Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Hornsherred undersøgelsen

med indledende metodeafsnit

Det nordiske Ødegårdsprojekt

Publikation nr. 2

DET NORDISKE ØDEGÅRDSPROJEKT

Publikation nr. 2

Bekostet af

STATENS HUMANISTISKE FORSKNINGSRÅD

Trykt med støtte fra

LANDSDOMMER V. GIESES LEGAT

SPECIAL-TRYKKERIET VIBORG A/S ISBN 87980212 1 4

Hornsherred undersøgelsen

med indledende metodeafsnit

I kommission hos

LANDBOHISTORISK SELSKAB

København 1977

Forfattere

WERNER CHRISTENSEN SØREN FRANDSEN SVEND GISSEL VIGGO HANSEN

BENTE HOLMBERG

THELMA JEXLEV

BENTJØRGENSEN

SØREN LUNDH PER RASLOW

BJØRN OLUFWENDT

J. L. ØSTERGAARD CHRISTENSEN samt

MERETEGEERTANDERSEN

Redaktion

SVEND GISSEL

Billedredaktion

BENT JØRGENSEN assisteret af

INGRID NIELSEN

Side

Forord. Af SvendGissel... 5

Det tværfagligesamarbejde. Af Svend Gissel...*... 9

Forskningsmetodik i Ødegårdsprojektets danske afdeling X Historie.Af Svend Gissel... 13

Stednavneforskning. Af BenteHolmberg ogBentJørgensen... 19

Arkæologi. AfJ. L. Ostergaard Christensen ... 22

Fosfatanalyse. Af WernerChristensen... 27

Fosfatbestemmelse ved hurtigmetoden. Af SørenLundh... 30

Geografiskevariabler. Af ViggoHansen ... 32

De danske undersøgelsesområdersarealer og populationer AfViggo Hansen... 36

HORNSHERREDUNDERSØGELSEN... 41

Forord tilHornsherredundersøgelsen. Af Svend Gissel ... 43

Indledende afsnit Introduktiontil Hornsherred.Af Bent Jørgensen og Svend Gissel... 45

Geografisk beskrivelse af undersøgelsesområdet. Af Viggo Hansen ... 47

Areal etc... 47

Terrænforhold ... 47

Jordbundsforhold... 48

Statistisk oversigt over Matriklen1688 ... 49

Brugen af geografiske variabler på undersøgelsesområdet. Af Viggo Hansen... 50

Kildeforhold Stednavnematerialet.Af BentJørgensen ... 55

De nedlagte bebyggelsers navne... 62

Andrenedlagte bebyggelser?... 64

Skriftlige kilder.AfThelma Jexlev... 66

Ekskurs: Svanholmarkivet. AfSvend Gissel ... 72

Kortmateriale. Af BenteHolmberg... 73

Arkæologisk fundmateriale. Af J. L. OstergaardChristensen ... 74

Gerlev sogn ... 74

Dråbysogn ... 75

Skibby sogn... 76

Klippestrup... 77

Krogstrup sogn... 80

Kunderslev ... 80

Krogstrup ... 85

Svanholm-området... 90

Ferslev sogn... 92

Ulstrup... 93

Vellerup sogn... 95

Sogneintroduktioner (med kildehenvisninger og statistiske oplysninger)

AfBent JørgensenogSvendGissel ... 97

Ger lev sogn ... 99

Dråbysogn ... 103

Skuldelev sogn ... 106

Selsøsogn ... 109

Skibby sogn... 111

Kyndbysogn... 114

Krogstrupsogn... 116

Ferslev sogn... 120

Vellerupsogn... 124

Orø sogn ... 126

Oldenområdet.Af Svend Gissel... 129

Fosfatanalyser. AfWerner Christensen ... 142

Krogstrupkirke...:... 142

Kunderslev ... 142

Fosfatbestemmelser og arkæologiskeiagttagelser. Af Søren Frandsen... 144

Klippestrup... 144

Ulstrup... 151

De enkelteøde bebyggelser i Horns herred Af Svend Gissel... 161

Ferslevlille... 161

Ginnerup... 163

Klippestrup... 163

Krogstrup ... 166

Kunderslev ... 169

Ekskurs: Det øde Kunderslevs jord... 177

Lunderup... 186

Ravnstrup ... 188

Ulstrup...,... 191

Vejlebytorp ... 194

Baggrunds-og kausalforhold... 195

Godsstruktur. Af Thelma Jexlev og Per Raslow ... 197

Indledning... 197

Ejendomsfordelingen... 198

Verdsligt gods... 200

Krongodset ... 200

Denlokalelavadel... 206

Svanholm ... 211

Andet adelsgods ... 220

Forbindelser mellem Hornsherredog købstadsaristokratiet ... 223

Gejstligtgods... 227

Lundekirkens gods... 227

Ekskurs: ProvstChristians godsadministration ogspørgsmålet omornumbol... 229

Kilder... 231

Godset ... 234

Bispernes personlige tilknytning tilHorns herred ... 238

Roskilde domkapitels gods ... 239

Klostergods... 244

Landsbystruktur. Af Svend Gissel... 247 '■

Ekskurs: Ordrup... 264

Handels- og kommunikationsforhold (herunder herredsorganisation) Af Svend Gissel... 266

Ekskurs: Skt. Dioniysius i danske middelalderkalendarier. Af Merete Geert Andersen... 285

Økonomiske forhold. Af Svend Gissel ... 287 > Afsluttende oversigt og konklusion AfSvend Gissel... 310

Liste over Ødegårdsprojektets arbejdspapirer vedrørende Hornsherred. Ved Lisbeth Kliim ... 317

Fortegnelse over kort, billeder, diagrammer, stamtavler og skemaer. VedSvendGissel... 323

Fortegnelse over almindelige forkortelser. VedBentJørgensen ... 326

Kilde- oglitteraturfortegnelse. Ved Bent Jørgensen ogSvendGissel... 329

Personnavneregister. Ved Bent Jørgensen ... 334

Stednavneregister.VedBent Jørgensen ... 337

Forord

Ved skrivelser af 7. marts 1969 og senere nedsatte Statenshumanistiske Forsk­ ningsråd et udvalg til at gennemføre¿nundersøgelse afødegårdsprocessen i Dan­

mark i middelalderen og 1500-tallet somled i Det nordiske Ødegårdsprojekt, om hvis igangsættelse der blev truffetbeslutning på denordiske humanistiske forsk­

ningsråds møde i Stockholm den 13. januar 1969. Det danske forskningsråd har hidtil til danske og fællesnordiske formål i forbindelse med Ødegårdsprojektet bevilget ialt ca. 1.6 millioner kroner.

Ødegårdsudvalget havde i sin oprindelige sammensætning ialt 9 medlemmer, nemlig

professor, dr. phil. Aksel E. Christensen redaktør, mag. art. C.A. Christensen

førstebibliotekar, dr. phil. Svend Gissel (formand) professor, dr. phil. Kristian Hald

professor, dr. phil. Knud Hannestad professor, dr. phil. Viggo Hansen professor, dr. phil. AxelSteensberg professor, dr. phil. J. Kousgård Sørensen amanuensis, senere professor, dr. phil. Erik Ulsig

Hannestad repræsenterede i udvalget Statens humanistiske Forskningsråd. Efter sindød den 26. september 1972 afløsteshanafprofessor, dr. phil.Kristof Glamann, vedhvisudtræden af rådet pr. 1. oktober 1974 overarkivar, dr. phil. Vagn Dybdahl blev Forskningsrådets repræsentant i Ødegårdsudvalget.

Rigsarkivar, dr. phil.Johan Hvidtfeldt var som Landbohistorisk Selskabs for­ mand Selskabets repræsentant i udvalget fraefteråret 1969 til 9.september1971,da formandshvervet i selskabet var overgået til Gissel. Efter dennes tilbagetræden fra samme formandspostpr. 1. februar 1976 er selskabet i udvalget som tidligere bl.a.

repræsenteret af sin næstformand, Kousgård Sørensen.

30. maj 1972 udvidede Forskningsrådet efter indstillingfraØdegårdsudvalget dettemed to medlemmer, nemlig

statsgeologWerner Christensen

seminarielektor, senere studielektor,dr. phil. H.V. Gregersen

Ødegårdsudvalget er detdanske projektshøjeste faglige instans, ogalle beslutnin­

ger af betydning for projektets faglige arbejde træffes her. Udvalget har i den forløbnetid afholdt ialt24møder,ogdetermig magtpåliggende heratbringe mine kolleger minhjerteligste tak for meget stor interesseog usvigelig loyalitet og støtte gennem de syv år, derer gået sidenudvalgetsnedsættelse. Flereaf udvalgets med­

lemmer har været aktivt med i arbejdet, således Werner Christensen og Viggo Hansen,som er medforfattereaf nærværende publikation. Enenkelt er forfatterne dog en særlig takskyldige, nemlig C.A. Christensen,som i 1964 offentliggjorde den første og grundlæggende behandling afOldenområdet i Horns herred, og ham tilegnes derfor denne bog (jfr. nedenfor, s. 43).

fire danske regionalanalyser (af Horns herred, afFalster, af Århusegnen ogafet sønderjyskområde),samtaftilsvarendeanalyseri de andre nordiske lande, agter at publicere en engelsksproget nordisk komparation afde indvundne resultater.

Projektets første publikation udkom i København 1972 ogindeholder rapporter vedrørendenordiskog holstensk ødegårdsforskningindtil ca. 1970. Den har føl­

gende titel:

Detnordiske ødegårdsprosjekt. Publikasjon nr. 1. Nasjonale forskningsöversik­ ter.

Nærværende publikation nr. 2 består af en række indledende afsnit, (s. 9 - 39), især metodeafsnit, samt afHornsherredundersøgelsen. De indledendeafsnit gælder i princippetØdegårdsprojektet som helhed,menbygger af naturligegrunde især på analysen af Hornsherred, hvorfor de må søges suppleret i de følgende publikationer. Forfatterneaf den generelle del er alle medlemmer afHornsherred­ gruppen, nemlig

statsgeolog Werner Christensen

førstebibliotekar, dr. phil. Svend Gissel professor, dr. phil. Viggo Hansen

stud, mag.,senere mag. art. Bente Holmberg mag. art., senere dr. phil. Bent Jørgensen læge Søren Lundh

museumsinspektør, cand. mag., senere stadsantikvar J.L. Østergaard Christensen

Generelt kandet siges, at ødegårdsforskningen, for at denkan få den nødvendige bredde og dybde- inden for projektetsrammer og ikkemindst iHornsherredunder­ søgelsen - er udført på baggrund af den almindelige bebyggelseshistoriei videste forstand.

Dette ville ikkehave været muligt, hvisikkeenlang række forskningsinstitutioner beredvilligthavde ydet projektet en uvurderlig hjælp og støtte. Blandt disse skal allerførst nævnes Institut for Navneforskning i København, der gæstfrit åbnede sine lokaler, sine samlinger, sit bibliotek ogsitfineforskningsmilieuforprojektet, og somofrede plads til dets medarbejdere og samlinger; en række af instituttets ansatte hører til projektets flittigste folk. Men også andre universitetsinstitutter skal takkes, især de historiske og geografiske institutter i København og Århus, samt GeologiskInstitut i Århus. Megentak skylder projektet ligeledesDanmarks geologiske Undersøgelse (D.G.U.), Nationalmuseet, Plovsekretariatet, Rigsarki­ vet, Det kongelige Bibliotek, landsarkiverne i København, Viborg og Åbenrå, Erhvervsarkivet i Århus, Schleswig-Holsteinisches Landesarchiv i Slesvig, mu­

seerne i Holbæk, Maribo og Haderslev, samt på Moesgaard - for blot at nævne de institutioner, somhar været mest behjælpelige. Detlader sig udenoverdrivelse fastslå, at Ødegårdsprojektet uden denne institutionelle og kollegiale assistance dels var blevet langt mere kostbart for det bevilgende forskningsråd, end tilfældet blev, og delsaldrig havde kunnetdrage nytte af nær så megen sagkundskab, som nu blev inddraget i samarbejdet. Pågrund af kildeforholdene kom Fynikke med

som primært undersøgelsesområde for projektet; men desuagtet har Ødegårds- projektet kunnet glæde sig overbåde interesse og inspiration fra Odenseuniversi­ tets og Stiftsmuseets side. Ødegårdsprojektets danskedel har endelig kunnet dra­ ge fordelaf lærerig kontaktmed en lang række norske,svenske,tyskeog engelske institutioner på historiens, navneforskningens, geografiens, arkæologiens og kli­ matologiens område.

Det skal sluttelig omtales, at jordbundskortet s. 140 f. er udarbejdetaf Dan­ marks geologiske Undersøgelse ogbringes med D.G.U.’s tilladelse, ligesom de fra Geodætisk Institut hidrørende kortudsnit bringes med instituttets tilladelse (A.

741/76), jfr.s. 325.

Til arbejdet med kortene erder iøvrigt modtaget bistand fra Geografisk central­

institut i København og Special-Trykkeriet Viborga-s. Godskort m.v. er udført af Ingrid Nielsen, tegninger afarkæologisk fundmaterialeaf Elisabeth Aino Sjö­

berg, sogne- og fosfatprøvekortaf B. Sandbergh Stouge.

København den 15. oktober 1976.

Svend Gissel Formand for Ødegårdsudvalget

De følgende bind i Det nordiske Ødegårdsprojekts skriftserie:

Publikation nr. 3: Eva Österberg, Kolonisation och kriser. Bebyggelse, skatte­ tryck, odling och agrarstruktur ivästra Värmland ca. 1300-1600. Lund 1977.

Publikasjon nr. 4: Helge Salvesen og Jørn Sandnes, Ødegårdstid i Norge. Det nordiske ødegårdsprosjekts norske undersøkeiser. Udkommer 1978.

Også disse bindforhandles afLandbohistorisk Selskab, H. C. Andersens Boule­ vard 38, DK-1553 København V.

Det tværfaglige samarbejde

Af Svend Gissel

Ødegårdsudvalget, om hvis nedsættelse1969ogpersonsammensætning der henvi­ ses til forordet, består af 11 (oprindelig 9) erfarne forskere repræsenterende de vigtigste fag,som medvirker i Ødegårdsundersøgelsen, nemlig 6 historikere (her­ iblandt et medlem af Forskningsrådet), 2 stednavneforskere, 1 arkæolog og 1 geograf; de fleste af disse er medlemmer af Landbohistorisk Selskab. 1972 ind­

trådte tillige 1 fosfatanalytiker(D.G.U.). En historiker erformand for udvalget.

Til at varetage de for Ødegårdsundersøgelsenmeget vigtige punktanalyser ned­ satte Ødegårdsudvalget4studiegrupper for henholdsvisSjælland, Falster,Nørre­ jylland og Sønderjylland. Der er i hver af disse grupper 5 faste medarbejdere, nemlig 2 historikere, 1 stednavneforsker, 1 arkæolog og 1 geograf(subsidiært 1 historikermed geografi sombifag); til de tre afgrupperne(den sjællandske, falster­

ske og nørrejyske) er der gennemåreneblevet knyttet flere medarbejdere, nemlig såvel historikeresom etnologer, fosfatanalytikere og arkæologer, og også pollena­ nalytikere og botanikerehar periodevis medvirket, ligesom der er blevet optaget luftfotografierog benyttet tidligere optagelser (fraGeodætisk Institut og Landin­ spektørernesLuftfotoopmåling).Formændene for grupperneer overalt historike­

re; fra 1972 er de alle medlemmer af Ødegårdsudvalget. Der er lagt vægt på tilhver gruppe at udpege medlemmer med lokal tilknytning og lokalkendskab; i flere grupper medvirker således ledereaf lokale museersom arkæologiske sagkyndige.

Størstedelen af projektets medarbejdere er dog knyttet til universiteterne i Køben­

havn og Århus, og der har begge steder været arrangeretundervisningvedrørende Ødegårdsprocessen. Projektetnåede i 1975 op på ca.75 medarbejdere og kontak­

ter,fraældre professorer til unge studerende, somtildels, mennaturligvis i begræn­

set omfang blev aflønnet af Forskningsrådeti tiden 1970-75; også siden er forbin­

delsen blevet opretholdtgennem møder, ekskursioner ogudsendelse af arbejdspa­ pirer, hvorom nedenfor.

Indsamlingen af historisk materiale er foregået påden måde, atdet topografiske register i Institut for Navneforskning i København hardannet grundlaget. For hver indførseliregistret er vedkommende kildested blevet søgtfrem iarkiver ogbibliote­

ker (ikke mindst i de trykte og utryktesamlinger i instituttetseget bibliotek) og i vidt omfang suppleret medandet materiale, især arkivstof fra 1500- og 1600-tallet. I princippet er alle relevante kildesteder før 1600og adskillige fra 1600-tallet afskre­

vet på særlige blanketter. Hele dette finregistreredemateriale opbevares påInstitut for Navneforskningog er der tilgængeligti lighed med instituttets samlinger. Uden forfinregistreringen står destærkt udnyttedematrikler fra 1600-talletog landsby- og sognekort fra ca. 1800, som findes i original i Matrikelarkivet (undertiden i andrearkiver) ogi fotokopi iNavneforskningsinstituttetogDet kongelige Biblio­

tek.

10

Efter nærlæsning af det således indsamlede omfattende skriftlige materiale, samt af tilsvarende arkæologisk o.a. materiale, er der udarbejdet en lang række mangfol- diggjorte arbejdspapirer, for Horns herreds vedkommende ialt 144 (se listen s.

317), som ligeledes findes på Institut for Navneforskning, men tillige på Det konge­ lige Bibliotek1 i København og Statsbiblioteket i Arhus. Alle arbejdspapirer er tilgået medlemmerneaf Ødegårdsudvalget ogaf vedkommende gruppe, men tillige andre medarbejdereved det danske og nordiske projekt, som kunnehave interesse derafogdeltage i diskussionen. Til gennemgang og drøftelse af arbejdspapirerneog af projektets forskningsgang ogforskningsproblemeridetheleer der afholdt talri­ ge gruppemøder,i Hornsherredgruppen således21 plenarmøder forudenadskillige mindre møder samt arkæologiske o.a. besigtigelser ogfeltundersøgelser, underti­ den større ekskursioner. Der er lagt vægtpå at lade større møder gå på omgang mellem grupperne; således arrangeredes det danskesymposium i Arhus i 1970 og det nordiske symposium på Fuglsang i 1972. I årene 1969 ff. afholdtes årlige nordiske symposier i de fem lande, som deltager i projektet, og ogsådisse møder har været velbesøgt fradansk side.Denvigtige kommunikation mellem projektets store og vidt spredte medarbejderskareer imidlertid især blevet opretholdtvedden løbende udsendelse af arbejdspapirer ogved de mange gruppemøder. Veddisse to midler erdet tværvidenskabeligesamarbejde blevet holdti gang.

Til anskueliggørelse af dette samarbejde kan omtales undersøgelsen afHorns herredpå Sjælland, som publiceres i dette bind. Baggrunden for valget afnetop dette områdetænkes udredet i det planlagte nordiske komparationsbind; men det kankort omtales,atman i dette herredhar såvel nogle sogne med udtalt ødelæg-

1.Håndskriftafdelingen.- Materialet er nuogså tilgængeligtpå Universitetsbiblioteket i Odense.

Spor af det øde Kunderslev i markbog 1682 (nr. 117, s. 22 r.): Gundersløf Aas. Se s. 171.

ning (Oldenområdet) som andre(især Selsø sogn) med helt stabil bosætning. Det skriftlige kildemateriale errelativt godt, ogderforeliggerto historiske analyserved C. A. Christensen og Svend Gissel fra1964, iøvrigt meget afvigende i deres resulta­ ter. Det kunnemåske synesejendommeligtat vælge enegn, som var behandlet for så kort tid siden;men netop derved blev studiet aktuelt, og interessen vistesig her

Kort over jordbundsundersøgelser for Ordrupsvang, matr. nr. 8a og 21 af Krogstrup.

Analysering udført af Statens Planteavlslaboratorium 1970.

12

som i de andre studiegrupper og i Ødegårdsudvalgetbl.a. ved stortilslutning til møderne og lyst til udarbejdelse afarbejdspapirer. Udgangspunktet varisær C.A.

Christensens afhandling, der suppleret med luftfotos dannede en naturlig baggrund for den førsteekskursion i 1970 til de steder, hvor der kunne formodesat haveligget bebyggelser i højmiddelalderen. Herved sattes en arkæologisk rekognoscering i gang, og hurtigt lokaliseredes ad denne vej flereøde landsbyer. I andre tilfælde kunne arkæologenikke nå videre påegen hånd, også satte stednavneforskeren ind med påvisning afnavne som Gammelby (dettedog ikke almindeligt i Horns her­

red), Gadekær etc., hvilket gav arkæologennye holdepunkter, nu i samarbejdemed en fosfatanalytiker (D.G.U.) og en pollenanalytiker; i flere tilfælde har bl.a. en gårdejers fosfatkortoverejendommenværet med til at vise vejen. Efterhånden erde eftersøgningsmetoder, som projektet har anvendt i marken, blevet udviklet til større konsekvens og effektivitet end i begyndelsen. Det er ofte (især vel påFalster) lykkedes atindkredse den eftersøgte landsbytomtsmuligebeliggenhedtiletmeget lille område, dels gennem stednavneforskning og dels gennem agrarstrukturelle studier i matrikler og kortmateriale. Centralt i undersøgelsen liggerhistorikernes nærlæsning af middelalderlige og eftermiddelalderlige kilder, der vedflerelejlighe­ der hargivet anledning til nytolkninger, som har ledet studiet ind i nye baner. Med en således forbedret udgangsposition - undertiden yderligere forbedret gennem overfladeindsamling af middelalderkeramik - er undersøgelsen i marken nogle stederblevet foretaget af fosfatanalytikere med anvendelse afden såkaldte hurtig­ metode, som efter amerikansk mønster er udviklet og efterprøvet af detdanske Ødegårdsprojekts medarbejdere. Ved denne metode kan jordens fosforsyrevirk­

ning efter få minuttersforløb aflæsespå et stykke lakmuspapir. Der tages prøver med fast afstand i enlinje, og der suppleres dernæstmedprøveri tværgående linje ogparallellinje, således at eventuel kraftig fosfatreaktion forfølges. Undertidener megetkraftig reaktionoptrådt iforening med spor af kulturlag, og her graves der da prøvehuller i håb omfundaf bygningsrester, eventuelt daterbare ved hjælp af keramikfund.Ad disse vejeeren lokalisering opnået med større eller mindre sikker­ hed, såveli Horns herred som påFalster; det må understreges, atlokaliseringsfor­ søgene i marken er foretaget med små pengemidler og derfor har været meget kortvarige; de har derfor kun kunnet lykkes med en god portion held ogkan sikkert suppleres senere.

Ivisse tilfælde såveli Horns herred som påFalster ogi Nørrejyllandharenkom­ binationaf minutiøs kortlægningaf marknavnemed indtrængende studier af kul­

turlandskabet muliggjort en afgrænsning af øde bymarker. Herved muliggøres yderligere udforskningen af de geografiske variabler, der kan have dannet bag­

grunden forlandsbyens ødelægning. Også på andre felter (godsstruktur, landsby­

struktur, kommunikation) harder kunnet foretages sådannebaggrundsstudier,at der allerede ved afslutningen afdenne første punktanalyse kanfremlægges væsent­ lige nye resultater, hvorimod en historisk analyse alene næppe kunne have bragt forskningen meget længerefrem, end det var sket i C.A. Christensens afhandling fra 1964.

Hertil kan føjes,at det tværvidenskabelige samarbejde inden for rammerne af Ødegårdsprojektet hartilvejebragt et bebyggelseshistoriskforskningsmilieu, som hidtil har været ukendt i Danmark.

Forskningsmetodik

i Ødegårdsprojektets danske afdeling

Historie

Af Svend Gissel

Initiativettil DetnordiskeØdegårdsprojektkomfrahistoriskhold, og fagethisto­ rie spilleren central rolle i projektet. Deterdettefag, der fremfornogetandethar angivet undersøgelsens emner, midlerog mål, ogsom i de fleste tilfælde har formid­ let det tværfaglige samarbejde. Selve etableringenaf dette hvilerimidlertid på en erkendelse af, at faget historie ikke magter alene at løse de mange problemer omkring ødegårdsproces og senmiddelalderkrise. Ja, mankanikkeengang hævde, at historie uden videre bør være højesteret m.h.t. de herhenhørende problemers løsning. For det danske projekts vedkommende har arbejdsdelingen været følgen­

de:

Ødegårdsundersøgelsen i særdeleshed omfatter disse punkter:

1) Udarbejdelse af så fuldstændig en liste som muligt over højmiddelalderlige bebyggelser.

2) Udarbejdelse af en så fuldstændigliste som muligt over bebyggelser kendte 1682,øde som bestående.

3) Udarbejdelse af en så fuldstændig liste som muligt over bebyggelser,der blev øde i senmiddelalderen.

Disse tre arbejder påhvileri det danskeprojekt først ogfremmeststednavnefor­ skerne, og det sammegælder

4)Udarbejdelseaf lister over øde og bestående bebyggelser medbestemte stednav­

netyper,eksempelvis -torpnavne.

Den næste gruppe afarbejder omfattende

5)lokalisering af øde bebyggelser ved hjælp af marknavne o.a. naturnavne, 6)lokalisering af øde bebyggelser vedhjælp af overfladefund ogundersøgelseraf

prøvehuller ogprøvegrøfter,

7) lokaliseringaf øde bebyggelser ved hjælpaf fosfatanalyse, 8) lokalisering af øde bebyggelser ved hjælpaf luftfotografler,

udføres ifølgesagens natur afhenholdsvis stednavneforskere, arkæologer, fosfat­ analytikere og luftfotografer i samarbejde med geografer og historikere. Det er netop i lokaliseringen, at dettværfaglige samarbejde frem foralt harvistsinstyrke.

9) Nårderimod størrelsen afde nedlagte bebyggelserhar skullet vurderes ud fra boltal, gårdtal, landgildem.v. i relation til forholdenei de bestående bebyggel­

ser, har dette været historikernes opgave, og

14

10)bedømmelsen af årsagerne til ødelægningen har været overladt historikere, kulturgeografer oggeologer i fællesskab, men således at den endelige fortolk­ ning har påhvilet historikerne bl.a. med færdigbehandling af det statistiske (også navnestatistiske) materiale.

Endelig har

11) studiet af den agrarstrukturelle kontinuitet (retrospektion) såvel som af de under krisetilstandene fremkomne agrarstrukturelle ændringerværet enfælles­ opgave forhistorikere og kulturgeografer.

Studietaf den senmiddelalderlige krise (evt. flere senmiddelalderlige kriser) som helhed omfatter følgende punkter:

1) Undersøgelseaf ødelægningen(se ovenfor 1-11).

2) Undersøgelseaf ændringer i godsstrukturen.

3) Undersøgelse af ændringer i landsbystrukturen.

4) Undersøgelseaf ændringer i kommunikations- og handelsforholdene.

5) Undersøgelseaf ændringer i de landøkonomiske forhold.

6) Undersøgelseaf kronologiske holdepunkter.

7) Udfærdigelse afsamletkonklusion.

Punkterne 2) - 7) er især overladt historikerne, og det ses således, atdet fortrinsvis er baggrunds- og kausalforholdene, der er dissesdomæne,medens 1) »Undersøgel­

se afødelægningen«, detcentrale punkt for projektet,er det egentligeemne for det tværfaglige samarbejde.

Deomtaltebegrænsninger har imidlertid ikke betydeten indskrænkning i histo­

rikernes virkefelt som sådan. Historikerne har ihøj grad medvirketvedindsamling og vurdering af det omfattende - ikkemindst utrykte -materiale,hvorpå stednavne­

forskerne har byggetderes tolkning af navnestoffet; men denne tolkninger i intet tilfælde blevet anfægtet fra historisk side.

Selve den deskriptive virksomhedogbedømmelsenaf ødelægningens omfang og årsagssammenhænge, som er historikernes hovedindsats i projektarbejdet, har hvilet på såvelsamtidigt somretrospektivt materiale, begge med naturgivne svag­

heder m.h.t. 1) fuldstændighed og 2) dateringsmuligheder. 1) Den første komplette fortegnelseover bestående landbebyggelser er som bekendt Christian 5’smatrikel;

mendet enorme forarbejde tildenne, som er nedfældetiMarkbøgerne, åbner kun adgang til gennem marknavne at erkende en del af de øde bebyggelser; der er mulighed for mednogenlundesikkerhed at føre sognenes bebyggelsestal tilbage til landebøger o.a. kilder fra 1500-tallet. For det højmiddelalderlige maximums ved­

kommende er den eneste helt eller næsten kompletteliste den tilca. 1240 daterede Falsterliste i Kong ValdemarsJordebog. 2) Dateringen afødelægning i senmiddel­ alderener meget vanskelig, hvad enten man benyttersamtidigt eller seneremate­ riale. Det er umuligt ud fra Markbøgerne alene atfastslå, hvornåret 1682 overleve­

ret marknavn er ophørt med at være bebyggelsesnavn1. Ligeledes kan man ikkese, hvornår etbebyggelsesnavn i Falsterlisten erblevet reduceret til marknavn (hvisdet da ikke helt er gået tabt), og heller ikke Hornsherredkilderne fra 1300- og 1400- talletreducererdateringsmarginen til et enkelt århundrede, når bortses fraKun­ derslev, der måvære blevetøde mellem ca. 1370og 1402. Kun vedinddragelseaf

1. Atdet har været et sådant, er det uden ekstraoplysninger næsten umuligt atfastslå, hvisdet ikke drejer sigom et-torpnavn.

•samtlige relevante kilder fra området indeholdende oplysninger om stednavne, landgildehøjdem.v. kan man gøresig håb omat indkredse tidspunktetfor ødelæg­

ningen (altunderhensyntagen tiljordebøgers ogdiplomers afvigende udsagnskraft inetop denne henseende), og der resterer enddadenvanskelighed,at der megetvel kan være forekommetkronologiske forskydninger som følge af de enkelte godsers forskellige modstandskraft over forkrisen.

Det vigtigste afde to problemer erdog nok fuldstændighedsproblemet.Det er afgørende for Ødegårdsprojektets udforskning afde øde bebyggelser og først og fremmest for enberegning af antallet af øde bebyggelser i forhold tilde bestående, hvor stor denmiddelalderlige kildedækning er (Inorsk terminologibruges beteg­

nelsen kildefrekvens),hvorved efternorskdefinition forstås antallet af navnegårde omtalt ikilderne før 1550 sat i relation til detantagnetotale antal bebyggelser ca.

1300 (Det højmiddelalderligemaximum). Nævnes 80 af 100 navnegårde i middelal­

derkilder, erkildedækningen(resp. kildefrekvensen) 80; detresterendeantal navne­ gårde er rekonstrueret efter senere kilder. Højmiddelaldermaximet som eksakt numerisk faktor anvendes fra dansk sidekun for øenFalster, for hvilken der i den såkaldte Falsterlisteforeligger et approksimativt navnemaximum dateret til ca.

1250, medens det beregnedemaximum for andre områder normaltansessom alt for usikkert til at dannegrundlag for procentberegninger.2. Dertil kommer, at de danskenavnelandsbyer med deres meget forskellige alder og størrelse ikke uden nærmere sorteringsynes egnede som statistiske enheder, hvorfordet for nærværen­ de er tvivlsomt, om det norske kildefrekvensbegreblader sig anvende på danske forhold; mendeteren selvfølge,at en acceptabel kvantitativ vurderingaf kildedæk­

ningen ville væremeget væsentlig. Vedrørende den nordiske diskussion, der inden for projektetsrammerhar været ført om begrebernehøjmiddelaldermaximum og kildefrekvens kan bl.a. henvises til Jørn Sandnes: Ødetid og gjenreisning, 1971, passim, og Svend Gissel i NHT 1972, s. 186 ff.

Det givneudgangspunkt for en vurdering af kildedækningen for dansk middelal­ derbebyggelse er som anført Falsterlisten i Kong Valdemars Jordebog: Listen omfatter ialt 110 bebyggelsesnavne, af hvilke96 forefindesi andrekilder, somer ældre end1550. Kildedækningener altså 87 (af 100);men det børtilligenoteres, at af de 96 kun 35 navne(32%) med sikkerhed findes omtalt før 1400.

Kildedækningen er af principielog realbetydning for beregningen af ødeprocen­

ten (norsk: ødefrekvensen),og til belysningafdetteforholdkan benyttes navnene på -torp, 1)fordidennenavnegruppeermeget talstærk, 2) fordi-torp-bebyggelseri stort talerbukket under for krisen,og 3) fordi -torp-navnene af stednavneforskerne med særlig stor sikkerhedkan fastslås somtidligere bebyggelser efter marknavne­

stoffet.3 Blandt de i Falsterlisten omtalte 27torperiFalstersSønderherred blev 13 øde, altså 48%; men af disse findes kun en eller to (Bysæthorp og måskeHad- dæthorp) nævnt i andre kilderfrafør 1550.Ialt tre (nemlig foruden Bysæthorp og Haddæthorp tillige Tokæthorp) kendes fra 1680’ernes Mark bøger.4 Flereandre

2.Dette skyldes denformentlig usikre retrospektion, bl.a.p.gr.a. ny kolonisation, som f.eks. er fore­ kommet påFalster.

3.Dette er især fremhævet af Kristian Hald.

4. Om fortolkningenaf -torp.navne, der kendes fra markbøger,men ikke iFalsterlisten,henvises til Falsterundersøgelsen.

16

kan lokaliseresved hjælpaf marknavne; menkun denævnte omtales isenerekilder påensådan måde, at de ville blive regnet for nedlagte bebyggelser, hvis man ikke havdehaft Falsterlisten. Det er i denne forbindelse yderligere afinteresse,at de øde byersstørrelse ikke har haftnogen betydningforderesoverleveringi marknavne­

stoffet, thi hverken Bysæthorp, Haddæthorp ellerTokæthorp var ifølge Falsterli-

•sten på mere end 1 bol (1 mark), hvorimod de(som torpnavne) helt forsvundne DompnæthorpogVgglæthorp varpå hver4 bol (hhv. 4 og5/2 mark). Heller ikke de øde bymarkers senere benyttelse viser nogen klar forskel i sikkerhedsgraden for deresoverlevering, idet af8med vished kendtenedlagte bebyggelser iHorns herred 4 1682var indlemmet iandrelandsbyers marker (Ferslevlille,Krogstrup,Kunders­ lev,Vejlebytorp),2iOldenområdet, der lå til græsning(Klippestrup, Ulstrup) og2 i Svanholm hovedgårdsmark (Ginnerup, Lunderup(Kundestop)); afde samme8 indiceres en(Kunderslev) ved et marknavn, ogen (Krogstrup) ved en kirke.Her er det denstørste nedlagte bebyggelse, Kunderslev på 9bol, der er bevaret i marknav­ net GundersløfAas, men altsåikke noget -torp;Det ligeledes ret store Klippestrup påmindst 12 gårde finder manikke bevaret i marknavnestoffet.

Det må således beklageligvis erkendes dels 1), atet meget stort antal -torper tydeligvis er undsluppet marknavnematerialet, dels 2), at overleveringen synes meget tilfældig. Ødelægningstidspunktets eventuellebetydning ladersigikke med sikkerhed fastslå, p.gr.a. dateringsvanskelighederne. Det må imidlertid under­

streges, at vanskelighederne ved en nøjere undersøgelse af andre stednavnegrup­ per end -torperne er endnu større, samt atderkan have været nedlagtebebyggel­

ser, hvis navne ikke er overleveret. Det må derfor til trods for - måske også til­ dels pågrund af- de ovennævnte vanskeligheder antages, aten speciel undersø­

gelse af -torpnedlægningen i forskellige egne må have væsentlig interesse til be­ lysning af regionale forskelle i ødegårdsprocessen. Det må vel tillige kunne for­

udses, at en vis lovmæssighedefterhånden vil kunne aftegnesigi materialet,-fivor- ved dettesværdi vil blive øget.

Sometindicium på,omrekonstruktionen af højmiddelalderbebyggelsen erfuld­

stændig ellerej, vilfornogle områder eventueltkunne benyttes forholdet mellem bologplove. Ca. 1250varderpå Falster henholdsvis363 bol og430 plove. IHorns herred var derca. 1250 249 plove, hvorimod antallet af bol 1651varea. 175, hvortil må føjesca. 20 bol, der blev øde isenmiddelalderen, ogca. 6bolsomtilliggendetil hovedgårdeneAbrahamstrup,Selsø ogSvanholm (idet der også svaredes plovskat af iøvrigt privilegeret gods). Herved bliver boltallet på sammenlagt ca. 201 bol.

Forholdet botølove er herefter på Falster 1,21 og i Horns herred 1,24.

Detmåimidlertidunderstreges, at ensikkeranvendelse af en sådan prøve forud­ sætter et størrekendskab til plovtallenes opståen, end mani øjeblikket er i besiddel­

se af.

Nårstednavneforekomsten også i det historiske metodeafsnitmågørestilgen­

stand for særlig indgående omtale, skyldes det naturligvis ødegårdsprocentens særlige interesse for et projekt, somiså høj grad er bebyggelseshistorisk. Men til forståelse af de forskelligeaspekteraf de senmiddelalderlige krisetilstande, derskal tjene tilnærmerebelysningafødegårdsprocessen, er kildedækningen af stednavne­

ne kun etenkelt moment blandt adskillige. Forbaggrundsstudierne viserden kilde­ mæssigesvaghedsigfor alvor, p.gr.a. detdanskeagrarsamfundsovervejende lands-

bystruktur.Med omtalen afen norsk navnegård ikilderne, omfattede den endflere brug, trænger man ofte dybere ned i strukturen end med omtalen af en dansk landsby, idet den eller de kildebelagte ejendomme (evt. anførtsomgårde)måske kun var en lille delafdensamlede bebyggelse. Hvor meget ved man om Kunderslev i Horns herredpåialt 9 bol, fordi maniRoskildebispens Jordebogfinderenomtale afbispens anpart, som bestod af % bol?For forståelsenafødegårdsprocessen er det til skade for det danske projekt, atdedanskemiddelalderkilder oplyser meget lidt om denpartielleødelægning, der i Holstenog Småland kan ses at udgøre et vigtigt supplement til den totale ødelægning af landsbyen. Men desuden forringes vort kendskab tilsåvellandsbystruktursom godsstruktur afden samme mangel ikilder­ ne.

For Horns herreds vedkommende haves kun for eet sogn, Selsø, kendskab til samtlige ejendomme og dermed mulighed for et virkeligt studium af gods- og landsbystruktur.5 For restenaf herredet, især devestlige sogne, Kyndby, Ferslev, Vellerup ogisær Orø, haves kun meget spredte oplysninger.

Hvor de middelalderlige kilder helt eller delvis mangler, kan man undertiden benytte retrospektion. På Orø lå byerne Bybjergog Gamløsei fled sammen1682, og det ermuligtvedhjælpafagerstrukturerne at rekonstruere den tidligere hoved­ gårdsmark, der har ligget mellem de to byer; yderligerekan pengeafgiften af ejen­ dommen sesat være beregnet i skilling grot, hvorfor den snarest erindført omkring 1400.For Venslevsvedkommende kan 1682 iagttages en gårdsædestruktur, som er kildemæssigt belagt 1364, ogi Skuldelev omtales 1348 et bol, som kaldes Ornum, 1682klartpåviseligt som Ornebol. Det er således trodsalt muligt gennem kombina­

tionaf ældre og yngrekilder at trænge dyberenedi den senmiddelalderlige agrar­ struktur. Sine vigtigste resultater hardetretrospektive studium heraf nået påFal­ ster, hvor Karl-Erik Frandsen i fortsættelse af Henrik Larsens og Frits Hastrups studier ud fra markbøger, matrikelkort o.a. kilder harkunnet kortlægge de øde bebyggelserBisserup og Pederstrup(I Horns herredhar Kunderslevbymark kun­ net afgrænses)samt i andre tilfælde (landsbyerne omkringSarup) har kunnet vise landsbyplanens sammenhæng med ejendomsforholdeneiældre tid. Endvidere skal omtales den vidtrækkende betydning, som Torben J. Grunddals nye tolkning af Falsterlisten måske vil få for forståelsen af udviklingen på Falster; Grunddals teori betyder tillige et metodisk fremstød ved sin vurdering af listensubenævnte marktal ud fra rotationsmæssige og metrologiske synspunkter.

Hvad angårkommunikations-og handelsforholdene kan der pegespådenaf Per Raslow diskuterede flytning af Horns herreds tyngdepunkt fra egnen vedSkibby til Onsveds sydvestlige udkant, hvorved der metodisk bygges på et studium afherre­ detstingsvidner medregistrering afdeltagendemænds proveniens.6 Også dele af de ved hjælp af marknavnene 1682og senere matrikelkort fastlagte vejforbindelserhar kunnet føres tilbage til middelalderen(1482), hvorved deterblevet muligt at erfare hovedlinjerne i det middelalderlige vejsystem.

Hvad angår deøkonomiskeforhold er det blevet forsøgt at beregne kornlandgil­ den pr. bolide enkelte byer, således at de meget partielle oplysninger kan udnyttes

5. Svend Gissel, Bol og by på Selsø.Bol og By 5, 1964, s. 7-35.

6. Undersøgelsen er senere suppleret med en stednavneanalyse af Bente Holmberg, Hanghøj og ting­ hus. Festskrifttil Kristian Hald, 1974,s. 33-38.

18

meregenerelt, omend det måerkendes, at den undertidenkonstateredeinegaliteti landsbystrukturernevolder visse vanskeligheder for sådanne undersøgelser. Ende­ lig eroplysningerneomkorn-og pengelandgilde søgtkoordineret gennemfornyede studieri datidenspengeværdier. Ogsåforlandgildestudiernes vedkommende erpå de anførte punkter nye principper blevet bragt i anvendelse.

Derkan konkluderes, atmanglerne i kildematerialet har voldtstore vanskelighe­ der for Ødegårdsprojektets udforskning af de senmiddelalderligekrisetilstande, men at det ved nærlæsning og kombination af samtidigeogsenerekildererlykke­ des at klarlægge forskelligeikke tidligere erkendte forhold,som har været af betyd­

ning for udviklingen. Uden et meget vidtgående samarbejde med andre fagville dette ikke have været muligt.Også til forståelse af årsagssammenhængeiforbindel­ se med ødegårdsprocessen, er der blevet leveret bidrag; men de herhenhørende resultaterbør betragtes i et større perspektiv, end enkelte punktanalyser kan mulig­

gøre. Devilderfor blivetaget op til metodiskbehandlingi en senere publikation.En klar forudsætning for en årsagsvurderinger fremstillingen afet fintmasket netaf kronologiske data dækkende samtlige aspekter med relationtil kriseforholdene, samt forskelligeregionale områder.

Supplementerfradenørre- og sønderjyskepunktanalyseområder, samtfra Falster, kan forventes i vedkommende publikationer.

Stednavneforskning

Af Bente Holmberg og Bent Jørgensen

I betragtning af Ødegårdsprojektetshovedopgave: at finde ogbeskrive årsagssam­

menhænge omkring nedlæggelsenafbyeroggårde kan det ikke undre, atstednav­ neforskningen har været involveret i næsten alle faser af den fem år lange undersø­ gelse. I forhold til projektets overordnede formål har stednavneforskningen natur­

ligvis kun fungeretsom hjælpedisciplin, men dog ikke på en mere tilbagetrukket måde, end at der også fradenne side er udgået selvstændige initiativer til belysning afødegårdsproblematikken.

Stednavneforskningen har rødder tilbage i forrige århundrede, men først gen­ nem det omfattendearbejdemedat udgive DanmarksStednavne (påbegyndt 1922) ermetoderne blevet skærpede og disciplinen blevet fastlagt som en først ogfrem­ mest sproglig disciplin. Detteindebærer, at identifikationer af navneformer med hinanden ogaf navneled meddetappellative ordforråd ikkemåstride imod sprog­

systemet, således som det erdeduceret gennem sproghistoriensundersøgelser,lige­ som stednavneforskningens egne resultater skal kunne dække foreslåedenytolk­ ninger. Stednavneforskningens mest centrale opgave i ødegårdsundersøgelserne harværet atsøge fastslået nedlagte bebyggelsers identitet og placering. I defleste tilfælde har der foreligget enrække middelalderlige navneformeraf dennedlagte bebyggelse. Disse former er såmedhenblik på lokalisering eftersøgt iyngre, lokali- serbart naturnavnestof, hovedsagelig kendt gennem matrikelforarbejderne fra 1680-erne (markbøger), udskiftningskortfra omkringår 1800 og lærerindberetnin­

ger og optegnelser i Institutfor Navneforsknings samlinger,tilvejebragtigennem det meste af20. århundrede.

Hvor denne ideelle situation foren identifikations-lokaliserings-proces virkelig har foreligget, har den nedlagte bebyggelses placering kunnet fastslås temmelig nøje. Detgælder f.eks. Bisserup i Idestrup sogn,Falsters Sønder herred,nævnt i Kong Valdemars jordebog, Niels Clementsensgældsbøger 1506-1515, i Markbogen 1682 ogpåudskiftningskort 1791. Når der ikke tør fastslås totaloverensstemmelse mellem det lokaliserede naturnavn ogdet dermed identificerede bebyggelsesnavn, skyldes det,atdetikkepå forskningens nuværendestade ersprogligt muligt enty­ digt at bestemme det navnesemantiske forhold (betydningsforholdet) mellem et navns enkelte led. Markbogens »Gundersløf Aas« kan således tolkes f.eks. som

»åsen som ligger, hvor Kunderslev lå« eller»åsen som støder op til det sted, hvor Kunderslevlå«eller »den ås som hartilhørt Kunderslev« eller»den ås hvorframan kan se Kunderslev«. Her kan imidlertid andre discipliners feltmetodersikre den rigtige tolkning.

Ikke sjældentvilder mangle et eller flere led i identifikations-lokaliseringskæden.

Den usikkerhed som hervedopstår kan dogmindskes i forskelliggrad, alt efter manglernes beskaffenhed. Forekommer et fra middelalderen kendt bebyggelses­ navn kun som ledietnaturnavnoverleveretimarkbogen,kan mangennemdennes egen disposition, densegnebeliggenhedsangivelser og eventuelt gennemde opgivne

20

arealstørrelserpejlesig frem tilnavnetsomtrentligelokalisering. En anden svaghed i identifikations-lokaliseringskæden har i enrækketilfælde været en tilsyneladende uforenelighed mellem visse af navneformerne.

Iettingsvidne fra 1632 omtales et Kundestrup,en form der svarer til et middelal­

derligt belæg »Kundestop«, hvis oprindelseikkeer sikker mensandsynligvis skyl­

des sammenblanding med et Lunderup og måske fejllæsning af Kunde(r)slev.

Tingsvidnets Kundestrup kan gennem de givne grænsebeskrivelser stedfæstes til samme lokalitetsom markbogens »GundersløfAas«, og derer derfor ingen tvivl om, at tingvidnets form kan identificeres med detgamle Kunderslev.

I en del tilfælde kan navnene på de i middelalderen nedlagte bebyggelser ikke genfindes iyngre kilder. Iet forsøg påalligevel at lokalisere sådanne bebyggelser, er de yngrenaturnavnekildereftersøgt for navne, hvisindhold sigter/kunne sigtetil, at der havde været bebyggelse på stedet tidligere. Herved er isoleret ord, som er direkte bebyggelsesbetegnende som ’torp’ og ’by’ og bebyggelsesindicerende ord som ’toft’ og ’gadekær’ samtsammensætninger medbl.a. adjektiverne ’gammel’,

’forn’ og ’øde’. På denne måde er deti enkelte tilfælde lykkedes at nærmereudpege muligelokaliteter for imiddelalderenkendtebebyggelser.Ved etsåledesforefundet gadekær i Skibby Old kan feltvidenskaben samtidig sandsynliggøre forsvunden bebyggelse, og der synes herefterikke at kunneværetvivl om,at det drejersigom stedet for det nedlagte Klippestrup, hvoraf tidligere kun kendtes bymarkenssydlige og nordøstlige grænsepunkt (Skibby Sø hhv. Løvkær).

Fra disse mere bundne opgaver har det for stednavneforskningen ikke været nogetlangtskridt generelt ateftersøge vidnesbyrd om forsvundne bebyggelser i det yngre naturnavnestof,uden at det på forhånd var kendt, omder var nedlagt bebyg­

gelser i de pågældendeegne.

Sådanne bestræbelser på ud fra et stednavnemæssigt/sprogligt synspunkt at foretage tilbageslutninger om bebyggelsesforhold har sine klare begrænsninger.

Hvisman vil haveenrimelig sikkerhed fordederved excerperede muligheder,må en række afhinanden uafhængige betingelserværeopfyldt. Bl.a. skal lokaliteten være mulig som bebyggelsesbærer, og den måikke liggeumiddelbart op til senere bebyggelse, idetderi så fald vil kunne være tale om flytningaf samme bebyggelse, især hvis densenere bebyggelse er af regulerettype. Desuden skalhelst flere andre kilder pege påsandsynlighedfor bebyggelse (stortfosfatindhold, høj bonitering, arkæologiske fund,umotiveret vejgaffel/vejkryds, beliggenhed vedreguleretskel).

Under hensyntagen til disse betingelser men udenmulighed for tilbundsgående alternative undersøgelserisær iekstensivt undersøgteområderer der fra stednavne­

forskningens side pegetpå en lang række mulige lokaliteter for ødelagte bebyggel­

ser.

Størst sikkerhedfor korrekt retrospektion har mani de tilfælde, hvornaturnav­ net indeholderden (formodede) forsvundne bebyggelses navn. Herhar stednavne­

forskningen kunnet isolere en række navne førstog fremmest på forsvundne -torp­ er, fordi leddet -torp er temmelig stabilt og normalt ikke vil falde sammen med andet appellativt ordstof. Arbejdet hermed har især båret frugt i et større midt­ østjysk undersøgelsesområde, hvorx-antal forsvundne-torp-navne af ialt y-antal forsvundne -torper kun kendes fra markbogens naturnavne eller yngre kilder.

Såledesisoleredebebyggelsesnavne kan dog af og til formodesat være »falske« i

den forstand, at de afspejler navnetpå enanden således benævntbebyggelse.F.eks.

gennem en tilflyttet ejersproveniensangivendetilnavnellergennemtilhørsforhold til bebyggelse afdet pågældende navn.

Betydelig usikkerhed med hensyntilkorrektretrospektionherskerderide man­ ge tilfælde, hvor stednavneforskningen kun har kunnet uddrage bebyggelsesindice­ rende appellativeraf naturnavnestoffet, og hvor derikke er foretaget supplerende kontrol. Hersåvelsom generelt mådoggælde, ategentlig bebyggelsesbetegnende appellativer som f.eks. torp og (gammel) by afgiver større sikkerhed end indirekte bebyggelsesbetegnende ord som f.eks. gade og toft.

Som det vilværefremgået af gennemgangenaf de forskellige momenter isted­ navneforskningens rolle i Ødegårdsprojektet, kan stednavne og sprog i det hele taget oftepege på nyemulighederinden for bebyggelseshistorien. Men det er klart, at mange af disse muligheder vil være behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke blot problemerneved sammenstilling af navne og appellativer eller realtolkningen af indicerende appellativer men også hele spørgsmålet om navne­ kontinuitet, navnekronologi og datering. Visse bebyggelsesnavnelader sig i det store og hele datere nogenlunde præcist, mens natur-og marknavne på grund af dennæstentotaltmanglende middelalderlige overleveringfrembyder store vanske­ ligheder i så henseende. Derer fremført meget troværdige argumenter for at hele natur- og marknavnesystemet, som vi kender detfra markbogens tid, har været fuldtudviklet i middelalderen, men samtidighar forskellige kontinuitetsundersø­

gelser af gode grunde byggende på eftermiddelalderligt navnestof godtgjort, at natur- ogmarknavnekantabestil forskellig tid ogiforskelligt omfang samtat der tilsyneladendeikkeersærligenavnetyper, som især er udsat for svind,og at svindet ikke i særliggrad rammer navne, hvis saglige baggrund er forsvundet.

Forstednavneforskningen har deltagelseni Ødegårdsprojektet været en værdi­

fuld lejlighed til i praksis at få afprøvetforskellige teoretiske muligheder. Hvor udfaldet af disse har været positivt, har stednavneforskningen kunnet bidragetil afklaring af bebyggelseshistoriske problemer, og i de tilfælde, hvor udfaldet har været henholdende eller negativt,vil det giveanledning til fornyede overvejelser for at søge desproglige og navnesemantiske metoder skærpede. Navnlig på det sidste punkt er der håb om, at en intensivering af forskningen vil giveudbytte til nytte også for kommende bebyggelseshistoriske undersøgelser.

22

Arkæologi

Af J. L. Ostergaard Christensen.

Redegørelse for arkæologisk metode. Metodebeskrivelse og metode ­ valg.

Problemstillingen vedrørende dethøjmiddelalderlige bebyggelsesmaximum og den senmiddelalderlige regression er i meget højgrad bygget op overstudieraf samtidi­

ge ogsenere arkivalier. Gennem dissestudierer detlykkedesagrar-ogprishistori­ kere at påvise,at der er indtruffetenkriseog at blotlæggemangeaf dens virkninger.

Blandt andettillader arkivalier i mange tilfælde historikerne at påvise detailler i regressionsprocessen indenforenkelte godskomplekser og indenfor enkeltelands­ byer.

I detøjeblik, man ønskerat inddrage arkæologiske arbejdsmetodersomsupple­ ment for de resultater, som historikere, stednavneforskere og andre ud fra deres arbejdsgrundlagkan nå frem til, må man gøresigklart, hvilke målman vil sættesig og derefter overveje, hvilke metoder der vil kunne føre til de ønskede mål.

For Hornsherredgruppen underden danske afdelingafDetnordiskeØdegårds­ projekt stod detstraksklart, da manbesluttedeatinddragearkæologiskundersø­ gelsei gruppens samledearbejdsprogram, at sådanne undersøgelser kun kan prak­

tiseres, hvor der er tale om totale landsbynedlæggelser af permanent karakter.

Nedlæggelser af enkelte gårde i landsbyer,hvor andre gårde overlevede, ellerned­ læggelser af landsbyer,somsenere erblevetgenopbygget, ville kun kunne påvises arkæologisk efter en overordentlig detailleretudgravning. Indenfor gruppengjorde man sig det klart, at forholdaf denne karakter lå udenfor arkæologens erkendelses­ muligheder og alenemåtte undersøges på arkivalskgrundlag. Til trods fordenne indskrænkning afmulighedernebesluttede Hornsherredgruppenat iværksætteen arkæologisk undersøgelse, idetman anså en eksakt lokalisering afområdets øde- blevne landsbyer for en væsentligfaktor idetsamledeundersøgelsesprojekt,såvel ud fra en geografisk som ud fra en agrarteknisk vurdering.

Vedvalget afarkæologisk arbejdsmetodevardet nærliggendeatrette opmærk­ somheden mod en geografisk-statistisk metode,som erudviklet af danske forhisto­

riskearkæologer, ganske vist med henblik på etforhistoriskmateriale. Metodener anvendt i stor skala afafd. overinspektør, dr. phil. Therkel Mathiassenvedhans bebyggelseshistoriske undersøgelseri Vestjylland1 og Nordvestsjælland2. Disse to store bebyggelseshistoriske undersøgelser er byggetop på registreringer af alt til­ gængeligtfundmateriale,såveljordfaste mindesmærkersom udgravningsmateriale og løsfund, og registreringen af detiforvejen kendte materiale ledsagedes af gen- nemvandringer afdepågældende områder meddet formålatiagttage ogopsamle overfladefund samtinterviewe beboerne.

1. TherkelMathiassen, Studier over Vestjyllands Oldtidsbebyggelse. NationalmuseetsSkrifter, Arkæo- logisk-HistoriskRække. II. 1948.

2. Samme, Nordvestsjællands Oldtidsbebyggelse. Nationalmuseets Skrifter, Arkæologisk-Historisk Række.VII. 1959.

I kraft af de storeområder,denævnteundersøgelser har omfattet, hardetværet muligt at underkaste materialet en statistisk kontrol, som for Nord Vestsjællands vedkommende er gennemført af museumsinspektør, dr. phil. Henrik Thrane3.

Materialet erherved delt op i tre grupper, nemlig for det første materialefra før Nordvestsjællandsundersøgelsen195^53, fordet andet materiale tilvejebragtunder undersøgelsen og for det trediesenere tilkommet materiale. Kontrollenergennem­ ført sognevis og viser i det store og hele god overensstemmelse mellem de tre materialegrupper, således at sogne, som i forvejen var fundrige i forhold tilandre sogne, vedfundmængdens forøgelse under fase to ogtre har bevareteller forøget deres forspring.Der er således basis for at antage, at stor materialemængde i et givet område generelt vil afspejle sig i stor fundmængde og omvendt, og at øget efter­ forskningsaktivitet kun i ringe grad ændrer billedet.

At det sammeogså gælder for mindre områder,jaselv ganskesmåområder, er sandsynliggjort af universitetslektor Søren H. Andersen4, der under en arkæolo­

gisk udgravning har registreret alle oldsagsfund såvel i pløjelaget som i de urørte kulturlag underpløjedybden. Ved at sammenholde fordelingen af deto fundgrup­

per har SørenH. Andersen konstateret en meget betydelig grad af overensstemmel­

se. Frygten for, atfundmaterialeved jordbearbejdning spredes overstore områder, såledesatoverfladefundskullekunnevise en anden fordeling af kulturlevn, enden udgravning af urørte lag ville vise, er således ubegrundet. Søren H. Andersens undersøgelse er udelukkende baseret på flintoldsager, men nærværende forfatter har haft lejlighedtil at konstatere enlignendeoverensstemmelse for knoglemateria­ les vedkommende5.

Ved andre tidligere undersøgelser af nedlagtelandsbyer harandre metoder været taget i anvendelse. For at lokalisere entidlig-middelalderligbebyggelsei Borup Ris anlagde professor, dr. phil.Axel Steensberg6 således over et område af adskillige hektarer et net (med en indbyrdes afstandpå5 meter)af prøvehuller, derblevført ned til undergrunden. Prøvehullernes indhold af kulturlevn blev optalt for hvert hul og derefter plottet ind på oversigtskort. Denne metodes brugbarhedstodsin prøve, da tre således påvistefundkoncentrationer blevudgravet ved fladeafdæk­ ningogvistesigat svare til tre gårdtomtermedsyldstensrækker, brønde og ildste­

der. Gravningen af prøvehuller lodsig iBorupRis ikke erstatte af overfladeopsam­

linger, idetjordarealet i Borup Ris var udlagtmed skovogvedvarende græs. Ogdet er naturligvisen forudsætning for, at overfladeopsamlingkanfinde sted, at jorden dyrkes, således at den en del af året er vegetationsfri.

Beslægtet med den ovennævnte metodeeren andenmetode, som førster udviklet under Ødegårdsprojektet (ved Sven Thorsen) ogtaget i anvendelse af projektets Falstergruppe. Foratundgå den tidskrævendeog kostbare gravning af prøvehuller gennemføres i stedet - i forbindelse med den ordinære pløjning- enstedvis lidt dyberepløjning,derbringer hidtil urørt materiale optiloverfladen. Herved mulig­ gøres iagttagelse af fyldskifter og fundkoncentrationer.

3.HenrikThrane, Bebyggelseshistorie - en arkæologiskarbejdsopgave. Fortid ogNutid, bind XXV, p.

299-321. 1973.

4. Søren H. Andersen, Bro, en senglacial boplads på Fyn. KUML 1972, p. 7-60.

5. Museetfor Holbæk ogOmegn. Årsberetning 196970, p. 21-32.

6. Axel Steensberg, Atlas over en del af middelalderlandsbyen Borups agre iBorup Ris skovved Ty­

strup sø,Sjælland. 1968.Tekstbind, p. 25.

24

Den mest pålidelige påvisning af fortidige bosættelser opnås dog ved egentlige fladeafdækninger og derpå følgende nedskrabning i tynde lag. Erfaringer fra en række lokaliteter iDanmark, først ogfremmestStoreValby7, viser, at manherved eri stand til at påvisede enkelte gårde indenfor landsbyen, de enkelte bygninger inden for gårdskomplekset og endog de enkelte rum i bygningen. Desuden bliver man gennem fremdragelsen af et udtømmende fundmateriale i stand til at vurdere denpågældende bebyggelses begyndelses- og sluttidspunkt.

Ved starten af den arkæologiske undersøgelse af Hornsherreds Old-område i 1970 stod det klart, at fladeafdækninger ikke kunne komme på tale - dertil var metoden alt for kostbar ogtidskrævende. Hornsherredgruppen måttesøge atfrem­ skaffebrugbareresultater adanden vej. Desuden skønnede man ikkeat have brug for de mangedetailoplysninger,en fladeafdækning kan give. Aftilsvarende grunde og afde ovenfor anførte grunde blev anlæggelse af et systematisk netafprøvehuller ligeledes anset for uoverkommeligt og tildels overflødigt. Tilbage stod den over­ kommelige overfladeopsamling, der blev valgt som gruppens basismetode.

Hjælpe» værkt øj« for den valgte metode

Af praktiske grunde eren forhåndsindsnævringafde mulige undersøgelsesområder værdifuld. Hertil kan arkivoplysningeraf forskellig artbidrage, ligesom lokalise­ ringer af synlige spor eller levn i terrænet selvsagt er værdifulde.

Ved Hornsherredundersøgelsens start kunnederudfra arkivalsk materiale påvi­ ses 8 middelalderlige landsbynavne,hvortilman kunne gøre sig forhåbninger omat lokalisere 8 fundpladseri ogved det gamleOld-område. Vedsenere finlæsning og fortolkning er dettetal reduceret til 6.

Et sæt luftfotografier afdetrelevante område, optaget forGeodætisk Instituti målestokforholdet 1:20.000 (målebordsbladenes målestok) blev omhyggeligt un­ dersøgt,men røbede kun iet enkelt tilfælde anomalier afværdi for den arkæologi­

ske undersøgelse (Kunderslev). Den mulighed stårstadig åben, ommanved opta­ gelse af special-luftfotografier fra lavere højde og med særligt henblik på denne undersøgelse ville kunne nå til mere givtige resultater.

Tidligere arkæologiske iagttagelser fra området ernedfældet i Nationalmuseets 1. afdelings sognebeskrivelser, der konkret angiver iagttagelser i terrænet,somaf lokalebeboere var sat i relation tilde nedlagte middelalderligelandsbyer, hvorom der endnu i forrige århundredes sidste halvdel, da berejsningenaf landet og indsam­

lingenaf stammaterialettil sognebeskrivelsen fandtsted, tilsyneladende har hersket en folkeligerindring.

Meddelelserne i sognebeskrivelsen har i enkelte tilfælde kunnet følges op med iagttagelser af endnu synlige levn i terrænet. Det mest iøjnefaldende tilfælde af denne art er Krogstrup, hvor landsbykirkenendnu er bevaret, men desuden kan anføres, at i to tilfælde (Kunderslev og Krogstrup) har de nedlagte landsbyers gadekær kunnet erkendes. Trods ihærdig eftersøgning er det kun idisse to tilfælde lykkedes at erkende gamle gadekær.

7. Axel Steensberg og J.L.Østergaard Christensen, Store Valby.Historisk-arkæologisk undersøgelse afen nedlagtlandsby på Sjælland, l-III. 1974, isærI, p. 185 ff.ogII, p. 9 ff.

Støttemetoder

I en visudstrækning er overfladeopsamlingenblevet suppleret med andre undersø­ gelsesmetoder. Der er såledesienkelte tilfælde blevet gravet prøvehuller, doguden atnogetsystematisk prøvehul-net er blevetudlagt.Ibetydeligt større omfanger der på udvalgte lokaliteter blevet udtaget boreprøver, såvel for at få et indtryk af jordlagenes beskaffenhed som - hovedsagelig - for at tilvejebringe materiale til

fosfatanalyse(jvf. p. 142).

Endvidere er der på enkelte lokaliteter, først og fremmest gadekær og formodede gadekær, udtaget prøver til pollenanalyse(ved geologen Jens Stockmarr), uden at der dog er opnået resultater, somdet har været muligt at inddrage i en diskussion om middelalderforhold. Dette skyldes tilsyneladende, at gadekærene helt op til dette århundredes begyndelse erblevet anvendt som vandingsstederogderforer blevet holdt reneformudder og slam.

Det må her anføres, at de ovennævntesupplerende undersøgelser i denne sam­ menhæng kun kan tillægges værdi, forsåvidt positive udslagledsages af daterende materiale. Fosfatanalysen er kronologiskneutral, og positive udslagkan således ikke isigselv tages som indicium for middelalderlig bosættelse, ligesommanglende udslag af denne metode ikke kan afkræfte lokaliseringer på basis af daterende fundmateriale. Nøjagtig det samme forholdgør sig gældende for prøvehuller og borehuller og de derved påviste fyldskifter, lagtykkelser og kulturspor af ikke- daterende art somtrækul, lerklining og lignende.

U ndersøgelsesresultaternes bærekraft

Deternæppe muligt atopstille objektive kriterier for en definitivlokalisering afen nedlagt bebyggelse ud fra demetoder, som Ødegårdsprojektets Hornsherredgrup­ pe haranvendt; kun en egentlig udgravning villekunne give fuld sikkerhed.Der kan i denne sammenhæng kun blivetaleomenvurdering,der bevæger sigfra formod­

ningertil mindre ellerstørregraderafsikkerhed. Størst grad afsikkerhed opnås, hvor flere indikatorer peger i samme retning.

Vedsineberegningeraf bebyggelsestæthed harTherkelMathiassen for oldtidens vedkommende i Nordvestsjælland regnet på den måde,at antalletaf bopladserog grave multipliceres med 5; tilresultatet adderes antallet affundneoldsager, idetdog antallet af ravperlerog lerkarskår divideresmed 10. Udfra den således fremkomne sum beregnes sognevis en bebyggelseskvotient pr. km2, der varierer mellem 0 og 71,9.Anvendes forsøgsvis samme beregningsmådeoverfordet under Hornsherred­ undersøgelsenfundne middelalderlige lerkarskår-materialefås følgende »bebyggel­ seskvotienter«:

for Kunderslev-området 36,7

for Krogstrup-området 35,0

for Klippestrup-området 85,0

for Ulstrup-området 45,0

De her anførte tal kan ikke uden videresammenlignesmedde af Therkel Matthi- assen udregnede kvotienter, idetdet til grund liggende materiale er tilvejebragt fra

Jægerspris Lokalhistorisk Arkiv

26

væsentlig mindreområder, og fordi der ikkeer foretaget korrektion for tidsfakto­ ren.

Som begrundelse for den opfattelse, atde fireovenfor anførte bebyggelserer lokaliseret med en rimelig grad af sikkerhed skal anføres, at for Kunderslevs vedkommende peger bådearkivalskeoplysninger,oplysninger fraNationalmuse­ ets registreringer, iagttagelser af luftfotografier, fosfatanalyseresultater og tilste­

deværelse af gadekær i samme retning som det beskedne fundmateriale. For Krogstrups vedkommende peger tilstedeværelse af kirkeoggadekærsamt i nogen grad de fosfatanalytiske resultater i samme retning som det også her beskedne fundmateriale. For Klippestrups vedkommende er forholdet det, at både iagtta­ gelserfra prøvehullerog fosfatanalytiske resultater understøtter overfladeopsam­

lingen. For Ulstrupsvedkommende peger Nationalmuseets registreringer og over­

fladeopsamlingen i samme retning, mens fosfatanalysen ikke har givet udslag.

Væsentlig mere usikkert er forholdet, nårdet drejer sig om arealer,hvortil der ikke kan knyttes bebyggelsesnavne. Det må herværeindlysende, at»bebyggelses­ kvotienter« på under 10 (svarende til 1 skårfund pr. ha)måladesudeaf betragt­

ning, men allerede i tilfælde, hvor kvotienten 10nås på indbyrdes tilgrænsende arealer, kan detteforhold muligvis opfattes som indikator forfortidig bebyggelse.

Det har ikke, indenforden givne tidsramme, væretmuligt at lokalisere andre middelalderlige bebyggelser i Hornsherred tiltrodsfor, at store områder erblevet gennemsøgt. Middelalderligt fundmateriale udenforde ovenforanførtefire loka­ liteter mangler enten helt eller er tilstede i så ringe omfang, at det kan tilskrives tilfældigheder.

Fosfatanalyse

Af Werner Christensen

O. Arrhenius iagttog i forbindelse med landøkonomiskeundersøgelser over de dyrkede markers indholdaf relativtletopløselige fosfateri Sverigessukkerroeegne, at indholdetaffosfat hober sig op i bebyggede områder.

Han bemærkede, at hvor man undersøgte marker, hvorder tidligerehavdeværet bebyggelse, der fandt man altid et forhøjet indhold af fosfat, ogdermed var der skabt muligheder for gennem analyserafjordprøver atopspore ogafgrænse for­

svundne bopladser.1

VedDanmarksGeologiske Undersøgelse (D.G.U.) efterprøvedes Metodengen­ nem enundersøgelse på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave nordfor Køben­

havn. Her var landsbyen Stokkerup i 1670 blevet nedlagtog jævnet med jorden.

Traditionenudpegede dens omtrentlige beliggenhed. Undersøgelsengav meget fine resultater. Inden for det oprindelige landsbyområde(ca. 20 ha) viste 60 jordprøver fraca. 50 op til 340 mg letopløseligP2O5 i 100gjord. I de nærmeste marker fandtes ca. 10-15, længere ude 7-10 mg P2O5i 100gjordoglængstude (overdrev?) fandtes områder med kun 4-5 mg P2O5.2Årsagen til det meget fineresultat vil nok skyldes, at området siden nedlæggelsenpraktisk taget harhenligget som græsslette.

Efter denne undersøgelse blev der i samarbejde med Nationalmuseet udført forskellige undersøgelser med varierendeformål, hvorafkunen mindre del er pu­ bliceret.3

Det faldt derfor naturligt,at Ødegårdsudvalgeti 1970 henvendte sig til mig og udtrykte ønskeom,atD.G.U. i tilknytning til de igangværende Ødegårdsundersø­

gelserkunnepåtagesigved hjælp af fosfatanalyserat medvirke ved eftersøgning og nærmere lokalisering af nedlagte landsbyer. Daingen andre havdebeskæftigetsig med sådanne undersøgelser,var det naturligt, at D.G.U.påtogsig denneopgave i et rimeligt omfang.

Det har givet anledning til, at der erforetaget mindre undersøgelser i Jylland, nogle påFalster,mendog flest i Hornsherred,som det vil fremgåaf det følgende.

Baggrund for metodens anvendelighed.

Fosfater findes i mindre mængder i mineraljorden, og for enstordel i tungtopløse- lige former. Fosfat er etnødvendigt plantenæringsstof, ogplanterneer i stand til at mobilisere og optage detselvi megetsvagekoncentrationer. Ved planternesned­

brydning, hvad enten denne foregårbiologisk ved formuldningellerfremmes ved at passere menneskers eller dyrs tarmkanal, vil fosfaterne koncentreres ogminera-

1.Arrheniós 1929, 1931, 1934.

2.Werner Christensen, 1935.

3.Werner Christensen, 1941, 1951.

28

liseres og indgå i jordkomplekset i en relativt let opløselig form. Dette forhold medfører, at der må foregå en koncentration af fosfater omkring bopladser og bebyggelser, ikkemindsti forbindelse med husdyrhold. Selvomde ved denneom­ sætning mineraliseredefosfater er lettere opløselige end jordens andre fosfater, så synesdedogatvære knyttet såfast til de øvre jordlag, at de kun imeget ringe grad udvaskes, hvilket bl.a. tydeligt fremgår af Arrhenius’s undersøgelser, der viser meget højt indhold af fosfat istenalderbopladser.

Helt op til nyere tid er de lokalt forhøjede indhold af fosfatalene fremkommet ved planternes mobiliseringafjordens mereellermindre tungt opløselige fosfater og ophobning af disses nedbrydningsprodukter, ikke mindst gennem dyrerigets omsætning iform afgødning og nedbrydning afådsler. Detteårhundredes stadig stigende brugaf kunstgødning iformaf fosfat har medført enstigningifosfatind­ holdet i de dyrkede områder, og det betyder, at mens man i udyrkede områder normaltved D.G.U.’s metode vil finde under 10 mgP2O5i 100 gjord, såfinder man i godeveldyrkedemarker let 20-40mg P2O5. Deter derfor ikkedet fundneindhold, der siger os noget, men de positive afvigelser i de enkelte områder.

Af nyerelitteratur fremgår det,at metoden stadig interesserer forskere, ogat der er udarbejdet metoder, der er egnet til gennemførelse imarkensamtidigmed prøve­

udtagningen, hvilket frembyder mangefordele. (Seside 30 f.).

Analysemetoder.

Ved anvendelse af fosfatmetoden til påvisning af forsvunden bebyggelse er detaf betydningatanvende enmetode, der fortrinsvismedtager denophobede fosfat.Det gælder om at få prøver frajordlag med optimal ophobning oganvende en analyse­ metode, der fortrinsvis viserden ophobede fosfat. O. Arrhenius benyttede en ci­ tronsyreopløsning og fik derved udmærkede resultater. Ved de landøkonomiske fosfatundersøgelser i Danmark blev anvendt fortyndet salpetersyre, og da dette opløsningsmiddel frembød fordele vedden kolorimetriske bestemmelsevalgte man her at bestemme denmængde fosfat, der gik iopløsning efter behandling med 1%

salpetersyre.

Metoden er blevet varieret noget,idetoprindelig10gjord i 500 mi1% salpetersy­ re blev rysteti 1 time på et rysteapparat, mensman nu lader det stå i 1 døgn, den første tid under jævnlig omrystning og derpå natten over iro. Det giver samme resultatog spareren filtrering. Bestemmelsen affosfat i udtræk foregår kolorime- trisk efter sædvanlige laboratoriemetoder.

Når man mest harholdtsigtil behandling med 1%salpetersyre,er det fordi denne fremgangsmåde ved undersøgelsen på Eremitagesletten gav en særdeles tydelig variation med indhold fra 4 til 340 mg P2O5 i 100 g jord, og fordiman også ved andre undersøgelserharfåetmeget fine variationer, selv om de sløres noget af, at kunstgødning m.m. i gode veldyrkedejorder har sat de laveste indhold op til omkring25-40. Men detderhar særlig interesse er, hvor stor variationen er veden lokalitet, når prøverne er behandlet ensartet.

Da der på mange ejendomme i Danmark er foretaget bestemmelser af fosforsyre­ tal, erdet et spørgsmål,ihvor høj grad dissebestemmelserkan have betydning ved eftersporingaf nedlagt bebyggelse.