Delkonklusion af analysen af graviditets –og fødselsberetninger

Overordnet set finder vi frem til, at opfattelsen af graviditet, fødsel samt det nye moderskab er socialt og kulturelt konstrueret. I alle tre analyser har vi ved hjælp af socialkonstruktivismen tolket, at kvinderne konstruerer virkeligheden og sandheden omhandlende graviditet og fødsel i fællesskab med hinanden. De opnår endvidere en erkendelse, hvad enten det er omkring at være gemelligravid, at gå over tid og skulle igangsættes eller føde en UK vaginalt gennem kommunikation med de andre kvinder i tråden. Derudover kommer vi frem til ved brug af Banduras teori om self-efficacy, at kvinder bliver påvirkede af at læse andres graviditets –og fødselsberetninger. For nogle er det med til at styrke egen self-efficacy, som eksemplet med fødselsberetningen omhandlende UK fødslen, mens det for andre kan virke nedbrydende på egen self-efficacy, hvilket illustreres i tråden omkring igangsættelse.

Påvirkning er mere udtalt, hvis man føler sig sammenligning med beretteren, hvorfor det især gør sig gældende på fora lignende min-mave.dk, da de alle står eller har stået i samme livssituation som gravid og/eller fødende.

29

4.5 ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of

birth stories” (Sarah Ann Sommer)

Studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of birth stories” af Sarah Munro et al. har til hensigt at undersøge, hvilken indflydelse fødselshistorier har på kvinders forventning til og opfattelse af at skulle føde ved sectio uden medicinsk indikation. Dette er grundet en undren fra forskerne om den stigende sectio-frekvens, som er tilfældet i Canada samt den lille, men støtte stigning i sectio uden medicinsk indikation (Munro et al. 2009: 373).

I de metodiske overvejelser beskriver Munro et al., at dataindsamlingen er udført ved hjælp af interviews af 17 primipara fra Canada. Inklusionskriterierne var, at kvinderne skulle være primipara som havde valgt at føde ved sectio uden medicinsk indikation mellem år 2003-2005 (Ibid.: 374). Ekskluderede fra studiet var multipara, da disse kunne have tidligere traumatiske fødselsoplevelser, som kunne have indflydelse på deres valg af fødselsmåde.

Derudover blev kvinderne ekskluderede fra studiet, hvis de fødte igen under studiets udførelse, hvilket var en risiko fordi, studiet blev udført over 2 år. Et andet eksklusionskriterium var, hvis der for kvinderne var medicinsk indikation for at føde ved sectio. Kvinderne blev primært rekrutterede under graviditeten i jordemoderkonsultationen, hvor de gav deres samtykke til at kunne kontaktes efter fødslen mhp. at blive interviewet (Munro et al. 2009: 374). Ved hjælp af grounded theory metoden har Munro et al. opnået datamætning, hvilket vil sige, at interviewene fortsatte, indtil der ikke længere fremkom flere koncepter om det givne emne. De har desuden gjort brug af dybdegående, eksplorative og åbne interviewspørgsmål, hvilket eksemplificeres vha. citater i studiets analyse (Ibid.: 374-375).

Ifølge Munro et al. gav kvinderne i studiet udtryk for, at de fik fødselshistorierne fortalt gennem to kilder. Det første værende fra venner og familie og det andet fra fødselsforberedelsen/jordemoderkonsultationen. Fra begge kilder mente kvinderne, at de vaginale fødselsberetninger blev skildret som ”skræk-historier”, mens de skildrede sectio som værende en positiv oplevelse (Ibid.: 375).

30

”[My sister’s baby] was in a really odd position and the doctor said, ‘I don’t want to lose it,’ and he was a specialist in doing it the natural way and he had said he didn’t want to risk it, so she ended up going to the hospital and having a cesarean .And then,after she told me it was quick, the operation for the birth, it was faster. She healed better.’’ (Munro et al. 2009: 375).

Det er i denne forbindelse relevant at analysere, hvilken diskurs disse to kilder taler ud fra.

Den diskurs omhandlende fødslen, der finder sted ved fødselsforberedelse, er jordemoderfagligt betinget, hvorimod de narrative diskurser venner og familie taler ud fra, er baseret på personlige erfaringer. ”My friend . it wasn’t that she wanted to scare me, but I was asking her to explain to me exactly how she delivered and she’s my best friend andshe told me exactly.’’ (Munro et al. 2009: 375). Selvom den narrative og jordemoderfaglige diskurs er forskellig, har kvinderne i studiet alligevel fundet, at disse er i overensstemmelse med hinanden med hensyn til at beskrive, hvordan en vaginal fødsel foregår.

Den føromtalte påstand fra Michael White om den lette tilgængelighed til historier, som er med til at skabe vores forståelsesramme for, hvad der er normalt, gør sig ligeledes gældende i dette tilfælde (White 2006: 10). For disse kvinder har beskrivelserne af fødslen skabt en forståelsesramme, hvor vaginale fødsler er usikre og angstprægede, hvorimod sectio er en god og sikker oplevelse. At kvinderne har fået opfattelsen af fødsler som værende ”skræk-oplevelser”, kan altså skyldes den sociale konstruktion, der for dem er blevet skabt omhandlende fødslen, hvilket både er blevet skildret igennem jordemoderkonsultationen og fødselsforberedelsen samt via venner og familie. Ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt kan man argumentere for at denne sandhed om fødslen, som af kvinderne er blevet fortolket gennem disse ”skræk-historier”, altså er opstået fordi, der i disse fora er sket en social konsensus herom (Simonsen 2002: 116-117).

Banduras førnævnte teori om at vores self-efficacy influeres af beretninger fra andre, med hvem man finder sig sammenlignelig, gør sig ligeledes gældende i dette tilfælde i forhold til opfattelsen af at kunne gennemføre en vaginal fødsel. Som førnævnt kan udfaldet af situationen, for personen med hvem man finder sig sammenlignelig, være med til at konstruere en tilsvarende forventning, når eller hvis modtageren af historien befinder sig i en lignende situation. Når de gravide kvinder har læst om andre kvinder, der ikke har kunnet håndtere eller gennemføre en vaginal fødsel, kan det altså påvirke dem således, af de forventer samme oplevelse af deres egen fødslen. Delingen af fødselshistorier har i dette

31 tilfælde været demotiverende og destruktiv i forhold til kvindernes tro på at kunne føde vaginalt. Omvendt er oplevelsen af at føde ved sectio blevet skildret positivt, hvilket derfor kan have virket motiverende og styrkende for kvindernes forventning til og tro på en god fødselsoplevelse ved sectio. Fødselsberetningerne har af den grund haft indflydelse på kvindernes beslutningsproces om valg af fødselsmåde, hvilket ligeledes konkluderes i studiet (Munro et al. 2009: 378).

Et andet emne, som opstod i løbet af interviewene, var tidsaspektet i forhold til følelsen af kontrol.

”Conversely, one participant described hearing stories of the length of labor ranging from 10 to 20 hours, and expressed that the time involved in delivering a baby vaginally reinforced her decision to give birth by cesarean delivery. Participants also reflected positively on birth stories that described cesarean delivery as a controlled and organized experience ”(Munro et al. 2009: 375-376).

I ovenstående citat forklarer en kvinde fra studiet, at forudsigeligheden ved et elektivt sectio havde haft betydning for hendes valg af fødslesmåde, efter hun havde hørt en fødselshistoriemomhandlede en fødsel af mange timers varighed. Ifølge Bandura, er det vigtigt for mennesker at føle, at de kan kontrollere begivenheder, som kan have en betydning for deres liv. En følelse af kontrol medfører som sagt en forventning om at kunne forebygge de uønskede udfald af begivenheden og fremme det ønskede udfald. Modsat kan en følelse af uforudsigelighed medføre fortvivlelse og angst (Bandura 1999: 1). Kvindens frygt for en tilsvarende lang fødsel kan altså have resulteret i en manglende følelse af kontrol og forudsigelighed, hvilket yderligere kan have medført en tvivl på evnen til at kunne have indflydelse på udfaldet af fødslen.

En anden kvinde fra studiet beskrev, at hun i høj grad brugte fødselshistorier på internettet til at søge informationer om fødslen og derudfra lavede sine egne konklusioner om, hvad hun kunne forvente. Adspurgt beskrev en kvinde fra studiet, hvorfra hun indhentede viden om sectio: ‘‘The Internet . mostly the Internet and the people. Talking to different people . it was experiences because I wanted to hear it firsthand from others. And each has their own opinion or own vision about it so.then you make your own conclusions and you make your own choices on all of this.’’ (Munro et al. 2009: 376).

Søren Wenneberg forklarer, hvordan vidensbegrebet er et hyppigt diskuteret emne indenfor socialkonstruktivismen. Ifølge denne er viden ikke bare viden, men et begreb baseret på

32 samfundets overbevisninger om validiteten af den givne viden. Den samfundsbestemte viden er under konstant forandring, hvilket man f.eks. kan argumentere for ud fra den fortidige opfattelse af, at jorden er flad, og at man i dag har en samfundsskabt opfattelse af, at den er rund. Grundet dette er viden ifølge socialkonstruktivisterne ikke et fasttømret og uforanderligt begreb, hvorfor disse socialkonstruktivistiske teoretikere er kommet frem til en definition på viden som værende; begrundet sand overbevisning. Når vi erkender en ny viden, er det ifølge Wenneberg grundet en fælles enighed om den begrundede sande overbevisning af denne (Wenneberg 2000: 98-99). Interviewpersonen forsøger at indsamle viden omhandlende graviditet og fødsel ved at læse forskellige kvinders fødselsberetninger omhandlende deres oplevelser og erfaringer herom. Ifølge White betyder det, at kvinden anvender andre kvinders fødselshistorier som vidensgrundlag ikke, at hun ukritisk godtager disse som værende sandheden, men at hun tolker de historier, hun bliver mødt med ud fra sin egen forståelsesramme. Denne forståelsesramme er som sagt skabt ud fra vores kulturelle og sociale baggrund, hvilket har været grundlæggende for skabelsen af vores værdisæt (White 2006: 27+31).

I dette tilfælde forsøger kvinden at skabe kontrol, ved at indhente så meget viden hun kan for at øge hendes følelse af forudsigelighed og derved øge sin self-efficacy. Gennem kvindens egen forståelsesramme, skabes hendes begrundede sande overbevisning via andre kvinders erfaringer og derved en forventning til sin egen evne om at kunne håndtere en vaginal fødsel ud fra de ressourcer, eller manglen på samme, hun mener at have.

4.6 Delkonklusion af studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of birth stories”

Studiet ”Decision making in patient-initiated elective cesarean delivery: The influence of birth stories” af Sarah Munro et al. konkluderer, at de sociale og kulturelle narrativer omhandlende fødslen er med til at konstruere en opfattelse af vaginale fødsler som værende skrækoplevelser, hvorfor sectio uden medicinsk indikation er et ønske, som bliver mere udbredt blandt de gravide i Canada.

Vi er i analysen kommet frem til, at man ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv kan argumentere for, at disse narrativer har haft betydning for kvindernes beslutning om at føde ved sectio uden medicinsk indikation. Kvindernes konstruerede forventning til fødslen og egne ressourcer er altså et resultat af en socialt konstrueret virkelighed gennem andre

33 kvinders narrativer, hvilket i samspil har konstrueret en nedbrydning af egen self-efficacy.

Denne konstruktion har altså medført en forventning om ikke at kunne gennemføre en vaginal fødsel, og at sectio uden medicinsk indikation er måden hvorpå, man opnår en god fødsel.