Præsentation af teori og empiri

I det følgende afsnit vil vi præsentere den valgte teori samt empiri. Vi vil løbende gøre rede for relevansen af teorien, og for hvordan vi har i sinde at anvende den til at analysere vores empiri, for at kunne besvare vores problemformulering.

13 Vi vil benytte socialkonstruktivismen som vores overordnede teoretiske perspektiv, hvori teorierne om narrativer og self-efficacy indgår. Samspillet mellem narrativer og socialkonstruktivisme finder vi relevant grundet de narrative teoriers afsæt i en socialkonstruktivistisk tankegang. Det gør sig eksempelvis gældende, når vi bruger narrativer til at konstruere og rekonstruere opfattelsen af selvet. Ydermere bruges narrativer til at beskrive og forstå den verden, vi er en del af gennem kommunikation med andre. Dette er ligeledes grundprincippet i den socialkonstruktivistiske epistemologi, hvor vi gennem vores sociale sammenhænge beskriver virkeligheden. Anvendelsen af teorien omhandlende self-efficacy finder vi relevant grundet dennes opfattelse af, at vi i høj grad influeres af de sociale relationer og konstruktioner, vi befinder os i, i forhold til vores tro på egen self-efficacy. I denne teori erkendes desuden narrativernes betydning for opfattelsen af vores self-efficacy (Bandura 1999: 12).

Grundet en samfundsvidenskabelig tilgang og socialkonstruktivistisk grundposition har vi som beskrevet valgt at anvende den amerikanske psykolog Jerome Bruners (f. 1915) teorier.

Han har det meste af sit liv været interesseret i at studere, hvordan vi som mennesker forstår verden samt beskriver den, og blev i 1980’erne en stor fortaler for narratologi og konstruktivisme. Vi finder det relevant at se på hans teori omhandlende ”brugen af historier/fortællinger” og ”den narrative dannelse af selvet”, hvorfor denne del af vores teoretiske tilgang vil tage afsæt i hans bog ”At fortælle historier” fra 2004 (dansk udgave). I denne bog analyserer Bruner vores trang til at fortælle og lytte til historier. Ifølge ham, er historier med til at skabe orden i en ellers til tider kaotisk tilværelse, samt til at konstruere og opretholde vores ”selv” (Bruner 2004: forsiden). Ifølge White, mener Bruner, at mening altid formuleret i narrativer og disse er influereret af sociale, kulturelle og samfundsmæssige betingelser (White 2006: 16)

Af narrative teoretikere gør vi desuden brug af Michael White. I White’s bog ”Narrativ teori”

beskrives den narrative metode, og der gives grundlæggende eksempler på, hvilken betydning narrativer har for individet. Han er en af grundlæggerne af den narrative metode indenfor terapi og leder The Dulwich Centre, hvor han i mange år har undervist og afholdt workshops for bl.a. terapeuter (White 2006: forsiden).

Self-efficacy er det andet teoretiske begreb, vi har valgt at gøre brug af. Albert Banduras bog

”Self-efficacy in Changing Societies” (1999) har til hensigt at analysere, hvordan self-efficacy

14 influerer måden, hvorpå mennesker agerer i sociale sammenhænge ud fra troen på deres evne til at kunne håndtere og mestre givne situationer og udfordringer (Bandura 1999: bagsiden).

Albert Bandura er professor i social science i psykologi på Stanford universitetet og har været præsident for the American Psychological Association (Bandura 1999: bagsiden).

Af empiri til belysning af vores problemstilling har vi valgt at analysere fødselsberetninger fra hjemmesiden www.min-mave.dk. Denne hjemmeside finder vi relevant at anvende, da det er en af de første hjemmesider, der vises, når man søger på ”fødselsberetninger” på søgesiden Google.dk. Ydermere har vi en forforståelse af, at det er en af de mest anvendte hjemmesider blandt gravide i Danmark. Måden hvorpå vi vil arbejde med denne hjemmeside er, at vi gør brug af udvalgte samtaler eller tråde, som har fundet sted mellem de gravide på debatforummet, hvor kvinderne har mulighed for at diskutere og dele erfaringer med hinanden uden faglig indblanding. I min-mave.dk’s retningslinjer gør stifteren Birgit Larsen rede for, at informationerne fra hjemmesiden ikke er medicinsk betingede og ikke må være erstatning for kvalificeret råd eller vejledning fra f.eks. en læge eller jordemoder. Derudover gør hun brugerne opmærksomme på, at informationerne på hjemmesiden ikke kan bruges til at stille diagnoser eller fastlægge en behandling (min-mave.dk ”betingelser og retningslinjer for brugen af min-mave.dk”).

Med et socialkonstruktivistisk perspektiv vil vi undersøge, hvordan virkeligheden om graviditet og fødsel bliver konstrueret i dette forum. Da socialkonstruktivismen tillægger sproget stor betydning og grundet vores valg af fødselsberetninger som empiri, finder vi det relevant at anvende den narrative teori som grundlag for analysen. Vi vil bla. gøre brug af Bruners teori omhandlende ”brugen af historier” til at undersøge, hvad der ligger til grund for kvindernes behov for at dele deres graviditets –og fødselshistorier. Supplerende vil vi bruge Bruners teori om ”den narrative dannelse af selvet” i analysen af beretningernes betydning for kvinderne i forhold til dannelsen af den nye identitet som moder. Banduras teori om ”self-efficacy” vil vi benytte til at analysere, hvilken påvirkning de positive og negative narrativer omhandlende graviditet og fødsel har på læsernes tro på egen self-efficacy. Analysen af beretninger om graviditet og fødsel fra internetsiden min-mave.dk vil tage afsæt i 3 udvalgte fortællinger, hvor vi vil give en forklaring af selve trådens indhold for derefter at inddrage konkrete citater derfra. Trådene i original format vil være at finde i bilag 2.

15 Vi har som supplerende empiri valgt at analysere studiet ”Decision making in Patient-initiated Elective Cesarean Delivery: The Influence of Birth Stories” af Sarah Munro et al. for at undersøge, hvilken betydning delingen af fødselshistorier kan have for de gravide i forhold til deres valg af fødselsmåde. Studiet er et eksplorativt, kvalitativt studie udført i Canada og inkluderer 17 primipara. Studiet er publiceret i Journal of Midwifery & Women’s Health i 2008 og har undergået peer-review, hvilket betyder, at undersøgelsen, for at sikre høj kvalitet, er blevet vurderet af en gruppe uafhængige fagfæller før publiceringen (BJOG: ”Editorial Policies). Derudover har vi en forståelse af, at fødselskulturen i Canada er sammenlignelig med danske forhold, hvilket yderligere styrker validiteten af studiet. Sarah Munro er doula og editorial manager hos Centre for Rural Health Research. Eileen Hutton, som også er en af forfatterne bag studiet, er Director for jordemoderuddannelsen i Ontario.

Analysen af studiet vil tage udgangspunkt i det faktum, at kvinder har brug for at dele og modtage fødselsberetninger. I dette studie viser konsekvensen af de negative fødselsberetninger sig at være et valg om at føde ved sectio uden medicinsk indikation. Dette bliver ikke vores primære fokus, da vi finder det mere relevant at analysere hvilke generelle faktorer, der spiller ind i kvindernes beslutningsproces. Vi gør igen brug af den socialkonstruktivistiske tilgang i undersøgelsen af, hvilken virkelighed fødselshistorierne i studiet skaber om fødslen. Derudover gør vi analysen bl.a. brug af den narrative teori af Michael White omhandlende ”narrativer som forståelsesramme” til at fortolke omverden.

Denne anvender vi til at analysere fødselshistoriers konstruktion af virkeligheden om fødslen.

Vi vil yderligere anvende teori om ”self-efficacy” i analysen af, hvilken indflydelse disse fødselsnarrativer har på kvindernes beslutningsproces i forhold til fødslen.

Afslutningsvis har vi inddraget studiet ”A descriptive study of the use of the Internet by women seeking pregnancy-related information” af Margareta Larsson (2007), der har til hensigt at undersøge, hvorvidt gravide kvinder bruger internettet til at indhente graviditetsrelaterede informationer, om de finder disse troværdige, og om de diskuterer informationerne med en jordemoder. Dette studie gør brug af spørgeskemaer udfyldt af gravide i venteværelserne til 11 jordemoderkonsultationscentre i Sverige i løbet af 2004.

Studiet er publiceret i Elseviers Midwifery i 2007 og har ligeledes undergået peer-review som kvalitetssikring (BJOG: ”Editorial Policies”). Margareta Larsson har en PhD fra Department of

16 Women’s and Children’s Health, Uppsala University, i Sverige. Studiet af Larsson finder vi relevant, da dette er udført i Sverige, hvilket efter vores antagelse er sammenlignelig med den danske svangreomsorg og fødselskultur.

Når dette studie inddrages som empiri, skyldes det, at vi i diskussionen vil forsøge at komme frem til, hvorfor kvinderne har behov for at søge graviditetsrelaterede informationer. Dette vil vi gøre ved hjælp af Anthony Giddens’ teorier omkring risikosamfundet og det refleksive samfund, samt Bruners teori omhandlende dannelsen af selvet. I studiet adspørges denne gruppe kvinder, om de finder informationerne troværdige samt hvorvidt de diskuterer disse med jordemoderen. Resultatet af dette vil vi i samspil med de etiske retningslinjer for jordemødre samt sundhedsloven, bruge i besvarelsen af anden del af vores problemformulering, der omhandler, hvilke muligheder jordemoderen har i løbet af graviditeten for at støtte kvinden i hendes valg i relation til fødslen.