Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Parasit på afveje : spolorm fra svin smitter mennesker

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 3 7

Foto: Carsten R. Kjaer

Af Peter Nejsum og Jørgen Prag

■ Det hænder, at danskere med stor forskrækkelse konstaterer, at de har “kvitteret” en lang orm under et toiletbesøg. Uden at vide det har de haft en 15-35 cm lang parasit, der minder om en regnorm, i deres tarm. Det sker dog oftest hos småbørn.

Forældrene opdager én eller ﬂ ere orm ved bleskift eller i værste fald en, som er på vej ud gennem munden eller næsen.

En sådan ulækker orm hos den lille pode, vil selvfølgelig gøre forældrene forskrækkede, og lægen bliver kontaktet.

Lægen kan hurtigt stille diag- nosen: Den uventede gæst er en spolorm. Sådanne orm kan være generende, men de vil heldigvis kun meget sjældent medføre større problemer for patienten.

Lægen udskriver en recept på et ormemiddel, og infektionen er dermed relativt nemt kureret.

Det kan dog være forbundet med et vist ubehag, at skulle af med et større antal voksne orm!

En succesrig parasit Menneskets spolorm er en meget succesrig parasit. Det er anslået, at 1,3 milliarder af verdens befolkning, fortrinsvist i Afrika, Asien og Sydame- rika, huser den. Hunnen kan producere op til 200.000 æg i døgnet, og dette – koblet med dårlige sanitære installationer og hygiejne – gør det til en næsten umulig opgave at holde ormene fra døren. Antallet af orm, man kan være inﬁ ceret med, kan variere fra én enkelt orm helt op mod 100. I sådanne store antal kan ormene blokere for madens

Parasit på afveje

- spolorm fra svin smitter mennesker

passage gennem tarmen.

I Danmark er infektioner med spolorm sjældne, idet man regner med, at mindre end 1% af befolkningen er bærere af denne tarmparasit. Men menneskets spolorm regnes heller ikke som naturligt hjemmehørende i Danmark, og smitterisikoen er i øvrigt nøje forbundet med dårlig hygiejne. Derfor kan det umid-

delbart være svært at forstå, hvor- for der faktisk er et relativt stort antal infektioner med spolorm i Danmark. Ny forskning i spolorm tegner imidlertid et billede, som kan give forklaringen.

Kontakt med svin øger smitterisikoen

I 1999 blev Klinisk Mikrobio- logisk Afdeling ved Viborg-

Kjellerup Sygehus kontaktet på grund af tre tilfælde af spolormsinfektioner hos børn i amtet. I sådanne tilfælde er det vigtigt at få klarlagt smittekilden, så ikke børnene bliver smittet igen. Ingen af børnene havde været ude at rejse, og sandsynligheden for, at de var blevet smittet via eksotisk frugt syntes ringe. Det blev under- Døde spolorm på en petriskål – ca. 20 procent af de danske slagtesvin har spolorm. Det lille foto viser et æg (ca. 0,04 mm i diameter).

Nye genteknologiske undersøgelser peger på, at vi skal revurdere vores opfattelse af, hvordan mennesker i Danmark får spolorm.

P A R A S I T O L O G I

(3)

8 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 3

DNA fra spolorm fra dansker DNA fra spolorm

fra svin

DNA fra spolorm fra troperne

g restriktionsenzymer

Analyse via gel-elektroforese Opformering

vha PCR

Fra svin Fra dansk

er

Fra tr operne

Figur:

spolormstilfælde i Viborg Amt 1999-2001.

Sammenhæng mellem mulig kontakt til svin og spolorms- infektioner.

Nepal og Guatemala, hvor spolorm ﬁ ndes hos en stor del af befolkningen.

Først lavede vi en DNA- proﬁ l af alle ormene fra de tre grupper. Dernæst brugte vi et computerprogram til at sandsynliggøre slægtskabet mellem de danske menneskeorm og de to mulige smittekilder.

Programmet beregner fra hvilken gruppe, det er mest sandsynligt, at de ukendte danske menneskeorm stammer:

danske svin eller udenland- ske mennesker. Denne del af undersøgelsen har for de ﬂ este af ormenes vedkommende vist et klart slægtskab til svineorme i Danmark, hvorimod de tropiske menneskeorm ikke er nær så beslægtede med de danske menneskeorm. De genteknologiske undersøgelser støtter derfor hypotesen, at danskere hovedsageligt bliver smittet fra svin – og ikke fra andre mennesker som hidtil antaget.

Gode råd til at undgå smitte

Selvom svin tilsyneladende smitter mennesker med spolorm, har denne konklusion ikke givet anledning til de store sikkerhedsforanstaltninger.

Dette skyldes, at spolormsinfektioner normalt ikke giver anledning til komplikationer og tillige er lette at behandle.

Da mindst 20% af alle danske slagtesvin har spolorm, fra- rådes det konsekvent at bruge svinegødning i køkkenhaver og gartnerier. Da æggene kan overleve op til 6 år i jorden, anbefaler man endvidere at var- mebehandle grøntsager ol. fra steder, hvor der har været brugt svinegødning inden for denne årrække. Æggene dør efter fem minutter i 50 grader varmt vand. En anden mulighed er at skylle frugt og grøntsagerne grundigt under rindende vand, uden at dette dog med sikker- hed fjerner alle æg.

Derudover er det selvfølgeligt vigtigt, at være meget omhyg- gelig med at vaske hænder, hvis man har været i direkte kontakt med svin eller svinestalde/

gårde. Dette gælder i særdeles-

hed for børn. ■

AFLP-teknikken

søgt, om slam fra en septiktank var smittekilden, men heller ikke dette gav noget resultat. I første omgang forblev smittekilden derfor ukendt.

Efter nogle måneder blev der i midlertidig rapporteret om ﬂ ere tilfælde af spolorm, og der begyndte at tegne sig et billede.

Ved at gennemgå journaler og tale med patienterne, viste det sig, at mange af dem havde haft direkte eller indirekte kontakt med svin. Det kunne f.eks.

være ophold på svinefarme eller i køkkenhaver, hvor der har været anvendt svinegødning.

Denne iagttagelse førte til, at man satte en epidemiologisk undersøgelse i gang i samarbejde med de praktiserende læger i Viborg amt (se ﬁ gur).

På grundlag af de indsam- lede resultater kunne man konkludere, at der er en klar sammenhæng mellem mulig kontakt til svin og forekomst af spolormsinfektioner hos mennesker. Infektionshyppigheden var højest blandt personer med bopæl i landområder. Børn under fem år pådrog sig 80% af spolormsinfektionerne. Dette skyldes formentlig, at de bliver smittet ved at spise jord eller uvaskede grøntsager og frugt, der er forurenet med ormeæg.

DNA-profi l bekræfter mistanken

Mistanken om, at det var spolorm fra svin, der smittede mennesker, kunne yderligere styrkes ved hjælp af DNA- analyser i stil med dem, der bruges i kriminalsager. Hvis det virkelig var spolorm fra svin, der var de “skyldige”, vil man forvente, at spolorm fra de danske patienter rent genetisk vil ligne spolorm fra svin mere end f.eks. tropiske spolorm fra mennesker. Derfor undersøgte vi slægtskabet mellem tre grupper af spolorm:

danske- og tropiske menneskeorm samt danske svineorm.

De danske svineorm blev indsamlet i samarbejde med slagterier fra forskellige lands- dele i Danmark for at få en så stor genetisk variation som muligt. De tropiske menneskeorm stammer fra Bangladesh,

15 5 5 15 25 35 45

0-4 5-9 10-14 27-66 år

Alder Tilfælde fordelt på BY LAND

Uden svinekontakt Med svinekontakt

Når man ønsker at lave et genetisk fi ngeraftryk af en organismes genom – f.eks. en spolorms – kan man bruge en molekylærbiologisk teknik kaldet AFLP (Amplifi ed Fragment Length Polymorphism).

Først udvindes DNA fra ormene, hvorefter dette skæres i stykker ved hjælp af specielle enzymer kaldet restriktionsenzymer, der “klipper”

DNA’et over på helt bestemte steder. Idet der er variation i de forskellige ormes genomer eller DNA giver det anledning til fragmenter med forskellige længder.

DNA-fragmenterne opformeres vha. PCR (Polymerase Chain Reac- tion), hvor et enzym laver mange kopier af de enkelte stykker. Disse kan endeligt analyseres via gel elektroforese, hvor fragmenterne bliver sorteret efter længde og giver et genetisk “fi ngeraftryk” af ormene.

Fingeraftryk fra forskellige orm kan nu sammenlignes, og jo mere de ligner hinanden (dvs. jo fl ere af de samme DNA-fragmenter, som er tilstede) jo tættere er ormene beslægtet.

(4)

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 3 9

Om forfatterne

Livscyklus: Spolormens livscyklus hos mennesket og svinet

Fakta om spolormen

Næsten alle dyregrupper har deres “egen” artsspecifi kke spolorm. Således har hunde- og katteejere måske stiftet bekendt- skab med henholdsvis Toxocara canis og Toxocara cati. De fl este spolorm infi cerer kun deres oprin- delige vært, men dette er ikke altid tilfældet, som det f.eks. ses hos svin og mennesker. Spolorm hos mennesker og svin kaldes hhv. Ascaris lumbricoides og Asca- ris suum, men om der reelt er tale om to forskellige arter, eller om det måske i virkeligheden er den samme art, er stadig til diskus-

sion. Dog er de fl este enige om, at det er to forskellige arter, selvom der hverken er synlige forskelle eller forskel på de to ormes livscyklus.

Man bliver smittet med spolorm ved at indtage æg, som siden klæk- ker i tarmen. Larverne vandrer gennem tyndtarmsvæggen, videre via venesystemet til leveren og derfra med blodcirkulationen til lungerne.

Her fremkalder larverne irritation, hvorved de hostes op og sluges, for på den måde igen, via maven, at ende i tyndtarmen. Her bliver de efter et par måneder fuldvoksne, og hunnen starter sin enorme ægpro-

duktion, som befrugtes af hannen.

Æggene kvitteres med afføringen, og efter at have ligget i jorden i mindst tre uger sluttes livscyklusen, når en vært indtager de modne æg.

Smitten erhverves derfor ikke ved indtagelse af kød fra spolormsinfi - cerede grise. De voksne orm lever i ét til to år i tyndtarmen, og kommer så pludseligt ud med afføringen.

Det er derfor ofte ved den lejlighed, at værten bliver bekendt med den ubudne gæst. Hunnen blive op til 35 cm lang (hannen dog kun op til 25 cm), og kan være på tykkelse med en blyant.

Peter Nejsum

Specialestuderende ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf: 8942 3344 E-mail:

Peter.Nejsum@biology.au.dk

Overlæge Jørgen Prag, Klinisk Mikrobiologi, Viborg-Kjelle- rup Sygehus.

Tlf: 8927 2043

E-mail: joergen.prag@v-ks.dk

Øvrige involverede i projektet:

Dave Parker og Jane Fryden- berg, Biologisk Institut, Aar- hus Universitet; Uffe Skov Sørensen, Medicinsk Mikro- biologi og Immunologi, Aarhus Universitet; Allan Roepstorff og Darwin Murrell, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL, Ingrid Astrup, Klinisk Mikrobiologi, Viborg-Kjel- lerup Sygehus og Jaap Boes, Danske Slagterier.

Mindst 20 % af alle danske grise har spolorm.

Brian S. Rasmussen

Tegning: Ebbe Sloth Andersen og forfatterne.