Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

(1)

Risiko for ledighed i Danmark

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten 12 pct. blandt ufaglærte, mens ledigheden er 4-6 pct. for personer med en videregående uddannelse. Nye beregninger viser, at ledighedsrisikoen er højest for ufaglærte, der har omkring tre gange større risiko for at blive arbejdsløse end personer med videregående uddannelser. Endvidere viser beregningerne, at unge under 30 år har størst risiko for ledighed.

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og

senioranalytiker Jes Vilhelmsen 19. december 2012

Analysens hovedkonklusioner

• Ledighedsrisikoen er omkring 3,5 pct. for ufaglærte. Til sammenligning er ledighedsrisikoen for akademikere og lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser på under 1,3 pct. – dvs. omtrent en tredjedel af ledighedsrisikoen for de lavest uddannede

• Den højeste ledighedsrisiko findes for de erhvervsfaglige mureruddannelser, der har en ledighedsrisiko på 9,5 pct. Generelt er det de erhvervsfaglige uddannelser, der dominerer listen over uddannelser med høj ledighedsrisiko, men også uddannelser som Arkitek- ter (LVU), Markedsføringsøkonomer (KVU) og Bygningskonstruktører (MVU) har en re- lativ høj ledighedsrisiko.

• Der er stor forskel på ledighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper. Blandt 21-23-årige i beskæftigelse i januar 2012 var det omkring 6 pct., der i løbet af det efterfølgende halve år blev fuldtidsledige, mens den tilsvarende andel for 50-59-årige kun var omkring 2 pct.

• Ledighedsrisikoen for mænd er højere end for kvinder. Forskellen var særlig stor i 2009 – bl.a. på grund af den særligt store ledighedsrisiko indenfor byggeri og industriområdet.

Kontakt

Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Ledighedsrisiko fordelt på uddannelse

Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige hoveduddannelsesgrupper. For ek- sempel er ledigheden næsten 12 pct. blandt 18-64-årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens ledigheden er 4-6 pct. for personer med en videregående uddannelse (KVU, MVU el- ler LVU). Det fremgår af figur 1.

Figur 1. Udvikling i bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende)

Anm: Arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik eksklusiv studerende. Personer med uoplyst uddannelse samt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er ikke vist. Det bemærkes, at arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor de nyeste oplysninger er fra 2010 (november). Det indebærer at der beregningsteknisk er antaget samme (ud- dannelsesfordelt) arbejdsstyrke i 2011 og 2012 som i 2010. Det bidrager formentlige til at overvurdere arbejdsstyrken for ”grundskole” og under- vurderede arbejdsstyrken for de lange videregående uddannelser. Det bemærkes at Danmarks Statistik anvender samme ”statiske” arbejdsstyrke- antagelse ved beregning af ledighedsprocenter fx fordelt på køn, alder og kommuner.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Disse forskelle afspejler grundlæggende forskelle i risikoen for at overgå til ledighed og forskelle i va- righeden af ledighedsforløb. I dette notat ses der nærmere risikoen for at overgå til ledighed, for personer, der i udgangspunktet er i beskæftigelse.

Konkret tager analysen udgangspunkt i personer, der er i beskæftigelse (som lønmodtager) i januar måned, og det undersøges, hvor stor en del af denne gruppe, der i det efterfølgende halvår bliver ledi- ge. Korttidsledighed – fx i forbindelse med midlertidig hjemsendelse pga. vejrlig – er ikke medtaget idet overgang til ledighed kun ”tæller med”, hvis der er mindst 4 ugers sammenhængende fuldtidsledighed.¹

Ser man på de beskæftigede lønmodtagere i januar måned 2012 viser det sig, at omkring 2,2 pct. af denne gruppe overgik til ledighed i løbet af det efterfølgende halvår (i et omfang svarende til mindst 4 ugers sammenhængende fuldtidsledighed). Der er imidlertid store uddannelsesforskelle i risikoen for at overgå til ledighed. Som det fremgår af figur 2 er ledighedsrisikoen omkring 3,5 pct. for lønmodtager med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Til sammenligning er ledighedsrisikoen for akademikere og lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser på under 1,3 pct. – dvs. omtrent

1 Det skal bemærkes, at metoden til opgørelse af ledighedsrisikoen har stor betydning for ”risikoens størrelse”, herunder navnlig længden af refe- renceperioden (her et halvt år) og kravene til ledighedsomfang (her mindst 4 ugers sammenhængende fuldtidsledighed). Af den grund bør man i analysen navnlig fokusere på udviklingen over tid og forskellen mellem forskellige befolkningsgrupper. I bilag 1 er vist konsekvenserne for den op- gjorte ledighedsrisiko hvor kravet til ledighedsomfang reduceres fra 4 til 1 fuldtidsuger.

0 2 4 6 8 10 12 14

2008 2009 2010 2011 2012

Pct.

Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt

(3)

en tredjedel af ledighedsrisikoen for de lavest uddannede, jf. figur 2. Det bemærkes, at dimittender som udgangspunkt ikke er medtaget, da der kun ses på ikke-studerende i beskæftigelse.

Figur 2. Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år, januar 2012

Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks 1 for en uddybning af opgørelsesmetoden.

I løbet af de seneste 4 år har der været forholdsvis store udsving i størrelsen af ledighedsrisikoen. Som det fremgår at figur 3 var ledighedsrisikoen særlig høj i 2009 – navnlig for lønmodtagere uden uddannelse og for faglærte. Selvom ledighedsrisikoen for disse grupper i 2012 ligger på et lavere niveau end i 2009 er ledighedsrisikoen stadig væsentlig højere end i 2008 – før den økonomiske krise. Samtidig viser figuren, at der i gennem hele perioden 2008-2012 har været et tydeligt mønster med størst ledighedsrisiko for de lavest uddannede og lavest ledighedsrisiko blandt de lønmodtagergrupper med længst uddannelse (mellemlange og lange videregående uddannelser).

Figur 3 Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt

Pct.

0 1 2 3 4 5 6

2008 2009 2010 2011 2012

Pct.

Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

(4)

Boks 1 Nærmere om opgørelsen af ledighedsrisikoen

Der er i analysen taget udgangspunkt i personer der i henhold til arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database er i beskæfti- gelse (som lønmodtager) i januar måned. Følgende persongrupper er imidlertid ikke medtaget:

• Studerende

• Personer i løntilskud

• Personer der er ledighedsberørt i sidste uge af januar måned

For denne personkreds er det undersøgt hvor stor en andel der i løbet af de efterfølgende 26 uger har været fuldtidsledige i mindst 4 sammenhængende uger. Der er anvendt samme fremgangmåde for hvert af de 5 år der indgår i notatet (2008- 2012).

De uddannelsesmæssige forskelle i ledighedsrisikoen bliver endnu tydeligere, hvis man ser på risikoen for mere detaljerede uddannelsesgrupper. I tabel 1 er vist de 20 uddannelser med højst ledighedsrisiko og de 20 uddannelsesgrupper med lavest ledighedsrisiko. Det bemærkes at der kun er set på ”store”

uddannelsesgrupper med mindst 5.000 beskæftigede².

Som det fremgår af tabel 1, er det de erhvervsfaglige mureruddannelser der har den højeste ledighedsrisiko på 9,5 pct. Generelt viser tabellen, at det er de erhvervsfaglige uddannelser der dominerer listen over uddannelser med høj ledighedsrisiko. Bortset fra Arkitekter (LVU), Markedsføringsøkonomer (KVU) og Bygningskonstruktører (MVU) er det således udelukkende faglærte uddannelser (og grundskole) som optræder på top 20 listen. Som nævnt tidligere har vi så vidt muligt ”renset” for kortereva- rende midlertidig hjemsendelse ved kun at medtage overgang til mindst 4 ugers sammenhængende fuldtidsledighed. Men resultaterne er formentlig alligevel påvirket af, at ledigheden typisk er høj i vin- termånederne indenfor fx byggeriet.

Ser man på listen over (store) uddannelser med lavest ledighedsrisiko viser det sig, at de videregående uddannelser klart dominerer, idet der kun optræder 2 erhvervsfaglige uddannelser ud at de 20 (store) uddannelser der er vist med lavest ledighedsrisiko. Som det fremgår, er ledighedsrisikoen særlig lav for politiuddannede (KVU), sygeplejersker (MVU) og læger (LVU).

2 Denne grænse indebærer, at der kan forekommer mindre uddannelsesgrupper hvor ledighedsrisikoen er højere/lavere end på top/bund-listen.

(5)

Tabel 1 Uddannelsesgrupper med størst/lavest ledighedsrisiko, januar 2012

Uddannelser med størst ledighedsrisiko Uddannelser med mindst ledighedsrisiko

Pct. Pct.

Erhvervsfaglig Murer 9,5 KVU, Politi 0,1

Erhvervsfaglig, Tømrer mv. 6,8 MVU, Sygeplejerske videregående 0,2

Erhvervsfaglig, Maler 4,9 LVU, Læge 0,4

Erhvervsfaglig, Gas- og vvs-teknik 4,7 MVU, Sygeplejerske 0,4

Erhvervsfaglig, Snedker mv. 4,1 MVU, Bioanalytiker 0,4

Grundskole 3,5 KVU, Farmakonom 0,7

Erhvervsfaglig, Tjener mv. 3,5 LVU, Teknisk u.n.a. 0,7

Erhvervsfaglig, Gartneri 3,5 LVU, Jura 0,7

Erhvervsfaglig, Generelt 3,3 MVU, Bygnings- og anlægsteknik 0,8

Erhvervsfaglig, Tandbehandling 3,3 LVU, Elektroteknik-IT 0,9

Erhvervsfaglig, Grafiker 3,1 LVU, Samfundsøkonomi 0,9

Erhvervsfaglig, Slagter mv. 3,0 MVU, Maskinmester 1,0

Erhvervsfaglig, Kok mv. 3,0 MVU, Folkeskolelærer 1,0

Erhvervsfaglig, Smedeuddannelser 2,8 LVU, Naturvidenskabelig u.n.a. 1,0

LVU, Arkitekt 2,8 MVU, Økonomi/Ledelse 1,1

Erhvervsfaglig, Bager mv. 2,7 MVU, Maskinteknik 1,1

Erhvervsfaglig, Elektriker 2,7 MVU, Socialrådgivning og -formidling 1,2

KVU, Markedsføringsøkonomi 2,7 Erhvervsfaglig, Finans 1,2

Erhvervsfaglig, Frisør mv. 2,6 MVU, Elektroteknik-IT 1,2

MVU, Bygningskonstruktør 2,6 Erhvervsfaglig, IT 1,3

Anm: Der er kun medtaget ”store” uddannelsesgrupper med mindst 5.000 beskæftigede i januar 2012.

Ledighedsrisikoen størst for de unge

Der er også stor forskel på ledighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper. Blandt 21-23-årige i beskæf- tigelse i januar 2012 var det fx omkring 6 pct., der i løbet af det efterfølgende halve år blev fuldtidsledige i mindst 4 sammenhængende uger, mens den tilsvarende andel for 50-59-årige kun var omkring 2 pct. Det fremgår af figur 4.

Sammenligner man aldersprofilen for ledighedsrisikoen i 2012 med situationen i 2008 viser det sig, at det navnlig er ledighedsrisikoen for de unge, der er steget mest (målt i pct. point). Som tidligere nævnt er der udelukkende set på ledighedsrisikoen for personer, der er i beskæftigelse og afspejler således ikke de samlede forskelle i ledigheden på tværs af aldersgrupper. Samtidig skal der understreges, at der kun er set på ledighedsrisikoen for beskæftigede, som ikke samtidig er studerende. Den høje ledighedsrisiko for de unge afspejler derfor som udgangspunkt ikke dimittendledighed.

(6)

Figur 4 Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år.

I gennem hele perioden 2008 til 2012 har ledighedsrisikoen for mænd ligget over ledighedsrisikoen for kvinder (i januar måned). Forskellen var særlig stor i 2009 – bl.a. på grund af den særligt store ledighedsrisiko indenfor byggeri og industriområdet (hvor mænd typisk er overrepræsenteret), jf. figur 5.

Figur 5 Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år

0 1 2 3 4 5 6 7 8

20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 Pct.

Pct.

2008 2009 2012

0 1 2 3 4 5

2008 2009 2010 2011 2012

Pct.

Mænd Kvinder

(7)

Bilag 1 Alternativt kriterium for afgang til ledighed

Figur B1 Ledighedsrisiko 2012 med alternativ ”afgangskriterium”.

0 1 2 3 4 5 6

Pct.

Fuldtid 4 uger Fuldtid 1 uge