Mobilitet og personbefordring i landdistrikter

(1)

Niels Agerholm Jørgen Møller

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter

Et LAG - Favrskovprojekt

Niels Agerholm

Civilingeniør, Trafikforsker

& Adjunkt

Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker &

Lektor

Trafikforskningsgrup pen

Aalborg Universitet

Torkil Formand, Formand

”Foreningen

Udvikling af Landboliv”

(2)

2

DISPOSITION

• Hvad

• Hvem

• Hvorfor problemstillingen?

• Befordring på landet generelt

• Befordring på landet i Favrskov

• Udfordringer og løsninger

(3)

3

Hvad

• Formålet er at undersøge og analysere behovet for en bedre personbefordring i landdistrikterne

• Hvorledes kan dette forbedres, blandt andet ved brug af moderne elektronisk teknik og andre nye tiltag?

• Nye tiltag vil formentlig bedre kunne dække transportbehovet i landdistrikterne end den eksisterende kollektive transport kan

(4)

4

Nogle få begreber

• Respondenter er dem der har besvaret spørgeskemaet under et

• KT = Traditionel Kollektiv Transport

• Det åbne land og i landsbyer <1.000 indb. = På landet

• Der skelnes dog i nogle tilfælde mellem:

– Land

– Landsbyer med <200 indb.

– Landsbyer med 200-500 indb.

– Landsbyer med 500-1000 indb.

(5)

5

Baggrunden for befordringsudfordringen I landdistrikterne

• 1950 -2010. To generationer

• Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet)

• Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund.

Organiseret i Arbejdskraftoplande

• Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ifht.

• Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service

(6)

6

Det lokale er gået i opløsning.

• Lokalsamfundet/landsbyen/landdistriktet er

stedet for de reproduktive funktioner (Familien) (Fritiden ????)

• Byerne er hjemstedet for produktionen.

• Vi køber, hvor det er billigst, udbuddet er størst osv.

• Foreningstilknytning vælges efter

foreningskvalitet og ikke efter lokalsamfund

• Service findes på nettet, ikke hos de lokale

• Kultur opsøges hvor den er bedst

(7)

7

ALT konkurrenceudsættes

• Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau:

• Alt konkurrenceudsættes

• Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger )

(8)

8

MOBILITETENS DOBBELTNATUR!

• Den totale mobilitet med valgfrihed for den enkelte >>

• ”Tvang” og indsnævrede muligheder på det samfundsmæssige plan.

• ………

• Udbudsdiversiteten bliver mindre (Kædebutikker osv.) >

• ”Lokalsamfundsfattigdom”. Flere og flere samfund uden service og udbud.

(9)

9

Personbefordringen i Danmark

• Den ændrede samfundsstruktur har ændret befordringsvanerne og –behovet

• Selvom alt er rykket tættere på qua den øgede mobilitet er befordringsbehovet

vokset endnu mere på grund af det moderne liv på landet.

(10)

10

Man kører mere og mere

(11)

11

Man kører færre men længere ture på landet

(12)

12

Man kører stadigt mindre med KT

(13)

13

Man foretager færre ture som blød trafikant

(14)

14

Befordring i landdistrikterne

• Landboerne kører 40 % længere end byboer

• Landboerne foretager ca. 10 % færre ture

• Landboerne foretager 3-4 gange færre rejser med bus/tog end byboerne

(15)

15

• Der er altså nogle ting, som landboere ikke deltager i!

(16)

16

Tidligere undersøgelser

• 1996

– En relativt større andel af landbefolkningen havde ikke daglige ture

– En mindre del af turene var til fritidsformål

– Beboere på landet havde i gennemsnit 5-6.000 kr. ekstra i kørselsudgifter pr. år (primært pga. øget bilejerskab)

• 1997

– KT havde reelt ikke betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen i landområderne

– Busfrekvensen forøges med 50 % = ca. 9 % flere buspassagerer.

– En 25 % reduktion i bustaksten = 19 % flere buspassagerer.

(17)

17

Tidligere undersøgelser (2)

• 2000 & 2001

– Problem med manglende kørekort – For dårlig KT

– Løsningsforslag:

• En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet.

• En styrkelse af privatorganiseret fælles transport

• Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres

• 2006 (gratis KT)

– Forsvindende trafikeffekt i landområder

– Markant flere passagerer (men stadigt kun en lille del af befordringen på landet)

– Dyrt

(18)

18

Hvordan ser det ud i Favrskov?

(19)

19

Dataindsamling

• Spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterviews (169 respondenter)

• Fokusgruppeinterviews (2·7 deltagere)

(20)

20

Repræsentativitet

• 169 respondenter =

• 481 personer =

• 2.4 % af landdistriktbefolkningen i Favrskov

• Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 51,5 år. Det er ca. 4 år ældre end gennemsnittet i landdistrikterne i Favrskov

• Forskellen er statistisk signifikant

(21)

21

Hvor bor respondenterne?

Bopælsområde

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Land <200 indb. 200-500 indb. 500-1000 indb.

(22)

22

Respondenternes beskæftigelsessituation

Beskæftelsessituation

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Arbejde Uddannelse Andet

(23)

23

Hvor arbejder/uddanner de sig?

Silkeborg

Andre

Randers

Århus I Favrskov

40 %

10 % 40 % 2 %

8 %

(24)

24

Bilen er altafgørende ifm. pendling

Transportmiddel mellem hjem og arbejde

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Kun bil/MC Kun KT Kun knallert/

cykel/gang

KT og knallert/

cykel/gang

Blandet

(25)

25

Også ved ikke-arbejdsrelateret transport

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Indkøb Børnetransport Læge/tandlæge Familiebesøg Vennebesøg Sport/fritid Kultur Natur Restaurant,biograf osv.

(26)

26

Urbaniseringsgradens betydning

(27)

27

Transport hjem-arbejde

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Land <200 indb. 200-500 indb. 500-1000 indb.

Bil Kollektiv transport eller cykel/knallert

(28)

28

• Bilen er altafgørende

• Øget størrelse af lokalsamfund medfører øgede valgmuligheder

(29)

29

Har mobilitetsudfordringerne medført ændret adfærd?

Fravalgte aktiviteter

Ja Ja Ja

Nej Nej Nej

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Arbejde Fritid Fritid for børn

(30)

30

Mere alvorligt:

• 2 % har været nødt til at lade børn flytte tidligere end ønsket pga. håbløse befordringsforhold

(31)

31

Hvordan er befolkningen stillet mht. nye

muligheder indenfor transportområdet?

(32)

32

Behovsstyret KT

Midttur

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Kender ikke Kender Har anvendt

(33)

33

• Af dem der ikke kendte Midttur ville mange bruge det i fremtiden

Anvendelse af Midttur i fremtiden

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ja Nej

(34)

34

Mange er kede af at miste traditionel KT

Problematisk hvis rutebiler < 1 km fra bopæl nedlægges

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja Nej Ved ikke

(35)

35

Midttur i stedet for traditionel KT

Kan Midttur erstatte almindelige busser

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja Nej Ved ikke

(36)

36

Samkørsel nu og i fremtiden

Samkørsel

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Samkørsel nu Samkørsel i fremtiden

Nej til samkørsel Afhænger af formål

(37)

37

Brug af ny teknologi

• 92 % anvender Internet

• 96 % anvender mobiltelefon

• 80 % sender og modtager SMS mv.

(38)

38

Muligheder i fremtiden

• Midttur

• Ca. 2/3 vil samkøre

• IT brug er meget udbredt

• Interessen og muligheden for mere fleksible og intelligente transportløsninger er altså til stede!

(39)

39

Barrierer

(40)

40

Hvad skal man vide om folk?

Ønske om forhåndskendskab ved evt. samkørselsordning

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Kollegaer Naboer Venner Kendskab Have billede

Kende navn

Ingen krav

(41)

41

Mulighed for fravalg

Evt. grunde til fravalg af personer ifm. samkørsel

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Kemi/sociale relationer Ukendskab Dårlig chauffør Truende adfærd Dårlig soignering Rygning Andet Dårligt rygte Ved ikke

(42)

42

Flextur – ældre kan godt overskue det

(43)

43

Intelligent samkørsel – en udfordring for de

ældre

(44)

44

Sammenfatning

• Ifm. Samkørsel er kendskab centralt!

• Billede af/navn på deltager flytter ikke meget alene

• Høj grad af brug af IT

• Intelligente samkørselsordninger kan være en af løsningerne

(45)

45

PERSPEKTIVERING !!

LØSNINGER PÅ 3 NIVEAUER:

A) Intelligent kommunikationsteknologi. Skal indtænkes i systemer

B) LOKALSAMFUNDSNIVEAUET. Landsbyens egenansvar og den sociale kapital.

Eks.Landbypedelordningen

C) Den kommunale planlægning: I kommune- og sektorplanlægningen bør kommuner stramme op på bymønsteret. Satse på de levedygtige centre. Drosle

ned andre steder. Traditionel KT, hvor passagerunderlaget er I orden