Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Skal vi tale om sex?
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
helse - nummer 3 - april 2010
ghita nørby:
jeg bliver
ved til jeg dør
6 tip
til at tale
om sex med dit barn
gør dit liv bedre
nr. 3 april 2010
startnumre til Vind
Broløbet Lær at
trække vejret rigtigt 500.000 har det psykisk skidt Radio-
gymnastikken
lever endnu
Nilens Jord 210x275 02/02/10 5:52 Side 1
ghita nørby:
jeg bliver ved til jeg dør 6 tip
til at tale om sex med dit barn Et løft der kan mærkes
Brug en uge på et kur og træningsophold Din krop skal holde hele livet, så du kan blive ved med at gøre de ting, du gerne vil.
På Center for sundhed og træning får du og din krop gennem professionel træning et løft, der kan mærkes. Også på den lange bane.
Centerets faglige kompetencer er samlet i et
team af specialister. Sammen med dig udar- bejder vi dit program, så du får mest ud af dit ophold.
Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid. Ring til os på 58 19 42 53 og hør, hvad vi kan gøre for dig.
Få 25% rabat på opholdet hele 1. halvår 2010 Oplev vores nye eksklusive varmt- vandsbassin www.gigtforeningen.dk
Annoncedummy CST SK - 210x250 - Helse bagside.indd 1 10-03-2010 14:28:35
gør dit liv bedre nr. 3 april 2010
startnumre til VindBroløbet Lær at
trække vejret rigtigt 500.000 har det psykisk skidt Radio- gymnastikken lever endnu
15208_Helse_03_2010_omslag.indd 1 11/03/10 13:18:55
Nr. 3, april 2010, 56. årgang ISSN 0018-0149
Forsidefoto Carsten Lundager Udgiver
Helse - Active Living A/S Frederiksberg Runddel 1 2000 Frederiksberg
Telefon 35 25 05 25 (kl. 9-16) helse@helse.dk · www.helse.dk Ledelse
Adm. direktør Jan Ørum Vermø Redaktion
Redaktør Jesper Bo Bendtsen (ansv.) jbb@helse.dk
Christina Alfthan - ca@helse.dk Rasmus Barud Thomsen - rbt@helse.dk Artikelforslag kan sendes til
forslag@helse.dk Grafik og Tryk
Tove Lykke, Vermø A/S - tl@vermoe.dk Tryk Color Print
Annoncesalg
Bitten Hesse, 33 85 30 37 Theresa Lyngsøe, 96 27 33 21 Morten S. Jørgensen, 33 85 30 30 annoncesalg@helse.dk
Pris og abonnement
Helse årsabonnement (10 blade): 249 kr.
Kontakt Gitte Madsen:
Tlf.: 35 25 05 25 Næste udgivelse 27. april 2010
Læsertal jf. Gallup: 650.000 Distribution:
Postdanmark og DLD/Logisticplan
Kontrolleret oplag: 102630 ekspl.
i perioden 1. januar - 30. juni 2009
D
er findes næppe en og kun en opskift på et langt, aktivt og sundt liv. Hvad der virker for den ene, preller af på den anden. Men en fælles ingrediens for at nå et godt stykke hen ad vejen må være det, man kalder ’et lyst sind’ – at have en positiv tilgang til livet og de udfordringer, man støder på.Et sådan lyst sind besidder skuespilleren Ghita Nørby. Det erfarede vi, da vi søgte en forklaring på, hvordan hun i en alder af 75 år stadig kan holde til at have fuldt
drøn på arbejdslivet. For selv om hun har arbejdet i mere end 55 år, har hun ikke overvejet at gå på pension. Hun fortæller, at hun
hver morgen glæder sig til at se, hvad dagen bringer, og at hun blevet i et med sit arbejde, så det kan hun ikke bare sådan skille ad. Et sådan solskin er dejligt at blive inspireret af, hvis men en
dag ikke synes, at der er noget, der fungerer.
Trænger Ghita Nørbys solstråler ikke igennem til dig, kan du overveje et skud endorfiner af den naturlige
slags. Endorfinerne er de lykkehormoner, som kroppen selv producerer, når du dyrker motion,
og i dette nummer har vi to gode bud til dig.
Den første er et gensyn med en gammel ven, Danmarks Radios morgengymnastik, som
stadig har 50.000 daglige lyttere. Vi tager en tur tilbage i historien til tiden med kaptajn Jespersen og Helle Gotved – og så giver vi et par eksempler på nogle gode, klassiske øvelser.
Det andet tip handler om løb, og især det at løbe lidt længere end ned til den lokale kiosk og tilbage igen. Vi taler om distancer på 5, 10 og helt op til 21 kilometer. Du kan i dette nummer læse hvordan, og så
udlodder vi startnumre til to af de største løb i landet – blandt andet det helt udsolgte broløb over Øresund.
God fornøjelse
Jesper Bo Bendtsen, redaktør
Et lyst sind
NR. 3 2010 • helse 3
Sæt distancen op og få et sundere liv
32
Interview med Ghita Nørby
april 2010
8
48
Fantastisk
vegetarmåltid med masser af smag
6 Kort og godt
8 Jeg bliver ved til jeg dør
Interview med Ghita Nørby
14 Fødevareallergi skyldes ofte pollen
hvis du bliver overfølsom over for en madvare, hænger det oftest sammen med pollenallergi
18 Nyt om bøger 20 Når det værste sker
Christina lidsmoes mistede sin 11-årige søn ved en ulykke for 10 år siden
24 Dit åndedræt kan give dig mere energi
Mange af os trækker ubevidst vejret forkert. se hvordan du forbedrer din vejrtrækning
28 Radioens morgengymnastik holder endnu
Radiogymnastikken på P4 trækker hver morgen 50.000 lyttere
32 sæt distancen op og få et sundere liv
skru op for kilometerne. Jo mere du lufter løbeskoene, des bedre bliver dit helbred
36 Vind startnumre til Danmarks største løb 38 Når samtale er medicinen
500.000 danskere har det mentalt dårligt
42 skal vi tale om sex?
Forældre skal tage ansvar for den seksuelle opdragelse og sikre sig, at børnene får den viden, de har behov for
46 Fra lise-lottes konsultation
Forsinket menstruation
48 Fantastisk vegetarmåltid med masser af smag
Kogebogsforfatteren Birgitte escherich laver vegetarmad
52 Nyt om mad
54 Fra sundhedsplejersken.dk
”hun klør sig meget i skridtet – er det onani?”
56 Værd at vide om økologisk kosmetik 58 Dig og din kost
er fisk nødvendigt – eller kan jeg nøjes med en pille?
60 Apoteket informerer 62 Netdoktor
64 helseQuiz
Fødevare- allergi skyldes ofte pollen
14
Nyt om bøger
18
4 helse • NR. 3 2010
og godt
Op på cyklen og støt Børnecancerfonden
Søndag 16. maj kan man både få luftet mountainbiken og støtte en god sag. Det årlige mountainbikeløb MTBeksperten køres nemlig den dag i Ganløse Eged og Klokkekilde Bakker lidt uden for København, og for hver deltager donerer arrangørerne 10 kr. til Børnecancerfonden.
Løbet er for mountainbikere i alle aldre, og der kan vælges forskellige ruter afhængigt af niveau, men der lægges vægt på teknisk kunnen i alle kategorier.
”Vi skal have de gamle dyder frem i sporten som leg og udfordringer i sporet - ikke bare ræs på store grusveje,”
fortæller arrangør Christian Bang. Har man lyst til
udfordre sine cykelevner på en sjov og udfordrende bane, kan man læse mere om løbet og tilmelde sig på www.
mtbeksperten.dk Tilsammen
slår Danmark, Sverige og Norge verdensrekorden, når det gælder knoglebrud og forekomsten af
knogleskørhed (osteoporose).
Op mod en million kvinder og mænd i Skandinavien går nemlig rundt med knogleskørhed uden at vide det, og endnu flere kan med en sundere livsstil forebygge, at
deres knogler bliver skøre. Alene i Danmark vil omkring 40 procent af alle kvinder og 15 procent af
alle mænd få knogleskørhed i et livsforløb. Den tendens vil en ny Skandinavisk hjemmeside om knogleskørhed nedbringe. Siden hedder www.osteoporosedoktor.dk og blev lanceret i marts i både Danmark,
Sverige og Norge. Webportalens sider giver viden om risikofaktorer for knogleskørhed, behandlingsmuligheder,
patientrettigheder og anbefalinger vedrørende kost og motion.
Mundhygiejne på
plejehjem kan forbedres
En svensk undersøgelse publiceret i European Journal of Oral Science satte fokus på mundhygiejne hos de ældre på et svensk plejehjem. De ansatte på plejehjemmet blev motiveret og undervist i nye måder at behandle de ældres tænder, og resultaterne viste sig hurtigt. Før projektet blev sat i gang, havde 36 procent af plejehjemsbeboerne en acceptabel mundhygiejne. Seks år senere var tallet steget til 70 procent. De resterende 30 procent fik en dårlig score, fordi de enten var meget syge, eller fordi de var aggressive eller insisterede på selv at børste deres tænder.
Det skriver Tandlægebladet.
Nu kender vi Nøglehullet
Nøglehulsmærket er slået igennem på rekordtid.
Mindre end et år efter lanceringen i Danmark kender 73 procent af danskerne ernæringsmærket, der viser det sundere valg inden for 25 produktgrupper som pålæg, morgenmadsprodukter, mejeri og brød.
For bare et halvt år siden kunne kun hver fjerde genkende mærket. Det viser nye tal fra FDB Analyse.
Opdag knogleskørhed
i tide
Foto: Carsten lundager
6 helse • NR. 3 2010
Optimer din mundpleje
keeps you smiling
Forhandles hos Apotekerne.
www.tandex.dk
Artcome 2010
• Fjerner det tandbørsten ikke kan nå
• Renser effektivt, præcist og skånsomt
• Brugervenligt design
– frisk mund og rene tænder
– Gel til optimal mundpleje
• Effektiv mod plak og karies
• Styrker emaljen
• Let at anvende
TANDEX FLEXI forhandles hos Apotekerne og Matas.
Vidste du: – Din tandbørste rengør kun tyggefl aderne samt yder- og indersiderne af tænderne
– Mange huller og andre mundgener starter på grund af urenheder mellem tænderne
Kombiner med TANDEX FLEXI for nemt at rense hvor behovet er
Jeg bliver ved til jeg dør
8 helse • NR. 3 2010
Jeg bliver ved til jeg dør
Ghita Nørby er blevet 75 år, og snart den eneste overlevende fra rækken af folkekære skuespillere, der havde deres storhedstid i
1960’erne og 70’erne. hendes plan er at trække fulde huse, til hun dør, og skulle det ske på det Kongelige Teater, vil det passe hende godt
Af Rasmus Barud Thomsen - rbt@helse.dk Foto: Carsten lundager
Blå bog:
Ghita Nørby, datter af operasanger Einar Nørby og pianistinde Guldborg Laursen, er født 11. januar 1935 i Christianshavn i København og uddannet skuespiller ved Det Kongelige Teaters Elevskole i Danmark i 1956.
Hun har medvirket i over 100 film og et endnu større antal teaterforestillinger. Hendes præstationer er blevet belønnet med flere Robert- og Bodilpriser.
Derudover er Ghita Nørby modtager af en lang række andre hædersbevisninger.
Hun har en søn og to børnebørn, og siden 1984 har hun været gift med pianist og kapelmester Svenn Skipper.
NR. 3 2010 • helse 9
F
å har som Ghita Nørby formået stadig at være aktiv i dansk film og teater på trods af en karrierestart tilbage i midten af 1950’erne. Som 75-årig er hun derfor blevet en levende legende, der gennem tiden har spillet sammen med - og overlevet - en række af sidste århundredes allerstør- ste skuespillere. Og hun bliver ved, for hun kan ikke stoppe.Efter mere end 55 år som skuespiller er hun blevet ét med sit arbejde.
”Mit arbejde er ikke et, jeg går hen til og forlader igen. Det eksisterer inde i mig, fordi jeg selv er det materiale, der arbej- der, så jeg kan ikke lægge det fra mig,” forklarer hun fra stuen i sit charmerende træhus nord for København og fortæller, at noget af det bedste hun ved, er at slå øjnene op om morgenen:
”Når jeg vågner, er jeg taknemmelig over at kunne trække vejret, og jeg er nysger- rig og spændt på, hvad der venter rundt om hjørnet. Jeg synes virkelig, det er fantastisk at leve, og det sjoveste sted, jeg kender, det er lige her,” siger hun og understreger det med et overbevisende smil.
Spurgt om det betyder, at hun vil fortsætte på scenen så længe, hun kan, falder svaret prompte:
”Ja, hvorfor skulle jeg ikke det? Det er vel også sjovt for publikum at se historier om gamle mennesker, kan jeg forestille mig. Og det er jeg jo, et ældre menneske, og der er heldigvis også nogle dramatikere, der synes, det er sjovt at skrive om os.
Så med mindre jeg ikke kan huske mere eller se ud af øjnene, så bliver jeg ved. Men så er jeg alligevel nok død.”
En ikke helt almindelig farmor
Som skuespiller er Ghita Nørby som alle andre i faget afhæn-
gig af, at der er bud efter hende. Men det betyder ikke, at hun frygter for den dag, telefonen holder op med at ringe.
”Nej, så kan man lige så godt gå ud og stå i en pølsevogn, for sådan nogle tanker slider dig bare op. Jeg spekulerer slet ikke i den retning, men jeg har også været forkælet i den forstand, at jeg altid har haft tilbud nok. Så jeg har ikke arbejdsløsheden for næsen, selv om jeg er 75 år gammel,” fortæller Ghita Nørby, der, selv om hun arbejder i en alder, hvor mange har været pensioneret i ti år, stadig har tid til at pleje ’mig og mit’, som hun siger.
”Jeg ser da mine børnebørn og passer mine interesser, men hvorfor skulle det afholde mig fra at arbejde? Jeg er blot ikke nogen helt almindelig farmor, der hver onsdag henter børne- børn og laver flæskesteg om søndagen. Men det har de jo vidst, siden de blev født, så det er ikke nogen overraskelse for dem.
Og jeg har ikke noget sommerhus, fordi jeg har en stor have her med 55 forskellige roser, som jeg har travlt med at passe,”
forklarer Ghita Nørby, og peger ud mod den store have bag stuens vinduer, mens hun fortæller, at hun efter et langt liv på scenen ikke sidder tilbage med følelsen af, at der var noget, hun aldrig fik gjort.
Kan ikke nå alt
”Nej, for jeg har jo ikke haft tid til mere, og man kan jo ikke nå alting. Og det er heller ikke målet,” siger hun.
De private ambitioner for de næste 75 år er mere klare.
”Ha ha, 75 år giver jeg ikke mig selv, men flere og flere af os bliver over 100, så hvis jeg har det godt, humøret er højt, og jeg kan lide, at det bliver forår, så vil jeg gerne være her så længe, jeg kan,” fortæller hun og man fristes til at spørge, om hun har ambitioner om at ende sine dage på det Kongelige Teater
”Ambition og ambition, det ved jeg ikke. Men det ville da være en smuk død at falde om der, tæt på hvor jeg er født. Men det kan man jo ikke spå om.”
Inden det kommer så vidt ved Ghita godt, hvad tiden skal gå med.
”Jeg er glad for at kunne gå i min have ved mine roser og planter, og pludselig ringer det på døren, og mine børnebørn kommer forbi. Jeg drømmer ikke om at rejse til Australien eller bestige bjerge. Jeg har nok af udfordringer ved at gå og luge.”
God ved sin krop
Ud over at gøre det, hun bedst kan lide, sørger Ghita Nørby også for at være god ved sin krop. Hun forklarer, at hun aldrig
”Når jeg vågner, er jeg taknemmelig over at kunne trække vejret, og jeg er nysgerrig og spændt på, hvad der
venter rundt om hjørnet”
Ghita Nørby
Ghita Nørby om sine laster: ”hvis jeg pludselig bukker under for duften af en pølsevogn, så kan jeg godt fortryde det lidt, for man har det ikke særligt godt bagefter. Men mens det står på, er det jo vidunderligt.”
10 helse • NR. 3 2010
interview med ghita nørBy
TDC Only199
Mobilprisen gælder kun ved oprettelse af TDC Only199. Det er uopsigeligt i 6 mdr. Efter 6 mdr. bortfalder minimumsforbruget.
Sms: 0,25 kr./stk. Mms: 2,50 kr./stk. Oprettelse: 199 kr. For TDC mobilkunder, der har købt en mobil for mindre end 9 mdr. siden er mobilprisen 300 kr. højere. Tilbuddet forudsætter betaling via BS og gælder t.o.m. 11.04.10 eller så længe lager haves.
Besøg TDC Butik,
tdc.dk eller ring på 80 80 80 20
0,69
kr./min.0,35
kr./opkaldsafgift
30
kr./md.
199
kr. min. forbrug/
md. i 6 mdr.
Med TDC Only199
1,-
Mindstepris i 6 mdr.
1.574,-
Lækkert design med store taster
LG KF300
• Stor skærm
• Stort tastatur
• 2 megapixel kamera har haft den store lyst til slik og kager, og når der købes mad-
varer, skal det helst være de økologiske af slagsen. Og så ryger hun ikke. Ikke ret meget i hvert fald.
”Jeg vil ikke lyde hellig, men jeg ryger kun cigaretter, når jeg spiller whist, og det sker efterhånden sjældent,” fortæller Ghita, der modsat mange af de skuespillere, som hun voksede med, aldrig blev bidt af røg og druk.
”Min arbejdstid, hvor jeg optog film om dagen og spillede te- ater om aftenen, betød, at jeg faktisk ikke havde tid til at drikke mig fuld. Jeg har altid skullet møde så tidligt, at jeg ikke kunne tage på dødsruten,” fortæller Ghita, der, når hun falder over et gammelt afsnit af eksempelvis Matador, godt kan blive mindet om, at der ikke er mange overlevende tilbage fra dengang.
gift dig ikke med en skuespiller
”Det er da lidt trist, for de var mine gode venner, mange af de folk, der var med.”
Men Ghita lever stadig, og hendes optrædener trækker endnu fulde huse på landets største teatre. Men hvor meget hun arbejder, kan hun ikke sætte timer på. Sådan fungerer det ikke i hendes hoved.
”Jeg arbejder jo ikke efter noget skema eller procenter, og det med at måle og veje, hvor meget jeg arbejder, det holder jeg ikke ud. Det er kontrol, og jeg kan ikke fordrage kontrol,” siger hun bestemt og fortsætter bredsiden mod timesedler og faste arbejdstider:
”Nej, jeg kan lide frihed, anarki og ud i kaos. Det er mig.
Derfor har jeg også valgt det bedste arbejde, for jeg kan ikke holde ud at blive spærret inde. I virkeligheden er det nok meget få, der kan forstå, hvordan mit arbejde hænger sammen, og det er de færreste, der ville ønske sig det, for det er sindssygt hårdt,” fortæller hun og uddyber, at skuespillere heller ikke gør de bedste ægtefolk.
”Vi er forfærdelige at være gift med, fordi vi altid arbejder, når andre har fri. Så tro mig, det har du ikke lyst til,” fortæller
Ghita, der på sit fjerde ægteskab taler af erfaring.
Det seneste har dog holdt i over 25 år, understreger hun.
Glad for ikke at være ung i dag
Gennem tiden har Ghita spillet et utal af forskellige roller, der, som hun har udviklet sig som skuespil-
ler og er blevet ældre, har passet sig ind efter hendes alder. I øjeblikket har hun hovedrollen i ’Den gamle dame be- søger til byen’ på det Kongelige Teater.
Det er en rolle, som hun er meget glad for. Men selv om hun stadig er aktiv på de skrå bredder, er hun taknemmelig for, at hun ikke ligner sig selv som for
55 år siden. Så var hun aldrig blevet taget alvorligt, mener hun.
”Det er desværre sådan i dag, at folk bliver valgt til roller ud fra, hvordan de ser ud. Så jeg er glad for, at jeg ikke er en ung skuespiller i dag, for så ville jeg aldrig få andre roller end som den søde, kønne pige. Og at fastholde mennesker i roller på baggrund af deres udseende er noget af det ondeste, man kan gøre,” fortæller hun alvorligt og uddyber:
”Jeg er i hvert fald taknemmelig over, at der dengang var nogle mennesker, der så mig i ’Baronessen fra benzintanken’
og tænkte, om ikke der var noget andet og mere i den lille spir- revip, end hvad man umiddelbart så. Skuespiller eller ej er det et held at møde mennesker, der ser, at man ikke bare er det udseende, man har, men at der er et menneske bagved med et nuanceret sind, fantasi og måske et talent, der kan komme frem,” fortæller hun og forklarer samtidig vigtigheden i, at skuespillere repræsenterer det samfund, de lever i.
”Hvor ville det dog være skrækkeligt, hvis vi alle var skåret
efter den samme model. Hvis man ikke har lov til at være både tyk og tynd på en scene, så vil jeg slet ikke være der. Det inte- ressante i vores arbejde er jo at fortælle om andre mennesker, og er vi ikke både tykke og tynde, små og store?”
Ghita skal forsikres
Noget, der som overvægt og alderdom hører med til livet, er sygdom. For Ghita kom den del af virkeligheden tæt på for 14 år siden, da hun fik konstateret underlivskræft. Hun er siden blevet raskmeldt, og selv om det ikke kan undgås, at et forløb som det sætter en masse tanker i gang, så mener hun, at man godt kan få meget ud af livet uden at skulle gennemgå en stor dødelig sygdom.
”Derfor vil jeg ikke sige, at mit liv er blevet rigere eller bedre, efter jeg har haft kræft. Nu er det heldigvis ved at være mange år siden, jeg var syg, så jeg tænker ikke så meget over det længere,” fortæller Ghita, der siden sygdommen hvert halve år går til ’gennemsyn’, som hun kalder det, for at sikre, at kræften ikke er vendt tilbage.
Og der er ikke meget at komme efter for lægen. Hendes helbred er stærkt, og der skulle stadig være mange kilometer tilbage på motoren. Derfor har hun heller ingen problemer med at blive forsikret i forbindelse med de store forestillinger,
hun er med i. En formalitet, der skal sikre teatret økonomisk, hvis deres stjerne skulle blive syg.
”Det er herligt at kunne sætte kryds i alle ’rask boksene’ på forsikringsske- maet. Og er der så en enkelt boks, hvor man må sætte krydset anderledes, så må man bare huske, at sådan er livet også,” fortæller Ghita, der oplevede 75- års fødselsdagen tilbage i januar som noget specielt.
Og så alligevel ikke.
”75 år er noget særligt, men det er også kun et tal. Inden i mig kører min alder op og ned, lige fra to til 500 år afhængigt af, hvordan jeg har det,” fortæller hun og kommer med et prak- tisk eksempel på, hvad hun mener, da hun bliver spurgt til en pikant gæsteoptræden i TV 2’s tv-serie ’Hotellet’ for nogle år tilbage.
Her spillede hun en ældre femme fatale, der forførte en betydeligt yngre mand. Selv om hun faktisk ikke kan huske rollen blandt hendes utallige gæsteroller, understreger hun med et glimt i øjet, der lige så godt kunne sidde på baronessen fra benzintanken, at alder og dens hæmmende betydning er en subjektiv størrelse:
”Jo, at forføre en yngre mand, det skal man vel nok ku’
klare,” lyder svaret efterfulgt af den dybe og velkendte latter. De tre hunde af racen saluki, også kaldet for persisk mynde, er sammen med
hendes mand svenn skipper Ghitas store kærlighed, og de har hendes fuld- stændige opmærksomhed, når hun er hjemme i huset nord for København.
”Vi er forfærdelige at være gift med, fordi vi altid arbejder, når andre har fri”
Ghita Nørby
12 helse • NR. 3 2010
interview med ghita nørBy
Azanta Danmark A/S, Tranegårdsvej 20, 2900 Hellerup
Vil du vide mere? Spørg efter Repadina Plus på dit lokale apotek eller besøg www.repadina.dk
NYHED!
– den naturlige løsning mod vaginal tørhed
Har du vaginal tørhed kan du sikkert nikke genkendende til en eller fl ere af disse symptomer:
• Tørhed eller ømhed i vagina
• Kløe eller irritation i vagina
• Smerte ved samleje
• Ubehag ved at have for stramt tøj på Vaginal tørhed er helt naturligt og kan skyldes mange ting, f.eks.:
• Overgangsalderen
• Stress eller hård fysisk træning
• Overdrevent brug af vand eller sæbe
• Gynækologiske indgreb
• Visse former for medicinsk behandling
• Visse sygdomme
• Graviditet, fødsel eller amning
Om Repadina Plus vagitorier:
• Repadina er et helt unikt produkt, som naturligt og effektivt hjælper dig mod vaginal tørhed
• Repadina er det eneste hormonfrie produkt, som medvirker til genopbygning af
slimhinderne i vagina
Repadina Plus indeholder:
• Hyaluronsyre, som fremmer heling og genopbygning af vaginalslimhinden
• Mandelolie, som virker fugtgivende og blødgørende.
• Repadina anvendes lokalt, er nem at bruge og begynder at virke med det samme
Repadina Plus fås på apoteker landet over.
Repadina Plus er uden hormoner, parfume og parabener
24965 IPC annonce 210x275mm.indd 1 12/01/10 16.07
”Spis al slags mad og tag ikke bekymringerne på forskud.”
Sådan lyder anbefalingen fra Betina Hjorth, der er råd- givningschef i Astma-Allergi Danmark. Hun mener, der er alt for meget negativ fokus på mad. Og man kan jo bare gå en tur ind i en boghandel for at se, at det ligefrem er blevet trendy at følge nye diæter, hvor man undgår en masse fødevarer. Men hvis man gør det for at undgå allergi, så er det spild af tid.
”Allergi kan ikke forebygges ved at undgå bestemt mad.
Det gælder kun for børn under et år, hvor modermælk er en af de væsentligste forebyggelsesfaktorer,” fastslår Betina Hjorth.
Der findes endnu ingen præcise opgørelser over, hvor mange der er overfølsomme over for mad. Men man ved, at det typisk er helt almindelige fødevarer, der giver allergi- ske reaktioner - eksempelvis mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager. Derudover ved man, at det især er småbørn, som er overfølsomme over for fødevarer. Man regner med, at cirka fem til syv procent af alle børn udvikler fødevareoverfølsomhed, men mange vokser fra det.
Antallet af voksne med fødevareallergi ligger nogenlunde
Fødevareallergi skyldes ofte
pollen
Når voksne pludselig får en overfølsomhedsreaktion på mad, skyldes det som regel ikke maden men derimod pollenallergi. Mange opdager nemlig først, at de har birk-, græs- eller pollenallergi, når de reagerer på bestemte fødevarer. Fænomenet hedder krydsallergi
Af Christina Alfthan – ca@helse.dk
konstant på en til to procent, og så er det jo synd, hvis resten også går rundt og er mistænkelige overfor en masse fødevarer.
Derfor skal mad først og fremmest nydes og spises, og får man en overfølsomhedsreaktion, så skal der naturligvis sættes ind.
Krydsallergi rammer voksne I de fleste tilfælde af overfølsomhed over for mad viser symptomerne sig fra få minutter til en til to ti- mer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle. Men der kan også gå længere tid.
Det kan dreje sig om svære vedvarende sympto- mer, og ofte er der flere for- skellige symptomer samtidig.
Symptomerne kommer hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.
14 helse • NR. 3 2010
Pollenallergi og mad
Når man reagerer på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er de almindeligste symptomer en generende kløe og lettere hævelse på læberne, i
munden og i svælget. Reaktionen er oftest helt ufarlig. Men har man pollenallergi, så skal man være opmærksom på, at de fleste bedre kan tåle fødevarerne, når de er blevet kogt, bagt eller stegt.
Det drejer sig blandt andet om tomater, gulerødder, melon, selleri og peanuts. Tjek listen på www.
foedevareallergi.dk
NR. 3 2010 • helse 15
Hvis det pludselig begynder at klø i munden, når man spiser kiwi, æble eller nødder, så har man højst sandsynligt ikke madallergi men græs-, birk eller pollenallergi. Fæno- menet hedder krydsallergi, og her er antallet af allergikere stigende:
”Omkring fem procent af alle voksne reagerer på mad i forbindelse med pollenallergi - de såkaldte krydsreaktioner.
Eksempelvis får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, frugter eller grøntsager.
Krydsreaktioner er den mest almindelige fødevareoverføl- somhed hos større børn og voksne. Det skyldes, at kroppen ikke kan kende forskel på de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i blandt andet frugter, grøntsager og nødder,” forklarer hun.
Det er heldigvis nemt at slippe for symptomer, for man skal bare lade være med at spise den mad, der giver pro- blemer som eksempelvis kløe i munden. Er reaktionen kraf- tigere som en voldsom hævelse i svælget, så bør man går til lægen. Og rammer det børn, skal man altid gå til lægen,
lyder anbefalingen.
allergi eller overfølsomhed
Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner i fødevarerne kroppens immunsystem. Kroppen kan reagere ved at danne allergi-antistoffet IgE, og det kan man måle ved en blodprøve eller en priktest. I sjældne tilfælde dannes ikke IgE, men allergien udløses på en anden måde. Det er sygdommen cøliaki et eksempel på.
Ved fødevareoverfølsomhed kan man ikke måle det, for der sker ikke nogen allergisk reaktion i kroppen. Diagnosen kan stilles ved at sammenholde sygehistorie og test med en diætperiode og en provokation. Under diæten må man ikke spise de mistænkte fødevarer. Ved den efterfølgende provokation skal man spise dem igen.
(Kilder: Astma-Allergi Danmark og European Academy of Allergology and Clinical Immunology, Allergy. 2001 Sep;56(9):813-24.)
Babyer og fødevareallergi
Allergi er arvelig, men ikke medfødt. Man arver
•
ikke en bestemt allergi, men tilbøjeligheden til at udvikle allergi. Både som gravid og ammende kan man spise alt. Kun i sjældne tilfælde skal en ammende passe på, hvad hun spiser. Det er i de tilfælde, hvor lægen har vurderet, at barnet reagerer på det, mor spiser.
Mælkeallergi er den mest almindelige form for
•
fødevareallergi hos børn. Omkring to procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herudover ses især allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr.
9 ud af 10 børn med mælkeallergi tåler mælk
•
efter tre-årsalderen, mens over halvdelen af børn med allergi over for æg vokser fra allergien, inden de fylder fem år
Hvis man bliver overfølsom over for jordnødder
•
eller fisk, varer overfølsomheden derimod oftere resten af livet.
Man kan ringe til Astma-Allergi Danmarks
Rådgivning mandag til fredag mellem kl. 9.00-12.00 og onsdag mellem kl.16.00-18.00 på 43 43 42 99.
Det er gratis og for alle.
16 helse • NR. 3 2010
Rødspætter Nyhed! Lækre danske
i let og krydret panering
Smag selv!
15 min. Kun i ovnen
45575_RA_Ann_Rodspattekamp_210x137 1 12/02/10 12:18:02
Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:
N a t u r l i ’ s u n d h e d - d i t b i d r a g t i l e n b æ r e d y g t i g v e r d e n
www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300
100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’
Dig og Jorden…
• 5 x mindre brug af dyrkningsareal
• 10 x mindre vandforbrug
• 4 x mindre CO
2udledning
Art-ét Reklamegrafik
Annonce_210x137_Jan10.indd 1 1/11/10 4:08 PM
nyt om
Gå dig i form
Powerwalk er gang i højt tempo med energiske armsving. Gangen er intens, uden at det bliver til løb, for den ene fod har hele tiden kontakt med jorden i modsætning til løb, hvor begge fødder slipper jorden.
Powerwalk egner sig derfor til alle, der vil nedsætte belastningen på knæ og led, eller hvis man ikke kan løbe på grund af en skade. Bare 15 til 30 minutters powerwalk om dagen giver vægttab og bedre kondition.
’Powerwalk’ af Ea Suzanne Akasha, udkommet på Frydenlund, 116 sider, 249 kr.
Tab dig med hypnose
Har du forgæves været på slankekur, så er hypnose må- ske værd at prøve. Ifølge en ny bog kan man blive slank
for altid, hvis man ændrer de følelser og tanker, der får dig til at spise for meget. Det handler både om bevidste
og ubevidste forhindringer, og gennem hypnose vil forholdet til mad blive naturligt og spisevanerne sunde.
Samtidig får man en stærk overbevisning om, at man kan tabe sig.
’Slank på 6 uger med hypnose’ af Jakob Strachotta, Politikens Forlag, 110 sider, 170 kr.
Når jobbet er som narkotika
Normalt er et meningsfuldt og udfordrende job noget, der øger livskvaliteten, men det kan også blive for meget af det gode. Man skal lære at sige nej, for brænder man for meget for sit job, en- der man til sidst med selv at brænde op. Det var næsten tilfældet for Hanne Feldthus, der glemte
sit liv udenfor jobbet, fordi reklamebranchen tog al hendes tid. Det var her, hun fandt sin glæde, når hun fik belønningen i form af en lykkerus efter et veloverstået projekt. Indtil hun indså, det
var et fattigt liv.
’En arbejdsnarkomans bekendelser’ af Hanne Feldthus, Gyldendal Business, 221 sider, 250 kr.
lev enkelt med stil
De fleste vil gerne have en god karriere, et smukt hjem og et velfungerende familieliv, men det er de færreste, der kan nå det hele. Men med få omlæg- ninger kan man faktisk få meget mere af det hele, for alternativet behøver ikke at være en radikal omlægning af livet. Man kan også gøre lidt ved at begynde at prioritere anderledes med sin økono- mi og sin tid, og så kan man få mere livskvalitet uden at give afkald på al luksus. Bogen kommer med tip til, hvordan man gearer ned med stil.
’Gear Ned!’ af Karin Lilja, forlaget Clockwise, 205 sider, 199 kr.
UniForm
rustet til fremtiden
www.unikalk.dk
Et Pharma-Vinci produ kt Car
e for health since 1941
Et dagligt tilskud af UniKalk
®styrker knoglerne. Det gælder for os alle sammen, uanset om vi er unge, ældre eller midt imellem. Betragt det som en klog opsparing i knoglebanken, eller se det som en forsikring. Vished giver tryghed – især i det lange løb. Husk derfor din UniKalk
®hver dag hele livet.
UniKalk
®fås i fl ere varianter og kan købes på apoteket, i Matas og udvalgte helsekostbutikker.
UniKalk styrker knoglerne
®
18 helse • NR. 3 2010
UniForm
rustet til fremtiden
www.unikalk.dk
Et Pharma-Vinci produ kt Car
e for health since 1941
Et dagligt tilskud af UniKalk
®styrker knoglerne. Det gælder for os alle sammen, uanset om vi er unge, ældre eller midt imellem. Betragt det som en klog opsparing i knoglebanken, eller se det som en forsikring. Vished giver tryghed – især i det lange løb. Husk derfor din UniKalk
®hver dag hele livet.
UniKalk
®fås i fl ere varianter og kan købes på apoteket, i Matas og udvalgte helsekostbutikker.
UniKalk styrker knoglerne
®
Når det værste sker
Christina lidsmoes’ 11-årige søn Jeff var på lejrskole på Bornholm. På turens første dag besøgte han sammen med en lærer og et par kammerater lyseklippen ved Gudhjem. Jeff kravlede ud på klippen, faldt i vandet og druknede
Af Merete Kabel – Foto: Carsten lundager
20 helse • NR. 3 2010
C
hristina Lidsmoes fik den værste besked, forældre kan forestille sig, mens hun kørte i bil med sin søster. De kørte ind til siden, og den første reaktion var at springe ud af bilen og stampe i jorden.”Der fløj 1.000 tanker igennem mit hoved. Det var mit livs rædsel, der star- tede. Det var forfærdeligt, og jeg ville ikke acceptere det,” fortæller Christina.
Hjemme hos Christina ventede et par betjente, som fortalte, at Jeff endnu ikke var fundet, og at Christina ikke måtte gøre sig forhåbninger om, at han ville blive fundet i live. Efter to dage blev Jeff fundet omkommet.
Christina skulle både håndtere sin egen sorg og tage sig af sine to andre børn på 8 og 14 år.
”Et par dage efter, det var sket, tog jeg et valg. Jeg sagde til mig selv, at jeg SKULLE tage et bad hver dag, og jeg SKULLE holde gang i hjulene. Jeg så for mig en sørgende mor i badekåbe, men besluttede, at sådan ville jeg ikke være. Følelsesmæssigt havde jeg mest lyst til det, men jeg var meget bevidst om at tage mig sammen,” siger Chri- stina.
Forældre hjælper hinanden Men hvordan skal man komme videre?
Der var mange spørgsmål, som meldte sig, og Christinas behov for at tale med nogen i samme situation blev større.
Flere år tidligere havde Christina set et program i tv, hvor ’Forældreforeningen Vi har mistet et barn’ blev omtalt. Det huskede hun nu, da hun pludselig selv stod i situationen.
”Inden der var gået tre uger, ringede jeg til foreningen og kom med i en sorggruppe sammen med tre foræl- drepar. Det var en fantastisk hjælp at kunne sidde i flere timer og tale om sorgen, om ens barn og om alle de følelser, man kommer igennem og skal forholde sig til. Vi forstod hinandens situation, og det var sådan en stor let- telse, at jeg nærmest var høj, når jeg
gik hjem,” fortæller hun.
Hun var i sorggruppen i omkring halvandet år, og tre år efter Jeffs død følte hun, at hun havde fået samlet sig tilstrækkeligt op til selv at kunne hjælpe andre forældre. Derfor blev hun selv kontaktperson i en periode.
Ifølge Christina er det vigtigt at tale så meget om det, man orker. Det er hårdt og indebærer nogle tudeture, men det bliver lettere med tiden. Der- for betød mødet med andre forældre meget.
”Uanset hvor meget mine nærmeste holder af mig eller Jeff, kender de ikke følelsen af at miste, hvis de ikke selv har prøvet det. De kan ikke blive i det på samme måde og holde fast i det længe af gangen. Det oplevede jeg i sorggruppen,” siger Christina.
Pårørende må ikke blive skræmt Christina Lidsmoes understreger, at hun mødte stor forståelse og støtte fra familie, venner, kolleger og ledelsen på arbejdet, og hun ved, at hun har været heldig. Hun hører ofte om forældre, som oplever, at deres nærmeste træk- ker sig tilbage og ikke ved, hvordan de skal håndtere mødet med de sørgende forældre.
”Som pårørende skal man indse, at sorgen aldrig slipper forældrene. Det
hvis du mister
Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på. Det vigtigste er, at du mærker efter og giver udtryk for de behov, du har, over for dine nærmeste.
Folk omkring vil meget gerne hjælpe, men måske ved de ikke hvordan.
Fortæl, at du gerne vil have besøg, at de ikke behøver blive bange for dine følelsesudbrud, og at de ikke behøver at sige ret meget – blot lytte og støtte.
Ved at tale om døden og den afdøde holder man sorgbearbejdelsen i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den døde eller undgå genstande eller steder, der har smertelige associationer.
Det kan være svært for andre at forstå, hvordan det er at miste sit barn. Tal derfor med forældre i samme situation.
Det hjælper at høre andre, som kender de følelse og tanker, man har. Du er under alle omstændigheder ikke alene.
Hvert år oplever mange hundrede forældre i Danmark at miste et barn. I 2009 mistede knap 400 børn og unge under 20 år livet, og knap 300 unge i 20’erne mistede livet.
Nogle mister kontrollen over deres følelser og brister pludselig i gråd eller bliver vrede. Det kan virke skræmmende, men det er en normal reaktion. Man kan også opleve at se afdøde eller høre hans eller hendes stemme. Det opleves af mange i dyb sorg.
NR. 3 2010 • helse 21
gør ondt på os, når venner og familie begynder at glemme det og tror, at vi er kommet over det. Vi bliver tværtimod glade, når folk nævner vores barn, for det fylder i os resten af vores liv. Man skal endelig spørge og ikke være bange for at gøre noget forkert. Det er en kæmpe sorg at miste et barn, og man kan ikke gøre forældre mere kede af det, end de allerede er,” siger Christina og fortsætter:
”Vi er forskellige i vores sorg, så det er vigtigt, at vi respekterer hinandens måde at sørge på og lader være med at pådutte andre, hvad de burde gøre og ikke gøre. Selv om man som pårørende ønsker at få folk, der mister, til at blive glade igen, kan man ikke. Det er en proces, den enkelte skal igennem, og den kan man ikke tvinge frem.”
Mindes Jeff på dødsdagen Selv holder hun fast i at have sin egen dag på Jeffs dødsdag, hvor hun holder fri og tilbringer den, som hun har lyst til.
”Jeg vil gerne bevare denne ene dag
om året, hvor jeg ligesom kan blive i det. Folk forstår det ikke helt, og det er også svært for mig at forklare. Det har ikke noget at gøre med, at jeg prøver at holde fast i noget, der ikke er mere. Det er tværtimod at give mig selv lov til at fornemme og føle det hele igen,” siger Christina og forklarer, at det er rart at blive konfronteret med følelserne:
”Tiden er en underlig ting. Jeg kan stadig efter 10 år få det mærkeligt og tage en tudetur, for det kommer aldrig længere væk, end at det hele tiden er
inden for rækkevidde af mit sind. Jeff popper op i mit hoved flere gange om dagen. Nogen gange overhører jeg en samtale, som minder mig om ham, el- ler jeg ser en dreng, der har en mimik som ham. Indimellem drømmer jeg også om ham, og på den måde føler jeg, at jeg har set ham igen og været tæt på ham.
Glæden vender tilbage
Mange, som mister, oplever, at glæden ved alt forsvinder. Det kan være svært at forestille sig, hvordan man no- gensinde kan grine igen eller være i et selskab, hvor andre har det sjovt.
Men det er en naturlig reaktion, som Christina også genkender.
”Da jeg fik beskeden om Jeff, blev der fjernet noget inden i mig. Jeg vidste, at det ville tage tid at komme igennem sorgen og lære at leve med den. Først efter tre-fire år begyndte jeg at mærke den indre glæde igen.
I de første år levede jeg på rutinen, intet kunne rigtig glæde mig eller gøre mig rigtig vred. Min indre gnist var slukket, og jeg tænkte på, om den ville komme igen. Det gjorde den heldigvis, men sorgen forsvinder aldrig,” siger hun.
Indimellem dukker tankerne op om, hvordan Jeff ville se ud i dag, og hvor han ville være i sit liv. Selv føler Chri- stina Lidsmoes ikke, at sorgen længere lægger beslag på hverdagen, men at Jeff fylder en naturlig del af hende. Det er 10 år siden, at Christina lidsmoes’ søn, Jeff, mistede livet ved en ulykke. Alligevel popper Jeff op i hendes
hoved flere gange om dagen. ”Nogen gange overhører jeg en samtale, som minder mig om ham, eller jeg ser en dreng, der har en mimik som ham. Indimellem drømmer jeg også om ham, og på den måde føler jeg, at jeg har set ham igen og været tæt på ham,” fortæller hun.
Forældreforeningen vi har miStet et Barn
Foreningen bålev oprettet i 1985 af to forældrepar, der selv havde mistet deres barn.
Foreningen formidler kontakt mellem forældre, der har mistet et barn, driver selvhjælpsgrupper rundt om i landet og vejleder og støtter forældre og pårørende.
Foreningen udøver oplysende virksomhed til relevante faggrupper og myndigheder.
Arbejdet i foreningen er bygget op om frivillige og ulønnede kontaktpersoner, som alle er forældre, der har mistet et barn.
Der er ca. 1.100 medlemmer af foreningen.
Læs mere på www.mistetbarn.dk.
22 helse • NR. 3 2010
når det værSte Sker
Apotekets kosttilskud og naturlægemidler
800 mg stærke
knogler På apoteket får du lidt mere at leve af
300072 Axellus ann-kalk_Helse_210x137.indd 1 03/03/10 10.42
Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk
Kosttilskud af hvidløg...
- et godt valg!
Fås også i ØKONOMISTØRRELSE:
100 stk +10 ekstra Hvidløgs ekstrakt
- helt uden lugt og smag!
Bidrager til et su ndt
Kolester ol-
niveau
Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen.
Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en
naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.
Kyolic fås på apotek, hos matas og i helsekostbutikker som tablet, kapsel eller i flydende form.
N
ogle gange er løsningen så enkel, at man har svært ved at tage den alvorligt. Sådan er det med åndedrætsterapi.Vi kan nemlig alle optimere vores
Dit åndedræt kan give dig mere energi
Når man trækker vejret rigtigt, får man mere energi. sundt åndedræt kan også kurere sygdomme og lidelser. Men de fleste mennesker trækker ubevidst vejret på en usund måde. heldigvis er løsningen meget nem
Af Christina Alfthan - ca@helse.dk
sundhed og livskvalitet, hvis vi begyn- der at trække vejret rigtigt – igen. For vi er alle født med et sundt åndedræt, men på grund af vores travle og usunde livsstil, stress og stramt tøj, begynder
mange mennesker at trække vejret forkert. Man får ikke luften helt ned i lungerne, man ånder ikke ordentligt ud, og vi kommer i stedet til at ånde for meget og for hurtigt. Det påvirker hele kroppens biokemi og dermed en lang række funktioner i kroppen. Man har kendt åndedrættets helbredende evner i mange kulturer i årtusinder, men pro- blemet er blot, at de færreste moderne mennesker tager det alvorligt.
”Når jeg får en klient, så begynder jeg altid med at fokusere på åndedræt- tet. Det er min erfaring, at de fleste slet ikke ved, hvordan de trækker vejret.
Det er ikke noget, man tænker over, det er bare noget, man gør. Og mange gør det forkert. De er ofte ligeglade med det, for de regner ikke åndedrættet for noget, det er der jo bare,” fortæller
det gode og det dårlige åndedræt
det dårlige åndedræt foregår hurtigt og ofte gennem munden, man bruger skulder og hals musklerne og brystet til at trække vejret med, og det kommer ikke helt ned i maven.
det gode åndedræt sker langsomt gennem næsen, føles helt ned i maven, fordi man bruger åndedrætsmusklen til at trække vejret, og det kommer langsomt ud igen gennem næsen.
Munden bør kun bruges som luftkanal, når man dyrker motion. I næsen bliver luften nemlig filtreret og fugtet og derved er den nemmere for lungerne at optage, end den luft der kommer gennem munden. Desuden virker det beroligende på nervesystemet, når luften går gennem næsen og dybt ned i kroppen.
24 helse • NR. 3 2010
fysioterapeuten og åndedrætseksperten Lotte Paarup.
Din egen healer
Hun arbejder ud fra den filosofi, at åndedrættet er forudsætningen for liv og en sund krop. Derfor skal åndedræt- tet fungere optimalt, for så fungerer kroppen også bedre fysisk og mentalt, og med et godt åndedræt kan man nemmere løse de fysiske og mentale problemer, man har, fordi kroppen også healer sig selv.
”Åndedrættet er en skattekiste, som alle, både sunde og raske mennesker, kan få stor glæde af. Når man trækker vejret på den gode måde, så cellerne får tilstrækkelig ilt, og nervesystemet kom- mer i balance, løser det for eksempel søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, og folk oplever, de får mere energi og livskvalitet,” forklarer Lotte Paarup og påpeger, at det bedste af det hele er, at metoden er gratis og nem at lære.
”Et sundt åndedræt kommer langsomt ind gennem næsen, det skal føles helt ned i maven, videre til ribbenene og langsomt helt ud igen gennem næsen,” forklarer hun.
Hemmeligheden er at gøre det lang- somt og godt, for i modsætning til, hvad mange tror, så skal man ikke trække vejret for meget og for hurtigt. Det er nemlig usundt.
Træk vejret mindre Åndedrættet regulerer blodets surhedsgrad ud fra
mængden af ilt og kuldioxid.
Men når man trækker vejret for meget, kommer man i underskud af CO2, så blodets
surhedsgrad ændres. Det påvirker hele kroppen, forklarer lægen og sundhedskonsulenten Carsten Vagn Han- sen, der i mange år har interes- seret sig for åndedræt- tets fysiske og mentale poten- tiale.
NR. 3 2010 • helse 25
tater viser, at metoden kan kurere og lindre blandt andet astma og forhøjet blodtryk, og i Rusland er Buteykos metode i dag anerkendt til behandling af en række luftvejslidelser og livsstils- sygdomme.
Herhjemme kan man også lære me- toden, og psykoterapeuten Karin Maria Svendsen, der underviser i det og som har stiftet Buteyko Klinikken Danmark, forklarer, at mange især stressede men- nesker trækker vejret for meget, uden at de ved det.
”Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget.
Det samme gælder for overvægtige og folk med dårlig kondition samt børn med tilstoppede næser. De hyperven- tilerer ofte gennem munden, og det kan give et kronisk underskud af CO2 i kroppen. Her vil et sundt åndedræt være en stor hjælp. Mine klienter opda- ger typisk som det første, at de får en bedre søvn, snorken forsvinder, og de får mere energi til kroppen,” forklarer
hun.
guide til det gode åndedræt
Sæt dig afslappet og bliv bevidst
•
om dit åndedræt. Hvor er det?
Hvordan føles det?
Giv plads i kroppen til luften. Ret
•
ryggen, slap af i skuldre og mave.
Træk nu vejret langsomt gennem
•
næsen og mærk, hvordan det føles. Leg du har en fjer under næsen. Den må ikke flytte sig, mens du udånder. På den måde lærer man at udånde langsomt.
Sæt eventuelt tape på munden eller bid tænderne sammen, så du ikke åbner munden.
Læg en hånd på maven og
•
en på brystet. Hånden på maven skal gå ind og ud med vejrtrækningen, mens hånden på brystet skal ligge stille.
På den måde træner du din åndedrætsmuskel, der ved samme lejlighed masserer dine organer og tarme og fremmer fordøjelsen samt udskillelsen af affaldsstoffer.
Har man astma, forhøjet blodtryk
•
og hyperventilerer skal man øve sig i at holde pauser mellem hver udånding og næste indånding.
Buteyko-metoden anbefaler minimum 15 sekunder mellem hver åndedræt, og man skal op på 40 sekunder for helt at kurere sygdomme.
Se mere på
www.buteykodanmark.dk og www.denintelligentekrop.dk
’Åndedrættet’ af Lotte Paarup, Peoples Press, 173 s.
”Man har brug for syv til otte liter luft i minuttet. Lungerne kan ikke optage mere ilt, så alt derudover får kroppen ikke glæde af. Det ryger bare ud igen, samtidig med at vi udånder CO2. Når man hyperventilerer kommer kroppen altså i underskud af CO2 og skaber en ubalance,” forklarer lægen.
Kroppen er nemlig en slags kemisk fabrik, hvor der foregår hundredvis af biokemiske processer som er reguleret af vores åndedræt. Er der for lidt CO2, kan det vise sig i form af forskellige ge- ner som træthed, søvnbesvær, fordøjel- sesbesvær og i nogle tilfælde astma og forhøjet blodtryk.
Astma kan kureres
Den russiske læge og professor i fysio- logi Konstantin Buteyko (1923-2003) beskrev allerede i 1950’erne åndedræt- tets betydning for flere sygdomme.
Han udviklede en terapi med ånde- drætskontrol, hvor man med en simpel åndedrætsteknik lærer at trække vejret mindre. Internationale forskningsresul-
26 helse • NR. 3 2010
dit åndedræt kan give dig mere energi
Prøv hvor effektiv
naturlig hudpleje
kan være!
Fås kun i Matas www.dr-scheller.dk
Dr. SCHELLERS ansigtspleje kombinerer det rene og naturlige med høj effektivitet.
Ny NanoSolves
®teknologi får de naturlige virkestoffer til at trænge dybt ned i din hud, så de virker mere intensivt. Endelig kan effektiv hudpleje kombineres med både en god pris og en god samvittighed. Vejl. udsalgspriser fra 99,95.
NATURPLEJE,
din hud kan stole på
Naturkosmetikcertificeringen BDIH er din garanti for produkter, der er:
100 % fri for silikoner
100 % fri for mineralske olier
100 % fri for syntetiske farvestoffer 100 % fri for parabener
13437_Gron_Hudpleje_Efteraar_210x275.indd 1 05/02/10 11:32:53
Radioens
morgengymnastik holder endnu
28 helse • NR. 3 2010
”Med hård gymnastik skal djævelen tugtes ud af kroppen.”
Traditionen med morgengymnastik begyndte i 1927, hvor den dengang ukendte kaptajn Jespersen fik sin debut i Statsradiofonien med stavgymnastik for mænd. Den gymnastikinteresserede officer, der ofte akkompagnerede sin træning med indledende citat, var inspi- reret af datidens største navn inden for gymnastikken, J.P. Müller, hvis systemer han videreudviklede gennem de næste 25 år i det program, der blev landskendt som ’Morgengymnastikken’. Hans dag- lige direkte gymnastikprogram dannede skole og udgangspunkt for danskernes måde at bevæge sig på i gymnastiksale over hele landet, indtil kaptajnen gik på pension i 1952.
Siden har en række skiftende og mere anonyme værter haft fornøjelsen af at få danskerne ned på gulvet foran radioen.
En skulle dog komme til at sætte et lige så stort aftryk på danskernes gymna- stikvaner som den gamle kaptajn. For ligesom tiderne i årtierne efter Anden Verdenskrig ændrede sig meget, gjorde holdningen til gymnastikken det samme.
Den militaristiske stavgymnastik, som kaptajnen stod for, var i 1960’erne ble- vet umoderne og i stedet blev ord som afspænding nu indført i gymnastikken - i
I dag er legender som kaptajn Jespersen og helle Gotved gået bort, men deres indsats huskes hos de millioner af danskere, de to radio-gymnaster har inspireret siden radiogymnastikkens fødsel i 1927. Gymnastikken har stadig 50.000 daglige lyttere på trods af, at der ikke er lavet nye udsendelser i 20 år
Af Rasmus Barud Thomsen - rbt@helse.dk Foto: Carsten lundager
direkte modsætning til kaptajnens spæn- ding af musklerne og hans budskab om, at hård træning var den bedste træning.
Som afløser for den ’hårde’ gymnastik kom gymnastikpædagogen Helle Gotved til, og hun skulle vise sig at blive en institution i dansk radiohistorie, da hun fra 1966 begyndte at sende programmet
’Ha’ det bedre med Helle Gotved’ hver lørdag formiddag.
50.000 daglige lyttere
Helle Gotved havde siden 1930’erne haft sin egen gymnastikskole, Gotvedskolen, og begik med sin blødere og mindre mekaniske træning en lille revolution af gymnastikken, hvor hun især lagde vægt på naturlige bevægelser, som hun satte klavermusik til. Hendes programmer nåede at køre i 26 år, indtil Helle Gotved i 1992 gik på pension som 80-årig. Hun døde i Gotvedskolen i 2006, 93 år gam- mel.
På det tidspunkt stod Helle Gotveds svigerdatter, Inge Gotved, og Margit Riis Vestergaard for den daglige morgen- gymnastik i radioen. De havde overtaget produktionen i 1978 og kørte program- met indtil 1989. Siden da er der ikke blevet produceret nye udsendelser, og i stedet er 90 af deres gamle programmer sat i båndsløjfe. Årsagen til det er ifølge den ansvarlige redaktør for morgengym-
nastikken hos DR, Ole Damgaard, at det er dyrt at
producere den type udsendelser:
”Eftersom øvelserne er det
vigtigste, ser vi stort på, at man har været igennem øvelserne et par gange tidligere. Sådan er det jo også i gym- nastiksalen,” siger Ole Damgaard, der forklarer, at det er umuligt at vide, hvor mange af de cirka 50.000 daglige lyttere, der reelt laver gymnastik til udsendelserne.
”Men vi kan se på vores respons de gange, vi har haft tekniske problemer, at der er en del, der har indarbejdet det i deres faste morgenvaner. Set i mas- semediesammenhæng er 50.000 lyttere
radiogymnastik
Faktisk var der, allerede mens kaptajn Jespersen kørte med sin stavgymnastik for mænd, også et program med Gymnastik for Kvinder - med lektor Henriette Riskjær Steffensen. I 1950 foretog statsradiofonien den første store lytterundersøgelse, og den viste, at praktisk taget ingen gjorde gymnastik til kaptajn Jespersen.
Det var nemlig ikke ualmindeligt, at man dengang tog af sted kl.
6 om morgenen for at passe sit arbejde, så mændene havde ganske enkelt ikke tid til at gøre morgengymnastik. Men det havde kvinderne, så Henriette Riskær Steffensen fortsatte med morgengymnastik for kvinder.
Af andre gymnastikinstruktører kan nævnes kommunelærerinde frk. Pauli Petersen, der i
skoleradioens regi lavede gymnastik for piger i 1950’erne.
Birgit Trier Frederiksen var en anden instruktør, og siden kom der også ’Pausegymnastik’, der direkte var målrettet det arbejdende Danmark. Disse var produceret for Undervisningsministeriet og var med anonyme instruktører.
Men de to mest karismatiske gymnastikinstruktører har uden tvivl været kaptajn Jespersen og Helle Gotved.
Kilde: Ole Damgaard.
NR. 3 2010 • helse 29
ikke voldsomt - men det må da være Danmarks største gymnastiksal,” siger han og husker især en morgen, hvor de havde problemer med teknikken.
”Pludselig gik båndet i stykker, efter at Inge Gotved havde beordret dem alle ned på ryggen på gulvet. Senere blev vi ringet op af en dame, der sagde:’nu har jeg ligget på gulvet i en halv time - får jeg snart at vide, hvordan jeg kommer op igen?’,” fortæller han.
Ånden lever stadig
I dag er Gotvedskolens originale gymna- stiksal fra 1898 i brug fra 7 morgen til 10 aften, og de titusindvis af gymnaster gennem tiden har endnu ikke slidt de gamle gulvplanker af pommersk fyr ned.
Gymnastikken bygger stadig på Helle Gotveds oprindelige principper, selv om der en konstant udvikling i måden at lave øvelser på. Netop på grund af den konstante forandring, der sker inden for gymnastikken, mener den nuværende direktør for Gotvedskolen, Søren Ekman, at man skal producere ny radiogymnastik.
”Gymnastikken ændrer sig hele tiden, og man kunne nok aktivere nogle flere mennesker, hvis man brugte mere nutidige øvelser og musik i radiogymna- stikken,” fortæller han og slår et generelt slag for gymnastikken i forhold til ek- sempelvis træning i et fitnesscenter.
”For mange handler motion i dag om at brænde kalorier af, fordi der i medi- erne bliver sat lighedstegn mellem slank og sund. Det er bedre at dyrke motion, som udvikler og giver livskvalitet, i ste- det for at fokusere på vægten alene.”
Inge Gotved og Margit Riis Vestergaards morgengymnastik kan høres hver mor- gen kl. 08.30 til 08.40 på radioens P4.
Gotvedskolen ligger på Frederiksberg i København, og tilbyder gymnastik for både unge og gamle, tykke og tynde hele dagen. Se mere på www.gotved- skolen.dk
øvelse 3
Stå på alle fire. Rund og svaj roligt i hele hvirvelsøjlen, mens du flytter vægten frem og tilbage. Bøj armene når du har vægten på dem. Prøv at lade bevægelsen gå begge veje rundt, og lad åndedrættet bestemme tempoet. Passer det dig bedst at puste ud, når du runder, eller når du svajer?
3 gode
øvelser
øvelse 1
Stræk kroppen ud i alle retninger.
Husk at gabe helt igennem, så mellemgulvet strækkes ud. Brug vejrtrækningen som hjælp til at give slip i strækkene.
øvelse 2
Stå med højre fod foran venstre, og flyt vægten frem og tilbage, så venstre arm svinger afspændt. Tryk samtidig med højre hånd på musklerne i venstre skulder, så musklerne får massage, samtidig med at armen svinger.
Det fungerer som en venepumpeøvelse, da
affaldsstofferne trykkes ud af musklerne, når de bliver masseret samtidig med at musklerne spænder og slipper. Husk at skifte side og husk at lade vejrtrækningen flyde roligt. Slap af i kæben, og nyn eventuelt en lille melodi.
Af søren ekman, Gotvedskolen
30 helse • NR. 3 2010
radioenS morgengymnaStik
www.pikasol20aar.dk
med 20 års erfaring indenfor fi skeolie med høje kvalitetskrav til fi skeolien der gi’r dig op til 1800 mg Omega-3 der vedligeholder et sundt hjertekredsløb
Netop nu får du
20% EKSTRA kapsler
PIKASOL ER DIN OMEGA-3 EKSPERT ...
Speciel kampagne- størrelse – fås i udvalgte
dagligvarebutikker og Matas-butikker i udvalgte perioder
Ekstra-stærk
Fastholdelses Creme
Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...
PROTEFIX fås også som:
Protefix Pulver ekstra stærk i 20 og 50g æsker.
Protefix Protese Puder - gode ved ømme gummer.
Brug altid Protefix aktive rense tabletter.
Fås på Apoteket.
Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...
- men hvad med i morgen?
Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk
holder fast...
Fri for par abener
2773 Protefix 210x137 Helse.indd 1 08/01/10 10:32:20
Sæt distancen op
og få et sundere liv
Det er sundt at løbe, og jo mere du lufter kondiskoene, des bedre bliver dit helbred. læs her hvordan du skruer op for kilometerne, og hvorfor din krop vil elske dig for det
Af Rasmus Barud Thomsen - rbt@helse.dk
32 helse • NR. 3 2010
L
øb er danskernes foretrukne motionsform og fem kilometer efter arbejde eller i weekenden er en overkommelig opgave for de fleste mennesker i nogenlunde form. Men der er meget at vinde ved at sætte træningsfrekvensen op.”Når du løbetræner, bliver musklerne bedre til at optage ilt og næringsstoffer. Du får dermed mere kraft og energi.
Kredsløbet bliver også forbedret, da lungerne bliver bedre til at optage ilt, hjertet bliver stærkere, og der dannes mere blod, som kan transportere mere ilt rundt i kroppen.
Det er alle sammen faktorer, der på den lange bane er med til at forbedre vores generelle helbred og livskvalitet,”
fortæller cand. scient. i idræt Bjarke Kobberø, der arbej- der som løbetræner i virksomheden Running26.
Ifølge Bjarke Kobberø opnår man hurtigt fysiske forbed- ringer, når man begynder at løbe, men også for de øvede er der store fysiske fordele ved at øge træningen.
”Det er klart, at udbyttet i høj grad er afhængigt af ind- satsen, og der er meget at vinde ved at snøre løbeskoene lidt oftere,” forklarer han.
Kroppen skal nedbrydes
Skruer man op for træningsfrekvensen, så man træner mindst tre gange om ugen, vil det gøre en stor forskel på både fysikken og præstationerne. Skillelinjen ligger nemlig ved den tredje træning, forklarer Bjarne Kobberø, da den betyder, at man øger sin udholdenhed betydeligt og bliver i stand til at løbe længere, selv om man ikke nødvendigvis
NR. 3 2010 • helse 33
løber længere til hver træning.
”Så selv om målet er at øge distancen, er det bedre at løbe tre gange fem kilometer om ugen end to gange otte,” siger han og forklarer, at i takt med at man kom- mer i bedre form og får større udholdenhed, kan man sætte distancen op, så man presser sig selv hårdere på den samme tid.
Det er nemlig nødvendigt at udfordre kroppen, hvis man vil i bedre form.
”Kroppen bliver bedre ved at blive nedbrudt af tilpas hård træning og bygge sig selv op i en stærkere version bagefter. Derfor er det vigtigste i al træning, at man varierer udfordringerne, så kroppen ikke altid bliver udsat for præcis samme stimulus hver gang,”
siger Bjarke Kobberø og fortæller, at man roligt kan presse kroppen, så længe man lytter til dens signaler.
”Kroppen vil takke dig for det, og den vil være bedre rustet til at holde i lang tid, når hjerte, lunger og kredsløb jævnligt bliver trænet.”
Halvmaraton på seks måneder
Når man har besluttet sig for at prøve kræfter med de længere distancer, råder maratonløber og løbeekspert Allan Zachariasen, der til daglig underviser på idræts- højskolen i Oure, at man øger træningsmængden med ti procent om ugen.
”Det vigtigste, når man træner til at løbe længere, er, at man presser kroppen og varierer træningen. Jeg anbefaler, at man en dag om ugen løber en lang tur, typisk et par kilometer længere end man er vant til, en anden dag træner man intervaller med forskellige hastigheder, og den tredje dag tager man en normal løbetur, som man plejer,” fortæller han og opfordrer løbere til også at variere terrænet, hvor de løber.
”Det er demotiverende at løbe den samme fem kilometer rute hver gang, og løber man altid på asfalt, risikerer man skader, fordi vejen hælder.”
Rent praktisk er det Allan Zachariasens erfaring, at man får de bedste resultater, når man øger tempo og distance hver uge i to til tre uger efterfulgt af en uges restitution med let træning, hvor kroppen får lov at hvile og genopbygge sig selv.
”Hvis man følger det program, vil næsten alle kunne løbe 10 kilometer i løbet af 12 uger og et halvmara-
ton efter et halvt år,” forklarer han og understreger, at jo mere man
træner, des hurtigere kommer resultaterne.
34 helse • NR. 3 2010
