Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Martensen, H.; af H. Martensen.

Titel | Title: Af mit Levnet : Meddelelser

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1882-1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 1-3 i 1 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

I ) 1 7 7 4 - L k l i r o 8 ? L i r 0

^ M/'

,»«>i»Z.' >

M W ,

M 2^ >

W

i?mi>i,n,O^O^l-IQ^ 6I6l.lO I^s<

A f mi t L e v n e t .

M e d d e l e l s e r

s r t e n j s e n .

Forste Afdeling.

Kjobenl i avn.

GM ndM - Bogljaudkls Forlag (F. Hegel S Lo,,).

Th i e l e s Bogt rykkeri .

1882.

F o r o r d .

-^ il at skrive en fuldstændig S elvb iograp h ie, der ogsaa maatte indeholde Confessioner efter AugustinS Forbillede, foler jeg hverken Lyst eller Evne. O m end i!»reni>tillingen vil komme til at give en nogenlunde fu ld ­ stændig R am m e af m it Levnet, er det dog m it H oved- memed kun at meddele enkelte Stykker af min aandclige Udvikling, der inaaskee kunne interessere A ngre, der be­

finde sig j en lignende G jirring og S o g e n , som den i hvilken jeg har befundet m ig; og derhos at oplyse enkelte

^ ncter af m it offentlige Liv. N a a r man ikke kan undgaae at blive bedomt offentlig, er det naturligt, at man ogsaa onsker at give et Jndlw g i sin egen S a g . H vad hermed ikke staaer i , umiddelbar Forbindelse, agter jeg at behandle i stor Korthed, idet jeg dog

s°-ich °,d °r m lz -n « is F rlh °d . S t-m n i» g -„

maatte fore det med sig.

F orovrigt paatager jeg mig ingensomhelst F o r­

pligtelse. Fortsattelse og Fuldfsrelse af det her P a a - begyndte, som jeg vistnok har foresat m ig , ligger endnu kun for m ig som en M u l i g h e d , h vis O v er­

gang t.l Virkelighed i min Alder er meget usikker.

J eg beder derfor den gunstige La-ser at betragte n a r - varende for,te A fdeling, der indeholder B a rn d o m s- og U ngdom serindringer, som et lidet H ele, der maaskee kan optråde med en v is Selvstam dighed, ogsaa u a f­

hængigt af den m ulige Fortsattelse.

D a ,eg ikke er i Besiddelse af skriftlige O p teg ­ nelser, D agb oger eller d eslige, men maa skrive A lt ud a , E rindringen, er det vel m u lig t, at denne paa enkelte S ted er kan svigte mig i D etailleu . F or G ru n d - sandheden troer jeg at kunne indcstaae.

Barndom og S k o letid .

1808^- 1827^{. -}

Flensborg og Kjsbenhavn.

9 a n s Lassen M ortensen er sodt i Flensborg d. 19de August 1 8 0 8 . M in Fader H an s Andersen M ortensen var bondesodt i R urup, B randerup S o g n , H aderslev Amt. M in M oder Anna M a ria Truelsen var F lensborgerinde, D a tte r 'a f en B o g -A n tiq v a r N ie ls Truelsen. I flere Aar var m in Fader Skipper. D a han i K rigens T id blev brugt i Farten til N orges P rovidering, kom han i engelst Fangenskab, hvor hans Helbred ganske blev undergravet. H an maatte da forsoge en ny Levevei, og da han var velbevandret i hvad der horer til S o fa r t og H andel, forssgte han sig her som Forfatter, udgav en Rcekke af S k rifter, som dengang udfyldte et stedfindende S a v n i denne Green af Litteraturen, og vandt en ikke ringe Anerkjendelse. D a han affattede sine S k rifter paa D ansk, antog han at Betingelserne for hans Virksomhed vilde vcrre gun-

1

Barndom og Skoletid.

stigere i Kjobenhavn end i F len sb org, og flyttede r 1 8 1 7 med min M oder og mig fra F lensborg til Kjobenhavn for her at tage B o lig .

M in e B a rn d o m s Erindringer fra F lensborg ere ikke m ange og ikke rige. F or at begynde med det meest U dvortes v il jeg sige, at et Naturindtryk har bevaret sig hos m ig indtil denne D a g , Udsigten over Fjorden til Kobbermolle S k o v og til det paa den anden S id e Fjorden liggende K ielsen g, Ballastbrocn og Jorgen sb y. V el har jeg i senere A ar oftere seet F len sb o rg , men dette forste B arndom sindtryk er uudjletteligt hos m ig , naar jeg i smukke S o m m e r ­ aftener stod paa S k ibsb roen og saae den synkende S o l at udbrede en saa vidunderlig B e ly sn in g over E gn en , hvorved jeg i Dieblikke kunde komme i en S l a g s Henrykkelse. Jeg var et sundt og lykkeligt B a r n og havde et godt Hjem hos gudfrygtige og retsindige om end fattige Fora'ldre. V el gik m ine F orald res G u d sfrygt neppe synderligt ud over den sorsie b r o e n s Artikel, T roen paa G ud Faders men jeg saae hos dem en fast T ro paa G u d s Forsyn, hans S ty relse og ^orelse baade i gode og i onde D a g e , as hvilke sidste de oplevede ikke saa; ligesom jeg ogsaa af m in M oder lcerte at bede til vor F ader i H im len.

/

B arndom og Skoletid. 3

rc

s

; ^ l >u

Jeg blev tidlig sat i en Borgerskole paa H jornet af S torgad en og S lo tsg a n g c n , som sorcr op til D u ­ borg og S lo tsr u in e n , hvor Sk iveflydn ing oftere fandt S te d . I denne S k o le gik A lt paa H o ity d fl, medens det scrdvanlige Flensborger S p r o g i m ine daglige O m givelser var Plattydsk, hvori jeg antager, at jeg endnu^ vilde kunne udtrykke m ig. D o g horte jeg ofte m m Fader at tale D ansk, hvilket S p r o g han helst talede, ligesom han ogsaa var confirmeret paa Dansk af Pastor B a r fo d , der sideneftcr blev Provst i Faxe Paa Sjcrlland, og hvem han altid omtalede med stor Hengivenhed. O gsaa m in Bedstemoder Truelsen, m in M od ers M o d er, talede ofte D ansk, ja vidste enkelte danske N iim , cndogsaa Stykker af Kæmpeviser (om Erik Kongen den Unge — S lo tte t, det er vundet).. J e g ' har — om det end maaflee var paa et senere T id s- punct — hort hende nawne og omtale Rahbek, om hvem hun antog, at han var den sorste M an d i den danske B ogverden. H o s m in M oder var det Danske svagere, om det end ved enkelte Lejligheder kunde komme frem.

M en i S k olen blev Dansk behandlet som et fremmed

^oprog. B i havde kun et P a r G ange om Ugen en -L.ime i Dansk efter en dansk Lcrsebog, der med lydfle N oter var udgiven af Prcrsten ved den danske Kirke.

D enne Kirke, der kun besogtes as nogle faa jydske i*

Tjenestefolk, har jeg i hiin T id aldrig besogt. M it S o g n var M ariesognet, og i Mariekirken (den nordre af F len sb orgs Kirker, der med Undtagelse af den ene lille danske Kirke alle vare tydske) er jeg dobt.

I den S k o le, i hvilken jeg gik, var, saavidt jeg har kunnet slutte, Aanden rationalistisk. U n d e r v is ­ ningen interesserede m ig ikke synderligt, allermindst de Brokker af Physik og anden Naturvidenskab, m an — maaskee som en M odvcrgt mod O vertroen — svgte at bibringe os B o r n . 9eg m indes kun, at jeg loerte nogle tydfke V ers af G ellert, P feffel o. A. udenad.

A f m it Liv udenfor S k olen har jeg en scrrlig E rin d rin g , at jeg nem lig hver S o n d a g Eftermiddag,, fra den nordlige D eel af S ta d e n , hvor , vi boede, vandrede gjennem den lange S to rg a d e med dens r is ­ lende Kilder, der udsprang i store Vandbeholdere, der stode m idt paa G aden og saavidt jeg veed nu ikke mere fin d es, til den sydlige D e e l, til Angelbogaden, hvor der boede flere S llrg tn in g e af os med jæ vn­

aldrende Sohflendeborn (paa m in M od ers S id e ; thi mm Faders F am ilie har jeg ikke kjendt). P a a denne forh old sviis lange V an d rin g, hvor Sondagcfterm id- dagcns S tilh ed dannede en sta-rk M odsæ tning til det Liv og R o re, der var om H verdagene, hvor kun en enkelt B orger lod sig see siddende paa en Bam k

udenfor H uset, stundom rogende sin P ib e , hensjunken l sine borgerlige B etragtninger, havde jeg mangehaande deemrendc Tanker og Phantasier. V ar jeg ankommen til Angelbogaden, fik jeg gode T im er. V i legede paa - tunkebjerget, der ligger bagved H averne, og.hvor der var en smuk Udsigt over S ta d e n , og omkring M o lle - dammen. Ved disse B esog fik jeg ikke blot en F o r- noielse, men ogsaa en v is B erigelse i C ultur, saavidt min Alder kunde tillade det. I ethvert F ald forekom

et m ig , at mine Sodskendeborn i D annelse stode Hoiere og kjendte mere til Verden end jeg. S a g e n er, ut i den sydlige D eel af Flensborg var det tydske Elem ent langt startere udbredt og herskende end i den nordlige. M en dermed vare u n agtelig ogsaa flere D annelseselem enter indkomne og havde afsat deres Virkninger i Fam ilierne. H ertil kommer, at jeg i m it Hjem var vant til stor T arvelighed, og at i de med mig beslagtede F am ilier en langt betydeligere Velstand traadte m ig imode. D e t -vilde ikke have tilstrakkelig Interesse i det Enkelte at anvende dette paa mine davarende dog endnu kun barnlige og barnagtige fo r h o ld , vore Lege, vore S a m ta ler og D isputer, vore smaa Krige og Fredsslutninger. Hellere v il jeg blandt Culturelementcrne i Angelbogaden navn e et as alm indeligere B ety d n in g , nem lig et gam m elt M a leri,

der hang i en Forstue, med Indskrifter, der endnu den D a g idag have bevaret sig i m in E rindring. D e t forestillede de fire Stcrnder, en Prcrst, en O fficeer, en B orger og en B on d e. Under Prccsten var skrevet:

W ir Gcistlichen sind frei. Under O fficeren: W ir S o ld a ten geben N ichts. Under B orgeren og B on d en :

W ir Burger und Bauern mussen geben, D am it sie Alle konnen leben.

H er fik jeg m ig allerede en S l a g s S ocialp olitik , der sikkert har udtrykt den fremherskende Tamkemaade i det borger- og bondevenlige. Pengene hoit vu r­

derende og noie beregnende F len sborg.

A f politiske Erindringer kan jeg anfore, at jeg staaende paa Gaden i en stor Mcnneskemamgde har seet Frederik den S jette at kjore gjcnnem B y e n , kom­

mende fra Congrcssen i W ien (dog er jeg ikke ganske sikker p a a , om han dengang kom fra eller reistc til W ien). H an var i sin R cisevogn , simpelt klaPt og havde en Kaskjet paa Hovedet. Alle betragtede ham med dyb ZErbodighed; men om selve W ienerkongressen og om N apoleon eller, som jeg oftest hsrte ham at ncrvnes, B o n a p a rte, havde jeg kun en uklar, i det Hoieste eventyrlig Forestilling.

<Lom en anden E rindring vil jeg anfore solgende.

I 1 8 1 4 reiste jeg. med m in M oder til R endsborg,

hvor vi havde S læ g tn in g e. E n N a t vaagner jeg op og finder mig ganske alene i det store V arelse.

Udenfor Vinduerne var en forunderlig Lysning som om der kunde vare I ld i S ta d e n ; og uophorligt herte jeg Kanonskud. D e t var Christian d. 7des Liig, som i denne N a t blev sort fra R endsborg til S ja A a n d . Alle vare gangne ud for at see Illu m in ation en og H o i- tideligheden og havde ladet mig ligge alene. Jeg blev dog liggende ganske rolig og fik saa bagefter F o r ­ klaringen. F aa D a g e isorveien havde jeg seet Christian d ..7 d e s udstillede Kiste, hvilken jeg sidenefter har seet saa mange G ange i Roeskilde Domkirke.

M en i Efteraaret 1 8 1 7 maatte jeg med stor S m erte og Veemod tage Afskeed fra m in yndige Fodeby i D alen (D alstaden, die Thalstadt, som B o ss og S to lb erg have kaldt den) og dermed fra mine smaa Venner og Veninder i Angelbogaden. M ed mine F oraldre seilede jeg paa et af de Fartoier, som dengang ja v n lig bevagede sig imellem F lensborg og K jobenhavn, og som havde en T avle med Indskrift:

W ills G ott nach Copenhagen. Uden Fataliteter ankom vi til Kjobenhavn.

I . Kjobenhavn fik jeg mange In d try k , der i S am m enligning med hvad jeg tidligere havde kjendt, m aatte kaldes store. I det A ar jeg kom til K joben­

h avn, feiredes der en stor Fest, R eform ationens tre- hundredaarige Jubelfest. S taaen d e om trent paa H jornet af Kannikestræde saae jeg atter Kong Frederik d. 6te i en prcrgtig G laskarret, ledsaget af sine M inistre og andre hoie H errer for a t drage ind i T rin ita tis Kirke.

D og er dette Udvendige det Eneste, jeg har havt af denne Fest. Af det Indvendige fik jeg In te t.

H vor jeg kom frem i det selskabelige L iv, blev jeg modtagen som en lille D re n g , der nylig var kommen fra H o l s t e e n . Uagtet jeg sagde, at jeg var fra F le n sb o rg , nyttede det In te t. S le sv ig v ar efter den herskende Forestillingskreds ganske gaaet op i Holsteen. H erover lade sig anstille politiste B e tra g t­

n in g er, hvorpaa jeg dog nu ikke vil gaae ind. Jeg blev sat i den B ram dstrup - v. Westenske S kole paa store Kjobm agergade ligeoversor S ilkegade, forsk i en H andelsclasse sidenester i en studerende C lassc, hvor jeg lcrrte Latin og Grcrfl. G ram m atiken smagte mig ikke synderligt, om jeg end lcerte den nogenlunde.

I det Hele fandt jeg dengang ikke videre S m a g i de classiske S tu d ie r. P h a d ri F abler vare ncrsten det E ne,te, der interesserede mig. S o m D iscipliner der

mig sceedeles vanskelige maa jeg ncevne R egning og M athem atik. D et maatte derefter synes som havde jeg aldeles In tet arvet as m in Faders mathematiske Anlceg, og at jeg maatte vcrre anlagt paa en heelt anden Dcaade. D erim od havde jeg stor Interesse for det danske S p r o g og den danske Litteratur, saavidt som denne blev m ig tilgam gelig, en In teresse, h v o r i.

der dog vel kunde vcrre det, jeg havde arvet efter min M d er, der var en crgte N ordslesviger, som stedse folie s!g hendragen til det danske Elem ent og ikke blot i sine til Udgivelse bestemte S k rifter, men ogsaa i A lt hvad han privat optegnede, betjente sig af det danste S p r o g . Jeg lceste med levende D eeltagelse M a llin g s Itore og gode H andlinger af Danske, Norske o g 'H o l­

stenere og sandt stor B eh ag i Rahbeks danske Lcesebog, der indeholdt Brudstykker af mange danste Forfattere, baade i Prosa og i Poesie. Ganske betagen blev jeg af de stykker, der fandtes af Oehlenschlcegers D ig t ­ n in ger, H akon, A ladd in, Helge saavelsom af E vald s Fiskere og B a ld ers D o d ;^ ogsaa G ru ndtvigs B e ­ arbejdelse as „D an m ark , dejligst V ang og Vcenge".

2eg gik ikke ud paa Andet end at faae Oehlenschlcegers B o g er tilla a n s, hvilket dog kun meget ufuldkomment lykkedes m ig. D o g naaede jeg at faae forste D eel af de poetiske sk r ifter med F reias Alter og Langelands-

reisen og saavidt jeg m indes, Tragedien Palnatoke.

I m in F ad ers Bibliothek var der I n te t af den nyeste d. v. s. Oehlenschlaegerskc Poesie. H an havde kun S a g e r af Baggcsen, M esset, Rahbck o. A. Jeg fandt her B aggesens N iim breve, der meget tiltalcde m ig.

D et bersmte R iim brev til Oehlenschlagcr, N oureddin til A laddin, karte jeg ncrslcn udenad,-skjsndt jeg kun meget ufuldkomment forstod det og af Aladdin kun kjendte enkelte L eener. Poesien paavirker os ofte alene ved io n e rn e s P la g t og ved de Anelser, den verkker.

P a a den T id brcrndtc i Litteraturen den bekjcndte S tr id mellem Baggescn og Oehlenschlagcr. I „D ag en "

og „S k ild eriet", hvilke B lad e m in F ader holdt, saae jeg idelig D ig te af Baggcsen med Angreb og V ittig ­ heder mod Oehlenschlcrger og det Oehlenschlcrgcrske P a rti, sa-r-lig mod T ylvten. E n Efterklang af denne S tr id viiste sig i Skolen. D rifte n til E fterligning er stor hos Ungdommen. V i D renge gave os lige­

ledes til at holde Pennefejder. D a vi I n te t havde at feides om , lob det Hele kun ud paa S k ja ld so rd og en gjensidig Latterliggjoren. M ed Rette stammede L arerne os ud, da de opdagede dette U vafen.

D e t v ar ligeledes dengang P rivattheatrencs T id — B o ru p s Selskab, T h a lia , D ra m a tu rg ie n , D ram atisk P ro v e o. a. O gfaa heraf kom der et Efterstin i

B arndom og Skoletid. 11

S k o len , og vi lagde os efter at spille Comedie. V i spillede i de Localer vi kunde faae, snart ved D a g og snart om Aftenen ved L y s, S cen er af forskjellige Skuespil som vi kunde overkomme, deriblandt ogsaa S cen er af H olbergs Comedier. S a a led es as Jeppe paa B jerget, hvor jeg selv har ageret Jacob Skom ager.

2Ain -zader kunde ikke lide dette Comediespil og forbod kng det,' idet han uden T v iv l har .befrygtet, at jeg skulde uddanne mig efter Forbilledet as de unge Herrer, som dengang forodte deres T id ved at spille paa Privattheatre og derover ikke bleve 'til N oget i det virkelige Liv. D erim od tillod han m ig , at jeg en enkelt G ang som Tilskuer kom i det kongelige Theater.

D e t skete vistnok kun sjeldent, allerede af oekonomiske G runde. M en naar jeg kom der, var det i dyb W rbodighed for dette M usernes Tem pel. Fra H u se ts.

forste A abning stod jeg forventningsfuld og saae paa

^orham get, lyttede med spcrndt Opmærksomhed t i l ' O uverturen, indtil Forhcrnget gik op. E n as de forske Forestillinger min Fader lod m ig see var Hostgildet af -Lhaarup, der for lang T id efterlod et uudsletteligt Indtryk. Jeg kunde eftersynge de Schulziske M elodier.

S e e r jeg tilbage paa den T id jeg tilbragte i den o. Westenske S k o le , kan jeg paa ingen M aade rose vng af m in F lid , da jeg snarere maa anklage mig

for det M odsatte, og m aa finde, at den Existents jeg forte, ooeroeiende maa betragtes foni en D rivereristens.

Jeg lagte vifinok ikke Lidet, men mere efter Lyst, end efter P lig t. J eg lagte alt det Poetiske jeg kunde over­

komme og desuden en D e e l historiste S k rifte r, dev iblandt Fr. S n eed o rfs fork astelige historiske Fore- lå sn in g er. D ette var m ig vistnok til G avn i S k olen , hvor jeg ofte overraskede ved en historist V id en , der oversteg hvad de Andre vidste. I Hjemmet var jeg meget overladt til mig selv - jeg havde ingen Sodskcnde — og anvendte en stor D eel af m in T id paa at spille V io lin . M in Fader elstede dette In str u ­ ment og vilde at jeg skulde lcrre det. S n a r t blev jeg selv greben af Enthusiasm e derfor. Jeg gjorde gode Fremstridt og beklager, at jeg i senere Aar lagde det hen. At gaae op og ned ad G u lvet og phantasere paa V io lin kan ikke blot stjcrnke mangen god , men ogsaa tjene til at fordrive m angen ubehagelig T im e.

B la n d t Lcrrerne i v. W estens S k o le ncrvner jeg Chr. ^horkildsen, en brav og dygtig M a n d , hos hvem jeg endnu som B iflo p har visiteret her i S tifte t, men som dengang paa en lidet lystmrkkende M aad e indbankede os den grcrfle G ram m atik; Christian W inther, den senere beromte danste D ig te r , der begejstrede os med sin Regentssang.- H er under N ath im len s rolige

sk y g g e , hvor han taler om „Herrerne i Aandernes R ige" ; og G . P . B ram m er, senere Biskop B ram in er, der var meget elsket as os, sordi han viste sine D isciple en sand D eeltagelse. . Under ham har jeg skrevet mine forste danske S t ile . Jeg havde dengang ingen Anelse om, at han i senere Aar stulde blive m ig en kjcrr Collega og trofa>t B en . As M eddisciple m aa jeg ncrvne I . H . P a u lli (senere S tiftsp ro v st og K gl. C onfessionarius), til hvem jeg paa et esterfolgende T id sp u n ct kom i det inderligste Venskabsforhold.

1 8 2 2 dode m in Fader og efterlod m in M oder rkke blot i dyb S o r g , men o g s a a -i trange Kaar.

M ed mig stod hun nu ganske alene, og F rem tid s­

udsigterne vare morke. H vad der dog i ikke ringe G rad bidrog til at hjcrlpe hende og holde hende oprejst, var hendes lykkelige N aturel og dertil svarende Charakter. H un havde en medfodt Livsfreidighed med on sjelden Ligevcrgt i S in d e t, og det horte hende til at have en stille daglig Gllrde ved Livet i Noisomhed, forbunden med en fortrostningsfuld T illid til F rem ­ tiden. H un levede ud af en Anskuelse, der vcrsentlig w aa betegnes som optimistisk, og som var forbunden med en D r ift til Virksomhed, til H andlen, og M od tll at kcrmpe med Gjenvordigheder. D e t horer med

til en Verden, pleiede hun at sige, n a a r G e n v o rd ig ­ heder indtraadtc, og hun vidste, at de tilsidst m aatte tjene os til Gode. D e t F orsie, der laae hende paa H jerte efter den sidste store G envordighed, var frem ­ deles at holde mig i v. W estens S kole til a t fo rt­

æ tte og fuldende mine S tu d ie r, hvad dog kun blev m uligt ved tro . V enners B istand. D et folgende A ar lykkedes det hende at saae mig ind i M etropolitanskolen, hvor jeg fik Udsigt til fri Skolegang og S tip en d ier.

D e t Liv jeg levede med m in M oder v ar stille og eensform igt, men havde dog sin indre R igdom og Glcrdc. Jeg elsiedc min M oder og hun levede ganske for mig. S k jo n d t M eget fattedes i hendes D annelse, talede jeg dog til hende om. A lt, hvad der fcengslede og fyldte m ig, og ssgte at forklare hende hvad hun ikke forstod. Hendes gode, naturlige Forstand sorte hende ogsaa i sorskjellige Egne videre. S k a l jeg sige N oget om den O pdragelse, jeg fik i Huset, da vil jeg na-vne det som m indre H eldigt, at jeg ingen S o d ­ skende havde (en B ro d er jeg havde h av t, v ar tidlig dod) og derfor, mere end onskeligt, var overladt til mig selv. M it N atu rel forte mig til et indadvendt L iv, og idet jeg levede i min indre Verden og u fo r­

styrret kunde hengive mig dertil, blev Yderverdenen mig mere ligegyldig, end den burde. H avde jeg havt

Sodskende, vilde det have vcrret anderledes. G jennem m tt hele Liv har jeg solt det som et S a v n , at jeg har havt en S oster. H un — saaledes som jeg tcrnker mig hende og som hun stundom har staaet for

"ug i mine S y n e r — havde kunnet mrre M eget for mig. E t Andet som i min O pdragelse var m indre heldigt, v a r, at alt det. Udvortes ved min M oders K æ rlighed ligesom var lagt til Nette for mig og af stg selv kom mig imsde, hvilket ikke er den bedste F o r­

beredelse for Livet i Verden, hvor det ofte gaaer- heelt anderledes til. S lig t opdager m an paa et senere T id s- punct og faaer derved O pgaver for sin Selvopdragelse t-l at modvirke en kja-rlig O pdragelses M angler.

P a a M etropolitanskolen tam ker jeg med sand Glcrde og Taknemmelighed. Jeg havde strax Indtrykket

"s, at jeg her ligesom var optagen i en hoiere og crdlere Spha-re end den, i hvilken jeg tidligere havde bevcrget mig. S elv e Skolelokalerne gjorde et fo r­

ædlende In d try k paa mig i S am m enligning med de smaa, indsnevrede og halvmorke Localcr i B aggaardcn hos v. Wcsten. Jeg har senere ofte havt Lcilighcd til at bcnnrrke, hvilken B etydning rene, rum m elige og byse Lkolelocaler have paa D isciplenes Aandclighcd

baade i scrdelig og intellectuel Henseende. I denne ! S k o le begyndte jeg at tage m ig sammen og at stille

m ig ind under P lig te n , der dog snart forenedes med ^ Kja-rlighed. T h i med Kjcrrlighed gjorde jeg B e - ! kjendtskab med Herodot og H om er, med O v id , med ! C iceros 2-aler, de tusculanske Qvcrstioner og hans j

B reve. D e t philologiske S tu d iu m stod snart sor inig som et Id e a l. B la n d t Lcrrerne na-vner jeg her den geniale uforglem m elige P o u l M o lle r, til hvem vi D iscip le beundrende saae op, og som uden at lcrgge j an derpaa udsvede en saa befrugtende Indflydelse paa j os. A f de andre Lcrrere ncrvncr jeg scrrlig P . A. P lu m , l der senere blev Prcrst i S p jelleru p . H an var vor j R cligionslcrrcr, D iscip el af Clausen. H an s Under- ! viisn in g bidrog til at vvckke vor Selvtcrnkning, og ! ofte har han opmuntret mig ved det B if a ld , han i fljamkede mine R eligion safh an d lin ger, der stundom

toge en philosophisk R etning. D en La-rer, af hvem j vi llrrte mindst, var viflnok vor Rector N . L. N issen ,

der underviste i Grcrfl og L a tin . i overste C lasse.

H an havde det S y ste m , at vi selv skulde arbeide, og rar kun H orer, overhorte os kun i de P en sa , vi ved egen Hjcrlp havde gjennemarbeidet. D e t kunde nu

virre meget godt med Selvarbejdet i Classikerne, men -z det vilde ogsaa have varet godt, om han s. Ex. til ^

B arndom og Skoletid. 47

H orats og V ir g il stundom havde givet os O p ly s ­ ninger, der vel kunde have vccret fornodne eller dog meget onskelige. D o g m indes jeg ved V irg il at have hort ham nnwne Lessings Laocoon, om hvilket L krift han meddelte os, at det handlede „uber die M alerei und die Poesey". D et eneste S k rift, hvor han gav os udforlige O p lysn in ger, var det N ye

^.estament, hvor vi llrste M atthcei E van geliu m , og hvor han gav en M am gde naturlige Forklaringer af Underne. Jeg troer ikke at det egentlig skadede os, thi det Urim elige i disse Fortolkninger var altfor haandgribeligt og var ofte Gjenstand for vor private Eritik. H an s Kilde synes at have vcrret P a u lu s i Heidelberg. D o g maa jeg, idet jeg her har udtalt en D a d el over min gamle R ector, ikke undlade at tilfo ie, at han uagtet det S tiv e og Kolde- i hans personlighed som Skolebestyrer var aldeles udmcrrket, at han i Skolen haandhccoede D iscip lin og Autoritet, uden at H um aniteten og den onskelige Frihed derved blev tilstdesat. I S tyrelsen af Skolen skyldes der ham uberegnelig M eget, en R oes der eenstemmigt> vil blive ham tillagt.

D e t horte til M etropolitanskolens F o rtrin , at D isciplene ikke vare overllrssede med R rsn in g , og at der ved L id en af den T id , som Pligtarbejdet knrvede,

tillige var en ikke ringe T id til friere Beskjaftigelser.

D erved blev det mig m uligt at tilfredsstille m in poetiske Interesse og sarligt at vende tilbage til O e h le n s c h la g e r . M in K æ rlighed til denne D ig ter, hvem jeg her navner med dyb Taknem m elighed, kom i denne ^ id til Udfoldelse og til at slaae Rodder for hele Livet. Jeg kjender de fleste af V erdens betydelige D igtere, kjender ogsaa hvad der med Rette eller Urette er cririsk indvendt mod Oehlenschlager. M en In tet har kunnet udilukke, om end i det Hoieste m om entant tilbagetrange, m in U ngdom s K æ rlighed til ham. I fa n ta sien s R igdom og Fylde, hvor han tilvisse havde et O verflødighedshorn, i den plastiske Kraft, i B ille d ­ sprogets L)kjonhed og Friskhed, som han endnu bevarede i sine sidste Barker, troer jeg ikke at han er overgaaet as Rogen. ^ f e r t i l kommer det rige Gernyt og det store Hjerte. D engan g havde det for mig tillige

Ryhedens og Overraskelsens Tillokkelse at kunne for­

dybe m ig i et Oehlenschlagersk B a rk ; og jeg var nu ikke mere i forlegenhed for at overkomme hans B o g er. I m it Hjem saae jeg ofte Componisten B erggreen, der logerede hos m in M oder. H an eiede

^ehlenschlagers B ark er, laante mig A lt og var selv enthufiastisk derfor. I sk o le n , hvor Larerne oftere fore­

lagte Oehlenschlagerske B a rk er, havde jeg ogsaa en

D en Frederik Christian B ornem ann, S o n af Juristen M . H. B ornem ann og senere selv navnkundig som 3 u rist, med hvem jeg drev ikke blot de i strengere Forstand videnskabelige, men ogsaa de cesthetiske S tu d ier, og som af sin Faders Bibliothek forsynede m ig med B oger. I denne vor Skoletid levede vi i en aandelig R igdom . Ved S id e n af vort Kjendskab til de G am le, hvortil selve Sk oleund erviisningen forte o s , og som ststrnkede os megen Glcrde og foranledigede mangehaande

^ankeudvexling, kjendte vi. saa godt som hele den danske poetiske Litteratur og en stor D eel af den frem ­ mede. Foruden Shakespeare efter Foersom s O v er­

sættelse, kjentzte vi ogsaa det meste af Schiller og Goethe saavelsom Romantikerne, W erner, Tieck, N o v a lis.

Allerede paa denne T id begyndte jeg at komme i det Bornemannske H u n s , hvor jeg i solgende A ar, istrr i Ltudenteraarene, tilbragte mange lykkelige Tim er.

D en humanistiske og cesthetiske Vækkelse var dog ikke den eneste jeg fik i denne Skoletid. Jeg har allerede havt Lejlighed til at bemcerke, at der i S k olen kot kommer en Efterklang eller Gjenklang af, hvad der rorer sig i det store S a m fu n d udenfor S k olen . S a a - kodes gik det her med G ru n d tvigs bekjendte Angreb paa Clausen i Kirkens G jenm crle, der ogsaa fik sin R esonans i S k olen . Ikke blot blev det baade blandt

20 B arndom og Skoletid.

rarere og D isciple debatteret, om Clausen skulde afsattes 1 eller kunde vedblive i sit Embede, uagtet han ikke v a r ,

orthodox (O rthodoxie og Heterodoxie vare de eneste ^ Categorier vi havde); men ogsaa selve det religiose S p o r g sm a a l blev sat i B evæ gelse, og hos Flere af ^ os kom der et religiost R ore i Sjcrlene. D e t S p o r g s ­ m aal: H vad tykkes Eder om Christo, hvis S o n er han? blev ligesom forelagt paany, og vi begyndte at ^ besinde os p a a , om vi herpaa havde den rette B e - A svarelse. E n af S k o len s Lcrrere I . C. L i n d b e r g , der ^ allerede i. v. W estens S k ole havde vceret m in L^rer i Hebraisk, yttrede her sin Indflydelse. D enn e M an d ,

en hoi bleg Skikkelse med et kaunpemcessigt U d seen d e,^ ! har som bekjendt et meget ondt R ygte for sin hoist

uretfærdige, fanatiske og proeuratoragtige Polem ik mod Clausen. D o g v il jeg ved denne Leilighed ikke undlade ^ at bemcerke, at han ogsaa havde sine gode S id e r . M an ge vide at tale om hans Tjenstagtighed, H jæ lpsom ­ hed og Trofasthed mod Venner. O g at han havde Evne til at vinde D iscip les H engivenhed, naar han v ild e, derpaa haves ogsaa mange B eviser. Her skal kun frem hceves, at han i S k olen drev en stille P r o ­ paganda for G ru ndtvigianism en i dens davcrrende S k ik ­ kelse, i hvilken de strengt conservative G rundsætninger, ^ som hawde Lutherdommen og FcrdreneS T r o , endnu

ikke vare blevne aflaste af det vilde Frihedsraab og den magelose O pdagelses M isv iisn in g . J e g , for hvem han havde Godhed, manglede ikke M odtagelighed, og han drog m ig til sig. H an besvarede ofte mine religiose S p o r g sm a a l under Lcrsningen as forste M o se­

b og, indlod sig i udforligere S a m ta le r , i hvilke han skildrede G rundtvig som det storste aandelige Lys iblandt o s , hvem alle Sandhedsvenner maatte folge.

H an fik m ig til at lcrse den lille Verdenskronike af 1 8 1 2 , laante mig as G ru n d tvigs Skrifter og bragte nug undertiden paa S k olen et Hefte af G ru ndtvigs

„D annevirke". M eget deraf forstod jeg ikke, men blev ofte truffen af Lyn og G lim t, der fremkaldte et R ore indeni m ig.

S a a le d e s befandt jeg m ig iscrr i den sidste T id af m it O phold i Sk olen i en T ilstand ikke blot af aand elig, men tildeels af religios christelig Vcrkkelse, om end denne, hvad i det Folgende vil vise sig, behovede en lamgere T id for at gjcrre ud. M in Rector R isse n , der havde benurrket Lindbergs Bestræbelser for at gjore P ropaganda, og som strrligt havde opdaget, at han paa Skolen havde bragt m ig Grundtvigske Sk rifter, tog mig for og advarede mig faderligt mod farlige om end talentfulde M am d som Lindberg og G rundtvig, mod O rthodoxie og O bscurantism e. N atu r-

lig v iis nyttede disse Form aninger aldeles I n te t, da jeg havde saa nendelig ringe Tanker om hans egen Forstaaelse as disse T in g .

Uashcrngigt af Lindberg var der et andet S k r ift, som i denne T id faldt m ig i Ham derne, jeg husker ikke hvorledes: S te f f e n s om den falske T hcologie og den sande T ro. Heller ikke dette S k rift forstod jeg fra G runden af. Ikke desto mindre tiltrak det m ig mcegtigt og syntes"m ig langt mere tilgæ ngeligt end

de Grundtvigske A fhandlinger. D er handles i dette S k r ift af S tefsen s om Underne i det N ye Testam ent, og det indeholder en Gjendrivelse af de naturalistiske Underforklaringer saavelsom udforlige Udviklinger om den mythiske O pfatning af Ehristendommen. M eget samgslede mig hans B etragtn in g as M yth ologien og den digtende In d b ild n in gsk raft, der udspringer af en langt hoiere Kilde end Forstanden, og hvis Verden er utilgæ ngelig for den blotte Forstand. O m den sande Christendom taler han i hoieste B egeistring, dermed ogsaa om m ange af det christelige Livs indre T ilstande, om indre Erfaringer, jeg ikke kjendte, men til hvis Beskrivelse jeg lyttede som til en underfuld M usik. Jeg skal her ikke indlade m ig paa nogen Bedom m else af dette S k r ift, der uden at mrvne ham væsentlig er et Angreb paa Schleierm acher, og

hvorved vistnok M eget er at bemcrrke. Jeg taler her kun om m it daværende Indtryk. O g da kan jeg sige, nt jeg af dette i dets Heelhed fik en Anelse om , at der maatte kunne gives en V erdens- og Livsanskuelse, i hvilken A lt hvad der i Tilvæ relsen har B etyd n in g, N atur og A and, N atu r og H istorie, P oesie, Kunst, Philosophie soier sig harmonisk sammen til et Aandens T em pel, i hvilket Christendommen er det altbeherskende

og altforklarende M idtpunct.

I disse dcrmrende, mod en Fremtid higende T i l ­ stande afgik jeg til Universitetet 1 8 2 7 . Ved Examen erholdt jeg forste Charakteer med Udmcrrkelse, en Herder, der ogsaa er bleven m ig tilkjendt ved mine efterfolgende E xam ina. I Latin blev jeg examineret af M a d v ig , der nylig var ansat som Lamer og Gjenstand for vor B eundring som den, der i P h ilologien skulde bringe nye Lys. ^

*

Student- og Candidataar.

Bcd Universitetet horte jeg i det forste Aar philo- logiske og philosophiste Forelæ sninger, af hvilke M a d v ig s og S ib b e r n s iscrrdeleshed interesserede m ig. M en allerede i m it sid>tc S k oleaar havde jeg fattet den faste B e slu t­

ning at studere T h eologie, hvilket jeg ogsaa allerede i det forske Aar begyndte paa egen H aand. M it theologiskc S tu d iu m faldt i eu 'T id (S lu tn in g en af

T yverne og Begyndelsen af T rediverne), da, hvad oftere med Rette er.sagt, en frugtbar Spvakkelse med nye Ideer gik gjennem hele den protestantifle Christen-, hed, da chriitelig T ro og Anskuelse begyndte at gjen- o p liv es, og R a tio n a lism en , der hidindtil havde varet herskende, leed det ene N ederlag efter det andet, om den end i en senere T id atter skulde komme op. I videnskabelig Henseende blev den ganske ovcrsloict af S ch ellin g s og H egels S ystem er; og Schlcicrm achcrs nye T h eologie, skjondt den paa visse Puncter gjorde Jndrom m elser til R a tio n a lism en , tilfoiedc den ikke

destomindre dodelige S a a r og dannede O vergangen til en dybere christelig R etning baade i R eligion og

^-heologie. H o s os blev Kirkens Gjenmcrle af G ru n d t­

vig, hvor hensynslost og uretfærdigt det end var mod Clausen, og hvor uklart det end var i sig selv, et væsent­

ligt U dgangspunct for en Opvækkelse, et R ore i Aanderne og G em ytterne, der forte tilbage til den oprindelige Ehristendom. D o g maa dette for det hele T id sru m s Vedkommende suppleres ved Hensynet til den Virksomhed, som M y n s t e r baade ved O rd og S k rift udfoldede til det christelige L ivs Fornyelse. D e t er Illu sio n og en blot Partipaastand, naar der ofte siges, at i denne Periode G rundtvig er den eneste, fra hvem der udgik Livsvirk­

ninger. I mine Studenteraar betragtede som Heelhed er der to af hinanden uafhcrngige Udgangspuncter for den fornyede christelige S tro m n in g , M ynster og G rundtvig.

I saadanne Opvcekkelsestider gjentager sig det Pham om cn, at de der gribes deraf, dele sig i to Etasser.

N ogle antage strax en ved Opvækkelsen bestemt T y p u s, der mere og mere faestner sig. D e blive temmelig snart færdige med deres aandelige Skikkelse, blive s. Ex.

temmelig snart fcrrdige og stereotyperede G rundtvigianere for hele Livet. Andre derimod faae ved Opvækkelsen kun et S t o d , en I m p u ls til en videre U dvikling, til 'On fortsat S o g e n , der maaskee forst ad forskjellige

26 S tu d e n t- og Candidcitaar.

O m veie og gjennem nye Kampe forer dem til M a a let.

T i l , denne C lasse ho'rte jeg. M in N atu r forte mig- til en S o g e n , der behovede lamgere T id og maatte slynge sig ad forskjellige O m veie, der endogsaa vare noget labyrinthiske. I m in In d iv id u a litet var der, hvad m in nu tilbagelagte B a n e viser, en D r ift til ikke saa meget at blive D iscip el af en enkelt Larer, som i mig at optage de forskjellige Hovedretninger i T iden, fo r­

arbejde dem paa m in egen M aade og derigjennem at , uddanne m ig en O v erb ev isn in g og et S tan d p u n ct,

jeg kunde kalde m it Eget.

M in e forste Begyndelser i det theologiske S tu d iu m kunde synes at tyde hen p a a , at jeg maatte blive G rundtvigianer. Lindberg indbod m ig til sine Kredse, hvor han samlede Studerende af den Grundtvigske R etning. H an var i hoieste G rad gjastfri og fore­

kommende imod os. M en synderlig theologisk Udbytte havde jeg ikke af disse Sam m enkom ster. Lindberg var kun i meget ringe G rad T h eo lo g , om han end gav os enkelte O p lysn in ger til det G am le Testam ent, og om end hans Bibeloversirttelse m aa erkjendes som et dygtigt og paaskjonnelsesvcrrdigt Arbeide. E t P u n ct, hvortil han idelig vendte tilb age, var Jakobs B rev . H an havde en mrsten fanatisk Iv e r for at faae dette B r e v erklcrret for m rgte, som N o g et, der aldeles ikke

turde paaberaabes. D et var den- gamle S tr id om -^ro og G jernin ger, som dengang var et vigtigt

^bistepunct med R ation alism en . I disse Lindbergske Kredse traadte forovrigt Partiaanden mig unode i en lidet tiltalende Skikkelse. Indhyllede i Tobaksskyer sad vi og udslyngede vore Angreb paa R ation alism en , der krydredes med Anekdoter sigtende til at gjore R ationalisterne forhadte eller latterlige — hvad S t i f t s ­ provst Clausen havde sagt eller gjort, hvad S o n n en havde sagt paa sine Forelæ sninger o. s. v. Engang kom

^ alen paa Schleiermacher, der ligeledes blev angreben.

^eg tillod mig den Bem æ rkning, at jeg for nylig havde la'st en Prcrdiken as Schleierm acher, der var deilig.

2eg brugte dette O r d , men fik en alvorlig T ilrette­

v is n in g af Lindberg. H vad saadanne Kjcrttere skrev, kunde um uligt mrre deiligt. H an tilsoiede: disse Naturphilosopher ere nogle farlige K arle! D o g bor stg ikke undlade at bemcerke, at han om ikke ved denne saa dog ved en anden Leilighed anbefalede og laante t^ig M ynsters Spjellerupsprcrdikener.

O gsaa med R u d e lb a c h , der i Forening med G rundtvig udgav det theologiske M aanedsskrift, gjorde leg Bekjendtskab. H an imponerede mig ikke blot ved sit Udseende, hvori der var en ejendommelig Forening af A lvor og Skarphed, men iscrr ved sin uhyre Lcrrdom

28 S tu d e n t- og C audidataar.

og sit uhyre B ibliothek. S taaen d e m idt i dette store B ibliothek ligeoverfor ham selv havde jeg en F ornem ­ melse af, at nu var jeg begyndt at indkomme i T heo- logiens Land. H an indlod sig venligt med m ig, besvarede m ig ogsaa flere dogmatiske, exegetiske og historiske S p o r g sm a a l, og meget snart fik jeg ved ham et ikke ganske ringe, forelobigt Kjendskab til den theo- logstke Litteratur. D a jeg ra a d fsrte, m ig med ham om m it S tu d iu m , raadede han m ig, at jeg paa egen H aand skulde studere et eller andet >Hovedmrrk, og foreslog m ig M arheinekes S ystem des C ath olicism u s, et R aad jeg fulgte og ikke har fortrudt. S chleier- machers D ogm atik, som han ointalte med Agtelse, fra - raadede han m ig som ikke gavnlig for B egyndere.

Kun i kortere T id kunde jeg nytte hans B elcrrin g, thi han blev kaldet til geistligt Embede i G laucha i Sachsen.

D e t er bckjendt, at Rudclbach ester nogle A a rs F o rlo b , i hvilke han i Tydskland havde kccmpet for Lutherdommen mod U nion og R a tio n a lism e, vendte tilbage til D an m ark , og at det her kom til et B r u d mellem ham og G ru n d tv ig , da han hos G rundtvig saae et Affald fra Lutherdommen. Efter sin T ilb a g e­

vendelse og Ansættelse i S la g else har han i D anm ark

jL

!Z

jk/s

z

tzL

kun ovet en saa ringe In d flyd else, at det kan synes at maatte vcrkke billig Forundring. H an var en ikte blot krrd, men ogsaa selvstændig T heolog, og om der eud kan siges, at hans Theologie væsentlig er en drepristination af den gamle lutherske O rthodoxie, dog findes der hos ham bande dogmatiske og historiske S y n sp u n c ter , der vidne om en dybere Opfattelse.

H an s ringe Indflydelse kan jeg kun forklare af hans M a n g el paa P opularitet i Frem stillingen, at hans E>oger strutte af alt for megen Lcrrdom og for mange Citater i et barbarist og udansk S p r o g . D e fleste af hans B o g er ere snarest at opfatte som forberedende M aterialsam linger for E n, der agter at skrive en B o g over disse Gjenstande. Ikke' destomindre undrer det u n g , at Theologer af F aget, saavidt mig bekjendt, have taget saa lidet Hensyn til ham , f.- Ex. til hans Ehristelige B iograp h ie. , M en da jeg her tilbagefalder U ngdom serindringer, kan jeg ikke andet end m indes, at dengang da han, feiret af hele den Grundtvigske Kreds, som Ehristendommens lcrrdeste Forsvarer iblandt os, som en M elanchton (!) der havde staaet ved Luthers (G rund tvigs) S id e , forlod D anm ark for at drage til Sachsen, Lutherdommens H jem stavn, holdtes der en Afskedsfest for ham hos Sknrdder Ley, hvis S o n

han havde dimitteret, hvor der gik en S o lv p o c a l rundt med fslgende Indskrift af G ru ndtvig:

Hist, hvor Klipperne end tale 'Hoit om Luthers faste B org,

H vor, fra H im lens Kongesale, Flye paa Vinger S u k og S o r g , Kom ihu, at paa det Jcevne

T id og danske Venner stcevne.

I dette Selskab saaejeg G r u n d t v i g , dog uden at tale med ham. Ikke lunge iforveien havde jeg en Aften hos Rndelbach forstcgang seet ham , ligeledes uden at tale med ham. Jeg lagde Mcrrke til, at han i disse Selskaber i det Hele kun var lidet talende. M it per­

sonlige Forhold til G rundtvig indtruder forst efter m in Hjemkomst fra m in Udenlandsrejse.

- M en idet jeg ikke havde noget personligt Forhold til G r u n -tv ig , fordybede jeg. mig desto mere i hans B o g e r : hans A fhandlinger i D annevirke, som jeg allerede havde paabegyndt i S k olen , hans A fhandlinger i theologifl M aanedsskrift, hans mythologiske Arbeider og hans poetiske Vcrrker, der cre uom gungeligt uod- vcndige, naar man vil kjende ham , navnlig de vid­

underlige O ptrin af Kcrmpelivets Undergang i N ord, R ocskilde R iim , N ytaarsm orgeu, hvori der er et Stykke af en S elvb iograp h ie, i hvilken han skildrer sine indre

S tu d en t- og Candidataar. Z1

Kampe, der nnrgtig greb m ig ; ligeledes hans Kronike-' og omspredte D ig te i hans N ytaarsgaver.

^ k a l jeg da sige, hvad jeg fandt i denne M a n g fo ld ig ­ hed, der for mig ofte var noget chaotisk, da v il jeg svare: Jeg fandt en storartet verdenshistorist A n ­ skuelse, beflcegtet kned hvad der allerede havde glim tet ung imode hos S te ffe n s, en Anskuelse der opfatter Historien og Menneskelivet som en K am p, i hvilken Grundmodsa?tningen er M odsæ tningen mellem T ro og v a n tr o , det Christelige og det Antichristelige, Sandhed og Logn, Lys og M orke, med et S e ier sm a a l i det N erne til Sandhedens og Lysets T rium ph; en A n ­^ ' skuelse, han paa en forbilledlig M aade fandt i N ordens M yther, disse, som han kalder dem, snrrke, gaadefulde D ram m e om K am pen, det W d le, det. H eltelige hos M ennestet til alle Tider maa fore med det S le tte , i Egenkærlighed og Selvklogskab Forstenede. Jeg sandt at han i sin Anvendelse af denne Anskuelse paa Historien idelig "pegede hen til N ordens ejendommelige b etyd n in g og til V arslerne for N ordens Fremtid, ovruden Lovtalen over Christe^dommen og N ordens Blhther fandt jeg ligeledes en begejstret Lovtale over lutherdom m en, som den fuldkomneste Form for Christen- dommens Tilegnelse. D erh os en nnrgtig Fcrdrelands- kstrrlighed og en uslukkelig Begejstring for det danste

M o d ersm a a l, „der mellem alle bekjendte S p r o g er det meeft eenfoldige og trohjertige, men derhos fuldt af den sodeste, naturlige Velklang og lige skikket til at udtrykke de hoieste B etragtninger, de dybeste Folelser og den vittigste Skjem t". M en af A lt hvad her p aa­

virkede m ig , vil jeg dog iscrr fremHerve E et, som jeg- ganske har kunnet tilegne m ig, som lever i m ig indtil den D a g id ag, og som jeg haaber at tage med m ig, naar jeg forlader denne V erden; nem lig hans O p ­ fattelse af „Aand" og „ O rd " , hans O pfattelse af Aanden og A andens Verden som d et e n e s te V ir k e - ' l i g e , medens alt Andet er mere eller mindre uvirke- ligt, kun S k in og S k ygge, og af K raftens O rd, naar det levende y ttr e r .sig , som den hoieste M a g t blandt liv e ts M agter. D ersom jeg end ikke havde at takke ham for Andet, end for at han vakte denne F orvisn in g i m ig , vilde jeg vcrre ham meget taknemmelig. T hi han gav mig det ikke som en Lcrrescetning, men som en levende Krast, i Aand og Liv, i A ands og K rafts B e v isn in g , at der derom ikke kunde vcrre den fjerneste U vished. M en der er meget A ndet, mange store Indtryk og frugtbare Vækkelser fra denne T id , for' hvilke jeg maa takke ham , om jeg end ikke formaaer' at udsondre det. J a jeg antager, at jeg dengang as ham maaskee har modtaget M ere, end jeg selv veed.

D a G rundtvig idelig drev paa Historien og erklærede, at al crgte Vidskab maatte vcrre historisk, fortes jeg ogsaa til historiste S tu d ier og gjorde saaledes Bekjendtskab med den store Schweizer, Joh . v. M u ller, hvis V ier und zwanzig Bucher Allgemeiner Geschichten jeg sogte at tilegne m ig. N oget af denne B o g lcrste jeg i Aftentimer tilfæ lleds med yngre Venner af den Grundtvigske R etn in g , deriblandt saavidt jeg husker Brodrene Ham m erich, med hvilke jeg dengang oftere samledes. H v is man vil kalde dem G rundtvigianere, vare de dog i en friere R etning. G ru ndtvigs P a a ­ stand, at al Vidstab maatte vcrre historisk, blev frem ­ sat i M odstrtning til de tydste Philosopher, der istedet- for at holde sig til Historien og til Virkeligheden kun holdt sig til, hvad de kaldte Ideen, der, som G rundtvig meente, kun svcrver i Luften. D o g gik det snart op jor m ig , at Ideen ogsaa fandtes i G ru ndtvigs histo­

riske Vidskab. D en fremkommer nem lig der under N avn af S a g a , den D ro n n in g , for hvis B o r g han vil kcrmpe. S a g a er hos, G rundtvig det poetiske E e r mythiske Udtryk for hans egen poetiske og philo- fophiste Anskuelse af Historien, altsaa netop Ideen, der dommende og ordnende kaster sik Lys over det Hele, og uden hvilken det Hele vilde blive et uforstaaeligt C haos. Efter G rundtvig skal A lt indstcrvnes for S a g a s

D o m . S a g a skal vise hvad der i T idernes Lob har vcrret S k in og hvad der har vcrret Virkelighed.

O g naar man nu i Henhold til hvad ovensor blev sagt om de store Indtryk og frugtbare Vcekkelscr, jeg havde modtaget af G ru ndtvig, vil sporge: hvorfor jeg ikke blev hos ham ? hvorfor jeg ikke her opslog mine P a u lu n er? da svarer jeg i al S im p elh ed : fordi han alligevel ikke kunde give m ig , hvad jeg vcesentlig sogte. M a n kan gjernc paa et vist T id sp n n ct sinde sig tiltrukken af en mcrgtig A an d , der virker frem ­ mende paa vor U dvikling. O g dog kan man blive nodt til om nogen T id at forlade ham , fordi der hos ham findes M an gler og Jndskrcrnkninger, der vilde blive hemmende og forstyrrende for vor U d­

vikling, dersom vi ganske vilde give os hen til ham.

D ette har sin Anvendelse paa m it aandelige Forhold til G ru ndtvig. Jeg sogte T h eologie, jeg sogte en harmonisk Eenhed af T ro og Erkjendclse, men T hco- lo g ie, eu Fordybelse i T roen s Lcrrdomme, findes jo ikke hos G rundtvig. D erim od sindes der vistnok N oget, der ligner P h ilosop h ie, men netop her kunde han ikke tilfredsstille m ig. Jeg vilde ikke blot Anskuelse, men ogsaa B e g r e b . D e t var m ig ikke Nok, at han i Lynglim t berorte og ligesom soer hen over Phcrno- menerne; jeg sogte B egru n d else, Tankeforfolgelse, en

Indtræ ngen i og en Forskånelse as Sam m enhæ ngen.

M en B eg reb , Udvikling og indtrængende Tanke- forfolgelse var ikke at finde, og allerede dengang gik det op for m ig , at han vel var en mcrgtig Vcrkker, inen uskikket til at vcere Lcerer og Veileder. 2eg kan ikke andet end vcere enig med Zeuthen, der jo ogsaa i sin Ungdom har kjendt G rundtvig, at G rundtvig ikke var skikket til at forstaae eller om gaaes med Begreber og Tanker so m T anker, i Tankens Form . Ved at granske i hans Afhandlinger kunde jeg ikke andet end finde en besynderlig Forening af det i hoi Grad

Aandfulde og G eniale og — d e t K j e d e lig e ; af det Prcegnante, det Lynslaaende, der ofte i Lighed med et Ordsprog eller et M undheld i ganske faa O rd for- inaaer at udtrykke en heel Livsanskuelse og — det V idtloftige, d et V c e v e n d e . T h i hvor han vil reflec- kcre, vcever han vidt og bredt, men hans Tanke er ftakaandet, og paa mange S id e r kommer man aldeles ikke af S ted et. D e t Kjedelige og det Vcevende viser fig ogsaa ofte i hans Poesier, der ere fulde af D unkel- hoder og V idtloftigheder. M a n vil maaskee gjore den Vem cerkning, at jeg skriver dette fra et senere T id s- Punct, men jeg kan forsikkre, at jeg allerede dengang havde en tydelig Fornemmelse deraf. O gsaa havde fog allerede dengang en Fornemmelse af en B i s m a g ,

3*

der meget skader N ydelsen af hans Vcerker, idet der hceltigjennem er en B la n d in g af det Christelige og det F olkelige, det Christelige og det Nordiske, der er til H inder for Reenheden, og hvorved m an faaer I n d ­ trykket af vilkaarlige T ilsæ tninger til' det Christelige.

B ien den uheldigste B ism ag kom fra den hoitbegavcde M a n d s eget J e g , der alt for ofte og alt for uforbe­

holdent stiller sig frem , snart som O verlegenhedens H ovm od og F o ra g t, snart som den blotte S elv sp ei- lin g og S elvforh erligelse, idet han beundrer sig selv som „m agelos", snart som Klage over M iskjendelse og M artyriu m . H vad det S id ste angaaer, maa det vist­

nok erkjendes, at G rundtvig i sin forste Periode er bleven u tilborligt undervurderet, som han i en senere T id blev utilborligt overvurderet.

D isciplen er ikke over sin M ester, og Indskrænk­

ningerne hos M esteren maatte da ogsaa vise sig hos de unge G rundtvigianere. D e Paradoxer, G rundtvig udtalede, men som hos ham dog oftere havde et Stam k af det Aandsulde og Poetiske, bleve hos disse forvandlede til plum pe, prosaiske P aastandc, hvor ethvert S p o r af Vingestovet var forsvundet. V ar der T a le om T h eologie, blev der udgydt en S tr o m af Forhaanelser over Skolefuxcriet og al den unyttige Lcrrdom, hvormed man skulde proppes ved Hoiskolen,

de dode P ap irsh efter, de systematiske Beenrade i D ogm atik og M o r a l; en S tr o m af Anklager mod de Skriftkloge og H oillrrde, der vilde vcrre kloge over det som skrevet staaer, og ikke vidste, at det kun er Barnetroen der kan oplade os Skrifterne. O g de gode Herrer betcenkte ikke, at deres egen B arnetro havde en stwrk Tilstrtning af Raahed og af det Burschikose, der kun lidet stemmer med B arnetroen. B a r der ^ a le om Philosophie, gik det lo s over det attende Aarhun- drede som V antroens Aarhundrede, der havde avlet den franske R evolution, denne Folkenes Pest. O ver de tydske Philosopher udtaledes de meest affandigende D om m e. S a g e n er, at naar G rundtvig i sine V er­

denskroniker stempler Philosopherne som ugudelige, stiller han sig ganske paa det absolute S tan d p u n ct, men da han saa ofte m angler Mellembestemmelser, overseer han ogsaa ofte den relative Sandhed de hcevde, dermed ogsaa deres B etyd n in g i den historiske Udvik­

lin g , hvorved hans D om m e i G runden blive uhisto riske. S a a le d e s s. Ex. hans D o m over Schellings

beromte A fhandling om den menneskelige Frihed (navn­

kig i S trid en med H . C. Drsted). Netop i denne A fhandling begynder Schelling en ny Udvikling, kcrmper mod sit tidligere pantheistiske Standpunct og

strcrber at komme til Erkjendelse af G uds P erson lig­

hed, om dette end kun ufuldkomment lykkes ham. D ette forstod G rundtvig aldeles ikke, men betegnede uden videre hans Philosophie som uchristelig og ugude­

lig , istedetfor at erkjende den nye Bevcrgelse hen- imod S an d h ed en , den dybere S o g e n . H o s de unge G rundtvigianere bleve saadanne Fordom m clsesdom m e optagne paa den crasseste M aade og udslyngede ved given Leilighed, idet de dog selv vare ganske ubekjendte baade med Schelling og andre Philosopher. D ette var m ig forargeligt, da jeg vilde, at den philosophiske Gransk­

ning og Sandhedssogen skulde an erk jen d es,' og ikke kunde skikke m ig i , af In d iv id e r, der manglede al speculativ D r ift og ikke havde nogensomhelst B ro d i S jc rle n , med uendelig Sikkerhed og Overlegenhed at blive henviist til B arnetroen og Barneskammelen som det eneste rette S ta d e. Jeg havde en Folelse af, at hvad der i sig selv var en hellig og dyrebar S a n d ­ hed, her i G runden blev taget forfæ ngeligt. S a a d a n n e D om m e summede mig ikke blot om D ren e, naar der handledes om Theologie og Philosophie, men ogsaa i andre Sphcrrer. T aledes' der saaledes, hvad ofte^var T ilfa ld e t, om dansk P oesie, blev Oehlenschllrger i Henhold til den lille Verdenskronike om talt som en falden d. v. s. fra Christendommen affalden D ig ter og In gem an n fremhawet som den christelige D ig ter, til

hvem man havde at holde sig. D et Oldnordiske fandtes ' i sin ZEgthed aldeles ikke hos Oehlenschlcrger, men kun hos G ru ndtvig; og for at hceve det Oldnordiske blev der endogsaa i Aftenkredse drukket M jo d , hvori jeg dog ikke har deeltaget. En lignende servil A fhæ n­

gighed af G rundtvig viste sig i det Politiske. J u li­

revolutionen, der hos M ange vakte S y m p a th i og frem ­ kaldte megen O m ta le, blev ubetinget fordom t, fordi G rundtvig nhlig havde betegnet den som et O plob i Hundedagene af den polhtechniske S k o les D ren g e, og ved denne Leilighed udtalt sig i den stærkeste absolu­

tistiske og antidemokratiske R etning. D erfor horte det bengang til den oegte G rundtvigianism e at betragte R igs>

bage og constitutionelle S ta tsfo rm er med den dybeste Foragt, som fremmed og udenlandsk Uvcrsen, hvorpaa Tannem am d ikke burde indlade sig, da det Hele kun var B ed ra g , Blendvcrrk og S k y g g e , og Enevcrlden, som

vi havde den under Frederik V I , det eneste G avnlige for et Folk. V i anede dengang jkke, at Grundtvrg om nogle Aar skulde foretage det utrolige S p r in g , hvorved han gjorde sig til T alsm an d for en F riheds­

retning der fulgte den S tr o m , der i saa mange H en­

seender havde sin U dgang fra det 18de Aarhundrede og R evolutionen.

D en O pposition, jeg ved saadanne Lejligheder sogte at gjore gjaldende, om end ofte kun for at satte det Dialectiske i B evæ gelse, kunde aldeles ikke trcrnge igjennem og modte i Regelen U bevagelighedens M o d ­ stand. Ved at see den Uselvstandighed, i hvilken disse Tilhæ ngere ligesom vare hentryllede ved deres blinde Forgudelse af G ru n d tv ig , kunde jeg ikke andet end finde, at der var nogen San dhed r hvad en S a ty r ic u s engang sagde, at de unge M ennesker, der. hengave sig til G ru n d tv ig , bleve ilde tilredte, idet de m aatte undcrgaae en S la g s Ovidisk F orvandling og fra levende Mennesker bleve forvandlede til M ed ailler, M onter eller S to tte r , i hvilke G ru n d tvigs P ortrait var afpraget; at de, som der fortæ lles om M em n o n s- stotterne, udgave Lyd og T o n er, naar en S tr a a le af G ru n d tvigs S o l berørte dem, men forresten aldeles ikke vare selvlydende. M a n kan betragte dette som en O verdrivelse, men for m it eget Vedkommende er det vist, at jeg mangen G an g, naar dette P artivaren kom m ig for n a r , folte m ig som i en trykkende Luft, som i et V a relse, der var overfyldt med R ogen af en slet Tobak. Hermed skal paa ingen M aade vare udelukket, at disse unge G rundtvigianere i flere H en­

seender vare meget elskvardige Mennesker. Kun vare de usigeligt naive. I denne deres N aivetet meente de