Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af

ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-

filen kun er til rent personlig brug.

SVEND BALSLEV

Danske

forstkandidater 1786-1860

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING - 1986

Indholdsfortegnelse

Indledning ... 5

Forord ... 7

Noget om uddannelsen 1786-1860 ... 9

Helsingør 1786-1791 ... 10

København 1798-1820 ... 11

Kiel 1786-1833 ... 13

København 1832-1860 ... 19

Biografier af forstkandidaterne 1786-1860 ... 27

Biografier af lærere, eksaminatorer og repetenter ... 152

Dimittendliste for forstkandidaterne 1786-1860 ... 158

Stednavne i hertugdømmet Slesvig/Ortsnamen im Herzogtum Schleswig... 170

Tjenestesteder m.v. i Slesvig, Holsten og Lauenborg (kort) ... 171

Kilder ... 172

Portrætter... 175

Forkortelser... 176

Zusammenfassung... 177

Personregister... 180

Sat med Palatino og trykt på mat silverblade 115 gr. hos Morsø Folkeblad, Nykøbing Mors.

© Svend Balslev, 1986 ISBN 87-981995-2-8

Indledning

I 1983 udgav Danske Forstkandidaters Forening biografier over de forstkandidater, der havde taget eksamen i perioden 1920-82. Ved daværende udgivelse blev der udtrykt håb om hurtigt at kunne udsende biografier over forstkandidaterne i perioden fra 1786, hvor uddannelsen blev påbegyndt, og frem til 1860.

Det var derfor foreningens bestyrelse en stor glæde, da kontorchef, landinspektør Svend Balslev henvendte sig med et meget langt fremskredet manuskript, dækkende denne periode, og som byggede på lang tids studier af originalt og ikke tidligere offent­

liggjort kildemateriale. I forbindelse med udarbejdelsen af en biografi over landmålere var Svend Balslev blevet opmærksom på, at mange af de ældste kandidater både var landmålere, hvoraf en del senere blev landinspektører, og forstkandidater. Interessen var hermed vakt for at arbejde videre med en egentlig forstkandidatbiografi. Helt frem til landinspektøruddannelsens udflytning til Ålborg Universitetscenter har der da også på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole været undervisningsfællesskab for forststude- rende og landinspektørstuderende i enkelte fag, senest matematik og retskundskab.

Forstkandidatforeningen er glad for, at det nu, i 200-året for forstkandidatuddannelsens start, er lykkedes at biografere samtlige forstkandidater tilbage til uddannelsens begyn­

delse og dermed samtidig at kunne bidrage til personal- og skovbrugshistorien.

Foreningen er Svend Balslev megen tak skyldig for det store og omhyggelige original­

arbejde, der hermed kan offentliggøres.

Foreningen ønsker tillige at takke for økonomiske bidrag til trykning af manuskriptet fra Skovrider Mogens Andersen og hustru Elin Michaela Andersens Fond samt Det Classenske Fideikommis.

I de seneste faser af færdiggørelsen har Svend Balslev været bistået af et redaktionsud­

valg, nedsat af bestyrelsen, bestående af skovrider Niels F. Bang, forstfuldmægtig Ole Klitgaard og fuldmægtig Erik Lenchler Larsen.

København, august 1986 K. Waage Sørensen Ole Klitgaard

Forord

I anledning af at det i år er 200 år siden, at forstuddannelsen begyndte, har Danske Forstkandidaters Forening ønsket at markere jubilæet med udsendelsen af nærværende bog om Danske Forstkandidater 1786 -1860, idet der tidligere er udsendt biografier over forstkandidater fra 1861 og frem til vore dage. Inden for forstfaget arbejder man af indlysende grunde på langt sigt. Mange af de skove, som vi i dag kan glæde os over, både her i landet og i Slesvig-Holsten, vil være plantet under medvirken af de generationer af forstkandidater, som denne bog fortæller om.

I det* indledende afsnit er der en oversigt over uddannelsen i det omhandlede tidsrum, hvor det bevidst er forsøgt at give den ældre del en overvægt i forhold til den senere del af perioden, idet der findes ret detaillerede beskrivelser af denne del af uddannelsen, både i tidsskrifter og i landbohøjskolens jubilæumsskrift fra 1908. Derefter bringes i næste afsnit biografier over alle forstkandidater fra årene 1786-1860. Der har tidligere været udsendt biografier over forstkandidaterne for en del af tidsrummet, idet forstkan­

didat Christian Sophus de Roepstorffs Meddelelser om Danske Forstkandidater, der blev udsendt i slutningen af 1800-tallet, begynder med kandidaterne fra 1798 og slutter, i et tillæg, med kandidaterne fra 1914. Hans arbejde er benyttet ved udarbejdelsen af nærværende bog, der dog på flere punkter er langt mere omfattende end Roepstorffs Meddelelser, f.eks. medtager han ikke kandidaterne fra jægerkorpsene. Efter biografier­

ne følger en fortegnelse, hvor kandidaterne er opstillet efter uddannelsessted, og det er første gang, at navnene på de, der har taget eksamen ved det sjællandske jægerkorps i Helsingør, det holstenske jægerkorps i Kiel og ved feltjægerkorpset i Kiel bringes samlet.

Da over halvdelen af forstkandidaterne fra denne tid kom fra hertugdømmerne og som følge deraf var tysksprogede, forekommer der mange tyske stednavne. Man vil finde en del inkonsekvenser i stavemåden med hensyn til de tyske navneformer, fordi det har været naturligt undertiden at bruge den danske form og undertiden den tyske form, f.eks. Holsten/Holstein, endelser på -borg/-burg. For stednavnene i den del af hertug­

dømmet Slesvig, der i dag hører til Sydslesvig, er brugt den stavemåde, som findes i Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 1864. I listen over stednavne i hertugdømmet Slesvig side 170 er de danske og de tilsvarende tyske navne­

former for de sydslesvigske navne anført.

Til slut vil jeg gerne takke Danske Forstkandidaters Forening for et godt samarbejde omkring bogens tilblivelse, både formanden, statsskovrider Klaus Waage Sørensen, og redaktionsudvalget: fuldmægtig Erik Lenchler Larsen, skovrider Niels Frederik Bang og forstfuldmægtig Ole Klitgaard. Jeg har fået helt frie hænder til at udforme bogen, og ansvaret for indholdet er naturligvis helt og holdent mit. Jeg har også grund til at takke alle de arkiver, både her i landet, i Norge og i Slesvig-Holsten, som jeg har besøgt for at indsamle materiale og oplysninger. Jeg er alle steder blevet vel modtaget, og man har vist mit arbejde stor interesse. Skovrider Jørgen Nielsen har hjulpet med en del oplysninger, og lederen af Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, museumsinspektør Jette Baagøe har venligst stillet museets samling af forstmandsportrætter til rådighed. Oversættelsen til

tysk af resumeet er foretaget af fhv. registrator ved Landsarkivet for Sjælland, Lolland- Falster og Bornholm, Niels Rickelt.

Såfremt læserne har supplerende oplysninger til biografierne, vil jeg være taknemme­

lig for at modtage sådanne. De kan sendes til Danske Forstkandidaters Forening, Gam­

meltorv 22, 1017 København K.

Svend Balslev

Noget om uddannelsen 1786-1860

Tiden før 1786.

Lige siden sidste halvdel af 1500-tallet har man i Danmark kendt begrebet skovrider, idet der dengang blev givet kgl. bestalling til personer, der skulle ride på kronens skove og holde opsyn med kongens vildtbane og melde, hvis nogen ulovligt skød vildt. Det var altså mere jagten, man skulle have opsyn med, medens selve skovdriften har været af underordnet betydning. De første skovridere har sikkert ikke haft nogen særlig uddan­

nelse, de har vel gået i en slags mesterlære, idet der ikke var uddannelsessteder for forstmænd. Skovene blev jo dengang ikke drevet efter forstlige metoder som i dag og gav slet ikke det udbytte, som de kunne.

Da man i midten af 1700-tallet fik øjnene op for hvilke muligheder, der lå i en rationel skovdrift, og man blev klar over i hvor dårlig stand skovene var, bl.a. fordi man mangle­

de veluddannede forstmænd, besluttede man at give nogle velegnede folk en forstlig uddannelse i udlandet på steder, hvor man vidste, der var en god forstlig tradition. 11761 blev der sendt 4 gartnere og 4 jægere til forskellige steder i udlandet. Man havde udvalgt Braunschweig, Hannover, Wemigerode og Frankrig og sendte en gartner og en jæger til hvert af de fire steder. De otte sluttede vistnok alle deres studierejser hos den tyske forstmand Johan Georg von Langen, der i 1763 kom til Danmark på foranledning af overjægermester Carl Christian von Gram for at være med til at organisere og ophjælpe det danske skovbrug.

Da von Langen kom til Danmark medbragte han tre af sine medarbejdere fra Tyskland.

Johan Wilhelm Stockmar og Johan Emst Steinhausen, der begge sammen med de otte overfor omtalte blev udnævnt til holzførstere ved den nye forstindretning, som Gram og von Langen indførte. Den tredie, von Langen havde med, var forstdesignateur Chri- stoph Daniel Luplau, som var med for at »optage forstkarter«. En lang række nordsjæl­

landske skovkort stammer bl.a. fra ham. Da han blev afskediget 18.4.1781 med hele sin løn, 200 rd. årligt, i pension fik han pålagt at skulle foretage landmålerarbejde på kon­

gens godser og skove, men han udnyttede desuden sine kunstneriske evner ved at dekorere forskellige genstande for Den kongelige Porcelainsfabrik.

En af de første ting von Langen gjorde, da han kom til landet, var at få oprettet en skovbrugsskole på Jægersborg. Skolen blev oprettet i 1764, og lærlingene arbejdede om sommeren med praktiske opgaver, og om vinteren blev de undervist af von Langen, holzførster Peter Nicolai Mønster og Luplau. Mønster fik i 1767 opsyn med Jægersborg Dyrehave og var skovrider ved 1. københavnske distrikt fra 1773 til sin død.

Undervisningen på Jægersborg omfattede grundvidenskaberne, de specielle skov­

brugsfag og handel. Desuden var der undervisning i jagt, der på det tidspunkt var uløseligt knyttet sammen med forstfaget. På grund af den ikke altfor gode skoleundervis­

ning var det også nødvendigt at give undervisning i almindelige skolefag som skrivning og regning, da ikke alle lærlingene havde gode kundskaber i disse discipliner. 11766 var der 10 lærlinge, hvoraf en del blev førstere og virkede i mange år inden for skovbruget, f.eks. Landsperg, Roose, Salicath, Schåffer.

Allerede 1770 ophørte undervisningen, idet von Langen blev alvorligt syg. Det første forsøg med en forstundervisning her i landet blev altså meget kort, da skolen helt og holdent var knyttet til von Langens person.

Efter at skovforordningen af 1781, hvor skovene skulle udskiftes og indhegnes, var udstedt, var der også brug for folk med en forstlig uddannelse, og da der netop var oprettet to jægerkorps, et i Helsingør og et i Kiel, blev det besluttet at lade jægerne ved de

to korps få mulighed for at uddanne sig til forstmænd, så de kunne varetage skovfoged- og skovriderstillinger.

Plakaten af 1. august 1785 angående de fordele, som loves dem, der lader sig engagere ved jægerkorpsene, lyder således:

Det maae være Commandeureme for Jæger-Corpseme i Danmark og Hol- steen tilladt, ved Anhvervingen at love de Folk, som de antage til Jæger-Tiene- sten, at det skal være forbeholdt ene og alene dem, naar de lægge sig paa Tienesten og vise god Opførsel, at vorde, i Overensstemmelse med den Kund­

skab de forhverve sig og den Conduite de føre, ansatte i Underbetieningeme ved det Kgl. Jagt- og Forstvæsen; saa og at ingen, som ei har tient i et af disse Corps og derudi givet Prøver paa hans Duelighed til slige Embeder, samt ved en bestandig god Opførsel dertil haver giort sig værdig, skal ved indtræffende Vacance erholde en Betiening af dette Slags; dog at sligt ikke maae komme de ved Jagt- og Forstvæsenet allerede ansatte Betiente til Hinder i den Avance­

ment, hvorom disse efter deres Antagelse have Haab; Fremdeles, at naar frem­

mede udlærte Jægere antages, disse da, efter sex Aars troe Tieneste og særdeles god Conduite, kan foreslaaes til at erholde Indføds-Retten.

Bestemmelsen om, at det kun var de, der havde været ved jægerkorpsene, der fremtidig kunne blive ansat ved forstvæsenet, kunne man dog ikke helt leve op til, idet der ikke blev uddannet tilstrækkeligt mange de første år til at besætte alle de stillinger, der blev ledige.

Undervisningen i Helsingør og i Kiel fik vidt forskellig skæbne. I Helsingør blev undervisningen standset efter få års forløb og med kun få kandidater. I Kiel uddannede man derimod en lang række kandidater ved jægerkorpset og ved det forstinstitut, som først var knyttet til jægerkorpset, men fra 1808 blev en selvstændig læreanstalt.

Helsingør 1786-1791

Da forst og jagtvæsenet sorterede under Rentekammeret, var det dette kammer, der skulle udvælge og ansætte lærere. 30.11.1785 blev Johan Wilhelm Stockmar og Christoph Daniel Luplau ansat som lærere*; men undervisningen begyndte først 16.5.1786, hvor Stockmar holdt sin første forelæsning. Undervisningen foregik i lejede lokaler i Helsing­

ør (vistnok i Stengade), og i 1788 var der 28 over- og underjægere, der deltog i undervis­

ningen.

Stockmar synes at være den, der ledede undervisningen, og han underviste selv i forst- og jagtvidenskab. Han var som tidligere nævnt kommet til Danmark i 1763 og var nu førster på 2. kronborgske distrikt. Ved sin ansættelse som lærer fik han titel af skovrider, og hans gage var 500 rd. om året og fri bolig på Kronborg. Der var dog problemer med at skaffe bolig på Kronborg, da der ikke var en lejlighed i brugbar stand, og da en istandsættelse ville være temmelig kostbar, fik Stockmar i stedet 70 rd. årligt til at leje en bolig for i Helsingør. Stockmar boede imidlertid også senere på sin ejendom i Sletten, som i begyndelsen af 1800-tallet var på 24 td. land. Rentekammeret var ikke tilfreds med, at han boede så langt væk, men jægerkorpset forklarede, at da Stockmar

»meget nøje« passede undervisningen, var der ikke noget til hinder for, at han boede i Sletten. Stockmar virkede som lærer til undervisningen blev standset i 1791. Han beholdt

sin gage som ventepenge til han igen kunne få en stilling ved forstvæsenet, hvilket skete, da han i 1793 fik overdraget opsynet med flyvesandet i Kronborg Amt, hvor der skulle ske opelskning af fyrreskov. Stockmar blev pensioneret fra denne stilling i 1798.

Luplau var blevet ansat som lærer i »aritmetik, den teoretiske og praktiske geometri samt den fornødne trigonometri og tegnekunst«. Han fik imidlertid meget hurtigt efter ansættelsen betænkeligheder, da han følte, at han »ikke i alle dele besad den fornødne indsigt til at kunne påtage sig bemeldte undervisning«, hvorfor han bad sig fritaget for lærerhvervet. Det viste sig, at han ikke kunne undervise i geometri og trigonometri, og det kneb også med aritmetik. Man undersøgte derefter først, om en af officererne ved jægerkorpset ville påtage sig undervisningen, men ingen meldte sig. Man forhandlede derpå med rektor Treschow og konrektor Hansen ved latinskolen i Helsingør, om man kunne få en af »hørerne« ved skolen som lærer, men det lykkedes ikke. I stedet fik artillerikadet Niels Lumholtz 9.8.1786 overdraget undervisningen i nævnte fag. Da han blev udnævnt til secondløjtnant i artilleriet og tøjhusløjtnant i Norge ved Frederikshald fæstning, blev løjtnant, senere landinspektør Gottlieb Carl Frederik Benjamin Wilden- rath 3.12.1788 hans afløser som lærer. Wildenrath virkede til undervisningen ophørte i 1791. Han var dog efter den tid gennem en årrække knyttet til jægerkorpset som officer.

Til brug for den praktiske undervisning i forstfagene fik jægerkorpset anvist et areal af 2. kronborgske distrikt, hvor der kunne gives undervisning og holdes øvelser i »ung skovs plantning og opelskning m.v.«. Skovrider Stockmar skulle have det fulde opsyn med øvelsesarealet, men det skulle stadig høre under 2. kronborgske distrikt.

Der blev kun afholdt eksamen to gange i Helsingør. Første gang var i januar 1788. Her var de 28 over- og underjægere til eksamen, men af dem »have ikkun 13 fortjent gode vidnesbyrd om deres udviste flid«, hvilket må forstås således, at de har bestået eksamen.

Anden gang, der var eksamen, var i januar 1790 for de »over- og underjægere som frekventerer forelæsningerne«. Eksaminationsprotokolleme fra begge eksaminer har ikke kunnet findes, så navnene på eksaminanderne og antallet af eksaminander i 1790 kendes derfor ikke. Det er dog lykkedes at finde frem til navnene på en del af kandidater­

ne. Et forsigtigt skøn vil være, at der er uddannet omkring 20 forstkandidater i Helsing­

ør, 13 i 1788 og måske 7 i 1790.

Det var pengemangel, der var årsag til undervisningens ophør i 1791. I en kgl. resolu­

tion af 14.1.1791 gennem finanskollegiet, hvor mange besparelser blev godkendt, blev det bestemt, »at alt, hvad som til jægernes undervisning i Helsingør ekstraordinært er bevilget, såsnart muligt skal bortfalde«, d.v.s. at der ikke måtte bruges penge til lærerløn­

ninger m.v., og dermed måtte undervisningen opgives. Det endelige ophør skete ved kgl. resolution af 11.5.1791. Det inventar (møbler m.v.), der var anskaffet, blev solgt, hvorimod bøger m.m. blev afleveret til overforstmester Linstow i Hørsholm.

København 1798-1820

Efter at undervisningen i Helsingør var standset i 1791, var der kun mulighed for at tage forsteksamen i Kiel. I årene 1798-1820 blev der imidlertid afholdt forsteksamen i Køben­

havn på Rentekammerets foranstaltning, og der blev i dette tidsrum eksamineret ialt 36 forstkandidater. Niveauet af denne eksamen synes umiddelbart ikke at være så højt som i Kiel.

Den første, der blev eksamineret, var senere overførster, distriktsjægermester Vilhelm Bernhard von Linstow. Han var i 1792, 16 år gi., blevet jagt- og forstjunker og i den kgl.

resolution, der lå til grund for hans udnævnelse, er det anført, at han ikke ville få nogen gage, før han havde erhvervet sig teoretiske og praktiske kundskaber i forstvidenskaber- ne og dertil hørende hjælpevidenskaber. I 1798 sendte Linstow en ansøgning til Rente­

kammeret om at blive eksamineret, da han mente, at han nu havde den fornødne viden.

Rentekammeret bad da landmålereksaminationskommissionen og professor Erik Nis­

sen Viborg, der skulle være med i kommissionen, når der blev eksamineret forstkandi­

dater, om at eksaminere Linstow. Eksaminationsprotokollen eksisterer først fra 1805, men det vides, at Linstow blev eksamineret i regning, algebra, plangeometri, stereome­

tri og trigonometri og desuden i forstbotanik. I sin ansøgning oplyste Linstow, at han havde læst Monniches matematiske lærebog, at han havde lært landmåling hos landin­

spektør Kalnein ved at assistere ham ved skovopmålinger, og at han havde lært botanik hos professor Viborg, både i København og på ekskursioner »med denne min fortræffe­

lige lærer«.

Landmålereksaminationskommissionen var blevet nedsat under Rentekammeret 18.2.

1782 og skulle eksaminere vordende landmålere og de, der senere også ønskede at blive landinspektører. Alle, der ønskede at tage forsteksamen i København i dette tidsrum, blev eksamineret ved kommissionen, der ved eksamen blev suppleret med en forstkyn- dig person. Det var som regel professor Thomas Bugge og landmålingskonduktør Niels Morville, der eksaminerede sammen med professor Viborg. Efter Morvilles død virkede landinspektør Iver Unsgaard nogle gange som eksaminator. Som et kuriosum kan det nævnes, at landmåleme i hertugdømmerne i samme tidsrum blev eksamineret af lærer­

ne ved forstinstituttet i Kiel.

I 1814 blev der sat spørgsmålstegn ved, om den eksamen, der blev afholdt i Køben­

havn, var hensigtsmæssig, da den var ret ufuldstændig og derfor ikke direkte gav ad­

gang til højere forstlige stillinger. Det blev foreslået, at eksamensfagenes antal skulle forøges, og at hofjægermester Linstow skulle antages som eksaminator i forstfagene, hvilket skete 29.5.1816, hvor også professor H.C. Ørsted blev antaget til at eksaminere i fysik og kemi. 17.9.1816 blev det i en skrivelse fra Rentekammeret til landmålereksami- nationskommissionen bestemt, at forstkandidaterne skulle foretage prøveopmåling, og nogle af kandidaterne fra disse år har da også fået landmålerbestalling og har virket som landmålere.

Da Linstow i 1819 blev udnævnt til distriktsjægermester i hertugdømmet Lauenborg og professor Viborg var syg, og der desuden var problemer omkring eksamensindhol­

det, blev det beslutet ved kgl. resolution af 30.8.1820, at forsteksamen skulle ophøre i København, og at de der ønskede at tage forsteksamen, måtte tage til forstinstituttet i Kiel.

En af grundene til at man også ønskede at ophøre med eksamen i København var, at der på det tidspunkt var en overproduktion af kandidater, idet alle stillinger hvortil der krævedes videnskabeligt uddannede forstmænd var besat. Der foreligger en opgørelse der siger, at der i 1820 var 41 kandidater fra Kiel, 3 kandidater fra København, de senest gagerede 5 forst- og jagtjunkere og desuden flere eksaminerede forst- og jagtjunkere, der ikke var »blevet befordrede«. Der var således god grund til at være på vagt overfor en overproduktion.

Joachim Godske Nyholms eksamensbevis fra Kiel. Original i Skovhistorisk Selskabs arkiv.

Kiel 1786-1833 Tiden 1786-1808

Først 25. oktober 1786 kom undervisningen i gang i Kiel. Det var chefen for det holsten­

ske jægerkorps, oberst Ludvig Jacob von Binzer, der var den drivende kraft bag igang­

sættelsen. Han var meget interesseret i uddannelsen, og han sørgede for at få gode lærerkræfter, og det også ham, der fik anlagt forstplanteskolen i Diivelsbek.

Undervisningen i Kiel foregik i 2 store værelser og et mindre værelse på Slottet, og lærerkræfterne fik man fra Christian Albrecht universitetet i Kiel. I de matematiske fag underviste magister, senere professor Friedrich Valentiner, og efter hans død overtog Nicolaus Theodor Reimer undervisningen. I forstfagene underviste magister, senere professor August Heinrich Christian Niemann. Han var ikke uddannet som forstmand,

men havde uddannelse som jurist, økonom, geograf og statistiker. Han var en meget produktiv forfatter, og hans mest kendte værk i dag må nok siges at være tidsskriftet

»Vaterländische Waldberichte«, der udkom i 1820. Som inspektør for undervisningen virkede secondløjtnant Johann Adam Ulrich Salchow. Han foretog bl.a. opmåling af forstplanteskolen i Düvelsbek.

Der var 16 overjægere og 22 jægere, der begyndte på uddannelsen. Allerede kort tid efter, at undervisningen var begyndt, forelå der en liste over de »præferableste jægere«, og det var folk, der alle senere fik en stilling inden for forstvæsenet. I september 1787 blev den første prøve holdt, og efter den var der 5 overjægere og 3 jægere, der blev rykket op i øverste klasse, idet undervisningen foregik på to klassetrin. Derudover var der en forberedelsesklasse, hvor de, der ikke var særligt øvede i at skrive og regne, kunne lære disse færdigheder. Der var i øvrigt en strid mellem Rentekammeret og oberst Binzer på dette punkt, idet Rentekammeret ønskede, at jægerne skulle kunne skrive og regne, når de kom til korpset, hvorimod Binzer mente, at det ikke var nødvendigt. Det blev altså Binzer, der gik af med sejren.

11788 blev jægerkorpset sendt til Norge, men det lykkedes for Binzer at få lov til at lade 5 jægere blive tilbage i Kiel for at passe planteskolen i Düvelsbek. Da en del af jægerne senere vendte tilbage fra Norge, blev de grundstammen i feltjægerkorpset, der blev oprettet i 1790 i stedet for det holstenske jægerkorps, der nu var omdøbt til det norske jægerkorps. Oberst von Binzer blev chef for feltjægerkorpset, og korpset blev beredent, således at jægerne foruden almindelig militærtjeneste også havde staldtjeneste.

Forstundervisningen fortsatte som i jægerkorpsets tid, men da det kunne være van­

skeligt at passe både militærtjenesten og studierne, blev de dygtigste og de, der var bedst egnede til at blive forstmænd, fuldstændig fritaget for militærtjeneste fra 1792.

Under betegnelsen Forstekspektanter skulle de udelukkende beskæftige sig med studi­

erne. 30.10.1792 blev der optaget fire i forstekspektantklassen. Da en af dem allerede 15.11.1792 blev udnævnt til skovfoged, og man i øvrigt kunne vente, at der hyppigt ville ske afgang fra forstekspektantklassen, når en skovfogedstilling skulle besættes, blev det bestemt, at der i stedet for fire skulle være otte forstekspektanter.

Efter at der var afholdt en prøve blandt feltjægeme 7.2.1793, blev de manglende fem ekspektanter udvalgt, og samtidig blev der udvalgt en reserveekspektant. Det var en feitjæger, der havde udvist særlig flid, men han blev ikke fritaget for militærtjeneste. Når der blev en vakance som ekspektant, rykkede reserven automatisk op, og der blev ud­

valgt en ny reserveekspektant.

11795 var der problemer med at få kvalificerede uddannede forstmænd til de forskelli­

ge forstlige stillinger, der blev ledige. Der var i løbet af kort tid blevet besat en del stillinger, og det kunne forventes, at flere ældre skovfogeder ville gå af i de nærmeste år.

Feltjægerkorpset var reduceret til 8 overjægere og 32 jægere, og de var ikke alle tilstræk­

keligt uddannede til at kunne bestride en skovfogedstilling. Da der ikke var mulighed for at ansætte flere ved feltjægerkorpset, kunne det ske, at kvalificerede ansøgere måtte vente i flere år på at blive optaget i korpset for at få forstuddannelsen. For at sikre tilstrækkelige rekrutteringsmuligheder foreslog Binzer, Valentiner og Niemann, at korp­

set skulle udvides med fire personer. For at gøre kandidaterne bedre egnede til det praktiske arbejde skulle fire særligt kvalificerede jægere desuden oprykkes i en (ny) forstekspektantklasse, hvor de især skulle lære det praktiske forstlige arbejde. Den dyg­

tigste af de fire skulle endvidere være underlærer ved forstinstituttet. Desuden ville man søge at få mulighed for, at nogle af ekspektanteme kunne komme på forstrejse til uden­

landske skove. Forslaget blev godkendt 7.10.1795. Som følge af at der kom »nye« forstek-

Baumschule der Forst-Lehranstalt zu Kiel. Findes i: Wald und Wild. Allgemeines Liederbuch für Deutschlands Forst- und Weidmänner. Universitäts-Buchhandlung. Kiel, 1827. Stillet til rådig­

hed af direktør, forstkandidat Chr. Gandil.

spektanter, blev de hidtidige forstekspektanter fremtidig benævnt forstnummere. 7.12.

1795 blev de fire nye forstekspektanter udvalgt efter at der var afholdt eksamen, og de blev samtidig overjægere. Af dem, der har virket som underlærere ved forstinstituttet i feltjægerkorpsets tid, kan nævnes overførster König, skovrider Daniel og skovrider Schorkopf.

Da forstinstituttet var meget nært knyttet til feltjægerkorpset, ja, faktisk var en del af det, var der en lang række forskrifter for overjægernes og jægernes forhold til forstinsti­

tuttet. Forskrifterne: »Ordnung und Regeln des Verhaltens für die Oberjäger und Jäger des Königl. Feldjägerkorps als Lehrlinge des damit verbundenen Forstinstituts«, er un­

derskrevet af Binzer, Valentiner og Niemann. De fylder 4 tættrykte foliosider og omtaler i 48 punkter bl.a. de fag, der undervises i, mødepligt til undervisningen, regler for på­

klædningen. Man skal f.eks. møde i rent tøj, og den, der ikke mødte i uniform, skulle bære grønt tøj og en hat med fjer. Derudover skulle man medbringe gevær, der dog skulle stilles i forværelset. Den kommanderende overjæger, der opbevarede nøglerne til undervisningslokalerne, skulle møde en halv time før undervisningen begyndte, og skulle om vinteren sørge for, at opvarmningen af lokalerne var i orden. Med hensyn til skrivematerialer skulle man sørge for at tilskære fjerpennene før timerne, så man ikke forstyrrede forelæsningerne.

Foruden forskrifterne fandtes der også en »Folgen des Verhaltens der Oberjäger und Jäger des Königl. Feldjägerkorps als Lehrlinge des damit verbundenen Forstinstituts«, hvor man får at vide, hvilke begunstigelser de flittige elever kan opnå, og hvilke sanktio­

ner man havde overfor de mindre flittige.

I forstinstituttet fandtes et bibliotek, hvor jægerne kunne låne bøger om forstlige emner. En bogfortegnelse fra 1805 omfatter godt 300 bøger i biblioteket.

Hvad blev der så undervist i, og hvordan var timefordelingen? Det var naturligvis afhængigt af, hvilket trin man var på i studiet. Ser man på skemaet for vinteren 1799-1800 havde forstekspektanterne og forstnummerne følgende ugentlige timer: 4 timer mate­

matik (Valentiner), 3 timer forstvidenskab og naturhistorie (Niemann), 2 timer repeti­

tion af det fornævnte (underlæreren) og 2 timer tegning af forstkort (Salchow). En hel dag var der praktiske øvelser med underlæreren. De øvrige studerende havde 2 timer aritme­

tik (Valentiner), 2 timer forstvidenskab (Niemann), 5 timer matematik og forstviden­

skab, hvor 1. klasse havde geometri, 2. klasse aritmetik og begge klasser forstvidenska- belige opgaver (underlæreren), 2 timer for begyndere i retskrivning (underlæreren), 2 timer tegning af militære kort (secondløjtnant Joachim Gottfried Lesser) og endelig havde hele korpset 2 timer ugentlig om feltjægerens opgaver i krigstilfælde. Når vejret tillod det, blev der om foråret holdt øvelser i økonomisk opmåling med målebord og i militær (topografisk) opmåling af mindre områder, både med og uden boussole.

Man lagde vægt på, at jægerne var godt rustet til i en krigssituation at kunne yde tropperne hjælp ved, at de med deres lokalkendskab kunne vise vej og i det hele taget gøre gavn.

Af de forstkandidater, der blev uddannet ved feltjægerkorpset i Kiel, kom en halv snes stykker til Danmark, medens resten fik stillinger i hertugdømmerne. Da Kiel lå i en ikke særlig skovrig egn, kunne det knibe med at give jægerne tilstrækkelig øvelse i praktisk skovbrug. Det blev derfor foreslået, at man kunne sende 3-4 jægere til Sorø til forstin- spektør Georg Wilhelm Briiel, så de kunne få praktisk uddannelse. På tilsvarende måde kunne man også sende jægere til planteskolen i Hørsholm. Forslaget blev godkendt 19.11.1800 og allerede i januar 1801 kom de første fire til Sjælland og efterfulgtes senere af andre. En del af dem, der kom på denne måde, blev her i landet og fik stillinger. Det gælder således de fire første: Kliiver, Kiisch, Schweim og Volkmar.

Forstplanteskolen i Diivelsbek

Et par år efter, at undervisningen i Kiel begyndte, oprettede man, som tidligere nævnt en forstplanteskole i Diivelsbek, der lå 3 km nord for Kiel. I planteskolen foregik den prakti­

ske undervisning, og det var en pligt for de studerende at besøge planteskolen mindst en gang om ugen fra forår til efterår for at få nærmere kendskab til både de hjemlige og de fremmede træer og deres behandling. Desuden skulle hver enkelt studerende udarbejde en fortegnelse over de forskellige træer og beskrive dem.

Den overjæger, der havde inspektionen ved planteskolen, skulle føre en journal, der bl.a. skulle indeholde oplysning om ændringer i planteskolen og en vejroversigt. Hver fredag morgen skulle læreren i forstvidenskab have et afskrift af journalen og meddelelse om, hvad der var sket i ugens løb.

Ved forstinstituttets ophævelse blev planteskolen nedlagt som undervisningssted, men blev bibeholdt som salgssted for planter. I dag ligger en del af den som park i den nordlige del af Kiel.

Die Königliche Forstbaumschule zu Düvelsbek, im Frühjahr 1800. Opmålt af secondløjtnant U.

Salchow. Original i Landesarchiv Schleswig-Holstein, Schloss Gottorf, Schleswig.

Her gengivet i ca. !/4 størrelse.

Tiden 1808-1833

I 1807 blev feltjægerkorpset sendt til Sjælland på grund af krigen. Det forblev der efter krigen, idet det blev omdannet til guidekorpset. Som følge af feltjægerkorpsets forflyttel­

se ophævede man forbindelsen med forstundervisningen, og forstinstituttet i Kiel blev nu ved kgl. resolution af 16.1.1809 en selvstændig læreanstalt med en bestyrelse beståen­

de af generalmajor von Binzer og professorerne Valentiner og Niemann. De havde sam­

men udarbejdet en plan for opbygningen af instituttet. Undervisningen blev fortsat varetaget af Valentiner og Niemann med hjælp af en underlærer eller repetent og senere andre lærerkræfter. Som underlærer virkede som tidligere en af forstekspektanteme, og her har skovriderne Friedrich Wilhelm Beck og C. F. Kiene og holzførster Bielenberg virket. Beck blev skovrider i Halloh i 1817 og var fra 1827 til 1864 skovrider i Bullenkuh- len.

En del fra guidekorpset ønskede imidlertid at komme til forstinstituttet i Kiel for at blive uddannet og få en stilling inden for forstetaten, og i 1808 kom der 10 fra guidekorp­

set til Kiel for at studere.

I 1811 døde generalmajor von Binzer og i 1813 døde professor Valentiner. Nicolaus Theodor Reimer havde allerede i et par år varetaget undervisningen for Valentiner under dennes sygdom og blev nu professor, og han indtrådte tillige i bestyrelsen sammen med overførster Wilhelm Carl Christian August von Warnstedt, der afløste von Binzer.

Af skemaet for vinterhalvåret 1815-16 vil man se, at det var lange undervisningsdage hele ugen igennem, idet undervisningen dog ophørte lidt tidligere om lørdagen.

oo

Stundenverzeichnis für das Winterhalbjahr 1815-16

Stunden Montag Dienstag Mittwoche Donnerstag Freitag Sonnabend

8-10 Zeichnen

Rep. Beck

Zeichnen Rep. Beck

Zeichnen Rep. Beck

Zeichnen Rep. Beck

Zeichnen Rep. Beck

Uebungen im Taxie­

ren in der umliegen­

den Holzungen, die hälfte der Elewen wöchentlich abwech­

selnd unter Leitung des Kammerherm v.

Warnstedt 10-11 Fortsetzung der Arith­

metik 5 II Klasse Prof. Reimer

Geometrie II Klasse Prof. Reimer

Fortsetzung der Arith­

metik 5 II Klasse Prof. Reimer

Geometrie II Klasse Prof. Reimer 11-12 Algebra und ange-

wendte Mathematik I Klasse

Prof. Reimer

Dänische Sprache I Klasse Lektor Götsche

Wiederholung der Arithmetik mit den jüngeren Eleven Rep. Beck

Algebra und ange- wendte Mathematik I Klasse

Prof. Reimer

Dänische Sprache I Klasse Lektor Götsche

2-3 Naturgeschichte für die ältere Elewen Justitsrath Wiedemann

Zutritt in die Bücher­

sammlung

Naturgeschichte für die ältere Elewen Justitsrath Wiedemann

Zugang in die Bücher- samlung

3-4 Dänische Sprache

III Klasse Lektor Götsche

Wiederholung der Arithmetik mit den jüngeren Elewen Rep. Beck

Dänische Sprache II Klasse Lektor Götsche

Dänische Sprache III Klasse Lektor Götsche

Wiederholung der Arithmetik mit den jüngeren Elewen Rep. Beck

Dänische Sprache II Klasse Lektor Götsche

4-5 Uebungen der jünge­

ren Elewen im Berit- terstallen

Forstekspektant Kiene

Uebungen der jünge­

ren Elewen im Berit- terstallen

Forstekspektant Kiene

Uebungen der jünge­

ren Elewen im Berit- terstallen

Forstekspektant Kiene

Uebungen der jünge­

ren Elewen im Berit- terstallen

Forstekspektant Kiene 6-7 Inbegrif der Forstwissenschaft

Wiederholung und Fortsetzung

Prof. Niemann

Forststatistik und Forstbeschreibung verbunden mit Ue­

bungen Prof. Niemann

Forstbenutzung

prof. Niemann

De studerende på forstinstituttet kom mange steder fra, både fra kongeriget og fra hertugdømmerne, og fra 1820 måtte alle til Kiel for at tage forsteksamen, da Kiel var det eneste sted, hvor der blev givet forstundervisning. En stor del af eleverne var forst­

mandssønner, der havde en fortrinsstilling ved optagelsen på forstinstituttet. Fra Dan­

mark blev der klaget over, at undervisningen foregik på tysk, men der blev svaret med, at da størstedelen af den forstlige litteratur var tysksproget, var det simpelthen en forud­

sætning for at studere forstvidenskab, at man kunne tysk.

De studerende måtte altså bo i Kiel, hvor de var privat indkvarteret, en eller to sam­

men. For hvert år findes der lister over, hos hvem eleverne har boet: gæstgivere, snedke­

re, guldsmede, skomagermestre m.fl. - og i en del tilfælde blev døtre afsat til forstmænd, f.eks. boede Jacob Adolph Wommelsdorff hos gæstgiver Schnoor.

Der var strenge regler for de studerendes opførsel - det var ikke for ingenting, forstin­

stituttet havde sin rod i et militært korps, men alligevel kunne sindene komme i kog, som da der i 1825 var en veritabel duel mellem to af eleverne, Pein og Scheuermann.

1 1827 blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt man skulle indføre en højere eksamen for de, der ønskede at få de højeste forstlige embeder. I det hele taget kom der en diskussion i gang om uddannelsen og en eventuel flytning af forstinstituttet, og det resulterede i, at der blev etableret en forsteksamen i København, og at forstinstituttet i Kiel blev ophævet ved kgl. resolution af 2.2.1833. En medvirkende årsag hertil var også, at de to hovedlæ­

rere, professorerne Niemann og Reimer begge døde i 1832.

Det blev altså til knapt 50 års undervisning i Kiel. Der blev i den tid uddannet ca. 300 forstkandidater, hvoraf en stor del fik stillinger i hertugdømmerne, medens resten kom til kongeriget.

Uddannelsen i København fra 1832

Igennem årene havde der flere gange været røster fremme om, at der skulle oprettes et forstinstitut på Sjælland, f.eks. i Sorø, der ligger i en skovrig egn i modsætning til Kiel.

Det blev imidlertid også foreslået, at undervisningen kunne flyttes til København, hvor der var universitet og »et polyteknisk institut« (Polyteknisk Læreanstalt var blevet opret­

tet i 1829). Det ville være let at skaffe de fornødne lærere, idet de studerende kunne følge forelæsningerne i flere af de fag, der allerede blev forelæst i. Måske med visse tillemp­

ninger, og at det således kun var de specielle forstfag: forsthusholdningslære, forstind- retning og taksation, endvidere læren om forstvæsenet samt forst- og jagtlovgivningen, der skulle ansættes en lærer i.

Ved kgl. resolution af 28.2.1832 blev det bestemt, at der skulle etableres en fuldstændig forsteksamen i København, og at det skulle tages under overvejelse at ansætte en lærer i forstfagene ved Polyteknisk Læranstalt. Det var ikke på dette tidspunkt bestemt, at forstinstituttet i Kiel skulle ophæves, og man foreslog derfor, at der også skulle være en eksamen i Kiel, svarende til den i København. Denne plan blev jo altså ikke til noget, da forstinstituttet blev ophævet kort efter, nemlig 2.2.1833.

Da forsteksamen i fremtiden kun skulle holdes i København, og forstinstituttet i Kiel var blevet ophævet, blev biblioteket og alle instrumenter derfra flyttet til København. Da man måtte forvente, at der stadig var mange fra hertugdømmerne, der ville tage forstek­

samen, blev der i 1835 åbnet mulighed for, at eksamen kunne holdes på tysk, men alle fra hertugdømmerne skulle have kendskab til dansk.

InDafrauiBercndeJæ^er.^!? 1/85. Overser.23!? 1785. Officer. 1789 Riffelskvtte.1789.

Uniformer fra sjællandske jægerkorps første år. Billedet stammer fra E. Neergaard: 18de Batail­

lons Historie 1785 - 1885. 1885.

◄ ►

19. august 1828 blev der approberet nye uni­

former for forstetaten. Tegningen på side 21 viser »Daglig Uniform for a. tienstgiørende Hofjægermestere i Danmark b. Districtsjæ- germestere i Hertugdømmerne.« Til venstre krave, opslag, »tasker« og egestilk (ved op- fæstningerne) til samme uniform. Uniformen var grøn, men broderiet var sølvbroderi på sort fløjl.

Originaler i Rigsarkivet, Rentekammerets Relations- og resolutionsprotokol 1828.

Selve eksamen skulle afholdes ved forsteksaminationskommissionen, der blev opret­

tet ved kgl. resolution af 9.11.1833. Den eksisterede i godt 35 år til 31.3.1869, hvor den blev ophævet. Den efterfølgende fortegnelse over kommissionens medlemmer og deres funktionstid er opstillet på grundlag af Hof- og Statskalenderne for årene 1834-1869.

Jonas Collin. Deputeret i Rentekammeret. Formand...1833-1851 Hans Christian Ørsted. Professor...1833-1851 Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt. Professor... 1833-1846 Jens Wilken Hornemann. Professor...1833-1841 Christian Michael Winther. Chef for Matrikelkontoret... 1833-1843 Jacob Ludvig Reck. Skovrider...1833-1852 Georg Friedrich Ernst Sarauw. Forstinspektør...1833-1838 Frederik Nicolai Wilhelm Paulsen. Overførster... 1833-1863 Ludvig Sophus Fallesen. Forstdocent... 1836-1840 Oluf Nicolai Olsen. Kaptajn...1836-1848 Frands Baastrup. Forst- og jægermester...1838-1863 Joachim Frederik Schouw. Professor... 1841-1852 Johan Georg Forchhammer. Professor. Formand 1858-1863 ... 1841-1863 Iver Johan Unsgaard. Deputeret i Rentekammeret... 1841-1848 Johan Frederik Hansen. Forstdocent... 1844-1869 Christian Wilhelm Balsløw. Chef for matrikelkontoret... 1844-1852 Carl Christopher Georg Andræ. Oberstløjtnant... 1849-1856 Frederik Michael Liebmann. Professor...1849-1856 Laurentius Peter Larsen. Departementsdirektør... 1849-1863 Peter Georg Bang. Domænedirektør. Formand...1851-52 og 1853-1855 Hans Christian Eggert Wellendorf. Skovrider...1851-1859 Jens Olaus Hansen. Domænedirektør. Formand... 1852-1853 Hans Gerdes Wegge. Landinspektør... 1852-1863 Carl Emil Bardenfleth. Domænedirektør. Formand...1855-1857 Adolph Steen. Professor... 1855-1863 Julius Theodor Vilhelm Bauditz. Departementschef. Formand... 1857-1858 Ernst Emil Rosenørn. Direktør for Landbohøjskolen. Formand...1863-1869 Frederik Carl Eide. Overførster... 1863-1869 Jens Frederik Christian Wegener. Skovrider... 1863-1864 Jørgen Christian Schjødte. Docent...1863-1869 Christian Thomsen Barfoed. Professor... 1863-1869 Peter Petersen Freuchen. Lektor... 1863-1869 Johan Martin Christian Lange. Docent... 1863-1869 Niels Johannes Fjord. Docent...1863-1869 Carl Johan Fogh. Docent... 1863-1869 Ludvig Ferdinand Holmberg. Docent... 1863-1869 Nicolai Holten. Skovrider... 1865-1869 Det var også kommissionens opgave at udarbejde studieplan, og her var der en diverge­

rende opfattelse mellem kommissionens medlemmer, men det endte med, at der i 1835 udkom en »Underretning for dem, som agte at underkaste sig den fuldstændige Forst- examen« både på dansk og tysk med oplysning om både forberedelseseksamen og selve forsteksamen.

I forslaget til etablering af forsteksamen i København var det meningen, at der skulle være en større, fuldstændig eksamen for de, der ønskede de højere forstembeder: Over- førsterembeder, distriktsjægermesterembeder og de større skovriderembeder på Sjæl­

land. For de, der ønskede at blive ansat i de mindre embeder: øvrige skovriderembeder i Danmark, Hegereitertjenester (skovridertjenester) i hertugdømmerne Slesvig og Hol­

sten og førsterembeder i hertugdømmet Lauenborg og skovfogedembeder m.v., skulle der være en mindre eksamen, og kandidaterne fra denne eksamen skulle kaldes forsteks- pektanter - en betegnelse man altså ville overføre fra Kiel.

Man mente, at det var rigtigt med to eksaminer, da det var vigtigt at give de skovride­

re, der skulle administrere store værdier, ofte ejendomme på flere tusinde tønder land med et stort årligt udbytte, en god uddannelse.

For at få tilladelse til at tage forsteksamen blev det krævet, at man enten skulle være student, være dimitteret fra det militære institut eller skulle have bestået en speciel forberedelseseksamen i dansk, tysk, historie, geografi, ren matematik og almindelig naturhistorie og fra 1834 også i fransk i samme omfang som til studentereksamen. Desu­

den skulle man i to år have opholdt sig hos en kgl. forstembedsmand og deltaget i alle forefaldende forretninger, og endelig skulle man fremlægge jagtlærebrev.

I de første år, hvor der var forstundervisning og -eksamen i København, var der kun interesse for den større, fuldstændige forsteksamen, og derfor blev den mindre forsteks­

amen afskaffet i 1839. Man anså ikke denne eksamen for nødvendig, så længe man havde et tilstrækkeligt antal forstkandidater, der var eksamineret i Kiel, hvor eksamen ikke var så omfattende som den nyetablerede i København.

Ved kgl. resolution af 26.4.1834 blev det bestemt, at de, der havde taget den fuldstæn­

dige forsteksamen kunne få bestalling som landmålere, idet fagene til landmålereksa- men var indeholdt i forsteksamen. Denne bestemmelse var gældende til 3.8.1854, hvor der kom nye regler for landmåler- og landinspektøreksamen. Alle forstkandidater fra årene 1835-1854 med undtagelse af fire kandidater fik landmålerbestalling. Af de fire kandidater fik de to dog senere bestalling i hertugdømmerne, og en tredie virkede som landmåler i hertugdømmet Lauenborg. Ved ophævelsen af bestemmelsen om, at man kunne få landmålerbestalling, når man havde taget forsteksamen, er mange kandidater gået glip af en ekstra fortjeneste som landmåler. Det kan nævnes, at C.A.N. Sarauw f.eks.

drev en landmålerpraksis i den tid, han var på Frederiksgave, det nuværende Hagen­

skov.

Med flytningen af studiet til København skete der også en forandring af studieformen, idet den stramme disciplin ved forstinstituttet i Kiel blev erstattet af en friere undervis­

ningsform. Der blev udnævnt en række lærere fra universitetet og polyteknisk lærean­

stalt, og man skulle nu søge at finde en lærer i forstfagene.

Her havde man først i tankerne professor i botanik J. W. Hornemann, der også var medlem af eksaminationskommissionen. Det var meningen, at han skulle holde forelæs­

ningerne, og skovrider Reck skulle så have den praktiske undervisning. Tanken blev dog opgivet, og i stedet ville man gøre magister Ludvig Sophus Fallesen til forstdocent. Han var jurist og matematiker og havde forsøgt at få en lærerplads i matematik på universite­

tet, hvad der imidlertid ikke lykkedes. Han tog nu på en udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Italien for at lære forstvidenskab, og da han kom hjem overtog han ledelsen af forstundervisningen i 1835. Året efter blev han forstdocent og udnævnt til professor. I den tid Fallesen var på udenlandsrejse havde forstkandidat F.F.F. Wimpffen, der var ansat i Rentekammeret, varetaget forstundervisningen.

Foruden i forstfagene skulle Fallesen også undervise i matematik, og han skulle desu-

den være studievejleder. I Fallesens tid var der også diskussion om, hvor langt distrikts­

opholdet skulle være, og hvornår det skulle ligge i studiet.

Det blev kun få år Fallesen kom til at virke, idet han blev syg og døde i slutningen af 1840, 33 år gi. Under hans sygdom blev forstkandidat J.F.C. Wegener kaldt til København for i et par måneder i efteråret 1840 at holde forelæsninger. Efter Fallesens død overtog Wimpffen igen undervisningen, indtil der blev udnævnt en ny forstdocent. Først i 1842 blev en ny udnævnt, og valget faldt på forstkandidat Johan Frederik Hansen. Han kom til at præge forstundervisningen gennem 30 år, idet han var forstdocent indtil udgangen af 1872. Han blev udnævnt til professor i 1848 og fulgte - omend nødtvungent - med og blev lærer i skovbrugsfagene, da undervisningen i 1863 blev henlagt til Den kongelige Veteri­

nær- og Landbohøjskole.

J.F. Hansen havde en meget bred forstlig uddannelse, idet han havde opholdt sig hos skovrider Niels Brock Ulrich på Bregentved og derefter taget forsteksamen i Kiel. I nogle år var han på studierejse i Mellemeuropa, hvor han yderligere tog forsteksamen ved den berømte forstlige højskole i Tharandt ved Dresden. Efter sin hjemkomst arbejdede han med planlægningsopgaver, virkede som assistent og havde tilsyn med private skove.

Han var således godt rustet til lærergerningen.

Skovbrugsfaget var af gode grunde mest planlagt efter tysk mønster, en linie som J. F.

Hansen fortsatte, men i industrilære og læren om skovbrugets økonomi underviste han efter sine egne ideer. Han udarbejdede her helt nye teorier om skovbruget som en industri, der var underkastet de almindelige økonomiske love.

Hans sans for økonomi viste sig også på anden måde, idet han var formand og direktør for »Kreditforeningen af Grundeiere i de danske Østifter« fra foreningens stiftelse til sin død.

I begyndelsen af 1850'erne begyndte tanken om at få oprettet en højere læreanstalt for landbrugere at tage fart, og det resulterede som bekendt i oprettelsen af Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858. Før oprettelsen af højskolen forsøgte man at få forstundervisningen henlagt til den nye højskole, men det stødte på en meget kraftig modstand fra J. F. Hansen og fra professor J. C. Forchhammer, der var blevet medlem af forsteksaminationskommissionen. Kommissionen ville end ikke udpege en forstmand til at være medlem af den kommission, der arbejdede med oprettelsen af højskolen.

Landbohøjskolen blev således oprettet uden skovbrugsundervisning, men da Carl Emil Fenger, der var direktør for højskolen, i 1859 blev finansminister, fremsatte han i 1862 et lovforslag om, at skovbrugsstudiet skulle henlægges til landbohøjskolen.

11.2.1863 vedtog man loven om studiets overflytning til landbohøjskolen, men først i 1869, da forsteksaminationskommissionen blev ophævet med udgangen af marts må­

ned, blev studiet helt indlemmet i højskolen.

Efter ca. 80 års forløb med en omflakkende tilværelse med hensyn til uddannelsesste­

der - sjællandske jægerkorps i Helsingør, holstenske jægerkorps i Kiel, feltjægerkorpset i Kiel, landmålereksaminationskommissionen i København, forstinstituttet i Kiel og forsteksaminationskommissionen i København - fandt uddannelsen sit endelige hjem­

sted, hvor den nu har været gennem ca. 120 år: Den kongelige Veterinær- og Landbohøj­

skole.

»Galla-Uniform for: a. Overjægermester, b.

Overforstmester.« Uniformen var en grøn kjole med 2 rækker våbenknapper af sølv.

Krave, opslag m.v. var sølvbroderi på sort fløjl. Benklæderne var hvide og snævre. Støv­

lerne var stive med spændesporer. Til daglig var benklæderne grønne og gik uden på støv­

lerne, der skulle have skruesporer.

Sølvbroderi (krave og opslag) på uniformen for skovridere, holzførstere og de ridende før- stere i Lauenburg. Broderiet var på grønt klæ­

de. Uniformen var grøn kjole med 2 rækker våbenknapper og grønne benklæder.

Originaler i Rigsarkivet, Rentekammerets Relations- og resolutionsprotokol 1828.

Biografier af forstkandidaterne 1786-1860

Som det fremgår af foregående afsnit om uddannelsen af forstkandidater, er der en række forskellige former for eksamen, hvor de færdiguddannede kaldes forstkandidater.

I det efterfølgende afsnit er alle, der er uddannet som forstkandidater i tidsrummet 1786- 1860, biograferede. I den omhandlede periode har godt halvdelen af kandidaterne til­

knytning til hertugdømmerne, medens de øvrige har tilknytning til kongeriget. For hertugdømmernes vedkommende har der været den vanskelighed, at forstmændene fra det holstenske jægerkorps og fra feltjægerkorpset ikke direkte ved udnævnelser beteg­

nes forstkandidater. Imidlertid har en del fra feltjægerkorpset fået stilling i kongeriget og er betegnede som forstkandidater. Ved at sammenligne uddannelsesforløbet mellem de, der ved deres ansættelse i kongeriget af Rentekammeret kaldes forstkandidater, og de, der er blevet ansat i hertugdømmerne, er det lykkedes at finde frem til de, der har været ved det holstenske jægerkorps og ved feltjægerkorpset, og som kan kaldes forstkandida­

ter. I enkelte tilfælde har det også været et indicium, at vedkommende af Rentekammeret kaldes forstkandidat uden direkte at optræde som forstekspektant eller forstnummer. I forstinstituttets arkiv på Landesarchiv Schleswig-Holstein på Gottorp Slot i Slesvig findes der en fortegnelse over, hvem der fra de to korps er blevet ansat i forstetaten, således at man også ved hjælp af denne fortegnelse kan få afgjort, om en person kan betegnes som kandidat eller ej.

Desværre findes der ikke egentlige eksaminationsprotokoller fra Kiel for tiden før 1808, da forstinstituttet blev en selvstændig læreanstalt, og det kan derfor være vanske­

ligt at få alle kandidater med, men på grundlag af det eksisterende materiale, må listen siges at være så komplet, som den kan blive. Fra Helsingør findes heller ingen eksamina­

tionsprotokoller, og de forelæsningslister, der har eksisteret, er også forsvundet. Forteg­

nelser over personellet ved sjællandske jægerkorps er heller ikke bevaret.

Biografierne er opstillet i alfabetisk orden efter efternavnet. Det er tilstræbt at give biografierne et så ensartet præg som muligt. De indledes med kandidaternes familie­

mæssige oplysninger, der i de allerfleste tilfælde stammer fra eller er kontrolleret i kirkebøger. Derefter følger oplysning om uddannelse, eksamensår og -sted og derpå en gennemgang af de pågældendes virke. Der er ikke gjort forsøg på at vurdere den enkeltes arbejde og indsats, men i de tilfælde, hvor der udtrykkeligt har været oplysning om det, er en vurdering citeret. Endelig slutter biografierne med krydshenvisninger, hvor ved­

kommende er i familie med anden/andre forstkandidat(er).

AHLEFELDT, Carl Frederik Georg von

* Risby Sogn (S) 8.5.1799 + Risby Sogn 20.10.1862. S. af gods­

ejer Johan Rudolph von A. og Charlotte Elisabeth Sophie Wil­

helmine von Seebach, Saxtorf. oo Kosel Sogn (S) 8.5.1824 Frie­

derike von Klöcker. * Slesvig (Dom) 1.5.1797 + Ekernførde 3.4.1876, begr. Risby. D. af herredsfoged Nicolai von K. og Caroline Catharina de Bruyn, Eskildsmark.

Forstkandidat, Rtk. 1821. Ejer af godserne Eskildsmark, Kosel Sogn, og Saxtorf, Risby Sogn. 1853 medlem af stænderforsam­

lingen for hertugdømmerne. 1854 2. stænderdeputeret for Slesvigs ridderskab.

Kammerjunker 10.7.1821. Kammerherre 15.9.1845.

AHLEFELDT, Ernst Rudolph Greve af

* Itzehoe 28.5.1810 + 1858. S. af oberst Conrad Greve A. og Christine Sophie Dorothea Qualen. Ugift.

Forstkandidat, Kiel, 1831. Efter eksamen på forstrejse i udlandet i 5 år bl.a. til Sachsen.

Derefter ansat i 6 år ved overførsterembedet i Rendsburg og 1 år ved den sjællandske overforstdirektion. Indtil i hvert fald 1847 ansat ved overførsterinspektionen i Schwar­

zenbek.

Forst- og jagtjunker 30.7.1831.

AHLEFELDT-LAURVIGEN, Christian Conrad Greve af

* Marslev Sogn 24.6.1799 + Frederiksborg Slotssogn 8.2.1845. S. af Vilhelm Carl Ferdinand Greve A.-L. og Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm, Vejrup. æ Tårnborg Sogn 2.9.1828 Agnes Friederike Linnich. * Altona 27.2.1790 + Silkeborg 16.3.1874.

Forstkandidat, Kiel, 1826. Bestyrede fra 1828 grevskabet Langelands skove »med så megen iver og sagkundskab, at de i den forløbne tid er i en meget forbedret kulturtil­

stand«. 1840 forstassistent på nordre sjællandske overførsterdistrikt.

Forst- og jagtjunker 20.1.1827.

ANDRESEN, Carl Christian

* Dannemare Sogn 3.11.1812 + København (Johs) 9.5.1870.

S. af skovrider Otto Jørgen A. og Christence Jessen, Egebølle, oo Thisted 30.8.1844 (huskopulation) Mette Baun (oo 1. gang Hassing Sogn 27.3.1838 farver Hans Starck, ægteskabet op­

løst. * Grenå + Vestervig Sogn 6.2.1869, 58 år gi.). * Thisted 29.5.1819 + Frederiksberg (Solbjerg) 13.5.1913. D. af slagter, sen. møller Jørgen Andersen Kiil (kaldet Baun) og Ellen Ca­

thrine Christensdatter Bunk.

Forstkandidat, Kbhvn., 1838. Ldm.best. 19.10.1839. Efter forsteksamen manuduktør i matematik, fysik og botanik.

Ordnede forstbiblioteket. Som følge af, at Aggertangen blev overskyllet i stormfloden 7.-8. januar 1839, besøgte han sammen med skovrider Wellen- dorf Aggertangen og afgav i februar 1840 en indberetning og et forslag til forbedring af forholdene ved Aggertangen. Forslaget blev godkendt, og 23.3.1840 blev han ansat som bestyrer af dæmningsanlæggene ved Agger. 24.5.1844 sandflugtskommissær for Has- sing-Refs Herreders klitdistrikt i Thisted Amt. Fik dårligt helbred på grund af det barske

klima og søgte andre stillinger, hvor der var mildere. I forbindelse med en ansøgning i 1845 om et skovriderembede udtalte amtmanden over Thisted Amt, at »Andresen van­

skeligt vil kunne erstattes af nogen anden, såfremt dæmningsarbejderne ved kanalen skulle fortsættes«. Fik et rejsestipendium af Rentekammeret for ved rejser i 1851 og 1852 at kunne studere forholdene ved danske sandflugtsstrækninger og ved dæmningsarbej­

der i Danmark (Anholt og Læsø), Tyskland og Holland. Fik i 1861 udgivet en bog »Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse«, som i høj grad har været medvir­

kende til at udbrede kendskabet til dette emne. 1.4.1867 afskediget som sandflugtskom­

missær, efter at den nye klitlov var trådt i kraft. 1.4.1868 afskediget som bestyrer af dæmningsanlæggene med en pension på 600 rdl. årligt. Flyttede 1869 til København, hvor han havde håbet at kunne fuldføre et stort anlagt værk om Danmarks flora, hvilket han dog ikke nåede, før han døde.

Virkelig kammerråd 1.5.1851. Kammerrådtitlen tilbagekaldt efter ansøgning 25.6.1868.

ANDRESEN, Otto Jørgen

* Selent Sogn (H) 5.10.1785 + Dannemare Sogn 5.10.1826. S. af jæger Matthias Christian A.

og Cathrine Margrethe Jansen, Salzau. oo Birkerød Sogn 23.7.1811 Christence Jessen.

* Lumby Sogn 25.11.1787 + Svendborg (Nic) 16.1.1862. D. af skipper og jordbruger Jes J.

og Karen Michelsdatter.

Forstkandidat, Kiel. I feltjægerkorpset og på forstinstituttet i Kiel fra 22.3.1801. Forst- nummer 12.4.1804. Deltog i forstforretningerne på Sjælland fra 1806. Gjorde tjeneste ved det sjællandske ridende jægerkorps 1807. Fra 31.5.1811 til sin død skovrider ved Bådes­

gårds gods og Maribo Klosters skove med pligt til også at forrette skovfogedtjenesten ved Sønderskoven på Bådesgård gods. Boede i Egebølle.

Søn: Carl Christian Andresen.

APPELDORN, Frederik Christian Edmund

* Hillerød 2.4.1795 + Bakkendrup Sogn 7.7.1881. S. af garver Adolph A. og Magdala Troyel. oo Næstelsø Sogn 28.12.1832 Olivia Engelbrechtine Hesselberg. * Glumsø Sogn 7.4.1806 + Bakkendrup Sogn 10.4.1840. D. af sognepræst Abraham H.

og Karen (Caja) Borch.

Forstkandidat, Rtk., 1818. Student Frederiksborg 1813. Cand.

phil. Efter forsteksamen huslærer i nogle år. Cand. theol.

1827. 26.9.1828 res. kapellan i Herfølge. Kateket i Korsør 19.9.1832. Sognepræst Gørlev-Bakkendrup 27.12.1833-1874.

Købte Bakkendrup præstegård, hvor han boede som pensio­

nist. Interesserede sig levende for naturen og plantede lige til det sidste, ligesom han stadig søgte at udbrede interessen for plantning i sin egn. Fik guldmedaille for en afhandling.

ARCTANDER, Christian Ludvig

* København (Helligånds) 3.8.1800 + København (Trin nordre) 22.12.1871. S. af kommit­

teret i Rentekammeret, landinspektør Hans Nicolaj A. og Agnete Birgitte Brammer.

oo København (Holmens) 21.3.1833 (huskopulation) Elisabeth Catarine Qvistgaard.

* Sæby Sogn, Løve Herred, 13.12.1814 + Charlotte Amalie (DVI) 28.3.1893. D. af forpagter Jørgen Carl Q. og Agata Kirstine Beck, Sæbygård.

Forstkandidat, Kiel, 1822. Var i 1814 militær søkadet. Efter eksamen tjenstgørende forst­

kandidat på det nordre af de sjællandske overførsterdistrikter, hvor han bl.a. havde tilsyn med brændeudskibningen ved Smidstrup. Fra maj 1832 ansat på 2. kronborgske distrikt. Senere forstassistent ved statsskovene. Afskediget 1851 ved omordningen af forstvæsenet med titel af skovrider. Tog derefter til Dansk Vestindien.

ARENSTORFF, Marcus Gerhardt Catincus

* Udbyneder Sogn 1.9.1809 + København (Helligkors) 15.4.1897. S. af kammerherre, major Frederik A. og Johanne Marie Charlotte Jermiin, Overgård, oo Mårslet Sogn 26.11.1846 Rudolphine Marie Øllegaard de Jermiin. * Vejrum Sogn, Hjerm Herred, 13.3.1822 + Stenløse Sogn 13.6.1906. D. af ritmester Thomas Just de J. og Sofie Elisabeth Wulff.

Forstkandidat, Kiel, 1832. Bestyrede i en del år skovene på godset Overgård. Ejede fra 1845 til 1868 med en kort afbrydelse i 1856 gården Charlottendal, Udbyneder Sogn.

Boede senere i København som rentier.

Jagtjunker 24.6.1849.

ASMUSSEN, Johann Rudolph

* Borreby Sogn (S) 3.8.1764 t Eichede Sogn (H) 1.9.1827. S. af skibstømmermand Hinrich A. og Ida Christina Wahwoe (Wasmoe). <*> 1. gang Kiel (Garn) 17.5.1791 Dorothea Anto- nette Bohmke. * Malente Sogn (F.Lii.) 22.1.1769 t Eichede Sogn 2.12.1821. D. af møller Johann Casper B. og Dorothea Christina Hein. oo 2. gang Eichede Sogn 20.1.1823 (husko­

pulation) Charlotte Cathrina Dorothea Carstens. * Gettorf Sogn (S) 7.12.1766. D. af møller Wilhelm Conrad C. og Christina Dorothea Sommer, Bornstein.

Jæger ved holstenske jægerkorps fra 17.12.1785. Senere overjæger. 7.12.1793 Forsteks- pektant på forstinstituttet i Kiel. 4.6.1794 skovfoged i Luhnstedt, 1. rendsborgske di­

strikt, rendsborgske inspektion. 30.3.1796 skovfoged i Morel, 2. rendsborgske distrikt, rendsborgske inspektion. 21.12.1808 til sin død skovrider i Trittau Amt, stormarnske inspektion, med bolig i Todendorf.

Sønner: Ludvig Henrik Carl Asmussen og Marx Siegfried Asmussen.

ASMUSSEN, Ludvig Henrik Carl

* Kiel (Garn) 30.12.1791 + Nørre-Snede Sogn 13.2.1851. S. af overjæger, senere skovrider Johann Rudolph A. og Dorothea Antonette Bohmke. æ Inger Marie Marcussen. Døbt Tromøy Sogn (N) 26.8.1781 + Nørre-Snede Sogn 17.1.1851. D. af Marcus Andreassen, Langsæv.

Forstkandidat. Kiel, 1810. Gjorde efter eksamen tjeneste i Dh år på Sjælland. 1812 ansat ved grevskabet Laurvigs skove i 6. distrikt, der omfattede skovene ved Arendal og Kragerø. Var i flere perioder konstitueret som skovrider. Fra efteråret 1816 ansat ved 3.

kronborgske distrikt. Fra 14.10.1817 til sin død holzførster ved skovanlæggene på Sø­

gårds og Palsgårds jorder samt Snabegård.

Søn: Marcus Andreas Asmussen.

Broder: Marx Siegfried Asmussen.

ASMUSSEN, Marcus Andreas

* Nørre-Snede Sogn 25.4.1819 + Sæby 4.4.1854. S. af holzførster Ludvig Henrik Carl A. og Inger Marie Marcussen. Ugift.

Forstkandidat, Kbhvn., 1843. Ldm.best. 24.7.1845. Lsp.best. 10.12.1850. Arbejdede for domænekontoret på Bornholm samtidig med, at han praktiserede der som landinspek­

tør. Opholdt sig på Færøerne 16.6.-20.10.1852 for at foretage udskiftninger, men mente,

at en almindelig udskiftning »vil være, omend ikke en umulighed så dog forbunden med så uforholdsmæssige bekostninger, at det ville være aldeles utilrådeligt at foretage sam­

me«. Rejste derefter til Danmark og nedsatte sig som praktiserende landinspektør i Sæby.

ASMUSSEN, Marx Siegfried

* Jevenstedt Sogn (H) 26.10.1794 + Eichede Sogn (H) oktober-november 1830. S. af skovri­

der Johan Rudolph A. og Dorothea Antonette Bohmke. oo Anna Catharina Margaretha Wilcke.

Forstkandidat, Kiel, 1815. Efter eksamen deltaget i de praktiske forstforretninger i Jyl­

land og på Sjælland. 1820 skovrider på Buderupholm. 15.12.1827 skovrider i Trittau Amt, stormarnske inspektion, med bolig i Todendorf. Blev suspenderet fra skovriderembedet i Todendorf på grund af mistanke om delagtighed i forstbedrageri, men han unddrog sig nøjere undersøgelse ved at tage livet af sig. Fundet død 9.11.1830 på Luthjenseer Feide efter at have været væk fra sin bolig i 14 dage.

Broder: Ludvig Henrik Carl Asmussen.

Nevø: Marcus Andreas Asmussen.

BALSLØW, Christian Emil

* Nødebo Sogn 18.3.1833 + Frederiksborg Slotssogn 9.11.1905.

S. af adjunkt, cand. theol. Carl Adolph B. og Marie Elisabeth de Bang, oo Rønne 1.5.1868 Julie Augusta Lintrup. * Rønne 4.8.1841 + Hillerød 19.8.1910. D. af løjtnant Jens Wilhelm L. og Oline Dorothea Roder.

Forstkandidat, Kbhvn., 1859. Student 1851. Efter eksamen an­

sat på flere distrikter. Fra januar 1860 til 1.5.1862 ansat ved statsskovenes regulering. 1.5.1862 til 1.5.1863 privat assistent på Silkeborg distrikt. 1.5.1863 til 1.5.1874 skovfoged ved Born­

holms distrikt, hvor han var konstitueret skovrider 1.5.1867- 19.12.1867 i vakancen efter Roggenbaus afsked. 1.5.1874 til 1.9.1880 skovfoged ved Bjørstrup skovpart under 6. Kronborg distrikt med kgl. udnæv­

nelse 20.10.1879 fra 1.11.1879. 9.8.1880 udnævnt til skovrider (2. kl.) ved Bornholms distrikt. Skovrider 1. kl. 11.9.1882 fra 1.10.1882. 18.6.1892 skovrider ved 1. Frederiksborg distrikt med bopæl på Kalholmgård. Indkaldtes til militærtjeneste i 1864. Secondløjtnant i august 1864, permitteret november 1864.

R. 28.10.1904. EM2.

BANG, Frederik Andreas Christian

* Vium Sogn, Lysgård Herred, 28.7.1821 t Odense (Hans) 28.5.1902. S. af skovrider, forstkandidat Jens B. og Abel Ca­

thrine Frederikke Preisler, oo 1. gang Odense (Hans) 28.5.1853 Caroline Marie Jørgensen. * Odense (Hans) 10.7.1826 t Gød- dinggård, Nørup Sogn 15.1.1869. D. af brænderiejer Poul J. og Marie Cathrine Nielsen, oo 2. gang Nørup Sogn 30.9.1870 Julie Jørgensen. * Odense (Hans) 13.10.1829 + Odense (Hans) 10.12.1908. Søster til 1. hustru.

Forstkandidat, Kbhvn., 1842. Ldm.best. 6.12.1844. Deltog i planlægningen for Svenstrup skove. I nogle år derefter assi­

stent hos faderen og samtidig hos oberst Riegels, for hvem

han ledede udførelsen af forsøgskulturer på Hald og Viborg heder. Konstitueret plantør efter Briiels død og 6.12.1852 udnævnt til plantør ved Randbøl plantørdistrikt med bolig på Gøddinggård, fra 1.5.1862 skovrider smst. Skovkasserer for Randbøl distrikt. Fra 1867 tilsyn med de private skove i Vejle og Ribe Amter. 4.5.1876 skovrider ved Tisvilde- Frederiksværk distrikt, der senere blev udvidet betydeligt ved tilkøb fra Asserbo over­

drev. Ydede her en stor indsats med tilplantning på disse arealer og på en stor del af Tisvilde Hegn. Sandflugtskommissær i Frederiksborg Amt. Var specielt interesseret i hedeskovbrug og foretog i 1870 en studierejse til Hannover. Afsked 1.10.1900. »Bangs- høj« i Tisvilde Hegn har fået sit navn efter F.A.C. Bang, ligesom der i 1921 blev rejst en sten til minde om ham.

Forstråd 25.5.1867.

R. 5.2.1876. D.M. 30.1.1892.

Svogre: Georg Peter Ludvig Briiel og Benjamin Georg Sporon.

Sønner: Forstkandidat (1878) Jens Poul Frederik B. og forstkandidat (1890) Johannes Bang.

BANG, Jens

* København (Frue) 14.7.1786 + Stendalgård, Vium Sogn, Lys­

gård Herred, 9.7.1862. S. af assessor i Hof- og stadsretten Andreas B. og Anna Sybilla Terkilsen. <*> 1. gang København (Helligånds) 18.1.1816 (huskopulation) Abel Cathrine Frede­

rikke Preisler. * København 11.12.1792 + Stendalgård 17.10.1824. D. af gartner Georg Daniel P. og Christiane Abel- green. °c 2. gang Sjørslev Sogn 28.5.1825 Ane Marie Hasle Djørup. Hjemmedøbt Visborg Sogn 26.8.1806 t Odense (Hans) 10.5.1865. D. af mølleejer, senere ejer af Avnsbjerg, Laurs Christensen D. og Ane Sophie Stilling, Kårup Mølle.

Forstkandidat, Rtk., 1814. Ldm.best. 14.11.1820. Student Herlufsholm 1805. Tog de to første eksaminer ved universitetet og begyndte at studere teologi. Var i kongens livkorps fra dets oprettelse til marts 1808. Fik efter nattevagt ved bombardementet en øjensvag- hed, hvorefter lægerne forbød ham at studere. Efter forsteksamen assistent hos overfør- ster Briiel på Egelund. Foretog i 1815 en forstrejse i Danmark. 4.11.1815 skovrider ved plantagerne på Alheden. Havde overtilsynet med de kgl. skove og skovanlæg i Viborg og Ringkøbing Amter. Tiendekommissær i Viborg Amt 1817. Formand i tiendekommissio­

nen for Viborg Amts sydlige distrikt 1854. Sandflugtskommissær. Landvæsenskommis­

sær i Viborg Amt. Afskediget som skovrider 1.5.1862 efter ansøgning i nåde og med pension på grund af alder og svækket helbred. Han var den tids betydeligste hedeskov­

bruger.

Forstråd 1.8.1829. Justitsråd. Etatsråd 1.5.1862.

R. 28.6.1852.

Søn: Frederik Andreas Christian Bang.

Svigersønner: Georg Peter Ludvig Briiel og Benjamin Georg Sporon.

BARGUM, Eduard Heinrich

* Hennstedt Sogn, Nordre Dithmarsken (H), 9.11.1806 t Herfølge Sogn 23.7.1837. S. af sognepræst Ludolph Conrad B. og Anna Henriette Saxesen. Ugift.

Forstkandidat, Kiel, 1832. Sejlede en del år som styrmand før tiden på forstinstituttet.