Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Goethe, Johann Wolfgang von.; af W. von Goethe ; oversat af P. Strøm.

Titel | Title: Den unge Werthers Lidelser

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : P. Hauberg & Comp. og Jul.

Gjellerup, [1887]

Fysiske størrelse | Physical extent: 144 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

i

i

-;fe£

' ' , V' .i

4 S ,

DET KONGELIGE BIBLIOTEK '-;v.

;• - «p

130014816284

J _{- •} • : • - • «e?p

- m é

■"i'

V i - i.

-Tv

J

' j

G o eth e:

Werther.

Pris S5 Øre«

'^MmÉååZk 8?1 ■ ®

• • •

- V .

- W ' “

afi

. ?■

i i .1

.vsS#

- ! - .

Dansk Folkøbibliothek vil fremdrage æl­

dre dansk Literatur, der i Aarenes Løb er

bleven mindre let tilgængelig, men’som stedse oa bør være lige ny og have sin Plads i Hver- -

•<

mands Bogsamling.

Dansk Folkebibliothek vil af Verdens-J--g literaturens Frembringelser byde et Udvalg a fæ V*

de bedste Forfattere i korrekte Oversættelser T9 og derved søge at udbrede Kendskab til den

Aand i Literaturen, der er og liar været frem­

herskende udenfor vort eget Land.

Dansk Fblkebibliothek vil snaledes ved sit Indhold byde passende Læsning for enhver Stand, Stilling, Alder,og Køn, og ved sin Pris-

r * - / «

billighed finde Véj ,til de mange Hjem, hvor der føles Trang til god og sund Læsning, men hvor denne hidtil ikke har ‘ faaet Indgang, fordi

m -c

den har været for dyr og vanskelig tilgængelig.

*■ \ > • l

I 9 ' _; ' • !

Den unge Werthers Lidelser

Af

W . v o n G o e t h e .

O versat af

P. Strøm.

K øbenhavn.

F o rlag t af P.

Hauberg & Comp.

Gjellerup.

Hoffensberg & Trap’s Etabi.

> ^ ' ■ v

'*■■ -: t*:M W-'.U/ -®.-7

v -'V

t ^{? ' '}

irSts

' “%

tX-'

.1

i . *-■*;

* .. . ' v ' X

w

■ . s '• i

-: .; ■ . ^

* , y-y

5 >:

#V-‘-VV'TT^

>i"\ ?-:- ^{' i ~}

å

f*

i #

'i.

W-

%

f s ’r

r ^

L >

[ A lt, hvad jeg h ar kunnet finde af den ulykkelige W erthers Historie, h ar jeg med Flid sam let og frem- læ gger det h er for Eder, idet jeg ved, at I ville takke mig derfor. H ans A and og K arak ter kunne I ikke nægte eders B eundring og K æ rlighed, og hans Skæbne kunne I ikke nægte eders T aarer.

Og du, kære, som føler netop de T ræ ngsler som han, søg T rø st i hans Lidelser, og lad denne lille Bog være din Ven, hvis du hændelsesvis eller selvforskyldt

ingen nærm ere kan finde. ' v

F o r ste B o g .

■ . /

-,*Y

l

M

rj-yicm

1 >^jB

f'<Li

,

£d,

4. M a j. D et var da godt, at jeg slap b o rt 1 K æ ­ reste Ven, hvad er dog vi M ennesker? Forlade dig, hvem jeg elsker saa hojt, fra hvem jeg er uadskillelig, og saa dog være g la d ! Jeg véd, at du tilgiver mig.

V ar ikke mine andre Forbindelser rigtig udsøgte af Skæbnen for at pine et H jæ rte som mit? D en stak­

kels Leonore! O g dog var jeg uskyldig. H vad kunde jeg gore for, at en L idenskab spirede frem

i

- r-2r

> - - . . - -7

V

j

'JH.V

' t

det ulykkelige Hjærte, medens hendes Søsters knibske Y nde skaffede mig en behagelig Underholdning? D og

— er jeg helt uskyldig? H a r jeg ikke næret hendes Følelser? h ar jeg ikke selv m oret mig over de fuld­

stændig sande U dtryk af hendes Natur, som saa ofte fik os til at le, skondt de var alt andet end latterlige ? h ar jeg ikke — O, hvad er dog Mennesket, at det tor klage over sig selv? K æ re Ven, jeg vil forbedre mig, det lover jeg d ig , jeg vil; den Smule U lykke, som Skæbnen sender os, vil jeg ikke mere tygge D røv paa, som jeg bestandig har g jo rt, jeg vil nyde Ø jeblikket;

det, der er forbi, det er forbi. Du h ar sikkert Ret, kæ re, Sm æ rtem e vilde være mindre hos Menneskene, hvis de ikke — Gud véd, hvorfor de ere skabte saa- ledes — med saa stor Ivrighed i deres Fantasi beskæf­

tigede sig med at genkalde sig Erindringen om den svundne Ulykke hellere end at finde sig i en ligegyldig N utid.

D u er nok saa god at sige til min Moder, at jeg fører hendes Sager paa bedste Maade, og at jeg med det forste skal give hende U nderretning derom. Jeg h ar talt med min Tante, og i hende langtfra fundet den arrige K vinde, som man hjemme gor hende til.

H un er en munter, lidenskabelig Kone, men med et godt Hjærte. Je g frem satte for hende min Moders K lager over den tilbageholdte A ndel i A rv e n ; hun sagde mig G rundene og A arsagerne dertil og de Be­

tingelser, paa hvilke hun er b ered t til at udlevere alt, og mere end vi forlangte — men jeg gider ikke skrive noget derom nu, sig blot til Moder, at det gaar godt.

K ære Ven, ogsaa ved denne lille Forretning har jeg

fundet, at M isforstaaelser og Sløvhed m aaske foraarsage flere Forviklinger i V erden end List og O ndskab; i det mindste ere de sidste to sikkert sjældnere.

F o r øvrigt befinder jeg mig fortræffelig her. E n­

somheden i denne paradisiske Egn er en kostelig Lægedom for mit H jæ rte, og den ungdom m elige V aar varm er med hele sin Fylde mit H jærte, som ofte føler en Gysen. H vert Træ og hver Hæk er en B lom ster­

buket, man ønsker næsten at blive til en O ldenborre for at svæve om kring i dette H av af V ellugt og kunne finde hele sin N æ ring deri.

Byen selv er ikke tiltalende, derimod er der rundt om en ubeskrivelig N aturskønhed. D ette bevæ gede den afdøde Grev M*** til at anlægge sin H ave paa en af disse Hoje, der i skon M angfoldighed afløse hver­

andre, og som danne de yndigste Dale. H aven er simpel, og straks efter at være tra ad t ind føler man, at dens Plan ikke er tegnet af en videnskabelig G art­

ner, men af et følelsesfuldt M enneske, som her ønskede at nyde sig selv. M ange T aarer har jeg allerede fældet for den afdøde i det forfaldne Lysthus, der var hans Yndlingssted, og som ogsaa er mit. Snart bliver jeg H erre i H aven; G artneren er mig hengiven, skondt han kun har* k en d t mig i de P ar D age, og han skal heller

ikke komme til at fortryde det.

I o. M a j En forunderlig M unterhed h a r b etag et mig fuldstændig, ligesom den skonne Foraarsm orgen, som jeg nyder med Liv og Sjæl. Jeg er alene og glæ der mig over mit Liv i denne Egn, der er skabt for saadanne M ennesker som mig. K æ reste Ven, jeg er saa lykkelig, saa aldeles fortabt i Følelsen af min

rolige Tilværelse, saa al min K unst lider derunder. Jeg vilde i O jeblikket ikke kunde gore et eneste Pensel­

strøg, og dog h ar jeg aldrig været en storre Maler end nu. N aar den yndige D al rundt om mig damper, naar Solens Lys hviler paa Overfladen af Skovens uigennem trængelige M ørke, idet kun enkelte Straaler sm ulte ind i Helligdom m ens Indre, og naar jeg saa ligger i det hoje Græs ved Bækkens Vandfald, og ser med Undren paa de tusende m ærkværdige smaa Græs- straa paa Jorden, og føler denne lille V erdens Vrimmel og de smaa Ormes og Mygs utallige og uforstaaelige Skik­

kelser som noget, der staaer mig nærmere, og naar jeg føler den Almægtiges Tilstedeværelse, som skabte os i sit Billede, og Pustet af den Alkærlige, som bærer og opholder os svævende i evig Salighed! Min Ven, naar det da dæm rer for mine Ojne, og V erden rundt om mig og H im len hviler i min Sjæl som en elsket Kvindes Skikkelse, da længes jeg og tæ nker: Ak! hvis du kunde u d try k k e det, og kunde frem trylle paa Papiret det, som lever saa fuldt og varm t i dig, saa at det kuride blive et Spejlbillede af din Sjæl, ligesom den er et Spejlbillede af den uendelige G u d ! — K æ reste Ven!

— Men jeg gaar til Grunde derved, og ligger under for det vældige i disse Syners H erlighed.

12. M a j. Jeg véd ikke, om skuffende A ander svæve over denne E g n , eller om det er mit Hjærtes varme, himmelske Fantasi, der gor alt rundt om mig saa paradisisk. D er er nu lige h er ved en Brønd, en Brønd, som jeg er fortryllet til som en Melusine med hendes Søstre. Man gaar ned ad en lille Hoj og staar saa foran en Hvælving, som om trent 20 Trin fører ned

i, og dernede springer det klareste V and frem a L en M armorklippe. D en lille Mur, som danner Indfatningen oventil, de hoje Træ er, som rundt om bedæ kke Stedet, K øligheden der — alt h ar noget saa tiltræ kkende og betagende ved sig. D er gaar ingen Dag, uden at jeg sidder der en Tim es Tid. Saa kom m er Pigerne fra Byen og henter Vand, den uskyldigste og den nød­

vendigste Gærning, som i fordums T id er selv K ongens D øtre udførte. N aar jeg sidder der, saa bliver den patriarkalske Ide a tter levende for m ig , jeg ser, hvorledes alle disse P a tria rk e r ved B rønden mødes og bejle, og hvorledes gode A ander svæve om B rønden og K ilderne. O, den, som ikke ogsaa h a r følt det, han h a r aldrig efter en besværlig V andring paa en Som m er­

dag forfrisket sig ved en kølig Brønd.

13. M aj. D u sporger, om D u skal sende mig B øger? — K æ reste, lad mig dog for Guds Skyld blot blive fri. Jeg vil ikke mere ledes, opm untres og op- ildnes; dette PIjærte har nok i sin egen Brusen, jeg behøver en Vuggesang, og den h ar jeg i rig t Maal fundet i min* H om er. H vor ofte luller jeg ikke mit oprørte Sind til R o ; thi noget saa ustadigt og for­

anderligt som mit H jæ rte h ar D u ikke set. K æ re Ven, behøver jeg vel at fortælle dette til dig, som saa ofte h ar m aattet lide ved at se mig gaa over fra K um m er til Udsvævelse, og fra sød M elankoli til fordærvelig Lidenskab? O g jeg behandler ogsaa mit H jæ rte som et sygt B arn; det faar sin Vilje i alt. Fortæ l ikke d e L til nogen; der gives Folk, som vel kunde tage mig det ilde op.

15. M a j. De simple Folk h er paa S tedet kende

mig allerede og holde af mig, især Bornene. T Be­

gyndelsen, da jeg sluttede mig til dem og spurgte dem venlig om et og andet, troede nogle, at jeg vilde gore N ar ad dem, og affærdigede mig paa en lovlig grov Maade. Jeg tog det ikke fortrydelig op, kun følte jeg tydelig, hvad jeg allerede ofte h ar bem æ rket:

Folk af Stand holde sig bestandig i en kølig Afstand fra det simple Folk, som om de troede at miste noget ved at nærme sig , og saa gives der O verløbere, samt ondskabsfulde Spottere, der paatage sig en nedladende Mine for at lade det stakkels Folk føle deres O ver­

mod des mere eftertrykkelig.

Je g ved vel, at vi ikke ere ligestillede og heller ikke kunne være det, men jeg mener, at den, der an­

ser det for nødvendigt at holde sig borte fra den saa- kaldte Pøbel for at bevare sin Anseelse, maa dadies ligesaa stræ ngt som en fejg, der skjuler sig for sin Fjende, fordi han frygter for at bukke under.

F o r ganske nylig kom jeg til Brønden og fandt en ung Tjenestepige, som havde sat sin K rukke paa det nederste T rin og saa sig om, om der ikke kom en af hendes Veninder, som kunde hjælpe den op paa H ovedet for hende. Jeg gik ned og saa paa hende.

»Skal jeg hjælpe Dem, Jom fru?« sagde jeg. H un rød­

mede helt ned paa Halsen og sagde: »Aa, Nej Tak, H erre.« »Kom nu bare ikke med Omsvøb.« Hun agde saa sin Bærekrans til R ette paa Hovedet, og jeg hjalp hende. H un takkede og gik op.

i 7* M a j. Jeg har gjort alle Slags Bekendtskaber, men endnu ikke fundet nogen, som jeg kan slutte mig

til. Je g ved ikke, hvad det er hos mig, som er til­

træ kkende for disse M ennesker; saa m ange af dem slutte sig til mig og hænge sig op ad mig, og det b e ­ drøver mig, naar vor Vej kun gaar et lille Stykke i samme R etning. N aar Du sporger, hvordan Folk h er er, maa jeg s v a re : Som overalt. M ennesket ligner sig selv. D e fleste tilbringe den storste D el af deres Tid med A rbejde for at kunne leve, og den Smule Frihed, der er tilovers, plager dem i den Grad, at de søge ethvert M iddel for at blive den kvit. D et er M enne­

skets Bestem melse!

Men de ere dog re t sk ik k e lig e ! N aar jeg ofte glem m er mig selv og nyder m ed dem de Glæder, som endnu ere forundte M enneskene, nemlig at spøge ved et godt besat Bord paa en aabenhjæ rtig og gem ytlig Maade, og at foranstalte en Spadseretur eller en lille Dans og lignende, da virker det ganske godt paa m ig;

jeg maa blot ikke komm e i T an k er om, at saa m ange andre Evner endnu ligger hos mig og taber sig ved ikke at blive benyttede, og som jeg om hyggelig maa skjule. Ak, hvor det nager mit H jæ rte ! — O g dog, at blive m isforstaaet er den Skæbne, der ram m er M en­

nesker som mig.

Ve m ig, at min U ngdom selskede er borte! ve mig, at jeg nogensinde h ar k en d t hende! — Jeg vilde næsten sige: D u er en D a a r e ; D u søger, hvad der ikke kan findes paa Jorden. Men jeg h ar ejet hende, jeg har ken dt hendes Hjærte, denne ophojede Sjæl, hos hvem jeg forekom mig at være mere, end jeg var, fordi jeg var alt, hvad jeg kunde være. Gode G u d ! blev da en eneste Evne hos mig ubeny ttet? K unde jeg ikke for hende udvikle hele den vidunderlige F ø ­

lelse, hvorm ed mit H jæ rte om fatter N aturen ? V ar vor O m gang ikke en Sam m enslyngning af de fineste Følel­

ser, det skarpeste Vid, hvis N uancer lige til det upas­

sende alle var præ gede med Geniets Stempel? Og nu! — Ak, de Aar, som hun havde forud, førte hende i Graven for mig. A ldrig vil jeg glemme hencle, aldrig glemme hendes faste Sind og guddom m elige Taalmod.

F o r faa D age siden traf jeg en ung H r. V**, en aabenhjæ rtig Yngling med et m eget sm ukt Ydre. Han kom m er lige fra U niversitetet og anser sig ganske vist ikke for vis, men tror dog, at han ved mere end andre. H an var ogsaa flittig, som jeg kunde mærke af a lt; han har kort sagt fortræffelige K undskaber.

D a han h ø r te , at jeg tegnede m eget og kunde Græsk (to Sjældenheder h er til Lands), henvendte han sig til mig, og udkram m ede en hel Del Lærdom, fra B atteux indtil Woody fra de Piles indtil Winckelmanriy og for­

sikrede mig, at han havde gennemlæst hele forste Del af Sulzers T heo ri, og at han ejede et M anuskript af Heyne om Studiet af Antiken. Jeg tog ikke videre N otits deraf.

En m eget brav Mand har jeg lært at kende, den fyrstelige Am tm and, en aabenhjæ rtig og trofast K a­

rakter. Man fortæller, at det skal være fortryllende at se ham omgivet af sine B o rn ; han h ar ni, og sær­

lig gor man m eget Væsen af hans ældste D atter. Han h ar indbudt mig til sig, og jeg vil besøge ham med det forste. H an boer paa Fyrstens Jagtslot, halvanden Mil h e rfra ; efter sin Kones D ød fik han Tilladelse til at flytte d e rh e n , da O pholdet i Byen og i A m t­

m andsboligen sm ærtede ham altfor m eget.

F o r R esten er jeg stø d t paa nogle bizarre O rigi­

naler, hos hvem alt er utaaleligt, men m est deres V enskabsbeviser.

• Lev vel! D ette Brev vil behage d ig ; det er rig­

tig historisk.

2 2 . M a j. A t M enneskenes Liv kun er en Drom, er allerede forekom m et mange, og ogsaa mig behager bestandig denne Følelse. N aar jeg ser de Skranker, hvorved M enneskets aktive og forskende E vner ere indespærrede, naar jeg ser, hvorledes al V irksom hed gaar ud paa at forskaffe sig sine F ornødenheders T il­

fredsstillelse, hvilke paa den anden Side intet andet Form aal h ar end at forlænge vor usle Tilværelse, og at desuden al Beroligelse ved visse P u n k ter i vor Forskning kun er en drom m ende R esignation, at man kun bem aler de Vægge, som fængsler en, med b ro ­

gede Skikkelser og lyse U dsigter — da bringer alt dette mig til a t forstumme, W ilhelm. Jeg vender til­

bage til mig selv og finder der en Verden, men igen mere i Anelse og dunkel A ttraa end i R ealitet og levende K raft, O g da svimler det for mig, og med et Smil vandrer jeg drom m ende videre frem i Verden.

A t Born ikke ved, hvorfor de vil noget, derom er alle hojlærde Pæ dagoger og Skolem ænd e n ig e ; men at ogsaa voksne tum ler om paa Jorden ligesom Born, at de heller ikke ved, hvorfra de kom m er og hvorhen de gaar, at de ligesaa lidt handle efter virkelige F o r­

sætter, og at de ogsaa regeres ved T v eb ak k er og Ka- ger og Birkeris, det vil ingen gærne tro, og jeg synes ♦ dog, at det er til at tage og føle paa.

J

Jeg tilstaar gæ rne, — thi jeg v ed , hvad Du vil svare hertil — at de M ennesker er de lykkeligste, der ligesom Born lever for D agen i D a g , træ kker deres D ukker med om kring og klæ der dem af og p aa, og som med stor R espekt liste rundt om Skuffen, hvor Mama h ar gem t S u k k erbrø det, og, naar de endelig opnaa det forønskede, sluge det saa hurtig som mulig, og saa r a a b e : M e r! — D et er lykkelige Skabninger.

O gsaa de M ennesker har det g o d t, som giver deres usle B eskæftigelser eller endog deres Passioner prægtige N avne, og forkynder dem for M enneskeslægten som kæmpemæssige A rbejder til dens Frelse og L ykke.

H eld d en , der form aar det. Men den, der i Y dm yg­

hed erkend er, hvad det altsamm en bliver til, og som ser, hvor nydelig hver lykkelig Borgerm and kan ind­

rette sin Plet H ave til et P aradis, og hvor ufortrøden endog den ulykkelige fortsæ tter sin Vandring stonnende under sin B yrde, og hvorledes alle i lige Grad attraa at skue Solens Lys blot et Minut længer — ’ja , han tier og danner ogsaa sin Verden af sig selv og er ogsaa lykkelig, fordi han er et M enneske. O g hvor ind­

snævret han end er, bevarer han dog bestandig i sit H jæ rte den søde Følelse af Frihed og Bevidstheden om, at han kan forlade dette Fængsel, naar han vil.

26. M aj. D u kender fra gammel Tid min Maade at indrette mig p a a, at opslaa en H y tte paa et eller andet tiltalende Sted og saa at bo der i al Tarvelighed.

O gsaa h er har jeg fundet en Plads, der har tiltruk­

k et mig.

O m trent en Mil fra Byen ligger et S ted , som

kaldes W ahlheim *). D ets B eliggenhed paa en Hoj er m eget nydelig, og naar man oppe paa G angstien g aar ud til L a n d sb y e n , kan man paa en Gang overse hele D alen. En god V æ rtinde, som er tem m elig til Aars, men elskværdig og livlig, holder U dskænkning af Vin, 01 og Kaffe; og hvad der overgaar alt, to L indetræ er beskygge med deres ud b red te G rene den lille Plads foran K irken, der rundt om er om givet af Huse, L ad er og Gaarde. En saa fortrolig og afsides lille P let har jeg ikke let kunnet finde, og der lader jeg mit Bord og min Stol bringe hen fra V æ rtshuset, der drikker jeg Kaffe og læser i min H om er. F o rste G ang, da jeg tilfældig en smuk E fterm iddag kom hen under Lindene, fandt jeg Stedet ensomt. Alle var i M arken;

kun en D reng paa om trent fire A ar sad paa Jorden og holdt et andet Barn paa halvandet Aar, der sad foran ham imellem hans B en, m ed begge Arme ind iinod sit B ryst, saa at han dannede en Slags Lænestol for den anden, og trods den M unterhed, som lyste ud af hans sorte O jne, sad han dog ganske stille. Synet deraf m orede m ig; jeg satte mig paa en Plov, der stod lige overfor, og tegnede med m egen Fornojelse denne broderlige Situation. Jeg m edtog det nærm este Gærde, en L adeport og nogle sønderbrudte Vognhjul, altsam m en, som det stod d e r, og efter en Tim es F o r­

løb fandt je g , at jeg her havde lavet en vel ordnet, smuk T egning uden at foje det mindste til af mit eget.

*) Læseren skal ikke gore sig Ulejlighed med at opsøge de her nævnede Steder; det har nemlig været nødvendigt at forandre de i Manuskriptet staaende virkelige Navne.

D ette bestyrkede mig i mit Forsæt, for Frem tiden alene at holde mig til N aturen. Den alene er uendelig rig, og den alene danner den store K unstner. Man kan sige m eget til Forsvar for R eg ler, om trent det samme som til det sociale Samfunds Ros. E t M enne­

ske , d er danner sig efter d e m , vil aldrig frembringe noget sm agløst eller slet, ligesom en M and, der ledes af Lovene og Velanstændigheden, aldrig bliver en utaa- lelig N abo eller en original S k u rk ; men paa den anden Side vil alle Regler, saa kan man sige, hvad man vil, forstyrre N aturens sande Følelse og dennes sande Ud- try k ! Sig kun at, det er fo rstræ n g t; den indskrænker kun, beskæ rer de altfor yppige R anker osv. — Kære Ven, skal jeg give dig et Billede. D et gaar dermed som med Kærligheden. En ung Mand gaar fuldstændig op i en ung Pige, han tilbringer hver Time paa D agen hos h en d e, øder alle sine Evner og hele sin Formue for hvert Ojeblik at kunne u d try k ke for hende, at han giver sig fuldstændig hen til hende. O g saa- kommer der en F ilister, en Mand med et offenligt Em bede og siger til ham : »Kære unge V e n ! A t elske er menneske­

ligt, kun skal D e elske som Mennesker. Inddel Deres Tid, nogle Tim er til Arbejde, og lad saa Hviletimerne være Deres elskede helligede. Beregn D eres Formue, og naar det nødvendige er besorget, saa kan De gærne for R esten give hende Foræ ringer, blot ikke for ofte, for Eksem pel til Jul og Fødselsdage osv.« — Hvis nu den anden ad ly d er, saa bliver han et b ru g b art ungt M enneske, og jeg vil selv raade enhver R egent til at ansætte ham i et K ontor; men med hans Kærlighed er det forbi, og hvis han er Kunstner, med hans Kunst.

Venner, hvorfor b ry d er Geniets Strom saa sjældent frem, hvorfo^-bruser dens B ølger saa sjældent og ry ster eders forbavsede Sjæle? — Kære Venner, paa begge B redder bo de sindige M ennesker, og deres Lysthuse, T ulipan­

bede og K økkenhaver vilde gaa til G runde derved, og derfor forstaa de i T ide ved D æ m ninger og K analled­

ninger at værge sig mod den truende F are.

2 7 . M aj. Jeg har, som je g s e r, i min H enrykkelse fortabt mig i Lignelser og i D ek lam atio n , saa at jeg h ar glem t at fortælle R esten o m , hvad det blev til med Bornene.

Jeg sad om trent to T im er paa Ploven fuldstændig fordybet i kunstnerisk Iagttagelse, som mine O ptegnelser fra i G aar udvikler m eget detailleret. D a kom m er hen imod Aften en ung K one med en K urv paa Arm en gaaende henimod B o rn en e, som im idlertid ikke havde ro rt sig, og raaber allerede langt b o rte: »Philipps, D u er rigtig flink.« Hun hilste m ig; jeg takkede, stod op og spurgte, idet jeg traadte nærmere, om hun var Bor- nenes Moder. H un svarede ja og gav derpaa det ældste en halv K ringle, m edens hun tog det yngste op og kyssede det med al m oderlig Omhed. »Jeg har overdraget Philipps at passe paa den lille,« sagde hun, »og har væ ret i Byen med den ældste for at hente H vedebrød og Sukker og en L e rg ry d e .» Je g bem æ r­

kede det alt sammen i K urven, hvis L aag var faldet af. »Jeg vil koge Suppe til A ftensm ad for H ans (saa- ledes hed den m indste); den store, den Slubbert, slog i G aar G ryden itu , da han sloges med Philipps om Grødskoverne.« Je g spurgte efter den ældste, og hun havde næ ppe^sagt, at han jog run d t paa Engen efter

nogle Gæs, forend han kom springende og havde en H asselkæ p med til den anden. Jeg snakkede videre med K onen og fik at vide, at hun var Skolelærerens D atter, og at hendes Mand var rejst til Schweiz for at hente Arven efter en Fæ tter. .»De h ar villet bedrage ham,« sagde hun, »og har ikke svaret paa hans B reve;

derfor er han selv tag et derhen. Bare der nu ikke er kom m et ham noget til; jeg h ar intet h ø rt fra ham.«

D et faldt mig tungt at tage A fsked med Konen, jeg gav hvert af Bornene en Skilling, og ogsaa til det mindste gav jeg hende en for at bringe ham en Kringle til Sup­

pen, naar hun gik til Byen, og saaledes skiltes vi.

Jeg forsikrer d ig , k æ re, naar mine Sanser ikke kan holde det u^ mere, saa lindres al Forvirring ved Synet af et saadant Væsen, som i lykkelig Ro vandrer i sin Tilværelses snævre K reds, hjælper sig fra den ene D ag over til den næ ste, som ser Bladene falde af og ikke har andre T an k er derved, end at Vinteren kommer.

Siden den Tid er jeg hyppig derude. Bornene er helt fortrolige med mig, de faar S ukker, naar jeg drikker Kaffe, og deler om Aftenen Sm orrebrød og Tykm æ lk med mig. H ver Sondag faar de deres Skil­

ling; og naar jeg ikke er der til Bedetiden, har Vært­

inden O rd rer til at give dem den.

D e er tillidsfulde og fortæller mig alt muligt, og især m orer jeg mig over deres Passiarer og naive Ud­

brud af A ttraa, naar flere Born fra Landsbyen kommer sammen.

D et har væ ret mig m eget besværligt at faa deres M oder til at holde op med at bekym re sig for, at de skulde ulejlige den frem m ede H erre.

30. M a j. H vad jeg fornylig udviklede f o r ’dig om M alerkunsten, gæ lder sikkert ogsaa om Poesien, det kom m er kun an paa at erkende det fortræffelige og at vove at udtale det, ’og da er sandelig m eget udtalt i faa Ord. Jeg h a r i D ag oplevet en Scene, som for­

talt med torre Ord vilde give den skonneste Id y l i V erden; dog hvad skal vi h er med Poesi, Scener og Idyller? skal vi da altid pudse op paa det, naar vi skal tage D el i et naturligt Fænomen.

Hvis D u efter denne Indledning venter noget op- hojet og storartet, bliver du skuffet; det var blot en Bondeknøs, som henrev mig til denne livlige D elta­

gelse. — Jeg vil som sædvanlig fortælle daarlig, og Du vil som sædvanlig finde mig o v e rd re v e n ; det er igen W ahlheim og bestandig Wahlhei'rft, som frem brin­

ger disse Sjældenheder.

D er var et Selskab ude for at drikke Kaffe" under Lindetræ erne. D a det ikke tiltalte mig, holdt jeg mig under et Paaskmd tilbage.

E11 Bondeknøs kom ud af et H us i N æ rheden og gav sig i Fæ rd med at sætte noget i Stand paa den Plov, som jeg nylig havde tegnet. D a hans Væsen behagede mig, tiltalte jeg ham og spurgte om hans F o rh o ld ; vi blev snart bekendte, og som det plejer at gaa mig med den Slags M ennesker, snart gode Venner. H an fortalte, at han tjente hos en E nke og blev behandlet m eget godt af hende. H an talte saa m eget om hende og roste hende paa den M aade, at jeg snart kunde mærke, at han var hende hengiven med Liv og Sjæl. H un var ikke m ere ung, fortalte han, hun var bleven m ishandlet af sin forste Mand og

W. von Goethe : Den unge Werthers Lidelser. 2

•i

vilde derfor ikke gifte sig mere, og af hans Fortæ lling skinnede det frem i en m ærkelig Grad, hvor skon og henrivende hun var i hans Ojne, og hvor ivrig han ønskede, at hun vilde vælge ham, for at han kunde udslette Erindringen om hendes forste Mands F ejl; jeg m aatte gentage det O rd for Ord, hvis jeg skulde gore dette M enneskes Tilbojelighed, K æ rlighed og T roskab anskuelig for dig. Ja, jeg m aatte eje den storste D ig­

tergave for med Liv at kunne fremstille baade Ud­

try k k et i hans Bevægelser, Klangen af hans Stemme og den dunkle Ild i hans Blik. N e j, ingen O rd kan

t •

beskrive den Omhed, som var i hele hans Væsen og U d try k ; alt, hvad jeg kunde frem stille, vilde være for plum pt. Isæ r rørte det m ig, at han frygtede for, at

i _

jeg skulde faa en skæv Mening om hans Forhold til hende og tvivle om hendes gode Opforsel. H vor hen­

rivende det var, naar han talte om hendes Skikkelse, hendes L egem e, der uden ungdom m elig Ynde dog med M agt drog ham til sig og fængslede h a m , det kan jeg kun gentage i mit eget H jæ rtes inderste. I hele mit Liv h ar jeg aldrig set det ivrige Begær og den g løden d e, længselsfulde A ttraa i denne Renhed, ja , jeg kan sige, jeg h ar aldrig tæ nkt og drom t om den i denne Renhed. D u maa ikke dadle m ig, naar jeg siger, at ved Erindringen om denne U skyldighed og Sandhed gløder min Sjæls inderste, og at Billedet af denne T roskab og Omhed følger mig overalt, og at jeg længes og forsmægter, som om jeg selv var op- tæ ndt deraf.

Jeg vil nu søge med det forste af at faa hende at

se, eller snarere, naar jeg ret betæ nker m ig, jeg vil lade det være.

D et er b e d re , at jeg ser hende med hendes El­

skers O jn e ; m aaske forekom m er hun mig for mine egne Ojne ikke saaledes, som hun nu staar for m ig;

og hvorfor skal jeg ødelægge det sm ukke Billede for mig.

16. Tun i. H vorfor jeg ikke skriver til dig? — Sporger Du om d et, Du, som hører til de lærde? Du skulde gætte paa, at jeg befinder mig vel og — kort sag t, jeg har stiftet et B ekendtskab, som b erø rer mit H jæ rte nærmere. Jeg har — jeg ved ikke hvad.

O rdenlig at fortælle dig, hvorledes det gik til, at jeg læ rte et af de elskværdigste Væsner at k e n d e, vil blive vanskeligt. Jeg er fornojet og lykkelig og alt- saa ingen god Historieskriver.

En Engel! F o j ! D et siger enhver om sin; ikke sandt? Og dog er jeg ikke i Stand til at sige dig , hvor fuldkommen hun er, og hvorfor hun er d e t; k o rt

sa g t, hun h ar tag et alle mine T an k er fangen.

Saa megen N aivetet ved Siden af saa stor Forstand, saa megen G odhed forbunden med saa stor K a ra k te r­

styrke, og en saadan Sjælsro under det sande Liv og V irk so m h ed ! —

D et er altsammen noget m odbydeligt S ludder, som jeg der kom m er m ed, usle A bstraktioner, som ikke ud try k k er et eneste Træ k af hendes eget Selv En anden Gang — nej, ikke en anden Gang, nu straks vil jeg fortælle dig det. Hvis jeg ikke gor det n u, sker det aldrig. T i, mellem os sag t, efter at jeg er begyndt a t skrive, har jeg allerede tre G ange væ ret

2*

lige ved at lægge Pennen fra m ig, lade min H est sadle og ride ud. Jeg lovede mig i Morges ikke at ride u d , og nu gaar jeg dog hvert Ojeblik hen til V induet for at se, hvor hojt Solen endnu staar. — —

Jeg kunde ikke overvinde m ig, jeg m aatte ud til hende. Nu er jeg her igen, Wilhelm, nu vil jeg spise mit Sm orrebrød til Aften og skrive til dig. Hvilken F ry d for min Sjæl at se hende iblandt de kære, m untre B orn, hendes otte Sødskende

Hvis jeg bliver saaledes ved, er Du nok ved Slut­

ningen lige saa klog som ved Begyndelsen. H ø r da efter! nu vil jeg tvinge mig til at fortælle detailleret.

Jeg skrev for nylig til dig, hvorledes jeg havde truffet Amtmand S ., og hvorledes han havde bedt mig om at besøge ham i hans Enebo eller rettere sagt i hans lille K ongerige. Jeg forsomte d et, og maaske vilde jeg' aldrig være kommen d erhen, hvis Tilfældet ikke havde vist mig den S k at, som ligger skjult i denne Egn.

De unge her havde foranstaltet et landligt B a l, som jeg villig sluttede mig til.* Jeg tilbød min L edsa­

gelse til en herværende ung og sm uk, men ubetydelig P ig e, og det blev aftalt, at jeg skulde tage en Vogn og køre med min Dam e og hendes Kusine til F est­

pladsen og paa Vejen tage C harlotte S. med op. »De vil der lære en smuk D am e at k e n d e ,« sagde min L e d sag e rsk e , da vi k ø rte gennem den udhuggede Skov til Jagtslottet. »Ja, tag Dem i A gt for at for­

elske D em ,« sagde Kusinen. »Hvorledes det?« »Hun er allerede fo rlo vet,« svarede hun, »m eden m eget brav M and, der er re js t’ bort for at ordne nogle Sager

efter sin Faders D ød og for at ansøge om en pas­

sende Stilling.« D enne E fterretning var mig tem m elig ligegyldig.

Solen var endnu et godt S tykke fra B jæ rgene, da vi kørte frem foran Porten. D et var m eget lum ­ m ert, og D am erne ytrede deres F ry g t for et U vejr, som syntes at træ kke op i nogle h v id g raa, tykke Skyer rund t om i H orizonten. Jeg skuffede deres F ry g t ved at give mig Skin af at forstaa mig paa V ejret, skondt jeg ogsaa selv begyndte at ane, at der vilde komme et Skaar i vor Fornojelse.

Jeg steg af, og en P ig e, der kom ud, bad os v e n e et O je b lik ; F røken L o tte vilde straks komme, je g gik over G aarden hen til det velbyggede H u s , og da jeg var steget op ad den frem springende T rappe og traadte ind igennem D o ren , viste der sig for mine Ojne det mest henrivende S kue, som jeg nogensinde har set. 1 Forstuen stim lede seks Born fra elleve til to A ar sammen om en ung Pige med en smuk Skik­

kelse af M iddelstorrelse; hun b a r en sim pel, hvid Kjole med blegrøde Slojfer paa Arm ene og Brystet.

H un holdt et R u g b rø d , og skar ét Stykke af til hver af de smaa rundtom i Forhold til deres A lder og A p­

p etit, og gav det til enhver med en saadan Venlighed, og enhver raabte saa naturlig T ak ! idet de allerede længe havde rakt de smaa Piænder i V ejret, forend B rødet var sk aa ret, og sprang nu fornojede bort med deres Aftensmad eller med en mere sindig K arak te r gik rolig hen til P orten for at se paa de frem mede og paa Vognen, hvori deres egen L otte skulde køre bort,

— »Om Forladelse,« sagde h u n , »at jeg gor Dem

Ulejlighed og lader D am erne vente. Ved at klæde mig paa og ved at træffe A nordninger for H uset under min Fraværelse h ar jeg glem t at give de smaa deres A ftensm ad, og de vil ikke have deres Brød slcaaret af andre end af mig.« Jeg gjorde en intetsigende K om plim ent; hele min T anke var optaget af hendes Skikkelse, Tone og hele O pforsel; og jeg fik lige Tid til at komme mig af min O verraskelse, da hun løb ind i vStuen for at hente sine H andsker og sin Vifte.

De smaa stod i Afstand og saa fra Siden hen paa m ig, og jeg gik hen til den m indste, et Barn med et overordenlig nydeligt Ydre. D et veg tilbage, da L otte netop kom ud af Doren og sagde: »Louis, giv , din F æ tter H aanden.« D et gjorde D rengen m eget

frimodig, og trods hans lille snavsede Næse kunde jeg ikke lade være at kysse ham. — »Fæ tter,« sagde jeg, idet jeg rakte hende H aan d en , »tror De, at jeg for­

tjener den L ykke at være beslæ gtet med Dem?« »Aa,«

sagde hun med et let Smil, »min Familje er saa vidt­

løftig, det skulde gore mig o n d t, om De skulde være den værste af dem alle-« D a hun gik, gav hun Sofie,

• den ældste af Søstrene næst efter hende, en Pige paa om trent elleve A ar, Paalæg om at passe godt paa Bornene og hilse F a d e r, naar han kom hjem efter sin Ridetur. Til de smaa sagde hun, at de skulde lystre Søster Sofie, som om det var hende selv, hvilket nogle ogsaa udtrykkelig lovede. Men en lille næsvis blond Pige paa om trent seks A ar sagde: »D et er dog ikke D ig , L o tte ; D ig holder vi mere af.« De to storste D renge var klatrede op paa V ognen, og paa min Forbon tillod hun dem at køre med indtil

S k o v e n , hvis de vilde love ikke at drille hinanden og at holde godt fast.

Vi havde næppe sat os til R ette og D am erne faaet hilst paa hinanden sam t frem sat gensidige Be­

m ærkninger om D ragterne, særlig H attene, og behørig gennem heglet det S elskab, som man v entede, forend L o tte lod K usken holde og befalede Brødrene* at staa af; de forlangte endnu en Gang at kysse hendes H aan d , hvilket den ældste gjorde med al den Om hed som en fem tenaars D reng kan have, m edens den anden viste megen R askhed og L etsindighed. H un lod Bor- nene hilse endnu en Gang, og vi k ø rte videre.

Kusinen spurgte, om hun var færdig med den B og, som hun nylig havde sendt hende. »N ej,« sva­

rede L o tte , »De kan faa den igen, for jeg synes ikke om den. Den forrige var heller ikke bedre.« Jeg forbavsedes over hendes Svar, da jeg spurgte om, hvad det var for Bøger.*) Jeg fandt saa m egen K arak ter i a lt, hvad hun sagde, ved h v ert O rd saa jeg ny S konheder, ny Glimt af A and straale frem i hendes A nsigtstræ k, som efterliaanden antog et fornojet U d­

try k , fordi hun følte, at jeg forstod hende.

»Da jeg var yngre,« sagde hun, »var der intet jeg holdt saam eget af som Rom aner. H vor dejligt var det ikke om Sondagen at sidde i en K rog og med min hele Sjæl følge en Miss Jenny i L y k k e og U lykke.

*) Man har set sig nødsaget til at udslette et Sted i Brevet for ikke at vække Anstød hos nogen, akondt i Grunden en enkelt ung Piges og en ubesindig ung Mands Dom ikke kan være nogen Forfatter magtpaaliggende.

J

Jeg næ gter heller ik k e, at den Slags endnu udøver en vis Tiltræ kning paa mig. Men da jeg saa sjældent faar fat i B øger, saa skal de ogsaa være efter min Smag.

D en Forfatter holder jeg m est af, hos hvem jeg gen­

finder min egen V erden, hos hvem det gaar til som om kring mig selv, og hvis H istorie dog bliver mig ligesaa interessant og tiltalende som mit eget huslige L iv, der vel ikke er noget P arad is, men dog i det hele en Kilde til usigelig Lykke.«

Jeg anstræ ngte mig for at skjule min R ørelse ved disse O rd. Men det gik ikke i L æ n g d e n ; ti da jeg h ø rte hende i Samtalens L øb udtale sig saa sandt om

»Præsten i W akefield«, og om — *), kom jeg helt ud af mig selv, sagde helt alt, hvad jeg vidste, og forst efter nogen Tids Forløb m ærkede jeg, at L otte hen­

vendte Samtalen til de andre, som hele Tiden havde siddet med aaben Mund, som om de var faldne ned fra Skyerne. Kusinen saa et P ar Gange spottende hen paa mig, men jeg brød mig ikke derom.

Sam talen gik over til Fornøjelsen ved at dq,nse.

»Selv om den Passion er en Fejl,« sagde Lotte, »til- staar jeg dog g æ rn e , at jeg sæ tter Dansen over alt.

Og naar jeg er i daarligt Humør, og jeg saa klim prer en K ontradans paa mit fiorstemte Klaver, saa er alt godt igen.«

H vor frydede jeg mig ikke under Samtalen over disse sorte Ojne! hvor følte jeg mig ikke tiltrukken af

*) Ogsaa ber er nogle Forfatteres Navne udeladte. De, hvem Lotte gav sit Bifald, vil mærke det, naar de læser dette Sted, og andne behøver jo ikke at vide det.

de livlige L æ ber og de friske muntre 'K inder! fortab t i den herlige T ankegang i hendes T ale hørte jeg ofte ikke de Ord, hvorm ed hun u d try k te den! — D u kan tænke dig det, da D u kender mig. K o rt sagt, da vi holdt ved Stedet for Festen og steg af, var jeg som en drom m ende og saa fuldstændig fortabt i mine dæm- rende Fantasier, at jeg næppe hørte Musiken, der klang os i Møde fra den oplyste Sal.

D e to H errer Audran og en vis Hr. N. N. — hvem kan vel huske alle de N avne! — , sonT var K u ­ sinens og L ottes K avallerer, m odtog os ved Vogndoren,

bem ægtigede sig deres Dam er, og jeg førte min op.

Vi slyngede os om hverandre i M enuetter, og jeg bød den ene op efter den anden. L o tte og hendes K avaller begyndte paa en engelsk D ans, og Du kan tænke dig, hvor jeg glædede mig, da T uren kom til, at hun skulde figurere overfor os. Man skal se hende danse! Ser Du, hun deltager med Liv og Sjæl saa sorgløs og saa naiv, som om det var det egenlige, og hun ellers intet tæ nkte eller følte; og sikkerlig, i det

Øjeblik forsvinder alt andet for hende.

*

Jeg anm odede hende om den anden K ontradans;

hun lovede mig den tredje, og forsikrede mig med den storste Frim odighed af V erden, at hun gærne vilde danse efter tydsk Manér. »D et er nemlig Skik,« vedblev hun, »at ved de tydske Danse bliver hvert Par sammen, og min K avaller valser daarlig og er meget taknemlig, naar jeg lader ham slippe derfor. Deres D am e kan og vil heller ikke, og jeg saa’ ved den engelske Dans, at De valser go d t; hvis De nu vil være min K avaller ved den tydske, gaa saa hen og anmod min K avaller derom,

saa skal jeg gaa hen til D eres Dame.« Jeg lovede det, og vi aftalte, at hendes M eddanser im idlertid skulde underholde min Dame.

Nu begyndte det, og vi morede os en Stund ved de m angfoldige Slyngninger med Armene. Hvilken Ynde og hvilken F lugt var der ikke i hendes Bevæ­

gelser! D a vi begyndte at valse og som Himmel­

legem erne svævede mellem hverandre, gik det i Be­

gyndelsen noget forvirret til, fordi de færreste kunde.

Vi var kloge og lod dem rase u d ; og da de klodsede havde forladt Valpladsen, begyndte vi og holdt tappert ud tilligem ed et Par til, nemlig Audran og hans Dame.

A ldrig er det gaaet saa let for mig. Jeg var ikke noget M enneske mere. A t holde den elskværdigste Skab-

i

ning i sine Arme og som en Stormvind fare rundt med hende, saa at alt andet svandt b o rt — og dog, W il­

helm, for at være ærlig, jeg lovede mig selv, at aldrig skulde den Pige, som jeg elskede og havde Krav paa, valse med nogen anden end mig selv, om det saa skulde volde min D ød. Du forstaar mig!

Vi spadserede Salen et P ar Gange rundt for at puste. D erpaa satte hun sig, og de Appelsiner, som jeg havde lagt til Side, og som var de eneste, der

var tilovers, sm agte fortræffelig, blot gik der et Stik igennem mit H jæ rte ved hvert Stykke, som hun for Skams Skyld gav til en ubeskeden Dam e ved Siden af os.

Ved den tredje Engelskdans var vi andet Par. D a vi dansede ned igennem Rækkerne, og jeg med en

• •

ubeskrivelig Sjælefryd hang ved hendes Arm og Oje, som var fuldt af det sandeste U dtryk for den reneste

og mest aabenhjæ rtige Fornøjelse, kom vi forbi en Dame, som var mig paafaldende paa G rund af hendes elskværdige U dtryk paa et Ansigt, der ikke læ nger var ungt. H un saa smilende hen paa L otte, løftede truende Fingeren og nævnede to G ange i en b e ty d ­ ningsfuld Tone N avnet A lbert, idet vi dansede forbi.

»Hvem er Albert,« sagde jeg til Lotte, hvis det ikke er et for dristigt Sporgsm aal?« H un vilde lige til at svare, da vi m aatte skilles for at danse den store O ttetur, og jeg syntes at se paa hendes Pande, at hun overtæ nkte n o g et, idet vi krydsede forbi hinanden.

»H vorfor skal jeg dølge det for Dem,« sagde hun,

»A lbert er en brav Mand, med hvem jeg er saa godt som forlovet.« D et var ikke noget nyt for mig (de unge P iger havde jo fortalt mig det paa Vejen), og dog saa fuldstændig nyt, fordi jeg ikke havde tæ nkt paa det overfor hende, som i faa O jeblikke var bleven mig saa dyrebar. K ort sagt, jeg blev forvirret, kom ud af T akten og ind imellem et forkert Par, saa at det hele løb fuldstændig surr, og der behøvedes L ottes hele Aandsnærværelse og Sliden og T ræ kken i de andre for hurtig at faa det bragt i O rden igen.

Dansen var endnu ikke forbi, da L y n e n e , som vi allerede længe havde set glimte i H orizonten, men som jeg havde paastaaet var K ornm od, begy n d te at blive stæ rkere, og T ordenen overdøvede Musiken. T re D am er løb ud af Rækken, deres H errer fulgte efter, F o rsty r­

relsen blev almindelig, og Musiken hørte op. D et er naturligt, at naar en U lykke eller noget forfærdeligt rammer os under en Fornøjelse, gor det stæ rkere In d ­

try k end ellers, dels paa G rund af M odsætningen, som

lader sig saa tydelig føle, men endnu mere, fordi vore Sanser en G ang er gjorte m odtagelige for Følelsesind­

try k , og desto hu rtigere opfatter dette. Disse Aar- sager maa jeg tilskrive de besynderlige Grim acer og Udbrud, som jeg bem æ rkede hos flere af D am erne.

D en klogeste satte sig i en K rog med R yggen til V induet og holdt sig for Ørene. En anden knælede ned foran hende og skjulte sit H oved i hendes Skød.

En tredje skubbede sig ind imellem dem og omfavnede sin Søster med de hedeste T aarer. Nogle vilde hjem ; andre, som endnu m indre vidste, hvad de selv gjorde, havde ikke saa megen K raft til at besinde sig, at de kunde lægge Baand paa de unge Lækkerm undes K æ k­

hed, som syntes m eget ivrige for at bortsnappe fra de bange Skonheders Læ ber alle de ængstelige Bonner, som var bestem te til Himlen. Nogle af H errerne gik ned for at ryge en Pibe i Ro, og det øvrige Selskab sagde ikke nej, da V ærtinden fik det gode Indfald at anvise os et Værelse, der havde Skodder og Forhæng.

Næppe var vi komne derhen, for L otte fik travlt med at stille Stolene i en K reds, og efter at Selskabet paa hendes Anm odning havde sat sig, at komme med F o r­

slag til en Leg.

Jeg saa mange, der i H aabet om en sød Pante- indløsning spidsede Munden og strakte Lemmerne. »Vi vil lege med at tælle, « sagde hun. »Pas nu p a a : Nu gaar jeg rundt i K redsen fra hojre til venstre, og saa skal enhver nævne det Tal, som kommer efter hans Sidemands, og det skal gaa som en R ak e t; den, der standser eller tager Fejl, faar en Ørefigen, og saadan bliver vi ved til tusend.« Nu var det en Lyst at se.

Hun gik med u dstrak t Arm rundt i K red sen ; den forste begyndte med en, hans Sidem and to, den næste tre, og saa videre. Saa begyn d te hun at gaa hurtigere og hu rtig ere; der tog en fejl, klaps! en Ørefigen, og under L atteren fik den følgende ogsaa en, k la p s ! og bestandig hurtigere. Jeg selv fik to, og med inderlig Fornojelse troede jeg at bem ærke, at de var stæ rkere

<

end dem, hun plejede at uddele til de andre. En alm inde­

lig L a tte r og Tummel endte Legen, endnu forend vi var naaet til tusend. D e m est intim e trak hinanden til Side; Uvejret var forbi, og jeg fulgte L o tte ind i Salen.

Paa Vejen sagde hun : »Over Ørefignerne glem te de baade Uvejr og alt a n d e t.« Jeg kunde intet svare. »Jeg var en af de m est ængstelige,« vedblev hun, »men idet jeg anstillede mig behjæ rtet for at indgyde de andre Mod, blev jeg selv modig.« Vi traadte hen til Vinduet.

D et tordnede langt borte, og Regnen susede hen over Jorden, og den mest forfriskende V ellugt steg i den varme Luft op til os. Hun stod stø ttet paa A lbuen;

hendes Blik svævede ud over Egnen, hun saa dernæst paa Himlen og paa m ig; jeg saa, at hendes Oje var taarefuldt, hun lagde sin H aand paa min og sagde :

»Klopstock!« Jeg huskede straks den herlige Ode, som stod for hendes T anker, og sank hen i den Strom af F ø lel­

ser, som ved dette befriende O rd vældede ud over mig.

Jeg kunde ikke holde det ud, jeg bojede mig ned over hendes H aand og kyssede den under de saligste T aarer og saa igen i hendes Oje. Æ dle Mand! gid du havde set din Forherligelse i dette Blik og gid jeg aldrig mere m aatte høre dit saa ofte skam skæ ndede Navn!

i 4-,

& 19. J u n i . H vor jeg fornylig er standset med min

■ j y -

£

Fortælling, ved jeg ikke længer, jeg husker kun, at K lokken var to, da jeg kom i Seng, og at jeg maaske havde opholdt dig til den næste Dag, hvis jeg havde kunnet tale med dig i Stedet for at skrive.

H vad der skete paa vor H jem kørsel fra Ballet, har jeg endnu ikke fortalt og jeg er heller ikke i D ag i Stand dertil.

D et var den dejligste S olop g an g ! Rundt om d ry p ­ pede Træ erne, og M arken laa frisk. Vore ledsagende D am er faldt i Sovn. Hun spurgte mig, om jeg ikke vilde gore det sam m e; jeg skulde ikke genere mig for hendes Skyld. »Saa længe jeg ser disse Ojne aabne,«

sagde jeg og saa vist paa hende, »saa længe har det ingen Nød.« Og vi holdt begge ud, indtil vi naaede hendes Port, som Pigen sagte lukkede op, idet hun paa hendes Sporgsmaal forsikrede, at baade Faderen og de smaa havde det godt, og at alle sov endnu.

D er forlod jeg hende med den Bon, at jeg maatte se hende endnu selv samme D ag ; hun indrommede mig det, og jeg kom, og siden den Tid kan Sol, Maane og Stjærner husere, som de lyster, jeg ved hverken, om det er D ag eller N a t ; hele Verden omkring mig forsvinder.

21. J u n i . Jeg tilbringer saa lykkelige Dage, som Gud kan opspare til sine H elgene; og der kan ske

med mig, hvad der vil, jeg kan dog ikke sige, at jeg ikke h ar nydt Glæden, den reneste Glæde i Livet. — Du kender mit W ahlheim; der har jeg nu fuldstændig in d rettet mig, derfra h ar jeg en halv Mil til Lotte, der føler jeg mig selv, der føler jeg al den Lykke, som er skæ nket M enneskene.

H avde jeg vel tænkt, da jeg valgte W ahlheim til Maal for mine Spadsereture, at det laa saa nær ved Him len! H vor ofte h ar jeg ikke paa mine længere V andringer, snart fra Bjærgene og snart Sletten paa den anden Side af Floden, set denne Jagtbolig, som nu slutter alle mine Ø nsker inde.

K æ re W ilhelm, jeg h ar tæ nkt saa m eget over M enneskets A ttraa efter at træ nge bestandig videre, gbre nye O pdagelser og farte om kring, og saa paa den anden Side den indre D rift til villig at foje sig i Indskræ nkningen og vandre videre i det vante Spor, uden at bryde sig hverken om hojre eller venstre.

D et er vidunderligt, hvorledes det var tiltræ kkende for mig, da jeg kom herhen og fra Hojen saa ned i den skonne Dal. H ist laa Skoven. A k, kunde man flyde sammen til et med dens Skygger! D er var Bjærgtoppen. O, kunde man derfra overskue Egnen!

H er laa de fortløbende H oje og nydelige Dale. x\k, kunde man blot fortabe sig i dem! Jeg ilte af Sted og vendte tilbage, og fandt ikke, hvad jeg haabede.

D et gaar med det langt bo rte liggende som med Frem tiden. E t stort, dæmrende H ele svæver for vor Sjæl; vor Følelse som vort Oje fortaber sig deri, og vi længes efter at give hele vort Væsen hen, at lade os fylde af en eneste, stor og herlig Følelses Salighed.

Men ak ! naar vi ile af Sted, og hvad der var hist, bliver her, saa er alt som for, og vi staa der i vor A rm od og vore snævre Forhold og vor Sjæl to rster efter den forsvundne Læ skedrik.

Saaledes længes den uroligste L an d stry g er tilsidst efter sit Fæ dreland igen, og den L ykke, som han for-

gæves søgte ude i den vide Verden, finder han nu i sin H ytte, ved sin H ustrus Bryst, i K redsen af sine

Born og i A rbejdet til deres Underhold.

N aar jeg om M orgenen ved Solopgang gaar ud til W ahlheim og der i K rohaven selv plukker mine Suk­

keræ rter, som jeg bælger, medens jeg læser i Homer, og naar jeg vælger mig en Kasserolle i det lille K ø k ­ ken og stikker Smor i og sæ tter de gronne Æ rter over Ilden, idet jeg sidder ved Siden for at tage Vare d erpaa: da staar det saa tydelig for mig, hvor­

ledes Penelopes overmodige Bejlere slagtede og flaaede og stegte O kserne og Svinene. D er er intet, som op­

fylder mig med en saa rolig og sand Følelse, som de Træk af et p a tria rk a lsk Liv, som jeg — Gud være lovet, uden Affektation — kan flette i min simple Livsførelse.

Jeg glæder mig over, at mit Pljærte kan føle den jævne, uskyldige L ykke hos et Menneske, der sætter paa sit Bord et K aalhoved, som han selv har dyrket, saa at han nu ikke blot nyder Kaalen, men ogsaa alle de gode D age, den smukke Morgen, da han plantede det, og de milde A ftener, da han vandede det og glædede sig over dets frem adskridende Vækst, alt i dette ene Ojeblik.

23. J u n i . I Forgaars kom D oktoren fra Byen ud til A m tm anden; han fandt mig paa Gulvet blandt L ottes Søskende, af hvilke nogle kravlede rundt paa mig, andre drillede mig, medens jeg kildrede dem og gjorde et stort Spektakel med dem. D oktoren, der er en m eget dogm atisk M arionetdukke, som under sin T ale læ gger sine M anchetter i F older og træ kker i sit K alvekryds, fandt dette under et velopdraget Men-

neskes V ærdighed, d et kunde jeg se paa hans Næsé.

Men jeg lod mig ikke forstyrre, jeg lod ham afhandle m eget fornuftige M aterier, m edens jeg byg g ede de K orthuse op igen for Bornene, som de havde revet om. D erfor gik han senere rundt i Byen og beklagede sig over, at Am tm andens B o rn 'v a r saamænd uopdragne nok i Forvejen, men nu ødelagde H r. W erth er dem fuldstændig.

Ja, kæ re W ilhelm, disse Born staar mit H jæ rte nærm est af alt paa Jorden. N aar jeg b e trag ter dem og i de smaa T ing ser Spirerne til alle de D y d er og Evner, som de engang faar Brug for, naar jeg i E gen­

sindigheden ser den frem tidige Standhaftighed og Ka- rakterfasthed og i K aadheden det gode H um ør og L etheden til at sfippe hen over Farerne i V erden, naar jeg ser alt det saa ufordærvet og h elt — bestan­

dig gentager jeg da de gyldne O rd af M enneskenes L æ rer: »Hvis I ikke bliver som en af disse — ». Og nu, kæreste Ven, de, som er vore lige og som vi skulde

betragte som Mønstre, behandles af os som undergivne.

De skal ingen Vilje have! Flår vi da ingen? H vori ligger vor Forret? — Fordi vi er ældre og dygtigere.

— Gode Gud i Himlen! store Born ser Du, og smaa Born, det er det h ele; og hvem Du h a r m est Glæde af, h ar din Son for længe siden forkyndt dig. Men de tro r paa ham, men adlyder ham ikke — det er heller ikke noget n y t — og danner deres Born efter dem selv og — farvel, W ilhelm! jeg gider ikke præke mere derom.

i. J u l i . H vad L otte maa være for en syg, føler jeg ved mit eget stakkels Hjærte, som er værre stedt

W. von G oethe: Den unge Werthers Lidelser. <7

erid mangen, der hentæres paa Sygelejet. H un skal tilbringe nogle D age i Byen hos en fortræffelig Kone, der efter Læ gernes Udsagn er D øden nær, og som ønsker at have L o tte om kring sig i sine sidste Øje­

blikke. Forrige Uge var jeg sammen med hende i Besøg hos Præsten i St., en Landsby, der ligger en Mil inde i Bjærgene. Vi kom derhen henimod K lokken fire. L o tte havde taget sin ene Søster med sig. D a vi traad te ind i Præstegaarden, der overskygges af to hoje N øddetræ er, sad den gode gamle Mand paa en Bænk foran Doren, og da han saa Lotte, blev han som genoplivet, glem te sin Stok og vovede at staa op for at gaa hende i Møde. Plun løb hen til ham og nødte ham til at sætte sig, id e t’hun satte sig ved Siden af; hun b ra g te mange H ilsner fra hendes F ader og kæ rtegnede hans grimme og snavsede mindste D reng, hans A lderdom s K æledægge. Du skulde have set, hvorledes hun adspredte Oldingen og hævede sin Stemme, for at hans halvdøve Øren kunde opfatte den, hvor­

ledes hun fortalte om unge, kraftige Folk, der pludse­

lig var døde, og om K arlsbads Fortræffelighed, idet hun roste hans Beslutning om at rejse derhen næste Sommer, og hvorledes hun syntes, at han nu saa m eget raskere ud og var m eget livligere, end da hun sidste G ang saa ham. Jeg havde im idlertid hilst paa Præstens Kone. D en gamle blev helt opromt, og da jeg ikke kunde lade være at rose de sm ukke N øddetræ er, som gav os Skygge, begyndte han, rigtignok med noget Besvær, at fortælle deres Historie. »Hvem der har plantet de gamle« sagde han, »ved man ik k e; nogle nævner en Præst, andre en anden. Men det yngre derhenne

er saa gamle som min Kone, halvtresindstyve A ar til O ktober. H endes F a d e r plantede det den D ags M orgen, da hun blev født om Aftenen, H an var min Forgæ nger i Em bedet, og hvor m eget han elskede det, er ikke til at b e sk riv e ; mig gaar det ligesaa. Min K one sad under det paa en Bjælke og strikkede, da jeg for 27 A ar siden som en fattig Student kom h er i Gaarden for forste Gang.« L o tte spurgte efter hans D a tte r;

der blev svaret, at hun var ude hos Folkene paa E ngen med H r. Schmidt, og den gamle fortsatte sin Fortæ lling om, hvorledes hans Forgæ nger havde faaet ham kæ r og tillige D atteren, og hvorledes han forst var bleven hans K apellan og derpaa hans Efterfølger. H istorien var langtfra færdig, da P ræ stedatteren kom med H r.

Schm idt gaaende gennem H a v e n ; hun bød L o tte vel­

kommen med hjæ rtelig Varme, og jeg maa tilstaa, hun forekom mig ikke ild e ; en rask, velvoksen Brunette, der vel kunde have underholdt En den ko rte T id paa L an d et; hendes Forlovede (ti som saadan præ senterede H r. Schm idt sig straks) var et fint, men stilfæ rdigt Menneske, der ikke vilde blande sig i vor Samtale, skondt L otte stadig søgte at drage ham ind deri. H vad der mest bedrøvede mig, var, at jeg syntes at bem ærke paa hans Ansigtstræk, at det var mere Egensindighed og daarligt H um ør end Indskræ nkethed, der hindrede ham i* at m eddele sig. Senere blev dette desværre kun altfor tydeligt; thi da F rederikke under en Spadseretur gik sammen med L otte og tilfældigvis ogsaa med mig, blev hans Ansigt, der i Forvejen havde en brunlig

Farve, saa synlig form orket, at det var i rette Tid, at L otte trak mig i Æ rm et og lod mig forstaa, at jeg

on £

havde været for galant mod Frederikke. Nu er der intet, der æ rgrer mig mere* end naar M enneskene plager hverandre, især naar unge Folk i deres Livs Foraar, naar de kan være mest m odtagelige for alle Glæder, ødelæ gger de P ar gode D age med Naragtigheder,« saa at de forst for sent indser det uerstattelige ved denne Bortødslen; D et nagede mig* og da vi henimod Aften vendte tilbage til Præ stegaarden, og Samtalen ved Bor­

det kom til at dreje sig om Glæden og Sorgen i Ver- den^ kunde jeg ikke lade være at optage T raaden og tale ret fra H jæ rtet imod det onde H um ør. »Vi Men­

nesker b ek lager os ofte,« begyndte jeg, »over, at der kun er saa faa gode D age, men saa mange onde, men , som jeg synes, for det meste uden Grund. Hvis vi bestandig havde et m odtageligt Pljærte til at nyde det gode, som Gud bereder for hver Dag, da vilde vi faa K raft nok til ogsaa at bære Ulykken, naar den ind­

træffer.« »Men vi er ikke H errer over vore Stemnin- ninger,« svarede Præ stekonen; »hvor m eget afhænger ikke af vort L egem e! naar En ikke har det godt, er han ikke tilfreds med alt.« Jeg indrommede det og vedblev: »D erfor vil vi anse det for en Sygdom og

sporge, om der intet Middel er derimod.« »Det er bedre,« sagde L otte, »jeg for min P art tror, at meget afhæ nger af os selv. Jeg ved det fra mig selv. N aar noget æ rgrer mig og vil gore mig fortrædelig, springer jeg op og danser op og ned i Haven et Par G a n g e ; straks er det væk.« »D et var det, som jeg vilde sige,«

svarede je g ; »det gaar med det daarlige H um ør som med D ovenskaben; ti det er en Slags Dovenskab. Vor N atur gaar m eget i den Retning, og dog, naar vi blot