1
Fødselsfortællinger på internettet - Hvilken opfattelse om graviditet og
fødsel skabes der?
Line F. Jespersen & Sarah A. Sommer
Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, Bachelorprojekt 14. Modul. 01-06-2012
I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. § 19, stk. 1 og 2:
Underskrift Underskrift
2 Vejleder: Margrethe Nielsen
Anslag inkl. mellemrum:
”Dette projekteksemplar er ikke rettet af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol”
0. Resume
Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv analyseres 3 graviditets –og fødselsberetninger fra hjemmesiden www.min-mave.dk samt et kvalitativt studie omhandlende betydningen af fødselshistorier i forhold til gravides valg af fødselsmåde. Det konkluderes, at den sociale konstruktion af graviditet og fødsel, som de gravide kan skabe i fora som f.eks. www.min- mave.dk, kan have en såvel positiv som negativ indflydelse på kvindernes forventning herom.
I projektet diskuteres desuden, hvilke forpligtelser og muligheder jordemoderen har i løbet af graviditeten for at informere og støtte kvinden i forhold til hendes forventninger og valg i forbindelse med hendes graviditet og fødsel.
3
Indholdsfortegnelse
0. Resume... 2
1. Problemstilling ... 4
1.2 Problemformulering ... 7
1.2 Afgrænsning ... 7
2. Metode... 7
2.1 De videnskabsteoretiske overvejelser ... 7
2.2 Videnskabsteoretisk grundlag ... 8
2.3 Præsentation af teori og empiri ... 12
2.4 Søgestrategi ... 16
3. Redegørelse for teori ... 17
3.1 Narrativer ... 17
3.2 Self-efficacy ... 18
4. Analyse ... 19
4.1 Livs vej til verden med numsen først (Sarah Ann Sommer) ... 19
4.2 Jeg venter tvillinger, og ved ikke hvordan jeg har det med det. Er det ok? ... 21
4.3 Fødsler skal igangsættes tidligere ... 25
4.4 Delkonklusion af analysen af graviditets –og fødselsberetninger ... 28
4.5 ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of birth stories” (Sarah Ann Sommer) 29 4.6 Delkonklusion af studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of birth stories” ... 32
5. Diskussion ... 33
5.1 Diskurs (Sarah Ann Sommer)... 33
5.2 ”A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy-related information” (Line F. Jespersen) 35 5.3 Etiske Retningslinjer for Jordemødre samt Sundhedsloven (Line F. jespersen) ... 36
5.4 Min-mave.dk ... 38
6. Metodekritik ... 39
4 6.1 Kritik af studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The
influence of birth stories” ... 39
6.2 Kritik af studiet ”A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy-related information” ... 40
6.3 Kritik af egen metode ... 40
7. Konklusion ... 41
8. Litteraturliste ... 43
10. Bilag ... 45
1. Problemstilling
Historisk set er kvinders viden omkring graviditet og fødsel gået i arv fra generation til generation. Denne erfaringsdeling, som var mulig gennem samtaler, har derved været den primære måde at lære på, hvorfor fødselsberetninger1 mellem gravide kvinder blev anset som værende givende og betydningsfulde (Boykin & Schoenhofer 1991). Denne kommunikationsform har der været stor tiltro til gennem tiderne, hvilket Bruner forklarer ved, at fortalte fødselsfortællinger er mere virkelige og/eller relevante, da det er visdom fra
”en der kender” til ”dem, der har brug for at vide” (Bruner 1990). Denne opfattelse støtter Davis-Floyd ligeledes op omkring, da hun skriver, at personlige og ikke-idealiserede beretninger om fødslen fra familie og venner har en stor indflydelse på, hvordan ens graviditet og fødsel opfattes (Davis-Floyd 1992). Vi har i løbet af jordemoderstudiet selv erfaret, at den formelle fødselsforberedelse og jordemodekonsultation i dag ofte udelader de både personlige og følelsesmæssige komponenter i forhold til, hvad kvinderne kommer til at gennemgå i løbet af graviditeten og fødslen.
Når kvinder deler deres fødselsfortællinger, foregår der en udvælgelsesproces, hvor de kun deler en bestemt del af hele fortællingen. Andre mindre vigtige aspekter bliver til minder, hvorfor denne frasortering resulterer i en ny måde at se sine erfaringer på (Ibid.: 1992). Når positive fødselsfortællinger deles, kan det betyde en ændring af andres negative forestillinger, ligesom negative historier kan nedbryde de positive forventninger omkring fødslen. Den
1Begrebsafklaring: Vi anvender ordet ”fødselsberetning” sidestillet med fødselsnarrativ, fødselshistorie og fødselsfortælling.
5 beskrevne oplevelse, uanset ladning, kan således medføre en forventning om en lignende oplevelse af fødslen (Romano 2007).
Hyppigt anvendte informationskilder blandt befolkningen er i dag især internettet. Internettet har gennemgået en stor forandring de seneste 10 år, hvor både brugen af internettet samt informationsmængden herpå er steget voldsomt (Danmarks statistik: befolkningens brug af internet - 2010). En megafonundersøgelse fra 2011 af Harris Interactive i New York viste, at anvendelsen af internettet som kilde til sundhedsinformationer blandt voksne var høj, og at disse informationer blev fundet troværdige. I takt med internettets udvikling vænner flere og flere mennesker sig til at søge information på internettet, inden de søger andre informationsalternativer (Harris Interactive 2011). Førhen var der tradition for, at befolkningen modtog sundhedsinformationerne fra bl.a. deres læge eller jordemoder. Dette er til dels fortsat tilfældet, men internettet er i dag, ifølge Romano, blevet den primære informationskilde hos befolkingen grundet dets lette tilgængelighed og informationsmængde (Romano 2007). Som førnævnt sker beretningen af fødselsoplevelser som videns- og erfaringsdeling til stadighed, men vi antager på baggrund af ovenstående, at denne deling nu oftest sker på internettet.
Ifølge studiet ”Listening to mothers II” bruger tre fjerdedele af alle gravide i New York internettet som informationskilde (Declerq and Applebaum 2006). Vi har en forforståelse af, at dette er sammenligneligt med de danske kvinders brug af internettet under graviditeten.
Ifølge Szwajcer et al. er en årsag til, at anvendelsen af internettet som informationskilde er så høj, udover ovenstående begrundelser, at det giver mulighed for anonymitet. Kvinder i den tidlige graviditet har muligvis ikke lyst til at fortælle sin omgangskreds om denne og sætter derved pris på anonymiteten ved at finde informationer på internettet (Szwajcer, Hiddink, Koelen & van Woerkum, 2005). Et andet studie viser desuden, at de gravides anvendelse af internettet som informationskilde er højest i den tidlige graviditet (Larsson 2007).
Davis-Floyd beskriver i sit studie ”Birth as an American rite of passage” fra 1992, hvordan et unikt bånd deles af dem, der har gennemgået en graviditet og fødsel (Davis-Floyd 1992).
Internettet skaber netop mulighed for fællesskaber, idet de gravide har mulighed for at diskutere aktuelle emner eller dele deres bekymringer og erfaringer i forskellige fora. De har ligeledes mulighed for at stille spørgsmål, som kan være svære at stille i en åben dialog.
6 Mange af disse fællesskaber vedvarer indtil børnene er født, og somme tider udvikler de sig ligeledes til ”rigtige” venskaber (Center for the Digital Future 2007). Hjemmesider som f.eks.
www.min-mave.dk er et graviditetsforum på internettet, hvor gravide, eller kvinder som har født, kan dele deres erfaringer, bekymringer og fødselsoplevelser med hinanden i et anonymt forum. At fødselsberetninger er personlige, øger ifølge Bruner indholdets værdi og troværdighed for de kvinder, som læser dem (Bruner 1990).
Ifølge studiet ”A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy- related information” af Margareta Larsson diskuterer 70 procent af svenske gravide ikke informationer fundet på internettet med en sundhedsprofessionel (Larsson 2007). Dette mener vi, ud fra egne erfaringer fra hhv. Rigshospitalet og Herlev hospitals jordemoderkonsultationer, at kunne nikke genkendende til.
Ifølge de Etiske Retningslinjer for Jordemødre er det jordemoderens ansvar at fastholde og styrke den gode fødsel ved at afstemme kvindens forventninger hertil ud fra sundhedsprofessionel information (Jordemoderforeningen 2010: 4). Det er altså jordemoderens ansvar at styrke kvinden i sin tro på at føde og supplere hende med forståelig, professionel information. Gravide synes dog i nogle tilfælde at finde fødselshistorier fra venner, familie og internettet mere troværdige end informationer fra sundhedsprofessionelle (Munro et. al. 2009: 373), hvilket vi forestiller os, kan besværliggøre jordemoderens mulighed for at informere kvinden ud fra sin sundhedsprofessionelle baggrund. Af den grund stiller vi os undrende over, hvorvidt jordemoderen i dag er i stand til at bestyrke kvinden i tiltroen til sin evne til at kunne føde vaginalt.
Frekvensen af kvinder som ønsker sectio uden medicinsk indikation i Danmark er stigende og selvom antallet af disse kvinder er lav, er det dog en tendens, som ses mere fremskreden (DSOG –Sandbjerg 2006). Allerede i 2005 blev Sundhedsstyrelsen (herefter SST) opmærksom på, at frekvensen af kvinder som ønskede at føde ved sectio uden medicinsk indikation var stigende både i Danmark og internationalt. Dette var på baggrund af statistik fra årene 1991- 2003, hvor frekvensen af fødende, som blev forløst ved sectio, var steget fra 12,4 procent til 19,5 (SST 2005). Ifølge fødselsstatistikken fra 2011 blev der i året født 58.261 børn, hvoraf 21 procent blev født ved sectio. Af det samlede antal sectio blev 13,6 procent af dem foretaget
7 uden medicinsk indikation (SST 2011, fødselsstatistikken).2 Hvad der ligger til grund for disse kvinders valg af fødselsmåde er uvist. Ud fra egne observationer fra vores kliniske perioder, hvor nogle kvinder synes at virke usikre på deres graviditet og fødsel, undrer vi os over, hvorvidt dette kan skyldes internettets tilsyneladende store indflydelse som informationskilde.
Foruden valget om fødselsmåde står de gravide over for en række andre valg i forhold til både deres graviditet og fødslen. Vi forestiller os, at denne deling af fødselsoplevelser på internettet og blandt familie og venner for nogle gravide kan påvirke deres forventninger til den forestående fødsel.
Ud fra ovenstående problemstilling lyder vores problemformulering således:
1.2 Problemformulering
Hvordan påvirker graviditets -og fødselsberetninger på internettet kvinder i deres opfattelse af graviditet og fødsel?
Hvilke muligheder har jordemoderen i løbet af graviditeten for at støtte kvinden i hendes valg i relation til fødslen?
1.2 Afgrænsning
Vi er bevidste om, at der findes andre graviditets –og fødselsrelaterede hjemmesider på internettet, men vælger at afgrænse vores fokus til hjemmesiden www.min-mave.dk. Valget heraf gøres rede for i afsnit 2.3 Præsentation af teori og empiri.
2. Metode
I det følgende afsnit vil vores videnskabsteoretiske grundlag blive præsenteret. Herefter følger en præsentation af den valgte teori, empiri og søgestrategi. Løbende vil der gøres rede for samspillet mellem teori og empiri i forhold til besvarelsen af problemformuleringen.
2.1 De videnskabsteoretiske overvejelser
Den samfundsvidenskabelige tradition fokuserer på gruppen eller mennesket i gruppen, og har til formål at finde frem til det almene, det fælles og det historisk specifikke i den måde,
2Definitionen heraf er, at der udføres sectio, selvom obstetrikeren ikke fraråder vaginal fødsel (SST 2011, fødselsstatistikken).
8 mennesker fungerer i grupper og kollektive sammenhænge samt at undersøge individers adfærd i den kulturelle kontekst, de lever i. En af positionerne inden for samfundsvidenskaben er socialkonstruktivisme (Larsen 2008: 18+22-23).
2.2 Videnskabsteoretisk grundlag
Selvom konstruktivisme ikke er et entydigt begreb, er denne filosofiske retning bygget op omkring nogle grundlæggende, fælles antagelser om virkeligheden og vores tilgang til den (Thisted 2010: 65). Ifølge Gergen og Gergen er den grundlæggende idé, at vi som mennesker ikke erkender, forstår eller erfarer vores omverden og virkelighed, som det den er ”i sig selv”, men derimod på forskellige måder alt afhængig af hvilken kulturel og situationel sammenhæng den opleves i. Mere uddybende bygger konstruktivismen på den antagelse, at virkeligheden og verden er konstrueret, og at denne konstruktion foregår i individets hoved eller indre (Gergen 2005: 92 og Gergen & Gergen 2009: 7).
Vi har valgt at benytte socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk grundposition. Det er en udbredt position inden for konstruktivisme, hvor man så at sige har rykket ”det konstruerede element” ud af menneskets hjerne og ind i det sociale og derved sat sociale, kulturelle og sproglige forhold og processer i centrum i det videnskabelige arbejde. Sagt på en anden måde er verden blevet til det, den er gennem vores sociale relationer, hvorfor alt vi regner for virkeligt er socialt konstrueret (Gergen & Gergen 2009: 7 og Simonsen 2002: 116- 117). Endvidere beskriver Simon Simonsen, at filosofien bag socialkonstruktivisme er, at vores virkelighed først bliver virkelig, når mennesker i fællesskab bliver enige om det (Simonsen 2002: 117). Vi har en formodning om, at de fødselshistorier, som bliver delt via det sociale netværk på min-mave.dk, er med til at konstruere kvindernes forståelse og/eller opfattelse af graviditeten og den forestående fødsel. Af denne grund finder vi denne videnskabsteori relevant at anvende.
Vi har valgt at bruge betegnelsen socialkonstruktivisme gennemgående i opgaven på trods af, at den amerikanske psykolog Kenneth Gergen, som vi løbende refererer til, bruger betegnelsen socialkonstruktionisme. Dette skyldes, at man inden for psykologien har villet undgå misforståelser, da ”konstruktivisme” typisk henviser til en udviklingspsykologisk tradition, som er forskellig fra ”socialkonstruktivismen”. Grunden til at vi på trods af dette har
9 valgt betegnelsen ”socialkonstruktivisme” er, at der er samme betydning bag på trods af to forskellige navne, og at denne oftest benyttes blandt sociologer og filosoffer (Busch-Jensen:
2007).
Epistemologi betyder erkendelsesteori eller læren om viden og forklarer, hvad vores grundlæggende erkendelse bygger på (Thisted 2010: 38). De epistemologiske antagelser bag socialkonstruktivismen baseres på en opfattelse af, at videnskaben beskriver vores virkelighed gennem sociale sammenhænge, som er menneskeligt konstruerede, og at vores viden ikke er viden førend der sker en social konsensus herom (Simonsen 2002: 116-117).
Ontologi er ligeledes et vigtigt begreb indenfor filosofien og beskæftiger sig med at finde frem til den virkelighed, der ligger bag den fysiske (Ibid.: 161). Ontologi betyder virkelighedsopfattelse eller læren om det værende. Socialkonstruktivismens ontologiske antagelser baseres på at vores virkelighed er konstrueret. At den er blevet til vha.
menneskelig handlen, hvilket også betyder, at virkeligheden er foranderlig og under konstant udvikling (Thisted 2010: 65-66). Thisted forklarer, hvordan vores epistemologiske antagelser (antagelser om viden/erkendelsen), får konsekvenser for vores ontologiske opfattelse (virkelighedsopfattelse/hvordan verden hænger sammen) (Ibid.: 38).
Socialkonstruktivismens epistemologiske- og ontologiske opfattelse er modsat den postivistiske (Simonsen 2000: 65). Positivismens epistemologi ville hævde, at vores erkendelse bygger på fakta om virkeligheden, hvorimod socialkonstruktivismens epistemologi ville hævde, at vores erkendelse stammer fra vores sociale konstruktioners erkendelse af virkeligheden. Søren Wenneberg forklarer, at socialkonstruktivismen forsøger at afdække, på hvilken måde en social kontekst påvirker vores erkendelse. Den tager ikke stilling til hvorvidt en viden er sand eller falsk, men til hvordan den er opnået (Wenneberg 2000: 36-37).
Socialkonstruktivismen findes ifølge Simonsen i flere forskellige former og kan ofte opdeles således, at naturvidenskaben findes i den ene ende af spektret og human- og socialvidenskaben i den anden. Herudover kan man skelne, hvorvidt fokusområdet bliver belyst ud fra en epistemologisk eller ontologisk vinkel (Ibid.: 116). I dette projekt har vi valgt at bevæge os indenfor den humanistiske del af det socialkonstruktivistiske paradigme, da de
10 fødselsberetninger vi i opgaven anvender, er skabt ud fra de gravides tanker, følelser og erfaringer, hvilket er kendetegnende for den humanistiske epistemologi (Birkler 2005: 93). Vi vil tage udgangspunkt i teorien omhandlende socialkonstruktivismen ud fra en epistemologisk vinkel, da vi ikke har til hensigt at sætte spørgsmålstegn ved selve verdensanskuelsen (ontologisk vinkel), men derimod finder det mere relevant at undersøge på hvilken måde, vi indhenter viden og hvilken betydning denne tillægges (epistemologisk vinkel). Denne vinkel er relevant, idet vi har en forforståelse af, at kvindernes indhentning af graviditets –og fødselsrelateret viden bl.a. kan forekomme gennem fødselsberetninger, og at denne vidensdeling eventuelt kan få betydning for deres erkendelse af fødslen.
Socialkonstruktivismen beskriver desuden, hvordan erkendelsen først kan opstå, når der er en relation mellem subjekt (altså en person som erkender) og objekt (objektet som skal erkendes), hvorved sproget bliver en afgørende faktor. Betydningen som en erkendelse ofte vil have, kan komme til udtryk i menneskers handlen og sprog (Thisted 2010: 66). I bredere forstand mener Gergen og Gergen, at konstruktionen af den verden, vi lever i, bliver til mens vi kommunikerer med hinanden (Gergen & Gergen 2009: 10). Hvad der afgør indholdet i vores sproglige begreber, er ifølge socialkonstruktivismen de sociale rammer erkendelsen søges opnået inden for (Thisted 2010: 65-66). Den måde hvorpå man beskriver hændelser, begivenheder og kendsgerninger afhænger derfor af den tradition, man beskriver ud fra. Det vil sige, at den samme begivenhed kan beskrives på forskellige måder alt efter hvem, der beskriver (Gergen & Gergen 2009: 13).
Grundet sprogets betydning for socialkonstruktivismen er diskurs et begreb, som hyppigt anvendes. Ifølge Niels Bredsdorff danner diskurs rammen for talen og forståelsen, som er med til at skabe mening for diskursens deltagere (Bredsdorff 2003:12). En given diskurs er således med til at forklare, hvordan vores virkelighed hænger sammen, og hvordan vi skal opføre os, når vi befinder os i den. Ifølge Gunnhild Sandvik forklarede den franske filosof Foucault, at diskurs kunne fortås som et fælles tale –eller handlemønster, som blev styret af de formelle regler, der fandtes ved den givne situation (Blåka Sandvik 1997: 59). Når vi fx træder ind på et hospital, træder vi således ind i en særlig betydningsstruktur, der definerer et helt sæt af holdninger og væremåder alt efter, hvilken diskurs man taler ud fra. Diskursen er skabt ud fra den position eller kultur, man er en del af, som fx. patient, læge eller jordemoder. Sandvik
11 beskriver, at diskurser ud fra hver deres perspektiv kan havde forskellige opfattelser af, hvordan grundlæggende elementer og fænomener omkring graviditeten, fødslen og moderrollen skal forstås og udleves, hvilket kan føre til uenighed blandt parterne (Ibid.: 61).
Dette begreb finder vi derfor relevant at tage i brug, da fødselsnarrativer taler ud fra en bestemt diskurs, mens den jordemoderfaglige taler ud fra en anden, hvilket, på baggrund af ovenstående, kan resultere i divergerende erkendelser. Vi er bevidste om, at der kan være andre konstruktioner eller diskurser i spil udover den narrative og jordemoderfaglige, men vi har i analysen valgt kun at beskæftige os med disse. I diskussionen vil vi endvidere inddrage den medicinske diskurs.
Ifølge Gergen og Gergen er en vigtig pointe i socialkonstruktivismen, at man ikke kan skabe en mening alene. En persons ytringer betyder først noget, når en anden svarer –dvs. bidrager med en handling. For at man overhovedet kan kommunikere, må andre tillægge det man siger en betydning. Hvis andre ikke behandler ens ytringer som kommunikation og ikke samarbejder om udspillet, vil ens ytringer ikke give mening (Gergen & Gergen 2009: 23).
Ideen om sandheden inden for fællesskabet har vidtrækkende konsekvenser. Alle konstruktioner af virkeligheden er indfældet i måder at leve på, og alle måder at leve på er præget af værdier. Det betyder, at hævdelsen af sandheden altid vil hænge sammen med værditraditioner og det samfund, man er en del af (Ibid.: 15). Socialkonstruktivismen befrier os fra den byrde at skulle bestemme, hvilke traditioner, politiske ideologier, værdisæt eller etikker der er ultimativt sande eller rigtige. Da der ikke er noget grundlag for at hævde, at ens egen tradition er den bedste, opfordres man til at forholde sig med nysgerrighed og respekt over for andres (ibid.: 16).
Meningsudvekslingen via fødselsberetningerne på min-mave.dk er altså defineret ud fra de kulturelle og sociale konventioner, som i dette forum gør sig gældende. Vi vil i projektet forsøge at afdække, på hvilken måde de gravide skaber mening omkring graviditet og fødsel gennem denne kommunikation.
Socialkonstruktivismen bliver kritiseret for at underminere værdien af den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse ved at postulere, at hvad positivisterne anser for at være sandheden, ikke er andet end fortællinger. For positivister er det en foruroligende tanke, at alt hvad vi anser for at være virkeligt, er en social konstruktion.
12 Socialkonstruktivismen forsvarer dette ved at forklare, at den positivistiske sandhed ikke benægtes, men at den bruges i forskellige sammenhænge og derved tillægges forskellig betydning og relevans, ud fra den sociale kontekst hvori den anvendes (Gergen & Gergen 2009: 65-66). Foruden dette kritikpunkt, kritiseres socialkonstruktivismen på tre andre punkter, som omfatter krop, sjæl og magt. Det første kritikpunkt kommer fra kritikere, der mener, at den menneskelige krop er en nødvendighed for forståelsen af det sociale liv. De forklarer, at vi tolker verden via vores kroppe, og at tolkningen ændrer sig i takt med at vores kroppe ændrer sig. Ud fra denne verdensanskuelse er det vanskeligt at forlige sig med den socialkonstruktivistiske tilgang, da kroppen som et fysisk objekt ikke anses for værende af betydning i sociale sammenhænge. Det andet kritikpunkt er, at fortolkningen af virkeligheden sker ved hjælp af vores sjæl, følelser og tanker og at socialkonstruktivismen ikke tager højde for dette, da kritikerene mener, at der inden for denne videnskabsteori udelukkende skabes erkendelse på baggrund af sociale konstruktioner. Det tredje kritikpunkt er fra kritikere som mener, at socialkonstruktivismen ikke tager stilling til magtforholdene i de sociale relationer og hvilken betydning, dette kan have for den konstruerede virkelighed.
Socialkonstruktivisterne forsøger som afklaring på disse kritikpunkter at forklare, at en afvisning af kritikpunkternes betydning ikke er formålet. Dette forklares ved, at det socialkonstruktivistiske område beskriver vores erkendelse på et mere overordnet niveau, som de kalder meta-niveau. På denne måde mener socialkonstruktivismen at krop, sjæl og magtforhold vil få betydning, alt efter hvilke sammenhængea der gør sig gældende. Gergen &
Gergen beskriver, hvordan socialkonstruktivismen kan ses som en paraply, hvorunder alle former for sandheder indgår (Gergen & Gergen 2009: 67-68).
På trods af ovenstående kritikpunkter af socialkonstruktivismen, finder vi denne videnskabsteori relevant at anvende, da vi i projektet forsøger at afklare, hvordan de sociale kontekster, i dette tilfælde på internettet, er medvirkende til at konstruere de gravides opfattelse af fødslen.
2.3 Præsentation af teori og empiri
I det følgende afsnit vil vi præsentere den valgte teori samt empiri. Vi vil løbende gøre rede for relevansen af teorien, og for hvordan vi har i sinde at anvende den til at analysere vores empiri, for at kunne besvare vores problemformulering.
13 Vi vil benytte socialkonstruktivismen som vores overordnede teoretiske perspektiv, hvori teorierne om narrativer og self-efficacy indgår. Samspillet mellem narrativer og socialkonstruktivisme finder vi relevant grundet de narrative teoriers afsæt i en socialkonstruktivistisk tankegang. Det gør sig eksempelvis gældende, når vi bruger narrativer til at konstruere og rekonstruere opfattelsen af selvet. Ydermere bruges narrativer til at beskrive og forstå den verden, vi er en del af gennem kommunikation med andre. Dette er ligeledes grundprincippet i den socialkonstruktivistiske epistemologi, hvor vi gennem vores sociale sammenhænge beskriver virkeligheden. Anvendelsen af teorien omhandlende self- efficacy finder vi relevant grundet dennes opfattelse af, at vi i høj grad influeres af de sociale relationer og konstruktioner, vi befinder os i, i forhold til vores tro på egen self-efficacy. I denne teori erkendes desuden narrativernes betydning for opfattelsen af vores self-efficacy (Bandura 1999: 12).
Grundet en samfundsvidenskabelig tilgang og socialkonstruktivistisk grundposition har vi som beskrevet valgt at anvende den amerikanske psykolog Jerome Bruners (f. 1915) teorier.
Han har det meste af sit liv været interesseret i at studere, hvordan vi som mennesker forstår verden samt beskriver den, og blev i 1980’erne en stor fortaler for narratologi og konstruktivisme. Vi finder det relevant at se på hans teori omhandlende ”brugen af historier/fortællinger” og ”den narrative dannelse af selvet”, hvorfor denne del af vores teoretiske tilgang vil tage afsæt i hans bog ”At fortælle historier” fra 2004 (dansk udgave). I denne bog analyserer Bruner vores trang til at fortælle og lytte til historier. Ifølge ham, er historier med til at skabe orden i en ellers til tider kaotisk tilværelse, samt til at konstruere og opretholde vores ”selv” (Bruner 2004: forsiden). Ifølge White, mener Bruner, at mening altid formuleret i narrativer og disse er influereret af sociale, kulturelle og samfundsmæssige betingelser (White 2006: 16)
Af narrative teoretikere gør vi desuden brug af Michael White. I White’s bog ”Narrativ teori”
beskrives den narrative metode, og der gives grundlæggende eksempler på, hvilken betydning narrativer har for individet. Han er en af grundlæggerne af den narrative metode indenfor terapi og leder The Dulwich Centre, hvor han i mange år har undervist og afholdt workshops for bl.a. terapeuter (White 2006: forsiden).
Self-efficacy er det andet teoretiske begreb, vi har valgt at gøre brug af. Albert Banduras bog
”Self-efficacy in Changing Societies” (1999) har til hensigt at analysere, hvordan self-efficacy
14 influerer måden, hvorpå mennesker agerer i sociale sammenhænge ud fra troen på deres evne til at kunne håndtere og mestre givne situationer og udfordringer (Bandura 1999: bagsiden).
Albert Bandura er professor i social science i psykologi på Stanford universitetet og har været præsident for the American Psychological Association (Bandura 1999: bagsiden).
Af empiri til belysning af vores problemstilling har vi valgt at analysere fødselsberetninger fra hjemmesiden www.min-mave.dk. Denne hjemmeside finder vi relevant at anvende, da det er en af de første hjemmesider, der vises, når man søger på ”fødselsberetninger” på søgesiden Google.dk. Ydermere har vi en forforståelse af, at det er en af de mest anvendte hjemmesider blandt gravide i Danmark. Måden hvorpå vi vil arbejde med denne hjemmeside er, at vi gør brug af udvalgte samtaler eller tråde, som har fundet sted mellem de gravide på debatforummet, hvor kvinderne har mulighed for at diskutere og dele erfaringer med hinanden uden faglig indblanding. I min-mave.dk’s retningslinjer gør stifteren Birgit Larsen rede for, at informationerne fra hjemmesiden ikke er medicinsk betingede og ikke må være erstatning for kvalificeret råd eller vejledning fra f.eks. en læge eller jordemoder. Derudover gør hun brugerne opmærksomme på, at informationerne på hjemmesiden ikke kan bruges til at stille diagnoser eller fastlægge en behandling (min-mave.dk ”betingelser og retningslinjer for brugen af min-mave.dk”).
Med et socialkonstruktivistisk perspektiv vil vi undersøge, hvordan virkeligheden om graviditet og fødsel bliver konstrueret i dette forum. Da socialkonstruktivismen tillægger sproget stor betydning og grundet vores valg af fødselsberetninger som empiri, finder vi det relevant at anvende den narrative teori som grundlag for analysen. Vi vil bla. gøre brug af Bruners teori omhandlende ”brugen af historier” til at undersøge, hvad der ligger til grund for kvindernes behov for at dele deres graviditets –og fødselshistorier. Supplerende vil vi bruge Bruners teori om ”den narrative dannelse af selvet” i analysen af beretningernes betydning for kvinderne i forhold til dannelsen af den nye identitet som moder. Banduras teori om ”self- efficacy” vil vi benytte til at analysere, hvilken påvirkning de positive og negative narrativer omhandlende graviditet og fødsel har på læsernes tro på egen self-efficacy. Analysen af beretninger om graviditet og fødsel fra internetsiden min-mave.dk vil tage afsæt i 3 udvalgte fortællinger, hvor vi vil give en forklaring af selve trådens indhold for derefter at inddrage konkrete citater derfra. Trådene i original format vil være at finde i bilag 2.
15 Vi har som supplerende empiri valgt at analysere studiet ”Decision making in Patient-initiated Elective Cesarean Delivery: The Influence of Birth Stories” af Sarah Munro et al. for at undersøge, hvilken betydning delingen af fødselshistorier kan have for de gravide i forhold til deres valg af fødselsmåde. Studiet er et eksplorativt, kvalitativt studie udført i Canada og inkluderer 17 primipara. Studiet er publiceret i Journal of Midwifery & Women’s Health i 2008 og har undergået peer-review, hvilket betyder, at undersøgelsen, for at sikre høj kvalitet, er blevet vurderet af en gruppe uafhængige fagfæller før publiceringen (BJOG: ”Editorial Policies). Derudover har vi en forståelse af, at fødselskulturen i Canada er sammenlignelig med danske forhold, hvilket yderligere styrker validiteten af studiet. Sarah Munro er doula og editorial manager hos Centre for Rural Health Research. Eileen Hutton, som også er en af forfatterne bag studiet, er Director for jordemoderuddannelsen i Ontario.
Analysen af studiet vil tage udgangspunkt i det faktum, at kvinder har brug for at dele og modtage fødselsberetninger. I dette studie viser konsekvensen af de negative fødselsberetninger sig at være et valg om at føde ved sectio uden medicinsk indikation. Dette bliver ikke vores primære fokus, da vi finder det mere relevant at analysere hvilke generelle faktorer, der spiller ind i kvindernes beslutningsproces. Vi gør igen brug af den socialkonstruktivistiske tilgang i undersøgelsen af, hvilken virkelighed fødselshistorierne i studiet skaber om fødslen. Derudover gør vi analysen bl.a. brug af den narrative teori af Michael White omhandlende ”narrativer som forståelsesramme” til at fortolke omverden.
Denne anvender vi til at analysere fødselshistoriers konstruktion af virkeligheden om fødslen.
Vi vil yderligere anvende teori om ”self-efficacy” i analysen af, hvilken indflydelse disse fødselsnarrativer har på kvindernes beslutningsproces i forhold til fødslen.
Afslutningsvis har vi inddraget studiet ”A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy-related information” af Margareta Larsson (2007), der har til hensigt at undersøge, hvorvidt gravide kvinder bruger internettet til at indhente graviditetsrelaterede informationer, om de finder disse troværdige, og om de diskuterer informationerne med en jordemoder. Dette studie gør brug af spørgeskemaer udfyldt af gravide i venteværelserne til 11 jordemoderkonsultationscentre i Sverige i løbet af 2004.
Studiet er publiceret i Elseviers Midwifery i 2007 og har ligeledes undergået peer-review som kvalitetssikring (BJOG: ”Editorial Policies”). Margareta Larsson har en PhD fra Department of
16 Women’s and Children’s Health, Uppsala University, i Sverige. Studiet af Larsson finder vi relevant, da dette er udført i Sverige, hvilket efter vores antagelse er sammenlignelig med den danske svangreomsorg og fødselskultur.
Når dette studie inddrages som empiri, skyldes det, at vi i diskussionen vil forsøge at komme frem til, hvorfor kvinderne har behov for at søge graviditetsrelaterede informationer. Dette vil vi gøre ved hjælp af Anthony Giddens’ teorier omkring risikosamfundet og det refleksive samfund, samt Bruners teori omhandlende dannelsen af selvet. I studiet adspørges denne gruppe kvinder, om de finder informationerne troværdige samt hvorvidt de diskuterer disse med jordemoderen. Resultatet af dette vil vi i samspil med de etiske retningslinjer for jordemødre samt sundhedsloven, bruge i besvarelsen af anden del af vores problemformulering, der omhandler, hvilke muligheder jordemoderen har i løbet af graviditeten for at støtte kvinden i hendes valg i relation til fødslen.
2.4 Søgestrategi
Til at begynde med søgte vi i databasen CINAHL med søgeordene “Narratives”, “Cesarean delivery” og “maternal request", idet vores problemstilling på daværende tidspunkt fokuserede på valget af sectio på maternal request på baggrund af delte fødselsberetninger.
Da mange af de hits, der fremkom, primært fokuserede på sectio og ikke narrativers betydning for valget herom, ændrede vi på søgeordene (stadig CINAHL), således at de kom til at hedde “birth stories” og “cesarean delivery”. Ved dette fremkom et enkelt hit, som var studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: the influence of birth stories”, hvilket vi har valgt at benytte som vores empiri. Efter henvisning fra bibliotekaren på Campus Biblioteket angående emnet, viste hun os studiet “Born Online” på internettet. Dette er udeladt, da det omhandlede, hvilken betydning det for jordemoderen har, at hun bliver nævnt ved navn i fødselsberetningerne. “Born Online” refererede til et andet studie: “Google Obstetrics: Who is educating our parents?”, som omhandlede, hvordan og hvorfor kvinder indhenter information under graviditeten. Dette blev udeladt på baggrund af, at vores daværende fokus udelukkende var på fødselsnarrativers betydning for kvindens opfattelse af fødslen. I løbet af søgeprocessen fandt vi dog ud af, at det havde relevans for problemstillingen også at inddrage empiri, der tog fat i det at søge informationer omkring graviditet og fødsel på internettet mere generelt. Vi havde glemt studiet ”Google Obstetrics:
17 Who is educating our parents”, hvorfor vi søgte på ny og således ændrede søgeordene til
”Pregnancy”, Communication” og ”Internet” (på CINAHL). Ved dette fremkom der 33 hits, hvor studiet “A Changing Landscape: Implications of Pregnant Women's Internet Use for Childbirth Educators” var det første resultat. Dette har vi ikke brugt som empiri, men valgt at referere til i vores problemstilling. Vi ændrede en smule på søgeordene igen, da vi efterhånden også ændrede på problemformuleringen, således at vi nu ville undersøge, hvordan læste fødselsberetninger på internettet havde indflydelse på jordemoderens rolle i konsultationen, da vi desuden havde et fokus på, hvorledes jordemoderen i graviditeten kan støtte kvinden i hendes valg relateret til fødslen. Af den grund søgte vi på ordene “Antenatal care”,
“Information” og “Internet”. Ved dette fremkom to hits, hvor det første var “A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy-related information”, som ligeledes blev en del af vores empiri, da det både fokuserede på, hvorvidt kvinder søger graviditetsrelaterede informationer på nettet, og om de diskuterer de fundne oplysninger med jordemoderen.
De graviditets –og fødselsberetninger, vi har udvagt fra min-mave.dk, er bl.a. fundet ved at søge på ordene “UK fødsel FB” og “Tidligere igangsættelse” på hjemmesidens søgefelt. Den sidste tråd omhandlende gemelligraviditet er fundet i debatgruppen omhandlende emnet.
En uddybbende gengivelse af vores søgehistorik kan findes i bilag 1.
3. Redegørelse for teori
I følgende afsnit er en kort redegørelse for de grundlæggende antagelser bag den anvendte teori omhandlende narrativer og self-efficacy. En uddybende redegørelse for de teoretiske værktøjer vil fortløbende blive redegjort i vores analyseafsnit.
3.1 Narrativer
Udtrykket ”narrativ” stammer oprindeligt fra det engelske sprog (narrative) og betyder
”fortælling”. Selve begrebet er blevet en naturlig del af vores danske sprog, som vi bruger hele tiden; når vi tænker, forstår, kommunikerer og lærer, og har derfor en grundlæggende betydning i vores sociale samspil med andre mennesker (Busch-Jensen 2005). White beskriver, at der i den narrative teori findes en såkaldt narrativ metafor, som er følgende:
18
”Livet kan forstås som en tekst i en historie, der bliver den ramme, hvori der dannes mening.”
White mener, at mennesker er fortolkende væsener, som aktivt fortolker omverden ud fra sin egen forståelsesramme, der udgøres af narrativer, for at skabe mening (White 2006: 27).
3.2 Self-efficacy
Bandura beskriver self-efficacy som værende troen på, at vi har evnerne til at kunne håndtere de vigtige begivenheder i vores liv, således at et ønsket udfald bliver resultatet (Bandura 1999: 2). Self-efficacy-processen bliver aktiveret ved hjælp af 4 hovedpunkter; kognitive, motiverende, affektive og selektions-processer. Alle disse processer aktiveres i samarbejde og ikke hver for sig (Ibid.: 5). De kognitive processer har udgangspunkt i vores opfattelse af vores self-efficacy, altså troen på at vi kan overkomme en situation, som er problemfyldt og som har indflydelse på vores liv. I den kognitive proces indgår også evnen til at kunne forudse, hvad der kommer til at ske for at skabe mening med og vurdere ressourcerne, som skal tages i brug, således at ressourcerne kan afpasses situationen. Dette er nødvendigt for at kunne skabe en følelse af kontrol (Ibid.: 6).
Bandura beskriver, at en stor del af menneskers motivation styres af de kognitive processer.
Han mener derudover, at vores motivation styres af vores forventning til et bestemt udkomme, ved en bestemt handling og hvilke værdier vi tillægger dette udkomme. Denne forventning påvirkes i høj grad af vores opfattelse af vores self-efficacy, hvorfor dette ligeledes spiller en stor rolle i forhold til vores motivationsniveau (Ibid:7). Vores motivation har indflydelse på, hvilke mål vi sætter for os selv, og hvor mange ressourcer vi vil tage i brug for at opnå dem (Ibid.: 6+8).
De affektive eller emotionelle processer påvirkes af vores opfattelse af vores evne til at håndtere stressede situationer. Dette har ligeledes en betydning for vores motivationsniveau.
Vores self-efficacy og følelse af kontrol spiller en stor rolle i forhold til vores affektive processer. Har man en lav self-efficacy og manglende følelse af kontrol, vil man være mere tilbøjelig til at blive stresset og føle sig ængstelig. Omvendt vil mennesker med en god følelse af self-efficacy ofte opfatte ukendte situationer som udfordrende (ibid.: 8).
Endvidere forklarer Bandura, at mennesker kan opfattes som produkter, der i høj grad er influerede af deres omgivelser. I selektionsprocessen vælger vi, i hvilket miljø aktiviteten skal finde sted for bedst muligt at kunne skabe mulighed for at nå vores mål. Denne selektion influeres ligeledes i høj grad af vores opfattelse af self-efficacy (ibid.: 10).
19
4. Analyse
4.1 Livs vej til verden med numsen først (Sarah Ann Sommer) Den 29/3-2010
Denne tråd er skrevet i et offentligt forum på min-mave.dk af en kvinde, som har født sit barn, der lå i underkropspræsentation (herefter UK). I fødselsberetningen forklarer kvinden detaljeret om hendes tanker og følelser omhandlende det at skulle føde et barn i UK, og hvad der lå til grund for beslutningen om at føde vaginalt frem for sectio. Herefter har andre brugere kommenteret indlægget.
Kvinden, som skriver denne fødselsberetning, ytrer et ønske om at føde vaginalt, hvorfor konstateringen af, at hendes barn ligger i UK, giver anledning til bekymring. ”Det der skræmte mig mest ved en sædefødsel var, den relativt store risiko for, at fødslen alligevel endte med et kejsersnit”.
I kvindens beskrivelse af beslutningsprocessen forklarer hun, at hun indhenter informationer om at føde i UK. ”Jeg havde læst meget information om risici forbundet med kejsersnit og risici forbundet med en sædefødsel”. Det er desuden beskrevet, at hun får informationer fra obstetrikere på hospitalet, hvor hun skal føde. Bandura forklarer, at individer bliver motiverede af deres opfattelse af begivenheders betydning for deres liv. Motivationen er styrende i forhold til, hvilke ressourcer vi tager i brug for at opnå det ønskede mål. Om vi mener at have ressourcerne til at kunne organisere og udføre denne opgave, er i høj grad influeret af opfattelsen af vores egen self-efficacy. Organiseringen udføres ved at influere enkelte sfærer i forbindelse med begivenheden for at have følelsen af forudsigelighed og kontrol (Bandura: 1999: 2). Kvinden i dette indlæg forsøger altså at skabe kontrol i forbindelse med hendes forestående fødsel ved at indhente informationer og viden, da hun formentlig forventer, at det vil hjælpe hende til at opnå en følelse af forudsigelighed i en ellers ny og ukendt situation. På denne måde forsøger kvinden at påvirke sfærerne omhandlende fødslen, for derved at styrke sin self-efficacy i forhold til at tro på sin evne til at kunne gennemføre en fødsel af et barn i UK, da hun så er mere bevidst om, hvilke ressourcer hun skal forberede sig på at anvende.
20 Ifølge Bruner bruger vi meget af vores tid på at snakke om os selv enten til familie eller venner for at skabe vores selv eller identitet. Gennem historier om hvem og hvad vi er, hvad der er sket i vores liv og hvorfor vi har handlet, som vi har gjort, sker denne selvskabelse. Ved denne proces konstruerer og rekonstruerer vi vores selv livet igennem, ud fra de erfaringer vi med tiden gør os (Bruner 2004: 76-77 + 99). Denne narrative dannelse af selvet sker både inde- og udefra. Processen indefra styres af erindringer, tanker, følelser og subjektivitet, hvorimod processen udefra baseres på de forventninger, vi har om andres anseelse og forventninger, de i kraft af vores kultur har til os (Ibid.: 77-79). Af den grund kommer narrativerne om os selv til at udtrykke, hvad vi tror, andre forventer af os. Vores selv er altså i høj grad influeret af de kulturelt og socialt konstruerede forventninger, vi har til os selv. For kvinden i dette indlæg har det altså været af betydning at kunne dele sine erfaringer, tanker og følelser med andre i forhold til dannelsen af sit selv. Dette udgør de indre faktorer. De forventninger hun har til sig selv ud fra det kulturelt skabte værdisæt om, hvad en god fødsel er, udgør de ydre faktorer. Dette kommer til udtryk i følgende citat: ”Men jeg var overbevist om, at jeg bare var super god til at føde, og jeg havde et brændende ønske om at få oplevelsen af en vaginal fødsel. Tanken om selv aktivt at vælge et kejsersnit var mig meget fremmed for mig, og jeg kunne ikke forlige mig med selv at skulle træffe valget.”
Socialkonstruktivismen påstår, at en persons ytringer først betyder noget, når en anden svarer. Hvis andre ikke behandler ens ytringer som kommunikation og ikke samarbejder om udspillet, har ens ytringer ikke givet mening (Gergen & Gergen 2009: 23). At kvinden deler sin historie og får respons, er derudover en meningsskabende proces, hvor den begivenhed det har været at føde sit barn, får tillagt en værdi og mening gennem kvindens fødselsberetning og andres kommentarer hertil. Kommentarerne til indlægget er bekræftende, rosende og styrkende grundet deres understregning af kvindens ressourcer og evnen til at kunne gennemføre fødslen. På denne måde får deres anseelse og respons betydning for kvindens dannelse af sit selv. Kommentarene til hendes fødselsnarrativ bekræfter rekonstruktionen af kvindens selv, som passer til den nye rolle som en ressourcestærk fødende.
Michael White påstår, at der i vores kultur i dag er en let tilgængelighed til historier, som skaber forståelsesrammerne omhandlende, hvad der er normalt og sundt (White 2006: 10).
Disse tilgængelige og relevante fortællinger er historisk konstruerede og forhandlede i menneskelige samfund (White 2006: 68). Dette kommer til udtryk i en af kvindernes
21 kommentarer til fødselsberetningen: ”Efter at have læst den, ville jeg uden tvivl vælge at forsøge en vaginal fødsel, hvis jeg havde et "uopdragent" barn, der ikke ville vende sig.” Fødslen skildres i dette sociale forum som værende en god oplevelse, hvorfor dette skaber en forståelsesramme om, at en vaginal fødsel af et barn i UK er efterstræbelsesværdigt. At denne kvinde har fået en opfattelse af, at hun selv ville kunne gennemføre en fødsel af et barn i UK, efter at have læst dette indlæg, kan bl.a. skyldes den sociale konstruktion, der er blevet skabt omhandlende fødslen.
Bandura beskriver, at vores self-efficacy kan influeres af andres beretninger om begivenheder, som man selv står overfor afhængigt af, om man finder beretteren sammenlignelig med sig selv. Har udfaldet af denne begivenhed været ønskværdig, kan det øge vores self-efficacy og omvendt kan et negativt udfald virke destruktivt for den (Bandura 1999: 3-4). Kvindens beskrivelse af hendes fødsel og de positive erindringer og tanker, hun har beskrevet herom, kan altså påvirke andre gravides forventninger om at kunne gennemføre en UK fødsel vaginalt fremfor ved sectio, da oplevelsen tillægges positive værdier.
Kvinderne som har læst denne fødselsberetning har på baggrund af den sociale konstruktion, der i dette forum er skabt, konstrueret en forventning om, at gennemførelsen af en fødsel af denne art er mulig og endda ønskværdig. Kvinden er sandsynligvis blevet opfattet som værende sammenlignelig, fordi fællesskabet, som gravide og fødende ofte føler, har bevirket, at realiteten om at kunne risikere at have et barn i UK ved terminsdatoen er gjort aktuel.
Deres opfattelse af at føde et barn i UK er således, at det er muligt, fordi kvinden i indlægget selv har gennemført det og har ytret positive følelser og erfaringer herom. ”Jeg fik i hvertfald den følelse, helt ned i maven, at bare det var mig og bare jeg havde fået tilbudt den mulighed”.
4.2 Jeg venter tvillinger, og ved ikke hvordan jeg har det med det. Er det ok?
D. 16/6-11 (Line F. Jespersen)
Det indledende indlæg i denne tråd stammer fra en gravid kvinde, som er blevet planlagt gravid, hvor det til nakkefoldsscanningen viser sig, at hun venter monochoriske gemelli. Hun er fortvivlet og i chok over situationen i forhold til børnenes helbred, økonomien, de rent praktiske foranstaltninger mv. Hendes dilemma er, at hun har dårlig samvittighed og skammer sig over sine negative tanker, når hun, ifølge sig selv, i stedet burde gå og glæde sig.
“Og jeg føler at jeg burde skamme mig over alle mine tanker. Hvorfor kan jeg ikke bare glæde
22 mig?” Afslutningsvis skriver hun: “Jeg håber virkelig at der er nogen der kan dele lidt ud af egne erfaringer, bare har en kommentar, et forslag eller hvad ved jeg...”
Ifølge Bruner er historier en stor del af vores liv, og det ligger naturligt til mennesket at fortælle historier og lytte til dem, uanset om de er sande, virkelige, opdigtede eller anklagende (Bruner 2004: 8-9). Historier deles mellem mennesker gennem kommunikation, og deres tendens og troværdighed afhænger af de omstændigheder, der knytter sig til selve fortællingen af dem (Ibid.: 33). Denne kvinde kan ikke vide, om de tilbagemeldinger hun får, kommer til at være virkelige eller opdigtede, men med en socialkonstruktivistisk baggrund vil dette heller ikke have noget betydning, da menneskers erkendelse ikke tager stilling til, hvorvidt en viden er sand eller falsk, men i stedet hvordan den er opnået. For hende har det umiddelbart en grundlæggende betydning, at den viden hun forventer at få stammer fra andre, der har stået i en lignende situation, og at den er opnået i fællesskab med dem.
Udover at historier beskriver et udsagn om noget, forklarer Bruner ligeledes, at der som oftest er et specifikt formål bag, nemlig talerens hensigt ved at fortælle historien til bestemte tilhørere i bestemte rammer (Ibid.: 33). Her ligger kvinden ikke skjul på sin agenda. Hun søger en bekræftelse af, at det er okay at føle, som hun gør. Som ovenstående viser, stiller hun spørgsmålstegn ved sig selv og sin kommende moderidentitet og har af den grund brug for andres opbakning og anerkendelse. En stor del af de kvinder, der svarer på tråden, bekræfter hende således også i, at de kan sætte sig ind i hendes ambivalente følelser, og at hendes tanker ikke er forkerte men derimod helt normale: ”Kan sagten forstå dine tanker og følelser, og der er ikke nogle af dem der er forkerte.” “Og ja det er HELT normalt at have 1000 tanker når man får så stort et chok.”
Med afsæt i socialkonstruktivismen vil de forandringer kvinder gennemgår i løbet af graviditeten samt det nye moderskab i høj grad være socialt og kulturelt konstrueret. Der findes allerede givne normer og rammer for, hvordan man skal agere som gravid og fremstå i rollen som kommende mor. Disse krav og begrænsninger, der er pålagt den enkelte kvinde, er således også socialt og kulturelt bestemte. Den sociale konstruktion af graviditeten og det nye moderskab kommer til udtryk i denne kvindes behov for at drøfte sin nye livssituation med andre. Det er herigennem, de i fællesskab konstruerer, hvad det at være gemelligravid indebærer og hvordan man skal opføre sig i denne rolle. Dette kan dog ændres, hvis
23 mennesker i fællesskab bliver enige om en ny sandhed (Thisted 2010: 65-66). Hun efterspørger andres mening og “godkendelse”, af de tanker og følelser hun har, fordi hun er i tvivl om, hvorvidt hun passer ind i rollen, som allerede på forhånd er defineret. Dette ses her:
“Kan jeg overhovedet finde ud af det, kan vores forhold klare det, hvad med vores økonomi?!” At de givne regler for, hvordan man skal opføre sig som gravid, er socialt bestemte tydeliggøres I citatet. Hun giver udtryk for at føle, at hun træder uden for de almene normer og rammer, da hendes følelser ikke afspejler, hvad hun forestiller sig som værende normalt hos andre gemelligravide. Denne følelse beskriver hun her: “Er der okay at jeg har det sådan som jeg jeg har det og er det normalt?” Hun søger derfor at be –eller afkræfte denne antagelse i det sociale netværk, da de her i fællesskab konstruerer virkeligheden om, hvad der er rigtigt og forkert.
Sagt på en anden måde ønsker hun at vide, at andre accepterer hendes tanker og følelser.
Ifølge Simonsen skal mennesker i fællesskab blive enige om virkeligheden, for at den bliver virkelig (Simonsen 2007: 117). Vi forestiller os derfor, at de kvinderne, som har kommenteret på indlægget, ser denne reaktion for værende acceptabel, da de i fællesskab skaber en social konsensus herom. Ved at de andre bakker op om kvindens tanker og følelser, kan det for hende betyde, at hun ligeledes vil anerkende disse som værende normale.
De forventninger hun havde til den planlagte graviditet, smuldrer pludselig ved nyheden om, at hun venter gemelli. Som Bruner forklarer, giver fortællingen os en nem og fleksibel måde at håndtere den usikkerhed, der ofte følger med vores planer og forventninger livet igennem.
Det er helt naturligt for mennesket at udtænke planer for at nå et bestemt mål samt have forventninger til livet, men når disse går skævt eller fejler, opstår netop drivkraften i en fortælling (Bruner 2004: 36-37). Sagt på en anden måde består fortælling i alle dens former af en dialektik mellem det, der kunne forventes, og det der fandt sted samt hvilke bestræbelser, der er gjort for at håndtere bruddet eller forlige sig med det og dets konsekvenser (Ibid.: 22- 24). Det er den narrative fortælling, der giver os styrken til at få tingene til at give mening, når planerne ikke lykkedes. Ifølge Bruner prøver vi ved hjælp af fortælling at ”selvskabe” os på ny, når vi udsættes for uforudsigeligheder og brud med det forventede (Ibid.: 13). I denne her sammenhæng er den narrative fortælling først styrkende og meningsdannende, når andre kommenterer på det skrevne. Dette er grundlæggende i den socialkonstruktivistiske tankegang, hvor man ikke alene kan skabe en mening. En persons ytringer betyder først noget, når en anden svarer, for derved at bidrage med en handling (Gergen & Gergen 2009:
24 23). Det er således andres tilbagemeldinger eller egne fødselshistorier, der bidrager til, at denne kvinde først og fremmest kan forlige sig med situationen, så gemelligraviditeten giver mening for derefter at kunne lave en ny fortælling eller ”skabe sig selv på ny”.
Bruner forklarer, at mennesker har en tendens til at vende sig til andre, som har gennemlevet en lignende forandring i de situationer, hvor omstændighederne kræver en forandring af selvet. Derefter vil det være muligt at blive åben over for nye tendenser eller måder at opfatte sig selv på (Ibid.: 76-77+99). Måden hvorpå dette sker er ved, at flere af kvinderne har stået i samme situation og har haft det på samme måde. ”Sikken et flashback jeg fik da jeg læste dit indlæg...” Hun kan således bedre relatere sig til deres svar, fordi hun ved, at de har været det samme igennem. Det virker derfor også mere troværdigt, når de beskriver, hvordan det hele nok skal løse sig, selvom det på nuværende tidspunkt ser umuligt ud. “Økonomisk har det været lidt stramt, men så bliver man kreativ og får vendt sit fokus til mere værdifulde ting i livet.
Og har aldrig været så fornuftig mht økonomi som jeg er nu.” Ved at opmuntre, flytte fokus fra det dårlige til det gode og bevise, at det for dem er lykkedes, kan de få kvinden til at tro på, at det også kan blive sådan for hendes kommende familie.
Et andet eksempel på at de hjælper hende til først og fremmest at håndtere bruddet med det ønskede for, derefter at se nye muligheder og forlige sig med den nye situation er dette. “Og så kan det godt være det ikke helt kommer til at gå som planen, men tro mig det du får er 1000 gange bedre.” Og “At have tvillinger kan være hårdt, men du får SÅ mange glæder, og det er mere positivt end man forestiller sig.” De er således med til at danne en ny fortælling, hvor begivenheden og dets konsekvenser vendes til noget positivt. Derudover giver de hende mulighed for at glæde sig på en ny måde, da kvinderne i gruppen i fællesskab konstruerer en virkelighed om, at livet som gemellimor er en positiv oplevelse.
I den narrative terapi beskriver White, at man gør brug af et begrebet dekonstruktion, hvor individers sandheder omfortolkes, og den erfaring eller begivenhed som for personen har været problemfyldt dekonstrueres. Via gen-fortælling revideres fortællingen af den problemfyldte situation (White 2006: 37). Et eksempel på dette ses i ovenstående citat. De andre kvinder hjælper hende med at omtolke hendes nuværende sandhed, således at hendes problematik angående børnenes helbred mv. dekonstrueres. På den måde sker der en genfortælling, hvor fortællingen af den problemfyldte situation eller begivenhed revideres
25 således, at den nu udfoldes som en mindre problemfyldt udgave, hvor andre værdier og udsigter præsenteres. Det giver håb, og hun får mulighed for at se en ny version af sin fremtid.
Selvom det nye moderskab for de fleste betyder et tab af den hidtidige sociale position, således at de er nødsaget til at redefinere sig selv og skabe sig nogle nye roller, giver denne kvinde udtryk for, at ændringen vil være sværere at forholde sig til end først antaget. Dette udtrykker hun bl.a. her: ”Jeg bliver nok ikke færdig med uddannelsen, vi bor i en to værelses på 3. sal, vi har en lille bil, jeg er studerende og min kæretse har lige fået job.... Der er bare så mange ting, som ikke hænger sammen med at vi får to på en gang.” Denne positions- eller statusændring kan forklares ved, at Bruner mener, vi uafbrudt konstruerer og rekonstruerer vores selv for at opfylde de behov, der er i de situationer, vi befinder os i (Bruner 2004: 76-77 + 99). De kommende mødre konstruerer således deres kommende moderidentiteter og rekonstruerer deres selv for at høre til i den nye sociale position.
Den 8/8-11 svarer kvinden tilbage til alle, der har skrevet til hende. Hun beskriver, hvordan alle svarene har hjulpet hende, og hvor rart det har været at læse dem. “Men vi har efterhånden vendet os til tanken og er begyndt at” glæde os til de to små.” Ifølge Bandura er en af måderne hvorpå, mennesker kan opbygge sin self-efficacy, ved at høre om andre folk som har overvundet forhindringer. Han forklarer yderligere, at man skal føle sig sammenlignelig med beretteren for at blive påvirket af andres beretninger om oplevelser af succes eller manglen på samme. Dette øger troen på, at det samme er muligt for en selv. Udfra ovenstående citat tyder det på, at kvinden netop er begyndt at tro mere på, at situationen som gemelligravid kan blive en god og positiv oplevelse.
4.3 Fødsler skal igangsættes tidligere 24/3-11
Den sidste tråd, vi har valgt at inddrage, er oprettet af min-mave.dk’s egen redaktion på baggrund af de nye retningslinjer omhandlende igangsættelse af fødsler i Danmark. De skriver, at fødselslægerne er blevet enige om, at gravide skal have muligheden for at sættes i gang tidligere end GA 42+0 i håb om, at det vil kunne redde børn, som ellers, ifølge dem, ville være i øget risiko for at dø intrauterint pga. graviditas prolongata3. (Herefter grav. prolong.)
3 Definitionen af graviditas prolongata: graviditet der forløber til gestationsuge 42+0 eller derover (1 DSOG 2009).
26 Som kilde til det skrevne bruger de Charlotte Søgaards udtagelser til DR (formand for DSOG). Redaktionens hensigt er at påbegynde en debat, hvor kvinder kan give udtryk for, hvad de mener om de nye retningslinjer samt fortælle om egne erfaringer i forbindelse med at gå over sin terminsdato4 og/eller at blive igangsat.
De første indlæg til ovenstående er fra kvinder, som alle er enige om, at tidligere igangsættelse er en positiv udvikling: “ENDELIG!!! Jeg fødte 15 dage over tid for ca 6 måneder siden og gør det ALDRIG igen.. Altså det med at gå så meget over tid..” Fælles for dem alle er, at de ser ugerne efter terminsdatoen som en hård periode, men vigtigst af alt skyldes deres glæde over det nye tiltag, at de mener eller selv har erfaret, at der er øget risiko for en række obstetriske komplikationer, hvis man går over termin.
Som nævnt tidligere i analysen sker konstruktionen af vores verden, når vi kommunikerer med hinanden (Gergen & Gergen 2010: 10). Denne gruppe af kvinder bliver i fællesskab enige om virkeligheden, som i dette tilfælde er, at det er farligt at gå over tid, og igangsættelse er den rigtige løsning på problemet. Dette kommer til udtryk i denne kvindens kommentar: ”Jeg havde en perfekt graviditet og var ikke generet af at jeg gik over tid andet end min tålmodighed der bev sat på prøve:-) men hvis der var sket hende noget så ville jeg aldrig tilgive systemet eller mig selv, så perfekt retningslinie da jeg næste gang ikke skal gå så lang tid over.”
Inden for socialkontruktivismen opnås først en erkendelse, når der er et subjekt, der erkender og et objekt, der kan erkendes, hvorved sproget bliver afgørende, da en viden først er viden, når der sker en social enighed herom (Thisted 2010: 66+116-117). Subjektet vil i dette tilfælde være den enkelte kvinde, mens objektet vil være den viden omhandlende grav.
prolong. og igangsættelse, der skal erkendes. Det afgørende led i denne relation vil af den grund være trådens forskellige indlæg, da det er den kommunikationsform, de benytter sig af på min-mave.dk. Med dette teoretiske perspektiv vil disse kvinder derfor ikke individuelt nå til en forståelse af, at tidlig igangssættelse er den rigtige fremgangsmåde i forhold til børnenes helbred mv., men noget de opnår i fællesskab med de andre kvinder gennem de skrevne indlæg.
4Terminsdato defineres som værende 280 dage efter sidste menstruations første dag, eller gestationsalder 40+0 (2 DSOG 2009).
27 Bandura beskriver, hvordan mennesker kan blive påvirkede af at høre om andre, der har lagt meget arbejde og energi i at overkomme en situation, hvor udfaldet ikke er blevet som ønsket.
Dette vil kunne medføre en nedsat tro på sin egen self-efficacy og efterfølgende forringet motivation til at klare en lignede omstændighed (Bandura 1999: 3). En stor del af kvinderne beskriver i deres kommentarer, hvilke følger det havde for dem og deres barn, at de gik over tid. Nogle forklarer, at deres børn bl.a. har haft lavt blodsukker eller lav blodprocent på grund af en insufficient placenta (deres egne forklaringer), mens to af kvinderne fortæller, at det har haft den konsekvens, at begge deres børn døde i ugerne efter terminsdatoen. Fra deres perspektiv er der ingen tvivl om, at børnene kunne være blevet reddet, hvis de var blevet sat i gang noget før. “Jeg er en af dem der virkelig har følt konsekvenserne af en sen igangsættelse, så jeg priser det velkomment så ikke andre skal opleve det samme.” At udfaldet ikke ender som ønsket, ses hos disse kvinder ved, at fødslen er endt med uventede komplikationer. Et konkret eksempel på dette er derudover:
”Min 2. graviditet lignede min 1. så jeg forventede ikke at føde til termin. Denne gang gik fødslen igang af sig selv på 9. dagen over termin. Efter 8 timer med veer tager vi på fødeafdelingen på Skejby Sygehus hvor jordemoderen, med en doptone, konstaterer at min datter er i 'hopla', som hun siger det. 2 timer senere kan de ikke finde nogen hjertelyd og min datter bliver erklæret død.”
For kvinder der endnu ikke har prøvet at gå over terminsdatoen eller føde, tolker vi med udgangspunkt i Banduras ovenstående teori, at de ved at læse disse kvinders indlæg netop kan blive påvirkede således, at deres tro på sig selv og kroppens evne til at bære på en graviditet nedbrydes. En konsekvens af dette kan være, at flere kvinder ønsker en tidlig igangsættelse, da de ikke stoler på, at deres graviditet kan ende glædeligt, hvis de går over termin. De frygter derfor samme udfald, som disse kvinder beskriver. Dette understøttes af følgende citat. ”For bekymre mig meget om at skulle gå for længe overtid,os fordi der desværre er nogle forældre der mister deres små i ugeren over termins datoe,,…” Denne primipara kommenterer på indlæggene, fordi hun er i en situation, hvor hun eventuelt skal sættes i gang, hvilket hun, som citatet viser, ønsker. Hun er et eksempel på, at kvinders forventninger til at kunne gennemføre en graviditet efter termin uden komplikationer kan påvirkes og nedbrydes. I forhold til Bandura tolker vi det på den måde, at kvinden (sammen med andre i selvsamme situation som hende) bl.a. kan være påvirket af andre kvinders historier om lignende begivenheder som beskrevet i denne tråd.
28 En af kvinderne giver udtryk for, at det har ændret hele hendes syn på sin forrige fødsel, hvor hun fik en sund og rask dreng 20 dage over termin. “Dengang tog jeg det som en selvfølge - nu ser jeg det som et mirakel.” Man kan af den grund antage, at det vil kunne komme til at påvirke de kvinder, der før har stået i en lignende situation med en ellers positivt oplevelse af at gå over terminen. Den ændrende opfattelse kan resultere i, at de vil foretrække en tidligere igangsættelse ved næste fødsel. Denne sociale konstruktion af sandheden i et offentligt forum kan således få store konsekvenser for både kvindens egen –men også andre kvinders fremtid.
Som tidligere forklaret, mener Bandura, at man for at blive påvirket af andres beretninger skal føle sig sammenlignelig med beretteren. Overførselsværdien er højere, desto mere sammenlignelig man finder sig med den person, man vil sammenligne sig med (Bandura 1999: 3). Prævalensen af grav. prolong. hos danske kvinder er omkring 6 % (1 DSOG 2009). Vi har derfor en forestilling om, at frekvensen af kvinder, som går over terminen, er endnu højere, hvilket gør denne overførselsværdi høj. Af den grund vil mange kvinder komme til at stå i en lignende situation, hvor de skal tage stilling til, hvad de vælger i forbindelse med en eventuel igangsættelse Dette støtter op om vores tolkning af, at mange kvinder vil kunne blive påvirkede af at læse disse –eller lignede fødselsberetninger.
4.4 Delkonklusion af analysen af graviditets –og fødselsberetninger
Overordnet set finder vi frem til, at opfattelsen af graviditet, fødsel samt det nye moderskab er socialt og kulturelt konstrueret. I alle tre analyser har vi ved hjælp af socialkonstruktivismen tolket, at kvinderne konstruerer virkeligheden og sandheden omhandlende graviditet og fødsel i fællesskab med hinanden. De opnår endvidere en erkendelse, hvad enten det er omkring at være gemelligravid, at gå over tid og skulle igangsættes eller føde en UK vaginalt gennem kommunikation med de andre kvinder i tråden. Derudover kommer vi frem til ved brug af Banduras teori om self-efficacy, at kvinder bliver påvirkede af at læse andres graviditets –og fødselsberetninger. For nogle er det med til at styrke egen self-efficacy, som eksemplet med fødselsberetningen omhandlende UK fødslen, mens det for andre kan virke nedbrydende på egen self-efficacy, hvilket illustreres i tråden omkring igangsættelse.
Påvirkning er mere udtalt, hvis man føler sig sammenligning med beretteren, hvorfor det især gør sig gældende på fora lignende min-mave.dk, da de alle står eller har stået i samme livssituation som gravid og/eller fødende.
