Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Oppermann, Carl Vincenz.

Titel | Title: Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem

Skovens Tilvæxt og vor Rentefod, samt om Skovbrug i Almindelighed : Gjenmæle mod en anonym Recension i Maanedsskrift for Litteratur, VII. Aarg. 5. H.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Fabritius de Tengnagel paa Forfatterens Forlag, 1836

Fysiske størrelse | Physical extent: 46 s., [1] tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

om Skovens Tilvæxt

130020332914

o m

Forholdet mellem Skoyens Tilvæxt og vor Rentefod,

samt om

Skovbrug i Almindelighed*

Gjriimæle mod e n anonym Recension i Maanerisgkrift for Litteratur VII Aarp. 5 H.

A I

Kjöbenhavn»

Trykt hos Fabi'itius de Tetignagel, paa Forfatterens Forlag,

1 8 3 6 .

om Skovvæsenet, med desto mere VelvilJie og skjönsom Erkjendelse bör det vistnok modtages; men vist heller Ingen vil negle, at naar man i en Itække af Aar i et Fag af Almeeninteresse har fulgt og ikke været tilbage­

holdende med at anbefale Grundsætninger, der i höi Grad afvige fra dem, der i Almindelighed fremstilles som alene rigtige, at man da for at undgaae Misfor- staaelse og Miskjendelse rnaa föle sig opfordret til of­

fentlig at fremstille og forsvare disse Grundsætninger.

Afdöde Geheime Statsminister Greve af Reventlow ud­

gav 1816 særskilt en Afhandling om ^Indflydelsen af I ræernes gjensidige Afstand paa deres mere eller min­

dre fordeelagtige Vegetation," der allerede forvar indrykket i Videnskabernes Selskabets Skrifter« 1 denne Afhand­

ling beviser han med Grundighed og Klarhed Fordelene af at udhugge ofte og meget; men da hans Sætninger syntes at være blot theoretiske, fordi Beviserne derfor i et större Værk ikke udkom, bleve de deels misfor- staaede, deels upaaagtede, saa at de nu synes aldeles at være gaaede i Glemme. Efter den Tid udkom der Intet angaaende Skovvæsenet, indtil Rentekammeret lod Over»

forstraad Cottas Waldbau oversætte. 1 en anonym Recension 1

over denne Oversættelse (Maanedsskrift for Litteratur VI Aarg. 8 11.) bifaldes Cottas Grundsætninger for Udhugnin­

gerne, men Recensenten angiver slet ingen Grund til al han foretrækker dem for Reventlows, Iniike sidste han ligesaalidt som Recensenten af Christiansons Skrift t <Ueber Forst - Verwaltung, insbesondere über die Notwendig­

keit einer {eines) ausgedehnten Staats-Forst {Forsies) im Dä­

nischen Staate" lader til at kjende. Denne sidste Recen­

sent antager nemlig for ubetinget vist, at Skoven ikke voxer 4 pC. om Aaret, uagtet Reven!low i deu citerede Afhandling Pg. 4 udtrykkelig sijrer, at hans Behand- lingsmaade vil kunne bringe det saaridt, at Slcor^e?) aarlig voxer 4 pC. Thi dersom Recensenterne havde kjendt Reventlows Afhandling, synes det at have været den Förstes Pligt at vise, hvorfor Cottas Theorie burde fore­

trækkes, og den Andens at bevise, at Reventlows Behand- lingsmaade ikke bragte Skoven til at voxe 4 pC. Hoved­

indvendingen mod Reventlows Grundsætninger, at deres Fordeelagtighed ikke practisk var beviist, er nu for en Deel hævet, da de, foruden i hans egne Skove, i Hoved­

sagen have været anvendte her ved Baroniet i omtrent 30 Aar, og formodentlig flere Steder. Det er altsaa ingenlunde for at belære, at jeg udgiver dette Skrift, men for at fremsætte til Kyndiges Overveielse og saavidt muligt forsvare Grundsætninger, der kunde mistydes og blandes med de Anskuelser, som i den senere Tid i saa höi Grad ere anpriste, især af österrigske Forstmænd.

Brahetrolleborg i Mai ]83fi.

C. V. Opper map n.

Behandling aarlig indbringer 4 pC., er i nyere Tid igjen bleven fremsat, idet baade Christianson og lians Recen­

sent antage den som en allerede beviist Sætning, og den Sidste især derpaa vil grunde sit Beviis for, at det altid vil være fristende for Privatmanden at odelægge sin Skov, og at Statsskove af den Grund ere nödven- dige; heraf tager han siden Anledning *til nedværdigende Udfald mod al privat Skovbestyrelse. Den forste, der- paastod at Skoven voxede mere end 4 pC., var, saavidt jeg veed, Reventlow i sit anförte Skrift; men da hans Sætninger syntes blot theoretiske, bleve de upaaagtede, og mödte endog i Tydskland heftig Modsigelse. Der­

imod har ogsaa Overforstraad og Professor Hundesha­

gen, der baade som Theoretiker og Practiker var en af Tydsklands meest udmærkede Forstmænd, senere (Bei­

träge zur gesammten Forstwissenschaft, Il B. 2. H.

Pg. 178—183) dadlet det Urigtige i de sædvanlige Pro­

centberegninger, ved hvilken Leilighed han udtrykkelig bemærker, at Bögeskov i en fuldbesat Turnus paa 80 Aar endnu giver 4^7 pC.*).

* ) D e n n e A n g i v e l s e s t ö t t e r s i g v e l p a a e n E r f a r i n g s t a b e l o v e r r e e n H ö i s k o v , h v o r i m o d d e n a f m i g e f t e r s a m m e F o r ­

Ved sin Paastand, at Skoven ikke voxer 4 pC. om Aaret, har Recensenten ladet sine Læsere i Uvished om to Ting: 1) om hvormange pC, Skoven da voxer; 2) om han antager, at hele Skoven er af samme Alder, eller at dir existerer en fuldbesat Turnus af alle Alders- classer. Herved bemærkes: 1) i et Regueexempel Tg.

370 ansættes det aarlige forstmæssige Skovningsqvantum til 2 pC. af Skovens Bestand; dette stemmer nogen­

lunde med Cotta, der (Hiilfstafeln Pg. 31—35 og Grund- riss der Forstwissenschaft §. 288 (lg.) anstiller de samme Betragtninger, som Recensenten, og deraf ud­

leder de samme Slutninger; 2) skjöndt Recensenten ikke tydelig siger det, synes det dog at folge af flere Ste­

der, at han har tænkt sig en fuldbesat Turnus ; thi kun en saadan kan for bestandig afgive en vis ligestor aarligInd­

tægt*). Eftersom imidlertid Intet vist kan siges herom, vil der i det Folgende blive taget Hensyn til begge Tilfælde.

Da Recensenten i sin Fremstilling synes nöie at have fulgt Cotta, vil jeg ogsaa forst gjennemgaae den Bereg­

ning, som denne har anstillet i Grundriss d. Forstw. §.

288. Han antager nemlig en Turnus paa 130 Aar, samt at man har 130 Tdr. Land af en Alder fra 1—130 Aar,

f a t t e r o p t a g n e T a b e l e r o v e r M e l l e n i s k o v . M e n j e g f o r e t r a k d e n s i d s t e f o r a t a n t y d e , i h v i l k e n G r a d R e v e n t l o w , H u n d e s - h a g e n o g E r f a r i n g e r n e i d e h e r v æ r e n d e S k o v e s t e m m e o v e r ­ e e n s i , (, m e d e t l a n g t r i n g e r e A n t a l S t a m m e r , e n d a l m i n d e l i g a n t a g e s , a t o p e l s k e e n s t ö r r c V e d m a s s e . H a v d e H u n d e s h a g e n v e d d e n a f m i g o p t a g n e T a b e l f o r e t a g e t e n l i g n e n d e B e r e g ­ n i n g , v i l d e P r o c e n t e r n e v i s t n o k v æ r e b l e v n e e n d n u s t ö r r c .

*) R e c e n s e n t e n e r v e d a t o m t a l e S k o v e n s R e a l i s e r i n g k o m ­ m e n i M o d s i g e l s e m e d s i g s e l v ; t h i P g * 3G0 t i l s t a a e r h a n , nf d e n , d e r s l e t i k k e b e n y t t e r s i n e S k o v e , j u s t i k k e b e h a n d l e r d e m b e d s t ; m e n i A n m æ r k n i n g e n P g » 3 0 9 b e t r a g t e r h a n d e t

ny culliveret. Paa disse 130 Tdr. Land findes 357228 c', der altsaa ere Capitalen; paa den ene Td., der skal borthugges, findes 6283 c', der ere Renten, men kun üdgjöre 1,759 pC. af Capitalen. Men foruden den ene Td. Land, der borthugges, vil der aarlig falde en Deel Udhugning af; denne har Cotta slet ikke taget Hensyn til, fordi (som han selv siger i en Anmærkning (il Be­

regningen) 4 (dens Anförelse vilde være for vidtlöftig for Skriftet." Cotta giver heller ingen Data, hvoraf man kunde slutte sig til Udhugningsbelöbet; men ifölge den Udhugningstheorie, Cotta fölger, vil man neppe feile betydeligt, om man antager, at Udhugningsbelöbet for- bolder sig til Massebelöbet af den Td. Land, der skal afhugges, som 1 til 2. I ovénstaaende Exempel inde­

holdt den ene Td. Land 6283 c', og Udhugningsbelöbet er altsaa omtrent 3141 c7, Renten i alt 9424 c', hvilket udgjör 2,638 pC. Antager man en Turnus paa 120 Aar, og altsaa 120 Tdr. Land paa samme Maade fordeelte i de forskjellige Aldersclasser, saa er Capitalen 21)6703 (/; den Td., der skal afhugges, indeholder 5771 c', og Renten i det Hele udgjör ahsaa 8656 c', hvilket giver 2,917 pC. Paa samme Maade finder man ved en Turnus paa

110 Aar 241594 c' Capital, 7790 c' Rente, alts. 3,224 pC.

100 — 192377 — — 6885 — — — 3,579 — 90 — 149132 — — 6000£ — — — 4,023 — Ved en Turnus paa 90 Aar vilde det aarlige Skovnings-

s o i i j u r i g t i g t , a t a f h u g g e e n t i l G a v n t r æ m o d e n B o g e s k o v . M o n T r æ e r n e d a s k u l l e r a a d n e p a a J o r d e n , for a t S k o v e n k a n b e v a r e s ?

qvantum altsaa först udgjöre 4 pC. af Bestandsmassen ; men efter samme Forfatters Tabeller indeholder et Træ

j)aa allerbedste Jord i den Alder Iain 13g c' dansk Maal, og i den Bonitetsclasse, efter hvilken ovenstaaende Be­

regning er dannet, endog kuu 4 | c ' , hvilke Störreiser ere aldeles uanvendelige til Gavnved.

I det Foregaaende er der viist, hvor lang Omdrifts- lid man maa antage for efter Cottas Theorie at have 4 j)C. aarlig Rente af en fuld besat Turnus. Dersom Skoven derimod overalt var lige gammel, skulde man troe, at Spörgsmaalet let kunde afgjöres ved Tab. VIII i Cottas Hiilfstafeln, der viser, at en Bogeskovs TiI- væxt udgjor 4,25 pC. i 35 Aars Alder, og 3,73 p C .

i 40 Aars Alder, og altsaa vil udgjöre 4 pC. i det 37te /Var. Men her forandres disse Angivelser af Tilvæxt- procenteme ogsaa derved, at Cotta ingen Hensyn tager til Udhugningerne. For at finde Tilvæxtprocenterne for Perioden mellem to Udhugninger betragter han den blivende Bestand efter den forste Udhugning som Ca­

pital, og den blivende Bestand ef!er den sidste Udhug­

ning som Capital med Renter i det . forlöbne Tids­

rum*). I dette Tilfælde synes folgende Regel derimod mere passende, naar man ogsaa skal tage Hensyn ti!

* ) C o t t a e r f o r m o d e n t l i g b r a g t t i l a t b r u g e d e n n e R e g e l d e r v e d , a t l i a n i k k e a n g i v e r U d h n g n i n g s b e l ö b e t , o g i s i n e . H i i l f s t a f e l n " d e s u d e n a n t a g e r , a t d e f o r e t a g e s s u c c e s s i v e h v e r t A a r ; d a U d b u g n i n g s b e l ö b e t d e r v e d b l i v e r f o r d e e l t i m e g e t s m a a e D e l e , h a r h a n t r o e t a t k u n n e n e g l i g e r e d e m . D a S t a i n - t a l l e t e r u d e l a d t i H i i l f s t a f e l n , m e n f o r d e t t e S k r i f t e r a f y d e r s t e V i g t i g h e d , h a r j e g t i l S a m m e n l i g n i n g e n i k k e v a l g t E r f a r i n g s t a b e l l c n i H i i l f s t a f e l n , m e n d e n s o m f i n d e s i a n d e n U d g a v e a f h a n s W a l d b a u . C f r . F g . 8 .

Udhugningen: "som Capital betragter man den blivende Bestand efter den forste Udhugning; som Capital med Heute derimod hele Bestanden für den anden Udhug­

ning.'' Den forste Udhugning forsvinder nemlig af Sko- , en, og kan derfor ikke regnes med til den i Skoven staaende Capital, men dens Pengebelöb vil uden Hensyn til Skoven altid kunne indbringe 4 pC. Den hele Masse derimod, som forefindes for den anden Udhugning, er i det forlcibne Tidsrum fremvoxet af den Masse, der fandtes ved Tidsrummets Begyndelse efter den forste Udhugning, og maa altsaa betragtes som Capital med Renter. Da nu Cotta slet ikke angiver Udhugningsbelö- bene, og en omtrentlig Gisning her ikke er anvendelig, maa man tye til andre Angivelser. Overforstraad og Professor Pfeil har i forste Udgave af sin "Vollständige Anleitung zur Behandlung der Forsten'' (1821) givet meget gode Tabeller; men da han udhugger mere end Cotta, har han ogsaa större Tilvæxt. Tabel III er hans Erfaringstabel for Böge, tiende Bonitetsclasse, reduceret til dansk Maal. Procenterne ere beregnede efter den ovenfor givne Regel, og man seer, at Skoven har 4 pC.

Tilvæxt omtrent til sit 80 Aar. Men da have Stam­

merne kun et Gjennemsnitsindhold af 111 c', hvilket er utilstrækkeligt til ethvert Slags Gavntræ.

Ved det Foregaaende haaber jeg at have godtgjort, at Skoven ved Cottas Fremgangsmaade aldrig kan afgive 4 pC. p. A. af sin Bestandsmasse, naar man vil opelske Gavnved og Handelsbrænde; thi har man et ligestort Areal af hver Aldersclasse, maa man, for aarlig at have 4 pC., ansætte Omdriftstiden saa kort, at Træerne blot kunne anvendes til Smaabrænde; har man derimod blot

een Alderselasse, vil man heller ikke kunne lade Sko­

ven opnaae sin Modenhed. Og forsaavidt har Recen­

senten I?et i sin Paastand, at Skoven ikke voxer 4 pC., og at det for Privatmanden medförer Tal> at bevare den, indtil den opnaaer sin Modenhed.

Derimod var Reventlow overbeviist om, at hans Theorie maatte hæve dette Misforhold, da den vilde skaffe Træerne en stærkere Væxt ved deres friere Stilling, og Udhugningerne betydeligt vilde foröge Ind­

tægterne. Da denne Theorie afviger meget fra Cottas, viljegheranföre dem begge, og tillige Grundene for og imod.

Cotta foreskriver (Skovdyrkning §. 76 og 77), 4tat de unge Træer skulle udtyndes i den Grad, at de netop beröre hinanden med Grenene; saasnart disse true med

;it visne hen, gjeutages Udhugningen, indtil Træerne have opnaaet en Forlighed af 4—5' Diameter. Fra nu af ophore Udhugningerne aldeles, indtil Træerne have renset sig for Grene saa höit oppe, som Hensigten med deres Anvendelse udfordrer. Naar dette er skeet, fort­

sættes Udhugningerne efter de gamle bekjendte Reg­

ler — hvert 20 Aar —, indtil Ilovedbenyttelsen ind­

træder." Skjöndt disse Regler forst findes i tredie Ud­

gave af lians Waldbau, er Tab. II., der skal fremstille deres Resultat, dog taget af anden Udgave. I Hiilfs- tafeln, der hore til tredie Udgave, har han nem­

lig udeladt Stamtallet, fordi „den tilsigtede Nytte gik tabt, da der kunde findes Skove med fangt færre Stammer, som dog maatte udhugges, fordi Stammerne stode blokkeviis"; men da Stamtallet er af störste Vig­

tighed ved Sammenligningen med Reventlows Theorie, valgte jeg Tabellen i anden Udgave Pg, 238; det der

anforte Slamtal vil kun i den yngste Periode afvige fra det, der folger af ovennævnte Regler.

Reventlow har derimod givet folgende Regler for Udhugningen: "de begyndes forst, naar det Udhuggede har nogen Brugsværdi, f. Ex. til Gjærdsel o. a. (o: har en Hoidevæxt af 7—9 Alen), men fortsættes i tiltagende Grad i de Aldersperioder, i hvilke Udhugningseffecternes Brugsværdi efterhaanden æqvivalerer med Træernes ved den sidste Ilovedbenyttelse."

Ved Cottas Fremgangsmaade ville Træerne holdes saa sluttede, at der ingen Græsvæxt kan finde Sted, men Lovdækket stedse vil vedligeholdes; denne Fordeel er rigtignok stor, men opnaaes næsten bedre ved Re­

ventlows Fremgangsmaade. Derimod ville Træerne ved den spændte Stilling efter det 35te Aar faae en unatur­

lig ringe Tykkelse i Forhold til deres Ilöide, saa at de i höiere Alder neppe kunne staae uden deres Naboers Hjælp. Desuden bliver Tilvæxten ved denne Behand­

ling saa ringe, at efter Hiilfstafeln Tab. VIII. Bogeskov i 70 Aars Alder kun har 1,964 pC. Tilvæxt, medens et fritstaaende Træ i samme Alder antages at have 5,15 pC. (Hiilfstafeln Pg. 42).

Ved Reventlows Fremgangsmaade ville Træerne i den tidligste Alder komme til at staae meget sluttede, hvilket ikke skader, da der, som Erfaring har viist, i det ISde Aar forefindes et tilstrækkeligt Antal domine­

rende Stammer, der ikke have lidt ved den. sluttede Stilling, naar Udhugningerne blot siden efter foretages ofte nok (i meget sluttede Bestande endog hvert tredie Aar). De vigtigste Indvendinger mod denne Frem­

gangsmaade ere folgende:

1) Ved Træernes större Afstand i tiltagende Alder ville de ikke kunne slutte sammen i Toppen;

Folgen heraf vil være, at der vil komme Græsvæxt i Bunden, og at den frugtbare Jord lidt efter lidt ved Solens Indvirkning forringes.

2) Træerne ville blive mindre brugbare til Gavntræ, fordi der ved den lyse Stilling senere vil fremkomme Grene for langt nede paa Stammen.

3) De mange Udhugninger ville falde meget kostbare.

4) I)en lyse Stilling vil sinke Iloidevæxten, hvilket er skadeligt ved Gavnved.

Disse Indvendinger ere lette at gjendrive:

l) Ved den lyse Stilling, Træerne faae ved den forste Udhugning, voxe Topgreneue frodigere, fordi de l'aae Luft, og da Udhugningerne fortsættes i korte Perioder, blive de ikke væsentlig standsede i Væx- ten, hvilket har til Folge, at de efterhaanden, deels ved deres egen Vægt og deels ved Snee og liegn, antage en mere horizontal Stilling, saa at Bestandeu allerede er sluttet den forste Sommer efter Udhug­

ningen; dette er aldeles bekræftet ved Erfaringen.

Da Træerne have större Top, vil der fremkomme mere Löv, og Jorden saaledes modtage mere Gjöd- ning. Staae Træerne derimodsaaspændte, somCotta angiver, ville de kun have meget faa Grene i Top­

pen, og disse ville kun med Vanskelighed kunne fylde Aabuingerne, der fremkomme ved Udhugning;

thi de ere deels for korte, og deels ved den lang­

varige spændte Stilling satte tilbage i Væxten. Det er altsaa iudlysende, at en god sluttet Stilling snarere

opnaaes ved Reventlows end ved Cottas Fremgan gs- maade.

2) Ved Træernes tiltagende Hoidevæxt overskygges de nedre Sidegrene efterhaanden af de efterfölgende.

Da nu Skoven holdes saa sluttet, at de nedre Grene paa Mangel af Luft efterhaanden gaae ud, uden at have opnaaet den Förlighed, at deres Bortraadnen kunde beskadige Stammerne; saa hæves denne Indvending. Det er de dominerende Stammer i 50aarige Bestande, der love det bedste Gavntræ, endskjöndt de maae have været meest grenefulde ; og Aarringene ved det Gavntræ, vi aarlig benytte, vise tilstrækkelig, at disse Træer ogsaa absolut maae have havt Grene idetinindste i en lignende Grad, som ved Reventlows Fremgangsmaade er Tilfældet.

3) Da UdhugningsefTecterne strax have nogen Brugs­

værdi, og denne stiger med Alderen, er ogsaa denne Indvending ugrundet. Omkostningerne ved storslaaet Favuebrænde udgjöre \ af dets Værdi i Skoven, ved Udhugningerne under 50 Aar derimod 1; ved de ældre Udhugninger ville Om­

kostningerne forhoJdsviis aftage. Cottas Frem­

gangsmaade vil derimod falde saa kostbar, at den efter hans egen Tilstaaelse ikke overalt vil kunne anvendes; thi de grenefulde Smaatræer, der borttages ved de forste hyppige Udhug­

ninger, ville kun i meget sjeldue Tilfælde have nogen Brugsværdi, og denne vil endda altid kun være liden; senere foretages Udhugningerne derimod meget sjeldent.

4) Den almindelig antagne Mening, at Træerne ved en meget sluttet Stilling blive höiere, end ved en friere, er urigtig; thi saalænge Kampen varer, ville de vel drives noget höiere, men de ville ogsaa langt tid­

ligere holde op med Iloidevæxten.

Derimod er der endnu een Omstændighed, som taler for Reventlows Fremgangsmaade og imod Cottas. Ilun- deshagen siger i sin Bodenkunde Pg. 3: „Immer ist der Boden im Vergleich gegen die Meteore (Wasser, Licht, Wärme, Atmosphäre) nur von sehr untergeordnetem Einflüsse auf die Vegetation." Om Rigtigheden af denne Sætning kan man overbevise sig, ved rundtom at afbarke Træer eller Grene nogle Tommer; Reproductionen viser sig da altid langt kraftigere fra Toppen end fra Roden.

Afdöde Geheime Conferentsraad v. Krogen fandt paa et saadant Træ, 25 Aar efter at Afbarkningen var fore­

taget, Tilvæxten at være 3" mod Toppen, men kun li»"

ved Roden (Niemanns Waldberichte 11 B. 3 St. Pg. iö).

Da nu Træerne ved Cottas Fremgangsmaade ingen Kro­

ner kunne faae, men blot deres Hjerteskud vegetere, kunne de langtfra drage saamegen Næring af Atmo- sphæren, som naar de, efter Reventlows Fremgangs­

maade, alle i en vis^Grad have hvælvede Kroner. Dette vil ogsaa bevirke, at ringe Jorder forholdsviis afvige mindre fra de gode, end de gjöre ved Cottas Behandling;

thi den overveiende Næring fra Atmosphæren hæver for en Deel den slette Jord; og den ringe Tilvæxt, som Cottas og Pfeils Tabeller udvise paa daarlig Jord, ligger mere i det uforholdsmæssige Stamtal end i Jordbunden.

Pfeil (Anleitung zur Behandlung der Forsten, 1 Ausg.

2 ff. Pg. 224) fandt det ogsaa paafaldende, at Forskjdlen

mellem Tilvæxten i fri og i sluttet Stilling forholdsviis var större paa daarlig Jord, end paa god.

Da Fordelene ved Reventlows Fremgangsmaade hidtil blot theoretisk ere udviklede, og Hovedindvendingen ved deres forste Bekjeiultgjörelse just var, at Fordelene syntes större, end de formodentlig ved den practiske Udövelse vilde findes: saa meddeler jeg her Resultatet af 3 Prøveflader, der i Hovedsagen fra först af ere be- handlede efter Reventlows Grundsætninger; dog maa jeg först gjöre nogle Bemærkninger angaaende Frem- gangsmaaden ved Maalingen.

Da næsten alle Skove i Danmark paa eengang kom i Fred ved Udskiftningen, har det sine Vanskeligheder at bestemme en ung Bögeskovs Alder', Op væxten fik nemlig Fremgang overalt, hvor den fandt fornoden Luft.

Dette havde til Folge, at man.ved at anhugge en Stræk­

ning forefandt pletviis Opvæxt fra henimod den Tid, da Skoven blev fredet. De forste 24—25 Aar efter Sko­

vens Fredning kuiJ-de man som oftest tage Hensyn til denne tidligere pletvise Opvæxt uden Skade for Bestan­

dens Regelmæssighed og Tilvæxt. Men regner man nu, som i Almindelighed skeer, den unge Skovs Alder fra Midten af Tidsrummet mellem den ældre Skovs Anhug- uing og sidste Afdrivningshugst, saa vil denne tidligere Tilvæxt give et större Resultat, end en fuldkommen regelmæssig Bestand af den Alder vilde give. Derfor kan man aldrig angive en ung Bögeskovs Alder med den Nöiagtighed, som f. Ex. Ege- og Fyr-Besaaeningers.

Ved tiltagende Alder forsvinder vel Forskjellen mellem den egentlige Bestand og den tidligere Opvæxt (efter det 40-—5öde Aar er Höiden omtrent lige); men naar

man ved en yngre Bestand rigtig vil vurdere den Be­

standsmasse og det Udhugningsbelöb, man i Fremtiden kan vente sig, maa man vel tage denne tidligere Op-

væxt i Betragtning. Thi staaer den, som sædvanlig, pletviis, ville selv nogle af de störste Stammer blive at borttage ved Udhugningen, hvilken Omstændighed for­

mindsker Bestandsmassen og formerer Udhugningsbelöbet.

For ved Exempler at oplyse, at Reventlows Frem- gangsmaade medförer virkelig practisk Nytte, har jeg af de herværende unge Bogeskove maalt 3 Pröveflader, af hvilke No. 1 og 2 bleve maalte sidste Vinter, No. 3 derimod i en anden Hensigt blev maalt allerede ifjor Foraar. Bestanden, hvoraf No. 1 er taget, blev reen- hugget for gamle Træet i Vinteren 1820—21; den gamle Bestand blev anhugget 1804—5, og den unge Be­

stands Alder er fölgelig ansat til 22 Aar.

No. 2 blev reenhugget 1807—8, og er ansat til 34 Aar.

No. 3 a er en af de ældste unge Bogeskove ved Ba­

roniet; Alderen ansættes bedst efter den Tid, da Sko­

ven kom i Fred ved Udskiftningen, og skulde altsaa være 47 Aar; men da der formodentlig dengang fand­

tes nogen tidligere Opvæxt, har jeg hellere ansat den til 50 Aar.

Resultaterne af Maalingen findes anförte paa Tab. I.

Diametren blev maalt 3' over Jorden, Höiden fra Roden til den yderste Topende. Træerne bleve bereg­

nede som Kegler, og Reductionstallet (o: det Tal, hvor­

med det saaledes fundne Cubikindhold skal multipliceres paa Grund af Afvigelsen fra den mathematiske Kegle­

skikkelse) blev for hver Pröveflade fundet ved at tage

3 eller 4 Classestammer, dele disse i kortere Stykker, og beregne hvert Stykke som en afkortet Kegle; det saaledes fundne Resultat blev divideret med det Resultat, som den simple Beregning som Kegle havde givet; Mid­

deltallet af de enkelte Reductionstal blive taget som fæl­

leds Reductionstal for Prövefladen. Ved Maalingen blev fundet:

Prövefladen No. 1.

Diameter. Reductionstal.

Förste Ciassetræ 1,4644 Andet — 3" 1,1062 Tredie __ 2\" 1,0434 Fjerde — \\" 1,4353 5,0493 4) 1,2623 No. 2.

Diameter. Reductionstal.

Förste Ciassetræ 5" 1,1778 Andet — 3§" 1,2456 Tredie — 22 / / 1,4986 3,9220 3) 1,3073 No. 3.

Diameter. Reductionstal.

Förste Ciassetræ 14" )

i o H 1 , 2 9 1 7 4

9f" 1,42835 1,53936 4,25945 3) 1,41982 Andet —

Tredie — Fjerde —

Fuldförer man efter (le her og Tab. I. givne Data Beregningen, 6aa finder man paa een Td. Land:

i 22 Aars Alder 3064 Stammer med 1420 c'

— 34 — — 1060 — — 2287 c'

— 50 — — 375 — — 4013 c'

At denne Fremgangsmaade er saa nöiagtig, som man kan forlange, sees af Folgende : under Tab. I, No. 3 b, er anfört de Stammer, der bleve borttagne af Prövetönden No. 3 i Vinteren 1834—35, altsaa umiddelbart forend de tilbageblevne 375 Stammer bleve maalte. De anförte 89 Stammer gave, beregnede som Kegler, et Cubikind- indhold af 296,643 0'; da deres Middel - Diameter falder mellem 3),- og 8i", maa man tage Reductionstallet af fjerde Classetræ i Fladen No. 3, delte er 1,53936, som multipliceret med 296,643 c' giver det sande Cubikind- Iiold = 456| c D a Træerne vare satte i Favn, ud­

gjorde de 8^ Favn; Stykkerne i en Favn bleve nöiagligt maalte og beregnede, og fundne 50 c', de 8^ Favne udgjöre altsaa 425 c', hvilket er 31§ c' mindre, end Be­

regningen gav; den yderste Topende af Træerne blev imidlertid ikke sat i Favn, og kan for hvert Træ an- slaaes til ^ c', hvilket for 89 Træer gjör 29 J c'; Dif­

ferencen bliver altsaa kun 2 c', og er saa ubetydelig, at Ingen kan undgaae en saadan Feil (den er nemlig ikke Procent af hele Massen). Disse Pröveflader give nu en temmelig fuldstændig Erfaringstabel for Tidsrummet fra det 20—50 Aar, da de mellemliggende Led med megen Sikkerhed kunne interpoleres. Men af Mangel paa Er­

faringer over ældre Bögeskove, har jeg af Prövetönden No. 3 maattet beregne en Tabel for Alderen fra 50—80 Aar; ved en saadan Forudberegning kommer det især

ail paa Folgende: 1) Stamtallets successive Formindskelse ved Udhugningerne; 2) de efter hver Udhugning over­

blevne Træers Tilvæxt i Höide og Diameter; 3) Udhug ningstræernes Tilvæxt i Höide og Diameter; 4) Reduc- tionstallet.

1) Efter det 50de Aar ville Udhugningerne finde Sted hvert 6te Aar, altsaa i det 56de, 62de, 68de og 74de Aar; naar Skoven i det 80de skal afdrives, vil der omtrent findes 120 Træer paa 1 Td. Land;

Reventlow har 140, men da jeg i 50 Aars Alder har færre Træer, end han, har jeg troet at burde folge Ilundeshagen. Da der i det 56de Aar skal bort­

tages omtrent 100 Stammer, fandt min ældste Son, der har foretaget hele denne Beregning, det meest passende, at der ved hver folgende Udhugning kun borttages § af det Antal Stammer, der borttoges ved den foregaaende. Ifölge heraf skulde der i det 56de Aar borttages 106 Træer, i det 62de 71, 1 det 68de 47, og i det 74de 31 Træer, fra det 74de til det 80de vil der da være 120 Træer til­

bage. Denne Regel giver Stamtallet en passende Aftagelse, og stemmer nöie med Stamtallet i de yngre Bestande. Thi regner man saaledes tilbage, og tager Hensyn til, at Udhugningerne för det 50de Aar finde Sted hvert fjerde Aar, saa skal der efter Beregningen borttages 84 Træer i det 50de Aar, og efter Udhugningen skal der i det 34te Aar findes 1058 Træer og i det 22de 3082 Træer paa een Id. Land; i det 34te Aar skulde der altsaa paa 2 Skpr. findes 264 Stammer, og Opmaalingen gav 265; i 22 Aars Alder skulde der paa een Skp. findes

2

ri

385 Træer, og der fandtes 383 Træer; ogsaa Aarene, i hvilke Udhugningerne efter Beregningen skulde foretages, stemme meget godt med Virkeligheden;

thi No. 1 blev udhugget 1834—35, og altsaa i sit 22de Aar. At Reglen stemmer saa overordentlig uöie med Virkeligheden, maa vistnok ansees som et meget sjeldent Lykketræf. Men denne Over- eensstemmelse viser dog, at Reglen nogenlunde ud­

trykker Forbindelsen mellem Træernes Alder og deres Antal paa en given Flade; derfor ere i Ta­

bellen Angivelserne af Stamtallene ganske indrettede efter denne Regel, som i enhver Periode giver et med Virkeligheden fuldkomment overeensstemmende Stamtal.

og3) Alle Prövefladerne viste, at de större Træer be­

hovede 4—5, og de mindre 7—8 Aar, for at voxe een Tomme i Diameter; jeg antog derfor, at Dia- metren hvert 6te Aar tiltog een Tomme paa de Træer, der ikke skulde borttages ved Slutningen af det 6te Aar; de Træer derimod, som ved det 6te Aars Slutning skulde borttages, antog jeg at faae en Tilvæxt, der stod i samme Forhold til 1", som deres Middeldiameter til de övrige Træers Middeldiame­

ter; herved faae Udhugningslræerne tilsidst næsten samme Tilvæxt, som de overblivende Træer, hvilket i Virkeligheden ogsaa finder Sted. Paa alle Pröve­

fladerne viste Træerne en Hoidetilvæxt af V om Aaret; men da Bogetræerne af 80 Aars Alder her have en Middelhöide af 75', har jeg antaget, at Hoidevæxten formindskes med Alderen, saa at Træerne fra det 50—56de Aar voxe 5', ligesaa fra

det

56

62

4',

De Tab. I. No. S a, anförte Træers Dimensioner ville altsaa mellem det 50de og 80de Aar være folgende:

56

62

j 68

74

j 80

S t .

D.

D.

I).

D.

D.

14 38 50 4 106 50 21 51 25 47 6 40 5 11 9 3 1

5"

6 7 8 54' höi.

8>

9 10 »i 10^

11 12 13 14 15 16 17

50 21 ør

» i

47 111" 4 25 2 31 45 6 40 5 11 9 3 1

121"

12£

13}

72' 13^

14 15 16 17 18 19 20

45 6 4«

5 11 9 3 1

14.V"

15 16 17 18 19 20 21 14

38 50 4 106 50 21 51 25 47 6 40 5 11 9 3 1

5"

6 7 8 54' höi.

8>

9 10 »i 10^

11 12 13 14 15 16 17

71 65' 47 69' 4 25 2 31 45 6 40 5 11 9 3 1

121"

12£

13}

72' 13^

14 15 16 17 18 19 20

45 6 4«

5 11 9 3 1

14.V"

15 16 17 18 19 20 21 14

38 50 4 106 50 21 51 25 47 6 40 5 11 9 3 1

5"

6 7 8 54' höi.

8>

9 10 »i 10^

11 12 13 14 15 16 17

51 25 47 6 40 5 11 9 3 1

10 11

Uh

12 13 14 15 16 17 18

4 25 47 6 40 5 11 9 3 1

l i v

12 1 2 h 13 14 15 16 17 18 19

4 25 2 31 45 6 40 5 11 9 3 1

121"

12£

13}

72' 13^

14 15 16 17 18 19 20

45 6 4«

5 11 9 3 1

14.V"

15 16 17 18 19 20 21 269 60' 198 65' 151 69' 120 72' 120 75'

Den överste Afdeling for hver Alder indeholder de Træer, der i del anförte Aar skulle borthugges.

Ved Siden af Træernes Sum er deres Hoide anfört.

Da Træernes ligelige Fordeling ikke er saa magt- paaliggende ved Bogene, som ved Egene, kan man uden at begaae synderlig Feil antage, at kun de mindste Træer borttages ved Udhugningerne efter det

50

4) Ovenfor blev Reductionstallet fundet for det 50de Aar = 1,420

22de — = 1,262.

Tilvæxten i 28 Aar zzn 0,158; antages nu med Hundeshagen, at denne Tiltagen er omtrent ligestor hvert Aar, saa skulde lieductionstallet for det 80de Aar være 1,590; i 6 Aar vil Reductionstallet tiltage 0,034, og i 4 Aar 0,0225. I det 34te Aar skulde Reductionstallet altsaa være 1,329, og ikke 1,307, som ovenfor blev fundet; men da dette sidste Tal istedetfor 2283 c' vilde give 2245 c \ er Forskjellen saare ringe, og jeg tog ikke i Betænkning, at bruge det forste, da ellers Progressionen vilde forstyrres.

At denne Progression er rigtig, skal jeg strax vise;

disse Reductionstal gjelde kun for Cottas Tabeller, der beregne Træerne som Kegler; bruger man Königs Cylinder-Tabeller, maa man dividere disse Reductionstal med 3, og ved de Tabeller, som findes i v. Wimpfens Taxation, maa man tage f af disse Reductionstal. Reductionstallet for 80 Alder o: for Böge, som have naaet deres Modenhed, blev anslaaet til 1,59, naar man bruger Cottas Tabeller; for Königs skulde det altsaa være 0,53, Hundeshagen, som bruger Königs Tabeller, anförer Reductions­

tallet for Böge af omtrent samme Störreise ZI 0,54.

Denne nære Overeensstemmelse viser, at den an­

tagne Progression ikke kan afvige betydelig fra Sandheden.

Efter disse Bestemmelser er den vedföiede Tabel beregnet. De Angivelser mellem det 22de og 50de Aar, som ikke ere Resultater af virkelige Maalinger, ere dog

fuldkommen sikkre; thi naar man af Bestanden i det 22de Aar beregnede Bestanden i d Jt 34te, afveeg Resul­

tatet kun lidt fra den Masse, der virkelig blev fundet;

det samme var Tilfældet med Bestandsmassen i det 50de Aar. Den efter hver Udhugning tilbageblivende Bestand mellem 50 og 80 Aars Alder er heller ikke anslaaet for höi; thi der er antaget, at hver Stamme har 1" Tilvæxt i Diameter hvert Ote Aar; men de störste Træer behöve kun 5 Aar dertil, og denne Forskjel gjör i 30 Aar dog i". Udhugningsbelöbene kunde ogsaa have været anslaaede höiere; tili der er brugt samme Reductionstal for den blivende Bestand og for Udhugningen, skjöndt den sidstes Reductionstal er betydelig höiere, f. Ex. i 50 Aars Alder 8^ pC.

Man seer af Tabellen, at Skoven har 4 pC. Tilvæxt omtrent til det 70de Aar. Denne Periode vil vel for­

længes noget ved den höiere Priis, Gavnveddet er i.

Ved en Omdrift af 80 Aar begynder Afdriften allerede i det 74de Aar; ved den meget lyse Stilling, Frotræerne faae, ville de i Tilvæxt nærme sig det Normaltræ, Cotta anförer (Hiilfstafeln Pg. 42), og i den folgende Tid vist­

nok have over 4 pC. aarlig Tilvæxt. Det er altsaa kun i de 6 Aar fra det 68—74de, at Skoven har under 4 pC. Tilvæxt; troer Eieren nu, at denne Underballance af ^ pC. i 6 Aar ikke dækkes ved Træernes större Brugsværdi, saa kan han anhugge Træerne i det 68de Aar, og vil da faae en Omdrift paa 74 Aar; men i den Alder have Træerne allerede en Störreise af over 46 c', medens en 120aarig Bog i bedste Jord efter Cotta kun holder 38 c'; behöves der et enkelt Stykke endnu

«værere Gavnved, kan det let faae9 ved at lade en pas­

sende Stamme staae nogle Aar over*).

Ilar man derimod alle Aldersclasser gjennem hele Omdriften, maa man anstille en lignende Beregning, som Cotta. Ligesom han lader Classerne under 20 Aar ude af Beregningen, troer jeg med Föie at kunne gjöre det med dem under 22 Aar; thi den forste Udhugning, der ogsaa lades ude af Beregningen, dækker deres Renter.

Paa et Areal af 80 Tdr. Land af imellem 1 og 80 Aars Alder vil der findes 243210 c', der maa betragtes som Capital; Renten (o: Belobet af den ene Td., der af­

hugges, og Summen af alle Udhugningerne) udgjör 14342 c', eller 5,897 pC. p. A.

Da dette Benyttelses Procent i saa höi Grad overgaaer alle tidligere Angivelser**), maa jeg gjöre nogle yder­

ligere Bemærkninger om de anstillede Beregninger, for ikke at faae Skin af 'det, en tydsk Forstskribent ved given Leilighed meget træffende kalder „Plusmacherei."

Pg. 13 er allerede bemærket, at en idealsk Regelmæs­

sighed ikke findes i de herværende unge Bøgeskove; at

£ af samtlige Bögeskoves Areal blev anhugget i de 20 Aar fra 1786—1800, uden at nogen Strækning i den Tid

* ) O m e n d s k j ö n d t i a l l e f r e m s a t t e B e r e g n i n g e r d e n 8 0 a a r i g e O m d r i f t lægges t i l G r u n d , e r d e t d o g i k k e M e n i n g e n , a t d e t t e s k a l t a g e s i b o g s t a v e l i g B e t y d n i n g . S a a l e d e s g i v e s d e r f . E x . i h e r v æ r e n d e S k o v e m i n d r e A f d e l i n g e r a f 3 0 A a r s A l d e r , d e r f o r m e d e l s t N a t t e f r o s t e n e r e s a t t e s a a l e d e s t i l b a g e i V æ x t e n , a t d e m a a e a n s æ t t e s t i l 2 0 A a r ; l i e r v i l f ö l g e l i g e n l æ n g e r p O m d r i f t s t i d e n d 8 0 A a r v æ r e f o r d e e l a g t i g e r e .

* • ) H u n d c s l i a g e n b a r , s o m P g , 3 e r b e m æ r k e t , 4 / ^ p C . ; m e n d e n n e A n g i v e l s e e r o g s a a d e n b ö i e s t e , j e g k j e n d e r ; c f r . d o g P g . 3 A n m .

blev fuldkommen sat i Ro, bidrog overordentlig til denne mindre Regelmæssighed. Under saadanne Om­

stændigheder har Valget af Pröveflader, som bemærket, sine særegne Vanskeliglieder. De:, af hvilke Tabellen ef beregnet, ere valgte saaledes, at rundelig ^ af de her­

værende unge Bestande svare til de udkomne Resultater;

i de övrige \ falder Bestandsmassen, paa Grund af slet­

tere Jordbund eller ugunstigere Beliggenhed, meer eller mindre under Tabellens Angivelser; dog findes ingen Stræk- ningaf den Störreise, at den kunde komme i Betragtning, der henhörer til Cottas eller Pfeils tre ringeste Bonitetsclasser.

Ved Sammenligning med disse Forfatteres Tabeller i det Hele maa man endvidere lægge Mærke til Folgende: i Tydskland regnes i Almindelighed kun 6 höist 8 Aar fra Anliugningen til den sidste Afdrivningshugst, hos os derimod 12 til 16 Aar. Anhugges nu hist en Böge­

bestand med 80 Aars Omdrift i det 77de Aar og reen- hugges i det 83de, saa ere de ældste Planter kun 3 Aar ældre, end Regningstiden (det 80de Aar); thi ved Anliugningen findes der sjeldent Planter (Vorwuchs), da Skoven til den Tid endnu ikke er i Fred for Creaturer.

Anhugges derimod hos os en Bogeskov med 80aarig Om­

drift i det 74de Aar, saa findes der i Almindelighed paa god Jord allerede en Deel Planter paa 1 ä 2' Höide;

disse, der senere danne de dominerende Stammer, ere da 10 å 12 Aar ældre end Regningstiden , og have föl- gelig omtrent 8 Aars Forspring forPlanterne i de tydske Skove. Ileraf fölger, at vore Erfciringstabeller, saavel

*?/, som ved den meest regelmæssige Behandling i Fremtiden, i lige Alder ville give stör re Resultater

?id de tydske, saalænge man regner de unge Bestandes

Alder fra Midten af Tidsrummet mellem den gamle Bestands Anhugning og Afdrift.

At den blivende Bestand ikke er ansat for höi i nogen Periode, er ovenfor viist. At Udhugningerne heller ikke ere det, vil en Sammenligning med Pfeils og v. Wimpfens Angivelser vise; disses Angivelser ere vel gjorte med Hensyn til en 120aarig Omdrift; men da de enkelte Træer ved den reventlovvske 80aarige Om­

drift opnaae samme Störrrelse, som ved den 120aarige, og der endvidere i alt borthugges omtrent ligemange Træer ved begge Fremgangsmaader, maa man af Pfeils og Wimpfens Tabeller tage Totaludbyttet af samtlige Udhugninger mellem det 20de og 120de Aar, og ikke blot Udhugningerne mellem det 20de og 80de. I v. Wimpfens Taxation angives dette Belob Pg. 30 til 2650 St. med 5450 c'; efter Pfeils Tabeller ere de 3337 — — 9012 c'; Middeltallet er altsaa

2993 — — 7231 c'; efter min Tabel borttages der efter det 22de Aar i Alt 2962 Stammer, der indeholde 7632 c', hvilket rigtignok er 400 c' mere, men dog saa nær, at det viser, at min Tabel ikke kan afvige betydelig fra Sandheden*). Det paafaldende ringe Udbytte af den nöiagtig maalte Udhugning for det 50de Aar hid- rörer ikke fra, at de övrige Udhugninger ere anslaaede for höit, men kommer deels af, at der

i

der fandtes iblandet en ikke ubetydelig Deel Underskov (Hassel, Landvie, [salix capréa], o. a.), der forst 1805 blev udhugget, hvilket foraarsagede, at mange smaae

* ) N a a r m a n u d e l a d e r 4 0 0 c ' i B e r e g n i n g e n a f B e n j t l e l s e s - P r o c e n t e t , v i l d e t t e d o g a l l i g e v e l u d g j ö r e 5 , 7 3 2 1>C. F o r - s k j i l l e n e r a l t s a a n e p p e £ p C .

Stammer, der ellers skulde have været bort för, ikke bleve borttagne för ved sidste Udhugning, og deels af, at der fandtes og endnu findes iblandet en Deel Avnbög, som i den Alder staae tilbage i Yæxten mod Bog, men som dog maatte spares, for at holde Bestanden sluttet.

Da de fleste ældre unge Bestande ere af lignende Be­

skaffenhed, valgtes en saadan, skjöndt der findes flere, hvor Forskjellen mellem de dominerende Træer og Ud- hugningstræerne ikke er saa betydelig. De samme Grunde have ogsaa noget forringet det beregnede Udhugnings- belöb for det 56de Aar.

Til en Oversigt, ihvorvidt Resultaterne af de ud- förte Udhugninger i Virkeligheden stemme overeens med de udviklede Theorier, fremsætter jeg her et aarligt Gjennemsnitsbelöb for de sidst forlöbne 4 Aar, over samt­

lige Indtægter af de siden 1786 opelskede unge Skove;

med Hensyn til Arealet og Alderen maae bemærkes:

de unge udhuggede Egebestande udgjöre omtrent 200 Tdr. L. fra 3G til 50 Aars Alder — faa Tdr. L. 54 Aar —; Bögebestandene 700 Tdr. L. fra 24 til 50 Aars Alder og Naaleskovene 100 Tdr. L. fra 22 til 30 Aars Alder samt 200 Tdr. L. fra 33 til 44 Aar.

For solgt Ege-Udhugning 575 Rd.

— — Bark deraf 804 —

— — Böge-Udhugning 1800 —

— — Naale-Udhugning 1259 —

— — Naaletræer paa omtrent 10 Skpr.

L. reen Afdrift 44 Aars Alder 578 — 5016 Rd.

Transport 5016 Rd.

— — Birke- og Elle-Udhugning 107 —

— — Planter 390 —

5513 Rd.*) 31ed Hensyn til Böge-Udhugningen angiver Tabellen for 1ste Jordclasse igjennem hele Omdriftstiden 7000 q' pr. Td. Land; i Forhold hertil vilde anden Jordclasse — efter Cotta's Bestemmelser i hans Grundriss — omtrent kunne ansættes til 6000 c', og 3die Jordclasse til 4400 c7; Mellemtallet af disse 3 Classer er fölgelig 6000 c' Udhug­

ning pr. Td. L. i hele Omdriftstiden. Efter dette Mel­

lemtal maa de angivne Udhugningsmasser i Tabellen re­

duceres saalede9: for det 26de og 30te Aar til 927 c', for det 34te og 38te Aar til 809 c', og for det 42de, 46de og 50de Aar til 1266 c'. De omtrentlige Gjenneiq- snitspriser her i Egnen for disse kunne ansættes til:

927 c7 å 2 Rd. pr. 100 c7 18 Rd? 3 $ 4 ß 809 e' å 3^— — — 28 — 1—14— og 1266 c' ä 5 — —• — 63— 1 —13 —

Er for 3002 c'110 — 1 — - — Ved at regne 6000 c' pr. Td. L. i hele Omdrifts­

tiden tidgjör dette omtrent 100 c' aarlig pr. Td, L.

for de Aar, de beregnede Udhugninger finde Sted,

* ) D a d e n n e S u m l e t k u n d e g i v e A n l e d n i n g t i l o v e r s p æ n d t e F o r e s t i l l i n g e r o m R e e n i n d t æ g t e n v e d S k o v b r u g e t , a n f ö r e s l i e r e n D e e l a f d e v æ s e n t l i g s t e a a r l i g e U d g i f t s - P o s t e r e f t e r G j e n - n e m s n i t f o r s a m m e T i d s r u m s U d g i f t v e d s a m t l i g e U d h u g n i n ­ g e r 6 9 1 R d . , v e d d e n u n g e E g e b a r k 3 1 5 R b d . , A u c t i o n s - D i r e c - t e u r e n s S a l l a i r , V i d n e r o g P l a c a t e r 2 5 9 R d . , v e d S k o v h e g n e n e 3 7 3 R d . , v e d B r o e r o g V c i e 6 2 2 R d . , v e d C u l t u r e r o g V a n d ­

fölgelig for de under Udhugning staaendc 700 Tdr. L.

70000 c'; give nu 3000 c' 110 Ild., saa maatte de 70000 c' give 256G Rd.; men efter ovenstaaende For­

tegnelse er Indtægten kun 1800 Rd.

hertil kommer en Deel Böge-Udhugning, opsko- vet til Deputat Knippelbrænde og Riis, til Be­

lob af omtrent 200 Rd.

Er 2000 Rd.

istedetfor 2566 Rd.

Denne Underballance af virkelig faldne Udhugnings?

efFecter i Forhold til det, som efter Tabellen burde være udkommet, er for en Deel grundet deri, at först i de sidste Aar et forholdsmæssigt Areal af 50aarig Be­

stand er kommen til Udhugning; saaledes er Mellem­

tallet i de 2de forste af hine Aar 1480 Rd., og i de 2de sidste Aar 2121 Rd. For disse 2 Aar er fölgelig Diffe­

renzen ikkun lovrigt kan det ikke være min Agt at ville udvikle Udhugnings-Theorier, der i Virkelighe­

den ved samtlige unge Bestande ikke kunne differere ^ til i ; til en saadan idealsk Nöiagtighed kunne Udhug- ningscffecterne neppe opgives for eet Aar, hvad enten man ved Beregningen lægger blot Materialet til Grund, eller bestemmer dette efter Gjennemsnits - Priserne.

Da jeg saaledes har gjeudreven Recensentens Ho- vedpaastand, saa bortfalde de övrige af sig selv. Pg. 371 fremsætter han folgende Theses:

1) «Saalænge vor Rentefod ikke bliver langt lavere end den er, vil det altid blive önskeligt og fristende for

a f l e d n i n g e r 1 2 8 2 R d . , v e d I n s e e t e r i N a a l e s k o v c n e 1 5 4 R d . , f a s t e L ö n n i n g e r 1 3 4 0 R d . , i a l t 5 0 3 0 R d , ; h e r t i l k o m m e r : D e ­ p u t a t e ! ' i K o r n , B a g n i n g e r t i l S k o v - B c l j e n t c n e , S k a t t e r , r o . m .

Privatmandens Interesse snarest muligt at realisere sine Skove;"

2) „Skovens Bevaring og dens forstmæssige Behandling kan altsaa antages ingensinde at kunne bringes i Overeensstemmelse med Privat-Interesse;"

3) „Höiere Træpriser (eller höiere Forrentning af Skov- Arealet og af Skovbruget) vilde ikke tjene til at af­

hjælpe, men vilde endog forögeUovereensstemmelsen;"

4) höiere Træpriser vilde altsaa virke til Skade for Skovenes Bevaring;'*

5) „Skovens Bevaring stemmer ikke overeens med dens Eiers Interesse, med mindre denne staaer paa det Standpunkt, hvorfra Hensynet til den stne Fremtid kommer i Betragtning, men ikke Hensynet til Öie- blikkets Fordringer eller til lobende Indtægter, enten i een Menneskealder eller i faa nærmest paafölgende Menneskeaidere, naar Tab i en endnu senere Frem­

tid vilde folge af at tilegne sig dem."

Disse Theses grunder han paa sin Paastand, at Sko­

ven ikke forstmæssig indbringer 4 pC.; saalænge han ikke gjendriver mit Beviis for det Modsatte, maa han tillade mig at opstille folgende Theses, der ere hans aldeles modsatte:

1) „Saalænge vor Rentefod ikke bliver höiere end den er, kan det aldrig blive önskeligt og fristende for Privatmandens Interesse, at realisere sine Skove;"

2) "Skovens Bevaring og dens forstmæssige Behandling bör altsaa antages, til enhver Tid at være paa det nöieste forbunden med Privat-Interessen;"

3) «Jhöiere Træpriser (eller en liöiere Forrentning af Arealet af Skovbruget) vilde ikke tjene til at svække, men vilde endog befæste deune Forbindelse;"

4) ''höiere Træpriser vilde altsaa være til Gavn for Skovenes Behandling;"

5) "Skovenes Bevaring stemmer just overeens med dens Eiers Interesse, selv om denne ikke er i en saadan Stilling, at han mere maa vogte sig for Tab i en seen Fremtid, end see paa den temporaire Fordeel, han og hans nærmeste Efterkommere kunde have;"

(i) "at Privatmanden fölgelig er ligesaa god Skovcier, som Staten, selv om denne styres efter höiere Hen­

syn til Menneskehedens Tarv, og ikke udelukkende efter en enkelt Tidsalders Interesse*).''

* ) A t j e g v e d O v e n s t a a e n d e f o r u d s æ t t e r d e f o m u r i n e K u n d ­ s k a b e r t i l S k o v e n e s B e h a n d l i n g , s a m t n a t u r l i g e P r i s e r f o r P r o d u c l e r n e , v i l d e v æ r e o v e r f l ö d i g t a t b e m æ r k e , d e r s o m m a n i k k e , u d e n H e n s y n h e r t i l , o f t e h ö r t e d e m e e s t e e n s i d i g e D o m m e o m p r i v a t S k o v b r u g , l o v r i g t e r d e t l a n g t f r a , a t j o g v e d d e t h e r s a g t e v i l t a g e P a r t i f o r e l l e r i m o d P r i v a t s k o v e i S a m ­ m e n l i g n i n g m e d S t a t s s k o v e ; t h i d e e l s k a n d e r l i e r i L a n d e t n e p p e t æ n k e s n o g e n o v e r f l ö d i g e r e o g u n y t t i g e r e S t r i d , d e e l s t r o e r j e g — e f t e r a t v æ r e o p v o x e t o g o p d r a g e n i S t a t s s k o v e , i n d t i l A d m i n i s t r a t i o n e n a f d e h e r v æ r e n d e S k o v e f o r 3 0 A a r s i d e n b l e v m i g o v e r d r a g e t — a t h a v e b e m æ r k e t , a t b e g g e k u n n e h a v e d e r e s F o r t r i n o g d e r e s M a n g l e r . M a a s k e e v i l d e j e g h e l l e r i k k e k u n n e d o m m e u p a r t i s k h e r o m ; t h i h v o r S k o v - E i e r e n v e e d a t v u r d e r e e t h v e r t F o r s l a g , o g , e f t e r a t h a v e b i ­ f a l d e t d e t , m e d F o r k j æ r l i g h e d f o r S k o v e n e u n d e r s t o t t e r d e t p a a d e t k r a f t i g s t e — d e r v i l l e P r i v a t s k o v e n e i d e f l e s t e T i l ­ f æ l d e i k k e s t a a e t i l b a g e f o r S t a t s s k o v e n e , n a a r B e s t y r e r e n n o ­ g e n l u n d e e r , h v a d h a n b ö r v æ r e , I s a a d a n n c b e h a g e l i g e F o r ­ r e t n i n g s f o r h o l d e h a r j e g a l t i d s t a a e t , o g v e e d m e d T a k n e m ­ l i g h e d a t s k a t t e d e t .

Recensenten slutter videre, at der aldeles ingen Sammenligning kan eller bör finde Sted mellem Ager­

brug og Skovbrug, fordi det höiest mulige Pengeudbytte er Formaalet ved Agerbrug, men aldrig kan være det ved Skovbrug. Ganske imod Recensentens Mening troer jeg, at det netop i vore Tider er af den höieste Vigtig­

hed for Grundbesidderen at vide, hvilken Production er den fordeelogtigste for ha/n. Forend den egent­

lige Sammenligning kan finde Sted, maa man först un­

dersøge, om Vanskelighederne ved begge ere Uge; her­

ved mener jeg ikke de Vanskeligheder, der nödvendig ere forbundne med Ager- og Skov-Brug, men dem, der uden at være væsentlige, i forskjellig Grad ere for­

bundne med begge* Mellem disse vil jeg her forsöge en Sammenligning, hvilken jeg fremsætter som et blot Forsög, deels fordi Sagen ligger udenfor mine sædvan­

lige Beskjæftigelser, deels fordi mine indskrænkede Kil­

der vistnok i et eller andet Punkt ville findes mangel­

fulde.

De her ved Baroniet værende 1300 Tdr.

Land Bögeskov, ere ansatte i Hart­

korn Skovskyld til 33| Td. Hoved-

gaardstaxt, deraf Landskat å 2 Rd. 60/3 87Rd.5$ 10 /3 og49 Tdr. ufrit Hartkorn å 3Rd.62ß 178 —3 —14 — Ansættes den aarlige Production af

Handelsbrænde, tjenlig til Forsendelse til Kjöbenhavn, til 1 Favn pr. Td.

L. aarlig, udgjör dette 1300 Favne;

den paabudne Consumtion (3 $ pr.

Favn) er 650—

916Rd. 3 $ 8 j3

Transport 916 Rd,3 $ 8 ß Extra-Paabud til Magistratens Bræn-

demagasins Deficit pr. Favn 2 ^ 433 — 2—; — Lastepenge af Skibene paa Lade- og

Lossestetlel, 40 ß pr. Læst, eller 20 ß

pr. Favn, er 270 — 5—* —

Regnes ovenstaaende 82^ Td. Hart­

korn Skovskyld som ufri Ager og Eng Hartkorn, saa er Landskatten deraf å7 Rd.28$Td. 601Rd.3$6 ß Ved en af de til Ba­

roniet hörende Avls- I gaarde, som med Hen­

syn til Jordboniteten kan sammenlignes med Bogeskovene, og efter Areal udgjör i af disse, blev efter et Gjennemsnit aarl. pro­

duceret til Salg: 146 Tdr. Korn af alle Sor­

ter, 10^ Td. Smör, 98 \M Ost og 300 % spansk Uld. Consum- tionen af disse Pro- ducteri Kjöbenhavn er

43Rd.l$12/3x5er 216 — 2—12 — Et Skib drægtig 40 L.

kan paa engang Tore

Latus 818Rd. * $ 2/3 1620Rd.4$8/3