L. aarlig, udgjör dette 1300 Favne;
30 Itdi Grundrente aarlig med Rentes
Rente i 25 Aar udgjör 1299 Rd. 2 $ 2 / 3 600 Rd. Culturornkostninger med
Rentes Rente i 25 Aar udgjör 1599 3 ;
Summa Udgift 2898 Rd. 5 jT/3 At Udhugningerne af den 25aarige Naaleskov indtil Hovedbenyttelsen skulde give en aarlig Reenindtægt af 146 Rd. (nemlig 30 Rd. Grundrente af Jorden og 116 Rd. som Renten af de 2900 Rd. Udgift) eller næsten 5 Rd. pr. Td. Land, vil i Almindelighed ikke være Til
fældet. Det Manglende maatte fölgelig for hvert Aar med Rentes Rente drages fra Hovedbenyttelsen; men en saadan yderligere Beregning vilde gaae udenfor disse Blades afstukne Grændser. Hugges derimod (foruden de fastsatte 1000 Favne) i disse 25 Aar aarlig 7^ Favn å 4 Rd. for at dække de 30 Rd. Grundrente, og desuden eengang for alle 150 Favne for at dække de 600 Rd.
Culturornkostninger, saa bortfalde alle Recensentens Ind
vendinger. Man har da 337J Favn Brænde mindre i Skoven; derimod haves 30 Tdr. Land Naaleskov paa 25 Aar; og hvad denne med Udhugninger og Hovedbenyt
telse kan give mere, end den aarlige Grundrente (30 Rd.) for Tiden mellem dens 25de Aar og Hovedbenyttelsen og de 1350 Rd., som æqvivalere med de 337.1, Favn Brænde, er vundet ved Skovdriften. Recensenten vil herimod kunne indvende, at han altid har havt blot Bo
geskovene for Öie; men hertil svares, at disse paa Slet
ter opelskes sikkrere og med mindre Bekostning, end ved forste Gang at opelske Naaletræer — efter beviislige Erfaringer Lærketræer og Fyr — idetraindste til Læg
ters Störrelse.
Til Slutning kan jeg ikke undlade at omtale et Punkt i Recensionen, der vel egentlig hörer under et andet Forum. Jeg mener herved de fornærmelige Ud
fald mod al privat Skovbestyrelse; thi skjöndt Skovbe-sidderne vel neppe ville ændse slige anonyme Udfald, kan jeg dog ikke undlade at gjendrive dem, da Recen
senten maaskee ellers vilde troe, at de ikke vare ugrundede.
For at forebygge den muelige Modbemærkning, at Bestyrelsen af en enkelt Skovstrækning her ikke gjör Udslaget, maa jeg gjöre Læseren opmærksom paa, at jeg med Grund tör antage, at de kongelige Forstembeds-rnænd, som kjende Svendborg Amts betydelige Skove, om den störste Deel af disse ville kunne stadfæste, hvad jeg i det Folgende siger.
De tilsigtede fornærmelige Udfald ere folgende, der Hudes Pg. 389 og 390: „Men saasnart og saalænge han (o: Christiauson) tænker sig de hidtilværende Slægter i Skoveiernes Sted, faaer han med en Eier at gjöre, i li\is Personlighed der beviishgen kan oplyses positive Mangler, i folge hvilke Staten maatte træde ham hjæl
pende ved Side, og ifölge hvilke den altsaa vilde være kaldet (il at behandle ham som en Umyndig. Det kan nemlig beviisligen oplyses, at disse hidtilværende Slæg
ter, denne Skoveier, har handlet som en Ödeland, at han har reduceret sin Capital fra en enorm Sum til en Smaating, istedetfor at han havde kunnet leve i Overflod
af Renterne; at han hverken har Villie eller Dömmekraft til at gjöre det anderledes, men kun en ufornuftig og uheldbringende Halstarrighed til at fremture, skjöndt han ikke kan komme ud af det med den Smule, han har tilbage; at han har den fixe Idee, at det vilde være langt fordeelagtigerc for ham at odelægge sin Eiendom aldeles (realisere Skoven) end at bevare den, for at have noget paa sine gamle Dage; han blev öiensynligen, dersom han fik Lov at raade, snart udsat for at leve af Fremmedes Hjælp (Indförsel fra Udlandet), og aitsaa, naar denne ei biev tilstrækkelig, at falde Fattigvæsenet*) til Byrde; og iövrigt er det ei uforklarligt, ved Siden af hans allerede omtalte fixe Idee, at han ofte vil bestride og benægte Statens Adkomst til at behandle ham som en Umyndig
Ere disse Troesbekjendelser fremsatte for at moti
vere den i 30 Aar gjældende Skovforordning fra 1805, (og Recensenten giver flere Gange Anledning til at troe dette) saa ere de upaatvivlelig det Overflødigste, som kunde fremsættes. Naar vi nödsages (eller troe os nød
sagede) til aarlig at kjöbe for flere Tönder Guld Brænd
sel fra Udlandet, er det vist saare vel begrundet, at Staten forebygger videre Formindskelse af Skovgrunden, uden at deraf fremgaaer, at Regjeringen vil gjöre Skov
besidderne umyndige, eller disse kunne ansee det der
for; de kunne behandle deres Skove efter bedste Viden, Villie og Evne, naar de blot blive Skove; og kunne de motivere det som fordeelagtigt, staaer det dem ogsaa
*) D e r s o m R e c e n s e n t e n i k k e v e d F a t t i g v æ s e n e t m e n e r d e k o n g e l i g e S k o v e , i n d s e e s i k k e , h v a d h a n s i g t e r t i l .
(i det mindste factisk) frit for, at gjöre Skov til Ager
land, naar et lige Jordsmon cultiveres med Skov. Iste-detfor at hylde Recensentens höist uliberale Principer, kan vor humane Regjering (og i Kge Grad vore Skov
besiddere) være stolt af, at man neppe i nogen Stat tinder en Lovgivning, der mindre indskrænker Skoveien-domsretten, eller der udretter mere ved en speciellere Indblanding fra Statens Side i de Privates Skovdrift*).
Mulige Misgreb ved Udskiftningerne — herom siden mere — og de nödvendige Fölger deraf höre ikke til dette Synspunkt. Vil Receusenten derimod have de ci
terede nedværdigende Udfald ansete som Motiver til den Pg. 390—397 udtalte Grundidee til en ny Skovforord-ning med Hensyn til Opsynet over Privatskovene, saa kunde jeg önske at see dem besvarede med samme Vel
talenhed , som Recensenten lægger for Dagen; men i Mangel heraf holder jeg mig alene til Sagen.
Vare de danske Skovbesiddere saadanne Odelande, som i Citatet paastaaes, vilde det især see sörgeligt ud med vore Fornødenheder af Egetræ, fordi dette Material neppe kan ventes tilfort fra Udlandet med samme Rede
bonhed, som Brænde og Steenkul. Men betænkes, at i et Tidsrum af neppe 50 Aar henved Halvdelen af Bygningerne paa Landet formedelst Udskiftninger ere opforte af ny; at Skovbesidderne, foruden hvad Admi
ralitetet kjöbte, frivillig uden Betaling ydede ikke ube
tydelige Qvanta til Flaaden, hvilket de offentlige Blade
* ) M e d H e n s y n t i l d i s s e P a a s t a n d e m a a j e g h e n v i s e t i l P f e i l s S k r i f t : „ D i e F o r s t p o l i z e i g e s e t z e D e u t s c h l a n d s u n d F r a n k r e i c h s n a c h i h r e n G r u n d s ä t z e n . " B e r l i n h e i V e i t Sc C o m p . 1 8 3 4 .
fra 1807 og 1808 vise; at vor Coffardiflaade vedligehol
des; at alle Skibsbroer i de sidste Aar ere undergaaede Reparaturer og betydelige Udvidelser, at, saavidt vides, fra Statens Skove ikke er bidraget til disse Fornöden-heder uden til de Egne, hvori de ere beliggende, fordi det bedste Egetræ af disse Skove udtages til Flaaden;
at forarbeidet Egetræ til Skibs- og Land-Brug for Tiden i Handelen — med ubetydelige Undtagelser — ikke koster mere i Rigsbankpenge, end 1806 i dansk Courant, og fölgelig er \ til £ bedre Kjöb: saa er det dog vel klart, at de danske Skovbesiddere ikke have været saa daarlige Huusholdere endda, langt mindre Odelande. Endvidere maa bemærkes, at en Deel af vore Egeskove ved at overholdes længere, vilde være fordærvede* Vel maa indrömmes, at en periodisk Man
gel paa Egetræ muligen vil indtræffe, men neppe vil denne Mangel blive större i Privatskovene, end i Sta
tens Skove; idetmindste tör vi paastaae, at de unge Ege-bestande her i Amtet (fra den yngste til 50 Aars Al
der) ere af den Beskaffenhed, at de i Forhold til Arealet paa ingen Maade staae tilbage for dem i Statetis Skove. Dette er ikke udelukkende sagt om Skovene, der höre til Lehn og Stamhuse; ogsaa ved Sædegaar-dene findes unge Egebestande af den Betydenhed, at Barke?i af Uhhugningerne er et Object for Besidderens Afbenyttelse, f. Ex. ved Skjold em ose. I de sidste 7 Aar er fra Skovene her ved Brahetrolleborg solgt 285000 Stkr.: 5 til Haarige Egeplanter, og flere af Kjöberne eiede contribuabelt Hartkorn»
Sigte Recensentens Udfald alene til Bogeskovene, saa ville de i den Henseende i lige Grad findes
grund-löse, At der ved saa forskjellige Besiddelser findes Af
vigelser i Aldersclasserne, er en Selvfölge; eet Sted findes en Overvægt af unge Bestande, et andet blot skov-ningsmodne eller dog ikke yngre end 60aars Bestande;
men regnes hele Svendborg Amt under eet, saa kan der fremtidig vedvarende udfores ligesaa megen Bogebrænde til Kjöbenhavn og de for Skov blottede Öer, (Æroe med flere), som i Gjennemsnit er udfort i Fortiden; og at denne Udförsel i den længere bortliggende Fremtid er begrundet ved de unge Skoves Tilvæxt, samt at disse i den Henseende ingenlnndfc staae tilbage for Statens Skove, derom vil enhver Kyndig kunne overbevise sig» Ikke ville Skovenes Beskaffenhed ved de i Fyens Stift til Statsgjældsdirectionen hjemfaldne Godser: Faareveile, Hellerup, Frederiksgave og Brahesborg, staae i Mod
sigelse med disse Paastande* Ogsaa ved de mindre Godser her i Amtet findes Bögeskovene i det hele taget behandlede med en Omhu, der ikke staaer tilbage for Lehns-Besiddernes) kun maa mati
ved
disse ikke overalt vente en fastsat Omdrift paa 100 Agr eller derover af den simple Grund, at dette ingenlunde kan svare Regning for Eierne, endog blot med Hensyn til Pro-ductionen og Udeladelse af Renter. Recensenten er rigtignok saa indtaget af sit conservative Bevaringssystem, og fremsætter Alt dertil henhörende med en saadan Selvtillid, at han vistnok vil nægte mange af Amtets Skov
besiddere ..Villie og Dömmekraft" til at behandle deres Skove, og paastaae om dem, at de „fremture i en ufor
nuftig Halsstarrighed," Alt, fordi de ikke bifalde hans Grundidee, tlat ansee \ Favn Brænde aarlig pr.
Td.
L."for en tilstrækkelig Afbenyttelse efter „en huusholderisk
Skovbehandling« Norm" (Pg. 373)* Men det synes, at vore egne Skov-Taxateurer ikke ere saa ganske enige med dette Bevaringssystem, denne huusholderiske Norm.
I Justitsraad Sarauws Beskrivelse over Frederiksborg Amt findes for det frederiksborgske Skovdistricts sondre Hoveddeel den aarlige vedholdende Afbenyttelse ansat til omtrent een Favn Klovebrænde pr. Td. Land, ved en TOaarig Inddeling af de gamle Bestande og 20aarig forhaanden værende Ungskov. For det hirschholmske Skovdistrict er den aarlige Skovning af klövet Brænde omtrent den samme. De övrige Bögeskove i dette Amt udgjöre — med Undtagelse af Frederiksværks Gods — 9245 Tdr. Land med et aarligt Skovningsqvantum af 5999 Favne Klovebrænde, fölgelig 0,64889 eller ikke fuldt I Favn aarlig pr. Td. Land. At denne Under-ballance af over \ Favn aarlig pr. Td. Land især maa være begrundet i den længere Omdrift i disse Districter, end den Sarauw har fastsat i det frederiksborgske, sy
nes at fremgaae af hvad afdöde Forstraad Fischer be
mærker om disse Bögeskove, i Niemanns: Vaterländische Waldberichte, II B. 4tes Stück Pg. 188, ''at nemlig Jord
bundens Productionskraft varierer mellem £ og 1\ Favn aarlig Gjennemsnitstilvæxt pr. Td. Land, men at denne Tilvæxt for Tiden langtfra finder Sted formedelst en Deel af Skovens overmodne Alder og maadelige Til
stand." Et Middeltal af-| og 1^ giver 1^ Favn; regnes nu nok saa lidt (1 Favn) for de ved den afkortede Om
drift for'ogede periodiske Udhugninger, saa er det dog klart, at ovenstaaende f Favn neppe udgjör Halvdelen af det, Skovgrund?n formaaer at producere.
Det er ikke i fjerneste Maade min Hensigt at cri-ticere Indretningen ved Skove, som jeg aldrig har seet, og til hvilken der kunne gives mig ubekjendte Motiver;
her skulde kun gjöres opmærksom paa, at, naar Recen
senten saa ofte taler om forstmæssig Behandlings at han Pg. 374 næsten synes at ville have den udvidet til alle Landets Skove, man dog a) ikke egentlig kan vide, hvad han vil have forstaaet derved, b) ikke kan faae den tilstrækkelige Oplysning derom af det, som er foretaget i Statens Skove, og paa Grund heraf c) maa betvivle, at der kan existere nogen universal Forstmæssighed, lige-meget om Skoven er Statens eller Privates Eiendom.
Hugningsplanerne for de kongelige Skove i Sjælland ere vist grundigt motiverede, saavel formedelst det almindelig bekjendte udmærkede Forstpersonale, som fordi disse Skove ligge ligesom umiddelbart under Forstcollegiets Öine; men en Urimelighed vilde det være, at ansee Fleertallet af disse Planer som en Norm for de private Skoves Behandling, da de ikke engaug kunne være det for alle Statens»
Ogsaa her i Amtet findes Exemplerpaa, hvortil det förer, naar Bögehöiskov udskiftes i mange smaae Par
celler til forskjellige Eiere; at den egentlige Böge-höiskov herved Tid efter anden maa forsvinde, ligger i Sagens Natur. Men naar der efter Recensentens Mening fra Statens Side er skeet Misgreb, kan man dog ikke bebreide de nuværende Eiere at være Aarsag til Föl-gerne, som de ikke kunde forebygge* lovrigt er Tabet af disse i det Hele ubetydelige Bögehöiskove her i Am
tet som oftest mere tilsyneladende end virkeligt. Eierne af disse kjöhe det svære Gavntræ, de bruge, i de nær
liggende större Skove til en billigere Priis, end de selv kunne opelske det for i saa smaae Parceller, da disse fordeelagtigst benyttes til at opelske Brændsel og de mindre Gavntræ-Sortimenter; af disse Produeter have Eierne en Benyttelse, som de neppe ville bytte njed \ Favn Brænde og eet Læs Riis aarlig pr. Td. Land. Paa Grund af denne Afbenyttelse sætte de stor Priis paa deres Skove, og behandle dem med rosværdig Omhu.
Træernes Masse er angivet i Cubikfod, Ilöiden i Fod, Diametren i Tommer og Linier, Skjermfladen i Qvadratfod—alt dansk Maal (1 Fod zzz 139,08 par. Lin,)* Procenterne ere beregnede efter Heglen Pag. 6, undtagen i Tab, 11, hvor de inaatte beregnes efter Cottas Regel, Da Angivelserne efter det 50de Aar i min Tabel ikke grunde sig paa Erfaringer, ere de ved en Streg adskildte fra de övrige.
Erfaringstabel over Brahetrolleborgs Skove.