Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

STUDENTERNE 1921

STUDENTERNE 1921

VED 25 AARS JUBILÆET

UDGIVET AF JUBILÆUMSKOMITEEN KØBENHAVN - MCMXLVIII

BedAktion : Povl Munk-Madsen

JUBILÆUMSKOMITEEN

Axel Lundqvist Andersen

Direktøri DanskIdræts- Forbund, cand. jur.

Troels Thune Andersen

Overlæge,Dr.med.

Jørgen Bang

Underdirektør i Frederiksberg Kommunes økon.Forvaltning, cand jur.

ThomasBeckett

Politimester .

Poul Bierfreund

Høj es teretssagfører

FranzBlatt

Professor, Dr. phil.

H. C. Branner

Forfatter

AliceBrun

Kontorchef i Finansministeriet, cand.polit.

Alice Bruun

Kontorchef iArbejds- og Socialministeriet, cand. jur.

Poul Christiansen

Landsretssagfører

Poul Dickmeiss

Overlæge, Dr. med.

KjeldElfelt

Magister

Børge Faber

Overlæge, Dr. med.

'hr

Knud Gormsen

Landsretssagfører

Svend Halvorsen Kontorchefi Skattedeparte­

mentet, cand. polit.

Harry Hansen

Redaktør,cand. jur.

Bjørn Hanssen

Redaktør,cand. polit.

Poul Hertzum

Underdirektøri Dansk Kautionsforsikrings-Akts.

Sigrid Holm

Læge

Erik Jacobsen

Dr. med.

KomiteensFormand

Ellen Kirk Forfatterinde

Hal Koch Professor, Dr. theol.

Ib Kolbjørn

Ruadmand, Folketingsmand

C.C. Langkjær

Bogtrykker

Kaj BergMadsen

Redaktør

Povl Munk-Madsen

Kontorchef ved KraksVejviser, cand jur.

AxelH. Pedersen

Landsretssagfører

Margrethe Petersen

Sagfører,cand.jur.

Ernst Priemé

Redaktionssekretær, cand.polit.

C. W. Prohaska

Professor, Dr. techn.

Otto Remke

Hovedrevisor

Axel Rischel Overlæge,Dr.med.

Kaj Roholm

Professor, Dr. med.

(Død 29.Marts 1948)

OveRømer

Boghandler

Hugh Seifert +

Smedemester

GottliebSiesbye

Grosserer

, KarstenSkat-Rørdam

DirektørvedCarlsberg Bryggerierne,cand. jur.

H. L. Thomsen

Kontorchef iJustitsministeriet DagnyZahle

Fuldmægtig i Direktoratet f.

Ulykkesforsikringen, cand jur.

Lulu Ziegler

Skuespillerinde

ERIK JACOBSENS TALE

ved Modtagelsen paa Københavns Universitet den 29. Oktober 1946

Magnifiée Rector.

For25 Aarog nogle Maanedersiden sad vi i denne Saloghørte paa en Tale. Senere defilerede vi forbi og trykkede UniversitetetsRektor i Haan­ den. Ogsaavar vi indviede til den akademiske Gerning.

I Dagfejrer vi 25 A ar et for denne Indvielse. Vi ved egentlig ikke hvorfor, mendet er nu en Gangbleveten Tradition, somogsaavi vil følge.

Nogle kalder 25 Aars Studenterjubilæetfor Ungdommens Begravelse.

Det er et sørgeligt Ord. Begravelser er altid triste, og da navnlig triste, naar det ervor egen Ungdom, der stedes til Hvile. I Stedetfor kan man jo kalde det et Sølvbryllup med almamater.

Menhvad enten man nu kalderdet et Gravøleller et Sølvbryllup, saa hører der en Fest til. Tanken at benytte de runde Tals Dag til denne Sysseler for saavidt god. Der er til daglig mange Følelser og Indfald, der med størreeller mindre Mellemrum dukker op, men saa bliver skub­ bet tilbagei Underbevidstheden for de praktiskeKrav. Saadanne Tanker skalengang imellem have Lov til at trænge op til Overfladen.

I Virkeligheden er der ikke saa lidt, der trængertilatfaa Luft. Hvad med vore gamle Kammerater? Hvorledes ser han ud nu? Hvorledes klarer hun sig? Nu er de her pludselig allesammen og vi sidder imellem dem.

Den første Nysgerrighed er maaske tilfredsstillet, ogsenerepaaAftenen, naar Stemningen vil stryge vore Hemninger afos, vilnogle afde gamle Aandrigheder og Vittigheder faa Liv igen, og vi kan faa Lejlighedtilat konstatere, hvor megeteller hvor lidt vi harforandret os siden da. Helst vil vi ikke haveforandret os. Mon ikke vi alle nærer et Haab om endnu en Gang at kunne faa Lov til at tilbringe en rigtig Festaften med vor Rustids sorgløse Sind. De samme Mennesker og de samme Omgivelser

VIII

skal hjælpe os dertil. Morgendagen vil da afgøre, om vi føler Skuffelse eller Glæde, og om vi selv har skuffet eller glædet.

Men foruden Festen hørertil en saadan Dag ogsaadenstille Medita­ tion. Ogden foregaar her og nu.

Vier Universitetet taknemmeligefor, at det iDagharaabnetsineDøre ogtilladtos at tilbringe en Timestid i Festsalen, saa vi herved harfaaet Lejlighed til at mødes med vor Ungdoms Drømme og Ambitioner og sammenligne dem med, hvad vi har opnaaet. Tiden her kan næppe be­

nyttes bedre end til at gøre vor Status op som Akademikere, til Opbyg­ gelse for osselvog til Skræk og Advarsel forvore Efterkommere.

For 25 A ar siden sang vi gladelig medpaa dengamle Sang om, at vi var Herrer i A andernes Rige. Vi aflagde et Løfte som akademiske Borgere. Kun faa af oser i Stand tilat huske Ordlyden, men Meningen forstod vi. Vi blev indviede til Akademikere, hvilket betød, at vi skulde

modtage en Lærdom og senere bruge den. Herigennem skulde vi med TidenrepræsentereEliteni Danmarks Kulturog væresom et Eksempel for Landet og alt dets Folk.

I Dag og i denne Sal kommer vortLøfte igen, og vi skal desværrestaa til Regnskab over for os selv, om vi med Samvittigheden i Behold kan sige, at vi haropfyldt dette Kald i Aand og Sandhed.

Mon ikke defleste afos gyser ved at blive stillet overfor et saadant Samvittighedsspørgsmaal.

Det kan næstenvære en Undskyldning, atder har været mange Fald­

gruber undervejs. Faldgruber, som ingen af os helt har undgaaet. Lad os her se paa nogle afde vigtigste.

En Del af os blev alleredegrebet af Studenterfilisteriet. Mange spurgte kun om Eksamenskrav og betragtede dem, der læste derudover, som Duksenaturer eller tidsspildende Originaler. Lærebøgernes blaa Under­ stregninger svarede til første Karakter, de røde til Udmærkelse. Hvad der varderudover, var af det Onde. Studiet blev en Aandens Fordfabrik, hvor én Manuduktør skruede en Skrue i, en anden spændte en Møtrik, en Lektorgav en Gang Sprøjtelak, og en Professorsynede Resultatet paa godtog ondt. Drømme ogLøfter destilleredes bort i den haardkogte Atmo-

IX

sfære, og Studiet endte ved det grønne Bord, Færdig med Eksamen, færdig med Videnskaben,

Nogle var dogtvunget til at gaa videre. Naar man ikke kan blive ansat i en Nøglestilling til Karriere uden Doktorring, maa der skrives Dispu­

tats. Efter dens Udgivelseog med et mere eller mindresmukt formuleret Ønskefordenfrie Forskning ved denmundtlige Handling sukkedeman lettet. Farvel til Videnskaben. I denne Sammenhæng kan vi maaske snarere tale om aandeligt Inventarindkøb til Levebrødsbutikken end om sand akademisk Aand.

Men selv ikke de meget faa, derfortsatte med Dyrkelsen af Videnskab, objektiv og sand Videnskab, kan sige sig ganskefri for Filisteriet. De har altfor godt husket det gamle nordiske Ord om, at Eftermælet aldrig dør, medens baade Manden selvog hans Rigdomme lider denne Skæbne.

Saadanne Mennesker begynder at skaffe Materiale til Nekrologen og fremtidige Artikler i Konversationslexicaom sig selv og bygger en aan­

delig Pyramide med deres eget Gravkammer indeni, ligesom vissegamle Faraoner begyndte at bygge deres eget Gravmæle, saa snartde kom paa Tronen. Kan dette kaldes sand akademisk Aand, oghar Formaalet ikke vanhelliget Midlet?

Nu kan det velvære, at de fleste afos, som her er til Stede, helteller i hvert Fald delvistkansige sigfri fordenne Formfor akademisk Filisteri, og alene vor Tilstedeværelse idenne Sal er velet Udtryk for, at vi stadig betragteros somfrie Akademikere.

Det frie Studium, og navnlig det, der strækker sig over hele Livet, kræverfrie Mennesker, og alle Jordens samlede Vismænd har sagt, at intet Menneske, derforfølger et personligt Formaal, er frit.

Men hvor frie er vi egentlig? Ordet »Frihed«, er detsværeste at efterleve og nu kommer vi til den største Faldgrube af alle. Vi har faaet et Ansvar i de 25 Aar, og dette Ansvar binder os paa altfor mange Maader. Vort Ansvargælder saa megetdestoværre ikke alene os selv, men ogsaa andre Mennesker, vor Familie, vortLevebrød og dem, der gennemdette Leve­

brød er afhængige af os. Et saadant Ansvar begrænser den aandelige Frihed. Vi vilgernegive voreBørn en endnu bedre Start i Livetend den,

vi selv har haft. Dette kræver økonomisk Kraft. Det er svært at skabe økonomiske Værdier, naar man er inde i et haabløst Væddeløb med Skattens Mønt, med Dyrtid og med Paragrafer, der, hvor nødvendige de end kan forekomme, dog begrænser det personlige Initiativ, og hvad værre er,den aandelige Frihed. Vier kommet i den farlige Alder. Den, der kan karakteriseressom den aandelige Studehandels Periode. Vi har alle oplevet denne Studehandel med os selv, som i Virkelighedener lige saa vederstyggelig som denpolitiske. Vort Ansvar og vore Forpligtelser siger ét, vor akademiske Samvittighed siger noget andet, og saa følger Akkorden. Men selv om man ofte kan naa til et forholdsvis vellykket Kompromis, tager den dog en lille Bidaf vor akademiske Frihed.

Arbejdstiden skal benyttes til at skrabe Penge sammen, Tid skal der bruges til at holde Faget ogKarrieren vedlige. Saa er man træt, og Fri­ stelsen hos mange til at slappe af ersaa stor, atde tilbringer Resten af Tilværelsen paa en aandelig eller haandgribelig Divan med en god Cigar ogen ægte Whisky,mensRadioensKabaretprogrammer besørger Under- holdningen iBaggrunden. HvorerStudierne saa henne? Ikke alene den videre Fagudvikling, men de Studier, der blev drevet af den gamle Vis­

mand: »Naar jeg er sammen med to af mine Medmennesker, betragter jeg dem som mine Lærere, jeg lærer afden enes Fortrin og dens anden

Fejl.«

Hvis vi udvider denne Tanke til ikke alene atgælde de Mennesker, somvi kommer i personlig Berøring med, men ogsaa de af Fortidens og Nutidens Mennesker, vi lærer at kendegennem deres Ord eller Hand­

linger,saa giverdisse halvtredie Tusinde Aar gamle Ord i Virkeligheden Brugsanvisningen til al sand akademisk menneskelig Udvikling. Naar vi først har opnaaet at tage Lære af andre Mennesker og indrettet vore

Vurderinger, Ord og Handlinger derefter, er vi i Virkeligheden naaet tilat være sande Akademikere, i Stand til at væreEksempel ogLedere i vort Fædreland. Man vil maaske mene, atHandlinger erdet vigtigste og Viden alene ikkeer tilstrækkelig. Men herfraHolbergs Kathedervil jeg disputeremed hvem som helst om Thesen: »Intet Menneske kanundlade at udnytte sin Viden i sine Gerninger.« Der er derfor ingen Grund til

XI

at tale mere om vore Handlinger. Det er vor Viden, det kommeran paa og den alene. Vi skal erhverve den, og vi skalbruge den. Men en sand Akademiker ejer sin Viden, hans Viden ejer ikke ham. En Jurist, der glemmer Sagen for Par agrajferne, eller en Læge, der glemmer Patien­ terne for det kliniske System, er ikke bedre end den Præst, der glemmer sin Gud for Dogmerne. Saadanne »Akademikere« er værreendFilistre.

Aandelige Sortbørsgrosserere er det eneste Ord, der passer for dem.

Nu somaldrig før i Verden er derBrug for sande ogstore Mennesker, der har Respekt for andre og Respekt for den samlede Kultur, som den er frembragt af vore døde og levende Medmennesker. Hvisvi endnu har Evne tilbage til at drømme, mon vi saa ikke skal netop bruge den til at ønske, at vi hver efter vort Formaaende maatte komme til at høre til de Mennesker, der modtager en Kultur fra Fortiden og giver den videre til Fremtiden.

Jeg beder Universitetets Rektor om at modtage disse Bemærkninger som et Skriftemaal og et Udtryk for de Bekymringer, der maaske har trykket en og anden af os. Men ikke alene dette: De er ogsaa at opfatte som et Udtryk for et Ønske om at kunne bevare den aandelige Frihed, at styrke den tilGavn for den akademiskeStand og hermed for vortFædre­ land tilÆre forvortgamle Universitet.

Ønsket erledsaget afen Gave. De af os, der har haft saa megen Succes her i Livet, at de har kunnet undvære, har betalt til et Fond til Fordel for vore yngre Kammerater, der nu skal begynde Studietog maaske om 25 Aar standse en kort Tid for at have de samme Overvejelser som de, jeg nys har givet Udtryk for.Enhveraf os ønsker, at ikke alene vore køde­

lige, men ogsaa vore aandelige Efterkommere skal have en bedre Start her i Livet, end vi selv har haft. Vi ved, at det iDag er dobbelt svært at studere, og som jeg før søgte at give Udtryk for, kræver den aandelige Frihed i hvert Fald en vis Frigjorthedfor økonomiske Problemer. Vi havde ønsket, at vor Gave var større, men vi beder Universitetetgøre Brug heraftil Studenter ved alle Læreanstalter efter dens Aand.

Frihed er et gyldent Ord her i Danmark. Vi har fornyligfaaet Eks­ empler paa, at der er Grænser for Kompromiset, og her var de højere

XII

Læreanstalter med Universitetet i Spidsen ikke blandt de sidste, da det gjaldt om at visedette. Vor Tilstedeværelse herog vor Gave er derfor ikke alene et Offer og et Udtryk for et Ønske, men ogsaa et Udtryk for Tak- nemmelighed. Den ranke Holdning, som de højere Læreanstalter med Universitetets Rektor som et lysende Eksempel udviste gennem Besæt­

telsen, har gjort, at vi følte os stolte over at kunne kaldes akademiske Borgere i Danmark.

Vi vil forene os i et Leve for Universitetet, vor Rustids gamle Leve:

De tre lange og tre korte.

Heri lægger vi vor Tak og vort Ønske. Et Ønske om, at Universitetets Fremtid maabevaressom dets Fortid, atdet altid maaværeoset Eksem­

pel, saa vi kan bevare en Gnist af den Ild, som Prometeus røvede fra Gudernes Alter, den sande akademiske Frihed og den sande akademiske

Ydmyghed.

EIGIL KNUTHS TALE

ved Festen i Studenterforeningen den 29. Oktober 1946

Studenten afi 1921.

Studentenaf 1921fødtes ligevedet Aarhundredskifte.

Et Aarhundredskifte erjo ikke andet end enpraktisk Foranstaltning i den arabiske Talrække, og der er ingen Grund til at tro, atet Aarstal med to Cirkler i Enden skulde sætte mere historisk eller kulturhistorisk Skel end en hvilkensomhelst anden Cifferkombination. Men om Over­ gangen mellem det 19. og det 20. Aarhundrede kan man vist alligevel sige, atden danner Slutningen paa en Epokeog Indledningen til en ny.

Det 19. Aarhundredes Atmosfære var endnu ikke ganske bortdunstet, da vi traadte vore førsteBarnesko som UndersaatterafKong Christian d. IX, tre Numre nærmere Gorm den Gamle iDanmarks Kongerække.

Har vi glemt det, kan vi betænke, at Stanley endnu levede, vi kan dykke ned i Skuffer efterFotografier af vore Forældre med deres haabe- fulde Poder og betragte de besynderlige Paaklædninger, de optræder i, eller vi kan mindes »Hønen« paa Nørregade, en Skinnesporvogn med levende Hest for, som nogle afos betroede vort Liv til for en Femøre, naar vi havde Tid og Raad.

Ikke blot Opdagelsen af Afrikavar ny, men man levede stadig under frugtbart Indtryk af Opdagelsen afAntiken ogvoregen Oldtid, Vandene, som Thorvaldsen, Oehlenschlaeger og Grundtvig havde rørt op.

Aandslivets Faser var det, som havde delt Tiden i Epoker: Romantik, Naturalisme og Realisme. Det, der bragte Ændring omkring Aarhun- dredskiftet, var alle Opfindelserne, hvis Udvikling og Udnyttelse netop da begyndte at tage Fart, elektriske og mekaniske: Telegraf, Telefon, Glødelampe, Sporvogn, Cykel, Film, Grammofon, Skrivemaskine og sidst men ikke mindst Benzinmotoren. Edison var isit Es. Langsomt

XIV

ledte alle disse Ting mod et Liv med anden Aand og Tendens end det 19, Aarhundredes, et mekaniseret Liv, som vi har langt endnu til at se fuldt virkeliggjort, men hvis Idé sikkert ligger os mere i Blodet, end vi rigtig ved af, og netop os, som hargjort Udviklingen med fra en Slags Begyndelse.

Man hævder gærne, at en Bilist, en Motorcyklist eller en Pilot skal være sammensvej set med det Apparat, hanfører, - og om os her maa det i saa Fald siges, at vi har Betingelser for at være sammenvokset med det i dobbelt Forstand, Vi og Benzinmotoren er Fostbrødre. Vi husker den fra dens uskyldigste Babydage, da den lallede indeni en stivbenet Oldtidsdroske — en Dejbjærgvogn — med snoet Truthorn, Cykel- Eger og søvnigt blafrende Staldlygter, - eller da Ellehammer udepaa Eremitagesletten anbragte den underlig akavet midt i sit Pindeværk af en Drage, hvor han selv tronede sixpenceklædt paa et Sæde Magen til dem, der findespaa Mejemaskiner,

Vi saa den forskrækkeHestene paa Gader og Landeveje, langsomt for­ trænge dem og skifte Hamfra Aar til Aar, en lille Tilføjelse hist, en lille Forsimpling her, et Tryk ud i Formen og et Klem indad et andet Sted, Vi fulgte dens Vækst og Udvikling med samme Interesse og med samme Kærlighed, som man tidligere fulgte et Føl, man selv havde lagt til, og nogen af os har maaske været med til atføje en lille Finesse til paa dette vor Generations populære Værk, der er blevet et Udtryk for

vorKultur, som Kajaken er detfor Eskimoernes.

Allerede inden det var lykkedes den atgøre sig til Herre paa Jordens Landeveje,oplevede vi det Under at se den hoppe op i Luften og mænge sig med Skyerne, - en Maskine aftungt Metal, — hvem skulde have troet det muligt? Af alt det mærkelige og smukke, vi har været Vidne til, trorjeg dette er det æventyrligste og smukkeste: Vi saa Luftens Er­

obring blive til Virkelighed, den Drøm, Menneskeheden havde drømt fra Oldtiden. Nordpolen og Sydpolen blev overfløjet, og en Dag stak

Lindberg over Atlanten, indfandt sig i en parisisk Bank og vekslede en frisk Dollarseddel.

De nyeSamfærdselsmidlerforlængede vor Aktionsradius, gav os Kon­

takt medvidere Kredse og gjorde os afhængigeafflere. Og Farten maatte stadig sættes op for at man kunde overkomme sin større Afhængighed, opfylde sine øgede Forpligtelser. Ubevægelige Kunstformer som Malerier og Skulpturer var ikke mere i Stand til at afspejle Tidens Væsen, det ophidsede Motorblod kunde ikke dysse sig til Ro i Dvælen ved Ting, der stodstille.

Den nyeTeknik skabte sig med sig selvsom Medium sin i bogstavelig Forstand levende Billedform, - uforudset brød Kunstens gamle Flod igennem til et helt nyt Leje, hvor den frisk og munter strømmede videre, først stum, men allieret med en Universalpianist, derforstod at tolke alle dens Stemninger og Lidenskaber ved sin velsignede Fingerfærdighed, siden i Stand til at føre artikuleret Tale, og nu: Teatrets, Koncertsalens og Maleriets Kunst opgaaet i en højere mekanisk Enhed med sin egen Stil, sin egen Rythme.

Som Bevis paa vor Samhørighed medFilmen,vor Værdsættelse af dens Indsats, kunde vi have haft et Par af dens klassiske Figurer siddende tilbords iblandt os: Mickey mouse og Anders And. Vi burde sende dem et Telegram. Eller vi kunde adressere det til deres Fader, Walt Disney, jævngammel med os, udtrykkevor Beundring forhans Genia­ litet og takke ham for den befriende Glæde, han mere end nogen anden af vore Samtidige — det skulde da være Storm Petersen - har beredt os. Stumfilmens Mester, Chaplin, burde vi maaske ogsaabetænke.

Telegraf og Telefon bar samme Vej som Benzinmotoren i Retning af et intimere Fællesskab, en organisk, teknisk Kommunisme — for at tage dette Ord i dets rent grammatikalske Betydning. Man udvidede sin Horizont og sin Interessesfære, udfoldede sig i Bredden, hvor man i forrige Aarhundrede var gaaet i Dybden. Havde tykke Bøger tidligere

bragt En i Kontakt med svundne Tiders henfarne Slægter eller med aandelige Problemer, saa svulmede en ny Huspostil op paa Hæders­ pladsen i hvert Hjem, fedtet af ustandselig Brug, — Telefonbogen —

snart i tvende codici — en Nøgle, ved hvis Hjælp man fra sit Studere­

kammer kan komme i skinbarlig Kontakt bogstavelig talt med hvilken afKlodens Beboere, man udser sig som Offer.

XVI

Hver af os kom til at sidde som Edderkoppen i Centrum af et vidt- forgrenet Net med Traade til legio af ukendte Medmennesker. Og med Telefonen indenfor Hørevidde blev vi samtidig anbragt i Frontens for­ reste Skudlinje, udsat for deres lunefulde Angreb. Den private Isola­ tionisme ophævet. Samfundsmæssigt sikrede Telegrafog Telefon en ny Foretagsomhedens Æra: De vældige Kontorvirksomheder bag Handel og Industri, hvor Dispositioner kunde træffes, Aftaler sluttes og Agentur udfoldes i potentieret Omfang; og endelig Pressen i en ny Skikkelse som det dokumentariske Udtryk for national og international Fælles­

skabsfølelse, Krav om BeskedmedNaboers Skæbne nær ogfjærn, Behov for at faa Nuet kortlagt i saa vid Udstrækning som muligt.

Omkring A århundredskiftet varede det et A ar, inden Forliset af et Grønlandsskib lod sig konstatere; da Kæmpedamperen Titanic i 1912 gik paa et Isfjæld og sank, vidste hele Verden straks Besked om Ulyk­

ken og læste deltagende derom i Avisen Dagen efter. Og da denførste Verdenskrigs Skyer trak op, fulgte vi Faserne i Augustdagenes Krise gennem Telefonavisen, —Radioavis paa Traad.

Verdenskrigen 1914-18 var detførste Choc for os og for Tendensen mod udbygget Fællesskab og Samhørighed, som Udviklingen syntes at indebære. Zeppelinangrebenepaa London, Giftgas, Vestfrontens Masse­

slagterier, Revolutioner og Hungersnød maatte gøre stærkt Indtrykpaa tænkende, fredsommelige Mellemskolebørn, som vi dengang var. Denne Belastning for Fantasien uden Udløsning af Handlekraft undlod ikke at sætte Spor. Vi forstyrredes i den jævneBane, blev følsomme, maaske lidt vege, oghavde sværtvedat finde os tilrette i det praktiske Liv. Men een Gave fik vi fremfor senere A argange: En Række rolige Aar, hvor

Verden laa os aaben, dengamle Verden saa temmelig hel, med Lande, Byer og Folk, som dehavdeværeti Aarhundreder. Vi kan ikkeværetak­ nemmelige nok derfor i Dag. Nogle af os blev derude, og dem sender vi herved en Tanke som »absent friends«.

Hurtigere end vi fandt imidlertid Udviklingen sig selv. Uden Nerver og Weltschmerz tog den nøgternt Krigen til Indtægt og rullede videre.

For Flyvemaskinen havde Ragnarok’et været en lutrende Ild, en Stu-

XVII

dentereksamen, som den klaredefint paa samme Tid, som vi klarede vor.

Og saa begyndte det andet store Æventyr, Radioens, der næstenkom bag paa En ogtogPustenfra os, skønt ogsaadet var Virkeliggørelsen af en ældgammel Drøm, den østerlandske fra »Tusind og een Nat« om Alad­

din’svidunderlige Lampe. Lampens tekniske BetegnelseblevAudion-Rør.

Allerede som Gymnasiaster sad vi ogfumlede med Krystaller, Kon­

densatorer, Spoler og Hovedtelefoner, indbyggede dem i Cigarkasser og hørte sælsomme Ting. Jegfor min Parterindrer, at denførste Røst fra Æther en, som indfandt sig paa min Hybel og fik mig til at skælve af Betagelse, tilhørte en Mand paa Bornholmer damper en, som havdeglemt sin Manchetskjorte i København og telefonerede til sin Kone, at hun endelig maatte sende den efter ham saa hurtigt som muligt.

Da Nyroprejste det Raadhus, som vi er lige gamle med, troede baade han og vi, at Byen havde faaet sit centrale og vigtigste Bygningsværk, men Radioen viste noget andet. Her som i andre Hovedstæder skød Radiofonibygningen frem og blev hele Landets Højborg, og fra dens Hjærtekamre smældede Pausesignalet ud i Luften som Nationens nye Banner. Med denne Landvinding raadede Tekniken — i de rette Hæn­

der - over et vældigere Instrument til Fællesglæde, Fællesoplysning og Fællesgavn, endMenneskeheden nogensinde havde kunnet gøre sigHaab om at eje; men anvendt i de forkerte, —ja, det var det, vi maatte taale og tie til i 5 lange Aar.

Netop, som Studenten af 1921 havdeforvundet Følgerne afVerdens­

krigens handicap og havdefundet sin Arbejdsplads i Samfundet, kom Katastrofe Nr. 2, tifold værre end denførste, og slogham ud igen. Netop, som han var mest optaget af Legen med Teknikens Vidundere, mistede han noget, disse Undere med deres Fremtidsperspektiver rent havde faaet ham til at glemme, han ejede: Sin Frihed og sit Fædreland. Saa-

dan gik det til,at der kom til at røre sig Toner i ham, han blotfaa Aar i Forvejen rystede paa Hovedet afog betragtede som Fortidslevninger.

Saadan gik det til, at han paanykom i Skoleog sugede Visdom tilsig:

Skuffelse, Bitterhed,Haab, Taalmod, Tro. Og saadan gik det til, at han kom til at opleve sin andenEksamensdag, enstørre Befrielse, en dybere

XVIII

Rusog enmere omfattende Glæde,end danske Studenter i Aarhundreder havde oplevet.

Var deringenanden Grund til at holde Mønstringsfest for Studenten af 1921 i Aar, saa er der hans Genfødelse. Han var ved at miste sin HueiStorm, men nu sidderden fast igen,rød og hvid, og han føler den som en Skat og en Forpligtelse mere end før. Eksamen Nummer 2 er overstaaet, og vi er til Rusgilde. Ogved Gildet vil vi i Taknemmelighed mindesdem, hvem det skyldes, at den danske Student af1921 eksisterer endnu, og at vi kan fejre ham, lettede og glade. Det blev nok stort set heller ikke os dennegang, der kom i Ilden. Alderen og Hæmninger fra artig Passivitet i Ungdommen gjorde os gennemgaaende ikke egnede til at begaa Voldsomheder. Vi gjorde væsentlig Fyldest som moralsk Støtte og sindige Raadgivere forde Unge. Dem og alle deøvrige Hjærner, Hjær­ ter og Hænder bag Tekniken, som førte den og os tilbage til Friheden, mindes vi med Taknemmelighed,ligesom vi mindes dem af vor A argang, som Ulvetiden - og de 25 Aar i det hele taget - tog fra os.

Baade ældede og fornyede sidder vi her, kun etgodtAar efter Tekni­ kens store Punktum paa Nedværdigelserne, Braget i Hiroshima hin 6. August, dervil nævnes som et Skel i Menneskehedens Historie. Vi sidder her i en Verden,som mange syneser mere forvirret end den, der eksisterede efter forrige Verdenskrig, men vi vilde ikke være dem, vi er, om vi gav dem Ret. Kunde der være Tale om Desillusion og uklare Linjer dengang, saa er der det for os ikke nu. Frygtede vi Teknikens Mekanisering, saa har vi set, at dens gode Kræfter er stærkere og ikke lader sig kue. Udviklingen tager sin Tid, og man kan hverkenforegribe den eller modarbejde den med ekstra Gas paa Bombemaskiner ogvældig Radiopropaganda. Den er en Darwinisme i Maskinerne og arbejder som saadan paa langt Sigt.

Nok skuffede Radioen os, naar den som visse Herrers Talerør fra Morgen til Aften løj os lige op iAnsigtet. Og vi var ved atmiste Troen paa den lille Aladdinslampe, indtil denovenpaa en lang Goebbelsk Tor­ dentale om »Indeponderabilier« pludselig med et luntSmil hviskede os i Ørerne, at »Bagerens Søn er skeløjet«. Og nokforbandede vi Flyve-

XIX

maskinerne, da de om Morgenen den 9. April som gr aa Spøgelsesgribbe medEnsretningens Tegn under Vingerne tvang os i Knæ, og da de som Tyvens forlængede Fingre rakte videre til Norge og Kreta, men vifor­ nam dem atter i deres sande Skikkelse, som et Sus afFrihedens Træk­

fugle under Stjærnehimlen, en Naturkraft i Styrke og Skønhed, da de brummede i Tusindvis over ospaa Vej vestfraog sydover.

Det var ikke alene Tekniken, der sejrede, men det var Tekniken i Hænderne paa Stater, som i Harmoni med Teknikens brobyggende Væsen, forudforos andrehavde begyndt Realisationen af dens Unions­

tanke og netop derigennemhavdevundetKraftoverskud til atkunneud­ nytte den bedre end Bagstræberne, I 1919 var de Forenede Staterstadig det fjærne Nybyggerland bag Andedammen, som ikke direkteangik os, Opfattelsen fra forrigeAarhundrede uændret. Nu har det pludseligfaaet en Genganger i Øst, vi er kommet til at ligge midt imellem to forenede Stater, to Unioner, ogbegge har enddagjort sig synligt bemærket inden­

for dansk Omraade, Russerne paa Bornholm og Amerikanerne paa Grønland, Tanken om Statssammenslutning har altsaaikke staaet stille, den banker baade paa vor Hoveddør og Køkkendør, og med Lyden af denne Banken blander sig de Røster fra travle, ansvarlige Statsmænd, som taler om nærmere Tilknytning mellem Nationerne nu igen, trods Folkeforbundets nylige Fallit. Atombomben er deres sidste, vægtige Ar­

gument.

Øjeblikkets Skræmmebillede hedder Modsætningen mellem Øst og Vest; — lad os nøjes med at tale om Forskellen, men isærhæfte os ved, at vi i Sovjetunionen og de Forenede Stater har to store Stykker Væv af den Fremtidsverden, som engang skal gro sammen over Jordens saarede Skal. Vævdannelserne har haft ulige Vækstbetingelser, forskel­ lige fra hinanden som Volgas Natur, Folk og Stæder erdetfra Missis­

sippis, som Gorkifra Mark Twain, og der maa Tilpasning til, før de kanforenes som sundt fungerende Dele i en større Organisme, Men det vil ske, saa sandt som det er Teknikens Kongstanke, og Kødets Skrøbelighed ikke kan fratage Maskinerne, hvad der engang for allehar udkrystalliseret sig i dem afarbejdende, uselvisk Menneskeaand.

XX

IStedet for at føle os beklemte bør vi indse, at vor Situation byderpaa store og rige Perspektiver, Tropaa, atvi skulde kunne spille Formidle­

rens Rolle, vilde være Indbildskhed, men som et Strømningernes Gen- nemgangsled vil vi som et Prisme kunne spejle og bryde Straalerne baadefra Øst og Vest og sende dem videre. Ikke blot geografisk indtager vi en Midtstilling, — i visse Henseender ogsaa socialtog kulturelt, men vi har meget at lærefra begge de to store Verdner, om hvis Forholdvi lever i analfabetisk Uvidenhed.

Det gælder da for os med vaagent Sind og ærlig Vilje at vrage og vælge, forstaaelsesfuldt men ogsaa kritisk i det Smaa plukke ud, hvad vi trænger, eller, hvad der har Værdi, og stræbe efter i det Store atslaa den Klang an, hvori samstemmende Tonerfra Øst og Vest passer ind.

Under disse Bestræbelser vil vi holde fast ved Værdierne, ved den Arv fra Fortiden, som de sidste Aar lærte os at skønne paa, og med vor prøvede Prisme-Kultur og vore Erfaringer som gammelt Transitland

mellem Østersø og Atlanterhav skulde vi have Betingelser for blom­

strende Trivsel.

Jeg tror med Wells, at Menneskeheden endnu er meget ung, og dens Storhedstidkun ved sin allerførste Begyndelse. Jeg ved, at Studenten af 1921 er ligesaaung, saaung, at han først nu skal tilforAlvor atvirke.

Maa han i sikker Tro paa en lys Fremtid kunne gøre en Indsats til Gavn for Menneskeheden,for sit Land, og til Glæde og Stolthedfor os her i Aften.

BIOGRAFIER

I 1921 blev Studentereksamen bestaaet af 1037 Elever: 910 Skoledisciple og 127 Privatister. Der er 64 klassisk-sproglige, 488 nysproglige og 478 matematisk­

naturvidenskabelige; endelig har 6 taget Studentereksamen ved Tillægsprøve og 1 ved Modenhedsprøven. Af de 1037 Studenter er de 304 Kvinder.

Af disse 1037 Studenter har 506 taget Eksamen fra Københavns Universitet eller fra Polyteknisk Læreanstalt (469 Mænd og 37 Kvinder); de fordeler sig saa- ledes: 135 cand. jur. (4 Kv.); 55 cand. mag. (17 Kv.); 88 cand. med. (10 Kv.);

24 cand. polit. (2 Kv.); 1 cand. act.; 103 cand. polyt. (1 Kv.); 46 cand. theol.;

17 mag. art. eller mag. scient. (3 Kv.).

Af andre Eksaminer kan nævnes: 10 cand. pharm.; 9 Dyrlæger; 2 Forstkandida­

ter; 3 Landinspektører; 68 Lærere eller Lærerinder (hvoraf dog de 26 (Privatister) havde Lærereksamen før Studentereksamen ; 11 er eller har været Officerer i Hæren eller Søværnet; 25 Tandlæger; 10 Translatører.

Doktorgrad er taget af 33: 19 Dr. med.; 6 Dr. phil.; 1 Dr. polit.; 2 Dr. theol.;

2 Dr. techn.; 3 ved udenlandske-Universiteter. 7 er blevet Professorer ved højere Læreanstalter. 74 har taget Ojahold i Udlandet; 77 er afgaaet ved Døden.

Biografierne er i det væsentligste udarbejdet efter Oplysninger, der er tilsendt Redaktionen af de biograferede selv. I en Del Tilfælde er Svar, skønt flere Henven­

delser har fundet Sted, udeblevet og Biografi er saa udarbejdet efter trykte Kilder - disse Biografier er afmærket med en *. Ved Ordensdekorationer er Kraks Blaa Bogs og Statskalenderens Forkortelser brugt.

Redaktionen sluttede omkring Jtfbilæet, dog er enkelte Hændelser, som var særligt nemme at faa Øje paa, taget med i Korrekturen.

Forsinkelsen skyldes først og fremmest Typografstrejken. Det var Planen at ud­

sende Bogen ved Nytaar eller ganske kort efter Nytaar 1947. Der meldtes da ogsaa klar til Trykkeriet i Oktober 1946. Da Strejken kom henad paa Foraaret, var Ar­

bejdet langt fremme, men siden Strejkens Ophør har det ikke været muligt at faa den Fart over Feltet, som det var ønskeligt. Nu - endelig - foreligger Bogen. Det er mit Haab, at dens Liebhavere vil modtage den som et godt Minde om Jubi­

læumsfestlighederne den 29. Oktober 1946.

Redaktøren.

SKOLER

Side

Aabenraa Statsskole... 1 Aalborg Katedralskole... 1 Aarhus Katedralskole... 9 H. Adlers Fællesskole, se Sortedam

Gymnasium... 186 Aurehøj Gymnasium... 14 Birkerød Statsskole... 15 Efterslægtselskabets Gymnasium. . 31 Esbjerg Statsskole... 40 Falkonergaardens Gymnasium.... 43 Fredericia kommunale højere

Almenskole... 46 Frederiksberg Gymnasium... 50 Frederiksborg Statsskole... 59 Gammel Hellerup Gymnasium.... 64 Haderslev Katedralskole... 68 Haslev Gymnasium... 69 Hass’ Skole, Stenhus... 73 Hellerupgaard Gymnasium... 76 Helsingør højere Almenskole... 78 Herlufsholm Skole... 84 Hjørring højere Almenskole... 87 Horsens Statsskole... 90 Ingrid Jespersens Skole... 92 J. Ingwersen og H. Ellbrechts Skole 95 Karen Kjærs Skole, se Nørre Gym­

nasium ... 132 Kolding højere Almenskole... 97 M. Kruses Skole... 102 Th. Langes Skole... 107 Lyngby Statsskole... 113

Side

Marselisborg Skole... 114 Metropolitanskolen... 117 Nykøbing Katedralskole... 127 Nørre Gymnasium... 132 Odense Katedralskole... 136 Ordrup Gymnasium... 145 Randers Statsskole... 152 Ribe Katedralskole... 159 Roskilde Katedralskole... 162 Rungsted Statsskole... 166 Rysensteen Gymnasium... 169 Rønne Statsskole... 173 St. Jørgens Gymnasium... 176 St. Knuds Gymnasium... 182 Schneekloths Skole, se Svanholm

Gymnasium... 196 Sortedam Gymnasium... 186 Sorø Akademis Skole... 189 Stenhus, se Hass’ Skole... 73 Svanholm Gymnasium... 196 Svendborg Statsskole... 202 Sønderborg Statsskole... 205 Vejle kommunale højere Almenskole 206 Vestre Borgerdydskole... 18 Viborg Katedralskole... 209 L. Wintelers Skole, se St. Knuds

Gymnasium... 182 N. Zahles Skole... 218 Øregaard Gymnasium... 221 Østersøgades Gymnasium... 224 Østre Borgerdydskole... 27

PRIVATISTER

Anerkendte Kursus:

Dockers Kursus... 229 Høng Kursus... 244 Lang og Hjorts Kursus... 247 Rønde Kursus... 251

AndrePrivatister:

Bagsværd Kostskole... 254 Barfods Mindeskole... 255 Bendixens Kursus... 256 Johannesskolen... 257 Nakskov kommunale Gymnasium. 257 Forskellige Dimissorer... 258

Navne-Register findes Side 262.

AABENRAA STATSSKOLE

Nysproglig:

DOROTHEA MARIA MATTHIESSEN

Dorothea Maria Matthiessen, f. 4. Aug. 1901 i Charlottenburg v. Ber­

lin, Datter af Dr. phil. Boy Matthiessen og Hustru Helene, f. Wild- fang. - Eksamen fra Statens Biblioteksskole 1924; cand. phil. 1925;

ansat v. Aabenraa Amtskontor 1921-22, v. Det sønderjydske Lands­

bibliotek 1922-28; siden da beskæftiget med Oversættelsesarbejder og med Broderi som Erhverv. - Ugift.

AALBORG KATEDRALSKOLE

Klassisk-sproglige : N. TH. FRHS

Niels Theodor Friis, f. 2. Juli 1902 i Gjøl, Søn al Sognepræst Søren Friis og Hustru Anne, f. Nielsen.

- Cand. jur. 1928; Sagfører i Vordingborg siden 1935. - Gift 30. Jan. 1937 m. Tandlæge Erna Friis, f. Willumsen, Datter af Skibsmaskinmester v.

D.S.B. S. C. Willumsen.

JENS JENSEN

Jens Andersen Jensen, f. 19. Aug. 1903 i Brovst, Søn af Gaardejer N. P. Jensen og Hustru Ane, f. Krag. - Lærer v. Humle Realskole 1922-23 og v. Holt Bjerg Opdragelseshjem 1923-24; med. Eks. 1932;

Hosp.ansættelser 1932-34; Skibslæge i Ø.K. 1934-35; prakt, i Kvis­

sel 1935-^11, i Sunds siden 1941.

VALDEMAR MADSEN

Valdemar Madsen, f. 14. Dec. 1902 i Fr.havn. - Med. Eks. 1929; forsk. Hospitalsansættelser; Spe­

cialist i Kønssygdomme, Kirurgi og Fødselshjælp;

Lektor v. Kbhvns. Univ. siden 1942; Dr. med.

s. A.; Afd.læge v. Rigshosp. 1946; Konsulent v.

Blegdamshosp. vedr. Gynækologi og Obstetrik. - Sekretær i Foreningen f. Gynækologi og Obstetrik.

- Gift 1931 m. Poula Miltersen.

i

2 AALBORG KATEDRALSKOLE

Nysproglige:

♦ELLEN JOHANNE ANDERSEN

Ellen Johanne Andersen, f. 5. Juni 1902 i Aalborg, Datter af Sagfører.

- Bosiddende i Aalborg.

ELSE HAUGE, f. ANDERSEN

Else Christiane Hauge, f. 2. Okt. 1902 i Nørre­

sundby, Datter af Overretssagf. P. Andersen og Hustru Louise, f. Jacobsen. - Gift 6. Febr. 1932 m. Prokurist Aage Michael Hauge, Kbhvn., Søn af fhv. Handelsminister C. N. Hauge.

♦JØRGEN BUCHWALD

Jørgen Detlev Wolf Buchwald, f. 26. April 1903 i Aalborg, Søn af Læge Emil Friis Buchwald og Hustru Aagot, f. Dam. - Cand jur.

1930; Fuldm. v. Svendborg Amt 1930-37. - Gift 1. Nov. 1940 m.

Maren Katrine (Monna) Boe, Datter af Gaardejer Hans Mortensen Boe.

HARALD ENGESGAARD

Harald Magnus Engesgaard, f. 13. Nov. 1901 i Aalborg, Søn af Vinhandler Mads Engesgaard og Hustru Anine Christine Amalie. — Uddannelse i Vinbranchen; Rejse i Frankrigs Vindistrikter 1928-29; Medindeh. af Vinfirmaet M. Engesgaard, Aalborg, fra 1928 til sin Død den 16. Febr. 1944.

— Var ugift.

ASTA LOMHOLT,f.HOLT

Asta Bispeskow Lomholt, f. 1. Okt. 1903 i Kbhvn., Datter af Redaktør Marius Holt og Hustru Petrea, f. Nielsen. - Cand. phil. 1922; ansat paa Aalborg Amtsstue 1922-28. - Gift 19. Marts 1928 m. For­

stander, Civiling. L. Chr. Lomholt, se denne.

AALBORG KATEDRALSKOLE 3

MARGRETHE KRAGH, f. HORNEMAN

Margrethe Kragh, f. 9. Juli 1902 i Hjørring, Datter af Dommer A. W.

Horneman og Hustru Meta Marie, f. Kjeldsen. - Gift 10. Okt. 1925 m. Oberstløjtn. Erik Kragh, Søn af Toldassist. Johs. Kragh.

♦INGER JACOBSEN

Inger Jacobsen, f. 14. Juli 1903 i Nørresundby, Datter af Købmand.

- Translatør i Tysk; Musiklærerinde; bosiddende paa Frbg.

GYDA SØRENSEN, f. KIRK

Gyda Sophie Sørensen, f. 20. Jan. 1903 i Aalborg, Datter af Redaktør I. P. Kirk og Hustru Lærerinde Karen Kirk, f. Nielsen. - Cand. mag.

(Engelsk og Tysk) 1928; Lærerinde v. Nykøbing M. priv. Realskole 1929-33. - Gift 11. Juli 1933 m. Bibliotekar L. P. Sørensen, Nykø­

bing M., Søn af Gaardejer P. Sørensen.

*K. K. D.LARSEN

Karl Kristian David Larsen, f. 12. Maj 1903 i Fr.havn, Søn af Dyr­

læge. — Radiotelegrafist; bosiddende i Fr.havn.

HELGA ANDERSEN, f. MATHIASEN

Helga Andersen, f. 1. Aug. 1901 i Løgstør, Datter af Fabrikant Joh. Mathiasen og Hustru Hansine, f. Nielsen. - Lærereks. 1933; Lærerinde i Lillerød.

- Gift 9. April 1925 m. Landinsp. H. V. Andersen, død 1929, Søn af Kriminalass.V. Andersen, Randers.

HENNY MAINZ, f.MØLBACH

Henny Isabel Mainz, f. 3. Nov. 1902 i Aalborg, Datter af Havne­

foged Mølbach og Hustru, f. Nielsen. - Gift 1924 m. Fabrikant Hans Mainz, Søn af Skipper M. Mainz.

KRISTINE MØLLER

Kristine Katrine Møller, f. 21. Nov. 1902 i Torslev i Ø-Han Herred, Datter af Gaardejer Chr. Møller og Hustru Karen, f. Jørgensen. - Med. Eks. 1931;

derefter ansat v. Vedsted Sindssygehosp., v.

Spangsbjærg Sanatorium og Vikar f. Kommune­

lægen i Vaag paa Færøerne samt Vikar f. Sygehus- og Kredslægen der; prakt. i Dronninglund 1933;

i*

4 AALBORG KATEDRALSKOLE

Kommunelæge paa Endelave 1935; Lægemissionær i Sudan (Dansk forenet Sudan Mission) 1939-1946 ; derefter Ophold herhjemme m. Adr.

Torslev pr. Skovsgaard.

MARIE PEDERSEN, f. PEDERSEN

Marie Pedersen, f. 8. Juni 1903 i Øster Sundby v.

Aalborg, Datter af Tømrermester Niels Pedersen og Hustru Ane Kirstine, f. Bælum. - Gift 8. Juni 1924 m. Kommunelærer Aage C. Pedersen, Vej- gaard v. Aalborg, Søn af Lærer N. V. Pedersen, Mov.

*ELISE MARGRETHE JACOBSEN, f. SCHIØTZ

Elise Margrethe Jacobsen, f. 27. Maj 1903 i Nørresundby, Datter af Vejer og Maaler. - Gift m. Fuldm. Arnold Jacobsen, Hellerup.

INGRID MORTENSEN, f. SØRENSEN

Ingrid Lily Mortensen, f. 1. Juni 1902 i Kristrup v. Randers, Datter af Direktør Søren Chr. Søren­

sen og Hustru Kristine Marie, f. Hougaard. - Cand.

phil. 1922 ; studerede Klaverspil i Leipzig 1922-24 ; senere fortsatte Studier i Paris i et Aar ; efter Ind- gaaelse af Ægteskab beskæftiget i Ægtefællens For­

retning i ca. 10 Aar; bosiddende i Smaaland i Sve­

rige 1937—45, nu i Holte. — Gift 25. Juni 1926 m.

Fabrikant Ansgar Mortensen, Søn af Snedker H. M. Mortensen.

♦A. P. ANDERSEN

HUGO WAGNER

Hugo Wagner, f. 24. Aug. 1902 i Odense, Søn af Direktør Hans Wagner og Hustru Marie, f. Jacob­

sen. - Cand. jur. 1927; Sagf.fuldm. 1927-35;

Landsretssagf. i Kbhvn. siden 1935. - Gift 20.

Okt. 1927 m. Tandlæge Gudrun Wagner, f. Jen­

sen, Datter af Produkthdl. Carl Jensen, Hobro.

Matematisk-naturvidenskabelige :

Anders Peter Andersen, f. 17. Maj 1900 i Aarup, Søn af Gaardejer. - Landbruger i Skovsgaard, Øster Han Herred.

AALBORG KATEDRALSKOLE 5

BODIL BEGTRUP, f. ANDREASEN

Bodil Gertrud Begtrup, f. 12. Nov. 1903 i Nyborg, Datter af Civildommer Chr. A. Andreasen og Hu­

stru Carla, f. Locher. - Cand. polit. 1929 ; Filmcensor 1939.Næstformand i Danske Kvinders Nationalraad 1931, Formand 1946; Medlem af den danske Dele­

gation til Folkeforb. 1938; Medlem af den danske Delegation til De Foren. Nationer 1946; Formand f.

De Foren. Nationers Komite f. Forbedring af Kvin­

dernes samfundsmæssige Stilling 1947. - Gift 21. Febr. 1929 m. Dr. med.

Erik Begtrup, Ægteskabet opløst 1936.

TAGE BAYER

Tage Christian Bayer, f. 14. Okt. 1902 i Redsted, Mors, Søn af Sogne­

præst A. E. A. Bayer og Hustru Anna, f. Jensen. - Radiotelegrafist 1922; i udenrigs Fart 1922-32; Læreraspirant paa Teknisk Skole 1933-35 ; Afgang fra Kunsthaandværkersk. som Reklametegner 1935 ; Afgang fra Statens Tegnelærerkursus og fra Statens tekn. Lærerkursus 1940; cand. mag. s. A.; Kommunelærer i København 1942. - Gift 21.

Febr. 1935 m. Grethe Jørgensen, Datter af Arkitekt Carl Jørgensen.

♦HAROLD USSING

Harold Ussing (Navneændring fra Harald Emanuel Christensen til Ussingø 1929, senere i Amerika til Harold Ussing), f. 20. Okt. 1900 i Elling Sogn, Søn af Gaardejer Chr. P. Ussingø og Hustru Christine, f. Jensen Tvilling. - Cand. polyt. (Bygn.ing.) 1926; Ing. v. Anlæget af Viborg-Faarupbanen s. A.; Ing. forsk. Steder (v. Brobygn.) i U.S.A. 1929-40; ansat v. U.S.A. Engineers second New Orleans District som Assistant Structural Eng. under The War Department 1940. - Gift 1. Gang 8. Febr. 1936 m. Lillie Etta Connatser, død s. A., gift 2. Gang 3. Juli 1938 m. Latie Lee Rowland.

ERIK HAACK

Erik Haack, f. 15. Febr. 1902 i Nørresundby, Søn af Manufakturhdl. Emil Haack og Hustru Cæcilie, f. Buhl Müller. - Cand. phil. 1923; der­

efter Elev i Banken f. Nørresundby og Omegn, senere Bankassistent; Lærereks. fra Blaagaard Seminarium 1931; forsk. Lærervikariater indtil sin Død 4. Juni 1936. - Var ugift.

6 AALBORG KATEDRALSKOLE

THOROLF HAMMERSHAIMB

Thorolf Hammershaimb, f. 27. Jan. 1903 i Aalborg, Søn af Livsfors.dir., Overretssagf. Hj. Hammershaimb og Hustru Margrethe, f. Kerstens.

- Cand. mag. 1928; Huslærer 1928-29; ansat i Livsforsikringsselsk.

Hafnias Beregnerkont. siden 1929, nu Fuldm.

BØRGE HØ YG AARD-NIELSEN

Børge Høygaard-Nielsen, f. 7. Aug. 1904 i Nibe, Søn af Apoteker Chr.

Høygaard-Nielsen og Hustru Anna, f. Holm. - Cand, phil.; studeret paa Polyt. Læreanstalt i 1/4 Aar; derefter Handelsuddannelse i Ind-

< »g Udland ; ansat i Firmaet Andersen & Bruun’s Fabriker A/S, Kbhvn.

siden 1930, nu Prokurist. - Gift 22. Febr. 1930 m. Karen Kieldsen, Datter af Proprietær Johs. Kieldsen, Nørreris.

JOHANNES KINCH

Johannes Immanuel Kinch, f. 5. Dec. 1902 i Byrum paa Læsø, Søn af Provst Georg Kinch og Hustru Christiane, f. Schousboe. - I Handelslære i Firmaet Kragelund, Aalborg, og i Firmaet P. P. Hedegaard, Nørresundby; Handelsskoleeks.; ansat i Kornfir­

maer i Nakskov, Kbhvn. og Hamborg; rejste til U.S.A, ca. 1926; ansat i et større Varemagasin, senere Afd.chef; nu Revisor u. U. S. A.s Landbrugs­

ministerium m. Bopæl i Chicago. Under sidste Krig 3 Aars Militær­

tjeneste. - Ugift.

L. CHR.LOMHOLT

Lars Christian Lomholt, f. 8. Maj 1901 i Høng, Søn af Pastor Nik. Lomholt og Hustru Jensine, f. Christiansen. - Cand. polyt. (Elektroing.) 1927 ; Ing. hos Thomas B. Thrige, Odense, 1927-29 og hos Civiling. George Lund, Aalborg, 1929-31;

Lærer v. Odense tekn. Skole 1931-36, Forst. f.

samme og f. Odense Maskinistskole siden 1936.

Medlem af Bestyrelsen f. Teknisk Skoleforen. 1937 ; Næstformand i de statsunderstøttede tekn. Undervisningsvirksom­

heders Bestyrelse 1937; Formand f. Dansk Ingeniørforen.s Afd. f.

Fyn 1946; Medlem af Divisionsraadet f. Det danske Spejderkorps’

Odense Division 1946. - Gift 19. Marts 1928 m. Asta Holt, se denne.

AALBORG KATEDRALSKOLE 7

ELIAS NIELSEN

Carl Elias Nielsen, f. 11. Marts 1904 i Hjørring, Søn af Guldsmed N. V. Nielsen og Hustru Helene, f. Hansen. - Lærereks.; ansat v.

De foren. Skoler 1928; Lærer v. Holsteinsg.s Skole i Kbhvn. siden 1933. I en Aarrække Sekretær i Kbhvn.s komm. Tegnelærerforen, og Red. af Danmarks Tegnelærerforen.s Blad. Har skrevet forsk, faglige Smaaskrifter vedr. Historie, Regning og Tegning. - Gift 1928 m. Edith Henriette Jacobsen, Datter af Værkfører Georg Jacobsen.

♦JENS OBEL

Jens Berlin Obel, f. 19. Febr. 1903 i Aalborg, Søn af Tobaksfabr.

C. W. Obel og Hustru Asta, f. Halle. - Med. Eks. 1933; Læge i Ny­

købing S.

THS.P. OLESEN

Thomas Peter Olesen, f. 16. Jan. 1904 i Hjørring, Søn af Fabrikant Martin C. Olesen og Hustru Emilie, f. Rechnitzer. - Handelslærling 1921-23; højere Handelseks. fra Niels Brocks Handelsskole 1924;

Ophold i Lübeck og Rotterdam 1924-27; Dispo­

nent i Firmaet Andersen & Bruun’s Fabriker A/S 1927-32; Direktør i Akts. M. Aarsleff & Co. (Esprit de Valdemar) siden 1932. Medlem af Bestyrelsen

f. Brancheforen, f. Parfumeri og Toiletart. siden 1933; Formand i Foren. Niels Brock 1936—44. — Gift 2. Dec. 1937 m. Else Kallenbach, Datter af Dyrlæge Johs. Kallenbach.

VIGGO STEENSTRUP

Viggo Ambt Steenstrup, f. 8. Marts 1903 i Aalborg, Søn af Civiling.

H. B. Steenstrup og Hustru, f. Ambt. - Cand. polyt. 1928; Ing. v.

Limfjordsbroen, Aalborg, 1928-29, i Rio de Janeiro 1929-31 og i Firmaet Saabye & Lerche, Kbhvn., 1931—32; raadg. Ing. i Aalborg 1932-37 ; ansat hos Stadsing. i Aalborg 1937—39 og i Firmaet Anders Christensen & S. Chr. Stenstrop & Søn, Aalborg, 1940-41; Medindeh.

af Murermester- og Ing.firmaet Anders Christensen & Viggo Steen­

strup, Aalborg, siden 1941. - Gift 16. Okt. 1937 m. Gerda Pedersen, Datter af Bogholder Chr. Pedersen, Aalborg.

JOHAN FREDERIK STENHOLM

Johan Frederik Stenholm, f. 22. Febr. 1902 i Aalborg, Søn af Tand-

8 AALBORG KATEDRALSKOLE

læge Jens Peter Stenholm og Hustru Anna Frederikke, f. Lindhardt.

- Cand. phil. 1922; exam, pharm. 1925; cand. pharm. 1930; ansat paa Sorø Apotek. - Gift 7. Okt. 1937 m. Rigmor Sonja Nedergaard, Datter af Fabrikant M. G. P. Nedergaard.

SIGURD STRØYBERG

Sigurd Carl Strøyberg, f. 24. Nov. 1904 i Aalborg, Søn af Apoteker Vald. Strøyberg og Hustru Lovise, f. Tobiesen. - Discipel paa Apotek i Kbhvn. 1921;

farm. Medhjælpereks. 1924; cand. pharm. 1927;

Apoteker (Svane Apoteket, Jens Bangs Stenhus) i Aalborg siden 1932. - Kredsformand i Danmarks Apotekerforen.s Aalborg-Hjørring Kreds 1942. - Gift 1930 m. Grethe Helboe, skilt 1935, Datter af Købmand Helboe, Aalborg.

KJELD SØRENSEN

Kjeld Therard Aage Sørensen, f. 3. Marts 1903 i Aalborg, Søn af Direktør C. F. L. Sørensen og Hustru Ellen Dagmar, f. Aagaard. - Cand. polyt.; Medindehaver af Jysk Jernstøberi & Maskinfabrik, Brønderslev. — Gift 1933 m. Tove Maria Hjørdis Thorsøe, Datter af Pastor emer. Alex. Thorsøe.

THOMAS ARNE THOMSEN

Thomas Arne Thomsen, f. 23. Febr. 1903 i Aalborg, Søn af Overlærer Anders Thomsen og Hustru Rigmor, f. Gad Jensen. - Cand. polyt.

1926 ; Studieophold i London 1927—28 ; Indehaver af Quists analytisk- kem. Laboratorium i Aarhus siden 1932. - Gift 8. Marts 1931 m. Sig­

rid Christensen, Datter af Ing. Martin Christensen.

♦NIELS CAPRANI WINKEL

Niels Caprani Winkel, f. 23. Nov. 1902 i Aalborg, Søn af Forretningsf.

M. A. Winkel og Hustru Olga, f. Madsen. — Cand. polyt. (Bygn.ing.) 1927; Ing. v. Standard Oil, Argentina og Bolivia, 1927-28, v. Ferro Carril Entre Rios i Argentina 1928-30, i Firmaet Danalith (i Argen­

tina og herhjemme) 1930-32, i Firmaet Wright, Thomsen & Kier, Kbhvn., siden 1933. — Gift 29. Febr. 1928 m. Sofie Mathilde Riisberg, Datter af Proprietær Jørgen Riisberg.

AALBORG KATEDRALSKOLE 9

GEORG WOLF

Georg Wolf, f. 31. Maj 1901 i Langaa, Søn af Stationsforst. C. V. B.

Wolf og Hustru Edel, f. Bang. - Afgangseks. fra Kadetskolen 1924, Søløjtn. II 1924, Søløjtn. I 1925, Kaptajnløjtn. 1934, Orlogskapt.

1939, Chef f. Marinestabens Kommandosektion 1941^13, Chef f. 1.

Minestrygerflotille 1945. - Gift 21. Sept. 1930 m. Stella Sveinbjørns^

son, Datter af fhv. Departementschef i Islands Justitsmin. Gudmun- dur Sveinbj ørnsson.

AARHUS KATEDRALSKOLE

Klas sisk-sproglige:

HELGE ARNDAL

Helge Overgaard Arndal, f. 11. Aug. 1902 i Skyde- bjærg, Søn af Kommunelærer Oluf L. Arndal og Hustru Karen Marie Alvilde, f. Overgaard. — Paabegyndte Studiet af Dansk m. Magisterkon­

ferens for Øje, men maatte ret hurtigt opgive Studiet p. Gr. af Sygdom. Skrev en Del Noveller og Digte, optaget bl.a. iAarhuus Stiftstidende og i forsk. Ugeblade samt i Aarhussamfundets Med­

lemsblad »Arosia«. - Død 4. Maj 1927.

HENRY A. STEEN

Henry Adolf Steen, f. 16. Jan. 1902 i Aarhus, Søn af Skomagermester E. K. Steen og Hustru Marie, f. Andersen. - Cand. mag. 1927 ; Lærer v. Akademisk Kursus 1924-34; Timelærer v. Metropolitanskolen 1936, Adjunkt smstds. 1940; Lærer v. Hærens Officersskole 1933.

Medlem af Eksamenskommissionen f. Studentereks. 1942. - Gift m.

Tove Agnes Bagger-Scharff, Datter af Købmand I. Scharff.

J. C. DYBKJÆR Nysproglige:

Jens Christian Dybkjær, f. 23. Sept. 1902 i Beder, Søn af Lærer O. Chr. Jensen Dybkjær og Hustru Maren, f. Andersen. — Med. Eks. 1928; forsk.

Vikariater; Kandidat paa Randers Amtssygehus 1929 og paa Aalborg Amtssygehus 1929-31; prakt.

i Aabybro siden 1931. - Gift 26. April 1929 m.

Inger Høgsbro Kelstrup, Datter af Pastor Hans Kels trup.

10 AARHUS KATEDRALSKOLE

AGNETE HAMMERICH

Agnete Louise Hammerich, f. 8. Juni 1903 i Vejlby-Risskov Kom­

mune, Datter af Købmand Louis Hammerich og Hustru Eleonora, f. Lüsberg. - Ansat i Forsikrings-Akts. Grøn & Witzke 1926-34;

Translatøreks. i Fransk 1930; studerede Mensendieck-Gymnastik i Amsterdam 1934-36; siden da arbejdet som Lærerinde i dette Fag i Aarhus.

BØRGE ROTTBØLL HANSEN

Børge Andreas Rottbøll Hansen, f. 8. Sept. 1903 i Kbhvn., Søn af Distriktchef Gustav Hansen og Hustru Jenny, f. Bruun. - Med. Eks. 1928; Em- bedslægeeks. 1934; Dr. med. 1937 ; Specialistanerk.

i Øre-, Næse- og Halssygdomme 1939; Uddannelse paa Kommunehosp. og Sundby Hosp.; Specialist­

praksis i Kbhvn.; tillige Konsulent i Øre-, Næse- og Halssygdomme v. Dronning Louises Børnehosp., Bispebjærg Hosp. og Børnehosp. paa Fuglebakken. Litt. Arb.: Stu­

dier over de røde Blodlegemers Permeabilitet for Kalium, Disputats, 1937; en Række mindre kliniske Arbejder. - Gift 1. Gang 29. Juni 1926 m. Bodil Toft-Christensen, Datter af Organist Svend Toft- Christensen; gift 2. Gang 17. Okt. 1945 m. Harriet Halkier, Datter af Overretssagf. Herman Halkier.

GERDA KLEIN, f. KOCH

Gerda Agnete Klein, f. 8. Febr. 1902 i Aarhus, Datter af Læge P. G.

Koch og Hustru Charlotte, f. Hansen. - Gift 1923 m. Prof, i teor.

Fysik v. Stockholms Högskola Oskar Klein, Søn af Prof. G. Klein.

ELISABETH LANGE, f. LARSEN

Elisabeth Lange, f. 13. Nov. 1902 i Aalborg, Datter af Direktør f.

F. D. B.s Fabr. i Viby, Jyll., C. Larsen og Hustru Dorthea, f. Roesdahl.

- Lærerindeeks. 1925; ansat v. Gjentofte komm. Skolev. 1927-33. - Gift 1930 m. Lektor v. .Metropolitanskolen S. Hegelund Lange, Søn af Folketingsmand, Læge Hegelund Lange.

INGEBORG ANDERSEN, f.PEDERSEN

Ingeborg Magdalene Andersen, f. 30. Nov. 1901 i True v. Brabrand, Datter af Gaardejer P. Adam Pedersen og Hustru Hansine, f. Jes-

AARHUS KATEDRALSKOLE 11

persen. - Cand. jur. 1928; fung. Sekretær i Direkt, f. Sygekassev.

1929; Sekretær i Arbejdsdirekt. 1934-36. - Gift 29. Sept. 1929 m.

Afdelingschef i Finansmin. E. Ulrik Andersen, Søn af Statsbanedir.

Ulrik Andersen.

GUSTAV RUD

Gustav Elmquist Jensen Rud, f. 19. Juni 1901 i Viby, Jyll., Søn af Redaktør Bertel Jensen og Hustru Petrine, f. Frandsen. - Cand. phil.

1922; Tandlægeeks. 1924; Assistent i Kbhvn. 1924-27; prakt. i Odense siden 1927. Medlem af Bestyrelsen f. Fyens Stifts Kunstfor­

ening; har skrevet forsk, litterære, historiske og arkæologiske Artik­

ler. - Gift 14. Dec. 1929 m. Louise Larsen.

NIELS STRANDGAARD

Niels Julius Strandgaard, f. 13. Nov. 1902 i Kbhvn., Søn af Overkirurg, Dr. med. Holger Strandgaard og Hustru Dora, f. v. Lasson. - Landbrugsuddan­

nelse; overtog Obdrupgaard v. Trustrup, Djurs­

land, 1930. — Gift 23. Juni 1931 m. Sigrid v. Irgens- Bergh, Datter af Oberst G. O. A. v. Irgens-Bergh.

Matematisk-naturvidenskabelige:

ELLEN MARGRETHE ANDRESEN, f.BIE

Ellen Margrethe Andresen, f. 14. Juni 1902 i Aarhus, Datter af Direk­

tør f. Østjydske Bryggerier V. Bie og Hustru Anna Kirstine, f. Schiødt.

- Diplom d’Études de Civilisation française v. Sorbonne 1925 ; Trans- latøreks. i Fransk i Kbhvn. 1927. - Gift 21. Jan. 1928 m. Komman- dørkapt. Helge Andresen, Søn af Styrmand i D.F.D.S. Jens Chr.

Andresen.

*POUL HOLST

Poul Frederik Georg Holst, f. 19. Sept. 1902 i Herning, Søn af Direk­

tør, senere Revisor Carl A. Holst og Hustru, f. Tanke. - Cand. polyt.

(Elektroing.) 1927 ; udførte magnetiske Undersøgelser i Grønland s. A.; udvandrede til U.S.A. 1928 og blev ansat v. General Electric, Schenectady, Aaret efter v. RCA Victor Manufacturing Co. (Radio) Campden, N.J., u. Krigen beskæftiget m. Projekter for Hær og Flaade; nu Chef ing. f. Lydtransmissions- og Fjernsyns-Udvikling