Vil du være med til at bygge

(1)

efter tre måneder,hvor de indenrigspoliti- ske reformer er blevet gennemført med samme tempo som de franske TGV-højhastighedstog, har den franske præsident nu kastet sig ud i et am- bitiøst projekt om at få reformeret europæisk politik. Mens resten af EU har fokus rettet mod at få gjort forhandlingerne om forfatningstrak- tatens afløser – Reformtraktaten – færdig, har Nicolas Sarkozy kyndigt sat sig på nogle af de tungeste strategiske fremtidsspørgsmål for EU.

Først med en ambitiøs og vidtgående tale til de franske ambassadører om Frankrigs nye udenrigs- og europapolitik. Og i sidste uge præsen- terede han en rapport om, hvordan Frankrig bør håndtere globaliseringen. Ved at melde ud først og samtidig anvise veje frem har den franske præsident sat dagsordenen, og efterfølgende vil andre landes ageren blot blive set som reaktio- ner – ikke som dagsordensættende udspil.

Men på en række afgørende områder er Nicolas Sarkozys visioner for Den Europæiske Union på direkte kollisionskurs med en række af de øvrige EU-lande og tidligere vedtagne poli- tikker. Samlet set er der tale om markante franske udmeldinger på følgende områder:

• NABOER ELLER MEDLEMMER.EU lancerede i sidste uge den højt besungne naboskabspolitik. Men flere af naboerne er alt andet end tilfredse med den tildelte status som netop nabo. De ønsker at være familiemedlem- mer. Mest omstridt er Tyrkiet og udsigten til landets medlemskab. Sarkozy er imod. For at håndtere det spørgsmål har han foreslået, at der nedsættes en komite af vise mænd,

som ser på, hvordan EU skal se ud i år 2020- 2030. Sarkozy ønsker en strategi for at undgå et tyrkisk EU-medlemskab. Andre lande som Storbritannien, Italien og Sverige står på den modsatte fløj.

• NY UDENRIGSPOLITISK DOKTRIN. Med Reformtraktaten får EU både en udenrigsminister og en præsident. EU får også flere militære muskler at spille med. Ifølge den franske præsident er der god grund til at revidere den udenrigspolitiske doktrin, som Javier Solana udstyrede EU-samarbejdet med i kølvandet på uenigheden omkring Irak-krigen. Ifølge Sarkozy kunne en sådan strategi forhandles færdig under det franske EU-formandskab i anden halvdel af 2008.

Frankrig har et anstrengt forhold til NATO, og det kan skabe problemer, når en ny udenrigspolitisk doktrin skal udformes.

• KLIMA- OG ENERGISTRATEGI.I løbet af efter- året spiller Europa-Kommissionen ud med en strategi omkring en europæisk energipo- litik. Tysklands kansler Angela Merkel har netop i Japan præsenteret rammerne for et EU-udspil på klimaområdet, og i Europa- Parlamentet sidder centrale parlamentarike- re og skriger efter at få etableret en post med en særlig EU-energi-udenrigsminister.

Frankrig lægger med globaliseringsrappor- ten op til betydelig national suverænitet over nøglesektorer som bl.a. energi. Dermed er Frankrig på kollisionskurs med en række medlemslande.

Mandagmorgen 21

MM3010. september 2007

Sarkozy sætter

sprængfarlig dagsorden

Frankrig sætter sig tungt på EUs strategiske fremtid – Strid om fremtidens medlemmer og naboer under opsejling – Ny udenrigspolitisk doktrin skal vedtages til at matche det nye Europa – Europa skal have en fælles immigrationsstrategi – Ny EU-politik på klima- og energiområdet

MM | Det nye EU

• EUs politiske ledere forven- tes til oktober at blive enige om en ny EU-traktat – Reformtraktaten. Traktaten skal efter planen træde i kraft i januar 2009.

• Den nye traktat vil føre til en række forandringer af EU- samarbejdet og for alvor gøre EU til en global aktør.

Også Danmarks forhold til EU vil undergå centrale forandringer for såvel politiske aktører som erhvervsliv og organisationer.

• I en række artikler analyse- rerer Ugebrevet det nye EU.

Tidligere artikler i serien

• MM25: “EUs udenrigspolitiske revolution”

• MM27: “Europas nye magt- center”

• MM28: “Al magt til parlamentet”

• MM29: “Europas erhvervsliv vejrer morgenluft”

(2)

• IMMIGRATION. Håndteringen af migrations- strømme og indvandring er et andet centralt emne på den europæiske dagsorden.

Sarkozy har meddelt, at emnet bliver et af tre centrale punkter under det franske EU- formandskab, og flere andre EU-lande ønsker også en markant opprioritering af emnet.

• HÅNDTERINGEN AF GLOBALISERINGEN.

Frankrig vil generelt lancere en EU-debat om globaliseringen og dens konsekvenser.

Frankrig ønsker instrumenter til at håndtere globaliseringen og til at beskytte menne- sker, som rammes af globaliseringen.

Tidligere har Frankrig været på banen med tanker om en slags økonomisk regering, som skal kunne påvirke den ellers uafhæn- gige europæiske centralbank. Tyskland er totalt afvisende over for alle tanker i den ret- ning. Frankrig har allerede fået gennemført en EU-fond, som skal betale penge til omskoling og uddannelse af personer, som rammes af globaliseringen. Franske bilfir- maer er de første, som fik penge.

• FORHOLDET MELLEM ISLAM OG KRISTENDOM.

Endnu et emne, som Nicolas Sarkozy har sat på dagsordenen. Hvilke forholdsregler og hvilken handling præsident Sarkozy ønsker på det område, er endnu uklart. Men præsi- denten har bla. spurgt, om det virkelig er rimeligt, at man forhindrer en milliard muslimer adgangen til at producere energi gennem anvendelse af den mest effektive og miljøvenlige teknologi – nemlig atomkraft.

Et fransk forslag om atomkraftteknologi til muslimske lande vil næppe skabe begejst- ring i hverken USA eller Storbritannien.

Fælles for alle seks punkter er, at de hver for sig er nøgleområder i den fremtidige fælles euro- pæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Under Den Kolde Krig byggede politikken på oprustning og balance mellem stormagter. I perioden efter Murens Fald handlede det om at håndtere de problemer og konflikter, som fulgte i kølvandet på en række staters sammenbrud og opsplit- ning. I dag er de udenrigspolitiske udfordringer af en helt anden karakter. Allerede nu rum- mer klimasagen og kampen om energiressour- cerne kimen til nogle af de største udenrigspolitiske konflikter og kampe. Immigration anses for at være en af de største trusler mod Europas sikkerhed og velstand, ligesom håndteringen af

nabospørgsmålet og EUs militære rolle er nogle af de tungeste strategiske fremtidsspørgsmål for EU.

Elsk din nabo

Et af de mest markante udspil fra Nicolas Sarkozy handler om EUs forhold til Unionens nabolande – og især spørgsmålet om et tyrkisk EU-medlemskab. Sarkozy er indædt modstander af et tyrkisk EU-medlemskab, og kort tid efter sit ind- tog i Elysée-paladset satte præsidenten også handling bag sine ord og blokerede for, at EU kunne åbne forhandlinger om Tyrkiets deltagel- se i EUs økonomiske og monetære union.

I stedet for et fuldt EU-medlemskab foreslår Sarkozy et såkaldt associeret medlemskab, hvor Tyrkiet kun kommer med i dele af EU-samarbejdet. Og frem for alt ønsker den franske præsident at holde Tyrkiet ude fra EU-institutionerne og dermed EUs beslutningsstrukturer.

Den franske modstand mod tyrkisk EU-medlemskab har allerede været genstand for betydelig kritik fra både USA og Storbritannien. Og for at vinde tid foreslår Sarkozy nu, at der ned- sættes en komite af 10-12 vise mænd, som skal udarbejde en rapport om, hvordan EU kan se ud i 2020-2030, og hvilken mission EU bør have.

Denne vismandskomite bør ifølge Sarkozy præs- entere sin rapport forud for valget til Europa- Parlamentet og forud for udnævnelsen af ny formand for Europa-Kommissionen. Som mody- delse lover Sarkozy samtidig, at Frankrig ikke vil blokere yderligere i forhandlingerne med Tyrkiet i den periode, hvor vismændene arbej- der.

“Men jeg vil ikke være hyklerisk. Alle ved, at jeg kun er tilhænger af associering. Det er den idé, jeg har haft med mig gennem hele valgkampen.

Det er den ide, jeg har forsvaret gennem flere år.

Jeg tror, denne ide om associering en dag vil være accepteret af alle som det mest rimelige,”

sagde Sarkozy til sine ambassadører og satte så trumf på:

“Det er klart, hvis man afviser dette kompro- mis, så vil jeg blot minde om, at fremtidige diskussioner om dette kræver enstemmighed,” sagde Sarkozy med en elegant formuleret trussel om, at får Frankrig ikke sit ønske om en vismandskomite opfyldt, så kan Frankrig blokere ethvert fremskridt i forhandlingerne med Tyrkiet, fordi hvert skridt kræver enstemmighed.

Med en sådan udmelding er der god grund til at tro, at Frankrig får sin vismandskomite.

Men selvom Sarkozy nok kan have en vis med- vind på formlen, så kan han også forvente sig Mandagmorgen 22

MM3010. september 2007 Figur 1: Danskerne tror ikke,

at EU kan påvirke sine nabolande til reformer.

Kilde: Eurobarometer, 2007.

MM ^|Intet håb

Er du enig eller uenig i, at et flertal af EUs naboer er villige til at samarbejde med EU for at reformere sig selv?

Danmark Holland Frankrig Luxembourg Belgien Storbritannien Tyskland Sverige Italien EU-27 Tjekkiet Østrig Slovenien Ungarn Malta Slovakiet Irland Portugal Estland Finland Spanien Grækenland Letland Cypern Polen Rumænien Bulgarien Litauen

53 39 8

49 36 15

43 39 18

41 40 19

40 55 5

36 40 24

35 49 16

33 48 19

31 52 17

30 49 21

29 52 19

27 60 13

26 58 16

25 56 19

25 43 32

24 36 40

24 52 24

24 53 23

19 62 19

14 64 22

14 63 23

11 54 35

10 56 34

9 70 21

23 69 8

20 77 3

23 40 37

24 63 13

Enig Uenig Ved ikke

(3)

en del modvind på substansen. Efter Sarkozys udmeldinger har flere centrale aktører været på banen for at forsvare Tyrkiet. I International Herald Tribune har udenrigsministrene fra Italien og Sverige, Massimo D’Alema og Carl Bildt – begge tidligere premierministre – skrevet et glø- dende forsvar for tyrkisk EU-medlemskab. En tilsvarende udmelding har den britiske udenrigsminister David Miliband været ude med i Daily Telegraph. Og på et møde i Elysée-paladset gjorde formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, det klart, at det efter hans opfattelse ikke er nødvendigt med en diskussion om Europas grænser.

Det franske udspil på dette område kom næsten samtidig med, at EUs udenrigskommis- sær, østrigeren Benita Ferrero-Waldner, afholdt et møde i Bruxelles, hvor hun forsøgte at få fart på den europæiske naboskabspolitik. Den er et forsøg på at skabe nogle instrumenter til hånd- teringen af spørgsmål, som er relevante mellem EU og nabolandene. Men flere af nabolandene – især Ukraine – har ikke ambitioner om at blive behandlet som nabo. Landet ønsker fuldt medlemskab – en tanke, som især får støtte fra Polen.

Den trojanske hest

Mens det store politiske slagsmål omkring EUs grænser og det tyrkiske EU-medlemskab først for alvor ser ud til at bryde løs op til Europa- Parlamentetsvalget i første halvdel af 2009, har Sarkozy allerede kridtet banen til endnu et opgør:

Det strategiske spørgsmål om, hvordan EU vil håndtere globaliseringen og dens udfordringer.

Aftenen efter sin valgsejr sagde Sarkozy: “Jeg anmoder om, at man ikke vender det døve øre til den vrede hos folk, som ikke betragter EU som en beskytter, men som en trojansk hest.”

Hermed henviste han til en udbredt opfattelse blandt mange franskmænd om, at EU med det fælles marked og med liberaliseringer har fungeret som en slags globaliseringens trojanske hest, det har bragt den uønskede globalisering – og frem for alt dens uønskede konsekvenser for visse dele af fransk erhvervsliv – ind i netop Frankrig.

En af Sarkozys første handlinger som præsi- dent var derfor at bestille den rapport om Frankrig og globaliseringen, som landede på hans bord i sidste uge. Védrine-rapporten indeholder fem anbefalinger, hvoraf den første anbefaling er, at franskmændene nok bliver nødt til at acceptere den økonomiske globalisering som et faktum.

Med den konstatering fortsætter Hubert Védrine med yderligere fire anbefalinger, hvoraf flere

med statsgaranti vil fremkalde dybe rynker hos en række politikere i Bruxelles – inklusive re- præsentanterne for den danske regering.

Védrine anbefaler, at Frankrig “inspirerer EU til en langt mere offensiv politik i forhold til be- skyttelse, solidaritet og regulering”. Der lægges op til, at staten skal bevare kontrollen over en række kerneområder, hvor staten skal kunne stå som garant for offentlige ydelser. Det kunne f.eks. være energiområdet, hvor statsejede ener- giselskaber som EDF er en garant for trygge el- leverancer i Frankrig.

Frankrig har tidligere udtrykt behov for en egentlig europæisk industripolitik, hvor visse industrier i Europa, som betragtes som strategisk vigtige for det europæiske kontinent, skal be- skyttes mod konkurrence udefra. Når Nicolas Sarkozy nu sætter debatten om den fremtidige håndtering af globaliseringen på EU-dagsordenen, er der med andre ord lagt op til en række be- tydelige betydeligt slagsmål mellem liberale politikere som anser, at markedet skal have lov til at agere frit, mens Sarkozy og andre anser, at visse industrier skal være statsejede eller stats- støttede, og at der i det hele taget skal være mere statskontrol over en del af erhvervslivet. Det kan være alt fra energisektoren til kapitalfonde.

Med udgangspunkt i den aktuelle globale fi- nansielle krise, som har sit udgangspunkt i det amerikanske boligmarked, har Frankrig også lanceret et ønske om en diskussion af det emne. Bag denne dagsorden ligger samtidig et fransk ønske om bedre muligheder for politisk at påvirke den uafhængige europæiske centralbank, ECB. Dette spørgsmål kan lede til alvorli- ge politiske gnidninger mellem Nicolas Sarkozy og Angela Merkel.

En forsmag på dette slagsmål kunne medi- erne betragte, da Sarkozy torsdag i sidste uge under et besøg i Mulhouse glad konstaterede, at det politiske pres på ECB havde fungeret, da banken havde besluttet sig for ikke at hæve renten. Den udtalelse fik sstraks den europæiske centralbankchef Jean Claude Trichet ud i et me- get markant modangreb. Over for journalister i Frankfurt gjorde han det helt klart, at ECB er uafhængig. “In-de-pen-dent” stavede han for journalisterne og gjorde samtidig opmærksom på, at enhver politiker som måtte forsøge at påvir- ke centralbanken gjorde sig skyldig i traktat- brud.

“Tænk bare hvilken markedsrente vi havde haft i dag, hvis de politikere som forsøger at påvirke os havde bestemt renten,” lød det sar- kastisk fra centralbankens franske chef.

Mandagmorgen 23

Okay da

Rapporten anbefaler, at franskmændene accepterer globaliseringen som et faktum.

EUs franske centralbankchen går i rette med Frankrigs præsident.

(4)

Endelig er der med den franske præsidents udspil lagt op til flere interessante og grund- læggende diskussioner om EUs politiske forhold til omverdenen. I sin tale til de franske am- bassadører karakteriserer Nicolas Sarkozy forholdet mellem den kristne verden og den muslimske som en af verdens største udfordringer. Dette bliver nu et centralt emne i fransk udenrigspo- litik, og det er et emne, som Sarkozy ønsker at engagere hele EU-samarbejdet i. Især under det franske EU-formandskab, som indledes den 1.

juli 2008. Og med sin forfriskende klare tale og ligefremme fremgangsmåde sætter Nicolas Sarkozy allerede fra starten fingeren direkte på nogle af de udenrigspolitiske områder, som gør allermest ondt.

Han peger på energipolitikken som et centralt og strategisk område. Angriber direkte Rusland for at føre en uansvarlig stormagtspo- litik på energiområdet og sætter samtidig spørgs- målstegn ved, om det er rigtigt, at den vestlige verden forhindrer verdens en milliard muslimer i at anskaffe billig og miljøvenlig atomenergi, al- ene af frygt for at teknologien vil blive misbrugt.

Er Vesten på den måde ikke medvirkende til at

holde de muslimske lande på et lavere udvik- lingsniveau og deres befolkninger i fattigdom, spørger Sarkozy. Og lancerer dermed en debat, som gør ondt langt ind i både Washington, London og København.

Ønsket om at se nye forhold mellem kristne og muslimske lande skal også ses i sammen- hæng med, at Sarkozy ønsker en ny og revideret udenrigspolitisk doktrin for EU-samarbejdet.

Denne doktrin kan ifølge Sarkozy passende ud- arbejdes af EU-landene, så den kan vedtages under det franske EU-formandskab. En timing, som passer glimrende i forhold til, at Reformtraktaten efterfølgende skal træde i kraft, hvormed EU får både en udenrigsminister og en fast formand for Rådet.

Hvis den dynamiske franske præsident viser sig lige så ihærdig og dynamisk på EU-scenen, som han hidtil har været på den indenrigspoli- tisk front, er der lagt op til ophedede politiske diskussioner – helt frem til det franske EU-formandskab i anden halvdel af 2008. ^MM

Ole Vigant Ryborg| or@mm.dk

Mandagmorgen 24

Ubehageligt spørgsmål

Har Vesten ret til at forhindre en milliard

muslimer adgang til billig og miljøvenlige atomkraft?

Fremtidens klimasamfund skal bygges i Danmark.Copenhagen Climate Solutions, vil frem mod FN klimatopmødet i København 2009 vise hvordan det i praksis er muligt at skabe et CO₂-neutralt samfund. Fundamentet støbes, når Copenhagen Climate Solutionslanceres den 25. september i år.

Du er hermed inviteret til at deltage sammen med toneangivende virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige aktører og interesseorganisationer – og bidrage til at vise, hvordan nye og innovative klimaløsninger kan skabe fremtidens klimasamfund.

Copenhagen Climate Solutions afholdes i Bella Centeret den 25. september 2007 fra 9.00 til 18.00.Deltagelsen koster 2.900 kr. ekskl. moms og inkluderer forplejning hele dagen. Du kan tilmelde dig Copenhagen Climate Solutions 2007 på www.copenhagenclimatesolutions.com.

Copenhagen Climate Solutions 2007 er arrangeret af Mandag Morgen og NIDAB Networking.

Copenhagen Climate Solutions, c/o NIDAB Networking, Vester Voldgade 2, 2., 1552 København V

Vil du være med til at bygge

fremtidens klimasamfund?

Platinsponsor: Guldsponsorer:

Investment partner:

Networkingsponsor:

Reception sponsor:

Invitation til Copenhagen Climate Solutions 2007 Tirsdag den 25. september 2007 i Bella Center