Videnskabsteoretisk grundlag

Selvom konstruktivisme ikke er et entydigt begreb, er denne filosofiske retning bygget op omkring nogle grundlæggende, fælles antagelser om virkeligheden og vores tilgang til den (Thisted 2010: 65). Ifølge Gergen og Gergen er den grundlæggende idé, at vi som mennesker ikke erkender, forstår eller erfarer vores omverden og virkelighed, som det den er ”i sig selv”, men derimod på forskellige måder alt afhængig af hvilken kulturel og situationel sammenhæng den opleves i. Mere uddybende bygger konstruktivismen på den antagelse, at virkeligheden og verden er konstrueret, og at denne konstruktion foregår i individets hoved eller indre (Gergen 2005: 92 og Gergen & Gergen 2009: 7).

Vi har valgt at benytte socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk grundposition. Det er en udbredt position inden for konstruktivisme, hvor man så at sige har rykket ”det konstruerede element” ud af menneskets hjerne og ind i det sociale og derved sat sociale, kulturelle og sproglige forhold og processer i centrum i det videnskabelige arbejde. Sagt på en anden måde er verden blevet til det, den er gennem vores sociale relationer, hvorfor alt vi regner for virkeligt er socialt konstrueret (Gergen & Gergen 2009: 7 og Simonsen 2002: 116-117). Endvidere beskriver Simon Simonsen, at filosofien bag socialkonstruktivisme er, at vores virkelighed først bliver virkelig, når mennesker i fællesskab bliver enige om det (Simonsen 2002: 117). Vi har en formodning om, at de fødselshistorier, som bliver delt via det sociale netværk på min-mave.dk, er med til at konstruere kvindernes forståelse og/eller opfattelse af graviditeten og den forestående fødsel. Af denne grund finder vi denne videnskabsteori relevant at anvende.

Vi har valgt at bruge betegnelsen socialkonstruktivisme gennemgående i opgaven på trods af, at den amerikanske psykolog Kenneth Gergen, som vi løbende refererer til, bruger betegnelsen socialkonstruktionisme. Dette skyldes, at man inden for psykologien har villet undgå misforståelser, da ”konstruktivisme” typisk henviser til en udviklingspsykologisk tradition, som er forskellig fra ”socialkonstruktivismen”. Grunden til at vi på trods af dette har

9 valgt betegnelsen ”socialkonstruktivisme” er, at der er samme betydning bag på trods af to forskellige navne, og at denne oftest benyttes blandt sociologer og filosoffer (Busch-Jensen:

2007).

Epistemologi betyder erkendelsesteori eller læren om viden og forklarer, hvad vores grundlæggende erkendelse bygger på (Thisted 2010: 38). De epistemologiske antagelser bag socialkonstruktivismen baseres på en opfattelse af, at videnskaben beskriver vores virkelighed gennem sociale sammenhænge, som er menneskeligt konstruerede, og at vores viden ikke er viden førend der sker en social konsensus herom (Simonsen 2002: 116-117).

Ontologi er ligeledes et vigtigt begreb indenfor filosofien og beskæftiger sig med at finde frem til den virkelighed, der ligger bag den fysiske (Ibid.: 161). Ontologi betyder virkelighedsopfattelse eller læren om det værende. Socialkonstruktivismens ontologiske antagelser baseres på at vores virkelighed er konstrueret. At den er blevet til vha.

menneskelig handlen, hvilket også betyder, at virkeligheden er foranderlig og under konstant udvikling (Thisted 2010: 65-66). Thisted forklarer, hvordan vores epistemologiske antagelser (antagelser om viden/erkendelsen), får konsekvenser for vores ontologiske opfattelse (virkelighedsopfattelse/hvordan verden hænger sammen) (Ibid.: 38).

Socialkonstruktivismens epistemologiske- og ontologiske opfattelse er modsat den postivistiske (Simonsen 2000: 65). Positivismens epistemologi ville hævde, at vores erkendelse bygger på fakta om virkeligheden, hvorimod socialkonstruktivismens epistemologi ville hævde, at vores erkendelse stammer fra vores sociale konstruktioners erkendelse af virkeligheden. Søren Wenneberg forklarer, at socialkonstruktivismen forsøger at afdække, på hvilken måde en social kontekst påvirker vores erkendelse. Den tager ikke stilling til hvorvidt en viden er sand eller falsk, men til hvordan den er opnået (Wenneberg 2000: 36-37).

Socialkonstruktivismen findes ifølge Simonsen i flere forskellige former og kan ofte opdeles således, at naturvidenskaben findes i den ene ende af spektret og human- og socialvidenskaben i den anden. Herudover kan man skelne, hvorvidt fokusområdet bliver belyst ud fra en epistemologisk eller ontologisk vinkel (Ibid.: 116). I dette projekt har vi valgt at bevæge os indenfor den humanistiske del af det socialkonstruktivistiske paradigme, da de

10 fødselsberetninger vi i opgaven anvender, er skabt ud fra de gravides tanker, følelser og erfaringer, hvilket er kendetegnende for den humanistiske epistemologi (Birkler 2005: 93). Vi vil tage udgangspunkt i teorien omhandlende socialkonstruktivismen ud fra en epistemologisk vinkel, da vi ikke har til hensigt at sætte spørgsmålstegn ved selve verdensanskuelsen (ontologisk vinkel), men derimod finder det mere relevant at undersøge på hvilken måde, vi indhenter viden og hvilken betydning denne tillægges (epistemologisk vinkel). Denne vinkel er relevant, idet vi har en forforståelse af, at kvindernes indhentning af graviditets –og fødselsrelateret viden bl.a. kan forekomme gennem fødselsberetninger, og at denne vidensdeling eventuelt kan få betydning for deres erkendelse af fødslen.

Socialkonstruktivismen beskriver desuden, hvordan erkendelsen først kan opstå, når der er en relation mellem subjekt (altså en person som erkender) og objekt (objektet som skal erkendes), hvorved sproget bliver en afgørende faktor. Betydningen som en erkendelse ofte vil have, kan komme til udtryk i menneskers handlen og sprog (Thisted 2010: 66). I bredere forstand mener Gergen og Gergen, at konstruktionen af den verden, vi lever i, bliver til mens vi kommunikerer med hinanden (Gergen & Gergen 2009: 10). Hvad der afgør indholdet i vores sproglige begreber, er ifølge socialkonstruktivismen de sociale rammer erkendelsen søges opnået inden for (Thisted 2010: 65-66). Den måde hvorpå man beskriver hændelser, begivenheder og kendsgerninger afhænger derfor af den tradition, man beskriver ud fra. Det vil sige, at den samme begivenhed kan beskrives på forskellige måder alt efter hvem, der beskriver (Gergen & Gergen 2009: 13).

Grundet sprogets betydning for socialkonstruktivismen er diskurs et begreb, som hyppigt anvendes. Ifølge Niels Bredsdorff danner diskurs rammen for talen og forståelsen, som er med til at skabe mening for diskursens deltagere (Bredsdorff 2003:12). En given diskurs er således med til at forklare, hvordan vores virkelighed hænger sammen, og hvordan vi skal opføre os, når vi befinder os i den. Ifølge Gunnhild Sandvik forklarede den franske filosof Foucault, at diskurs kunne fortås som et fælles tale –eller handlemønster, som blev styret af de formelle regler, der fandtes ved den givne situation (Blåka Sandvik 1997: 59). Når vi fx træder ind på et hospital, træder vi således ind i en særlig betydningsstruktur, der definerer et helt sæt af holdninger og væremåder alt efter, hvilken diskurs man taler ud fra. Diskursen er skabt ud fra den position eller kultur, man er en del af, som fx. patient, læge eller jordemoder. Sandvik

11 beskriver, at diskurser ud fra hver deres perspektiv kan havde forskellige opfattelser af, hvordan grundlæggende elementer og fænomener omkring graviditeten, fødslen og moderrollen skal forstås og udleves, hvilket kan føre til uenighed blandt parterne (Ibid.: 61).

Dette begreb finder vi derfor relevant at tage i brug, da fødselsnarrativer taler ud fra en bestemt diskurs, mens den jordemoderfaglige taler ud fra en anden, hvilket, på baggrund af ovenstående, kan resultere i divergerende erkendelser. Vi er bevidste om, at der kan være andre konstruktioner eller diskurser i spil udover den narrative og jordemoderfaglige, men vi har i analysen valgt kun at beskæftige os med disse. I diskussionen vil vi endvidere inddrage den medicinske diskurs.

Ifølge Gergen og Gergen er en vigtig pointe i socialkonstruktivismen, at man ikke kan skabe en mening alene. En persons ytringer betyder først noget, når en anden svarer –dvs. bidrager med en handling. For at man overhovedet kan kommunikere, må andre tillægge det man siger en betydning. Hvis andre ikke behandler ens ytringer som kommunikation og ikke samarbejder om udspillet, vil ens ytringer ikke give mening (Gergen & Gergen 2009: 23).

Ideen om sandheden inden for fællesskabet har vidtrækkende konsekvenser. Alle konstruktioner af virkeligheden er indfældet i måder at leve på, og alle måder at leve på er præget af værdier. Det betyder, at hævdelsen af sandheden altid vil hænge sammen med værditraditioner og det samfund, man er en del af (Ibid.: 15). Socialkonstruktivismen befrier os fra den byrde at skulle bestemme, hvilke traditioner, politiske ideologier, værdisæt eller etikker der er ultimativt sande eller rigtige. Da der ikke er noget grundlag for at hævde, at ens egen tradition er den bedste, opfordres man til at forholde sig med nysgerrighed og respekt over for andres (ibid.: 16).

Meningsudvekslingen via fødselsberetningerne på min-mave.dk er altså defineret ud fra de kulturelle og sociale konventioner, som i dette forum gør sig gældende. Vi vil i projektet forsøge at afdække, på hvilken måde de gravide skaber mening omkring graviditet og fødsel gennem denne kommunikation.

Socialkonstruktivismen bliver kritiseret for at underminere værdien af den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse ved at postulere, at hvad positivisterne anser for at være sandheden, ikke er andet end fortællinger. For positivister er det en foruroligende tanke, at alt hvad vi anser for at være virkeligt, er en social konstruktion.

12 Socialkonstruktivismen forsvarer dette ved at forklare, at den positivistiske sandhed ikke benægtes, men at den bruges i forskellige sammenhænge og derved tillægges forskellig betydning og relevans, ud fra den sociale kontekst hvori den anvendes (Gergen & Gergen 2009: 65-66). Foruden dette kritikpunkt, kritiseres socialkonstruktivismen på tre andre punkter, som omfatter krop, sjæl og magt. Det første kritikpunkt kommer fra kritikere, der mener, at den menneskelige krop er en nødvendighed for forståelsen af det sociale liv. De forklarer, at vi tolker verden via vores kroppe, og at tolkningen ændrer sig i takt med at vores kroppe ændrer sig. Ud fra denne verdensanskuelse er det vanskeligt at forlige sig med den socialkonstruktivistiske tilgang, da kroppen som et fysisk objekt ikke anses for værende af betydning i sociale sammenhænge. Det andet kritikpunkt er, at fortolkningen af virkeligheden sker ved hjælp af vores sjæl, følelser og tanker og at socialkonstruktivismen ikke tager højde for dette, da kritikerene mener, at der inden for denne videnskabsteori udelukkende skabes erkendelse på baggrund af sociale konstruktioner. Det tredje kritikpunkt er fra kritikere som mener, at socialkonstruktivismen ikke tager stilling til magtforholdene i de sociale relationer og hvilken betydning, dette kan have for den konstruerede virkelighed.

Socialkonstruktivisterne forsøger som afklaring på disse kritikpunkter at forklare, at en afvisning af kritikpunkternes betydning ikke er formålet. Dette forklares ved, at det socialkonstruktivistiske område beskriver vores erkendelse på et mere overordnet niveau, som de kalder meta-niveau. På denne måde mener socialkonstruktivismen at krop, sjæl og magtforhold vil få betydning, alt efter hvilke sammenhængea der gør sig gældende. Gergen &

Gergen beskriver, hvordan socialkonstruktivismen kan ses som en paraply, hvorunder alle former for sandheder indgår (Gergen & Gergen 2009: 67-68).

På trods af ovenstående kritikpunkter af socialkonstruktivismen, finder vi denne videnskabsteori relevant at anvende, da vi i projektet forsøger at afklare, hvordan de sociale kontekster, i dette tilfælde på internettet, er medvirkende til at konstruere de gravides opfattelse af fødslen.