DANSK RETSHISTORIE
RETSKILDERNES OG FORFA TN IN G SRETTEN S H ISTO RIE INDTIL SIDSTE HALVDEL AF
D ET 17. AARHUNDREDE
AF
POUL JOHS. JØRGENSEN
P RO F ESSO R V ED K Ø B E N H A VNS U N IV E RS IT E T
G. E . C. GADS F O R L A G - K Ø B E N H A V N MCMXL
I Aarene 1904— 1908 udgav jeg »Forelæsninger over den danske Retshistorie. 1.— 4. Hefte. T rykt som Manuskript«.
E fter a t 1. Hefte, der om handlede Retskildernes Historie indtil 1660, var udsolgt, udkom i 1913 under Titelen »Udsigt over den danske R etshistorie I« en ny, noget fyldigere og mere gennem arbejdet Frem stilling af d ette Emne. E n tredie, kun paa enkelte P u nkter æ ndret Udgave udkom 1926. 2., 3.
og 4. H efte, der indeholdt Størstedelen af Forfatningsrettens H istorie før Enevælden, er derimod aldrig blevet udgivet paany, skønt ogsaa de i lange Tider har væ ret udsolgte, og denne Del af Forelæsningerne har i en Række Aar kun fore- ligget i mimeograferede Udgaver. Skønt jeg stadig er langtfra a t have gennem arbejdet alt Stoffet saa grundigt, som jeg kunde ønske, har jeg dog m ent, a t jeg nu, hvor jeg kun har nogle faa Aar tilbage af min Virksomhed som U niversitets
lærer, hellere m aatte udgive Forelæsningerne i den Skikkelse, jeg i Øjeblikket kan give dem, end aldrig a t faa Arbejdet gjort, og jeg er blevet stæ rkt tilskyndet hertil ved en Opfordring fra et P ar af mine Kolleger.
Den her foreliggende Bog indeholder for det første en ny Udgave af Retskildernes Historie. Denne svarer i det hele til Udgaverne af 1913 og 1926, men adskiller sig dog paa enkelte P unkter fra dem. Der er tilføjet tre nye Afsnit, § 17 om R etsstudiet og R etslitteraturen, § 19 om Kongeloven og
§ 20 om Danske Lov. For a t opnaa større E galitet med F rem stillingen i den følgende Del af Bogen er der til Gengæld fore
tag et visse Forkortelser, dels af de i de tidligere Udgaver meget udførlige Litteraturfortegnelser, dels ved Udeladelse af en Del Detailler, især i § 11 om den kirkelige Lovgivning og i § 12 om Købstadlovgivningen. Paa de næ vnte og nogle
andre P unkter vil Benyttere af Bogen altsaa kunne finde fyldigere Oplysninger i de tidligere Udgaver. Iøvrigt er F rem stillingen blevet gennemset, hvorved der er tag et H ensyn til de senere Aars L itteratur. De fleste af de foretagne Æ nd rin ger er kun ubetydelige og vedrører nærm est det formelle.
Som Steder, hvor S tandpunktet er lidt ændret, eller hvor Teksten er en Smule udvidet, kan nævnes S. 4, 25—26. 59.
68, 80, 92, 96, 102—04, 1 0 5 -0 6 , 136, 139—41, 142—43.
Resten af Bogen, der udgør langt den største Del af den, giver en Frem stilling af F orfatningsrettens H istorie indtil 1660. Som Afslutning er tilføjet en Paragraf, der dels om taler selve Statsforandringen i d ette Aar, dels indeholder en ganske kort Oversigt over de Æ ndringer af Forfatningsretten, som var en Følge af Enevældens Indførelse eller fandt Sted i um iddelbar Tilslutning til den. Frem stillingen bygger paa Forelæsningerne, som de i de senere Aar har foreligget, men de er ikke blot helt igennem blevet underkastet et Gennem
syn, hvorved der er foretaget mange større og m indre Æ n
dringer og sket adskillige Udvidelser, undertiden med hele Afsnit, men større P artier, navnlig vedrørende den ældre Middelalder er helt skrevet om. Da jeg først for k n ap t et Aars Tid siden bestem te mig til Udgivelsen, er A rbejdet blevet frem met meget hurtigt, hvad vist desværre har efterladt Spor paa en Del Steder.
Bogen er nærm est bestemt for de juridiske Studerende, hvad paa forskellig Maade har præget Indholdet. For det første giver den i det væsentlige kun en Frem stilling af R ets
reglernes Historie, og dernæst er visse Emner, som ikke syntes nødvendige for Form aalet, helt forbigaaet, saaledes f. Eks. F o r
holdet til de andre nordiske Lande i Unionstiden og til Norge i senere Tid og ligesaa Forholdet til Hertugdømm erne, der kun for Middelalderens Vedkommende er berørt ved Omtalen af Fyrstelenene. P aa den anden Side er der undertiden m ed
tag et Em ner fra andre Dele af R etshistorien, der kun staar i en fjernere Forbindelse med F orfatningsretten, naar de uden Tvang har kunnet indføjes i Frem stillingen. Til Trods for disse Ujævnheder og skønt Bogen paa mange Omraader bygger paa den foreliggende historiske L itteratur, vil den dog muligvis
kunne have Interesse for andre end de juridiske Studerende, da F orfatningsrettens Historie ikke fra anden Side er frem stillet i Sammenhæng i nyere Tid.
De tidligere Udgaver af Retskildernes Historie har kun i meget begrænset Omfang væ ret forsynet med Henvisninger til Kildesteder, og dette gælder ogsaa om den her foreliggende Frem stilling af Forfatningsrettens Historie, der allerede, som den er, er blevet lovlig omfangsrig. Dog er der i temmelig stor U dstræ kning henvist til de Lovsteder, som indeholder Hjemmelen for Reglerne, men kun i N y og Næ til andre Kildesteder. Nogen større Konsekvens er der vist desværre ikke i Maaden, hvorpaa det er sket; navnlig er Henvisningerne vistnok fyldigere i Slutningen af Bogen end i Begyndelsen.
L itteraturen er med ret stor Udførlighed angivet ved S lut
ningen af hver Paragraf. H er er ogsaa m edtaget de Steder i de almindelige Frem stillinger af D anm arks Historie, som har været mig til N ytte. Af frem med retshistorisk L itteratu r, der kunde være af Interesse for Sammenligningens Skyld, er kun henvist til nogle enkelte Værker.
En Del Afsnit, som ikke hører med til de juridiske S tu
derendes Pensum er try k t med m indre Typer, men ogsaa i de øvrige Afsnit er der adskilligt, som vil kunne forbigaas.
Jeg skylder Sekretær, cand. juris Egon Drostby Tak for velvillig B istand ved K orrekturlæsningen.
K øbenhavn, den 9. D ecem ber 1939.
Poul Johs. Jørgensen.
In d le d n in g . Side
§ 1 1 —13
I. R etshistoriens Begreb og videnskabelige B etydning.
S. 1. I I . R etshistoriens U dvikling som V idenskab.
D en m oderne R etshistories M etode, særlig den rets- sam m enlignende M etode. S. 1. I I I . D en danske R ets P lads b la n d t de germ anske R etsforfatninger. S. 6.
IV. D en danske R etshistories K ilder. S. 7. V. Den danske R etshistories L itte ra tu r. S. IL
F ø rs te H o v e d a fsn it.
R e t s k ild e r n e .
§ 2. Retsdannelsen i den ældste T id ... 14-—-24 I. De ældre B etegnelser for B egrebet R et. S. 14.
II . R e tte n s F o rh o ld til Religionen. R etsdannelsens Veje. S. 15. I I I . Tingenes F o rh o ld til R etsudviklingen.
De forskellige R etso m raad er. S. 17. IV. K ongens Indflydelse p aa L ovgivningsm agten. Frodes Love.
S. 18. V. R etsk u n d sk ab en s O verlevering. Lovm æn- dene. R etsforedragene. S. 19.
§ 3. R etsbøgerne... 24—33 I. R etten s N edskrivning. R etsbøgerne i A lm indelig
hed. S. 24. I I . De skaanske og sjæ llandske R etsbøger i M odsætning til J y s k e Lov. S. 26. D e enkelte R e ts bøger. 1. Skaane. Skaanske Lov. A nders Sunesens Parafrase. D en skaanske L edingsret. S. 27. 2. Sjæ l
land. S. 28. a. V aldem ars sjæ llandske Lov. S. 29.
b. E riks sjæ llandske Lov. S. 30. Arvebogen. S. 32.
§ 4. Kongemagtens voksende Indflydelse paa Land-
skabslovgivningen... 33—39 A nerkendelse a f en vis B efalingsm yndighed for K o n
gen. S. 33. U dviklingen i V aldem arstiden. S. 34.
J y sk e Lovs O rdning. S. 36. D en senere M iddelalder.
S. 38. Ophør a f Tingenes responderende V irksom hed.
S. 39.
§ 5. Jyske Lov og Thords Artikler. Landskabslovene
fra den senere Del af Middelalderen... 40—45 I. K ongegivne Love før J y s k e Lov. S. 40. II . J y ske
Lov. S. 40. I I I . T h ords A rtikler. S. 43. IV . Lovene fra M iddelalderens sidste A arhundreder. V ilkaar og V edtæ gter for m indre L andsdele. S. 44.
§ 6. Rigslovgivningens Opstaaen. De rigslovgivende
Myndigheder. Lovenes Forkyndelse... 46—56 I. E nslydende L andskabslove. Rigslove. M ulighederne
for en egentlig R igslovgivning i M iddelalderen. S. 46.
LI. De rigslovgivende My ndigheder. H irdlove. S. 47.
H aandfæ stninger S. 48. Alm indelige Love. Rigs- forsam lingsperioden. R igsraadsperioden. S tæ nderm ø
derne. S. 48. U dfæ rdigelsen a f Lovene. S. 52. I I I . Lovenes F o rm o g . B enævnelser. S. 52. IV . Lovenes F orkyndelse. D en begjaidende P u b lik atio n ved Try k - ken. F o ra n sta ltn in g e r til Sikring a f Efterlevelsen.
S. 53.
§ 7. Vederloven. Gaardsretterne... 56—64 I. V ederloven. S. 56. I I . G aard srettern e. S. 61.
I I I . H ofordninger og M ilitærlove. S. 62.
§ 8. V alghaandfæ stningerne... 64—72 I. B egrebet H aandfæ stning. V alghaandfæ stninger og
H aandfæ stninger a f regerende K onger. S. 64.
II . K ongeløfterne. H aralds Love. V aldem ars Love.
De egentlige V alghaandfæ stninger. Frem gangs- m aaden ved U dstedelsen. S. 65. I I I . De enkelte H aandfæ stninger. In d b y rd es F orhold med H ensyn til In d h o ld et. Overlevering. D en gam le Kongelov.
C onstitutio W aldem ariana. S. 68. IV . E jendom m elig
heder ved V alghaandfæ stningerne i M odsætning til alm indelige Love. S. 70.
§ 9. Rigslovene indtil Udgangen af Middelalderen . .. 72—79 I. Almindelige Bem æ rkninger. S. 71. II . De enkelte
Rigslove. 1. Abels L ov a f 1251. S. 73. 2. Lovene om M ajestæ tsforbry delse. S. 73. 3. H aandfæ stningen a f 1282. S. 74. 4—6. A ndre Love fra E rik K lippings Tid. S. 75. 7— 8. Love fra E rik M ændveds Tid.
S. 77. 9— 12. Love fra V aldem ar A tterdags og de følgende K ongers Tid. S. 77.
§ 10. Lovgivningen i det 16. og 17. Aarhundrede... 79—86 1. D et 16. og 17. A arhundredes B ety d n in g for R e ts
udviklingen. S. 79. I I . K ristiern I I ’s Love. S. 79.
I I I . T iden efter K ristiern I I . I. F red erik I. S. 81.
2. In te rre g n e t. S. 81. 3. K ris tia n I I I . S. SI. 4. F re derik II . S. 83. 5. K ris tia n IV . S. 83.
§ 11. Den kirkelige Lovgivning... 86—99 I. D en kirkelige Lovgivning i den æ ldste k ristn e Tid.
De forskellige Slags K ilder til K irk e re tte n u n d er K atolicism en. S. 86. II . De fra K irkens egne Myn-
S i d e
digkeder udgaaede F o rsk rifter. S. 86. A. D en a l
m indelige K irk eret. Corpus ju ris canonici. S. 87.
B. D en p artik u læ re danske K irk eret. P av eb rev e.
S ta tu ta provincialia. Love givne a f B iskopperne.
K a p ite ls s ta tu tte r. S. 89. I I I . O verenskom ster mellem K irk en og S tatsm y n d ig h ed ern e eller L ægfolket. Den skaanske og den sjæ llandske K irk eret. S. 91. A ndre lignende O verenskom ster. O verenskom ster mellem de gejstlige og verdslige M edlem m er a f R ig sraad et.
Odense Reces 1527. S. 94. IV . Verdslig Lovgivning om kirkelige F o rh o ld i M iddelalderen. S. 95. V. Den kirkelige Lovgivning efter R eform ationen. K irke- ordinansen. Æ g teskabsordinansen. S. 96.
§ 12. Byretter og Byprivilegier. Birkeretten. Modbøger
og Markedsordninger 99—120
I. K ø b sta d re tte n s særlige K a ra k te r. S. 99. Dens ti d ligere U dvikling og O ptegnelse i B y rettern e. S. 100.
D ens videre U dvikling in d til M idten a f d e t 15. A ar- hundrede. S. 101. De følgende to A arhundreder.
U niform erende Tendenser. S. 104. I I . De enkelte B y re tte r. 1. Sønderjylland. S. 105. 2. N ørrejylland.
S. 110. 3. F y n . S. 112. 4. S jæ lland m ed L olland og F alster. S. 112. 5. S kaane m ed H allan d , Blekinge og B ornholm . S. 114. 6. De alm indelige B y re tte r.
S. 115. I I I . B irk eretten . S. 117. IV . M odbøger og M arkedsordninger. S. 118.
§ 13. Søretter... 120—122 D en fællesevropæiske Søret. S. 120. Visby Søret.
S. 121. F rederik I I ’s S øret a f 1561. S. 122.
§ 14. Gilde- og Lavsskraaer... 123—124
§ 15. Landsby vedtægter... 124—126
§ 16. Sædvane og Praksis... : ... 126—129 Sæ dvanens og R e tsp rak sis’ B ety d n in g for R e tsu d v ik
lingen. S krevne P ræ ju d ik atsam lin g er. R igens R et.
§ 17. Retslitteraturen. R etsstudiet... 129—134 I. M iddelalderen. Verdslige og gejstlige R etskyndige.
G ejstlighedens juridiske S tu d ier og litteræ re V irk som hed. S. 129. I I . T iden efter R eform ationen.
Adelens S tu d ier i U dlandet. R e tsstu d ie t ved K ø b en h avns U niv ersitet og Sorø A kadem i. R etslitte ra tu re n . S. 130.
§ 18. Fremmed Rets Indflydelse paa dansk Ret før
Danske L ov 134—144
I. M iddelalderen. 1. Indflydelse fra kanonisk R et.
S. 134. 2. F ra rom ersk R et. S. 137. 3. F ra engelsk, ty sk og svensk R et. S. 137. I I . D et 16. og 17. Aar- hundrede. A arsagerne til, a t R o m erretten reciperedes i T yskland, m en ikke i D anm ark. S p red t P aav irk n in g paa forskellige O m raader. D en mosaiske R et. F re m mede Loves Anvendelse ved danske Domstole. S. 138.
S i d e
§ 19. Kongeloven... 144—148 I. K ongelovens Tilblivelse. S. 144. I I . K ongelovens
In d h o ld og K ilder. D ens Offentliggørelse. S. 146.
§ 20. Christian V’s Danske L o v ... 148-159 I. L ovgivningsm agten u n d er E nevæ lden. S. 148.
II . G runde, som ku n d e føre til U dstedelse a f en alm indelig Lovbog. S. 148. I I I . G angen i A rbejdet p aa D anske Lov. S. 150. IV . Lovbogens K a ra k te r a f K odifikation a f gæ ldende R et. Dens K ilder og O m raade. Dens B etydning. S. 156.
A n d e t H o v e d a fsn it.
F o r f a t n in g s r e t t e n .
Første Del.
Oldtiden og den ældre Middelalder.
§21. Det danske Riges Tilblivelse 160—169 I. De æ ldste E fterretn in g er om Befolkningsforhol
dene. Mange S m aastam m er. S. 160. I I . G runde til D annelsen a f stø rre R iger. S. 161. I I I . F o lk ev an dringstiden. D aner og Jy d e r. T ilstanden i d et 9. Aar- hundrede. S. 162. IV . U dviklingen siden d et 10. Aar- hundrede. S. 164. V. Sagn om R igets Tilblivelse.
S. 165. V I. R igsenhedens K a ra k te r og B etydning.
S. 165.
§ 22. Bebyggelsen og Jordfællesskabet... 169 -189 I. Bebyggelsens K a ra k te r i forhistorisk Tid. Den
historiske Tids L andsbyer. M oderbyer og A fbygger- byer. S. 169. I I . Jordfæ llesskabet. 1. T ofter og xlger- land. Inddelingen a f d e tte i Aase. S. 171. 2. U regel
mæssig A gerfordeling, Solskifte og B olskifte. S. 173.
3. D yrkningstvangen. D riftssystem erne. S. 175. I I I . 1. R e tte n til a t kræ ve R ebning. S. 176. 2. A realer, som v a r fælles. F o rte og O verdrev. S. 177. IV . B e
grebet Bol. Bolenes Oprindelse. S. 178. V. Stuf.
Jo rd , der v a r udenfor F æ llesskabet. O rnum . S. 181.
V I. Jordfæ llesskabets Oprindelse. S. 183. V II. A l
m indinger. S. 185.
§ 23. Ejendomsfordelingen. Godsejere, Selvejere og Dyr
kere af andres J o rd ... 189— 197 I. Selvejendom eller G odssystem . S. 189. I I . F o r
holdene p aa L andskabslovenes Tid. Lovenes eget V idnesbyrd. S. 189. I I I . Forholdene i tidligere Perioder. S. 193. IV . B ryder. L andboer. G aard- sæder. S. 195.
§ 24. Den sociale Lagdeling af Befolkningen. Stænder
adskillelse ... 197-—216 I. Standsforholdene i d et oldgerm anske Sam fund.
S. 197. I I . Stæ nderadskillelsen i D an m ark kun sv ag t
S i d e
udpræ get. S. 198. I I I . Trællene. 1. B enævnelser.
8. 199. 2. Træ ldom sforholdets Stiftelse. S. 199.
3. Trællenes R etsstilling. S. 200. 4. Trællenes A n v en delse. S. 202. 5. Træ ldom sforholdets O phør. S. 202.
6. D en frigivnes R etsstilling. S. 204. Træ ldom m ens F orsvinden. S. 205. I I I . Frim æ ndene. Sondringer indenfor disse. T hegner. T rem arksm æ nd. Fledførin- ger. S. 206. IV . Fødselsadel. B o n d earisto k rati.
H avnebønder. S. 209. V. P ræ stern e i hedensk Tid.
S. 213. V I. De frem m ede. S. 213.
§ 25. Slægten... 216—232 I. B enævnelser. S. 216. I I . B egrebet Slæ gtskab.
F a d e rre t og M oderret. S. 217. I I I . F æ d ren e og m ødrene F ræ n d er. R eglerne om B eregning a f Slægt- skabsgrader. S. 219. IV . U dstødelse a f og O ptagelse i Slægten. S. 222. V. Slæ gtens O rganisation. S. 222.
VI. 1. Slægtens B ety d n in g for den politiske O rgani
sation. S. 223. 2. Dens R etshaandhæ velse in d ad til.
S. 223. 3. D ens S o lid aritet u d ad til. B lodhæ vn og M andebod. S. 225. V II. 1. F ræ ndernes P lig ter ov er
for hinanden. S. 228. 2. Deres P lig t til Forsorg for Slægtens um yndige M edlemm er. S. 229. 3. F o rm u e
forholdene indenfor Slægten. S. 230. V III. Slægtens Opløsning. S. 230.
§ 26. Herreder. Lande. Sysler... 232—243 1. In d d elin g er a f T errito riet. L an d sb y en ingen saad an
Inddeling. S. 232. I I . H erred et. 1. N av n et. S. 233.
2. H erredernes Oprindelse. S. 234. 3. Inddelingens B etydning. S. 237. 4. Spørgsm aal, om H erred et havde en F o rstan d er. S. 237. I I I . 1. L andenes O prindelse.
S. 238. 2. L andstingenes Beføjelser. S. 239. IV . Sysler. S. 241.
§27. Tingene... 243—251 I. Indled en d e B em æ rkninger. S. 243. I I . T ingstedet.
S. 244. I I I . T ingtiden. S. 244. IV . T ingpligten.
S. 246. V. T ingfreden. S. 248. VI. T ingets Ledelse.
Forslag og B eslutninger. S. 248.
§ 28. Ledingsvæsenet... 251—259 I. D en æ ldste M ilitæ rordning. S. 251. I I . Ledingen.
1. Term inologi. S. 253. 2. Skipæ n og H avne. Ledings- pligtens In d h o ld . S tyresm æ nd. S. 254. I I I . K ongens F o rh o ld til L edingsvæ senet. S. 256. IV . 1. K vær- sæde. L edingsskat. S. 256. 2. G uldvurdering. S k y ld tak satio n . S. 258.
§ 29. Kongedømmet... 259—279 I. K ongedøm m et i T acitu s’ G erm ania. S. 259. II.
1. K ongeslægtens R e t til Tronen. A rverige og V alg
rige. S. 260. 2. Valgets Foretagelse. S. 262. I I I . K o n gens In d tæ g ter. 1. K ongelev og P atrim onium . S. 264.
2. K ongens R e t til, h v ad ingen ejer. S. 265. 3. H ans
S id e
R e t til B øder og fo rb ru d t Gods. S. 266. 4. S k a tte r.
N ath o ld . S tu d . I n n e. S. 266. 5. M øntvæsenet.
S. 269. IV . 1. K ongem agten i den æ ldste Tid. S. 269.
2. U dviklingen efter K ristendom m ens Indførelse.
S. 271. 3. K ongens F o rh o ld til Fredshaandhæ velsen.
D en æ ldste S trafferet. S. 272. 4. K ongens B e sk y t
telse. S. 277.
§ 30. Hirden. Kongsbryder. Ja rle r... 279—288 I. H irden. S. 279. I I . K ongsbryderne. S. 283. I I I .
Ja rle r. S. 286.
Anden Del.
Den senere Middelalder og det 16. og 17. Aarhundrede indtil Enevælden.
§ 31. Indledning. Almindelig Oversigt over Udviklingen 289—303 I. Periodedeling. S. 289. I I . D en n y sociale L agdeling
og Stæ nderadskillelse. Privilegerede og uprivilegerede Stæ nder. S. 290. I I I . K ongedøm m ets voksende B e
ty d n in g . S. 293. IV . A risto k ratiets U dvikling. S. 294.
V. D en n y F o rfatn in g m ed D eling a f M agten mellem K onge og A risto k rati. S. 296. V I. De uprivilegerede S tæ nders politiske B etydning. S. 298. V II. T iden efter R eform ationen. K ræ fter, der u n d erg rav er den m iddelalderlige F o rfatn in g . S. 299.
§ 32. Kongedømmet... 303—336 I. A dkom sten til T ronen. K ongevalget. H yldningen.
Salving og K roning. F orm ynderregering. S. 303. I I . D et økonomiske G rundlag for K ongem agten. S. 308.
I I I . T roskabspligten. B egrebet M ajestæ tsforbrydelse.
D en arb itræ re Straffem yndighed. S. 310. IV . 1. Lydig- hedspligten. B an d retten . Terminologi. S. 312. 2.
B an d retten s U dvikling. S. 313. 3. K ongen bunden ved L ov og R et. S. 315. 4. G arantier m od lovstridig U døvelse a f B an d retten . M odstandsret. S. 315.
5. B an d retten s Anvendelse, særlig i R etsplejens T je neste. S. 318. 6. F orm erne for Udøvelse a f den.
S. 320. 7. Straffen for U lydighed. S. 321. 8. Lens- m æ ndene som U døvere a f B an d ret. S. 324. V. K o n gens Forhold til de enkelte S tatsfu n k tio n er. 1. L o v givende og døm m ende M yndighed. S. 324. 2. Freds- haandhæ velse. S. 325. 3. B eskyttelse. Beskærmelses-.
breve. S. 327. 4. Finansielle Beføjelser. Skattepaalæ g.
D ispositionsret over In d tæ g tern e. L aan. S. 329. 5.
Beføjelser m ed H ensyn til U denrigsstyrelse og F o r
svarsvæsen. S. 332. V I. Opgivelse og Overdragelse a f H øjhedsrettigheder. Privilegier. S. 333.
§ 33. Rigsembedsmændene. Kancelliet... 336—348 I. R igsem bedernes U dvikling. S. 336. I I . De enkelte
E m b ed er u n d ta g e n K anslerem bedet. S. 338. I I I . K anslerem bedet. S. 341. IV . R e tte n til a t udnæ vne R igsem bedsm ændene. S. 346. V. K ongens K am m er.
S i d e
S. 346. VI. T rangen til R eform er i d e t 17. A arhun- drede. Forskellige N ydannelser. S. 346.
§34. Den lokale Forvaltning. Lensvæsenet... 348—376 I. H erredsting. Styresm æ nd. S. 348. I I . Om buds-
m æ nd. L ensm æ nd. H ovedlen og Godslen. S. 349.
I I I . K ongen b o rtgiver Lenene. Personlige B etingelser, som m a a tte opfy ldes a f L ensm anden. S. 352. 2. For- leningernes V arighed. S. 353. 3. F orleningsvilkaarene.
S. 354. 4. Lensm æ ndenes F o rretningsom raade. S. 359.
5. U nderordnede B e tje n te i Lenene. S. 361. IV . Pro- vinsem bedsm æ nd over hele L andsdele. F y rstelen . S. 363. V. K irkens F o rh o ld til F o rv altn in g en . B iskop
perne som Lensm æ nd. S. 367. V I. D en udenlandske F eudalism e og d e t danske Lensvæsens F o rh o ld til denne. S. 369.
§ 35. Herremændene. Adelen... 376—394 I. H errem an d sstan d en s O pstaaen. S. 376. I I . B enæ v
nelser. R iddere og V æbnere. S. 380. I I I . R e tte n til a t optage M ænd i A delstanden. U dviklingen a f denne til en Fødselsadel. S. 382. IV . A delstandens P ligter.
S. 384. V. D ens F o rrettig h ed er. S. 386. 1. S k a tte frihed. S. 387. 2. Jurisdiktionsprivilegier. Sagefalds- ret. H als- og H aan d sret. B irkeret. S. 389. B egrebet Im m u n ite t. S. 391. 3. A ndre Privilegier, der h avde Besiddelse a f Jo rdegods til F o ru d sæ tn in g . S. 392.
4. Personlige Privilegier. S. 392. 5. F o rre t til S tats- em beder. S. 393.
§36. Kirken og Gejstligheden... 394 -418 I. M iddelalderen. 1. F o rh o ld et mellem S ta t og K irke.
5. 394. 2. K irkens O rganisation. S. 398. 3. B esæ t
telsen a f de kirkelige E m beder. S. 401. 4. D et øko
nom iske G rundlag for K irkens V irksom hed, a. Jo rd e godset. S. 404. b. Tienden. S. 405. c. Forskellige A fgifter og Ydelser. S. 405. d. Im m u n iteten . S. 406.
5. G ejstligheden som S tan d . S. 410. II . Tiden efter R eform ationen. 1. R eform ationens K arak ter. K ir
kens Forhold til S taten . S. 411. 2. K irkens konfes
sionelle Præg. S. 412. 3. F o randringer i K irkens O rganisation. S. 413. 4. B esæ ttelsen a f de kirkelige E m beder. S. 414. 5. K irkeform uen. S. 414. 6. Im m u n itetens senere Skæbne. S. 416. 7. G ejstligheden som S tan d . S. 416.
§ 37. Købstæderne og Borgerstanden. G ilderne... 418—458 1. K øbstæ dernes O pstaaen. S. 418. K øbstæ derne a n
lagte p aa K ongens G rund. S. 422. I I . Benævnelser.
K øbstadens O m raade. B efæ stningen. S. 423. I I I . Borgere. Gæster. Kongelige T jenere. S. 424. IV . K ø b stadforfatningen. 1. Indled en d e B em æ rkninger. S. 426.
2. A fhæ ngigheden a f K ongen. S. 427. 3. D en ældste F o rfatn in g . O m budsm anden. B y tin g et. Olderm æn- dene. S. 428. 4. R a a d e ts O pstaaen, Sam m ensæ tning og B etydning. S. 431. 5. Tiden efter D eform ationen.
S id e
S. 436. V. N æringsvæ senet. K øb stæ d ern es E n e re t til H an d el og H aan d v æ rk . S. 440. V I. B orgerne som S ta n d . S. 444. V II. 1. Gildernes O pstaaen. S. 444.
2. Deres B etydning og senere U dvikling. S. 448.
3. H aandvæ rkerlavene. S. 450. 4. K øbm andsgilderne.
S. 455. 5. G ildernes og L avenes indre O rganisation.
S. 456.
§ 38. Landboforholdene. Bondestanden... 458—484 I. De forskellige K lasser a f B ønder. Benævnelser.
S. 458. I I . Selvejendom m ens O vergang til F æ ste.
I. D en senere M iddelalder. S. 460. 2. D et 16. og 17. A arliundrede. S. 462. I I I . 1. Godsernes Størrelse og K a ra k te r i M iddelalderen. H ovedgaarde og Lade- gaarde. S. 463. 2. Forholdene efter R eform ationen.
S. 464. 3. M angelen a f en egentlig L andbolovgivning.
S. 466. IV . A. 1. Fæ steforholdet. S. 468. 2. L a n d gilden. S. 468. 3. Sm aaredsel. G æsteri. S. 470.
4. H overi. S. 471. 5. ln d fæ stn in g . S. 472. 6. F o r
holdets K a ra k te r a f T jenesteforhold. S. 473. 7. D ets V arighed. S. 474. 8. Opsigelighed. V ornedskab. S. 475.
B. S elvejerbøndernes Stilling. S. 479. V. 1. J o r d fæ llesskabet i senere Tid. S. 480. 2. L a n d sb y sty re t.
5. 481. V I. B ondestandens politiske Stilling. S. 482.
§ 39. De politiske Forsamlinger... 484—505 I. R igets bedste Mænd. D anehoffet. S. 484. I I . Rigs-
ra a d e t. S. 489. 1. O pstaaen. S. 489. 2. P olitisk S til
ling. S. 492. 3. Sam m ensæ tning. S. 493. 4. Møder.
S. 494. 5. Beføjelser. S. 496. I I I . L an d stin g og Stæ nderm øder. 1. L andsting. L andem oder. K ø b stadm øder. S. 497. 2. S tæ nderm ødernes O pstaaen.
S. 498. 3. M øder før R eform ationen. S. 500. 4. E fte r R eform ationen. L andkom m issarier. S. 501.
§ 40. Domstolene... 505—532 I. In d led en d e B em æ rkninger. S. 505. 2. L andstingene.
S. 505. 3. H erredstingene. S. 507. 4. B irker. B irketing, B y tin g og R a a d stu e re tte r. Søret. O verkøbm æ nd.
S. 508. 5. T ingsted. T ingtid. T ingfred. T ingsvidner.
T ingbøger. S. 511. 6. F o rh o ld e t m ellem U n d e rre t og O verret. A ppelsystem et. S. 513. I I . 1. U dviklingen a f K ongens døm m ende M yndighed i M iddelalderen.
S. 517. 2. R e tte rtin g e t før R eform ationen. E k s tr a ordinæ re R e tte r. D anehoffet. S. 520. 3. R e tte rtin g e t efter R eform ationen. E k strao rd in æ re R e tte r. S. 522.
I I I . Sæ rdom stole. 1. H u sk arlestæ v n et. S. 524. 2.
G aard sretten . S. 524. 3. Gilde- og L avsstæ vner.
G randestæ vner. S. 525. 4. De gejstlige R e tte r. S. 525.
§ 41. Skatter og militære B yrder... 532—549 I. S k a tte r. 1. S tu d . Leding. In n e. Deres U dvikling
i senere Tid. S. 532. 2. K ø b sta d s k a tte r. B y sk atten . S. 534. 3. E k strao rd in æ re S k a tte r. P a a B o n d e sta n den, K øbstæ derne, G ejstligheden. S k a tte r bevilgede a f S tæ nderne. S. 535. 4. Told. Accise. S. 540. II .
S i d e
1. Ledingsvæ senets U dvikling i d e t 13. og 14. Aar- hundrede. S. 542. 2. R o stjen esten . S. 543. 3. B ø n dernes T jenestepligt. K ris tia n I V ’s H æ rreform er.
S. 545. 4. U dskrivning a f T ro p p er fra K øbstæ derne.
S. 547. 5. F laad en . S. 548.
§ 42. Statsforandringen i 1660 og dens nærmeste Følger
for Forfatningen... 549—563 I. Indførelsen a f E nevæ lden. S. 549. I I . 1. K onge
m agten u n d er E nevæ lden. S. 553. 2. C en tralad m in i
stratio n en s O m dannelse til K ollegier. S. 556. 3. D en lokale F o rv altn in g . A m tm æ nd. K ø b sta d m a g istra te r.
S. 557. 4. H ø jesteret. S. 559. 5. K rongodsudlæ g.
S katterefo rm . S. 560. 6. Stæ ndernes Stilling efter 1660. S. 561.
Sagregister... ... 564— 588
Nogle Forkortelser... 589—590 Rettelser og Tilføjelser... 591
S ide
§ 1.
I. Retshistorien er den Videnskab, hvis Opgave det er a t undersøge og fremstille Retsbegrebernes og Retssætninger- nes Oprindelse og historiske Udvikling. Dens B etydning beror for det første paa, a t den er et uundvæ rligt Hjælpemiddel ved den videnskabelige Behandling af den gældende R et, hvis rette Forstaaelse ofte forudsæ tter K endskab til de tidligere Trin i Udviklingen, og det i desto højere Grad, jo roligere og jo mindre udsat for fremmed P aavirkning denne har været. Men R ets
historien er ikke blot en H jælpevidenskab; den har ved Siden deraf ogsaa sin selvstændige Betydning, idet den udgør et vigtigt Led af den almindelige K ulturhistorie.
II. Retshistorien er en forholdsvis ung Videnskab. Skønt Tilløb til retshistorisk Forskning allerede tidligt forekommer, er det først ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, a t In teressen for R ettens historiske Udvikling bliver levende. For N aturretsteorien, der var herskende i det 17. og 18. A arhun
drede, eksisterede Begrebet Udvikling ikke. Id e t den opfattede M enneskenaturen, der v ar R ettens Kilde, som evig og ufor
anderlig, ansaa den det for m uligt a t udforme en ideal R et, der vilde være i S tand til a t fyldestgøre alle Tiders og alle Folkeslags K rav til en retfærdig Ordning af Livsforholdene.
Man oversaa vel ikke, a t den positive R et faktisk til forskellig Tid havde haft et forskelligt Indhold, men d ette antoges a t hidrøre fra en mangelfuld Opfattelse af, hvad M enneskenaturen krævede, eller fra de vekslende M agthaveres rent tilfældige Luner. N aar m an gav sig af med retshistoriske Undersøgelser, var det derfor, hvor m an ikke forfulgte praktiske Form aal, hyppigst en ren t antikvarisk Interesse, der gjorde sig gæl
dende, hvilket n aturligt førte med sig, a t m an ofrede Rets-
P. J. Jørgensen : Retshistorie. 1
indskrænkede m an sig i det væsentlige til P ublikation a f de ældre Love og til Drøftelse af Spørgsm aal vedrørende disses Tilblivelse og indbyrdes Forhold. P aa d ette Om raade ydede enkelte F orfattere noget betydeligt.
D et var den tyske historiske Skole (Hugo, v. Savigny og Eichhorn), som havde F ortjenesten af ved Begyndelsen af for
rige A arhundrede a t slaa til Lyd for en ny B etragtnings- maade. E fter den er R etten et P rod u k t af Folkenes historiske Udvikling, saaledes som denne har form et sig under In d flydelse af deres oprindelige Anlæg og af de ydre Vilkaar, under hvilke de har ført deres Liv. Derfor bliver K endskab til Udviklingen nødvendigt ikke blot for Forstaaelsen af den gældende Ret, men ogsaa for et fru g tb art Arbejde paa a t føre R etten videre frem ad Veje. der stem m er med Folkenes K arakter og Behov. Id e t den historiske Skole saaledes i første Linie fæstede Blikket paa N utiden og nærm est kun interesse
rede sig for Fortiden, fordi den gennem S tudiet af den m ente a t vinde et U dgangspunkt for Opfattelsen af den gældende R et, kom den under I. berørte mere »praktiske« Side af den retshistoriske Forskning nødvendigvis til a t træ de noget i Forgrunden, men dette hindrede ikke, a t m an ogsaa beskæf
tigede sig med R etsinstitutter, der for længst havde m istet deres B etydning og in tet Spor havde efterladt sig i N utiden.
Derimod førte det næ vnte Synspunkt let med sig, a t den mo
derne R ets Dogm atik blev bestem mende for Opfattelsen ogsaa af den ældre R et, ligesom den videnskabelige Synskreds ind- snævredes til kun a t om fatte den nationale R et og saadan fremmed Ret, som i Tidens Løb enten var bleven formelig reciperet eller dog bevisligt havde paavirket hin. Om e t egentligt sammenlignende Studium af forskellige Folkeslags R et var der — med enkelte Undtagelser (Jacob Grimm) — endnu ikke Tale.
E n ny Epoke i Retshistorien som Videnskab kan regnes fra Tiden omkring 1870. Den nye Skole, som ved denne Tid traa d te frem, og hvis H ovedrepræ sentanter var H. B runner og K. v. Amira. adskilte sig for det første fra den ældre Skole ved stærkere a t betone det andet ovenfor under I. næ vnte
Synspunkt, hvorefter R etshistorien sim pelthen er en Forgre
ning af K ulturhistorien med samme selvstændige Berettigelse som denne. D ette Synspunkt førte ikke blot med sig, a t m an lagde større Vægt paa a t give en af moderne dogm atiske Op
fattelser uafhængig Bestemmelse af de Retsbegreber, som be
herskede den ældre R et, men vakte overhovedet forøget In teresse for de ældste Udviklingstrin. Man satte sig nu ogsaa til Maal a t udforske U dgangspunkterne for Retsudviklingen og gennem R ekonstruktion a t give et Billede af R etten i de forhistoriske Tidsrum, og det var ikke m indst med H enblik herpaa, a t m an opstillede Skolens andet Program punkt, nemlig Nødvendigheden af et gennemført retssammenlignende S tu dium.
Til a t rekonstruere den forhistoriske R et haves flere Midler, saaledes baade en B etragtning af de ældste R etsudtryk, der ofte vil kunne fortælle noget om de derved betegnede Be
grebers Historie, og et Studium af, hvad m an plejer a t kalde residuære Form er, d. v. s. isolerede R ester af Fortidens Rets- ordning, som tilfældigt har holdt sig bedre end den øvrige Del af denne, og som ved ikke a t være organisk indpassede i den Ordning, sammen med hvilken de er overleverede, røber sig som tilhørende et ellers overvundet Udviklingstrin, men af endnu større B etydning for R ekonstruktionen er dog en Sammenligning af vedkommende R etsforfatning med beslæg
tede Folks R et. Betydningen af en saadan Sammenligning beror paa, a t mange af de større Folkegrupper, som nu sondrer sig i flere eller færre selvstændige Folk, een Gang har væ ret Enheder med fælles Sprog og fælles R et. Det, a t Udgangs
p u n k tet for saadanne Folkegruppers R etsudvikling nødvendig
vis m aa have væ ret det samme, kan nemlig berettige til af de senere frem trædende Ligheder og Uligheder mellem deres R etsordninger a t drage visse Slutninger, med Hensyn til F o r
tiden, derunder ogsaa med H ensyn til den U rret, af hvilke de paagældende R etsordninger er udsprungne. Størst B etydning i denne Henseende har naturligvis Lighederne, idet disse kan være en Arv fra F ortiden og altsaa tilstede en direkte Slutning til, hvad der inden de paagældende Folkeslags Adskillelse var gældende R et. E n Betingelse for, a t en saadan Slutning kan
1*
være tilladelig, er det dog, a t Ligheden ikke kan forklares paa anden Maade, og i saa Henseende er der navnlig to Mulig
heder, der maa regnes med. For det første kan d et tænkes, a t Ligheden skyldes en i en senere Tid stedfunden gensidig Paavirkning eller et direkte Laan, som det ene Folk har gjort hos det andet. Og dernæst er det ikke udelukket, a t den kan hidrøre fra en parallelt løbende, men indbyrdes uafhængig U d
vikling ud fra det oprindelige Grundlag. K un hvor ingen af disse Muligheder efter Omstændighederne maa foretrækkes
— og begge har meget stor praktisk Betydning — , vil den ovennævnte Slutning være tilstedelig. H vad Ulighederne an- gaar, vil de have Betydning, hvor det fælles U dgangspunkt, fra hvilket de har udviklet sig, m aa have væ ret af en ganske bestem t Beskaffenhed, for a t Udviklingen overhovedet skal have væ ret mulig.
Retssammenligningen har haft stor B etydning for U d
forskningen af den germanske R et i forhistorisk Tid, men det er dog et Spørgsmaal, om m an ikke har overvurderet Muligheden af gennem den og ad de andre ovenfor nævnte Veje a t naa til en R ekonstruktion af en fællesgerinansk U rret.
D et af germanske Stam m er beboede Omraade m aa allerede i en fjern F ortid have væ ret saa udstrakt, a t der indenfor det har væ ret Plads for lokale Forskelligheder i Retsreglerne, og ogsaa de Paavirkninger, der siden de tidligste Tider er m od
tag et udefra, kan have været forskellige indenfor de enkelte Dele af Om raadet. A f alle egentlige R etskilder er relativ t unge, idet de først tilhører kristen Tid, rum m er ogsaa en stor Vanskelighed.
Foruden den Betydning, Retssam menligningen har for R ekonstruktionen af den forhistoriske R et, kan den ogsaa tjene til a t kaste Lys over den enkelte R etsforfatning paa dens senere Udviklingstrin. P aa Grund af den ældre Retsoverleve- rings fragm entariske K arak ter vil de Kilder, der direkte ved
rører en bestem t Retsforfatning, ofte give et ufuldstæ ndigt Billede af denne, men ikke sjældent vil Billedet kunne sup
pleres med Træk fra nærbeslægtede Folks Ret, der hviler paa de samme Principper og staar paa samme Udviklingstrin, og navnlig vil en B etragtning af saadanne Folks R et kunne
til a t skelne mellem ældre og yngre Lag i denne og derigennem til a t bestemme Retssætningernes Alder, i hvert F ald relativt.
Forsaavidt Retssammenligningen skal benyttes til R e
konstruktion af U rretten, m aa den bygge paa Forudsæ tningen om et oprindeligt Stammeslægtskab mellem de Folk, hvis R et sammenlignes, men hvor denne Forudsæ tning er til Stede, kan den iøvrigt udstræ kkes ligesaa langt, som Slægtskabet lader sig paavise. Man vil saaledes ikke blot ved Sammenlig
ning af de germanske Folks R et kunne søge den germanske U rret rekonstrueret, m en vil ved a t udstræ kke Sammenlig
ningen til alle indogermanske Folks R et kunne sæ tte sig et lignende Maal med Hensyn til den endnu ældre Ret, af hvil
ken baade indisk, græsk, romersk, keltisk, germansk og sla
visk R et har udviklet sig. H vor Form aalet med Sammenlig
ningen ikke er R ekonstruktion af U rretten, vil den vel ogsaa som næ vnt hvile paa sikrest Grund, hvor Stammeslægtskab og helst et næ rt Stam meslægtskab er til Stede, men den er ikke her paa samme Maade som i det første Tilfælde k n y tte t til Forudsætningen herom. D et har saaledes bl. a. vist sig, a t en Undersøgelse af de endnu eksisterende prim itive Folks R et kan yde mange Bidrag til Forstaaelse af Kulturfolkenes ældste R etsudvikling, navnlig ved a t oplyse om de ofte religiøst prægede Forestillinger, af hvilke Retsreglerne er ud- sprungne. Ogsaa de i senere Aar frem dragne R ester af den oldsemitiske R et har givet den videregaaende Retssam m en- ligning et væ rdifuldt Materiale.
En udmærket U dsigt over den germanske Rets U dvikling indtil Slutningen af Middelalderen findes hos v. A m i r a, R echt 1913 (Paul, Grundriss der germanischen Philologie 3. Aufl.). Se iøvrigt med Hensyn til germansk R et i Almindelighed de retshistoriske Artikler i J. H o o p s , Reallexikon der germanischen Altertumskunde I —IV, 1911— 19, med Hensyn til tysk R et B r u n n e r , Deutsche Rechtsgeschichte I 2—I I 2, 1906 og 1928 (ikke afsluttet), S c h r ø d e r , Lehrbuch der deutschen Rechtsgeschichte 7. Aufl. ved v. Kiinszberg 1932, CI. v.
S c h w e r i n , Deutsche R echtsgeschichte (med Udelukkelse a f For
fatningsrettens Historie) 2. Aufl. 1915 (A. Meister, Grundriss d. Ge- schichtswiss. II, 5), S a m m e, Grundzüge der deutschen R echtsge
schichte (med Udelukkelse af Privatrettens Historie) 1934, S a m m e, Germanische Rechtsgeschichte (med Hensyntagen til Udviklingen indenfor hele det germanske Omraade) 1936, H. F e h r, Deutsche Rechtsgeschichte 1921, med Hensyn til den norsk-islandske R et K.
M a u r e r, Vorlesungen über altnordische Rechtsgeschichte I — V, 1907— 1910, Register 1938, F r . B r a n d t , Forelæsninger over den norske Retshistorie I —II, 1880—83, A. Ta r a n g e r , U tsikt over den norske R ets Historie I 2 og I I — 1 1935 og 1904 (ikke afsluttet), med Hensyn til svensk R et N o r d s t r ö m, Bidrag tili den svenska samhällsförfatningens historia I —II, 1839—40, C. G. B e r g m a n, Översikt av svensk rättsutveckling 1918, K. G. W e s t m a n, De svenska rättskällornas historia 1912. D et vigtigste retshistoriske Tidsskrift er Zeitschr. der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte.
II I . Den sikreste Oplysning om, hvilke Folk der er stam - mebeslægtede, og om Nærheden af Slægtskabet giver den sam menlignende Sprogvidenskab. Denne lærer os bl. a., a t D an
skerne tilhører den germanske Folkeklasse, der a tte r er en Forgrening af den indogermanske Folkeæt. Germanerne deles i Reglen i tre Grupper, Nordgerm aner, Østgerm aner og Vest- germaner. Af disse antages de to førstnæ vnte af mange a t staa hinanden nærmere, end nogen af dem staar den tredie Gruppe. Nordgerm anerne om fatter de skandinaviske Folk og falder i en østnordisk (dansk-svensk) og en vestnordisk (norsk
islandsk) Gren. Østgermanerne om fatter Goter, Burgunder og Vandaler, Vestgermanerne de forskellige tyske Stam m er (Bairer, Alamanner, Franker, Thüringer og Sakser) sam t Friser og Angelsakser, der danner en Underafdeling for sig.
E nkelte Folkeslags Stilling i denne Gruppering er om tvistet;
d ette gælder navnlig om Langobarderne, der i Reglen henføres til Vestgermanerne, men af nogle anses for nærbeslægtede med de skandinaviske Folk og da særlig med Danskerne.
D et vil af det her udviklede fremgaa, a t vore nærmeste Stam mefrænder er Svenskerne, hvis ældre R et ogsaa har vist sig særlig egnet til gennem Sammenligning a t belyse vor egen.
Næst efter Svenskerne følger de andre Nordgerm aner, derefter Østgermanerne og tilsidst Vestgermanerne. Disse staar os altsaa fra først af fjernest, men det er paa den anden Side fra dem, d. v. s. fra Tyskland og England, a t vi i senere Tid har m odtaget de stærkeste Paavirkninger. B ortset fra saa- danne m aa det iøvrigt fastholdes, a t den danske R et i sin Helhed er nordisk R et, og a t Jyderne ikke, som det fra visse Sider er blevet hævdet, oprindelig var et ikke-skandinavisk Folk, der stod den anglo-frisiske Gruppe af Vestgerm anerne nærmest.
IV. Den danske Retshistories Kilder omfatter alt, hvad der kan oplyse om den danske Rets historiske Udvikling. Hertil hører:
1. Love og private Retsoptegnelser (Retsboger), hvilke for den ældre Tids Vedkommende til Dels træder i de egentlige Loves Sted og ifølge deres Tilblivelsesmaade kan gøre Krav paa fuld
Troværdighed (se nærmere §§ 2 flg.).
2. Retsordsprog og andre Sentenser af juridisk Indhold.
Bekendt er den til Peder Laale henførte Samling af middelalder
lige Ordsprog.
3. Den ældre juridiske Litteratur (se om denne § 17).
4. Breve (Diplomer), indeholdende retlige Viljeserklæringer eller Bevidnelser om Handlinger af retlig Betydning.
Det ældste danske Brev, hvis Indhold kendes (Knud den helliges Gavebrev til Domkirken i Lund) stammer fra 1085, det ældste delvis bevarede Brev fra 1135. Maaske er en blandt Tillæ
gene til den ældre Vestgøtalov overleveret Beretning om en Grænse
fastsættelse mellem Danmark og Sverige i Svend Estridsens Tid i Virkeligheden et samtidigt Dokument, der i saa Fald bliver det ældste. Indtil c. 1400 er Brevene affattede paa Latin, derefter som Regel paa Dansk. Det ældste utvivlsomt ægte Brev paa Dansk er fra 1354.
Efter Udstederne kan Brevene deles i forskellige Grupper, blandt hvilke særlig skal nævnes:
a. Breve, udstedte af Kongerne, hvilke fra først af hyppigst havde Karakteren af Privilegie-, Gave- eller Værnebreve, men senere fik et meget broget Indhold. En særlig vigtig Gruppe af dem er Brevene vedrørende Kongens Deltagelse i Retsplejen. Konge
brevene var enten aabne Breve (Patenter), som rettedes til Under- saatterne i Almindelighed eller til en større Kreds af dem og i senere Tid indlededes med Ordene: »Vi gøre alle vitterligt«, eller lukkede Breve (Missiver), der henvendte sig til enkelte Personer og begyndte med »Vor Gunst tilforn«. En tilsvarende Sondring kan iøvrigt gøres indenfor de følgende Grupper af Breve.
b. Breve, udstedte af de forskellige kirkelige Myndigheder og Institutioner.
c. Breve, udgaaede fra Tingene (Landsting, Herredsting, Birketing og Byting). De udstedtes fra først af ikke i vedkom
mende Tings Navn og under dets Segl, men af en Kreds af private Personer, der havde været nærværende paa Tinget. Denne Gruppe af Breve faar først Betydning fra Tiden omkring Aar 1300.
d. Breve, udstedte af private Personer, af hvilke der vel findes enkelte allerede fra det 12. Aarh., men som ogsaa først forekommer i større Antal henimod Aar 1300.
Af Brevstoffet fra Middelalderen er det meste i Tidens Løb gaaet tabt, og hvad der endnu findes i Behold, kendes for en stor Del kun gennem Afskrifter eller Udtog. Blandt disse maa særlig
Stiftelser, og af hvilke nogle er bevarede til Nutiden. Brevbøgerne er i Reglen blevet til paa een Gang, idet vedkommende Stiftelse har ladet tage Afskrift eller gøre Udtog af alle de Breve, som til et vist Tidspunkt var i dens Besiddelse; kun enkelte af dein er senere førte à jour og da som oftest med lange Mellemrum. Til de vigtigste hører Bøgerne fra Domkapitlerne i Lund, Odense, Aarhus og Ribe (den sidste til Dels ogsaa for Bispens Breve) samt fra Klostrene i Esrom, Æbelholt, Sorø, Næstved, Dueholm og Løgum. Det er væsentligt gennem Brevbøgerne, at de gejstlige Arkiver fra Middelalderen er kendte; hvad der ikke er optaget i dem, er i de fleste Tilfælde gaaet tabt. Dog haves fra det 16. og 17. Aarh. for en Række Arkiver, særlig Klosterarkiver, Registra
turer over de da eksisterende Breve, forsynede med korte Indholds
angivelser. Ogsaa i andre Arkiver, saaledes i Kongens, har man haft Brevbøger af den omtalte Art (deriblandt den vigtige endnu af Huitfeldt benyttede Liber cancellariæ veteris episcopalis inde
holdende Breve 1255—1319). Gennem Afskrifter af saadanne Brevbøger kendes bl. a. de vigtige Akter vedrørende Kronens Stridigheder med de lundske Ærkebiskopper Jakob Erlandsen og Jens Grand samt Erik af Pommerns Proces med de holstenske Grever om Retten til Sønderjylland (1424). Over de kongelige Arkiver haves ligeledes enkelte Registraturer fra ældre Tid.
E t fyldigere Kendskab til de fra offentlige Myndigheder ud- (jaaede Breve faas fra den Tid, da man i de paagældende Kontorer begyndte at føre Kopibøger eller dog Bøger, indeholdende Udtog af Brevene. Saadanne Bøger synes at være førte i Kancelliet siden Midten af det 15. Aarhundrede, men de optog oprindelig kun visse Klasser af Breve og er indtil 1513 for en stor Del gaaet tabt. Fra Kristiern II.s Tid faar de megen Betydning for Kend
skabet til Landets indre Forhold, og Rækkerne af dem bliver ogsaa efterhaanden, særlig siden 1535, fuldstændige. Derimod varer det længe, inden de kommer til at indeholde alle udgaaede Kongebreve. Man sondrede mellem »Registre« for de aabne og
»Tegneiser« for de lukkede Breve. — Hvad Domstolene angaar, haves siden 1537 en i det væsentlige fuldstændig Række af Kopi
bøger over de paa Kongens Retterting afsagte Domme, og ikke mange Aar senere (Reces 1551) paabødes Førelsen af lignende Bøger ved samtlige underordnede Ting samt ved Raadstueretterne.
Dette Paabud fulgtes dog langtfra allevegne, idet man mange Ste
der nøjedes med at føre en Retsprotokol (Tingbog eller Raad- stuebog), som i kronologisk Orden optog alt, hvad der foregik paa Tinge eller for Raadet. I mange Købstæder har saadanne Proto
koller eller dog Bøger indeholdende Oplysninger om Ejendoms
overdragelser, Borgerskabstagelse, kommunale Vedtægter o. lign.
eksisteret en rum Tid før 1551 (i København havde man en saadan
Bog saa tidligt som 1292), men næsten ingen af de bevarede Bøger naar dog længere tilbage end til Begyndelsen af det 16. Aarh.
Hvad der er i Behold fra denne Tid, er endnu kun meget lidt, og man maa langt ind i det næste Aarhundrede, forinden Protokol- rækkerne bliver tilnærmelsesvis fuldstændige. Til de vigtigste Efterladenskaber af den heromhandlede Art hører Domkopi- bøgerne fra Viborg Landsting samt Ting- og Raadstuebøgerne fra Malmø, Helsingør og Ribe. De tilsvarende Bøger fra København er derimod tabte. Om private Samlinger af Domme se § 16.
5. Andre Aktstykker af juridisk Natur. Blandt disse skal nævnes :
a. Jordebøger. En meget vigtig Kilde til den offentlige Rets Historie i det 13. Aarh. er den saakaldte Kong Valdemars Jordebog, der indeholder Fortegnelser over Kongens og Kronens Gods samt Indtægts- og Skattelister m. m. Størstedelen af Jordebogen synes at stamme fra 1231 eller Aarene nærmest derefter; enkelte Stykker hidrører dog først fra en noget senere Tid. Andre vigtige Jorde
bøger fra Middelalderen er Roskildebispens Jordebog fra Slut
ningen af det 14. Aarh. og Slesvig Bisps Jordebog fra det 15. Aarh.
Fra Tiden efter Aar 1500 haves et stort Materiale af offentlige og private Jordebøger.
b. Regnskaber. Af retshistorisk Interesse er bl. a. Lens-, Byfoged- og Kæmnerregnskaberne.
c. Aktstykker vedrørende Rigsraads- og Stænder møder.
6. Lokaliteter og Genstande, som har fundet Anvendelse i Fortidens Retsliv, og billedlige Fremstillinger af dette. Studiet af disse Kilder er særlig Retsarkæologiens Sag.
7. Hele det øvrige historiske Kildestof, forsaavidt det inde
holder Oplysninger om den ældre Retstilstand, saasom Krøniker, Annaler, Folkeviser og anden Litteratur fra ældre Tid, Nekrologier og lignende Optegnelser (af Betydning er navnlig Necrologium Lundense), Indskrifter, Mønter o. s. v. Dette Stof er af særlig Betydning for den ældre Middelalder, da de andre foran nævnte Kilder endnu flyder sparsomt. Meget vigtig for Retshistorien er saaledes Saxo's Gesta Danorum og den øvrige danske Historie
skrivning fra samme eller tidligere Tid, navnlig Ælnod, Roskilde
krøniken og Svend Aggesen. Ogsaa Nabolandenes Forfattere kan yde Bidrag til Oplysning af Retstilstanden her i Landet, f. Eks.
Adam af Bremen og Knytlingasaga.
En Fortegnelse over Litteraturen til Danmarks Historie indtil 1912 i B. E r i c h s e n og A 1 f r. K r a r u p , Dansk historisk Biblio
grafi I —III, 1917—27. — Angaaende Udgaverne a f de ældre Love vil det fornødne blive bemærket paa forskellige Steder i A fsnittet om Retskilderne. — Peder Laales Ordsprog er udgivne i A. K o c k och C. a f P e t e r s e n s , Östnordiska och latinska medeltidsordspråk I —II 1889— 94. — D et danske B revstof fra ældre Tid foreligger ikke
trykt i noget enkelt stort Diplomatarium. Udgivelsen af et saadant er dog nu paabegyndt med Diplom atarium Danicum 2. Rk. I (1250—
1265) 1938. En hermed sideløbende dansk Oversættelse i Danmarks Riges Breve 2. Rk. I 1938. Iøvrigt maa Brevene søges i en Mængde forskellige Værker. Blandt disse kan særlig nævnes: T h o r k e l i n , Diplomatarium Arna-Magnæanum I, 1786 (Breve indtil 1259). M o l - b e c h og P e t e r s e n , Udvalg a f danske Diplomer I, 1858 (danske Breve indtil 1408). H. K n u d s e n, Diplomatarium Christierni Primi, 1856. W i l l . C h r i s t e n s e n , Missiver fra Kongerne Christiern I ’s og H ans;s Tid I — II, 1912— 14. De ældste danske Arkivregistraturer I — V, 1854— 1910. A. T h i s e t, Danske adelige Brevkister 1897.
S a m m e, Fru Eline Gøyes Jordebog 1892. Diplomatarium Svecanum I — V, 1829— 1865 og Svenskt Diplomatarium VI, 1— 4, 1878— 1921, og ny Række, begyndende med 1401, I —III, 1875— 1902 (heri Brevene fra Skaane). L. W e i b u 11, Lunds Ärkestifts Urkundsbok, I I I — VI, 1, 1900— 1932 (under Udgivelse). S a m m e, Malmø Stads Urkundsbok I, 1901 (under Udgivelse). P. v. M ø l l e r , Fornhandlingar rörande Halland I, 1868. H ii b e r t z, A ktstykker til Bornholms Historie 1852. O. N i e l s e n , Codex Esromensis 1880— 81. S a m m e, K øben
h a v n s Diplomatarium I —V III, 1872— 87. Aktstykker, udgivne a f Fyens Stifts litterære Selskab I —II, 1841—45. O. N i e l s e n , Gamle jydske Tingsvidner 1881. S a m m e, Dueholms Diplomatarium 1872.
S a m m e, Harsyssels Diplomatarium 1893. S a m m e, Ribe Olde
moder 1869. H e i s e, Diplomatarium Vibergense 1879. H ii b e r t z, A ktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I —III, 1845— 46.
Urkundensammlung der Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesell
schaft I —IV, 1839—80. H a s s e og P a u l s , Schleswig-Holstein- Lauenburgische Regesten und Urkunden I —IV, 1884— 1924. S e j d e - 1 i n, Diplomatarium Flensborgense I —II, 1865— 73. K r. E r s 1 e v, Testamenter fra Danmarks Middelalder 1901. A 1 f r. K r a r u p , Bullarium Danicum 1932 (Pavebreve 1198— 1316). M o 1 1 e s e n, K r a r u p og L i n d b æ k, Acta Pontificum Danica 1316— 1536 I — VI, 1904— 15. A 1 fr . K r a r u p og W. N o r v i n , Acta pro
cessus litium 1932 (Aktstykkerne vedrørende Ærkebispestridig- liederne). Mange Breve findes fremdeles i H u i t f e l d t , Danmarks Riges Krønike (særlig en Række ellers tabte Breve stammende fra Liber cancellariœ), P o n t o p p i d a n , Annales ecclesiæ Danicæ, S u h m, Historie af Danmark, Scriptores rerum Danicarum (heri bl. a.
Brevbøgerne fra Aarhus, Æ belholt, Sorø, N æstved og Løgum sam t Aktstykkerne fra Ærkebispestridighederne og Processen om Sønder
jylland), Dänische Bibliothek, Danske Magazin, Aarsberetninger fra Geheimearkivet (bl. a. Breve vedrørende Helsingør og Haderslev K apitels Brevbog), Historisk tidskrift för Skåneland I (Breve fra H alm stad Raadstuearkiv) o. fl. — E t Supplement til alle de øvrige Samlinger for Tiden indtil 1513 bringer K r. E r s 1 e v, W. C h r i s t e n s e n og A. H u d e, Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis I —IV, 1894— 1912, og W. C h r i s t e n s e n , samme Værk 2. Rk.
I —IX , 1, 1928—38 (dette Værk indeholder foruden en af diplomatiske Oplysninger ledsaget Fortegnelse over de i danske Arkiver hjem m e
hørende Breve tillige Udtog af de hidtil utrykte). E t vigtigt Hjælpe
middel til Orientering i Brevstoffet er ogsaa Regesta diplomatica historiæ Danicæ I —II, 1847— 70, 2. Række I —II, 1889— 1907 (krono
logisk ordnede og af korte Indholdsangivelser ledsagede Forteg
nelser over alle trykte Breve, indeholdende Oplysninger til Danmarks Historie, for Tiden indtil 1660). — Kancelliets Registre og Tegneiser
er for Kristiern II .s Tid trykte i Suhms Samlinger til den Danske Historie I —II, 1779— 84, og N ye Samlinger til den Danske Historie I —II, 1792— 95, og for den følgende Tid (i det væsentlige i Udtog) i K r . E r s l e v og W. M o l l e r u p, Kong Frederik den Førstes danske Registranter 1879, S a m m e, Danske Kancelliregistranter 1535— 1550, 1881— 82 (kun de aabne Breve), Danske Magazin 3. og 4. Rk. (de lukkede Breve for 1535— 1550), B r i c k a, L a u r s e n og M a r q u a r d , Kancelliets Brevbøger 1885 flg. (hidtil 19 Bind omfattende Tiden fra 1551— 1634). S v e n d T h o m s e n , Dronning Sophies Kopibøger 1588— 1617, 1937. A f Udgaver efter Dombøgerne foreligger K o l d e - r u p - R o s e n v i n g e , Udvalg af gamle danske Domme, I —IV, 1842—48 (i det væsentlige efter Rettertingsdombøgerne indtil 1596, dog ogsaa Domme hentede andetstedsfra, bl. a. fra forskellige private Dombøger) og V. A. S e c h e r, Samling a f Kongens Rettertingsdomm e I —II, 1883— 86 (for Tiden fra 1595— 1614). — De ovennævnte middel
alderlige Jordebøger er trykte i Scriptores rer. Dan. V II. Kong Valde
mars Jordebog er tillige særskilt udgivet af O. N i e l s e n 1873 og S v e n d A a k j æ r 1926 ff. (under Udgivelse), Slesvig Bisps Jordebog a f R. H a n s e n og W. J e s s e n i Quellen zur Geschichte des Bistums Schleswig 1904. Om Eline Gøyes Jordebog se ovenfor. — K r. E r s 1 e v, Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV .s Tid I —III, 1883— 1890. Andre Aktstykker vedrørende Rigsraadsmøder findes i forskellige Bind af Danske Magazin og i M ü n - t e r , Den danske Reformationshistorie I, 544— 60. — Den historiske Litteratur er nu bedst udgivet i G e r t z, Vitæ sanctorum Danorum 1908— 12, S a m m e, Scriptores minores historiæ Danicæ I — II, 1917—22, E l l e n J ø r g e n s e n , Annales Danici medii ævi 1920, J. 0 1 r i k og H. R æ d e r, Saxonis Gesta Danorum I, 1932, F r a n z B l a t t , samme Værk II (Ordbog, ikke afsluttet), B. S c h m e i d l e r, Adam von Bremen, Hamburgische Kirchengeschichte 1917, C a r l a f P e t e r s e n s og E m i l O 1 s o n, Sçgur Danakonunga 1919—25 (heri Knytlingasaga). — L. W e i b u 11, Lunds Domkyrkas Nekro- logium 1923. A 1 f r . O t t o , Liber daticus Roskildensis, 1933. C.
W e e k e, Lunds Domkapitels Gavebøger 1884—89. — Haandudgave a f Runeindskrifterne: L i s J a c o b s e n , Ludv. F. A. Wimmer: De danske Runemindesmærker 1914.
Blandt de sproglige Hjælpemidler ved Benyttelsen af Kilderne kan nævnes: G. F. V. L u n d, D et ældste danske Skriftsprogs Ord- forraad, 1877. S c h 1 y t e r, Glossarium i Sweriges gamla lagar X III, 1877. O. K a 1 k a r, Ordbog til det ældre danske Sprog (1300— 1700) I —IV og Supplement 1881 flg.
V. Den egentlige Grundlægger af den retshistoriske Forsk
ning i Danmark er Peder Kofod Ancher ( | 1788). Hans Virksom
hed faldt før den historiske Skoles Gennembrud, men blev dog af den største Betydning, da han med Hensyn til videnskabelig Metode var meget forud for sin Tid. Sit Hovedværk kalder han
»En dansk Lovhistorie«, hvilket Navn forsaavidt er betegnende, som hans Undersøgelser fortrinsvis knytter sig til de enkelte Love, hvilke han behandler i kronologisk Orden fra den ældste Tid ind
til Kristoffer af Bayern. I den første Halvdel af det 19. Aar- hundrede fandt Retshistorien flittige Dyrkere i J. F. W. Schlegel, J. L. A. Kolderup-Rosenvinge og J. E. Larsen. Rosenvinge udfol-
