• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Gode transportvaner til Rambøll Head Office

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

4

TRAFIK & VEJE • 2010 OKTOBER

Fokus på klima, miljø og sundhed Rambøll har fokus på klima og miljø i op- gaveløsninger. Derfor har det også været naturligt at se indad og rette fokus på virk- somhedens egen klimapåvirkning, herunder også medarbejdernes transport. Placeringen af det nye domicil i Ørestad tæt ved statio- nen (figur 1), medførte en oplagt mulighed for at hjælpe medarbejderne til at overveje nye og mere klimavenlige transportmåder, når størstedelen alligevel skulle ændre trans- portvaner.

Motivationen er naturligvis en omtanke for vor fælles klode, men mobilitetsplanen er også en del af virksomhedens miljø- og sundhedsprofil. Cykel-orienterede tiltag kan for eksempel kobles sammen med sund- hedstiltag i forbindelse med sundhed på ar-

bejdspladsen og supplere ideen i domicilets åbne indretning, som bl.a. har til formål at få medarbejderne til at bevæge sig mere i lø- bet af arbejdsdagen.

Potentiale for ændringer

I løbet af foråret 2010 blev medarbejdernes spurgt om deres faktiske transportvaner til/

fra Virum og København, samt om deres forventninger til de fremtidige transport- vaner til Ørestad. Rejsevaneundersøgelsen foregik via en internetbaseret spørgeskema- undersøgelse, som 77% af medarbejderne besvarede.

Som det fremgår af figur 2 tilbagelagde Rambølls medarbejdere i København og Vi- rum før flytningen i alt 89.000 km pr. dag.

55 % af transporten foregik i bil og 26% i fly. I alt udledte den samlede transport hver dag ca. 11 t CO2 heraf 65% fra bilerne og 35% fra fly.

I slutningen af marts måned, da medar- bejderne svarede, havde næsten ⅔ kørt i bil til og fra arbejde og den sidste ⅓ fordelte sig ligeligt mellem cykel og kollektiv transport.

På afstande op til 5 kilometer var cyklen det mest anvendte transportmiddel. Ved 5-7 km begyndte bilen at tage over, men cykelande- len var stadig 20-25% på afstande helt op til 10 km. Hvis det havde været sommer ville kun ¼ have valgt bilen og både cykelande- len og kollektivandelen ville være fordoblet.

Bilisterne kørte i bil, fordi det var hur- tigst, og fordi der var for dårlige kollektive forbindelser. Cyklisterne cyklede, fordi det giver motion, det var hurtigst, billigst og mest fleksibelt – og så gavner det miljøet.

Medarbejdere, der havde anvendt kollektiv transport, svarede primært, at de ikke havde adgang til bil, og at der var for langt at cykle.

I arbejdstiden valgte medarbejderne cy-

Morten Agerlin, Rambøll map@ramboll.dk

Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll

hhw@ramboll.dk

Gode transportvaner

til Rambøll Head Office

I august 2010 flyttede 1600 Rambøll-medarbejdere fra Virum og det centrale København sammen i Rambøll Head Office (RHO), som ligger lige ved siden af Ørestad station. Rambøll er nu, med støtte fra Vejdirektoratets ”Pulje til mere cykeltrafik”, i gang med at udarbejde en mobilitetsplan for RHO. Formålet med mobilitetsplanen er at fremme de ”grønne” rejser både i arbejdstiden og til/fra arbejde.

KlImA Og mOBIlITET

Figur 1. RHO set fra Ørestad Metrostation.

(3)

kel eller bil, fordi det var hurtigst og mest fleksibelt, og kollektiv transport, fordi det giver mulighed for at arbejde undervejs.

Efter flytningen regnede halvdelen af medarbejderne stadig med at skulle køre i bil til arbejde om vinteren. Godt 40% reg- nede med at skulle bruge kollektiv transport, hvilket er 2,5 gange flere end før flytningen.

Til gengæld var der færre, som regnede med at skulle cykle. Om sommeren regnede om- kring 40% med at køre i bil og 20% med at cykle, mens antallet af medarbejdere, der regnede med at anvende kollektiv transport,

var næsten ens sommer og vinter.

Inden flytningen blev ca. 8% af arbejds- dagene afviklet hjemmefra. Efter flytningen forventede medarbejderne at øge benyttel- sen af hjemmearbejdsdage med ca. 50%.

Direkte adspurgt svarede medarbej- derne, at især gode bade- og omklæd- ningsfaciliteter og gode muligheder for at reparere eller få repareret cyklen var vigtige faktorer, hvis de skulle cykle mere til og fra arbejde. Hvis de skulle køre mere med kol- lektiv transport, skulle det være godt, hur- tigt, direkte og billigt, og der skulle være

gode muligheder for at arbejde undervejs.

Efter flytningen steg medarbejdernes gennemsnitlige afstand fra hjem til arbejde med ca. 25%. Da der samtidig forventes et markant skift fra bilbrug til kollektivbrug forventes miljøbelastningen pga. flytningen at være minimal. Desuden må det forventes at fremtidige medarbejdere i højere grad vil lokalisere sig omkring Ørestad, hvor den stationsnære placering samlet set vil give en miljømæssig gevinst.

Udover rejsevaneundersøgelsen blev der indhentet centralt registrerede oplysninger om medarbejdernes bopælsadresse og nuvæ- rende arbejdspladsadresse, som blev stedfæ- stet geografisk i GIS. Disse data blev bl.a.

brugt til at beregne afstande mellem bopæle og arbejdspladsen og til brug for en opgø- relse af medarbejdernes samlede transport- arbejde før og efter flytningen.

Herudover blev GIS-data brugt til at be- regne afstande mellem bopæl og nærmeste station for at belyse potentialet for brug af kollektiv transport til RHO.

Kortlægningen viste, at ca. ⅓ af de nu- værende medarbejdere bor i Københavns el- ler Frederiksberg kommuner, ⅓ bor i kom- munerne omkring Virum og ⅓ bor i andre kommuner. En stor del af medarbejderne bor altså inden for cykelafstand af RHO og i et område med god og hyppig kollektiv transport.

I den anden ende af rejsen ligger RHO 2 minutters gang fra Ørestad station, hvortil der kører Metro og Øresundstog samt bus- rute 500S og direkte tog til Fyn/Jylland hver time.

Som det fremgår af figur 3, viste GIS kortlægningen, at 8% af medarbejderne bor i gangafstand fra en station med direkte for- bindelse til Ørestad station og næsten 25%

kan gå til en station, hvorfra der er forbin- delse til Ørestad med bare 1 togskifte, som typisk er fra S-tog til Metro. Med en afstand fra bopæl til station på 2-3 kilometer, som er en overkommelig cykelafstand, stiger de to tal til henholdsvis 18% og 75%.

Det har derfor været naturligt at sætte øget fokus på mulighederne for at cykle og køre med kollektiv transport – samt mulig- hederne for at kombinere cykel eller bil med kollektiv transport.

Kommunikation, information og events Det har fra starten været vigtigt, at mobili- tetsplanen forankres blandt virksomhedens medarbejdere og ikke blot ender som et skrivebordsprojekt. Tilgængeligheden til ar- bejdspladsen og transportmulighederne til og fra arbejde er en vigtig faktor, når med- arbejdere vurderer en kommende arbejds- plads og tid er en afgørende faktor.

Kommunikation og information om Figur 2. Medarbejdere i København og Virums transport pr. dag ifølge rejsevaneun-

dersøgelsen i marts 2010.

Figur 3. Afstande til nærmeste station (luftlinje) for medarbejdere i RHO – figuren antyder et stort potentiale for togtransport.

(4)

8

TRAFIK & VEJE • 2010 OKTOBER

mulighederne har derfor været en vigtig in- grediens gennem hele processen, og er det fortsat i forbindelse med implementeringen og evalueringen af planen. Rambølls Intra- net har været brugt til at bringe løbende nyheder og kommunikation om mobilitets- planen, samt til at informere om transport- muligheder, køreplaner, fordelsprogrammer m.m.I forbindelse med opstarten og kortlæg- ningen blev der holdt frokostmøder på alle de ”gamle” lokaliteter. Her blev medarbej- derne inviteret til at komme med ideer og forslag til en ”grønnere” transport og drøfte fordele og ulemper med kolleger (figur 4).

Undervejs har der været interviews med rollemodeller og forskellige events for at sætte fokus på transport. F.eks. blev 75 medarbejdere de heldige vindere af en gra- tis forårsklargøring af cyklen forud for ”Vi cykler til arbejde” (figur 5), hvor alle hold også deltog i en intern konkurrence om at kåre ugens og årets bedste cykelfoto. Ved kaffeøerne i det nye domicil blev der sat cy- kelrutekort fra Københavns kommune op.

De første 250 var væk i løbet af kort tid.

På Rambølls intranet er der desuden samlet en lang række RHO-specifikke in-

formationer om de miljøvenlige transport- muligheder:

· Interaktivt kort med rejsetider fra alle Sjællands stationer til Ørestad station og direkte link til rejseplanen, som det ses på figur 6

· Oplysninger om Parker&Rejs-mulig- heder fra 50 stationer i hovedstadsom- rådet med links til detailoplysninger på parkerogrejs.dk

· Oplysninger om hvor mange kolleger man har mulighed for at møde på sin station

· Oplysninger om mulighederne for rej- seplanlægning på farten ved hjælp af den firma-mobiltelefon, som alle Ram- bøll-medarbejdere er udstyret med

· Informationer om mulighederne for at bruge sin rejsetid aktivt – f.eks. kan man bruge togtid som arbejdstid eller få sin daglige motion ved at cykle

· Samlet oversigt over informationer fra togselskaberne om regler for cykler med toget, rejsetidsgarantier, pendlerklub- ber, erhvervskort m.m.

Også i planens implementeringsfase er det vigtigt fortsat at opretholde et højt

kommunikations niveau, så mobilitetspla- nen bliver mere end blot nogle gode hen- sigter på et stykke papir. I skrivende stund er det muligt at få en ”smagsprøve” på, hvordan det er at køre på en el-cykel, der planlægges events med fokus på kollektiv transport her i efteråret, hvor mange skifter cyklen ud med anden transport, der kigges på løsninger for samkørsel og nye events op til den næste ”Vi cykler til arbejde” i 2011 er i støbeskeen.

Læring og evaluering

Det er så småt blevet hverdag i RHO. De 1600 medarbejdere har nu boet her et par måneder og fået de nye muligheder bedre ind under huden. En del har uden proble- mer ændret transportvaner og andre afprø- ver endnu forskellige alternativer.

I forbindelse med processen har der væ- ret en række læringspunkter om det at ud- arbejde mobilitetsplaner for virksomheder.

Blandt andet, at der er en række dilemmaer indbygget i en virksomheds ønske om at påvirke medarbejdernes transportvaner i en mere grøn retning.

Selv de bedste intentioner kan således støde på forhindringer. Skatteregler være en hæmsko, hvis man som virksomhed ønsker at opmuntre til en grønnere transportad- færd, ligesom langvarige ombygningspro- jekter på banestrækninger eller dæmnings- skred efter kraftige regnskyl er faktorer virk- somheden ikke er herre over.

Transport mellem hjem og arbejde be- tragtes traditionelt som et privat anliggende, Figur 5. Gratis cykelklargøring ved start af ”Vi cykler til arbejde”.

Figur 4. Indkaldelse til frokostmøde om transportvaner.

(5)

som den enkelte selv finder ud af, og som virksomheden ikke blander sig i. Det bety- der bl.a., at det primært er ”guleroden”, der kan tages i anvendelse. Hvis medarbejderne oplever, at der pålægges restriktioner, som begrænser deres frihed til at vælge transport, risikerer virksomheden at blive mindre at- traktiv for både nuværende og kommende medarbejdere.

De fleste virksomheder stiller bil- og cy- kelparkering til rådighed i større eller min- dre omfang, og de senere år har der været en øget interesse for mulighederne for at tilbyde medarbejderne erhvervskort til kol- lektiv trafik, enten firmabetalt eller betalt af medarbejderen via bruttolønnen.

I modsætning til betalt parkering bety- der et erhvervskort til den kollektive trafik imidlertid, at medarbejderen skal opgive sit transportfradrag. Det betyder, at erhvervs- kortet primært er økonomisk rentabelt for dem, der bor indenfor en afstand af ca. 15 km fra arbejdspladsen. Desuden skal man i følge skattereglerne binde sig for et helt år, hvilket også gør det mindre attraktivt for dem, der gerne vil cykle i sommerhalvåret.

Mobilitetsplanen forventes at være gen- nemført og evalueret i april 2011. Evalu- eringen baseres på en gentagelse af de væ- sentligste analyser efter et år:

· Spørgeskemaundersøgelse med spørgs-

mål om transportmiddel til og fra ar- bejde samt i arbejdstiden

· Opgørelse af kørselsomfang opdelt på transportmidler til og fra arbejde samt i arbejdstiden

· Undersøgelse af medarbejdernes valg af

Figur 6. Information på intranet om kollektive rejsetider til Ørestad med indbyggede links til www.rejseplanen.dk

transportmiddel efter flytningen med fokus på årsager til eventuelle ændrin- ger af vaner.

Desuden udarbejdes der en opgørelse af, hvor mange medarbejdere, der har deltaget i mobilitetsplanens events. <

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Charlotte Reusch fortsætter: ”Det er alfa og omega, at man organiserer dagligdagen, så børnene på skift i mindre grupper indgår i kvalificeret samtale med en voksen.” Og når

Barnet kan sammen med andre børn læse bogen højt, fortælle, hvilke ting der blev valgt og hvorfor (kommentere) og i det hele taget berette om, hvad der skete, da bogen blev

Det er i denne fase, at læreren kan mærke, hvilke viden, hvilket sprog og ikke mindst hvilke interesser der allerede er om området, og dermed kan forberede mål, opgaver og

Lærerens viden om de forskellige læsepo- sitioner og bevidsthed om, at eleverne hele tiden er i gang med at opbygge deres forståelse af en tekst, inviterer til en samtaleform,

Konsekvensen af manglende lyttekompetence er, at eleven lytter passivt og bliver hægtet af un- dervisningen, fordi lærerens eller andre elevers oplæg både kan være en vigtig kilde

The entire process is stu- dent-led, with the teacher fa- cilitating the enquiry by asking questions which develop criti- cal thinking and push students towards deeper philosophical

Bogen demonstrerer gennem fire praksiseksempler, hvor- dan børn i et kommunikati- onsperspektiv forhandler og meddigter, og hvordan børn i et legeperspektiv indlever sig,

Own Any Occasion er den mest professionsrettede bog, han har skrevet til dato, og det er en bog, der giver helt konkrete bud på, hvordan vi skal vejlede elever til at blive