Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Hiv om ny behandling : bedre beskyttet mod alvorlige følgesygdomme

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

I overgangsalderen kan livskvaliteten bl.a. påvirkes af gener som hedestigninger, svedeture, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Hvorfor ﬁnde sig i det?

Remifemin tabletter er et hormonfritt alternativ.

Kompenserer for nogle af de ubehagelige symptomer som kan opstå, når kroppens hormonproduktion er faldende.

8 ud af 10 kvinder oplever god effekt efter 4-6 uger.

Anvendt af kvinder i hele verden gennem mere end 40 år.

Godkendt som naturlægemiddel hvilket er din garanti for virkning, sikkerhed og kvalitet.

Indhold: Ekstrakt af lægeplanten sølvlys, svarende til 20 mg rodstængel.

Anvendelse: Lindring af hedestigninger og svedeture i overgangsalderen.

Dosering: 1 tablet 2 gange daglig. Ved blødning bør lægen kontaktes. Generell anbefales af konsultere læge, hvis der optræder blødninger efter menstruationen er ophrt.

Ved anvendelse ud over 6 mdr. bør lægen konsulteres. Bivirkninger: Gener fra mavetarmkanalen kan forekomme.

Pakninger/priser: 100 tabl. kr. 179.-, 200 tabl. kr.299.-. MT nr. 6151193.

Forhandles hos Matas, i helsekostforretninger og på udvalgte apoteker.

For yderligere information kontakt MaxMedica A/S, tlf. 45 86 28 66.

L Æ S I N D E I B L A D E T P O P U L Æ R L Æ G E V I D E N S K A B F O R H E L E FA M I L I E N

t i l v e n t e v æ r e l s e t

Nr. 5 – september 2008 – 21. årgang – www.ditlaegemagasin.dk

Forhøjet kolesterol og hjertekarsygdom

AF LEDENDE OVERLÆGE, DR.MED.

MOGENS LYTKEN LARSEN

Alternativ behandling

af symptomer i overgangsalderen

AF GYNÆKOLOGERNE CHRISTINE FELDING &

CLAUS CHRISTOFFERSEN

Hiv-patient om ny behandling

Sarkoidose

AF OVERLÆGE NILS MILMAN

(3)

VIND ET BOKSE- OG FITNESSOPHOLD HOS ANITA CHRISTENSEN

Klik ind på longovital.dk og få muligheden for at vinde et fedt træningsophold hos Anita med overnatning og forplejning på Hotel Randers. Du kan også vinde en LongoVital sandsæk, boksehandsker eller et træningssæt.

Slå igen mod

blister i munden paradentose forkølelsessår

Den enestående kombination af vitaminer og de 6 velkendte urter; paprika, pebermynte, ros- marin, græskarkerner, røllike og hvidtjørn har

holdt LongoVital på toppen i over 30 år.

LongoVital styrker immunforsvaret

”Jeg bruger

LongoVital for at holde mit immun- forsvar i topform”

Anita Christensen Professionel boxer

(4)

HVAD ER KOLESTEROL

INTRODUKTION

Hjertekarsygdom eller forkalkning af kroppens pulsårer er fortsat den fø- rende dødsårsag i Danmark, men for mange kan risikoen for at udvikle hjertekarsygdom reduceres betragteligt med nogle enkle livsstilændringer. Det drejer sig først og fremmest om at undgå tobaksrygning og sørge for en sund kost og regelmæssig motion.

Forhøjet kolesterol i blodet er en meget vigtig risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Forhøjelsen fører til ophobning af kolesterol i kroppens puls- årer og kan medføre forsnævring i fx kranspulsårererne i hjertet, forsnævrede kar i hjernen og i benene.

Det kan derfor være en fordel at forstå hvordan de forskellige former for kolesterol kan påvirke dit helbred og hvordan man kan kontrollere kolesteroltallet.

Man skal være opmærksom på, at selvom der i denne artikle er angivet nogle anbefalede mål for kolesteroltal, så er det retningslinier, og de erstatter ikke lægens råd, der som regel er base- ret på en samlet vurdering af den enkeltes risikofaktorer. Når behandlingsmålet for kolesteroltallene er sat, kan man lægge en plan for at nå til målene.

HVAD ER KOLESTEROL?

Kolesterol er en voksagtig substans som ﬁ ndes naturligt hos mennesker, og kolesterol er en nødvendig substans, som er vigtig for ﬂ ere af kroppens funktioner, så som nervefunktion, dannelse af hormoner og produktion af galdesyrer, som hjælper med at omsætte fedt.

For meget kolesterol i blodbanen kan imidlertid være skadeligt for helbredet.

Det kan danne aﬂ ejringer i karvæggen, som kan føre til forsnævring af bla.

kranspulsårene.

Kroppen kan for det meste selv opret-

holde et sundt niveau af kolesterol, men nogle gange, specielt ved for høj indtagelse af især dyrisk (mættet) fedt, kan balancen rykkes mod forhøjet kolesterol.

HVAD ER DE FORSKELLIGE TYPER KOLESTEROL, OG HVOR KOMMER DET FRA

DER FINDES TO KILDER TIL KOLESTEROL

Den første kilde er det kolesterol, som kommer fra føden, og optages i tarmen.

Den anden kilde er det kolesterol, som dannes i leveren. Kolesterol fra begge kilder kan øge mængden af kolesterol i blodet.

Noget af dette kolesterol bruges, som tidligere nævnt, til forskellige vigtige kropsfunktioner. Det overskydende kolesterol forsøger kroppen at udskille via galden og afføringen, men en del gen- optages fra tarmen til blodbanen.

TYPER AF KOLESTEROL

Kolesterol transporteres fra leveren til andre dele af kroppen i form af forskellige partikler, der kaldes lipoproteiner. Der ﬁ ndes tre hovedtyper af lipoproteiner:

LDL kolesterol

LDL kolesterol, eller ’low-density lipo- protein’, kaldes typisk det ”Lede” kolesterol, fordi det kan aﬂ ejres i karvæggen og danne tykke kolesterolaﬂ ejringer, som kan forsnævre pulsårerne og der- ved nedsætte eller hindre blodtilførslen til hjertet og hjernen.

For meget LDL resulterer i forhøjet kolesterol. Tendensen til forhøjet kolesterol er delvist arveligt, men den føde du indtager, spiller også en stor rolle.

Forhøjet kolesterol kan være et resultat af for meget mættet – dyrisk - fedt i kosten og mangel på motion.

HDL kolesterol

HDL kolesterol, eller ’high-density lipo- protein’ kaldes ofte for det gode eller

FORHØJET KOLESTEROL OG HJERTEKARSYGDOM

– kend dit kolesteroltal

AF LEDENDE OVERLÆGE, DR.MED.

MOGENS LYTKEN LARSEN HJERTEMEDICINSK AFDELING B ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

P R A K T I S K E T I P S :

• Kend dine kolesteroltal, og følg med i hvordan de forbedres.

• Generelt bør HDL kolesterol være højt, mens LDL kolesterol og triglycerid bør være lave (forstå kolesterol, dets årsag og behandlingsmuligheder).

• Tal med din læge. Vær ikke bange for at bede om råd

• Hvis du har forhøjet kolesterol, så vær opmærksom på, at andre medlemmer af din familie også kan have det.

(5)

”Herlige” kolesterol, fordi det så at sige renser pulsårerne for overskydende kolesterol. Et højt indhold af HDL kolesterol i blodet kan hjælpe til at nedsætte risikoen for forsnævring af pulsårerne, mens et lavt indhold af HDL kolesterol kan forøge risikoen. Regelmæssig motion kan hjælpe til at bevare et højt indhold af HDL kolesterol i blodet.

Triglycerid

Triglycerid er en anden slags fedt, som transporteres i blodet som lipoproteiner.

Højt triglyceridniveau kan øge risikoen for hjertesygdom, så det er vigtigt at for- søge at bevare et lavt triglyceridniveau.

HVAD ER MINE MÅL FOR KOLESTEROL

KEND DINE KOLESTEROLMÅL

Kolesterolniveauet undersøges ved hjælp af en blodprøve, der som regel kan tages hos den praktiserende læge.

Det anbefales at alle voksne får deres kolesteroltal målt mindst hvert femte år.

Når resultatet af undersøgelsen er kendt, vil lægen vurdere sammensæt- ningen af dine fedtstoffer, og hvis det er relevant, informere om, hvordan det kan bringes ned, for eksempel ved diæt, motion og/eller medicin.

Målene for kolesteroltallene er vigtige, fordi de giver såvel patient som læge en mulighed for at tilrettelægge hvad der skal gøres - på samme måde som når man fx får målt sit blodtryk.

Målene for kolesterol-tallene vil være baserede på den enkeltes medicinske historie og eventuelle andre risikofaktorer, der måtte være for udvikling af hjertesygdom.

RETNINGSLINIER FOR KOLESTEROLMÅL

Ifølge de danske retningslinier vil det være optimalt, hvis vi alle kunne opnå kolesterolniveauer som anført nedenfor:

Total kolesterol 5,0 mmol/l eller mindre LDL kolesterol 3,0 mmol/l eller mindre HDL kolesterol

1,0 mmol/l eller højere for mænd 1,2 eller højere for kvinder Triglycerid

1,7 mmol/l eller mindre

Personer, der har haft en blodprop i hjertet, en operation for at forebygge en blodprop i hjertet (by pass-operation eller ballonbehandling), eller har Type2 sukkersyge, bør forsøge at opnå kolesterolniveauer som anført nedenfor:

Total kolesterol 4,5 mmol/l eller mindre LDL kolesterol 2,5 mmol/l eller mindr HDL kolesterol

1,0 mmol/l eller højere for mænd 1,2 eller højere for kvinder Triglycerid

1,7 mmol/l eller mindre

Læge kan, sammen med patienten, be- stemme de ideelle mål for den enkeltes kolesterol, ud fra en samlet vurdering af de risikofaktorer, der måtte være for udvikling af hjertesygdom.

HVAD ER DE MEDICINSKE BEHANDLINGSMULIGHEDER

BEHANDLINGER, DER VIRKER PÅ KOLESTEROLDANNELSEN I LEVEREN

Statiner: Sænker mængden af kolesterol dannet i leveren

Fibrater: Sænker dannelsen af triglyce- rid, og fjerner triglycerid fra blodbanen.

Fibrater kan også hæve HDL kolesterolniveauet.

Niacin: Er et af B-vitaminerne .I store doser kan det sænke LDL kolesterolniveauet og hæve HDL kolesterolniveauet.

BEHANDLINGER, DER VIRKER PÅ OPTAGELSEN AF KOLESTEROL FRA TARMEN:

Kolesterolabsorptionshæmmere: Hæm- mer speciﬁ kt genoptagelsen af kolesterol fra tarmen.

Resiner: Forhindrer galdekolesterol fra at blive genoptaget i tarmen.

BEHANDLINGER, DER VIRKER I BÅDE LEVEREN OG TARMEN:

Kombinationsbehandlinger: Kombina- tionsbehandlinger af statin med en ko- lesterolabsorptionshæmmer i én tablet angriber begge kilder til kolesterol.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR MAN FÅR MÅLT SINE KOLESTEROLTAL?

SPØRGSMÅL, MAN KAN STILLE LÆGEN:

• Hvad er mit LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglyceridniveau?

• Hvad bør mine LDL-kolesterol, HDL- kolesterol og triglycerid-tal være?

• Hvis jeg ikke kan nå målene for mine kolesteroltal ved diæt og motion alene, hvad kan jeg så gøre?

• Hvornår bør jeg få mit kolesteroltal undersøgt igen?.

(6)

Mange kvinder med symptomer i overgangsalderen som f.eks. hedestigninger, forsøger sig med alternativ behandling og kosttilskud. En hel del kvinder har gode erfaringer med disse produkter, hvorfor de også for os som gynækologer er interessante.

I de senere år, hvor diskussionen om brug af hormoner har bølget frem og tilbage har også gjort, at mange først forsøger sig med disse præparater inden der eventuelt overvejes en egentlig hormonbehandling

HVAD ER DET SÅ FOR NOGLE PRÆPARATER ?

De kan deles i følgende grupper:

a) Soya og kombination af planteeks- trakter og soya

b) Pollen

c) Planten Sølvlys

d) Vitamin kombinationer.

Gruppen kaldes phyto-østrogener, fordi man mente, at disse stoffer havde en svag virkning ligesom det kvindelige kønshormon østrogen. Det er nu nok spørgsmålet om de virker via de samme systemer som østrogen, måske kun via nogen receptorer (modtageorganer) for østrogen eller måske i stedet via nogle

helt andre receptorsystemer i kroppen.

Der er også forskning, der tyder på at disse stoffer skulle have en blokerende virkning på en række østrogen-receptorer.

Phyto-østrogener ﬁ ndes i mere end 300 forskellige planter, bl.a. i soja, men også i salvie, lucerne og brændenælder.

Man har ment, at kvinder i lande, hvor soya blev brugt i madlavning (som f.eks.

i Japan) havde færre overgangsalder- symptomer end andre, men om det er helt rigtigt er lidt tvivlsomt.

I Danmark sælges blandt andet præparaterne Soya Genistein, Biosoy, Chello Forte og Tofu.

En række undersøgelser tyder også på, at phyto-østrogenerne skulle kunne mindske antallet af en række cancere, således brystkræft, livmoderkræft, tyk- tarmskræft og prostatakræft hos mænd.

Mekanismen er lidt uklar, nogen har ment, at disse stoffer blokerer nogle receptorer i celler, andre mener, at det skyldes en anti-oxidant virkning. Andre undersøgelser tyder dog også på, at specielt soya skulle have en egentlig østrogen virkning, men de deraf føl- gende risici for udvikling af specielt livmoderkræft.

Pollen (Melbrosia, Femal, New Nor- dic Vitamin) som eksempel indeholder pollen, propolis, Gelée Royale og ofte vitaminer. Alle beskrives som havende en stabiliserende virkning på hormonsystemet og mindske f.eks antallet af hedestigninger samt med virkning på sarte slimhinder.

UDTRÆK AF URTER

Membrasin (Havtornbær) Saviforce (salvie). Igen phyto-østrogener med stabiliserende effekt på hormonsystemet.

Sølvlys (Remifemin, Menofem) er en plante, hvor man kan udvinde et eks-

trakt fra rodstænglen. (se ﬁ g 1). Disse præparater har den effekt, at de i nogen væv i kroppen virker som et kvindelig hormon, mens de i andre væv, f.eks i brystvæv har en anti-østrogen virkning.

I nogen undersøgelser er der vist effekt på overgangsaldersymptomerne på mellem 60 og 70 %.

Imidlertid er der kommet en række observationer frem om, at disse præpa- rater ikke er helt ufarlige, idet der er be- skrevet en række alvorlige leverlidelser i forbindelse med disse præparater.

Samlende kan man sige, at det er interessante præparater, hvor der hele tiden dukker nye forskningsresultater op, således diskuteres der netop nu, om disse præparater også skulle have en gavnlig effekt på hud og slimhinder, en stabiliserende effekt på knoglemassen og en positiv effekt på cholesterol-tallet, som b l.a. har indﬂ ydelse på antallet af hjerte-karsygdomme.

Imidlertid mangler der endnu meget forskning, der kan fortælle os om eventuelle langtidsvirkninger, således er kun resultater kortere tids brug. Enkelte undersøgelse har varet 1 år. Indenfor hormonbehandlingen skal man tænke på, at eventuelle negative effekter først ses tydeligt efter mange års forbrug (mere end 4-5 år) og vi ved ikke, om et lignende billede vil gøre sig gældende med de alternative produkter. Over- gangsalderen varer jo hos mange kvinder adskillige år.

Der er ingen tvivl om, at mange kan have glæde af at forsøge med disse præparater i en kortere periode og ved lettere symptomer. Ved voldsomme klimakterielle symptomer må disse produkter imidlertid oftest give op, hvorfor egentlig hormonbehandling fortsat har sin plads i behandlingen af overgangsal- dersymptomer.

ALTERNATIV BEHANDLING AF SYMPTOMER I

OVERGANGSALDEREN

Figur 1.

AF GYNÆKOLOGERNE CHRISTINE FELDING &

CLAUS CHRISTOFFERSEN

(7)

ORIENTERING

I dag er Michael 35 år. I 1995 i en alder af 20 år blev han konstateret hiv-positiv, men har – efter hvad han selv kan regne sig frem til – været smittet 2 år forinden.

Han ﬁ k hiv ved et uheld en af de aller- første gange, han havde sex. Han havde nemlig beskyttet sig med kondom, men da kondomet sprang, ﬁ k han overført virus. Michael ønsker ikke at stå frem med billede – så tabubelagt er livet med hiv i Danmark fortsat. Men han stiller gerne op til et interview, for et af hans største håb for fremtiden er at kunne hjælpe andre i samme situation.

Michael blev mistænksom, da han i et længere stykke tid efter, at kondomet var sprunget, oplevede symptomer som træthed, svedeture samt hævede lymfekirtler. Michael gik op til sin læge og ﬁ k taget nogle blodprøver, som viste sig at være ﬁ ne. Det eneste, der var galt, var, at hans thrombocyt-tal (antallet af blodplader) var meget lavt – noget, som skulle undersøges hurtigst muligt, idet et lavt thrombocyt-tal giver en større risiko for at forbløde, hvis man f.eks.

falder og slår sig. Michael blev derfor henvist til Bispebjerg Hospital, hvor han bl.a. ﬁ k taget en rygmarvsprøve, men ikke en hiv-test. Efterfølgende modtog Michael et brev fra Bispebjerg Hospital, der opfordrede ham til omgående at stille på hospitalet, fordi hans thrombocyt-tal var faldet yderligere. ”I dag ved man, at hiv kan forårsage et nedsat antal af blodplader (trombocytopeni), ligesom behandling kan få tallet op igen – og mit tal er nu også oppe og ﬁ nt igen. Men på daværende tidspunkt tog jeg over på hospitalet, fordi jeg både var dybt rystet og bange. Og i den forbindelse spørger man mig, om jeg nogensinde har fået foretaget en hiv-test,” fortæller

Michael. Michael ﬁ k derefter foretaget en hiv-test, modtog svaret på hiv-testen ugen efter klokken otte om morgen – en af de værste oplevelser i hans liv. Som han siger: ”Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv. Men det var så- dan, jeg blev diagnosticeret hiv-positiv tilbage i 1995. Og da jeg havde levet med virus i omkring 2 år, har jeg alt i alt været smittet i næsten 15 år i dag.

FIK GLÆDE AF DEN NYE TRE- KOMBINATIONSBEHANDLING

Michael har været på i alt tre forskellige kombinationsbehandlinger, fordi han ikke kunne holde de første behandlinger ud. I forbindelse med den første oplevede han en metalsmag i munden og gik konstant rundt med en kvalmende madlede. Som han siger, ”var man ikke tynd i forvejen, så blev man det i hvert fald. For man spiste ikke noget og havde ikke lyst til mad – og det stod på 24 timer i døgnet.”

Derfor var Michael glad, da han kom i behandling med den nye Atripla tre- kombinationsbehandling. Michael hæf- ter sig ved, ”at virusmængden i kroppen hos de ﬂ este bliver sænket, så man ikke kan måle det.” Samtidigt fremhæver Michael, hvordan ”CD-4-celletallet med Atripla-behandlingen igen begynder at stige, så det kommer op over en grænse, hvor den enkelte patient er mere beskyttet for at udvikle alvorlige følgesygdomme. Men det er også hele formålet med behandlingen – nemlig at holde virus nede på et niveau, hvor den gør mindst mulig skade på immunsy- stemet, så man kan leve med hiv. I den forbindelse har behandlingen en ret god effekt,” konkluderer han.

BEDRE BESKYTTET MOD ALVORLIGE FØLGESYGDOMME!

HIV-PATIENT OM NY BEHANDLING:

KO RT O M M I C H A E L

• Michael er 35 år

• Han blev konstateret smittet i 1995, men mener at have været smittet siden 1993 og har således haft hiv igennem de sidste 15 år.

• Michael gik relativt længe, inden han startede på medicin. Faktisk gik han længere, end hvad normalt tilrådes af lægerne. Under normale omstændigheder påbegyndes me- dicinsk behandling, når immunforsvaret (de såkaldte CD4 celler) falder til 300. Herfra kan man udvikle alvorlige følgesygdomme.

Michael’s CD4 celle-tal var helt nede på 170, før han begyndte på medicin.

35-årige Michael har haft hiv i 15

år. Størstedelen af hans voksne

liv har således været domineret af

voldsomme følgesygdomme og

svære bivirkninger. I forbindelse

med lanceringen af en ny tre-

kombinationsbehandling til

hiv-smittede, fortæller Michael,

hvordan behandlingen har gjort

hans liv lettere. Hiv-patienter kan

(8)

Michael uddyber, hvordan den nye tre-kombinationsbehandling med dens enkelthed er med til at øge livskvaliteten for de hiv-smittede. Han fremhæver især, hvordan nogle patienter har svært ved at overskue at skulle tage medicinen fl ere gange i døgnet, ligesom andre patienter ganske enkelt er for syge til overhovedet at kunne synke op mod tredive piller om dagen – sådan som nogle behandlinger kræver. ”Så den nye kombinationsbehandling, hvor man kun skal tage én pille én gang dagligt, er en kæmpe fordel. Sammenlignet med tidligere er tre-kombinationsbehandlingen den bedste behandling, der endnu er blevet tilbudt, fordi folk før i tiden kun fi k et enkelt præparat ind i kroppen og døde som fl uer. Selv tager jeg min piller ved sengetid, og der er ikke noget med, at jeg skal huske dem, hvis jeg går ud om dagen”, siger Michael.

Et af de største problemer, som Michael har oplevet ved at være i behandling, er de bivirkninger, der er forbundet med behandlingerne. Før Michael begyndte at tage medicin, sov han til middag tre gange om dagen. Da han begyndte på medicinen, sov han i de første tre uger 18 timer i døgnet. Læ- gerne forklarede ham, at dette var en reaktion på, at immunforsvaret så småt var begyndt at fungere lidt igen. Derudover har Michael, før han begyndte på medicinen, været ramt af en meget voldsom svampeinfektion på fødderne, som det tog halvandet år at få nogenlunde under kontrol – men som han stadigt den dag i dag har mén af.”Virus opfører sig desværre så snedigt, at nogle patienter udvikler resistens overfor medicinen, så medicinen ikke længere virker.” Det betyder ifølge Michael, at der skal ﬁ ndes andre grupper af medicin, andre stoffer eller andre præparater, og det giver skift i behandlingen. Så det er desværre ikke sådan, at vi får en enkelt behandling, og så virker den ellers resten af vores liv.

Michael uddyber: ”Hos nogle patienter virker behandlingen kort tid, hos andre virker behandlingen over længere tid – pointen er, at vi er meget forskellige som mennesker og patienter. Det er meget vigtigt at forstå.”

MOD PÅ LIVET OG TIL KAMP MOD TABUERNE

Hvordan håndterer man lysten til livet?

Michael er meget kontant. ”Man bliver nødt til at have mod på livet, ellers kan man lige så godt lægge sig til at dø.

Jeg er selvfølgelig ikke gået fri af følge- sygdomme og bivirkninger, og jeg er også startet på medicin, fordi det har været nødvendigt. Det er ikke, fordi alt i hverdagen er rosenrødt.” Michael beskriver desuden det, der for ham er et af de helt store problemer ved at være smittet med hiv: ”Her sidder jeg som 35-årig og kigger på mine venner på samme alder, der ikke er smittet, og som har et arbejde, har gang i karrieren og kan alt muligt, som man aldrig selv kommer til at opleve. Jeg har eksempel- vis haft alvorligt helvedesild på begge ben, før jeg gik i behandling og startede på medicinen. Det tog halvandet år at komme over. Jeg har også været udsat for voldsomme svampeinfektioner og været så træt, at jeg har haft behov for at sove 2-3 gange om dagen. Det har des- værre ført til, at det selv i dag er ganske umuligt for mig at have et job og en kar- riere som mine venner”. Faktisk måtte Michael sige sit job op, lige da han ﬁ k stillet sin diagnose. Som en reaktion på diagnosen omlagde Michael sit liv og sine kostvaner og begyndte at spise sundere. Han orienterede sig desuden i alternativ medicin og begyndte f.eks.

at spise vitaminer og havregrød til mor- genmad.

Årsagen til det var primært, at der på det tidspunkt ikke var noget at stille op overfor en dødelig sygdom som hiv, og at han var desperat efter at gøre et eller andet. Michael har dog altid ment, at man burde supplere medicinen med en kombineret vitaminpille, fordi man i dag ved at virus ”forbruger” nogle helt vitale stoffer i kroppen. Derfor efterlyser han mere vejledning om kost og motion i forbindelse behandlingen. ”Det forekommer logisk, at man som en del af behandlingen får råd og vejledning om, hvordan man lever mest sundt, når nu hiv er en sygdom, der nedbryder immunforsvaret,” forklarer Michael.

Imidlertid er det ikke kun i forhold til kost og alternativ behandling, at Mi- chael har valgt at gribe livet frem for at overgive sig til sygdommen og lægge sig ned og dø. For hiv er en meget tabubelagt sygdom. Det er en sygdom, man holder for sig selv og ikke noget, der snakkes om. Af samme årsag har Michael aldrig nogensinde oplyst nogen

arbejdsgiver om, at han er smittet med hiv, og det er bl.a. også derfor, at han – og med ham adskillige andre hiv-smittede – ikke står frem med billede, når de deltager i diverse debatter m.v. Al- ligevel har Michael valgt at tage kampen op og bekæmpe tabuerne: ”De mange tabuer har ført til, at jeg selv er blevet meget aktiv og engageret i miljøet, og har været med til at starte initiativer som Solstrålerne og Hivinfo.dk – og nu er jeg i gang med et nyt projekt.”

BEHANDLINGERNE BLIVER BEDRE

Michael er meget taknemmelig for den nye Atripla-behandling. Han synes, at behandlingen er rigtig god – bivirkningerne taget i betragtning, for ”jeg vil hellere være i live med denne behandling, snarere end at stille træskoene,”

som han siger. Alligevel mener Michael godt, at medicinen kunne blive bedre, hvis bivirkningerne kunne reduceres og muligheden for at udvikle resistens mod behandlingen kunne hæmmes yderligere. ”Det allerbedste ville selvfølgelig være, at der kom en kur, som helt kunne fjerne sygdommen,” siger han.

Ifølge Michael repræsenterer Atripla på mange måder den ideelle behandling, da man kun spiser én pille om dagen, og han er glad for at se, at udviklingen og forskningen er nået dertil.

Michael tvivler dog samtidigt på, at man kan fremkomme med medicin, der slet ikke har nogen bivirkninger. Den ideelle behandling for ham personligt ville dog bestå i en medicin, hvor bivirkningerne var yderligere reduceret, så de alene omfattede ”lidt kvalme og småting, der er til at leve med,” som han siger. Men han pointerer også, at vi alle er indivi- duelle, og at vi reagerer forskelligt på medicinen. Nogle har få bivirkninger, og andre har mange. Det, den ene kan tåle, er ikke ensbetydende med, at en anden kan. Sådan er det med al medicin.

Med den nye behandling er Michael ligeledes blevet i stand til at foretage sig ting i dagligdagen på bestemte tidspunkter af dagen, som tidligere behandlinger simpelthen ikke tillod ham.

”Jeg kan gå over og handle uden at blive træt – det kunne jeg ikke før. Derudover kan jeg have sko på to timer ad gangen – hvilket er et fremskridt fra den gang, hvor jeg var voldsomt ramt af svampe-

(9)

infektion. Dengang kunne jeg slet ikke have sko på – jeg kan huske, at jeg gik en hel sommer uden sko på, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud at have dem på.”

AKTIV I MILJØET – OGSÅ I FREMTIDEN

Mange går og håber på, at de kommer i arbejde. Men Michaels eneste håb er, at der ikke kommer ﬂ ere følgesygdomme.

Det har der simpelthen været rigeligt af allerede. Og så håber han selvfølgelig, at han fortsat kan være frivillig aktiv i miljøet og være med til at sprede glæde, håb og oplysning om hiv. ”Det har jeg gjort i mange år – jeg startede med at lave Solstrålerne, så lavede jeg Hivinfo – og nu er jeg ved at starte Hivzonen op.

Der kommer snart en hjemmeside op at køre, ligesom der kommer hæfter med information om, hvordan det er at starte på medicin, samt hvordan man skal for- stå sine blodprøver. Og det er egentlig min drøm her i livet – at have det godt, så jeg fortsat kan være en del af sådanne projekter,” slutter Michael.

Michaels navn er redaktionen bekendt. Red.

• Giv aldrig op! Det er det værste, man kan gøre her i livet.

• Gør alt for at bekæmpe angst og frygt, for angst og frygt er værre end alt andet her i livet. Angst og frygt er det, der til sidst får dig til at bukke under.

• Endeligt er det alfa omega at have et godt netværk.

O M AT R I P L A

• Atripla er en kombinationspille med tre lægemiddelsubstanser, efavirenz, emtrici- tabin samt tenofovir.

• Alle tre aktive substanser blokerer akti- viteten hos det enzym (revers transkrip- tase), der dannes af hiv og som uden behandling gør, at virussen infi cerer celler og forøger sig.

• Resultatet bliver, at Atripla holder mæng- den af hiv i blodet på et lavt niveau. Hiv kan fortsat ikke kureres, men lægemidlet kan modvirke skaderne på immunfor-

svaret og udviklingen af infektioner og sygdomme, der er koblet til aids.

• Behandling med Atripla indebærer, at hiv-smittede kun behøver tage én pille om dagen, og lægemidlet er den eneste godkendte behandling, der tilbyder dette.

• I dag har man 22 stoffer, som kan bruges i forskellige kombinationsbehandlinger mod hiv.

• De 22 stoffer kan inddeles i følgende grupper: nukleotidanaloger, nukleosidanaloger, non-nukleosidanaloger, protease- hæmmere, integrasehæmmere samt fusionshæmmere. Fra disse grupper tager man typisk et par stoffer fra én gruppe og sætter dem sammen med ét stof fra en anden gruppe.

• Det nye ved tre-kombinationsbehandlinger er, at man giver tre forskellige præparater, fordi man har fundet ud af, at hvis man kun giver ét præparat, så har det mindre effekt, og der er større risiko for udvikling af resistens.

M I C H A E L S T R E G O D E R Å D T I L A N D R E H I V- S M I T T E D E

Inden længe vil efteråret og vinteren igen sætte ind med koldt og fugtigt vejr. Det vil derfor ofte være en god idé at styrke både kredsløb og immunforsvar i vintersæsonen. Berthelsen Garlic Forte er en stærk hvidløgskapsel, med hele 5 mg Alliin pr. kapsel. En kapsel om dagen er derfor tilstrækkeligt.

Hvidløg kan samtidig være gavnligt for kolesteroltallet, som hos mange mennesker i den vestlige verden ligger for højt, ofte på grund af forkert og for fed kost. Det vil i de ﬂ este tilfælde være nødvendig at lægge kosten om – gerne efter vejledning fra læge eller diætist. Da det er veldokumenteret, at hvidløg kan være med til at reducere blodets indhold af kolesterol, kan et hvidløgstilskud være et fornuftigt valg at supplere med.

Berthelsen Garlic Forte er fri for laktose, gær, gluten, farvestoffer og konserveringsmid- ler. Produktet fås hvor du handler kosttilskud til kr. 104,00 for 60 kapsler, svarende til 2 måneders forbrug.

Berthelsen Garlic Forte

– et stærkt valg i vintersæsonen!

(10)

l mange år troede man sarkoidose var en hudsygdom og det var den norske hudlæge Cæsar Boeck der i 1899 første gang brugte navnet »sarkoidose«. Først 40 år senere blev det klart, at sarkoidose kan sidde i alle organer. Det betyder, at sygdommen kan starte med mange for- skelligartede symptomer, alt efter hvilket organ der er mest påvirket. Mange års forskning har givet os indgående kendskab til sygdommen. Alligevel er sarkoidose fortsat en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring for både patienter og læger.

HVAD FORÅRSAGER SARKOIDOSE?

Sarkoidose er en særlig form for binde- vævssygdom, der i fagsproget kaldes en

»inﬂ ammatorisk granulomatøs« sygdom.

Ved sarkoidose dannes der i vævene granulomer, som er mikroskopiske an- samlinger af betændelsesceller. Ordet granulom kommer fra latin og betyder

»lille korn«. Granulomerne ﬁ ndes i veks-

lende antal i ﬂ ere af kroppens organer og ligner til forveksling de granulomer, man ser ved tuberkulose.

Man kender ikke årsagen til sarkoidose. Meget tyder på, at det er en in- fektionssygdom, der udløses af ukendte bakterier eller virus, som trænger ind i kroppen gennem luftvejene. For at udvikle sygdommen kræves for det første, at man udsættes for de specielle bakterier eller virus, som kan udløse sygdommen og for det andet, at man har en arvelig tilbøjelighed til at reagere med den specielle immunreaktion, som fører til dannelse af granulomer. Den arvelige tilbøjelighed viser sig bl.a. ved, at patienter med sarkoidose har særlige vævstyper.

Formentlig bliver de ﬂ este af os på ét eller andet tidspunkt i tilværelsen udsat for disse bakterier eller virus men de ﬂ e- ste bliver ikke syge. En del udvikler sarkoidose, men bliver senere helt raske.

Hos nogle personer er sygdommen af længere varighed og hos nogle få bliver den kronisk. På grund af ligheden mellem sarkoidose og tuberkulose antager man, at sarkoidose muligvis kan skyldes infektion med en speciel art af tuber- kulosebakterie, men teorien er ikke be- kræftet med sikkerhed.

l modsætning til mere almindelige lungesygdomme som kronisk bronkitis = kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft, der er overvejende er forårsaget af tobaksrygning, er de ﬂ este sarkoidosepatienter ikke-rygere.

Sarkoidose er ikke er en kræftsyg- dom. Sarkoidose er heller ikke en smit- som sygdom. Sarkoidose er heller ikke en arvelig sygdom i vanlig betydning.

Blandt pårørende til sarkoidosepatienter ses sarkoidose ﬁ re gange hyppigere end blandt pårørende til patienter, der ikke

SARKOIDOSE

AF OVERLÆGE NILS MILMAN, LUNGEMEDICINSK AFDELING, HOLBÆK SYGEHUS.

Vævsprøve fra lungen taget under kikkertundersø- gelse (bronko- skopi) af en patient med sarkoidose.

I mikroskopet ses flere granulomer

– en gådefuld sygdom

(11)

har sarkoidose. Det skyldes en fælles arvelig tilbøjelighed til at udvikle sygdommen, formentlig kombineret med en fælles udsættelse for bestemte bakterier eller virus.

HVOR HYPPIG ER SARKOIDOSE ?

De Nordiske lande har en høj hyppighed af sarkoidose. l Danmark ses hvert år 8 nye tilfælde af sarkoidose for hver 100 000 personer. Det svarer til, at 400 mennesker hvert år får påvist sarkoidose.

Man regner med, at der i Danmark ﬁ ndes

mindst 50 000 nulevende personer, der enten har eller har haft sarkoidose. Lette tilfælde af sarkoidose giver så få symptomer, at personerne ikke føler sig syge og derfor ikke søger læge.

Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder. Sarkoidose er sjæl- den hos børn, men tiltager i hyppighed fra 5 til 35 års alderen. Hyppigheden er størst blandt 25 til 35-årige, hvorerefter den falder. Hos både mænd og kvinder ses dog en forbigående stigning i hyppigheden i 60 til 70 års alderen.

HVORDAN VISER SYGDOMMEN SIG?

Sarkoidose kan sidde i alle kroppens organer, men nogle organer bliver ramt oftere end andre. Sarkoidose angriber hyppigst lymfeknuderne ved lungeroden, lungerne, kroppens øvrige lymfeknuder, led, øjne og hud. I sjældne tilfælde optræder sygdommen i de øvre luftveje, knogler, spytkirtler, lever, nyrer, hjerte og nervesystem.

Hos de ﬂ este sarkoidosepatienter er det symptomer fra luftvejene der er hyppigst. Derfor bliver størsteparten af patienterne undersøgt og behandlet på lungemedicinske klinikker.

Sarkoidose kan starte akut med almen

svækkelse, træthed, nedsat appetit, vægttab, feber, knuderosen, smerter, hævelse af de store led og forstørrede lymfeknuder ved lungeroden. Hos andre patienter kommer sygdommen snigende, og opdages først efter ﬂ ere år, på et tidspunkt hvor der måske allerede er opstået permanente skader i et eller ﬂ ere organer.

LUNGESARKOIDOSE

Omkring 95% af patienterne har luftvejs- symptomer. Hyppigst er irritationshoste uden opspyt, åndenød ved anstrengelse og trykkende smerter i brystkassen. Der kan også være gentagne lungebetæn- delser, fordi bronkierne afklemmes af de forstørrede lymfeknuder.

I lungerne kan granulomerne sidde både i lymfeknuderne, bronkierne og lungevævet. Hos mange patienter er det lungesygdommen, der bestemmer hvordan udfaldet af sygdommen bliver i det lange løb.

Røntgenbillede af lungerne viser hos de ﬂ este patienter forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og eventuelt skygger (inﬁ ltrater) på lungerne.

Måling af lungefunktionen er en vigtig undersøgelse både ved udredning og opfølgning. En tredjedel af patienterne med lungesarkoidose har desuden overfølsomme luftveje og/eller astma – derfor bør lungefunktionen også må- les efter inhalation af bronkieudvidende medicin.

De ﬂ este patienter med lungesarkoidose har normal eller let nedsat lungefunktion. Patienter med udbredte lungeinﬁ ltrater og bindevævsdannelse i lungerne, kan have moderat- eller svært nedsat lungefunktion.

SARKOIDOSE I DE ØVRE LUFTVEJE

Omkring 1% af patienterne har sarkoidose i næseslimhinde, bihuler, mund- hule, mandler, svælg eller strubehoved.

Symptomerne kan være tilstoppet næse, gentagne bihulebetændelser, hævelse af mandlerne eller hæshed.

KNUDEROSEN OG HUDSARKOIDOSE

Knuderosen (erythema nodosum) viser sig som faste, røde, ømme elementer Hyppigheden af sarkoidose i Danmark i forhold til køn og alder

S A R KO I D O S E I

F O R S K E L L I G E O R G A N E R Symptomer fra: Procent af patienter

Lunger 95

Øvre luftveje 1

Knuderosen

Kvinder 26

Mænd 10

Hudsarkoidose 6

Øjne 16

Led 14

Perifere lymfeknuder 13

Lever 6

Knogler/knoglemarv 5 Forhøjet plasma calcium 6 Nyrer og nyresten 3

Hjerte 5

Centralnervesystem 1 Perifere nervesystem 1

(12)

i huden, Sarkoidose er den hyppigste årsag til knuderosen. Den optræder ved akut indsættende sygdom og ses oftest på ben og arme hos yngre personer.

Ofte er der samtidig feber og ledsmerter. Knuderosen ses dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger.

Hudsarkoidose viser sig ved røde, faste, men uømme, let fremspringende hudelementer, som kan blive op til ﬂ ere centimeter store og kan sidde overalt på kroppen, ofte i ansigtet. Hudsarkoidose skyldes at der dannes sarkoidosegranu- lomer i huden.

SARKOIDOSE I ØJNE

Der ses ofte gêner fra øjnene med rødme og irritation. Regnbuehindebe- tændelse som giver smerter og synsfor- styrrelser kan være det første symptom på sarkoidose. Alle sarkoidosepatienter bør undersøges af en øjenlæge.

KNOGLESARKOIDOSE

Udbredelsen af eventuel knoglesarkoidose kan vurderes med røntgenbilleder og isotopskanning af knoglerne (knogle- skintigraﬁ ).

SARKOIDOSE I LED OG MUSKLER

Sarkoidosepatienter har ofte ledsmerter. Ved akut sarkoidose ses ledsmerter og tegn til ledbetændelse i og omkring de store led (ankelled, knæled, albue- led). Årsagen til denne type ledsmerter er en særlig immunreaktion, idet der ikke ﬁ ndes granulomer i leddene. Som regel aftager ledsmerterne indenfor et 1-2 måneder. Hos nogle patienter kan ledsmerterne dog fortsætte i længere tid.

Ved længerevarende sarkoidose kan der optræde kroniske ledsmerter, som skyldes granulomer i ledkapsel, sene- skeder eller i de tilstødende knogler.

Her vil et røntgenbillede af leddet og en knogleskintigraﬁ støtte diagnosen.

Muskelsmerter kan ses ved akut indsættende sarkoidose og skyldes formentlig en særlig immunreaktion i væ- vet. Længerevarende sygdom kan være ledsaget af kroniske muskelsmerter, der skyldes granulomer eller bindevævsdan- nelse i musklerne.

SARKOIDOSE ANGRIBER OFTE LYMFEKNUDER

De centrale lymfeknuder ligger i bryst- hulen og bughulen og kan ses ved røntgenundersøgelse af lungerne og ultralydskanning af maven. Desuden ﬁ ndes perifere lymfeknuder på halsen, i armhulerne og i lysken. Normalt er lymfeknuderne så små, at de ikke kan føles.

Hos omkring 13% af sarkoidosepatien- terne tiltager de perifere lymfeknuder i størrelse. Lymfeknuderne føles faste, men er uømme og giver kun gêner, hvis de bliver meget store.

LEVERSARKOIDOSE

Halvdelen af patienterne har granulomer i en vævsprøve fra leveren. Nogle få patienter har så mange granulomer, at leverfunktionen bliver påvirket med forhøjede leverenzymer i blodet.

FORHØJET PLASMA CALCIUM OG NYRESTEN

Forhøjet plasma calcium (kalk i blod- plasma) ses hos 6% af sarkoidosepatien- terne. Det forhøjede plasma calcium skyldes en overproduktion af ”aktivt”

D-vitamin i sarkoidosegranulomerne. l huden ﬁ ndes et forstadium til D-vitamin.

Solens ultraviolette stråler omdanner dette forstadium til ”almindeligt” D-vitamin, som i leveren og nyrerne omdannes til aktivt D- vitamin. Aktivt D-vitamin øger optagelsen af calcium i tarmen og frigør calcium fra knoglerne; begge dele medfører en stigning i plasma calcium og en øget udskillelse af calcium i urinen. Under normale forhold vil en stigning i plasma calcium hæmme dannelsen af aktivt D-vitamin, men ved sarkoidose er denne regulerings- mekanisme sat ud af spillet.

Langvarig solbadning eller solarium øger dannelsen af almindeligt D-vitamin i huden. Hos nogle patienter er det første symptom på sarkoidose forhøjet plasma calcium, udløst af intensiv solbadning.

Stærkt forhøjet plasma calcium giver almen svækkelse, kvalme, opkastning, ap- petitløshed og nedsat nyrefunktion.

Nyrefunktionen kan være nedsat alene pga. forhøjet plasma calcium. Ligeledes kan en øget udskillelse af calcium i urinen medføre stendannelse i urinvejene.

Sten i urinlederne er hos nogle patienter det første symptom på sarkoidose.

Hos nogle få patienter kan granulomer i nyrevævet medføre stærkt nedsat nyrefunktion.

HJERTESARKOIDOSE

Hos godt en tredjedel af sarkoidose- patienterne ﬁ ndes man granulomer i hjertet. Alligevel forekommer symptomer fra hjertet hos mindre end 5% af patienterne. Hvis granulomerne sidder i hjertets elektriske ledningssystem, kan der optræde forstyrrelser i hjerterytmen i form af hjerteblok og hurtig- eller uregelmæssig hjerterytme. Hvis der er mange granulomer i hjertemusklen kan det medføre hjertesvigt.

SARKOIDOSE I NERVESYSTEMET

Man skelner mellem centralnervesystemet, der omfatter hjerne og rygmarv - og det perifere nervesystem, dvs. de nerver, der fra hjerne og rygmarv fører ud til organerne, muskler og hud.

Sarkoidose i de perifere nerver viser sig ofte som betændelse i én enkelt nerve. Det rammer hyppigst nerven Røntgenbillede af lungerne ved ”akut”

sarkoidose viser forstørrede lymfe- knuder ved lungeroden. Der er ingen skygger (infiltrater) på lungerne

Røntgenbillede af lungerne ved kronisk sarkoidose med bindevævsdannelse.

Der er mange skygger (infiltrater) på lungerne

(13)

til ansigtets muskler som giver halvsi- dig lammelse, hængende mundvig og besvær med at lukke øjet. Også andre perifere nerver kan angribes med føle- forstyrrelser og lammelser.

Sarkoidose angriber hos enkelte patienter centralnervesystemet og kan medføre en række forskellige symptomer herunder hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser og lammelser.

HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?

Diagnosen stilles ved mikroskopi af en vævsprøve fra et angrebet organ, som indeholder de typiske granulomer. Sam- tidig skal patientens symptomer, blod- prøveanalyser og røntgenbillede af lungerne være forenelige med sarkoidose.

Da tuberkulose kan give de samme for- andringer i vævet, bør der også sendes en vævsprøve til undersøgelse (dyrk- ning) for tuberkulosebakterier.

Da 95% af patienterne har lungesarkoidose, er et røntgenbillede af lungerne en af de vigtigste undersøgelser.

En røntgenskanning (CT-skanning) af

lungerne kan give mere information om sygdommens lokalisation og udbre- delse. Typisk viser billedet forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og måske inﬁ ltrater i lungerne. Man kan dog ikke alene på et røntgenbilledet med sikkerhed afgøre, om det drejer sig om sarkoidose eller kræft i lymfeknuderne (lymfom).

Undersøgelse af lungefunktionen er en vigtig del af udredningen. Lunge- funktionen bør også måles efter inhalation af bronkieudvidende medicin da en tredjedel af patienterne kan have ast- malignende symptomer. Man måler på et spirometer, hvor meget luft der kan pustes ud i det 1. sekund og hvor meget luft lungerne kan rumme. Desuden må- les lungernes evne til at optage kulilte – det anvendes som et udtryk for, hvor godt lungerne kan optage ilten fra luften omkring os. Iltindholdet i blodet måles med en føler på pegeﬁ ngeren (pulsok- simeter) eller ved tage en blodprøve fra pulsåren i håndleddet (arteriepunktur).

Ved den akut indsættende form for sarkoidose kan lægen mange gange stille diagnosen på grundlag symp-

tomerne, røntgenundersøgelse af lungerne, lungefunktion, blodprøve- analyser og sygdommens umiddelbare forløb.

En vigtig undersøgelse hos patienter med lungesarkoidose er kikkertunder- søgelse af lungerne (bronkoskopi).

Undersøgelsen udføres de ﬂ este steder i lokalbedøvelse efter indgift af et be- roligende lægemiddel. En tynd, bøjelig kikkert (ﬂ eksibelt bronkoskop) føres gennem næsen ned i luftrøret og ud i bronkieforgreningerne.

Først skylles med saltvand i en enkelt lungelap, med henblik på at opsamle celler fra de små lungesække (alveo- lerne) til mikroskopi og undersøgelse for tuberkulosebakterier. Skyllevæsken hos raske personer indeholder kun celler, der normalt forekommer i alveo- lerne. Findes der mange hvide blodlegemer (lymfocytter) i skyllevæsken støtter det diagnosen sarkoidose. Her- efter tages med en lille tang vævsprø- ver fra bronkieslimhinden og fra lunge- vævet til undersøgelse for granulomer.

Bronkoskopi giver diagnosen hos 90%

af patienterne.

Hvis bronkoskopi ikke er diagnostisk, og hvis røntgenskanning af lungerne viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, kan man under en bronkoskopi foretage ultralydvejledt punktur af en lymfeknude med en tynd nål. Hvis denne undersøgelse også er negativ udføres mediastinoskopi, hvor der gennem et lille snit ved halsroden udtages en vævsprøve fra en lymfeknude.

Denne undersøgelse foregår i fuld be- døvelse.Som rettesnor bør vævsprøven tages fra det lettest tilgængelige organ.

Er der mistanke om hudsarkoidose, tager man først en vævsprøve fra hu- delementet. Findes der forstørrede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken tages vævsprøven herfra.

Vævsprøven kan også tages fra lever, milt, knoglemarv, forstørrede spytkirtler eller fra mundslimhinden. En vævs- prøve fra en muskel er nødvendig for med sikkerhed at kunne stille diagnosen muskelsarkoidose.

Det er svært at stille diagnosen hjertesarkoidose. Ved mistanke om sygdommen udføres hjertekardiogram (EKG), registrering af hjerterytmen over nogle døgn (Holter monitorering) samt ultralydskanning af hjertet (ekko- kardiograﬁ ). Hvis disse undersøgelser Sarkoidose er som hovedregel en syg-

dom med et godartet forløb. Sygdom- men er ikke arvelig, den smitter ikke og har intet at gøre med allergi eller kræft.

De fl este patienter med sarkoidose lever et normalt liv, både arbejdsmæssigt, i fritiden og socialt. Patienter med nedsat lungefunktion må afpasse deres dagligdag efter den nedsatte fysiske formåen.

Hos de fl este sarkoidosepatienter er der ingen øget risiko ved graviditet, hverken for mor eller barn. Under svangerskabet ses ofte bedring, fordi kroppen danner mere binyrebarkhormon, der har en gunstig virkning på sygdommen.

De fl este patienter må tage almindelige multivitamintabletter, der indeholder 5 mikrogram (µg) D-vitamin. Kalktabletter og ekstra D-vitamintilskud må kun tages efter lægens ordination. Patienter med forhøjet plasma calcium må ikke tage vi- tamintabletter med D-vitamin eller kalktabletter, da begge former for kosttilskud kan få plasma calcium til at stige endnu mere. Hvis man vil tage andre former for kosttilskud bør lægen spørges til råds.

F L E R E FA K TA O M S A R KO I D O S E

Hvis man er ryger og får sarkoidose, bør man kvitte tobakken fuldstændigt og ligeledes undgå passiv rygning. Tobaksrøg er skadelig for lungerne, det forværrer lungesarkoidose og giver også en øget risiko for at få kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft.

Motion og sport bør dyrkes i det tempo man kan klare uden at overanstrenge sig.

Det er vigtigt at at holde sig fysisk i form og få mindst en halv times motion daglig.

De fl este sarkoidosepatienter har et normalt fysisk aktivitetsniveau. Hvis man har nedsat lungefunktionen, bør man dyrke motion i den udstrækning, man kan klare uden blive alt for forpustet.

De fl este patienter kan rejse som de plejer. Hvis man har svært nedsat lungefunktion eller er i iltbehandling bør man rådføre sig med lægen inden en fl y- rejse. Man bør også undersøge om rejse- sygeforsikringen dækker i det land man har planlagt at rejse til. Kontakt lægen og forsikringsselskabet inden rejsen købes.

(14)

bestyrker mistanken bør der udføres isotopskanning (PET-skanning) og magnetskanning (MR-skanning) af hjertet.

Endelig kan der udtages en vævsprøve af hjertemusklen til mikroskopi for granulomer.

Ved mistanke om sarkoidose i centralnervesystemet er magnetskanning af hjernen nødvendig for at stille diagnosen.

HVORDAN VURDERES SYGDOMSAKTIVITETEN?

Røntgenbillede af lungerne, måling af lungefunktion og blodprøveanalyser anvendes til at følge sygdomsaktiviteten og virkningen af en behandling. På rønt- genbillederne ser man om lymfeknuderne ved lungeroden bliver mindre og om inﬁ ltraterne i lungerne forsvinder.

På blodprøverne analyseres hæmo- globin (blodprocent), hvide blodlegemer, leverfunktion, nyrefunktion og plasma calcium. Vigtige markører for sygdomsaktivitet er serum angiotensin konverterende enzym (SACE), der afspejler mængden af granulomer i kroppens organer og serum interleukin- 2-receptor, der giver information om lymfocytaktiviteten.

Helkrops isotopskanning (PET-skanning) kan anvendes til at vurdere, hvilke organer der er angrebet og om der er aktivitet i sygdommen. Undersøgel- sen udføres kun få steder i landet og anvendes kun hos patienter med svær sarkoidose for at vurdere behandlings- effekten.

Efter at diagnosen er stillet, kommer patienten til ambulant kontrol hver tredje måned. l tilslutning til kontrollerne bliver der taget blodprøveanalyser, målt lungefunktion og evt. taget røntgenbil- lede af lungerne.

Hvis der er faldende aktivitet i sygdommen overgår patienten til kontrol hvert halve år, Når tilstanden har været stabil i 2-3 år, er sygdommen »brændt ud« og blusser sjældent op igen. På dette tidspunkt kan de ﬂ este patienter afslutte den ambulante kontrol.

Hos nogle patienter antager sarkoidose et kronisk forløb og de må indstille sig på mangeårig, måske livslang kontrol og behandling.

BEHANDLING AF SARKOIDOSE

Når diagnosen er stillet, gør lægen

status over i hvilket omfang kroppens organer er angrebet af sygdommen.

Ved blodprøveanalyser, måling af lungefunktion og røntgenbillede af lungerne vurderes graden af organpåvirkning.

Det er et positivt tegn, at de ﬂ este patienter med sarkoidose ikke behøver behandling, idet sygdommen helbredes eller »brænder ud« af sig selv.

Ved lungesarkoidose vil man sædvan- ligvis observere i et halvt år uden behandling for at se, hvordan sygdommen forløber. Indtræder der spontan bedring? Eller måske forværring? Patienter med få symptomer, der har forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, men ingen eller kun små lungeinﬁ ltrater og en normal eller let nedsat lungefunktion, behøver ingen behandling.

Binyrebarkhormon i form af prednisolon har været hovedmidlet til behandling af sarkoidose i 50 år og er stadig den mest effektive behandling vi har.

Ved at dæmpe kroppens immun- funktion, bremser prednisolon sygdomsaktiviteten og får granulomerne til at mindskes eller forsvinde. Selv om binyrebarkhormon ikke direkte helbre- der sygdommen, mindsker det symptomerne, bedre blodprøveanalyserne, røntgenbilledet af lungerne og lungefunktionen.

Prednisolon gives til patienter med udtalt symptomgivende sygdom, f.eks.

med åndenød på grund af faldende lungefunktion og tiltagende inﬁ ltrater på røntgenbillede af lungerne.

Prednisolon er ligeledes nødvendigt til patienter med svær hævelse af de perifere lymfeknuder, udtalt hudsarkoidose, sarkoidose i øjnene (regnbue- hindebetændelse), led, muskler, lever, nyrer (nyresten eller nedsat nyrefunktion), hjerte (rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt) og nervesystem.

Patienter, hvis lungefunktion bedres efter inhalation af et bronkieudvidende stof samt patienter med irritationshoste, bør behandles med inhalation af binyrebarkhormon.

De første par år efter diagnosen er stillet bør plasma calcium kontrolleres regelmæssigt. Hvis der er tendens til forhøjet plasma calcium frarådes solbadning og solarium samt indtagelse af vitaminpiller og andre kosttilskud der indeholder D-vitamin. Calcium ﬁ ndes i mælkeprodukter og ved forhøjet plasma calcium tilråder man et indtag på højst

en halv liter mælk og to skiver ost om dagen. Prednisolon er effektivt til behandling af forhøjet plasma calcium.

Startdosis af prednisolon er 30-40 mil- ligram (mg) dagligt i én til to måneder.

Hvis behandlingen virker efter hensig- ten, nedtrappes dosis over tre til ﬁ re måneder til en vedligeholdelsesdosis på 5-10 mg dagligt. Efter ét til to års behandling prøver man at trappe helt ud af medicinen.

Hos nogle patienter er behandling med prednisolon helt nødvendig for at de kan føre en normal tilværelse. Bi- virkningerne ved prednisolon varierer fra patient til patient. Nogle har ingen eller kun få bivirkninger, andre har mere udtalte bivirkninger. Bivirkningerne ses først og fremmest ved høje doser og aftager når dosis sættes ned. De vigtigste bivirkninger ved behandling med binyrebarkhormon er øget appetit, vægt- stigning, øget fylde i ansigtet, mavesy- rebesvær, blodtryksstigning, tendens til sukkersyge og afkalkning af knoglerne.

En daglig dosis på 5-10 mg prednisolon giver dog sjældent generende bivirkninger. Mavesyrebesvær behandles med syrehæmmende medicin. Hvis der gives prednisolon gennem længere tid, bør kalkindholdet i knoglerne måles ved osteodensitometri og afhængig af resultatet bør der startes forebyggende medicin mod afkalkning af knoglerne.

Hos den enkelte patient bør bivirkningerne ved langtidsbehandling med prednisolon altid afvejes overfor be- handlingsgevinsten. Hvis sygdommen blusser op på ny, efter at prednisolon er stoppet, skal behandlingen startes igen med fuld dosis. Først når sygdommen atter er kommet under kontrol, kan man begynde nedtrapning.

Ved hudsarkoidose ses ofte god effekt af lokalbehandling med hudsalve, der indeholder binyrebarkhormon.

Nogle patienter må behandles med høje doser prednisolon gennem lang tid for atholde sygdommen nede. Hvis der under behandling med prednisolon fortsat er aktivitet i sygdommen og tiltagende skade på kroppens organer, bør behandlingen suppleres med en anden type medicin, som også har en dæmpende virkning på kroppens im- munfunktion. Der anvendes medicin som går under betegnelsen ”et cytostatikum”, enten methotrexat, hvor dosis er 10-15 mg én gang om ugen, eller

(15)

azathioprin (Imurel®), hvor dosis er 75- 150 mg dagligt. Begge stoffer gives som tabletter. Behandlingen kræver regel- mæssig kontrol og blodprøveanalyser med blandt andet hæmoglobin, hvide blodlegemer, blodplader, leverfunktion og nyrefunktion.

Et nyt behandlingsprincip er inﬂ i- ximab (Remicade®), som i stigende omfang anvendes til behandling af patienter med svær sarkoidose, hvor man ikke kan dæmpe sygdommen med prednisolon og cytostatikum. Stoffet hæmmer granulomdannelsen gennem at blokere et af kroppens vigtige im- munstoffer. Inﬂ iximab gives som ind- sprøjtning i en blodåre hver 6.-8. uge.

Den væsentligste bivirkning er en øget risiko for infektioner, da stoffet nedsæt- ter immunfunktionen.

Hos nogle få patienter med lungesarkoidose aftager lungefunktionen med årene så meget, at permanent iltbehandling med iltapparat og evt. lungetrans- plantation kan blive nødvendig. l årene 1992-2006 er der på Rigshospitalet transplanteret 19 patienter med lungesarkoidose.

Hjertesarkoidose kan hos enkelte patienter medføre hjertesvigt, hvor hjer- tetransplantation er eneste behandlings-

mulighed. l årene 1992-2006 er der på Rigshospitalet transplanteret 4 patienter med hjertesarkoidose.

FORLØBET VED SARKOIDOSE

Det er vigtigt at holde sig for øje, at sygdomsforløbet hos danskere oftest er mildt og udsigten til helbredelse er god.

Størstedelen af patienterne bliver raske indenfor 2 til 5 år efter at sygdommen er startet.

Ved lungesarkoidose bliver 80% af patienterne helt raske; 10% bliver i det væ- sentlige raske, men får følger i form af blivende inﬁ ltrater på røntgenbillede af lungerne (ar på lungerne) og let nedsat lungefunktion. Hos 10% af patienterne antager sygdommen et kronisk forløb og medfører betydeligt nedsat lungefunktion.

Der ﬁ ndes ingen blodprøver, som kan at forudsige, hvilke patienter der vil få et mildt og hvilke der vil få et langvarigt sygdomsforløb. En række faktorer kan dog bruges til at skønne over forløbet.

Ung alder ved sygdomsstart, akut ind- sættende sygdom med feber, ledsmerter og knuderosen kombineret med et røntgenbillede af lungerne, som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, er forbundet med et mildt syg- domsforløb, hvor 80-90% bliver raske.

Derimod antager sygdommen hos patienter med mange inﬁ ltrater på lungerne, nedsat lungefunktion, forhøjet plasma calcium, hudsarkoidose og for- størrede perifere lymfeknuder ofte et langvarigt forløb. Mange af disse patienter lider af kronisk træthed og smerter i led og muskler.

SARKOIDOSE PÅ INTERNETTET

Informationsmateriale om sarkoidose kan rekvireres hos Danmarks Lungefor- ening, Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse på internetadressen www.lunge.dk Danmarks Sarkoidosenetværk Der ﬁ ndes ingen patientforening for sarkoidose i Danmark. En gruppe sarkoidosepatienter har startet et dansk sarkoidosenetværk. Man kontakter netværket via internetadressen www.

sarkoidosenet.dk Andre internetadresser

På Internettet kan man på søgemaskiner, som for eksempel www.google.com ﬁ nde mange nyttige links til sarkoidose (på engelsk sarcoidosis) og patientfor- eninger i andre europæiske lande.

FA K TO R E R , D E R

D I S P O N E R E R T I L E T M I L D T S Y G D O M S F O R L Ø B

• Alder under 40 år ved sygdommens start.

• Akut start med feber, ledsmerter, knuderosen.

• Røntgenbillede som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden uden infi ltrater på lungerne eller forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og infi ltrater på lungerne, der aftager indenfor de første to år efter sygdommens start.

FA K TO R E R , D E R D I S P O N E R E R T I L E T L A N G VA R I G T

S Y G D O M S F O R L Ø B

• Alder over 40 år ved sygdommens start.

• Sarkoidose i andre organer end lungerne.

• Forhøjet plasma calcium.

• Røntgenbillede som viser mange infi ltrater på lungerne og evt. bindevævsdannelse.

• Infi ltrater på lungerne som er uændrede eller forværrede 2-3 år efter sygdommens start.

T

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,

som du tør le og grine med!

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste indi- viduelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende kon- sultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv !

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Friisgatan 31, 21421 Malmö

Tlf. 0046 40975757 - Fax 0046 40305627

stefan.ohlsson@dental.se - www.stefanohlsson-dental.se SSTEFANOHLSSON Leg.tandl.

(16)

FIBROMYALGI

– en dysfunktion i centralnervesystemet

PRESSEMEDDELELSE

ﬂ ere og ﬂ ere både mænd og helt unge får stillet diagnosen.

Desuden indeholder bogen en række personlige beretninger fra fi bromyalgi- patienter, der fortæller om deres liv og hverdag med sygdommen. Bogen henvender sig altså både til de fi bro- myalgiramte selv, til deres pårørende og til deres behandlere. Inge Møllehave er selv fi bromyalgipatient, og hun har her skrevet en personlig og nærværende bog med stort engagement!

Af Inge Møllehave

Frydenlund, 116 sider, 199 kr.

Udkommer den 12. august 2008, kan forudbestilles allerede nu.

Endelig er her en bog, der gør op med de mange myter, som ﬁ bromyalgi har været omgivet af! Bogen beskriver, hvad det egentlig indebærer at leve med denne kroniske smertelidelse. Hvad med ægtefællen, familien og vennerne?

Og mulighederne for at bevare en til- knytning til arbejdsmarkedet?

Bogen tager udgangspunkt i den allernyeste forskning, bl.a. resultater fra Verdenskongressen MYOPAIN i Washington 2007. Også professor og forskningschef på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Bente Danne- skiold-Samsøe, og overlæge Stine Amris har medvirket. Man regner med, at ca.

50.000 danskere lider af ﬁ bromyalgi, og Ansvarshavende:

John Vabø, cand. polit.

Redaktionen:

Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen

Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen

Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer

Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tove Wisborg

Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev

Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson

Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med.

Finn Ursin Knudsen Professor, dr. med., Carl Erik Mogensen

Artikler, pressemeddelelser, produktinfor- mationer m.v. modtages på cd i wordPer- fect eller på e-mail: tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrati- oner, fotos mv. skal leveres som orginal- materiale eller elektronisk som PDF, JPG.

Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Annoncer:

Kirsten Waaben

e-mail: kw@scanpublisher.dk Layout:

Glumsø Bogtrykkeri A/S

Redaktionens og udgivers adresse:

SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www. scanpublisher.dk ISSN Nr. 0902-1784 Administrationen:

Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk:

Medigrafi ker Micala Hartmann

(17)

Velvære · Energi · Overskud

KYOLIC hvidløg dyrkes på marker, der aldrig har fået kunstgødning, og man bruger vekseldrift, dvs. at en mark dyrkes i to år, hvorefter den

ligger brak i to år.

Her ser du billeder fra KYOLICs første gård på Hokkaido, Japan.

Det er den nordligste af de fire japanske hovedøer, hvor klimaet er næsten som i Danmark, dog med lidt koldere vintre og varmere somre.

Det er ideelle vækstbetingelser for hvidløg.

Hvidløgene sås sidst på efteråret. Under væksten udtages løbende prøver for at følge kvaliteten. Dermed sikrer man sig sunde hvidløgsplanter. Høsten sker i slutningen af august. Hvidløgsfeddene bliver skilt fra planten, og feddene bliver vasket med rent vand. Derefter bliver feddene snittet og lagt i store tanke, hvor

de ligger i 20 måneder. Det er lagringen, som er helt særlig for KYOLIC.

I løbet af de 20 måneders lagring sker der en naturlig fermenteringsproces, også kaldet biokonversion. Lagringen minder om, hvordan man laver ost og vin, hvor

kvaliteten også er afhængig af en langvarig og korrekt lagring.

Ved lagringen sikrer man, at alliin-indholdet omdannes til særlige svovlforbindelser, bl. a. SAC (S-Allyl-Cystein). Disse stoffer er vandopløselige

og lugtfrie og optages godt af kroppen.

KYOLIC bliver fremstillet under høje dyrknings- og fabrikationsstandarder.

Der er tre forskellige former for KYOLIC: kapsler, tabletter og flydende.

Det er individuelt, hvilken form man foretrækker. Nogle fortrækker noget man kan drikke, andre noget de kan sluge som en kapsel eller tablet. Det vigtige er,

at alle tre former er lavet af det lagrede KYOLIC hvidløgsekstrakt.

KYOLIC's 20 måneders lagring resulterer i et hvidløgsprodukt, der er fri for den skarpe hvidløgslugt, og som derfor ikke mærkes på ånde eller hud.

Nu kender du bedre baggrunden for KYOLIC og den omhu, som KYOLIC bliver fremstillet med. Ønsker du derfor et kvalitets kosttilskud af hvidløg,

og hvor du kender hele processen fra mark til færdigt produkt, så kan du trygt vælge KYOLIC.

Kolesterol- regulerende

Fås også i ØKONOMISTØRRELSE:

100 stk+10 ekstra Hvidløgs ekstrakt

- helt uden lugt og smag!

Kyolic er et kosttilskud som holder dig på toppen.

Kyolic er kolesterolregulerende, dosis en kapsel/tablet om dagen. Ved dosis fire kapsler/tabletter om dagen modvirker Kyolic kolde hænder og fødder.

MaxiPharma A/S, tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

- et godt valg!

KYOLIC KYOLIC

Kosttilskud med hvidløg...

Når du bruger Kyolic, får du et af markedets bedste hvidløgsprodukter!

Kvaliteten er absolut i top, og Kyolic er kolesterolregulerende.

Hver kapsel/tablet indeholder faktisk

600 mg hvidløgs- ekstraktpulver

Fås på Apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker