Implementering

(1)

»teknologi & handicap

SEPTEMBER 2010

(2)

»LEDER

Alle

8 Bag enhver succes står en medarbejder 11 Finansminister vil have ny teknologi i kom-

munerne

12 Tryghed er medarbejdernes forudsætning 14 Vi er ikke maskinstormere – det handler om

ligeløn

15 Folkeskolen halter efter 17 Horsens prioriterer it-støtte

18 Frederiksberg Kommune implementerer velfærdsteknologi

20 Fra to til en

22 Mindre projekter fører til succes 24 De metodebevidste robotteknologer 28 Hjælpemidler kan bringe flere i arbejde 31 Hjælpemidler reducerer vold og arbejdsskader 34 Pilotprojekt skal være øjenåbner

8

Bag enhver succes står en medarbejder Et hektisk første leveår er overstået for ABT-fonden. Nu handler det om at opnå fodfæste på kommunalt plan. Uddannelse og ejerskab blandt borgere og medarbejdere er nøglebegreber, når næste skridt skal tages, og teknologien implementeres.

12 RoboCare

Robo-care.dk - future care for you

GRATIS

PRØVEFORLØB

Bestil et gratis prøveforløb af RC SENIOR^® på 70 15 15 25

eller få mere info på www.robo-care.dk

EFFEKTIV OMSORG TIL DE ÆLDRE

Som de første i Danmark introducerer RoboCare en serie eff ektive, ressourcebesparende og innovative robotløsninger til landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Robotterne er brugervenlige og udviklet til aﬂ aste det eksisterende personale. Til de ældre tilbyder vi RC Senior^®, der er programmeret til at yde omsorg og selskabelig samvær på landets plejehjem.

Bestil et gratis prøveforløb eller ﬁ nd mere info på www.robo-care.dk

Tryghed er medarbejdernes forudsætning En aggressiv kampagne for ligeløn i foråret efterlod mange med den opfattelse, at FOA er imod implementeringen af teknologier i medlemmernes arbejdshverdag. Det er dog lang fra tilfældet ifølge sektorformand Karen Stæhr, som giver sine bud på, hvad det kræver at få medarbejdere og borgere til at tage teknologien til sig.

Partnerskaber rummer perspektiver

NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

Æ

ldre- og handicapområdet mangler hænder, og implementering af teknologiske løsninger i praksis er nøglen til at fastholde serviceniveauet over for borgerne og forbedre arbejdsniveauet for de medarbejdere, der

bliver tilbage, når de store årgange i de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Implementering er dog en delikat sag, der kræver megen omtanke og fingerspitzgefühl. Billedligt talt er der en brand i den offentlige sektor, som skal slukkes, men spanden med vand, der skal bruges til at slukke flammerne med, skal igennem mange forskellige hænder, og for hver gang den sen-

des videre til den næste i rækken, er der risiko for, at indholdet tabes på gulvet – og så skal man starte fra forfra igen uden at være kommet problemet til livs. I dette nummer af »teknologi &

handicap taler vi med nøgleaktører i den implementeringspro- ces, vores samfund har taget hul på. Vi er hele vejen rundt – fra de bonede gulve, hvor de principielle beslutninger træffes, til plejecentrene, hvor teknologien skal udnyttes. Alle involverede grupper stiller særlige krav og forventninger, der skal opfyldes, hvis de skal kunne løfte deres del. Et naturligt næste skridt er, at vi hver især bliver opmærksomme på, hvilke behov andre aktører på området har. Det er nødvendigt, hvis vi ønsker at ende i det, som flere af de implementeringsaktører, vi har talt med, omtaler som en win-win-win-situation. Ydmyghed og lydhørhed er vejen til succes, da implementering er et samarbejdsprojekt, hvor alle har en opgave at udføre. Gevinsterne på hjælpemid- delområdet er til at tage at føle på. Ny teknologi betyder mere selvhjulpne borgere, og mulighed for et mere ligeværdigt liv. På

2 »teknologi & handicap 3/10

2

Udkommer februar, juni, september, november Oplag 2500 ISSN 1902-9136 Redaktør Brian Ravn Galsgaard (ansv.), Torsten Breuerbach Larsen Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, gmc@hmi.dk, tlf. 8741 2422 Redaktion Torsten Larsen, Signe Skovgaard Schmidt, Christine Svart, Pernille Bonne Rasmussen Kontakt redaktion@hmi.dk

(3)

»INDHOLD

15

Folkeskolen halter efter

Er folkeskolen gearet til implementering af teknologi? Eller skal folkeskolen gentænkes, før der bliver plads til, at elever og lærere kan få udbytte af de teknologiske redskaber, der er til rådighed? Det er et spørgsmål, som aktuelt optager flere fagpersoner med aktier i undervisningsområdet.

28

Hjælpemidler kan bringe flere i arbejde Det er dokumenteret, at hjælpemidler kan bringe flere i arbejde, og betydningen for personer med funktionsnedsættelser i forhold til selvhjulpenhed og livskvalitet er svær at overvurdere. Desværre er vejen til hjælpemidlerne tit for lang og besværlig.

Det skriver ergoterapeut Karen Lyng i denne måneds Synspunkt.

34

Pilotprojekt skal være øjenåbner

Mangel på systematik i registreringen af data på hjælpemiddelområdet kan få uhel- dige følger for de kommunale budgetter. Et nyt pilotprojekt forsøger at sætte fokus på problematikken med henblik på en mere ensartet registrering på nationalt niveau.

Hjælpemiddelinstituttet oplever vi en klar forskel i interessen, når vi taler om kompenserende teknologi i stedet for at anvende det mere støvede og stigmatiserende begreb: Hjælpemiddel. Det er et mom- entum, som også branchen bør udnytte. For velfærdsteknologi er et område, hvor vi i Danmark kan tage kampen op mod de nye, især asiatiske, konkurrenter, der nok kan matche danske virksomheder på mekaniske hjælpemidler og overtrumfe os med lave priser, men når det gælder velfærdsteknologi og især service- og uddannelsesniveau ikke på samme måde kan kopiere og underbyde. For medarbejderne betyder den succesfulde implementering dels et bedre arbejdsmiljø, men også et mere dynamisk og spændende arbejdsområde – og da ikke mindst mere tid til også at udgøre en social og menneskelig ressource for de plejekrævende. Teknologiballet er skudt i gang. Det, det handler om nu, er at undgå at nogle aktører vælger rollen som bænkevarmere. Det undgår vi ved, høfligt at byde hinanden op og ved ikke at træde hinanden over tæerne, fordi vi hver især føler, at vores trin er de bedste. For når alt kommer til alt, så er nøglen til implementering af teknologi i den offentlige sektor partnerskaber.

»teknologi & handicap 3/10 3

Abonnement 4 numre + fuld adgang til Artikelbasen kr. 500 + porto Rabat 25% ved køb af mere end ét abonnement Bestilling hmi.dk/toh Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, 3i, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, hmi@hmi.dk, hmi.dk

(4)

Hjælpemiddelinstituttets årsberetning 2009 er udkommet

Årsberetningen fra Hjælpemiddelinstituttet præsenterer de væsentligste aktiviteter, der fandt sted i 2009. Det drejer sig bl.a. om projekter på velfærdsteknologiområ- det, en ny og forbedret udgave af Hjælpemiddelbasen samt lanceringen af det elektroniske netværk tekst.hmi.

dk. Årsberetningen kan læses på www.hmi.dk – søg:

årsberetning.

/Torsten Larsen

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpe- midler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for

mennesker med funktionsnedsættelser.

Fra barrierer til muligheder

Hjælpemiddelinstituttets årsberetning 2009

»PETIT

LILLE HJÆLPER KAN HJÆLPE DIG MED DIT HØRETAB

Ved køb af LILLE HJÆLPER får du et hjælpemiddel til din hørelse som du altid kan have lige ved hånden som et supplement til høreapparatet.

LILLE HJÆLPER sikrer at du ikke går glip af vigtig information i både mindre og større forsamlinger.

LILLE HJÆLPER kan forstærke en ønsket del af det samlede lydbillede. På pennen sidder en lille mikrofon som man retter hen imod det man ønsker at høre. Den forstærkede lyd bliver sendt op til øret via den specieludviklede høretelefon som passer til alle størrelser ører.

LILLE HJÆLPER er nem at bære enten i den medfølgende bæresnor rundt om halsen eller som en kuglepen i skjortelommen.

LILLE HJÆLPER fungerer godt når man ser tv. Man behøver ikke at skrue op for lyden og forstyrre andre.

LILLE HJÆLPER sikrer at man ikke går glip af vigtig information for eksempel til et foredrag eller i teateret.

LILLE HJÆLPER kan medbringes til stranden og andre steder hvor man ofte undlader at tage høreapparat med.

LILLE HJÆLPER kan benyttes når du ønsker at hvile ørerne fra høreapparatet.

LILLE HJÆLPERs specialudviklede høretelefoner passer til alle størrelser ører.

LILLE HJÆLPER er billig og hurtig at anskaffe sig

Pris 1500,-

Veddingevej 31 – 4540 Fårevejle – Tlf. 59652315 www.lillehjaelper.com – info@lillehjaelper.com www.microballe.dk

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Servicestyrelsen.

(5)

www.rehacare.de Rehabilitering Forebyggelse Integrering Pleje

21. Internationale fagmesse og kongres

Düsseldorf, Tyskland 6. – 9. oktober 2010

REHACARE er for alle, der ønsker at informere sig om temaerne rehabilitering, forebyggelse, integrering, pleje og alderdom...

… fordi dette tema angår os alle!

25.07.2010 · RehaCar e 2010 RehaCar e Dän em ark· 210 x 280 mm · 4c · tekn ologi & han di cap • issue 3 fr om 14.09.2010

For adgangskort og kataloger til reduceret pris i forsalg samt yderligere information:

Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tlf.: 45 50 56 55 Fax: 45 50 50 27 info@intermess.dk www.intermess.dk

D_RehaCare 210x280_teknologi handicap_4c.indd 1 16.06.10 13:39

(6)

Konference

Inkontinenskonferencen 2010

2.-3. november 2010, Comwell Kolding

Information og tilmelding

www.hmi.dk

(7)

»PETIT

Bilkonferencen 2010

De nye regler for støtte til køb af bil har været ventet længe, og deltagerne var mærkbart på dupperne, da emnet blev diskuteret på Bilkonferencen 2010.

296 terapeuter, sagsbehandlere, jurister, rådgivere, konsulenter og private aktører i bilbranchen var mødt op i Odense Congress Center for at høre og tale om »Ny lovgivning og gældende praksis inden for området hjælpemidler til bil.«

Det blev en dag, hvor paragraffer, principafgørelser og regler blev endevendt og suppleret af eksempler fra den virkelige verden i kommunernes sagsbehandling samt af en bruger af handicapbil, der i kraft af sin egen historie gav perspektiv til paragrafferne.

Fuldmægtige fra Socialministeriet præsenterede de nye regler for støtte til køb af bil, mens sagsbehandlere fra Odense Kommune fortalte om deres erfaringer med at optimere sagsgangen i bilsager.

Andre oplæg omfattede en status af »Praksis efter strukturreformen»

samt en diskussion af, hvor grænsen går, når kommunerne bruger private aktører til udredning i bilsager.

Endelig benyttede HMI’s fagkonsulent Else Marie Hansen lejlighe- den til at reklamere for det faglige netværk bil.hmi.dk og dets mange muligheder, herunder de to funktioner Forum og Spørg juristerne.

Næste Bilkonference vil blive afholdt 25. august 2011.

/Pernille Bonne Rasmussen

»teknologi & handicap 3/10 7

(8)

Bag enhver succes står en medarbejder

Brugeren skal tage hjælpemidlet til sig og uddannes i brugen af det, hvis implementeringen af et nyt hjæl- pemiddel skal lykkes. Ellers risikerer selv det bedste hjælpemiddel ikke at blive brugt, selvom det ville kunne frigøre arbejdskraft og ressourcer. ABT-fonden er med til at afprøve nye, innovative løsninger.

TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

S

ekretariatsleder i ABT-fonden Martin Nordentoft Rasmussen fortæller, at selvom ABT-fonden endnu ikke har erfaringer med implementering af kompenserende teknologi på nationalt plan, så støtter man en del lokale demonstrationsprojekter, hvor hjælpemidler afprøves. Fx har ABT-fonden finansieret et projekt i Kø- benhavns Kommune, hvor særligt tilpassede PDA’er til borgere med autisme afprøves. Borgere med autisme, der bor i botilbud,får hjælp til at strukturere hverdagen bedre med en PDA – en lille håndholdt computer. Det sker ved hjælp af en visuel digital kalender med ikoner for aktiviteter. Via PDA’en kan borgerne selv holde øje med dagens aktiviteter – fx: stå op, gå i bad, vask tøj mv. Og borgerne kan også få læst op, hvad de nu skal i gang med lige så mange gange, de har behov for det. PDA’en skal erstatte fysiske dagsplaner, der i dag udformes for hver enkelt beboer. De individuelle dagsplaner består af billedsymboler, der sættes på en tavle til hver beboer. Mange beboere kan kun overskue få symboler ad gangen, hvorfor personalet må opdatere tavlen flere gange dagligt.

»Det er forventningen, at nogle borgere ved hjælp af PDA’en selv kan klare flere ting i hverdagen, og at hjæl- pemidlet også kan være med til at skabe større tryghed og reducere antallet af konflikter med fx personalet. Samtidig slipper personalet for at opdatere beboernes tavler, og på den måde bliver der frigjort tid til andre aktiviteter,« siger Martin Nordentoft Rasmussen.

Et ekstra led, når det handler om hjælpemidler

Han udpeger to områder, der er særligt vigtige at have fokus på, når der indføres nye teknologiske hjælpemidler.

»Ethvert projekt, der afprøver ny teknologi, vil støde ind i nogle udfordringer, der skal løses. For det første spiller borgeren en central rolle i et projekt, der afprøver nye hjælpemidler. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, når man fx afprøver en ny administrativ teknologi eller en ny måde at gemme og opbevare kliniske data,« siger Martin Nordentoft Rasmussen og fortsætter:

»Når et nyt hjælpemiddel skal indføres, skal både medarbejderne og borgerne uddannes i at betjene den FOTO: ABT-FONDEN

»TEMA IMPLEMENTERING

(9)

nye løsning. Det er et ekstra led i forhold til projekter, hvor det udelukkende er medarbejdere, der skal uddannes,« siger sekretariatslederen. Han påpeger, at det er alfa og omega for projekters succes, at brugeren forstår at anvende hjælpemidlet og accepterer det som en god, effektiv løsning, der gør vedkom- mende mere selvhjulpen. Det forhindrer også, at teknologien står og samler støv i hjørnet og derved ikke skaber værdi for hverken borgere eller samfund.

Et godt eksempel er et projekt i Odense Kommune, støttet af ABT-fonden, hvor teleteknologiske ’patientkufferter’ afprøves i forbindelse med genoptræning af patienter i eget hjem. 19 patienter over 65 år får mulighed for at teste kufferten som et supplement til deres normale genoptræning. Patientkufferten – en slags brugervenlig bærbar computer med skærm og mikrofon – er koblet til et kamera og en internetforbindelse, så behandleren og patienten kan tale sammen, og behandleren kan overvåge, hvordan patienten udfører øvelserne. Patienten kan modtage hyppigere, overvåget træning, hvilket sikrer et mere effektivt og dermed kortere genoptræningsforløb, og både patienten og det sundhedsfaglige personale sparer transport- og ventetid. Men det kan i sagens natur kun lade sig gøre, når borgeren føler sig tryg ved teknologien og kan finde ud af at betjene den.

Nye hjælpemidler skal frigøre tid til borgernær service og omsorg

Det andet, som er vigtigt at holde fokus på, når man afprøver hjælpemidler med støtte fra ABT-fonden, er ifølge Martin Nor- dentoft Rasmussen, at projektet skal resultere i, at der bliver frigjort tid hos personalet.

»Netop fordi hjælpemiddelområdet er kendetegnet ved, at medarbejdere ofte har megen borgerkontakt, er det sær- deles vigtigt, at ledelsen formår at holde fokus på, at de nye hjælpemidler, der afprøves, skal være arbejdskraftbesparende såvel som serviceforbedrende. For vi støtter afprøvningen af nye teknologiske hjælpemidler med det formål, at vi i det

offentlige skal kunne løse vores borgernære opgaver bedre og mere effektivt. Her er en åben og ærlig dialog internt i projektet nødvendig: Både ledelse, projektledere og medarbejdere skal støtte op om, at formålet med projektet er at afprøve, om en ny teknologi kan være med til at frigøre tid for personalet.

Med ny teknologi og bedre hjælpemidler kan de offentligt ansatte få mere tid til borgernær kontakt, hvis de fx ikke skal bruge så megen tid på rutineopgaver. Og når ældre og svage borgere bliver mere selvhjulpne, kan de få frihed til at blive

’længst muligt i eget liv’ – det liv, de selv vælger og ønsker,«

siger Martin Nordentoft Rasmussen.

Han understreger, at det er et krav fra ABT-fonden, at projektet måler, hvor meget tid en given opgave tager at løse inden den nye teknologi indføres; dernæst skal projektet måle, hvor hurtigt opgaven løses. Med andre ord skal projektet evaluere, hvor meget tid personalet frigør med den nye teknologi. Og det nødvendiggør, at ledelsen og medarbejderne i projektet konstant holder fokus på, hvordan opgaverne løses – og om arbejdsgangene bliver ændret med den nye teknologiske løsning, så gevinsten i form af sparet tid kan høstes. For pointen er jo, at offentligt ansatte med samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis man gør brug af ny teknologi og organiserer sig smartere. Formålet er at øge produktiviteten i den offentlige sektor, uden at medarbejderne skal arbejde mere, og uden at kvalitetsniveauet forringes.

ABT-fonden kan give et økonomisk løft

En af de forklaringer, man til tider hører, når indførelsen af et nyt hjælpemiddel eller en ny teknologi mislykkes, er, at de nødvendige økonomiske ressourcer ikke er til rådighed.

Det forholder sig anderledes i ABT-regi, hvor afprøvningen af teknologiske hjælpemidler lettes på grund af midlerne, der stilles til rådighed.

»ABT-fonden er en oplagt mulighed for, at offentlige institutioner og myndigheder kan få finansieret afprøvningen af innovative idéer og løsninger – herunder hjælpemidler. ABT-

»ABT-fonden kan dække op til 75 procent af et demonstra- tionsprojekts udgifter.«

Martin Nordentoft Rasmussen, sekretariatsleder, ABT-fonden

Bag enhver succes står en medarbejder

»TEMA IMPLEMENTERING ⁹

»teknologi & handicap 3/10

PORTRÆTFOTO AF MARTIN NORDENTOFT RASMUSSEN, ABT-FONDEN.

(10)

fonden kan dække op til 75 procent af et demonstrationsprojekts udgifter. Det offentliges andel af udgifterne afholdes som regel som medgåede medarbejdertimer fx i form af undervisning i, hvordan man bruger et nyt hjælpemiddel,« forklarer Martin Nordentoft Rasmussen.

ABT-fonden investerer i nye teknologiske løsninger med henblik på at finde frem til nye måder at udvikle og effektivi- sere den offentlige sektor – med de gode, veldokumenterede eksempler som løftestang.

Mange ansøgninger fra ældre- og handicapområdet

Foreløbigt er størstedelen af de projekter, ABT-fonden støtter, lokale demonstrationsprojekter. Ældre- og handicapområdet er det kommunale område, som fonden indtil videre har modtaget flest ansøgninger fra. Ud over PDA’er til borgere med autisme og patientkufferter til genoptræning støtter ABT-fonden desuden afprøvning af ældre- og handicapvenlige toiletter, GPS’er til demente i eget hjem, løftepuder, der skal hjælpe borgeren op fra gulvet i forbindelse med fald i eget hjem – og mange andre projekter (Læs mere om ABT-fondens projekter på www.

abtfonden.dk. Her findes også link til ABT-fondens årsrapport med artikler om nogle af projekterne).

»Det første projekt er endnu ikke afsluttet, men vi fokuserer på at få dokumenteret størrelsen af de effektivitets- og service- gevinster, der er ved de enkelte løsninger. Med erfaringen fra projekterne i bagagen vil vi i 2010 og de kommende år begynde

at tænke i at udbrede de bedste projekter på nationalt plan,«

siger Martin Nordentoft Rasmussen.

Nøglen til succesfuld implementering ligger hos medarbej- derne

ABT-fondens bedømmelsesudvalg lægger vægt på, at projekter medtænker uddannelse og træning, hvis det anses for nødven- digt. Dog er der ikke noget formelt krav om uddannelse, og det er projektejerens faglige vurdering af behovet for medar- bejderuddannelse, som tæller. Har man i en projektansøgning tilkendegivet, at uddannelse af personale er nødvendig, vil det typisk blive skrevet ind i en milepælsplan i forbindelse med det opstartsmøde, som ABT-fonden holder med hvert nyt projekt inden projektet påbegyndes. To-tre gange årligt skal hvert projekt afrapportere til fonden om fremdrift i projektet. Og her følges der op på projektplanen og på, om milepælene er nået for den enkelte fase. Martin Nordentoft Rasmussen siger:

»Et projekts succes afhænger altid af de mennesker, der fører projektet ud i livet. Det gælder også for teknologiprojekter. Det er ikke nok, at den tekniske løsning eller hjælpemidlet virker, hvis ikke brugerne benytter den nye løsning optimalt. Derfor står og falder et projekts succes med organisationens og medarbejdernes parathed, flid og engagement. For ofte findes der jo udveje på mindre problemer, og uhensigtsmæssigheder kan tit rettes – hvis brugerne har en positiv og løsningsorienteret tilgang til det.«

ABT-fondens projekter

ABT-fondens tre milliarder kroner skal bruges til at finde nye måder at anvende teknologi på i den offentlige sektor. Kernen i fondens arbejde er, at investeringerne i ny teknologi skal bruges som en løftestang for udvikling og effektivisering i den offentlige sektor. Formålet er at frigøre tid hos medarbejderne i den offentlige sektor for at imødegå den fremtidige mangel på arbejdskraft, der vil opstå, når der er flere ældre, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er unge, som kommer ind. Sekretariatschef Martin Nordentoft Rasmussen siger, at inden for centrale offentlige områder som folkeskolen, sundheds- væsnet og plejesektoren er andelen af offentlige ansatte over 55 år i dag 25 procent eller mere. Det kan betyde mangel på arbejdskraft, når mange af kernetropperne i den offentlige sektor om nogle år går på pension. Det er håbet, at ABT-fonden med udbredelse af ny teknologi og nye måder at organisere arbejdet kan være med til at lukke res- sourcehullet.

ABT-fonden giver både tilskud til lokale demonstrationsprojekter og til større, nationale implementeringsprojekter. For både demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter er det væsentligste, at teknologien, der afprøves, har et potentiale til at frigøre arbejdskraft.

Der er desuden fokus på, at teknologierne skal være klar til afprøvning

– der skal altså være tale om relativt modne teknologier, som er forbi forsknings- og udviklingsstadiet – omend der er plads til tilpasninger i mindre grad.

I demonstrationsprojekter kan deltagende kommuner indhente erfaringer med de nye løsninger i flere forskellige sammenhænge. Demon- strationsprojekterne giver mulighed for at få afprøvet velfærdstekno- logi i lidt større målestok, så man kan tilegne sig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Med andre ord bliver der skabt viden om og dokumentation for, hvilke teknologier det er værd at arbejde videre med, og hvordan disse løsninger eventuelt kan udbredes nationalt, i det som ABT-fonden kalder »implementeringsprojekter».

I ABT-fondens terminologi er implementeringsprojekter større projekter, hvor fx en velafprøvet og moden teknologi implementeres nationalt. I et implementeringsprojekt indføres således en teknologi eller arbejdsform, der allerede er blevet afprøvet i mindre skala med veldokumenterede arbejdskraftbesparende effekter og en positiv business case. Fonden støtter pt. to implementeringsprojekter i sund- hedsvæsenet – et, der skal udbrede det Fælles Medicinkort, og et der vedrører teletolkning. ABT-fonden har således endnu ikke erfaringer med at implementere et bestemt hjælpemiddel nationalt.

(11)

Finansminister vil have ny teknologi i kommunerne

Det bedste fra ABT skal omsættes i implementerings- projekter i alle landets kommuner. Sådan lyder udmeld- ingen fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i kølvandet på den første årsrapport fra ABT-fonden.

I

sit første leveår uddelte ABT-fonden 378 millioner kroner til projekter inden for især sundhedsområdet og regionerne, og ABT-fonden modtog i årets løb over 300 ansøgninger, som udmøntede sig i igangsættelsen af 43 konkrete projekter, der gennemføres i statslige, regionale og kommunale institutioner.

Kommunerne skal i centrum

Finansminister Claus Hjort Frederiksen finder resultaterne af ABT-fondens første år tilfredsstillende, men fremsætter samtidig ønske om, at der fremover bliver øget fokus på kommunerne og den borgerservice, de leverer.

»Det er oplagt, at vi fokuserer endnu mere på ny teknologi og innovation i kommunerne lige nu, hvor krisen betyder, at vi skal holde udgifterne i det offentlige i ro. Jeg håber derfor, at vi kan omsætte de bedste af vores projekter til implementeringsprojekter i alle landets kommuner. Herudover håber jeg, at der kommer flere ansøgninger om projekter på de store kommunale serviceområder som folkeskolen og det specialiserede socialområde. Også her skal vi afprøve potentialerne for at løse opgaverne bedre og mere effektivt,« udtaler finansministeren i en pressemeddelelse.

Nye teknologier skal anvendes i det offentlige

Finansministeren ser implementering af nye teknologier som et greb, der kan være med til at sikre fastholdelse af et velfærds- samfund:

»Jeg opfordrer alle til at tænke med, så vi kan hjælpe med at søsætte gode projekter med fokus på at frigøre tid for offentlige ansatte. For vi må holde fast i, at nogle arbejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærds- samfund, selvom vi bliver færre til at løse opgaverne,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Se ABT-fondens årsrapport 2009 på www.abt-fonden.dk

PR-FOTO

»TEMA IMPLEMENTERING ¹¹

(12)

Tryghed er

medarbejdernes forudsætning

Medindflydelse og uddannelse er vejen til den tryghed, der sikrer, at medarbejderne ude i praksis tager teknologien til sig. Det er centralt, når den implementeres, fremhæver sektorformand i FOA Karen Stæhr.

M

edarbejderne i social- og sundhedssektoren er nøglen til, at teknologiske løsninger implementeres suc- cesfuldt i praksis og ikke ender med at stå og samle støv. Samtidig er medarbejderne dem, der i de fleste tilfælde kommer til at præsentere borgerne for den nye teknologi. Skal den præsentation blive en succes, er det vigtigt, at medarbejderne selv er trygge ved teknologien.

En af dem, der repræsenterer medarbejderne, når der plan- lægges projekter i fx ABT-fondens regi, er Karen Stæhr, som er sektorformand i FOA. En FOA-kampagne i foråret, som havde til formål at fremprovokere en debat om ligeløn, blev af mange opfattet som en kritik af indførelsen af teknologi på social- og

sundhedsområdet – hvilket dog ingenlunde er tilfældet (se også side 13, red.). Karen Stæhr forklarer FOA’s holdning således:

»Teknologi er for os ikke en dårlig ting. Vi ser muligheder i, at mennesker kan få en teknologi, der gør, at de kan føre en tilværelse, der er tæt på det normale uden at være afhængige af, at andre mennesker skal made dem, hjælpe dem på toilet- tet mv., og vi støtter op om den teknologiske udvikling, som muliggør det.«

Mennesket i centrum

»Der er ingen vej uden om teknologien, og det synes jeg heller ikke, der skal være, men vi skal hele tiden holde hinanden fast

FOA – Fag og Arbejde er Danmarks tredjestørste fagforbund med ca. 203.000 medlemmer fordelt på 43 afdelinger og tilslut- tet hovedorganisationen LO. Størstedelen er kommunalt/amts-

kommunalt ansatte og en mindre del er privat ansatte. Fælles for alle medlemmerne er, at de leverer offentlig service.

(Kilde: Wikipedia)

12 »teknologi & handicap 3/10»teknologi & handicap 3/10

RoboCare

GRATIS

PRØVEFORLØB

EFFEKTIV OMSORG TIL DE ÆLDRE

Som de første i Danmark introducerer RoboCare en serie eff ektive, ressourcebesparende og innovative robotløsninger til landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Robotterne er brugervenlige og udviklet til aﬂ aste det eksisterende personale. Til de ældre tilbyder vi RC Senior^®, der er programmeret til at yde omsorg

og selskabelig samvær på landets plejehjem.

(13)

på, at det er mennesker, der styrer teknologien og ikke omvendt,« siger Karen Stæhr og uddyber:

»Skal teknologien implementeres, nytter det ikke, at de sidder på rådhuset og diskuterer anvendelsen. Man er nødt til at invitere medarbejdere og borgere ind i drøftelserne, for den eneste vej til at få indført teknologi på en positiv og fornuftig måde er, at alle fra bund til top skal være med.«

Karen Stæhr ser manglende indflydelse fra medarbejdere og borgere som en markant barriere for succesfuld implementering af teknologi. Hun forklarer:

»Der er både borgere og medarbejdere, som er lidt bange for teknologien. Her kunne man ønske sig en langsom og nænsom indføring. Lad folk lege med teknologien i et trygt forum, hvor man har lov til at dumme sig, og hvor man kan se, at der sker altså ikke noget ved, at man trykker på en knap – at der ikke er noget, der går i stykker ved det.

Det, der skal til for, at implementering lykkes, er at man i kommunerne på de enkelte arbejdspladser drøfter, hvad det er for en teknologi, man vil have indført, og hvordan man vil bruge den. Borgerne og deres pårørende skal også inddrages. Det er vigtigt

RoboCare

Vi er ikke maskinstormere – det handler om ligeløn

Det vakte opsigt, da en række annoncer for den fiktive virk- somhed RoboCare i foråret blev indrykket i dagbladene.

Annoncerne viste en række situationer, hvor almindelige opgaver i social- og sundhedssektoren blev udført af robotter, ikke mennesker. Sektorformand i FOA Karen Stæhr forklarer kampagnens sigte således:

»Robo Care-kampagnen skal ses i lyset af Lønkommissio- nens rapport, der viser, at der ikke er ligeløn mellem mænd og kvinder. Derfor brugte vi kampagnen til at sætte fokus på dette problem og i samme forbindelse gøre opmærksom på, at vi inden for få år vil komme til at mangle medarbejdere på området. Vi er jo en meget stor årgang, der forlader arbejds-

markedet i de kommende ti år, og der er ikke født børn nok til at afløse os. Hvis man vil have mennesker ind at arbejde med ældre, handicappede, psykisk syge osv. på social- og sundheds- området, så skal lønnen også afspejle, at man anerkender, at det er værdifuldt at arbejde med mennesker.

Det lykkedes ganske godt at skabe en tankevækkende og provokerende kampagne, som satte fokus på problemet, men der var mange, der havde svært ved at forstå, at det her handlede om ligeløn mellem mænd og kvinder og ikke om, at FOA er bange for robotter og ny teknologi, for det er vi bestemt ikke,«

siger Karen Stæhr.

Eksempel på annonce for det fiktive firma,

»TEMA IMPLEMENTERING ¹³

på, at det er mennesker, der styrer teknologien og ikke omvendt,« siger Karen Stæhr og uddyber:

ikke, at de sidder på rådhuset og diskuterer anven delsen. Man er nødt til at invitere medarbejdere og borgere ind i drøftelserne, for den eneste vej til at få indført teknologi på en positiv og fornuftig måde er, at alle fra bund til top skal være med.«

medarbejdere og borgere som en markant barriere for succesfuld implementering af teknologi. Hun forklarer:

lidt bange for teknologien. Her kunne man ønske sig en langsom og nænsom indføring. Lad folk lege med teknologien i et trygt forum, hvor man har lov til at dumme sig, og hvor man kan se, at der sker altså ikke noget ved, at man trykker på en knap – at der ikke er noget, der går i stykker ved det.

Det, der skal til for, at implementering lykkes, er at man i kommunerne på de enkelte arbejdspladser drøfter, hvad det er for en teknologi, man vil have indført, og hvordan man vil bruge den. Borgerne og deres pårørende skal også inddrages. Det er vigtigt

RoboCare

Eksempel på annonce for det fiktive firma,

RoboCare

GRATIS

PRØVEFORLØB

EFFEKTIV OMSORG TIL DE ÆLDRE

Som de første i Danmark introducerer RoboCare en serie eff ektive, ressourcebesparende og innovative robotløsninger til landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Robotterne er brugervenlige og udviklet til aﬂ aste det eksisterende personale. Til de ældre tilbyder vi RC Senior^®, der er programmeret til at yde omsorg

og selskabelig samvær på landets plejehjem.

(14)

at tale meget åbent om det, for det, der er problemet, er, at alt for mange opfatter teknologien som en erstatning for det menneskelige. Vi opfatter teknologien som et supplement, der frigiver tid til, at det personale, som er hos ældre og handicappede, får mere tid til bløde værdier og samvær med den borger, der er visiteret til hjælp,« siger Karen Stæhr, der fremhæver Odense som en kommune, hvor man er langt fremme med succesfuld implementering af teknologi i medarbejdernes og borgernes hverdag.

Borgerne er forskellige

Teknologien må ikke komme til at overskygge, at borgerne er forskellige og har forskellige behov. Det er teknologien, der skal tilpasses borgernes behov, ikke borgerne, der skal indordne sig, fordi teknologi står højt på dagsordnen. Karen Stæhr siger:

»Tag fx robotstøvsugeren, som alle synes er så genial, og det er den da også. Man skal bare være opmærksom på, at den ikke kan indføres uden videre. En dement borger kan blive bange for den. Man bliver nødt til at være opmærksom på, at man skal tage den demente ud, mens støvsugeren kører, hvis den skal være en hjælp. Men kan medarbejderen lave nogle aktiviteter med den demente, mens robotstøvsugeren

samtidig gør rent i boligen, så udnyttes både teknologien og medarbejderens faglighed.«

Uddannelse på vej

Ifølge Karen Stæhr er det medarbejdere med korte uddannelser, der i første omgang kommer til at bruge teknologien. Derfor mener hun ikke, det nytter, at en repræsentant kommer ud og bruger et par timer på at sætte en medarbejder ind i betjening- en af teknologien, og at den medarbejder så har til opgave at sidemandsoplære sine kolleger i brugen.

»Når man indfører ny teknologi, glemmer man ofte at spørge om, hvordan den spiller sammen med medarbejdernes faglighed, og hvordan medarbejderne kan få lov at afprøve teknologien. I ABT-fonden presser vi på for, at der i forbindelse med projekter bliver afsat midler til at efteruddanne medarbejderne, så de bliver fortrolige med teknologien. Det værst tænkelige, der kan ske, er, at medarbejderne stemmer med fødderne – og det sker altså, hvis de bliver utrygge og ikke føler sig inddraget. Vi gør meget ud at fortælle beslutningstagerne, at medarbejderne skal tages med på råd – og medarbejderne er altså også en ressource, som bidrager til kvalitativ implementering med ideer og forslag til, hvordan teknologier kan anvendes,« siger Karen Stæhr, der samtidig kan fortælle, at der i FOA-regi arbejdes på et efteruddannelsestilbud til medarbejderne i velfærdsteknologi.

»Medarbejderne er altså også en ressource, som bidrager til kvalitativ implementering med ideer og forslag til, hvor- dan teknologier kan anvendes.«

Karen Stæhr, Sektorformand, FOA

PR-FOTO

Karen Stæhr, sektorformand, FOA

(15)

Folkeskolen halter efter

E

lever, der læser med øjnene, side om side med elever, der får læst op af en computer – sådan ser fremtidens læse- undervisning ud i folkeskolen. Danmarks Evaluerings- institut (EVA) udgav i 2009 rapporten IT i skolen. Rapporten peger på det givtige i brugen af pc-oplæsningsprogrammer som et støtteredskab til elever med læse- og skrivevanskeligheder – et støtteredskab, som samtidig gør, at den stigmatiserende effekt kan undgås ved, at oplæsningsprogrammet er tilgængeligt for alle. Rapporten konkluderer desuden, at lærerne er fortrolige med anvendelsen af it, men at de fagdidaktiske overvejelser i forhold til it mangler.

Det overrasker ikke Steen Hildebrandt, professor i organi- sations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Univer- sitet. Ifølge ham er folkeskolen ikke rustet til at implementere ny teknologi, og det er et problem i forhold til den generelle teknologiske udvikling:

»Folkeskolen har jo altid stået over for den udfordring, det er at skulle forholde sig til den nyeste teknologi, men jeg tror, at den centralisering, som er sket med folkeskolen, og det SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

økonomiske pres, som folkeskolen er under, gør, at folkeskolen halter bagefter den teknologiske udvikling med hensyn til undervisningsteknologi. På sigt er det et problem, fordi den nye teknologi – især inden for it – er noget, som ingen unge kan undvære.«

Han mener, der kan være flere ting, som gør, at folkeskolen ikke er mere åben for ny teknologi. Det ene kan være en form for konservatisme – en skepsis over for den nye teknologi og de nye pædagogiske hjælpemidlers muligheder, mens det andet kan bunde i ikke at ville give afkald på noget eksisterende:

»Måske er det også det banale, at selv inden for folkeskolen ligner man andre organisationer på den måde, at de, der har ansvaret for et område, holder krampagtigt fast i det, selvom området i virkeligheden kunne ændres, reduceres eller måske helt afskaffes ved hjælpe af nye metoder eller ny teknologi. Man kæmper simpelthen for at bevare den magt og den position, de bevillinger og de budgetandele, man har. Det, tror jeg, karak- teriserer alle organisationer: En indbygget tendens til at holde fast i det, man har erobret,« siger professor Steen Hildebrandt.

FOTO: NILS-JOHAN NORENLIND

»TEMA IMPLEMENTERING ¹⁵

Udfordring af vanetænkning, efteruddannelse af lærere og formid-

ling af best practice er blandt indsatsområderne, når teknologiske

hjælpemidler skal implementeres i folkeskolen. Oplæsningspro-

grammer vil fx kunne give bedre læseresultater og holde læsesva-

ge elever i almenundervisningen. I Horsens tester folkeskolerne lige

nu CD-Ord, et it-program, der skal supplere læseundervisningen.

(16)

De gode eksempler viser vejen

Skal skolen være rummelig og inkluderende, skal der fokuseres meget mere på de gode undervisningseksempler og viden- stilegnelse:

»En ting er at skrive under på FN’s Handicapkonvention, men noget af det, der skal til, er måske, at de gode eksempler bliver mere tydelige – at man har en mere klar viden. Viden er en af nøglefaktorerne. De gode eksempler skal dokumenteres, så der er syn for sagen, og de skal formidles. Det tror jeg ikke sker i tilstrækkeligt stort omfang. Den enkelte lærer må tage ansvaret for at dokumentere det gode eksempel mere bevidst. Alt for mange lærere går og laver et rigtig godt stykke arbejde, men de fortæller det ikke tilstrækkeligt vidt og bredt – og erfaringen er netop, at de gode historier, som bliver fortalt igen og igen, virkelig er i stand til at flytte noget,« mener Steen Hildebrandt.

Teknologiske hjælpemidler i folkeskolen vil dog aldrig kunne stå alene, men bør være et både/og i folkeskolens undervisning.

Ved brug af oplæsning på computeren vil mange ordblinde elever kunne blive i normalklassen og undgå ekskludering og følelsen af nederlag – og samtidig højner pc-oplæsningen hele klassens læsefærdighed. Det

fortæller Hjælpemiddelinstituttets konsulent på området Erik Arendal:

»Indskolingsklasser, der bruger oplæsningsprogrammer i undervisningen, bliver bedre til at læse selv uden hjælp end de klasser, der får en traditionel undervisning. Set i det perspektiv skal pc-læsning bruges så tidligt som muligt, så det kan blive et både/og. Typisk i 3.-4. klasse får ordblinde elever følelsen af at være anderledes og at være uden for, hvilket på sigt giver AKT-problemer

(adfærd, kontakt og trivsel, red.). Man begynder at skille sig ud, ikke på grund af læsevanskelighederne, men fordi der er følgevirkninger, som man ikke kan undgå i stigmatiseringen og følelsen af at være dum.«

Tilladt at læse med ørerne

Danmark tilsluttede sig FN’s Handicapkonvention i 2009, og Erik Arendal pointerer, at man burde kunne stille krav om digitale tekster, så alle elever kan være med, men sådan er det ikke i dag. Havde alle skolers computere et oplæsningsprogram indlagt, ville alle elever kunne bruge det, og det ville være mindre stigmatiserende at være ordblind:

»Gør man det tilladt at tilegne sig en tekst via oplæsning på computeren, så taler man virkelig inklusion. Målet for folkeskolen er, at børnene lærer at lære – der står intet i folkeskoleloven om, at børnene skal lære at læse,« siger Erik Arendal og fortsætter:

»Børn skal lære at læse så godt, det er muligt for den enkelte, men en ensidig satsning på dette må ikke gå ud over

helhedsopfattelsen af barnet og hele dets læringspotentiale.

Ordblindhed er defineret som en indlæringsvanskelighed. Har du svært ved at lære det, så må du sørge for at lære det. Det er traditionen. Voksne ordblinde er opdraget med, at: Du må tage dig sammen. Du får specialundervisning, du bliver taget ud – du må også selv sørge for at få lært at læse. De kommer ud med så mange nederlag fra folkeskolen, at de føler deres læsevanskelighed er deres eget problem.«

Til spørgsmålet om, hvor tidligt man skal begynde at kom- pensere for læsevanskeligheder i folkeskolen, svarer Erik Arendal:

»Hvornår giver man børn briller? Hvornår synes man, at de skal holde op med at træne i at blive bedre til at se selv?

Hjælpemidler skal ikke ses som kompensation, men som et undervisningsredskab og et supplement – allerede fra 1. klasse.«

Erfaringspersoner efteruddanner lærerne

Hans-Pauli Christiansen, formand for Ordblindeforeningen, efterlyser også mere viden hos lærerne:

»Skolerne er ikke klar over, hvor meget pc-læsning kan gavne ordblinde børn. Generelt er lærerne ikke opmærksomme på muligheden og får det ikke organiseret. De mangler viden.

Det ville være fordelagtigt, hvis lærerne fik tildelt kurser inden for it-hjælpemidler og i forhold til læse-/skrivevanskeligheder.«

Hans-Pauli Christiansen oplever, at der er mange gode initiati- ver i gang på skolerne, men viden bliver ikke spredt fra lærer til lærer:

»Påvirkningen skal komme flere steder fra. De teknologiske løsnin- ger skal udbredes mere. Der er gang i meget godt blandt de lærere, der har kendskab til hjælpemidlerne. Man skulle lave nogle lokale uddannelsestilbud i kommunerne, hvor de lærere, der har god erfaring med hjælpemidlerne, underviser andre lærere.«

Og så tror han ligesom Erik Arendal på et både/og i brugen af teknologiske hjælpemidler i undervisningen.

»Man skal arbejde begge veje. Man skal arbejde med læsning som færdighed, og samtidig skal man introducere eleverne for de tekstoplæsningsmuligheder, der findes. Det ene udelukker ikke det andet. Tilgængelighed til tekster skal børn have, så de kan få læst fagtekster op,« mener Ordblindeforeningens formand Hans-Pauli Christiansen og kommer med to bud på, hvad der ville gøre folkeskolen mere rummelig og inkluderende:

»For det første skulle man gøre folkeskolens klasser mindre med ca. 20 elever i hver klasse, og for det andet skulle man øge antallet af dansktimer. De sidste 15-20 år er antallet af dansktimer skåret ned med 40 procent, og det går ud over de svageste elever. Mange børn har brug for mere ro og mere tid, og det vil de to ting opfylde,« siger han.

»Selv inden for folkeskolen ligner man andre organi- sationer på den måde, at de, der har ansvaret for et område, holder krampagtigt fast i det, selvom om- rådet i virkeligheden kunne ændres, reduceres eller måske helt afskaffes ved hjælpe af nye metoder eller ny teknologi. Man kæmper simpelthen for at bevare den magt og den position, de bevillinger og de bud- getandele, man har.«

Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

(17)

Alle klasser i Horsens Kommune er inddraget i Projekt IT-støtte i almenundervisningen, som kort og godt handler om at implementere it-støtteprogrammet CD-Ord. Programmet indeholder blandt andet en oplæsningsfunktion og ordforslag, og eleverne kan både bruge programmet i skolen og hjemme.

»Alle elever kan bruge programmet,« siger læsekonsulent og tovholder Christina Tagmose, Horsens Kommune, og fortsætter:

»Vi arbejder med det inkluderende læsebegreb: At afkodning gange forståelse er lig med læsning – og at afkodning ikke nødvendigvis er selvstændig afkodning, men at det også kan være afkodning med ørerne. Det er nyt at tænke på den måde for lærerne, så vi informerer og støtter skolerne i at komme godt i gang.«

Projektet har en ny tilgang til læsning, men lærerne har taget godt imod redskabet, som på sigt gerne skulle fastholde flere elever i almenundervisningen. Enkelte lærere udtrykker dog bekymring for, om eleverne så ikke lærer at læse ’rigtigt’, fortæller Christina Tagmose.

»Vi oplever en meget positiv indstilling til projektet. Læ- rerne ser god mening i det, og skolelederne er positive, men det er samtidig en udvidelse af læsetraditionen. Ind imellem bliver vi spurgt, om eleverne ikke bliver dovne, eller om de så ikke får lært at læse rigtigt. Så tager vi diskussionen om, at det ikke er et enten eller, at eleverne selvfølgelig stadig skal lære at læse på egen hånd, men at teknologien nu gør det muligt for os også at lade eleverne ’læse med ørerne’ og dermed deltage i undervisningen på lige fod med kammeraterne. Projektet er et inklusionsprojekt på den måde, at et af vores delmål er at

Om Projekt IT-støtte i almenundervisningen

Projektet begyndte i Horsens Kommune i 2009, og programmet forven- tes fuldt implementeret efter tre år. SFI undersøger læseudviklingen i projektet: Hvad der sker med elevernes læseforståelse, og hvad sker der med inklusionen med udgangspunkt i selvhjulpenhed – bliver eleverne mere selvhjulpne? Ca. 9.000 elever i almenundervisningen indgår i projektet.

SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

fastholde flere elever i almenundervisningen,« siger Christina Tagmose.

Projektet er blevet prioriteret i hele kommunen fra top til bund. Politisk er der sat penge af, og konsulenter og et netværk støtter op om implementeringen, så alle trækker i samme retning.

»Tidligere var det op til den enkelte lærer, om hun ville benytte programmet. Projektet her er topstyret på den måde, at konsulenter og ledere har truffet beslutningen. Man har fået politikerne med på ideen, men man har også stukket en finger i jorden og set på, om lærerne kunne se meningen med det, for det er dem, der i praksis skal drive resultaterne frem,« siger Christina Tagmose.

Ét er, at projektet giver mening for lærerne. Håbet er også, at de læsesvage elever, som programmet i særlig grad vil kunne hjælpe, vil tage imod det og bruge det. Blandt andet derfor har det været vigtigt at gøre programmet tilgængeligt for alle elever.

»Vi håber, at eleverne vil se meningen med programmet, måske bare som et alternativ eller et supplement, så vi også kan få de ordblinde elever til at bruge det. Jeg hører gang på gang om den ordblinde dreng i 5. klasse, som ikke vil bruge CD-Ord, men hvis han ser, at dygtige Magnus bruger programmet i tysk- timen, selvom han godt kan læse tysk, men måske synes det er nemmere at forstå, når han får det læst op, så er det også ok for den svage elev at bruge det,« forudser læsekonsulent Christina Tagmose og håber på, at gode projektresultater fra Horsens på sigt vil udbrede brugen af programmet.

Pc-læsning for voksne

Projekt Pc-læsning er en landsdækkende undersøgelse, hvor effekten og værdien af it-støtte til voksne ordblinde er dokumenteret. Projektet dokumenterer en stor værdi af it-støtte.

Læs mere på: www.hmi.dk/pc-laesning

Hent rapporten IT i skolen på EVAs hjemmeside: www.eva.dk – find rapporten ved hjælp af søgefunktionen nederst på siden.

»TEMA IMPLEMENTERING ¹⁷

Horsens prioriterer it-støtte

Horsens Kommune kan være en af de gode historier, som bl.a.

Steen Hildebrandt efterlyser flere af. Kommunen er i fuld gang

med at implementere læseteknologi i almenundervisningen.

(18)

FOTO: MADS JENSEN

Frederiksberg Kommune implementerer

velfærdsteknologi

Der er kommet et nyt punkt på dagsordnen i Frederiksberg Kom- mune, som via projektet IntelliCare har stillet skarpt på velfærds- teknologi. Kommunen er i gang med at gøre både personale og plejehjem klar til at implementere nye teknologiske løsninger.

N

ye plejehjem med nye løsninger – det er fremtiden på Frederiksberg, når velfærdsteknologi bliver tænkt ind i nogle af de plejeboliger, som Frederiksberg Kommune er i gang med at bygge.

IntelliCare-projektet leverer løsningerne, som bl.a. Frederiks- berg Kommune afprøver i 2011, og Matte Lauridsen, projektleder ved Frederiksbergs Kommune, fortæller, at kommunen bliver IntelliCares brugerrepræsentanter, når projektets løsninger skal virkeliggøres i hverdagen på et plejehjem:

Intellicare er et innovationskonsortium, der har til formål at udvikle teknologiske løsninger og skabe en fælles teknologisk platform, der gør det muligt at integrere intelligente hjælpemidler i plejesektoren.

En platform, som sikrer, at produkter hjælpemidler og robotter taler

samme sprog og tilgodeser individuelle mønstre og behov hos både ældre og plejepersonale.

Læs mere på: www.intellicare.dk

(19)

»Vi er både de gamles og de ansattes øjne i projektet, men selvfølgelig også kommunens. Det giver os en lidt speciel rolle i IntelliCare-forløbet, særligt på den måde at vores rolle udspiller sig sent i projektet. Vi deltager selvfølgelig via styregruppen og ser, hvilken vej projektet går, men først når der er en konkret løsning, ser vi på, hvordan den fungerer i forhold til borgeren, de ansatte og ledelsen. Der kommer vi rigtigt på banen og skal være med til at teste og implementere løsningen.«

Organisation opruster til velfærdsteknologi

Imens Frederiksberg Kommune ’venter’ på sin rolle i projektet, bliver der arbejdet på at modne organisationen i forhold til vel- færdsteknologi. Hvor mange kommuner allerede har profileret sig på området, er Frederiksberg Kommune forholdsvis ny inden for feltet, men Matte Lauridsen oplever en stigende interesse i forhold til velfærdsteknologi til plejesektoren:

»Jeg tror, at Frederiksberg har været privilegeret og ikke været tvunget til at se på alternative løsninger før nu. Vi mær- kede problemerne med rekruttering af plejepersonale, og det er nok specielt det, der har gjort, at vi er begyndt at interes- sere os for velfærdsteknologi. Vi vil også gerne være med til at udvikle ny teknologi til gavn for os og alle andre – og vi ser det samtidig som en mulighed for at få implementeret den nye teknologi. Vi er blevet meget opmærksomme på at få skabt en intern organisering i forhold til velfærdsteknologi og kører selv nogle mindre projekter, som giver os vores egne erfaringer på området. Det tror jeg, at IntelliCare har været med til at give os lyst til,« siger hun.

Rengøring er et af de områder, hvor Frederiksberg Kom- mune ser særligt frem til IntelliCares løsninger. Projektet giver kommunen mulighed for at få afklaret nogle af teknologierne, deres anvendelse og rækkevidde:

»Projektet gør, at vi får set på, hvordan vi modner organisationen til fx robotstøvsugere og andre rengøringsrobotter.

IntelliCare forsøger at forfine teknologiens anvendelighed i forhold til de grupper, vi har med at gøre – så man fx på plejehjem kan have en støvsugerrobot, der kører rundt og som ved, at den ikke skal køre i vejen for andre,« siger Matte Lauridsen,

Faglig stolthed som udfordring

En af de største udfordringer, kommunen står over for, når teknologien skal implementeres, forudsiger hun, vil være pleje- personalets faglige stolthed. Selvom teknologien er en aflastning og en ressource, skal man ikke regne med, at personalet tager imod med kyshånd:

»Vi har at gøre med en personalegruppe med en stor faglig stolthed over den hjælp og den omsorg, de giver andre mennesker. Det er klart, at de vil overveje, om de vil bruge tekno-

logien. Måske tænker de, at de bliver frataget arbejdsglæden og en del af deres faglighed, men min erfaring er, at hvis man selv får lov til at være med til at udvikle og prøve og inddrages, så bliver man også mere interesseret. Den samme teknologiske genstand kan blive en succes eller en fiasko, alt efter hvilken tilgang man vælger. Det afhænger af ganske få ting.«

Matte Lauridsen nævner som eksempel toiletter, der auto- matisk skyller og tørrer brugeren efter brug. Selvom de ældre på plejehjemmene og deres pårørende er glade for toiletterne, så tager plejepersonalet afstand fra dem, fordi den menneskelige kontakt overflødiggøres. Inddragelsen af personalet er derfor en vigtig del af implementeringen, pointerer hun. Medarbej- dere fra plejehjem på Frederiksberg og i København har bl.a.

deltaget i IntelliCare-workshops på Teknologisk Institut, hvor implementering blev drøftet.

Plejehjemmene, der skal have implementeret IntelliCares løsninger, er endnu ikke udvalgt, fortæller Matte Lauridsen, men hun regner med, at implementeringsdelen begynder i 2011 – og den ser hun frem til:

»Jeg ser implementeringen som det allervigtigste, vi får ud af projektet – både erfaringen, men forhåbentlig også metodeud- viklingen til implementering. Det bliver utroligt spændende.«

I 2010 bor der 96.726 borgere i Frederiksberg Kommune – heraf er 16% 65 år eller derover.

Besøg Frederiksberg Kommunes hjemmeside: www.frederiksberg.dk Matte Lauridsen er projektleder på et moderniseringsprojekt i Fre- deriksberg Kommune, som har til formål at ombygge utidssvarende plejeboliger og bygge nye plejeboligcentre. Frederiksberg Kommune tager nye plejehjem i brug i 2011 og 2012.

»TEMA IMPLEMENTERING ¹⁹

(20)

Fra to til en

I ABT-fondens Forflytningsprojekt implementeres ændrede arbejdsgange blandt personalet. Medarbejderne går fra at have været to til en forflyt- ning af en borger til at skulle klare den alene. Den form for implemen- tering kræver en udførlig uddannelsesplan for kompetenceudvikling af medarbejderne.

K

ommunerne Slagelse, Odense og Århus indgår netop nu i Servicestyrelsens projekt om forflytningsteknologi, som i korte træk går ud på, at man skal kunne forflytte en borger med kun en medarbejder i stedet for, som i dag,

AF SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

med to medarbejdere. Det er muligt ved hjælp af en loftslift i kombination med en bade-/toiletstol og forudsætter både kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejderne, fortæller Forflytningsprojektets leder Kristian Gribskov fra

FOTOS: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(21)

Servicestyrelsen. Gevinsten ved at kunne forflytte en borger alene er ikke udelukkende frigørelse af hænder i plejecentrene, men også et forbedret arbejdsmiljø for personalet.

»Har du en personløfter monteret i loftet på et rumdæk- kende skinnesystem, er borgerne nemmere at forflytte, og det kan plejepersonalet mærke i skuldrene. Det, der for nogle er udfordringen, er at blive tryg ved at forflytte borgeren alene, men jeg tror, det er en læreproces, de skal ind i. Og her er det vigtigt, at de får den fornødne tid til at lære de nye arbejdsgange. For at kunne gå fra to medarbejdere til en har vi derfor haft stor fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne,«

siger Kristian Gribskov.

Frigiver flere varme hænder

ABT-fonden støtter projekter, der har fokus på at frigøre borger- nære ressourcer – herunder Forflytningsprojektet. Målet med fondens aktiviteter er at fremtidssikre velfærdssamfundet, også når antallet af hænder i plejesektoren inden for få år falder samtidigt med, at der bliver flere plejekrævende ældre. I den forbindelse er Forflytningsprojektets målsætning om at gå fra to medarbejdere til en i forflytningssituationen helt i tråd med ABT-fondens mission, der går ud på at sikre tilstrækkeligt med 'varme hænder' i fremtiden.

»Kan vi frigøre en medarbejder i tre ud af fire borgeres forflytning, så er vi nået langt,« fortæller Kristian Gribskov

»TEMA IMPLEMENTERING ²¹

og fortsætter: »Kan vi demonstrere dette i vores projekt, så er teknologien moden til at blive implementeret andre steder.«

Kristian Gribskov pointerer, at en uddannelsesplan er helt afgørende i implementeringen, for har medarbejderne ikke kompetencerne til at lægge sejlet på alene, så kan man ikke gå fra to til en.

Medarbejderens tryghed tæller

Liften, der anvendes i projektet, er ikke ny på markedet – blot måden at anvende den på – og projektets plejepersonale har taget godt imod den nye arbejdsgang. Kristian Gribskov mener, at jo mere komplekst et nyt hjælpemiddel er, jo sværere vil det det være at implementere.

»En barriere for implementering kunne fx være, hvis teknologien bliver for kompliceret at bruge for medarbejderne. Der må ikke være barrierer i forhold til at implementere iblandt medarbejderne, og det har der ikke været i det her projekt, fordi de kender teknologien, så det er mere udfordringen i at gå fra to til en. De har et stort ansvar i forhold til borgeren, og vi har fokus på, at nogle medarbejdere føler sig utrygge.

De skal have ekstra hjælp til at få den tryghed tilbage, som de havde, da de var to i forflytningssituationen. Medarbejderne er den afgørende faktor. Det andet er jo bare hjælpemidler eller redskaber, de kan bruge.«

Om Forflytningsprojektet

Forflytningsprojektet er et toårigt projekt under Servicestyrelsen, der afsluttes med udgangen af 2010. Alle medarbejdere i projektet uddannes på et todages kursus, hvor de lærer at bruge projektets teknologi.

I alt deltager ca. 800 medarbejdere i projektet i henholdsvis Slagelse, Odense og Århus kommuner.

(22)

Mindre projekter fører til succes

Københavns Kommune afprøver nye løsninger i små projekter, inden de implementeres i stor skala. Det betaler sig, når både borgeren og medarbejderen er med i de indledende projektfaser.

N

år fx hjemmeplejen oplever en udfordring, researches der på løsningen, som dernæst implementeres i fuld skala, men det er ikke altid en fordel, fortæller Dorthe Solgaard Pedersen, leder af Sekretariatet for Innovation under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Der har de nemlig god erfaring med at afprøve nye løsninger i mindre skala, inden der investeres bredt. Et godt eksempel er udfordringen med at løfte borgere, der er faldet i eget hjem.

»Hvis en ældre, tung borger falder, kan en enkelt SOSU- assistent ikke nødvendigvis hjælpe borgeren op igen, og mange gange er det en opgave for Falck. En kvik fysioterapeut havde kendskab til en ny teknologi, der måske kunne hjælpe, og vi satte et lille forprojekt op, hvor vi så på behovene og på, hvordan arbejdsgangen egentlig så ud,« siger Dorthe Solgaard Pedersen.

Behovsafklaring hos medarbejder og borger

Helt konkret blev to mobile lifte i små enheder afprøvet i hjemmeplejen. Den ene diskvalificerede sig ved ikke at fungere i frostvejr, mens den anden lift levede op medarbejdernes behov. Fx var det vigtigt, at liften var let at transportere, så den kunne være i bilen eller på cyklen, og medarbejderne var selv med til at finde ud af, hvordan arbejdsgangen omkring liften skulle tilrettelægges. Samtidig blev der set på, hvordan liften kunne tilgodese borgeren.

»Normalt, når en borger falder, er der ventetid på hjælp.

Som borger er det uværdigt at ligge og vente, og som regel skal sundhedsfagligt personale også ud at vurdere, om borgeren er ok. Man tager jo ikke bare fat i Fru Hansen og løfter hende – så både arbejdsgangene omkring det at løfte Fru Hansen op og Demonstration af mobillift på Health & Rehab.

Om Sekretariatet for Innovation

Sekretariatet har til opgave at finde nye, innovative løsninger inden for sundheds- og ældreområdet og videreformidle viden om effekten af

eventuelle nye løsninger set i forhold til borgerens livskvalitet og medarbejderens arbejdsmiljø – men også at analysere, hvad det vil betyde for kommunen at investere eller implementere en given løsning.

FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(23)

at finde en ny løsning, der kan bruges, samtidig med organi- seringen af, hvem der kommer med det nye arbejdsredskab, var vigtig. Medarbejderne fandt ved at bruge liftene ud af, at kun den ene virkede hensigtsmæssigt – og så tilrettelagde de arbejdsgangen. Liften er i dag i sygeplejerskernes biler, så medarbejderen kan tilkalde dem, når borgeren skal tjekkes. I et implementeringsprojekt, der var rettet mod alle medarbejdere på en gang, havde vi ikke kunnet prøvet arbejdsredskabet og forskellige organiseringsmåder tilstrækkeligt af,« beretter Dorthe Solgaard Pedersen.

De mobile lifte er i dag et demonstrationsprojekt i ABT- fondens regi, som har fokus på at implementere liftene i alle hjemmeplejeenheder i Københavns Kommune – og de er blevet taget godt imod. Personalet har haft ejerskab fra første færd, og undervisningen i brugen af liften kunne integreres i de almindelige forflytningskurser. Liften har givet så meget mening for personalet, at Dorthe Solgaard Pedersen ikke tror, at personalet har tænkt på den som implementering af ny teknologi, men snarere som et nødvendigt redskab.

»Medarbejderne har kunnet se, at liften er enkel at bruge, og at det også giver mening for borgeren. Det er en menings- fuld reduktion af arbejdstid, så det ville nærmest have været ulogisk ikke at implementere løsningen i hele København. Og borgerperspektivet har fremstået tydeligt, for de har ofte måt- tet vente på hjælp. De mindre projekter giver os mulighed for at se, om løsningen er intuitiv at bruge, eller om det kræver særlig uddannelse. Jo mere du skal ændre arbejdsgangen, jo sværere er det og desto mere ressourcekrævende,« siger Dorthe Solgaard Pedersen.

Kom teknologien i møde

Hun mener, at barrierer i forhold til en god implementering af nye løsninger kan være, hvis løsningerne er for svære at bruge, eller hvis man som medarbejder ikke kan se meningen med et hjælpemiddel.

»Implementering handler om holdninger, værdier og indstilling. Kompleksiteten er steget, og det er meget forskelligt, hvordan medarbejderne ser på det. Jeg tror, at de fleste godt kan se de udfordringer, som den offentlige sektor generelt står over for – fx behovet for at finde nye løsninger der kan give bedre og billigere ydelser. Hvis nye hjælpemidler kan lette arbejdsgangen, er de fleste interesseret i det. Det forarbejde vi laver i småprojekterne, tror jeg, giver en bedre implementering på sigt, for vi må alle erkende, at der er kommet nye løsninger, som ændrer vores måde at arbejde på.«

Dorthe Solgaard Pedersen kan anbefale andre kommuner at starte egne småprojekter med velfærdsteknologiske løsninger, for det er samtidig en givtig måde at få analyseret kommunens udfordringer på.

»Træd ind i projekterne og mød udfordringen frem for at tænke: Nu er der noget teknologi, vi skal bruge – og vi ved ikke, hvilket problem det skal løse. Så hellere arbejde den anden vej:

Hvilke udfordringer har vi? Hvad er udfordringen i et borger- perspektiv? Hvad er udfordringen ud fra et kommuneperspektiv - også på det økonomiske område og i forhold til det teknologisk mulige. På den måde er det ikke teknologien, der er styrende, men kombinationen af borger, kommune og løsning – hvordan giver det mening? Og så skal hypoteserne afprøves i mindre skala for at se, om de overhovedet kan bruges. Kommer man teknologien i møde i stedet for at få den påtvunget, giver det en helt anden holdning hos de medarbejdere, man involverer,«

siger Dorthe Solgaard Pedersen og pointerer, at borgerens og medarbejderens behov går hånd i hånd i implementering af nye løsninger.

»TEMA IMPLEMENTERING ²³

FOTO: SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT

Dorthe Solgaard Petersen og Københavns Kommune har succes med at implementere teknologi gennem mindre projekter.

Den mobile lift består af en pude med fire kamre, som placeres under borgeren. Derefter pumpes luft ind i hvert enkelt kammer, og borgeren hjælpes på den måde på benene.

(24)

De metodebevidste robotteknologer

Hos Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut i Odense er man bevidst om vigtigheden af implemen- tering. Derfor har man udviklet et sæt af metoder, som man støtter sig til i arbejdet med at få teknologien ud i menneskers hverdag, hvor den kan gøre en forskel.

D

et første man lægger mærke til, når man bliver vist ind på centerchef Claus Risagers kontor, er fraværet af papirbunker og rod på skrivebordet. Man får nær- mest mistanke om, at kontoret ikke er i anvendelse, men det afkræfter Claus Risager og forklarer, at han foretrækker at få alle informationer elektronisk. Senere, da han vil illustrere Genefkeskalaen (se side 27, red.), må han således ind på det tilstødende kontor for at låne papir og blyant.

Metoder er vigtige på Center for Robotteknologi, men som både tilstedeværelsen af mange teknologiske aggregater og den udprægede mangel på papir antyder, så er det implementeringen af teknologi i praksis, ikke blot i teorien, som optager robotteknologerne.

»Vi har disse redskaber, som skaber en rammeforståelse, men det, vi lever af, er at gå ud i felten og gøre det. Vi er den aktør, der implementerer. Vi er dem, der står ude og snakker med plejehjemsassistenten om praksiserfaringer – helt ned til det niveau, hvor det handler om skruer og bolte,« fortæller Claus Risager.

Hvordan man fastholder implementering

Ifølge Claus Risager er det sjældent et problem at fastholde det, man allerede er lykkedes med at implementere. Problemerne opstår oftest i projektfasen, hvor der kan være problemer med udvikling, finansiering eller noget helt tredje. Men essensen af implementering er forankring og effekt, så det handler om at