålæg om bestemte antal møller eller kvoter til kommunerne
• Forskning og udvikling i og støtte til andre former for vedvarende energi, f.eks. termisk energi, bølgeenergi, jordvarme og solenergi.
• Indretning af et fleksibelt energisystem med centrale varmepumper, som medfører, at der kan integreres en langt større andel vindmøllestrøm – evt. suppleret med opladning af el biler om natten.
19
kemi - e t li v u d e n f r yg t fo r k e m is k e s to ff e r m e d u k e n d t e ff e k t baggrund
Kemiske stoffer er overalt i vores hverdag. Vi udsætter os for industrikemikalier gennem brug af kos- metiske produkter, rengøringsmidler, fødevarer, medicin, tøj og elektronik.
Desuden introduceres nu nanopartikler til trods for meget lidt viden om deres effekter.
Nogle stoffer trænger ind i kroppen gennem huden ved for eksempel påføring af en creme eller indånd- ing af kemikalier, der afdamper fra elektronisk udstyr.
Desuden ender stofferne ofte i spildevandet og efterfølgende i miljøet. Stofferne kan f.eks. være hor- monforstyrrende, kræft- eller allergifremkaldende. De kan være ikke-nedbrydelige og ophobes i men- nesker og dyr. Ofte er effekterne ukendte. Vi ved, at forekomsten af testikelkræft og ufrivillig barnløshed er stigende, og der er stærke indicier for, at industrikemikalier spiller en rolle her.
Børn er særligt sårbare overfor bl.a. hormonforstyrrende kemikalier. Alligevel er der en lang række produkter med skadelige kemikalier til børn. Det kan være i produkter, som ser harmløse ud.
Organiske opløsningsmidler
phthalater
bromerede flammehæmmere
parfumestoffer
tungmetaller hej, jeg er din ven!
20
vision
Forsigtighedsprincippet er gennemført i praksis. Alle kemiske stoffer og produkter på markedet under- søges for potentielle skadelige effekter på miljø og sundhed.
Der er totalforbud mod at anvende stoffer, som fremkalder langtidseffekter som kræft, fosterskader eller hormonforstyrrelser, eller stoffer, som er svært nedbrydelige eller ophobes i miljøet.
kemi - e t liv u d e n f r yg t fo r k e m is k e s to ff e r m e d u k e n d t e ff e k t
21
mål i 2020
virkemidler
• Effektiv regulering af brugen af kemikalier, inklusiv nanoteknologi.
• Stoffer registreres og vurderes i overensstemmelse med vedtagne tidsfrister i REACH.
• Løbende erstatning (substitution) af farlige kemiske stoffer – først ved dansk produktion, og senere i importerede varer.
• At farlige stoffer, som ikke fanges af REACH udfases via afgifter, miljømærkning og offentlig grøn indkøbspolitik.
• REACH revideres senest i 2013, hvor de vigtigste huller skal lukkes. Ved revisionen skal der ske fuld registrering af stoffer, der markedsføres mellem 1 og 10 t/producent/år, og der skal ske registrering af stoffer i artikler (produkter), også selv om disse ikke forventes frigivet under nor- mal brug.
• REACH skal gennemføres i praksis. Det kræver et løbende pres på industri og myndigheder.
Der skal sikres en vurdering og godkendelse af de mange stoffer, som registreres under REACH.
• Fintmasket kontrol af kemiske stoffer og produkter, og specielt importeret legetøj, tekstiler og elektronik.
• EU’s legetøjsdirektiv skal strammes op, så der er kontrol med hvilke kemiske stoffer børn bliver udsat for.
• Hvor der ikke findes alternativer til et farligt stof, som er essentielt at bruge (til livsnødvendig medicin eller lignende), skal afgifter stimulere udviklingen af alternativer.
• Offentlig grøn indkøbspolitik skal prioritere miljømærkede varer som for eksempel hospitalsud- styr (minus PVC og phthalater) og elektronik (minus bromerede flammehæmmere).
• Miljømærkning som Blomsten og Svanen, der kan sikre forbrugeren produkter med betydeligt færre farlige stoffer.
• Krav om, at en vis procentdel af offentlige indkøb er miljømærkede varer.
• Økonomiske incitamenter, der gør miljøvenlige produkter billigst.
hv em skal gør e hv ad - mange ak tører sk al på banen
For at dreje vores samfund i en bæredygtig retning skal alle bidrage. Det er ikke en udvikling, der sker alene ved, at man i staten vedtager nogle handlingsplaner eller alene ved, at enkelte forbrugere ændrer adfærd. Kun hvis alle aktører spiller med, vil det lykkes at dreje udviklingen mod det samfund, hvor vi kan leve et godt liv og efterlade en klode med ressourcer og muligheder til de næste generationer.
I skemaet kan man se, hvor de forskellige aktører bedst gør en indsats, så vi kan få det rigtige samspil i gang.
tema aktør aktivitet
Jordbrug og vand
Byens plan og bygninger
Borgere/forbrugere Industri/ Erhverv Kommuner
Staten
EU
Kommuner Staten EU
• Køber økologisk dyrkede fødevarer
• Prioriterer produktion og salg af sunde fødevarer af høj kvalitet
• Stiller høje kvalitetskrav til miljø og natur ved miljøgodkendelser af landbrug og køber økologiske fødevarer til egne køkkener
• Afsætter midler til forskning i økologisk landbrug og bæredygtig fødevare- produktion
• Stopper udbygningen af svineproduktion i DK og arbejder for fælles politik på området i EU
• Afvikler landbrugsstøtteordningerne
• Sætter mål for og certificerer biobrændsler
• Efterspørger bæredygtige bymiljøer og omlægger vanerne til en mere bæredygtig livsstil
• Efteruddanner sine ansatte, så de kan håndtere Bygningsreglementets skærpede krav
• Sikrer den fysiske planlægning gennem rammerne for bæredygtige byer
• Stiller krav til bæredygtige materialer og energiforbrug i alt nybyggeri
• Kontrollerer at Bygningsreglementet overholdes.
• Skærper energibestemmelser i Bygningsreglementet
• Går foran ved at sætte høje standarder for alt statsligt nybyggeri
• Stiller løbende skærpede krav til energi- og miljørigtigt byggeri
Borgere/forbrugere Industri/ Erhverv
hvem skal gøre hvad
22
hv em skal gør e hv ad - mange ak tører sk al på banen
tema aktør aktivitet
Transport
Energi og klima
Kemi
Industri/ Erhverv Kommuner Staten
EU
Industri/ Erhverv Kommuner Staten
EU
Industri/ Erhverv Kommuner Staten EU
• Skal have informationer om transportvanernes effekter på klima, miljø og sundhed
• Reducerer egen miljøbelastning fra transport og stemmer på politikere der muliggør dette
• Sørger for bedre kapacitetsudnyttelse samt vælger de mest bæredygtige transportformer
• Begrænser efterspørgslen efter transport gennem den fysiske planlægning
• Gør det let at bruge kollektiv trafik samt cykling og gang
• Sørger for at der er velfungerende kollektiv trafik på nationalt niveau
• Sørger for lovgivning, der gør det nemt at indrette et bæredygtigt transportsystem
• Laver miljømærker, så forbrugerne kan vælge ’transportsvage’ produkter
• Beslutter stramme minimums emissionsgrænser for transportmidler
• Sætter bindende grænser for transportmidlers energiforbrug
• Indfører minimumsafgifter på alt transportbrændstof , som er høje nok til at motivere til mindre transport af gods og personer
• Øger bevidstheden om klimaet og mulighederne for vedvarende energi og energibesparelser
• Lægger pres på virksomheder, kommuner og staten for at være aktive i processen
• Efterspørger varer med lavt energiindhold/energiforbrug
• Energiselskaberne har spareforpligtelser og skal rådgive borgerne om besparelser
•Virksomhederne skal reducere energiforbruget i alle faser
• Går i spidsen med at spare på energien i egne institutioner, via indkøb m.v.
• Sikrer Grønne indkøb i det offentlige, støtteordninger, udbygning med vedvarende energi m.v. så der er et marked for lavenergiprodukter.
• Organiserer de globale klimaforhandlinger og –aftaler (FN)
• Vedtager fordeling af reduktionskrav mellem medlemslandene (EU)
• Stiller minimumskrav til vedvarende energi og energibesparelser (EU)
• Fastlægger rammer for CO2-kvotehandel (EU)
• Vedtager lovgivning vedrørende apparaters energiforbrug (EU)
• Fortsætter rolle som vagthund
• Prioriterer miljømærkede varer
• Spiller positivt med, ved at skaffe data og ved at erstatte farlige stoffer med mindre farlige
• Efterspørger i sine egne indkøb produkter uden farlig kemi – også ved udbud af service
• Sikrer bedre kontrol med kemiske stoffer og produkter
• Sørger for, at farlige stoffer tages op til behandling i EU’s institutioner
• Sætter mere fokus på kemikalieproblematikken i den nationale debat
• EU-parlamentet skal sikre, at REACH processen ikke går i stå
• Kommissionen skal få REACH til at virke i praksis
Borgere/forbrugere
Borgere/forbrugere
Borgere/forbrugere
23
Blegdamsvej 4B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77
http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: info@ecocouncil.dk
Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt, og som udgiver tidsskriftet Global Økologi
