• Ingen resultater fundet

INDHOLD TEMA: DE 0-1 ÅRIGE

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "INDHOLD TEMA: DE 0-1 ÅRIGE"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

For yderligere information kontakt Mathias på 86187888 eller

bogbutik@paedagogiskforum.dk

TEMA 1/2019:

TEMA: DE 0-1 ÅRIGE

INDHOLD

S. 6 · AT RUMME DE MINDSTE OM INDRETNING AF RUM

Flotte, inspirerende fotos og principper for indretning til de cirka 1 årige!

Af Charlotte Ringsmose, psykolog, professor og Susanne Ringsmose Staffeldt, designer S. 12 · GRUNDMUREN I DEN 1 ÅRIGES LIV I VUGGESTUEN ER: VARM, POSITIV KONTAKT MED DE VOKSNE!

De 1 årige har stort behov for tryghed, trivsel og – derefter – læring!

Af May Britt Drugli, professor i pædagogik S. 18 · SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE Som 1 årig har barnet tredoblet sin

hjernestørrelse! Hvad kan vi gøre for at stimulere og støtte en 1 årig hjerne?

Af Ann-Elisabeth Knudsen, cand. mag. i dansk og psykologi, forfatter, foredragsholder S. 24 · VI ØNSKER ROBUSTE 1 ÅRIGE!

Passende udfordringer, vedholdenhed i opgaveløsningen og evne til behovsudsættelse!

Af Asger Dahlgaard, pædagog, Den integrerede institution Damhuset

S. 30 ·”VI KU’ IKKE FORESTILLE OS ANDET END AT HAVE SPÆDSTUE”

Bamsestuen fra kl. 6.30: Aktiviteter, søvn, mad, harmonisk dagsrytme på barnets betingelser.

En 0-14 reportage fra Vuggestuen Tommelise S. 34 ·”VI FORETRÆKKER HELT KLART AT HAVE ALDERSBLANDEDE GRUPPER”

Vuggestuen Tumlehøjen fra kl. 6.30: Store børn som rollemodeller og bedre arbejdsmiljø for de voksne.

S. 40 · MODTAGERGRUPPE FOR DE MINDSTE SKABER MEST TRYGHED

Det giver mest udbytte at have de mindste for sig selv de første 4-6 måneder..

Af Kristina Graff Laursen, pædagog/

motorikvejleder, Dagtilbuddene i Aarup området S. 46 · EKSEMPLER PÅ STUDIER

AF DE MINDSTE BØRN:

Berøringers betydning og ’børne-hierarkiet’

Af Emma Fink Isaksen, Pæd. Fil., 0-14 S. 48 · BØRN DER HJÆLPER BØRN - ER AFGØRENDE FOR DE 1 ÅRIGE Overvinde udfordringer, blive selvhjulpen, glæden ved legen. Ældre børn som ’læremestre’.

Arbejde udendørs!

Af Pædagogerne Maria Dyrehauge, Mie Nissen Vilshardt og Daglig pædagogisk leder Nanni Fiil Adler Børneinstitutionen Holluf Pile– Tingkær, Børnehuset Viben

S. 54 · EEEN, DOOOO, TREEEEE…

NU TOMMER JEG!

Introduktion til de tre primære sanser – og gode råd om de mindste

Af Nanett Borre, pædagog, motorikvejleder, diplom i idræt

S. 58 · MANGE SMÅ ’FORBESØG’ FRA FORÆLDRE OG BARN SKABTE BEDRE START FOR ALLE

I dag kommer de nye børn – og deres forældre – på mange små forbesøg.

Af Lone Kølner, pædagog og Institutionsleder, Lynghøjen, Daginstitutionerne Sejs – Laven S. 62 · DEN BLÅ KUFFERT SKABER SAMMENHÆNG I BARNETS REJSE MELLEM HJEM OG VUGGESTUE

Om at inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde med de yngste vuggestuebørn.

Af Rikke Gaard, pædagog og leder, Børnehuset Nordmarksvej 22-24

S. 95 · GABESTOKKEN – POLITIKEREN DER MENTE, MAN ’BARE KUNNE LÆRE BØRNENE AT SIDDE STILLE…’

S. 96 · FRA 0-14 PÅ FEM MINUTTER S. 98 · 0-14 OVERSIGT

LÆS OM LÆREPLANSTEMAER FOR DE 1-ÅRIGE:

S. 66 · 1. LÆREPLANSTEMA:

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING DEN 1 ÅRIGE SKAL TURDE OG KUNNE UDFOLDE HELE SIG SELV Følelsesmæssig kontakt, fælles opmærksomhed, anerkende barnet som noget-i-sig-selv. Komme rundt om hele barnet.

Af Heidi Knudsen, fagkonsulent i DCUM S. 70 · 2. LÆREPLANSTEMA:

SOCIAL UDVIKLING

HVAD HAR VI GANG I? HVAD TÆNKER VI PÅ?

Forskning viser, børn burde være 1½ år ved start i vuggestuen. Kommer de tidligere, stiller det store krav til pædagogernes empati.

Af Ole Henrik Hansen, Lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet

S. 76 · 3. LÆREPLANSTEMA:

KOMMUNIKATION OG SPROG

GOD SPROGPÆDAGOGIK FOR ETÅRIGE De cirka etårige har deres ’egne sprogbehov’ – derfor må man helst have dem i én lille gruppe en del af tiden.

Af Helle I. Bylander, pædagog, MA, kons.

Sprogin & Trine K. Krogh, cand.mag., PD, daglig leder i Sprogin

S. 80 · 4. LÆREPLANSTEMA:

KROP, SANSER OG BEVÆGELSE LEG MED KROP, SANSER OG BEVÆGELSE FOR DE ETÅRIGE Børn i etårs-alderen er i gang med at lære basale motoriske færdigheder som at kravle, hoppe, løbe og trille.

Af Balder Brøndsted, cand.scient., kons. i idræt og leg, forfatter, ’Legefabrikken’, tidl.

projektmedarbejder i idræts-vuggestue S. 86 · 5. LÆREPLANS-TEMA:

NATUR, UDELIV OG SCIENCE SCIENCE MED ETÅRIGE BØRN

Science med etårige? – ja, læs eksempler og pædagogiske argumenter.

Af Stig Broström, professor emeritus Læreplanstema: Kultur, æstetik og fællesskab S. 90 · 6. LÆREPLANS-TEMA:

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB HVORDAN ET LÆREPLANSTEMA MED ’TRE STORE ORD’, KAN OMSÆTTES TIL AT GIVE MENING FOR 1 ÅRIGE BØRN

Historier med fagter, store projekter med musik og teater, historier - farverigt forløb med sommerfugle.

Af Winnie Sophia Nielsen, pædagog og leder, Lærkereden

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Med dette menes, at der ved et totalt tab af fjernsanserne kompenseres for disse med de resterende sanser, specielt med berøringssansen og bevægelse (taktil sans). Læring og

Det kan være primitive rum, hvor børnene har mulighed for at spise deres mad, få hvile og lege, eller perceptuelle rum, som angår børnenes mulighed for at røre sig frit og bruge

Studiet finder, at pædagogernes normer og regler for, hvad man må gøre og ikke gøre med hvem og hvornår, bliver eksplicitte igennem indretningen af det fysiske miljø

I kan understøtte børns erfaringer med vilde og udfordrende lege ved at være med på sidelinjen og opmuntre børnene, når de udfordrer sig selv motorisk,?. vise dem, hvordan de kan

2.. skal være af høj intensitet. Anbefalingen gælder såvel normalgruppen som gruppen af psykisk syge. Tillige anbefaler Sundhedsstyrelsen, at fysisk aktivitet indgår

2.. skal være af høj intensitet. Anbefalingen gælder såvel normalgruppen som gruppen af psykisk syge. Tillige anbefaler Sundhedsstyrelsen, at fysisk aktivitet indgår

Kødet som forståelses- og kommunikationsmiddel Jørgen Riber Christensen og Kim Toft Hansen.. bar tilstand, er kød og krop også måder, igen- nem hvilke vi intuitivt sanser og

På tværs af afhandlingens analyser – og uanset hvilket køn eller alder børnene har eller hvordan skolen som civiliserende institutionen rammesætter børns

I forhold til musik og sang fremhæves for eksempel evnen til at koordinere sine sanser og krop med andre i et fællesskab, der er givet ud fra musikken. I forhold til teater peges

”sport, leg og bevægelse” med kosten. Ved deres DGI idrætscertificering skal de tilbydes børnene 1 times sport/leg eller bevægelse om dagen. Pædagogen oplevede at mange børn

Det viser sig særligt stærkt i den nærværende opmærksomhed, hvor børnene er sammen om noget og i den gode opmærksomhed, som samler elevens koncentration om aktiviteten. Ro viser

I fritidsordningen Snurretoppen er der temauge om krop, musik og bevægelse, og det indgår i det daglige arbejde på alle mulige måder. Alle fælles aktiviteter hører under temaet,

Første skridt i den systematiske litteratursøgning er søgning efter eksisterende nationale og internationale kliniske retningslinje følgende steder: Sundhedsstyrelsen, Center

Artikler omhandlende fodpleje som telemedicin Artikler omhandlende andre metoder end fodpleje til at forebygge diabetiske

Bogen lægger sig op af denne forståelse og bidrager til den viden, vi i dag har om kropslig læring, dels ved at skabe nytænkning omkring for- holdet mellem læring,

Vender vi tilbage til det transformative erfaringsbegreb (Pugh, 2011) og den elev, hvis udsagn er medtaget ovenfor, er der indlejret i elevens erfaring med den

Det kunne derfor være interessant at observere, hvilken betydning det har for elevernes meningsskabelse samt oplevelse af undervisning og læring, hvis lærerne kommunikerede

PeterCleinentLund 45 Tryk:JohansenGrafisk Sorgogprolongedgriefdisorder iet sociologiskperspektiv Fortatterporirætter: SvendBrinkmann—LisbethHolten 3.Michael

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

eller mennesker viser, at disse ekstrakter af tang eller udtræk af de bioaktive stoffer vir- ker som antioxidanter, infektionshæmmende, fedmereducerende, kræft-, herpes- og

Desuden svarede 80,3% af alle, at de ikke deltog i for- eningsrelaterede idrætsaktiviteter under nedlukningen – hverken fysisk eller on- line (vinteren 2021), og henholdsvis 85,1%

Bevægelse i skolen giver desuden alle børn denne udfoldelsesmulighed, også dem, der ikke deltager i foreningsaktiviteter eller den frie, kropslige leg i fritiden – som i

Det, der ifølge informanterne karakteriserer et psykologisk beredskab, kommer til udtryk gennem forskellige fortællinger og perspektiver, men ikke desto mindre med brug af mere