Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Vi mister en generation af lånere

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

17 . februar 2004

PRESSEN

BIBLIOTEKS

K a r e n s t i d j a g e r m u s i k g l a d e l å n e r e v æ k

F o r s t a n d e r e n p å K u l t u r a r v e n s F o r s k e r s k o l e S t a t u s o v e r b ø r n e l i t t e a t u r e n 2 0 0 3

2 0 0 4

3

(3)

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse:

Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret.

P: 38 86 59 04

E-mail: pernille.drost@webspeed.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online.

Tlf. A: 86 72 80 73, P: 86 19 47 74 E-post: begr@tdcinternet.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM), HvidovreBiblioterne.

Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek.

Tlf. A: 47 17 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk

Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek.

Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR)

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner.

Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, journalist Anette Lerche

Abonnement og annoncer:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, annoncer@bf.dk Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Bettina Graabech, Per Drustrup Larsen

og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.523

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer

2003 sluttede desværre med en voldsepiso- de på Blågårdens Bibliotek og åbnede pro- blematikken om små grupper af unge der chikanerer personale og brugere.

En episode, der udspiller sig på biblioteket, men som er et kraftigt udtryk for, at der er store socialpolitiske problemer som biblioteket ikke kan løfte alene. Unge minoritets- grupper har ikke andre steder at være end biblioteket, og der mangler ordentlige fri- tidstilbud til dem. Men er biblioteket svaret her?

Problemet er ikke nyt, og specielt Odense og Århus-bibliotekerne har haft store problemer. Det er en udvikling gennem flere år, som bibliotekerne har gjort meget for at bløde op og afhjælpe. Men det er proble-

mer som ikke kan løses alene på bibliotekerne, men derimod først og fremmest er en socialpolitiske udfordring. Som yderste kon- sekvens af uroproblemerne har nogle biblioteker været nødt til at have vagter på biblioteket. Dette for at sikre at der er plads til alle og for at skabe tryghed for personalet.

Men det er en trist udvikling. Når det bliver nødvendigt at have vagter ved indgan- gen er det et overgreb på alt hvad biblioteket står for. Det er symptombehandling og må ikke sættes i stedet for en ordentlig so- cialpædagogisk indsats overfor den gruppe af unge, der skaber problemerne.

Bibliotekerne spiller en stor rolle i integrationsarbejdet, og mange bibliotekarer har

en stor ansvarlighed for brugerne, specielt børnene og de unge. Netop de gode erfaringer med folkebibliotekernes betjening af etniske minoriteter ligger til grund for kampagnen:

»Biblioteket – en port til det danske samfund« en kampagne stærkt støttet af Inte- grationsministeriet. Til grund for kampagnen ligger »udvikling af medborgerska- bet«, »inddragelse af livslange læringspro- cesser« og » offensiv formidling af bibliotekernes læringstilbud om det danske samfund.« Det er nogle af bibliotekets kerneydelser og er en del af bibliotekarens adels- mærke udviklet gennem mange år. Men for nogle biblioteker dominerer de sociale problemer lige nu så meget, at der ganske enkelt ikke er overskud til at tilbyde og udvikle disse tilbud. Ligesom det er svært at få overskud til at servicere de mange andre brugergrupper som vi, i en atmosfære af utryghed og konfrontationer, risikerer at skræmme væk. Og paradoksalt nok risikerer vi, at de unge med minoritetsbaggrund kommer i klemme og ikke kommer på det bibliotek, der for dem er broen mellem det danske samfund og deres etniske baggrund.

Biblioteket er som institution et af de få steder i Danmark, hvor alle uanset alder, køn, socialklasse eller etnisk baggrund kommer. Det er for mange mennesker et frirum, en helle og samtidig en vigtig kilde til at forstå det samfund vi lever i. Bib- lioteket er unikt ved både at være i det fælles sociale rum og på samme tid gøre individet i stand til at forstå sin omver- den. Og dermed er biblioteket med til at sikre demokratiet og sikre at alle uanset baggrund kan bidrage til den demokrati- ske proces.

PERNILLE DROST

Integrationsarbejdet

i folkebibliotekerne

(4)

3 T r e d j e s i d e

Folketinget på en almindelig arbejdsdag. I Sverige vil Riksdaken gå sammen med bibliotekerne for at højne respekten for demokratiet, og tre biblioteker får deres egne politikerhjørner.

FOTO: FOLKETINGET

Hvorfor ikke indrette snakkehjørner på bibliotekerne, hvor politikerne kan mødes med vælgerne og diskutere alt lige fra pornofiltre til kommunesammenlægninger?

I Sverige vil politikerne i Riksdagen i hvert fald arbejde sammen med bibliotekerne for at fremme forståelsen for demokratiet. De tre stadsbiblioteker i Malmø, Gøteborg, og Sundsvall er gået sammen om at lave information om Riksdagens arbejde. Brugerne kan følge Riksdagens debatter på webkame- ra – danskerne kan dog allerede nu følge arbejdet på Christiansborg på Folketingets hjemmeside. Men de tre biblioteker i Sverige vil også indrette særlige afsnit, hvor politikerne rent fysisk kan mødes med vælgerne.

Desuden skal bibliotekerne stå for udbredel-

se af trykt informations- og undervisnings- materiale.

- Hensigten er, at »Riksdagshjørnet« på biblioteket kommer til at fungere som en mø- deplads, hvor de lokalt valgte riksdagsmed- lemmer møder vælgerne, fortæller ansvarlig bibliotekar for projektet, Maria Andersson fra stadsbiblioteket i Malmø.

Hun understreger, at biblioteket altid har haft det som en af sine fremmeste opgaver at gøre information om samfundet tilgængelig for alle.

- Det er nødvendigt for at demokratiet kan fungere. Vi er glade for, at vi med dette samarbejde med Riksdagen får mulighed for at udvikle og forbedre denne service, siger Maria Andersson.

hermann

Politikere i snakkehjørnet på svenske biblioteker

BF’s udviklingspulje:

Nye kroner til nye projekter

I 2004 er fokus på følgende områder:

●undersøgelse og udvikling af kompetencer og kvalifikationer for bibliotekarer i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsområder

●undersøgelse og udvikling af nye jobmuligheder

●undersøgelse og udviklingsprojekter indenfor organisationsudvikling

●undersøgelse og udviklingsprojekter indenfor arbejdsmiljøområdet Udvalget efterlyser blandt andet projekter indenfor følgende områder:

●Bibliotekarernes rolle i den nye (amts)kommunale struktur – hvordan kan bibliotekaren spille en aktiv og fremadrettet rolle i etableringen af de nye bysamfund?

●Bibliotekaren som aktiv samarbejds- partner uden for bibliotekets rammer

●Markedsføring og branding af bibliotekarer særligt indenfor det private arbejdsmarked

●Synliggørelse og formidling af de virtuelle biblioteksydelser i det fysi- ske rum

●Udforskning og undersøgelse af nye måder at udføre materialevalg på – herunder viden om, hvordan de bibliotekariske kompetencer i relation til materialekendskabet kan vedlige- holdes

●Generationsskifte i de offentlige biblioteker – hvordan fastholdes og ud- vikles kommende seniorer samtidig med, at de spiller sammen med nye kræfter i bibliotekerne?

●Analyser omkring de fremtidige behov for bibliotekarer indenfor de forskellige sektorer samt særligt indholdet af de fremtidige bibliotekarjobs

●Førlederinitiativer

●Markedsføring og branding af bibliotekarer

Du kan finde mere om, hvad der støt- tes og om ansøgningspraksis og -skema på www.bf.dk.

HUSK – at ansøgningsfristen til næste pulje fra BF’s Udviklingspulje er den 1.

marts 2004

HUSK – at der i 2004 er afsat 300.000 kr.

til projekter der udvikler og fornyer faget

www.bibliotekspressen.dk

(5)

Dansk Folkeparti

kritiserer bibliotekerne

Bibliotekerne bestiller for få islamkritiske bø- ger og stiller dem aldrig på de fremtrædende hylder. Det mener Dansk Folkepartis kultur- og undervisnings ordfører Louise Frevert.

Heri er bibliotekarforbundets formand, Ja- kob Winding aldeles uenig.

Frevert har taget udgangspunkt i en konkret sag fra København, og har nu bedt kulturminister Brian Mikkelsen (K) om at gribe ind over for bibliotekernes forsøg på at nedprio- ritere islamkritiske bøger, skriver Dagbladet Information. Han vil dog ikke gøre noget ved sagen. Han mener ikke, at bibliotekerne be- grænser befolkningens muligheder for infor- mationsfrihed og mener i øvrigt, at spørgs- mål om materialevalg er et lokalt anliggende.

Bibliotekarforbundets formand, Jakob Win- ding mener, at Dansk Folkeparti er helt galt afmarcheret:

- Bibliotekarer censurerer i hvert fald ikke bøger, hvad enten det drejer sig om islamkritiske eller islam-positive udgivelser, siger Jakob Winding og tilføjer blandt andet:

- Men måske skulle Dansk Folkeparti hellere interessere sig for på hvilken måde, bibliotekerne bidrager konstruktivt til integration i det danske samfund, til viden om dansk kultur, til kendskab til det danske sprog og til indtræden på det danske arbejdsmarked.

lerche

Viden deler Danmark

Vidensamfundet skaber et skævt Dan- mark, forudsiger analyser fra blandt andet Amternes og Kommunernes Forsk- ningsinstitut og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For når den økonomiske vækst genereres af viden-erhvervene, vil vinderne bliver København, Århus og Aalborg samt byernes opland. Resten af Danmark vil ifølge Ugebrevet A4 ikke kunne tiltrække de arbejdspladser, der kræver veluddannet arbejdskraft. De veluddannede bor nemlig i de store byer, hvor de også har studeret.

Ugebrevet A4 har talt med Martin Win- delin, der har analyseret de regionale skel for Arbejderbevægelsens Erhvervs- råd, og han mener, at de sociale relationer betyder og det personlige møde betyder meget i videnøkonomien.

lerche Forsiden på Det

Kongelige Biblioteks nye kulturblad viser et kort over Algier havn af Gerard van Keulen fra Frederik V’s Atlas.

Pædagogernes faglige hovedorganisation BUPL kom i januar i svær krise efter en række gyldne håndtryk til fratrådte chefer, der har kostet forbundet 4,4 millioner kroner. Hertil kommer, at BUPL’s tidligere formand, Bente Sorgenfrey, selv fik et halvt års løn med i lommen, svarende til 335.000 kroner, da hun forlod organisationen til fordel for en formandspost i FTF, der er medfinan- sieret af BUPL.

Forargelsen retter sig dels mod formanden, der i et interview med Politiken er citeret for at sige, at hun blot har gjort som alle andre, dels mod de tre chefer, hvoraf én er blevet ansat i FTF. Bente Sorgenfrey har nu meddelt, at hun vil tilbagebetale de 335.000

kroner. Efterfølgende har vrede medlemmer indgivet politianmeldelse i sagen.

Om reglerne i BF for formandens fratræden oplyser BF’s Faglig Afdeling følgende på baggrund af generalforsamlingens beslutning i 1996: Formanden vælges for 2 år ad gangen og »ansættelsesforholdet« ophører uden varsel ved valgperiodens udløb eller såfremt formanden efter eget ønske afgår i valgperioden. Såfremt formanden afsættes midt i en valgperiode udbetales lønnen fortsat i tre måneder, regnet fra den første i den efterfølgende måned. Får formanden anden ansættelse i »opsigelsesperioden« modreg- nes den nye indtægt i lønnen.

hermann

BUPL i krise efter gyldne håndtryk

Mere finslebent end skarpslebent. Ganske enkelt et meget flot blad – tillad en pro- fessionel vurdering, en egentlig anmeldel- se er det ikke. Men sandt er det, at Det Kongelige Bibliotek har fået sit eget kul- turtidsskrift DIAMANTEN.

Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen er ikke så lidt stolt over at kunne byde velkommen til det, han kal- der bibliotekets nye kulturblad DIAMAN- TEN.

- Siden åbningen af Den Sorte Diamant i efteråret 1999 har vi fra bibliotekets side arbejdet bevidst og målrettet mod at skabe en kulturinstitution, som udnytter de rig- holdige skatte, der findes i bibliotekets samlinger og omsætter dem til debatska-

bende og aktuelle kulturarrangementer, fortæller Erland Kolding Nielsen i kultur- bladet, der skal udkomme fire gange årligt.

- Vi tager udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek som national- og universitets- bibliotek, museum og forskningsinstitut- ion og prøver at vinkle kulturarrange- menterne, så de har interesse for en bred kreds, beretter direktøren endvidere.

Journalistiske artikler fra beretningen om Middle East Peace Orchestra over et por- trætinterview med forskeren Thomas Bredsdorff til en baggrundsartikel om re- staurering af bøger som kulturarv pryder magasinet, der er redigeret af kulturprodu- cent Rikke Mørch.

hermann

Finsleben kulturperle

(6)

Har du noget på hjerte?

– noget som du kunne tænke dig at dele med dine kolleger og Bibli- otekspressens øvrige læsere?

Så skriv en mail eller ring og få en snak med redaktionen:

e-mail: bibliotekspressen@bf.dk telefon: 38 38 06 37

Flere ledige akademikere

Efter akademikerne i mange år har haft en væsentligt lavere ledighedsprocent end ar- bejdsmarkedet som helhed, er akademikernes ledighed nu højere. Der er kommet 3.200 flere ledige akademikere på et år. Der var i gennemsnit 12.386 personer ledige i december 2003, og dermed var december ledigheden i de akademiske a-kasser på det højeste niveau siden december 1994. Fra december 2002 til december 2003 er den gen- nemsnitlige ledighed steget fra 4,9 procent til 6,3 procent, hvilket svarer til en stigning i antallet af ledige på 34 procent.

Blandt Bibliotekarforbundets medlemmer er ledighedstallet for december på 5,3 procent, hvilket er en stigning på 1 procent- point i forhold til december 2002. Bibliote- karerne oplever dermed den samme ten- dens som akademikerne generelt, idet ledigheden nu er den højeste siden 1996-1997.

Akademikernes Centralorganisation, AC, har den 4. februar separate møder med be- skæftigelsesminister Claus Hjort Frederik- sen og videnskabsminister Helge Sander.

Det var disse to ministre, der for knap et år siden gav AC politisk håndslag på, at der nu skulle initieres slagkraftige initiativer, som kunne dæmme op for den alvorlige situation. Men man kan allerede nu konkludere, at indsatsen og initiativernes bredde langt fra er nok til at dæmme op for ledighedens om- fang og karakter.

Det er bred politisk velvilje overfor, at der etableres en ny Isbryderordning til supple- ring af de allerede igangsatte initiativer. Is- bryderordningen er i modsætning til de rent arbejdsmarkedspolitiske initiativer også et væsentligt bidrag til at tage hul på den nød- vendige videnoverførsel til små og mellem- store virksomheder i det private erhvervsliv.

lerche

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, uddeler årets Klods Hans-pris til børne- og ungdomsbogsfestivalen Den Gode Historie personificeret ved Hanne Frederiksen, der i en årrække har taget sig af festivalens sekre- tariatsfunktioner. Hanne Frederiksen har væ- ret den tovholder og »levende historiebog«, som har sørget for, at stafetten er blevet givet

sikkert videre fra én projektleder og festival- gruppe til den næste, og derfor får hun over- rakt prisen af IBBY. Hanne Frederiksens sta- bilitet og overblik har haft afgørende betydning for, at festivalernes mange idérige Klods Hans’er er sluppet godt fra deres vilde ridt på gedebukken, mener IBBY.

lerche

Klods Hans-prisen til Den Gode Historie

Bliver det kampvalg om formandsposten i BF? Kommer der under de faglige diskussio- ner fokus på lønnen eller på visionerne om Bibliotekarforbundets fremtid – og hvem får Døssingprisen?

Ovenstående spørgsmål vil alle tre være besvaret, når weekenden den 23.-24. oktober rinder ud.

BF’s generalforsamling i 2004 skal denne weekend rent geografisk afvikles nogenlun- de i rigets midte, nærmere betegnet på Ho- tel Nyborg Strand.

Hovedbestyrelsen og BF’s sekretariat er i fuld gang med at diskutere og forberede generalforsamlingen, og på mødet i januar vendte hovedbestyrelsen flere temaer. Indtil nu kan så meget konkluderes, at vægten for-

mentlig igen bliver lagt på faglige temaer og identitet, herunder den ikke uvæsentlige del af arbejdet: lønnen. Muligheder og problemer i relation til kommunesammenlægnin- ger og en debat om fremtidens BF er også blandt de temaer, hovedbestyrelsen overve- jer – herunder diskussion om videnorgani- sering og kulturforvaltning med nye muligheder på det bibliotekariske arbejdsmarked.

I efteråret 2002 – da Jakob Winding blev genvalgt som formand efter fem år på po- sten, blev der diskuteret lønpolitik og faglig identitet, og da direktør Morten Kjærum fra Det Danske Center for Menneskerettigheder fik Døssingprisen – mødte lidt under 300 medlemmer op til generalforsamlingen i Aalborg.

hermann

BF holder GF 2004 på Hotel Nyborg Strand

Først måtte ledige HK-medlemmer ikke stemme om HK’s kommende overenskomst. Det blev besluttet af et flertal i HK’s hovedbestyrelse i midten af januar.

Det var kun de medlemmer, der var deci- deret omfattet af en overenskomst, der skulle afgive deres stemme. Men efter massive protester fra både ledige og HK’ere uden overenskomst, tog HK’s ho-

vedbestyrelse sin beslutning op til gen- overvejelse, og mellemregningen med de mange protester betyder nu, at alle er- hvervsaktive medlemmer – også de ledige – kan deltage i urafstemninger. Det vedtog en enig hovedbestyrelse, der måtte indse, at de i første omgang havde truffet en forkert beslutning.

lerche

HK’s ledige medlemmer må stemme

(7)

Bibliotekaren er på alder med jeres egne mødre. Ville de måske bryde sig om at blive kaldt ludere?

En lille gruppe unge på Nørrebro stod i januar til en verbal opsang og måtte ydmygt ryste på de bøjede hoveder. Deres mødre ville naturligvis ikke kaldes ludere. Opsangen kom fra Gadepulsen – gadeplansmedarbej- dere, der er Biblioteket Blågårdens vigtigste alliancepartnere i at få rødderne til at mak- ke ret, som biblioteksleder Ågot Berger ud- trykker det.

Gadepulsen havde arrangeret et møde med rødderne, og siden det møde er tonen mellem de unge og personalet på Biblioteket Blågården på Indre Nørrebro blevet bedre.

Inden da havde den nået et uacceptabelt niveau, der dagligt belastede personalet. Nogle kunne opleve nætter, hvor de ikke sov i rase- ri over de mange ydmygelser, andre kunne ryste på hænderne i minutterne efter en voldsom konfrontation.

Da Blågården fik nok

af ANETTE LERCHE

En låner blev overfaldet, en anden gik grædende hjem. I januar eskalerede uroproblemerne på Biblioteket Blågården.

Efterfølgende dialog med uromagerne har givet en bedre tone

Rå tone

Klimaks blev nået, da en låner lørdag den tredje januar blev overfaldet, fordi han for- søgte at gribe ind i en konflikt mellem personalet og en gruppe unge. Det overfald endte med politianmeldelse og avisoverskrifter. Tre dage efter, tirsdag den sjette januar, gik en anden låner grædende hjem efter at være blevet kaldt racist, fordi hun for- søgte at stoppe endnu en konflikt mellem en bibliotekar og en gruppe unge.

Personalet havde fået nok og besluttede at lukke biblioteket for at holde personalemø- de, hvor man fik tid til at diskutere en fælles løsning som personale og brugere kunne leve med.

- Personalet er jo vant til at bruge tid på at tysse på lånerne eller om nødvendigt bede dem om at forlade biblioteket, men nu var det altså blevet for meget, forklarer Ågot Berger og nævner tre årsager: For det første

var lånerne selv begyndt at klage over den megen uro og hårde tone på biblioteket. For det andet var personalets egen grænse for, hvor meget tid det ville bruge på socialpæ- dagogiske opgaver i forhold til betjening af lånere overskredet. Og endelig var konflik- ten og dialogen mellem personalet og de unge blevet mere rå end tidligere. Sammen- stød endte tit med, at personalet blev kaldt racister, ludere eller begge dele.

Overfaldet endte med politianmeldelse, og lukkedagen med avisoverskrifter. På lukkedagen vedtog personalet at ansætte en ressourcemedarbejder, der kom fra miljøet omkring Gadepulsen. Siden da har forholdene for personale og brugere blevet fantastisk forbedret, mener Ågot Berger, der understreger, at der er mange tilsvarende episoder på andre biblioteker i socialt belastede kvar- terer, men det episoder på Indre Nørrebro, der får politisk fokus på Rådhuset.

- Det gode ved det her er faktisk, at det er blevet en sag. Indre Nørrebro er ligesom en fakkel eller en budbringer, der antyder, hvad der sker elle vil ske på biblioteker i andre socialt belastede områder. Måske kan biblioteks- og kulturpolitiske ledere bruge vores eksempel til at sige, at rigtig mange biblioteker løfter socialpædagogiske opgaver, som vi ikke er klædt på til at løse fagligt eller er normeret til.

På Bibliotek Blågården er personalets hold- ning, at biblioteket hverken kan eller vil være et fritidshjem.

Kun et fåtal er problembørn Mangel på overblik mellem de forskellige forvaltninger har betydet, at man ikke har vidst, hvilke børn, der havde hvilke tilbud.

- Vi snakker om en gruppe på 50 børn, men det er ikke de 50, der er problemet. Det er seks, syv eller måske ti børn, som der skal laves særlige tiltag over for.

Ågot Berger har tidligere blandt andet været ansat på Hovedbiblioteket i Århus, hvor hun også arbejdede med biblioteksbetjening af etniske minoriteter

FOTO:JAKOB BOSERUP

(8)

Efter episoderne har alle forvaltninger, der har med børn at gøre, indgået et samarbejde. Ågot Berger mener, at både ledelsen i Københavns Kommunes Biblioteker, KKB, og kultur- og fritidsforvaltningen har hånd- teret episoden godt, og det lægger de ansat- te mærke til.

- Vi kunne have fået ansvaret alene, men nu ser det ud til, at det bliver løftet som en politisk opgave. Der blev udvist lederskab.

Ågot Berger mener, at der i et kvarter som Nørrebro altid vil være noget socialpædago- gisk arbejde. Det skal blot ikke gå ud over bibliotekets kerneydelser eller andre grupper af brugere.

Biblioteket Blågården har selv tilbudt at bidrage ved at screene børnene for at opdage de børn, der ikke har nogle tilbud efter skoletid.

Børnebibliotekarerne har en god indsigt i, om der er børn, der er udsat for omsorgssvigt.

Overskuddet til opgaven skulle gerne komme af sig selv, for tonen på biblioteket er blevet væsentligt forbedret i løbet af januar.

Ansvar for Nørrebro

Den nye ressourcemedarbejder er en af de

eks-rødder fra kvarte- ret, som de unge har re- spekt for. Biblioteket kunne også have valgt at ansætte en vagt fra et professionelt vagtfirma.

- Men den løsning var ikke permanent nok, for en vagt fra et vagtfirma ville jo gå hjem samtidig med personalet, mens de lokale ga- deplansmedarbejdere fortsætter deres arbejde, når vi lukker klok- ken 19, siger Ågot Ber- ger.

Men ud over den ekstra hjælp på biblioteket efterlyser Ågot Berger et åbent pædagogisk tilbud, så biblioteket har et sted at sende de unge hen, når de har væ- ret længe nok på biblioteket.

Som biblioteksleder føler Ågot Berger ikke kun et ansvar for, at biblioteket fungerer.

Hun føler også et medansvar for, hvordan Inde Nørrebro udvikler sig.

- Vi står lige nu i en overgangsfase. Her var hårdt i slutningen af 1990’erne, siden er det blevet bedre, men lige nu står det hele igen

og vipper. Det kan blive værre, eller kvarte- ret kan generobre den gode dialog mellem befolkningsgrupperne. Som leder på et lo- kalbibliotek kan du ikke være ligeglad.

Bog-bavianer

Men at Nørrebro står i et vadested lige nu, kan være svært at fornemme den januar ef- termiddag Bibliotekspressen er på besøg.

Børnebiblioteket skal uddele præmier til vinderne af en læsekonkurrence, og vinderne fra 1. 2. og 3. klasse er alle børn af anden etnisk oprindelse end dansk.

Biblioteket har sendt dem personlige indby- delser til eftermiddagens prisoverrækkelse, og nogle børn har taget deres forældre med på biblioteket. Det er et sjældent syn, for forældrene er svære at få kontakt med. Bør- nene er kommet i god tid, og biblioteket syder af urolige, glade børn, der hurtigt finde knapperne på et hæve-sænke-skrivebord, men som også sagtens kan høre efter, mens personalet uddeler diplomer til alle deltage- re. Flere af børnene kommer her alle de dage, de ikke har et klubtilbud, og hvis de ikke er nede på børnebiblioteket, så buldrer de op ad trapperne til it-biblioteket. Det er omkring pc’erne, der er mest tryk på.

■

I dag opfører rødderne sig fint

23 procent af beboerne på Indre Nørre- bro er af anden etnisk oprindelse end dansk. Der bor også mange studerende og ældre på Nørrebro. Biblioteket oplevede en udlånsstigning sidste år på 7,3 procent.

Der findes flere fritidsklubber omkring Blågårdens Plads – en af dem lukkede kort før jul, og det mener man udløste balladen på biblioteket. Rødderne fra de episoder kommer igen på biblioteket og opfører sig i dag fint.

Flere politikere meldte i dagene efter ud, at nu skulle der tages hånd om problemerne på Nørrebro. Kulturborgmester Martin Geertsen (V) udtalte: »Køben- havns biblioteker, medborgerhuse og andre kulturinstitutioner løser i dag i prak- sis en række sociale opgaver, men kultur- området hverken kan eller skal tage hånd om så massive problemer...«. Trods politisk velvilje er det endnu ikke afgjort hvem, der skal betale Bibliotek Blågår- dens ressourcemedarbejder.

Håndtegnet her betyder ingenting. Begge drenge deltog i Bibliotek Blågår- dens læsekonkurrence. Den bagerste dreng vandt endda en første præmie.

FOTO:JAKOB BOSERUP

(9)

De fire indvandrerkonsulenter oplever stigende uroproblemer.

Samarbejde udadtil og anderledes indretning af bibliotekerne kan afhjælpe et problem, der nok aldrig forsvinder helt.

af ANETTE LERCHE

Uroproblemer er ikke nødvendigvis forbe- holdt bibliotekerne i de større byer med store indvandrer- og flygtningeproblemer.

Alle fire indvandrerkonsulenter melder, at de oplever stigende uroproblemer i deres netværk. Gitte Fangel, der dækker en stor del af Jylland siger:

- Jeg oplever uroproblemer af og til, men det er udelukkende i Århus, at det har været rigtig galt. Men alt er relativt – to store familier af anden etnisk baggrund end dansk kan fylde meget på et lille bibliotek.

Gitte Fangel mener, at uroproblemerne op- står, fordi bibliotekets personale ikke har været vant til dagligt at skulle være meget tydelige og konsekvente i håndhævelsen af bibliotekets regler. Uskrevne regler kan være meget svære at gennemskue, hvis man ikke er vokset op med en forståelse for, hvad et dansk folkebibliotek er.

Når bibliotekarer søger rådgivning hos Gitte Fangel, understreger hun, at uroproblemer ud over kulturelle forskelle også handler om sociale problemer.

- Og så siger jeg til bibliotekerne, at de ikke kommer langt uden at samarbejde. De skal finde alliancepartnere i for eksempel børne- institutioner, skoler og socialforvaltning.

Med en fælles indsats er det muligt at finde ind til problemets kerne og tackle det.

Berit Sandholdt Jacobsen oplever stigende uroproblemer i netværk 2.

- Jeg tror aldrig, at man får det løst helt eller kan finde en enkel model, der virker på alle biblioteker. Der skal bruges flere forskellige, men vi kan komme langt ved at tage fat med

det samme. Bibliotekerne skal gøre sig klart, om de vil være et værested eller et fristed.

Frustrationer

Konsulenterne diskuterer, hvad der kan for- klare den stigende uro i øjeblikket.

- Jeg sporer en øget frustration hos børn og unge. Der er mere ballade, og vi ved ikke hvorfor. Det handler ikke kun om, at personalet kan føle sig utrygge, der er også flere konflikter børnene imellem. Måske reagerer de på den debat og tone, der er i samfundet i øjeblikket, siger Berit Sandholdt Jacobsen.

Hun gør det klart for bibliotekerne, at det ofte handler om sociale problemer, når der er uro. Og hendes råd er, at bibliotekerne skal gøre sig klart, hvordan de gerne vil bruges. Derudover understreger hun, at man skal samarbejde med andre aktører i lokal- området. For når en ungdomsklub lukker, så er det biblioteket, der bliver løbet over ende.

I en periode har Greve Bibliotek, hvor Berit Sandholdt Jacobsen er tilknyttet, arbejdet med su- pervision. En socialrådgiver ansat i familieafdelingen kom en række eftermiddage og hjalp bibliotekarerne med at forholde sig til en række episoder. På den måde fik bibliotekarerne en række forklaringer og alternati- ve løsningsmodeller, der kunne hjælpe dem både med konflikt- håndtering, men også i forhold til ikke at tage de ubehagelige episoder personligt.

I netværk 1 har indvandrerkonsulent Marianne Ellert netop sat en supervisionsgruppe i gang.

Uroen stiger

- Det er et emne, der presser sig på i øjeblik- ket. Der er et kæmpe behov for at få hjælp til at tackle episoder.

Indvandrerkonsulent Bente Weisbjerg melder også om, at uro er et kæmpe problem, der hvor der er mange episoder i øjeblikket.

Det er der for eksempel i Vollsmose, hvor bibliotekerne mærker konsekvenserne af klublukninger.

- Uro er et område, som konsulenterne skal arbejde meget mere med. Det handler i vir- keligheden ikke om uro, men om samværs- problemer, fordi der er så forskelligt syn på, hvordan man kan opføre sig på et bibliotek.

Jeg tror, at meget kan løses allerede ved at indrette bibliotekerne anderledes, end man gør i dag, siger Bente Weisbjerg. n

For eksempel vil opstillede pc’er midt i ud- lånet give en latent konflikt, fordi de inviterer til en brugeradfærd, som man traditio- nelt ikke forbinder med biblioteker.

■

På Bibliotek Blågården er computerne flyttet op i it-biblioteket. Det er en måde at få uroen ud af udlånet på.

FOTO:JAKOB BOSERUP

(10)

Arbejdet med etniske minoriteter er ikke længere forbeholdt de få og ildsjælene. Nu er der snart prestige og markedsføring i det.

af ANETTE LERCHE

Fredag den 23. januar blev Berit Sandholdt Jacobsen ringet op af Stevns Apotek, der havde brug for hendes assistance. Apoteket manglede litteratur om, hvordan etniske minoriteter oplevede et sygdomsforløb og ville høre, om hun som indvandrerkonsulent kunne hjælpe dem. Selvfølgelig kunne Berit Sandholdt Jacobsen det.

Hun har lige som de tre andre indvandrerkonsulenter, der findes i landet, beskæftiget

Etniske minoriteter:

På vej til at blive prestigeområde

sig med etnisk biblioteksbetjening siden august 2002, og inden da arbejdede hun med området på Greve Bibliotek. Men det er nu ikke kun lokale aktører, der mangler en bog om et specielt område, konsulenterne skal hjælpe. Deres opgaver handler mest om at formidle informationer, arrangere tema- dage, være sparringspartnere i forbindelse med nye tiltag eller problemer og hjælpe med materialesamlinger, sprogstimulering med mere. En del af konsulenternes tid går også med modeludvikling, og mange af de modeller bliver lagt ud på hjemmesiderne i form af en værktøjskasse, som bibliotekerne kan bruge løs af. Konsulenterne gør også meget ud af at arrangere tværkulturelle mø- desteder med andre samarbejdspartnere.

For samarbejdet med andre aktører i lokal- samfundet er en uvurderlig hjælp, mener konsulenterne.

Indvandrer - konsulenterne

Netværk 1: Marianne Ellert, dækker København og Frederiksborgs Amter og Kommuner.

Netværk 2: Berit Sandholdt Jacobsen, dækker Bornholms, Roskilde, Stor- strøms og Vestsjællands amter.

Netværk 3: Bente Weisbjerg dækker Fyns, Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter.

Netværk 4: Gitte Fangel dækker Ring- købing, Nordjyllands, Århus og Vi- borgs amter.

Yderligere oplysninger om projektet findes på konsulenternes hjemmeside:

www.indvandrerbiblioteket.dk/konsulenter/

FOTO: JAKOB BOSERUP

Indvandrerkonsulenterne set fra venstre Berit Sandholdt Jacobsen, Marianne Ellert, Bente Weisbjerg og Gitte Fangel.

(11)

- Det tager mange år at opdyrke sit netværk, men nu bliver jeg kaldt integrationsbibliote- kar og bliver trukket på i andre sammen- hænge end biblioteket, fortæller Berit Sand- holdt Jacobsen om sin egen situation. Den mener hun, at hun kan takke sin leder for, fordi Greve Bibliotek tidligt mente, at dette område skulle prioriteres ikke kun internt, men også udadtil. Uden sin leders opbak- ning er Berit Sandholdt Jacobsen ikke sikker på, at hun var kommet lige så langt.

Fokus i kommunerne

- Derfor har jeg også prioriteret lederne højt som målgruppe, når jeg har været ude og sætte etniske minoriteter på dagsorde- nen, forklarer Berit Sandholdt Jacobsen.

Hun er altid blevet godt modtaget, men hvor mange ledere, der efterfølgende tog tilbage til deres biblioteker og reelt satte noget i gang, har hun svært ved at vurdere.

Men nu tyder det på, at vindene blæser i den rigtige retning for de fire indvandrerkonsulenter. Der er ved at være mere prestige i at arbejde med flygtninge og ind- vandrere, og det er tiltrængt, for indsatsen har for længe været hængt op på ildsjæle, der brændte ud og sad alene med al den indsamlede viden.

- For et par år siden var der sandelig ikke

prestige i det her område. I en lederunder- søgelse blev lederne spurgt, hvad de priori- terede, og der var det her område langt nede, siger Marianne Ellert, konsulent i netværk 1. Men hun konstaterer samtidig, at der i stigende grad er forståelse for, at området skal prioriteres højt.

Som et eksempel på, at der er mere prestige i arbejdet, nævner konsulenterne, at biblioteksbetjening af etniske minoriteter var et tema på en workshop på Biblioteks- ledermødet i Nyborg i 2003. Et andet er et pænt antal tilmeldinger til det seminar, der skal afholdes i forbindelse med, at kampagnen Biblioteket – en port til det danske samfund, skal skydes i gang.

- Det kan også give os lidt, at kommunerne laver integrationspolitikker. Det er et nyt område, som biblioteket skal koble sig på.

Vi er forgangsinstitution på området, når det gælder kulturinstitutioner, og det skal vi vise i kommunerne. Så kommer der i hvert fald en effekt i form af øget bevågen- hed, tror Berit Sandholdt Jacobsen.

Samstemmende er konsulenterne enige om, at en vellykket indsats er afhængig af, at lederne tager ejerskab. På den måde smitter engagementet nedad i stedet for at hænge på den så berømte ildsjæl.

Edderkoppens spind

Mens netværk 1 og 2 længe har haft arbejdet med etniske minoriteter på bibliotekerne som fokusområde, så har indvandrerkonsulent Gitte Fangel i Jylland mange kommuner, der først sent har fået større koncentrationer af etniske minoriteter.

Projektet løber fra august 2002 til august 2004. I forbindelse med projektet er der tilknyttet konsulenter til fire netværk- sområder. De skal være bibliotekernes forposter i forhold til udviklingen af nye roller, metoder og samarbejdsformer for betjening af etniske minoriteter. Projek- tets formål er blandt andet at udbrede interessen for området på den biblioteks- faglige og ledelsesmæssige front og eks- perimentere med nye samarbejdsformer i netværket af biblioteker.

Statsbiblioteket /Indvandrerbiblioteket fungerer som koordinator og projektan- svarlig. Indvandrerbiblioteket har kontakt til alle landets biblioteker og prioriterer tre indsatser. At lette flygtninge og indvandrers integration, at tilbyde dem materialer fra egen kultur og som noget nyt prioriterer biblioteket også den inter- kulturelle proces ved for eksempel at udvikle sin samling så den også retter sig mod danske brugere.

Et toårigt projekt

Derfor har der i de områder ikke været noget generelt fokus på særlig biblioteksbetjening af den gruppe.

- Som konsulent sidder jeg i dag og samler erfaringer fra hele landet, og en af mine vigtige roller består i at videreformidle den viden og være overordnet koordinator. Man kan godt sammenligne mig med en edder- kop, der sidder i sit spind og samler impul- ser og erfaringer.

Som konsulent sørger Gitte Fangel for, at sætte de rigtige mennesker sammen. Den dybe tallerken behøver ikke at blive opfun- det på hver enkelt bibliotek, der skal sam- mensætte en bogsamling til en flygtninge- eller indvandrergruppe. Derfor udvikler konsulenterne også en fælles værktøjskas- se, som kan benyttes på landsplan. Men konsulenterne har ikke kun udviklet modeller til, hvordan man for eksempel kan gribe en biblioteksorientering an. De har også udviklet på selve bibliotekarrollen.

Der er nemlig brug for andre måder at lave formidling på til gruppen af etniske minoriteter end til de sædvanlige brugere. Den neutrale tilbageholdende bibliotekar bag skranken, når ikke langt i forhold til indvandrer- og flygtningegrupperne. Bibliote- karerne skal være mere udfarende.

Bibliotekaren som streetwalker er især blevet brugt i netværk 3, der dækker Fyn og Sønderjylland, hvor indvandrerkonsulent Bente Weisbjerg igennem mange år har haft fokus på det opsøgende biblioteksarbejde.

- Du går ud og er helt tæt på målgruppen.

Det er nødvendigt, for det er langt fra sikkert, at de kommer af sig selv. Det opsøgen- de arbejde er den bedste måde at nå gruppen på, men den er anstrengende både fysisk og psykisk, forklarer Bente Weisbjerg.

Hun mødes for eksempel med etniske kvinder for at fortælle dem om sprogstimulering.

- Det er ikke sikkert, at alle taler dansk, og nogle er måske analfabeter, men de er inte- resserede i de bøger og materialer, jeg tager med, fordi de gerne vil hjælpe deres børn, så de klarer sig godt i skolen.

Via kvinderne når Bente Weisbjerg resten af familien. For eksempel har hun netop sendt en 19-årig kurdisk pige hjem med informationer om bogbussen, der stopper lige hvor mor, far og tre mindre søskende bor. Det gælder om at få afdækket mål- gruppens behov, og det kan man kun, hvis man er opsøgende, mener hun.

■

(12)

I lyset af bibliotekernes positive erfaringer med betjening af etniske minoriteter, skal bibliotekerne agere ramme for en mere sy- stematisk præsentation af det danske samfund, meldte regeringen ud i 2003.

Nu i 2004 – helt præcist den 1. marts – er der ansøgningsfrist på projektet Biblioteket – en port til det danske samfund.

Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket har sammen forsøgt at skabe en øget forståelse hos folkebibliotekerne for de roller, som de kommunale biblioteker kan spille i arbejdet med at integrere etniske minoriteter i det danske samfund.

Bibliotekerne vil primært kunne søge tilskud til projekter, der omhandler information om det danske samfund, kompetenceudvikling i forhold til det danske sprog og personlige fagkompetencer samt aktiv integrationshjælp og rådgivning for eksempel i form af hjælp til jobansøgninger, sproglig træning og konkre- te møder med dansk kultur.

Der er i alt reserveret tre millioner kroner til indsatsområdet, og ud af den særlige kam- pagnebevilling på en halv million kroner, som Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket har modtaget fra Integrationsministeriet, er der reserveret 200.000 kroner til oplysning om lokale integrationsaktiviteter.

Streetwalker og eventyr Alle biblioteker kan søge om midler til projekter, og bibliotekerne opfordres til at samarbejde med andre lokale aktører omkring projektet.

Etniske minoriteter skal integreres via biblioteket:

Puljemillioner uddeles til gode ideer

Der er afsat tre millioner til projektet Biblioteket – en port til det danske samfund.

Men hvordan kommer dit bibliotek i betragtning, og hvad er egentlig et godt projekt?

af ANETTE LERCHE

- Set fra Biblioteksstyrelsens side handler det om at samarbejde sikrer en større effekt og forandring. Samtidig kan det give en ressour- cemæssig aflastning, når man er flere om at trække på hinanden, forklarer bibliotekskon- sulent i Biblioteksstyrelsen Ann K. Poulsen.

At samarbejde med lokale aktører er langt fra noget nyt for alle biblioteker.

Biblioteksstyrelsen har sammensat et idéka- talog, der sammen med et seminar, skal in- spirere bibliotekerne. Bibliotekspressen har plukket et par projekter ud, men der er mange flere og anderledes projekter i kata- loget.

Succesen for en bogbus i Vejle Kommune afhang i høj grad af samarbejdet med en etnisk medarbejder: Opslag i opgangene og løbesedler virkede ikke i forhold til effekten af en anbefaling fra en af deres egne – her i form af den etniske medarbejder, erfarede biblioteket. Medarbejderen hjalp også med at trække indvandrerkvinder til bogbussen ved at foreslå, at man arrangerede makeup- kurser og at bogbussen medbragte eksemplarer af Sayidaty – det arabiske svar på Alt for damerne.

I Avedøre valgte bibliotekets sprogarbejdere

at samarbejde med for eksempel sundheds- plejersker, talepædagoger og lærere på sprogcentrene. Sammen arrangerer de i 2002, at kursister fra sprogcentre læste H.C.

Andersens eventyr op på deres modersmål i samarbejde med en samtale-ven, der læste eventyret på dansk. Biblioteket inviterede folkeskolens første og anden klasser til ar- rangementet.

Biblioteket i Vollsmose lavede et aktivitets- rum for unge piger, der fik et frirum, mens forældrene fik oplysninger om værestedets normer og regler, så de trygt lod pigerne tage af sted. 120 piger benytter stedet.

På Fyn eksperimenterer man også med bibliotekaren som streetwalker, altså et mobilt bibliotek, der er tæt på og sammen med dem, der har brug for flere informationer, mere oplysning og en større kontaktflade.

Men også en bibliotekar, der ikke er tilknyttet en bestemt afdeling i den offentlige for- valtning, men pendler mellem forskellige opgaver. Typiske aktiviteter for streetwalke- ren var Jobskolen i Vollsmose og Informati- onen i Center for Integration og Aktive- ringscentret.

■ I idekataloget er der inspiration til projekter, der er målrettet indvandrerpiger, så de også får lyst til at komme på biblioteket. Ligesom det sker på Bibliotek Blågården.

FOTO: JAKOB BOSERUP

(13)

(14)

af SUNE HØJRUP BENCKE

For nuværende institutleder Claus Secher fra Institut for Kultur og Medier på Dan- marks Biblioteksskole er den kommende position som leder af Kulturarvens Forsker- skole mere end en udfordring.

- Det bliver spændende, men ikke nogen helt nem opgave.

Den nyfødte institution – der kom til verden den 15. december i fjor efter et møde i Kul- turministeriet, og får til huse på Danmarks Biblioteksskole – bliver en konstellation, der skal favne kulturelt meget bredt. Skolen skal evne at få en række meget forskellige kulturinstitutioner til at spille sammen.

- Mit job bliver at få et netværk bestående af Biblioteksskolen, Kunstakademiets Kon- servatorskole, Arkitektskolerne i Køben- havn og Århus, Statsbiblioteket, National- museet, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek til at hænge sammen.

Vi skal skabe en forskeruddannelse, der appellerer til alle potentielle brugere. Det er et arbejde, jeg ikke kan løfte alene, men kun i samarbejde med de andre kulturinstitutioner, siger den kommende leder af Kulturarvens Forskerskole.

Forskerskolens forstander

Secher selektivt

Claus Secher er født i 1946 og er mag.art. i litteraturvidenskab fra Kø- benhavns Universitet (1973), og dr.

phil. fra samme sted (1994). Han bliver betragtet som en passioneret læser med et blik for det skæve og anderledes. Claus Secher har været forfatter af en undersøgelse af en række bibliote- kers skønlitterære bogvalg, været re- daktør for Bogens Verden og interesse- rer sig for litteratursociologi og mo- derne amerikansk litteratur. Han er gift med en hf-lærer i dansk, har to voksne drenge og bor i et bofællesskab i Hillerød. Han har været ansat på Dan- marks Biblioteksskole siden 1973 og har haft mange af dagens bibliotekarer enten på grunduddannelsen eller på videreuddannelseskursus.

Indblikket

- Jeg skal sætte mig ind i en lang række forhold på andre institutioner, og det bliver meget spændende, fordi jeg har en bred interesse for kultur. På den led får jeg et ind- blik i andre institutioners arbejdsområder, deres mål, og nogle nye kulturhistoriske sammenhænge.

Efter forlydender fra kollegaer på Claus Se- chers nuværende arbejdsplads, så er det en engageret leder, der kommer til at stå i spidsen for Kulturarvens Forskerskole. Han bliver kaldt »et dybt demokratisk menne- ske«, der både er lydhør, har temperament og besidder en god evne til at overskue komplekse problemstillinger. En force, der nok skal komme Claus Secher til gode i hans kommende arbejde.

■

Sune Højrup Bencke er journalist og skriver freelance til Bibliotekspressen

Privat er det skønlitteraturen – særligt Paul Auster – som optager Claus Secher, den kommende leder af Kulturarvens Forskerskole.

FOTO: CAROLINE BACLIG SCHMIDT

Rugekassen

Den nye institution bliver en rugekasse for nye danske forskere. Det overordnede mål er som det hedder »at fremme kulturinstituti- onernes forskning i den danske kulturarv og sikre kulturinstitutionerne varig høj inter- national kvalitet gennem effektiv forskerre- kruttering.«

Konkret for Claus Secher betyder det, at Kulturarvens Forskerskole skal stå til rådig- hed for uddannelsen af ph.d.’ere, og derudover etablere et forskermiljø for institutio- nerne under Kulturministeriet.

Men allerførst skal Kulturarvens Forsker- skole i gang, og det ser Claus Secher som sin største udfordring.

- Først og fremmest skal forskeruddannel- sen op at stå. Den skal etableres som en permanent institution, siger Claus Secher, der med egne ord skal bygge videre på det samarbejde, som de deltagende kulturinstitutioner har haft op til navngivelsen af Kultur- arvens Forskerskole. Et arbejde, Claus Se- cher ubetinget glæder sig til.

(15)

Tekst: RASMUS HOUGAARD Foto: PETER ELMHOLT

I begyndelsen af marts udkommer den nye cd med Swan Lee – men vi skal formentlig først kunne låne den på bibliotekerne til september, hvis det står til kulturminister Brian Mikkelsen (K).

Det er en af de mærkbare konsekvenser af Kulturministeriets musikhandlingsplan Liv i musikken 2004-2007. Planen sætter fokus på den ulovlige musikdistribution, og karenstiden på cd-udlån er blot et af flere initiativer til at bremse piratkopieringen af den nye musik.

I øjeblikket tegner karensperioden til at blive seks måneder, og flere biblioteker frygter,

- Vi mister en

generation af lånere

De unge bliver blæst et stykke og hverdagen mere bøvlet, når kulturministeren indfører karenstid på cd-udlån, mener ledende musikbibliotekar Ulrik Drejer. På sidelinjen står pladebranchen og klapper i hænderne.

at de unge lånere, der henter inspiration i ny musik frem for bøger, dermed bliver væ- sentligt ringere stillet.

- Vi risikerer at tabe en hel generation på

gulvet. Og de kommer ikke igen. Hvis vi ikke har det, de forventer og gerne vil låne, hvorfor skulle de så komme på folkebibliotekerne? spørger Ulrik Drejer, der er leder af musikafdelingen på Roskilde Bibliotek.

Besværligt til daglig

Den sjællandske bibliotekar er ikke alene.

Men ramaskrig fra alle afkroge af biblio- teksverdenen har ikke fået kulturministeren til at vakle i troen på, at det er en god ide at tilbageholde musik-cd’er i op til et halvt år – karensperioden bliver ny virkelighed for bibliotekerne.

Det slog Brian Mikkelsen fast på et møde med KL kort før jul – og det er derfor et fak- tum, som Ulrik Drejer og kollegerne i Ros- kilde må forholde sig til. Her forudser de en masse administrativt bøvl i det daglige biblioteksarbejde.

- Enten skal vi fortsætte som hidtil med ind- køb og selektion – selv om vi næppe har plads til at opmagasinere 5000 cd’er, indtil vi må udlåne dem – eller også skal Danmarks BiblioteksCenter håndtere det centralt, altså holde styr på, hvornår vi må sætte en cd på hylden og først tilbyde os cd’erne gennem G- fortegnelsen med et halvt års forsinkelse, sukker lederen af musikteamet i Roskilde.

- Men det kræver så, at vi holder vores mu- sikviden fra tidsskrifter og nettet frisk lang tid efter, at alle andre har glemt, hvad det handler om.

Og karenstiden får ikke kun betydning for, hvornår musikken dukker op, men også hvad brugerne fremover kan låne.

- Hit-opsamlinger, der har øjeblikkets interesse og et stort udlån blandt unge, vil aldrig blive anskaffet. Tilsvarende med de

”Vi er faktisk deres allerbedste udstillingsvindue. I Roskilde alene har vi vel 26.000-30.000

forskellige titler, som vi udlåner gratis, og det sker jo

ofte, at lånerne bliver så glade for musikken, at de

går ud og køber den.«

- Lånerne kommer ikke igen. Hvis vi ikke har det, de forventer og gerne vil låne, hvorfor skulle de så komme på folkebibliotekerne, spørger Ulrik Drejer, der er leder af musikafdelingen på Roskilde Bibliotek.

(16)

kunstnere, der kun lige har et sommerhit og så forsvinder igen. Smag er flygtig, og musikken vil ganske enkelt være forældet, når vi får lov til at købe den. Men det kan selv- følgelig også frigøre penge til at supplere op af de titler, som vi ikke får tilbudt gennem seddelfortegnelsen, konstaterer Ulrik Drejer.

Pladebranchen glæder sig Låneforsinkelsen skal tilgodese en økono- misk skrantende pladebranche, der er glad for indgrebet, som de dog betragter som et nødvendigt onde. Det siger Jesper Bay, mar- ketingsdirektør i pladeselskabernes bran- cheorganisation, IFPI.

- Det ville være bedre, hvis vi kunne slippe for det. Men bibliotekerne betaler jo ikke en øre for at have vores musik stående til fri afbenyttelse, og når den nye teknologi har gjort det så nemt at lave stort set identiske kopier, har vi et problem.

Liv i musikken 2004-2007

Kulturministeren vil med sin handlings- plan blandt andet hjælpe pladeselskaber og musikere i kampen mod piratkopieringen. Det skal ske ved at:

●Oplyse om ophavsretten og reglerne for kopiering.

●Støtte Phonofile, der kan vise sig at være fremtidens bud på musikdistribution over nettet. Der er afsat fire millioner kroner til at etablere en aftale om levering af musikfiler til biblioteks- brug.

●Gøre det ulovligt at kopiere cd’er lånt på biblioteket og hos venner.

●Indføre karenstid på cd-udlån.

●Skærpe straffen for piratkopiering, der sidestilles med groft tyveri og i særlige tilfælde kan give op til fire års fængsel.

Læs hele »Liv i musikken 2004-2007« og rapporten om cd-udlån på bibliotekerne på www.kulturministeriet.dk

■ På musikbiblioteket forstår Ulrik Drejer ikke, hvorfor pladebranchen stadig opfatter bibliotekerne som modspillere.

- Vi er faktisk deres allerbedste udstillingsvindue. I Roskilde alene har vi vel 26.000- 30.000 forskellige titler, som vi udlåner gratis, og det sker jo ofte, at lånerne bliver så glade for musikken, at de går ud og køber den.

Eller kopierer den, hvis man spørger Jesper Bay.

Han henviser til Kulturministeriets rapport om cd-udlån, der viser, at cirka hver tredje musiklåner eller nogen i deres husstand har kopieret musik lånt på biblioteket inden for det seneste år.

- Karenstid på cd-udlån er ikke hele løsnin- gen på vores problemer, men vi er glade for, at der bliver sat fokus på, hvad man må og ikke må. Og samtidig er det et vigtigt signal, at vi nu kan straffe de værste pirater med op til fire års fængsel. Det er primitivt, men

truslen om sagsanlæg er desværre det ene- ste, der virker.

I strid med lovens ånd Rapporten viser dog også, at der kopieres lige så meget af det gamle som af det nye – og altså ikke kun den musik, som Brian Mikkelsen vil sætte i karantæne. Ulrik Dre- jer mener, at mange kopierer, fordi de ikke kan finde musikken andre steder end på bibliotekerne. Derfor er det slet ikke sikkert, at karensperioden får den ønskede virk- ning.

Desuden er det en bekymring på bibliotekerne, at kulturministerens forslag går dårligt i spænd med bibliotekslovens grundlag om at sikre kvalitet, alsidighed og aktualitet i de materialer, der stilles på hylderne.

At gemme cd’erne i et halvt år forsinker det aktuelle udbud på musikfronten, og det kommer måske også til at gå ud over alsi- digheden, hvis fremtidens materialevalg bliver, som musikbibliotekarerne spår.

- Nu har vi endelig fået en bibliotekslov, hvor vi kan arbejde med musik, cd-rom’er og andet på lige vilkår med bøgerne – og så kommer der pludselig begrænsninger, der differentierer det hele igen, slutter Ulrik Drejer, der håber, at fornuften sejrer til sidst.

Og at de unge lånere bliver ved med at hente inspiration og viden på folkebibliotekerne.

■ Rasmus Hougaard er bibliotekar.

(17)

Konference 26. februar 2004

IT, demokrati og etik

eller

Hvordan undgår vi at borgeren bliver taber i den digitale kommune?

I Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia Program:

Kl. 12.00 - Registrering – sandwiches, vand og kaffe

Kl. 13.00 - Velkomst

Visionen for Det digitale Fredericia v/ Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia Kommune

Visionen for Netnavigator v/ Personalechef Steen Ravnsbæk, formand for Netnavigators styregruppe IT: hvilke kompetencer får vi og kan de overhovedet bruges til noget ? v/ Udviklingsdirektør ADP Dealer Services Peter Saxov, formand for IT Forum Trekantområdet

Om unge, IT og etik

v/ Professor dr. phil. Kirsten Drotner, Syddansk Universitet

Om IT, magt og demokrati v/ Lektor Jens Hoff, Københavns Universitet

Om IT, borgerne og erhvervslivet v/ Videnskabsminister Helge Sander, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Afslutning - debat og opsamling v/ Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen

Kl. 17.00 - En let servering Tilmelding:

http:www.netnavigator.dk/konference.htm Pris kr. 100,-

Projekt Netnavigator v/ Fredericia Bibliotek Prinsessegade 27 7000 Fredericia Tel. 72 10 68 00 Fax 72 10 68 91

e-mail: info@netnavigator.dk

Rytmer, arkitektur og kunst på

Christianshavn og Holmen

Temadag arrangeret af Musik- og Kunstfaggruppen fredag den 2. april 2004

Musikken og Kunsten er gået sammen og inviterer på en åndelig og fysisk cykeltur på Christianshavn og Holmen, hvor vi blandt andet besøger

Chesters Bogcafé, Rytmisk Musikkonservatorium, Operahuset, for- og baggårde på Christianshavn, Trondurs kosmiske hus på Nordatlantisk Brygge og meget mere.

Kl. 9.30 Mødested ved Cykeludlejningen på Københavns hovedbanegård Kl. 10.00 Arkitektonisk cykeltur på Christians-

havn og Holmen, v. Nan Dahlkild, lektor på Danmarks Biblioteksskole

Kl. 12.15 Frokost på Rytmisk Konservatorium Kl. 13.00 Rundvisning på Konservatoriet ved

Bibliotekar Morten Langkilde Kl. 14.00 Eftermiddagskaffe/kage og koncert

på Konservatoriet

Kl. 15.00 Chester’s Bogcafé, Strandgade 26, Christianshavn: www.chester.dk Billedkunstneren Kerstin Bergendal for- tæller om sine erfaringer med at arbejde i tæt samarbejde med andre fag- grupper. Hun vil præsentere:

- arbejde med et børnehavebibliotek i Skovlunde,

- samarbejde med byplanlæggere i Roskilde omkring opbygningen af en helt ny bydel i området omkring RUC, - samt endelig og ganske kort hendes arbejde med »territoriemarkeringer«

Kl.16.00 Aflevering af lejede cykler på Hovedbanegården

Pris: 350 kr. for medlemmer, 500 kr. for ikke-med- lemmer.

Tilmelding: på BF’s elektroniske kalender

www.bf.dk eller til Susanne Byberg – Ringsted Bib- liotek, tlf. 57 62 70 01 eller direkte 57 62 70 16 eller mail: sby@ringsted.dk. Senest den 19. marts.

Oplys ved tilmelding om du medbringer egen cykel.

(18)

Hvilke teknologier vil være trendsættende i de kommende år? Det var spørgsmål som dette, der blev søgt besvaret på temadagen De nye teknologier, der foregik på Danmarks Bib- lioteksskole og var arrangeret af biblioteksskolens kursusaf- deling i samarbejde med IT-faggruppen. Dagen gav flere bud på, hvilke teknologier der vil komme til at dominere i de kommende år, og hvordan de kan komme til at påvirke det digitale bibliotek.

Mads Thimmer, InnovationLab Katrinebjerg, talte om pervasive computing forstået som »IT i alt«. Det kan betyde internetopkobling i køleskabet, gardin med lys eller elpære med IP-adresse.

Det kan også være elektronisk papir eller instrumentbrættet i bilen, der fungerer som skærm eller teknologi, der udnytter menneskelige karakteristika som iris eller fingeraftryk.

Mads Thimmer peger eksempelvis på »radio frequency iden- tification«, RFID, som betyder, at bibliotekets materialer på- sættes en chip og således kan følges rundt i biblioteket. Der- med kan aflevering, indskanning, sortering, bogopsætning og udlån ske automatisk.

Forstående maskiner

Det semantiske web er en anden interessant teknologi i fremtiden. Ifølge Henrik Hvid Jensen, Foreningen for Dansk Internet Handel, drejer det semantiske web sig om at gøre data tilgængelige og forståelige for maskinen. Forudsætnin- gen er, at al information tildeles en veldefineret betydning og forbindes i netværk, så det let kan behandles og deles af computere globalt. Maskinen bliver populært sagt »klogere«

og kan hjælpe brugeren med at søge og styre information.

Det semantiske web består af ontologier, OWL, der definerer begreber indenfor forskellige emnebaserede domæner og be- skriver begrebernes egenskaber og relationer til andre begreber. Det er minder meget om en thesaurus, og derfor vil bibliotekarerne komme til at spille en vigtig rolle, når begreber- ne skal defineres og implementeres.

Automatisk formidling

Automatisk formidling af nyheder – Syndication (syndikering) af nyheder – er ifølge Piet Seiden, Danmarks Biblio- teksskole, en teknologi, der kan hjælpe bibliotekerne til en bedre informationsformidling. Kort sagt handler syndikering om distribution af information til mange modtagere, ind- samling af information fra mange forskellige kilder eller net- working.

Weblogs eller interne nyhedstjenester vil kunne syndikeres (deles) af mange. Teknisk set kan en nyhedsside hente nyhe-

Fagre, nye verden: Den nære fremtid byder både på forstående maskiner og nyheder, der formidler sig selv.

af GITTE JØRGENSEN

Trendsættende teknologier

der fra forskellige nyhedskilder på nettet, automatisk forma- tere indholdet og indsætte det på den relevante plads på bru- gergrænsefladen. Bibliotekerne kan på den måde formidle information automatisk, som en del af en personaliseret løs- ning. Der er et effektivitetspotentiale her.

Proaktiv informationssøgning

Det fører videre til personalisering, som kan bruges til digitale biblioteker, intranet, virksomhedsportaler, websider med mere.

Meningen er at filtrere og kanalisere information målrettet modtagerens behov, så information overload undgås. Bibliote- kerne kan dermed tilbyde relevant indhold, facilitere selvbetje- ning og vidensudveksling og sikre fortsat brug af netsteder.

Jette Hyldegaard, Danmarks Biblioteksskole, definerer tre forskellige typer af personalisering:

●overordnet segmentering – spredehaglstaktik

●profilbaseret – »min side« eller regelbaseret match af bruger og profil

●adfærdsbaseret

Tid vil være en kritisk succesfaktor, da personalisering synes motiveret af en forventning om højere effektivitet, altså at man sparer tid. Det er vigtigt at kende brugeren, hans behov, præferencer og adfærd, så man kan etablere en personlig og tilfredsstillende brugeroplevelse. Man skal komme brugeren i møde ved proaktivt at guide ham i hans informationssøg- ning og gennem udvikling af hans informationskompetencer.

På denne måde kan man optimere brugen og nytten af ind- holdsressourcer.

Udover de gennemgåede emner, åbnede temadagen op for en spændende fremtid for det digitale bibliotek. Så nu er det op til os at tage udfordringen op og forsøge at udnytte de nye teknologier til gavn for vores brugere.

■ Gitte Jørgensen er cand.scient.bibl.

Det kunne være en mikroovn, men det er faktisk et køleskab med internetopkobling – en af de trensættende teknologier.

FOTO: SCANPIX

(19)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens områ- de (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag indsendes til:

annoncer@bf.dk. Opslaget bringes i standardopsætning, med mindre repro- klart materiale indleveres.

Nærmere oplysninger fås hos Ingelise Dyrlund Frederiksen på tlf. 38 38 06 32 eller på internetadressen: www.bibliotekspressen.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 4/2004 Udkommer 2. marts Sidste indleveringsdag 16. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 16. marts

Bibliotekspressen 5/2004 Udkommer 16. marts Sidste indleveringsdag 1. marts kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 30. marts

Bibliotekspressen 6/2004 Udkommer 30. marts Sidste indleveringsdag 15. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 14. april

s

N y e S t i l l i n g e r

(20)

Da en af vores bibliotekarer skal på barselsorlov, sø- ger Team Børn i perioden 15. marts til 30. november 2004 en børnebibliotekar på fuld tid.

Afhængig af barselsorlovens forløb vil der være mulighed for forlængelse af vikariatet.

I stillingen er indeholdt følgende arbejdsområder:

●Formidling i og fra børnebiblioteket

●Materialevalg og -pleje

●Ansvar for Vipperød filial (åbningstid 4 t. ugentligt)

●Diverse projektarbejder Vi forestiller os

●at du brænder for arbejdet med børne- og ung- domskultur

●at du er fleksibel

●at du kan samarbejde, såvel som arbejde selv- stændigt

●at du godt kan lide at have mange bolde i luften på en gang

●at du har et godt humør

Holbæk Bibliotek

Børnebibliotekar - barselsvikariat

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos teamle- der Rikke Rørbeck Drustrup, tlf. 59452040, e-mail rrc@holbkom.dk og TR Marianne Bech Hansen, samme tlf., e-mail mbh@holbkom.dk

Løn efter gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13, 4300 Holbæk, Att.: Stadsbib- liotekar Bjørn Ulrik Larsen.

Ansøgningsfrist: 2. marts 2004.

Holbæk Bibliotek er en travl og attraktiv arbejds- plads. Biblioteket omfatter hovedbibliotek og 5 filialer og et stadsarkiv. Vi er ca. 45 medarbejdere. Bibliote- ket er service- og opgavemæssigt velfunderet og godt udbygget og under konstant udvikling. Virksom- hedskulturen er karakteriseret ved åbenhed og dialog og baseret på frihed under ansvar.