Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

(1)

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Svend Torp Jespersen og Ole Kveiborg

(2)

Indhold

27 APRIL 2017

COWI POWERPOINT PRESENTATION

2

› Metode

› Overordnede resultater

› Resultater på kommuneniveau

› Resultater på kvadratkilometerniveau

(3)

Metode

Data om erhvervsliv og kollektiv transport Data om

kollektiv transport

GIS

Regnskabsdata

(4)

Metode - databearbejdning

27 APRIL 2017

4

› Vi organiserer rejseplandata og registerdata efter kvadratceller á 1 km. Dvs. vi registrerer hvilken celle, arbejdsstederne og stoppestederne er placeret i. Så tæller vi sammen, hvor mange job, hvor meget

omsætning, hvor meget overskud og hvor mange afgange med

kollektiv transport, der er i hver

kvadratcelle. Det bruger vi til at lave beregninger og kort.

Årsværk = 15

Bruttofortjeneste = 20 mio.

Omsætning = 30 mio.

Årsværk = 30

Bruttofortjeneste = 20 mio.

Omsætning = 60 mio.

Årsværk i alt = 45

Bruttofortjeneste i alt = 40 mio.

Omsætning i alt = 90 mio.

(5)

Metode – databearbejdning (fortsat)

› Kollektiv transport i en kvadratcelle beregnes ved at tælle antal unikke afgange pr. linje

› Unikke afgange opgøres ved, at der for hver linje findes det største antal afgange fra noget stoppested i

kvadratcellen. Dernæst lægges de største antal afgange sammen for hver linje, der betjener cellen.

› Det betyder, at hvis der på en vej ligger et stoppested på hver side, så tæller vi kun afgangene fra

stoppestedet i den ene side med.

5C: 12 afgange 9: 6 afgange

5C: 11 afgange 9: 5 afgange

I alt 18 unikke afgange

(6)

Metode – databearbejdning (fortsat)

27 APRIL 2017

6

› I nogle tilfælde laver vi opgørelser på kommuneniveau

› På kommuneniveau tælles ikke

unikke afgange, men i stedet tælles alle afgange med

› Det er, fordi det er relevant at have flere stoppesteder i en kommune, men unikke afgange tager ikke højde for antallet af stoppesteder.

› De kommunale opgørelser er mere dækkende i forhold til erhvervslivet, fordi vi ikke behøver diskretionere så mange oplysninger.

(7)

Forbehold

› Input til Rejseplanen

› Forskel på bus, tog, metro og S-tog

› Virksomheder og stoppesteder tæt ved 'grænser'

› Afgange som indicator

› 'Gamle' regnskabsdata

› => Resultaterne er ikke endegyldige sandheder, men 'findings' til

diskussion

(8)

8

Overordnede resultater

27 APRIL 2017

(9)

Areal, erhvervsliv og stoppesteder

› Helt overordnet:

› Danmark har ca. 47.000 kvadratceller i berøring med land (landjord)

› I ca. 23.000 af dem er der

arbejdssteder eller stoppesteder eller begge dele.

› I over halvdelen af de celler, hvor der er virksomheder, er der ingen

stoppesteder

Virksomheder

Stoppe- steder

Nej Ja I alt Nej 23.583 12.243 35.826 Ja 2.121 8.817 10.938 I alt 25.704 21.060 46.764

Fordeling af kvadratkm i Danmark

efter erhverv og kollektiv transport

(10)

Areal, erhvervsliv og stoppesteder (fortsat)

27 APRIL 2017

10

› Ca. halvdelen af de kvadratkilometer, hvor der er arbejdssteder, indeholder ingen stoppesteder – ca. 120.000 fuldtidsbeskæftigede eller godt hver tiende

Kvadrat-

celler Omsæt- ning, mia.

kr., 2014

Års-værk, 2014 Celler i alt 46.764 2.684,9 985.846 Arbejdssted

og/eller stoppested

23.181 2.684,9 985.846

Stoppested men ikke arbejdssted

2.121 0 0

Arbejdssted men ikke stoppested

12.243 318,7 122.645

Både

stoppested og arbejdssted

8.817 2.266,2 863.201

(11)

Store regionale forskelle i, hvor meget aktivitet der er dækket

› Der er store regionale forskelle

› Region Sjælland har arbejdssteder med stor værditilvækst/produktivitet, der ikke har adgang til kollektiv

transport i kvadratcellen, hvor de bor: 28 % af værdien skabes på arbejdssteder uden stoppested i kvadratcellen hvor de bor

› En fjerdedel af de nordjyske job har ikke adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor de bor

› Region Hovedstaden er godt dækket

Omsæt-

ning, 2014 Værdi- tilvækst, 2014

Beskæf- tigelse, 2014 Uden

stoppested Pct.

Hoved-

staden 3,0 % 2,7 % 4,6 %

Sjælland 19,2 % 28,3 % 22,7 % Syd-danmark 15,4 % 16,5 % 19,1 %

Midtjylland 18,7 % 19,4 % 22,8 % Nordjylland 17,7 % 16,7 % 23,3 %

(12)

Også store branchemæssige forskelle

3 APRIL 2017

12

› Industrien og transporterhvervene er de to hovedbrancher, der har dårligst adgang til kollektiv

transport

› Ca. hver femte beskæftigede i disse brancher har ikke adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor deres arbejdssted ligger

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Pct. af aktivitet i branchen

Omsætning Beskæftigede Værditilvækst

(13)

Kvalitet / frekvens kollektiv transport under et

› Den typiske beskæftigede (27 %) i private byerhverv arbejder på et arbejdssted, hvor der er 3 eller

færre unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen i den kvadratkm,

hvor arbejdsstedet er beliggende

› Men der er også en stor andel (19

%) der har over 40 afgange i timen

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Pct. af årsværk

Unikke afgange i timen, 6-9 om morgenen

(14)

14

Resultater på kommuneniveau

27 APRIL 2017

(15)

De bedst betjente kommuner – målt efter afgange mellem 6 og 9 om morgenen pr. job

› Blandt de 10 kommuner, der har flest afgange pr. job, ligger 6 på Sjælland, 1 på Fyn, 1 på Langeland og 2 i Jylland

› Flere relativt små kommuner blandt de bedst betjente, målt ud fra job pr. afgang

Kommune Antal job Job pr. afgang (6-9 om morgenen)

Dragør 3.089 3,44

Lejre 7.730 5,22

Hørsholm 9.688 5,25

Gribskov 12.739 5,80

Nyborg 11.083 5,95

Langeland 4.416 5,96

Randers 40.113 6,25

Rødovre 16.094 6,63

Syddjurs 14.129 6,88

Rudersdal 26.289 6,91

(16)

De dårligst betjente kommuner – målt efter afgange mellem 6 og 9 om morgenen pr. job

27 APRIL 2017

16

› Der er nogle beskæftigelsesmæssigt ret store kommuner blandt dem, der har dårligst betjening

› De fleste ligger i Vestjylland

› Der er stor forskel på antal job pr.

afgang for top ti og bund ti

Kommune Antal job Job pr. afgang (6-9 om morgenen)

Ikast-Brande 22.913 41,58

Lemvig 9.437 38,52

Ringkøbing-Skjern 29.388 37,20

Holstebro 29.945 24,21

Billund 17.841 23,76

Tønder 16.475 22,05

Varde 21.834 21,28

Herning 45.014 21,02

Vejen 19.730 18,65

Fredericia 26.628 18,39

(17)

Resultater på

kvadratkilometerniveau

(18)

Områder med mange job, men begrænset kollektiv betjening

27 APRIL 2017

18

› På kortene viser røde pile, hvor der er områder med mange job, som har begrænset betjening

› Blå kvadratkm viser, hvor der er mange job (>500 årsværk)

› Skraverede kvadratkm viser, hvor der er betjening med kollektiv transport (>4 afgange/time)

› Områder, der kun er blå, har mange job men begrænset betjening

› Områder, der er blå og skraverede, har mange job og er betjent

(19)

Trængsel over Lillebæltsbroen og manglende kollektiv transport

› Der er mange områder med høj beskæftigelse omkring

Lillebæltsbroen

› Der er også forholdsvis mange industriområder med få afgange

› Der er trængsel i morgentrafikken i området

(20)

Middelfart

27 APRIL 2017

20

› To områder

› Et område (nord) med

› 3 unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen

› 896 årsværk

› Et område (syd) med

› 0 afgange om

morgenen mellem 6 og 9

› 709 årsværk

› Tæt på motorvej, E20

(21)

Fredericia

› Industrikvarter ved Erritsø

› 6 unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen

› 1001 årsværk

› Tæt på Østjyske motorvej, E20, hvis man kommer fra øst eller skal østpå

(22)

27 APRIL 2017

22

Område Antal afgange (6-9 om morgenen) Antal årsværk

Lillerød 6 2.069

Fredericia 6 1.001

Køge / Ølslemagle Strand 11 924

Middelfart Nord 3 896

Humlebæk /Langebjergparken 7 794

Middelfart Syd 0 709

Padborg 3 703

Vassingerød / Nymølle 6 658

Skagen 0 613

Assens 2 587

Grenå Syd 2 578

Give 3 566

Ringkøbing 0 538

Tarm 6 527

Grenå Nord 0 509

Søndersø 7 500

(23)

Opsummering

› Erhvervslivet i og omkring de store byer er bedst betjent af kollektiv trafik

› Størstedelen af de beskæftigede arbejder på et arbejdssted, der har relativt få afgange inden for en km

› Der er ubalancer mellem antallet af job og antallet af afgange med kollektiv transport

› Der findes en række industriområder med mange job, der har begrænset betjening med kollektiv transport