Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Digital tinglysning vælter budgettet

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

boli g e n

februar 2010 – udgive t af boligsel sk abernes l andsforening nr. 2

Kritik af prisvindende projekt

Pilotprojektet Hotspot skal på et par år vende utrygheden og reducere kriminaliteten i to uroplagede områder i Valby. Men ikke alle er lige begejstrede for projektet > 10-11

Cirkus Tinglysning koster dyrt

Kaos med digital tinglysning kan koste almene beboere 2.500 kr. i ekstra månedlig husleje > 18-19

Her bor man på vandet

I serien om andre boformer besøger Boligen denne gang husbådene i den københavnske sydhavn > 4-7

(3)

2 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 3

l e d e r

Februar 2010 77. årgang ISSN 0108-2590

Udgiver:

boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001 e-mail: bl@bl.dk

Internet: www.bl.dk Redaktion:

Gert Nielsen, direktør i bL, (ansvarsh.), gn@bl.dk

Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina usman, DJ, sau@bl.dk Heidi andersen, hea@bl.dk Layout:

Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk Hanne Grønlund, DJ, hag@bl.dk Ekspedition:

anja r. andersen, presse@bl.dk Forsidefoto:

Stefan Kai Nielsen Annoncesalg:

Jungersted-Vermø apS.

Tlf.: 3322 2020

e-mail: info@jungersted.com.

Internet: www.jungersted.com Medlem af:

Dansk Fagpresse Oplag:

30.625 eksemplarer Kontrolleret af:

Fagpressens Medie Kontrol Tryk:

Stibo Graphic a/S

boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelser- ne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afde- lingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl.

Gengivelse af boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar.

boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af bebo- erbladet til hele beboerkredsen.

abonnement for begge blade kr.

125 p.a. inkl. moms.

Sidste frist:

Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen

Den 8. september sidste år gik Danmark over til digital tinglysning fra et nyt stats- kontor i Hobro. Ideen var indlysende god.

Moderne it skulle erstatte et gammeldags sy- stem med lokale tinglysningskontorer med pen og blæk.

Men som ved utallige andre store statslige it omlægninger gik der ged i systemet. Sa- gerne har hobet sig op, og det har nu også vist sig, at den almene sektor bliver særligt hårdt ramt.

Det skyldes bl.a. den særlige konstruktion med boligorganisationer, der ejer boligerne, mens afdelingerne hæfter for lånene. Det har systemet simpelthen ikke

taget højde for i tilstrække- lig grad. Hertil kommer de særlige forhold i de almene boliger med offentlig støtte til nybyggeriet og med støtte fra Landsbyggefon- den til store renoverings-

opgaver i form af såkaldt ydelsesstøtte.

Den støtte kan kun udbetales, når der er ydet et realkreditlån, og det lån kan først udbetales, når et pantebrev er tinglyst. Det fremgår alt sammen af artiklen på side 18- 19 inde i bladet.

De almene beboere bliver således ikke bare ramt af den almindelige forsinkelse, hvor det trækker ud med erstatning af dyre banklån med billigere realkreditlån – det er noget, som også rammer parcelhusejere og andre låntagere. De almene beboere bliver ramt dobbelt, fordi der ikke kommer ydel- sesstøtte, før belåningen er i orden.

For en nybygget lejlighed på 90 kvm. op- ført til rammebeløb januar 2009 i hoved- stadsregionen er forskellen første år efter ibrugtagen en merudgift på 30.000 kr. årligt eller 2.500 kr. pr måned, så længe belånin- gen ikke er i orden.

Det er jo en helt uacceptabel merudgift, som de almene beboere skal betale i mod- strid med det tilsagn om offentlig ydelses- støtte, der blev givet, da byggeriet gik i gang.

Det beløb kan simpelthen ikke betales.

Derfor må de ansvarlige nu vågne op. Vi vil holde staten ansvarlig for de tab, som vo-

res beboere påføres ved denne helt uacceptable tilstand. Vi forstår ikke, at de ansvarlige myndigheder bare har ladet tiden gå.

Det er formelt Justitsministeriets ansvar, men der er mange kokke til at fordærve ma- den. Vi ønsker ikke at udpege den ene som mere skyldig end den anden, og vi er i det hele taget ikke på skalpejagt i den sag.

Vores ærinde er at råbe op, så alvoren går op for de ansvarlige. Det er desværre en sag, som også er fyldt med en masse it, særlige nummersystemer til identifikation af ejere og megen anden kedsommelig teknik. Forment- lig er det disse kedsommelige og komplice-

rede tekniske forhold, som har fået de fleste ansvarlige til at holde paraderne oppe. Det er møg besvær- ligt, og hvis man nu dukker sig, så kan det jo være, at stormen driver over, eller at nogle andre får løst sagen. Men den holdning går ikke. Problemet forsvinder ikke af sig selv, og derfor har vi holdt de ansvarlige fast på deres ansvar.

Denne vedholdende kritik skabte så me- dieomtale, der kunne forstås, og det fik rege- ringen på banen, lige inden dette gik i trykken. Indenrigs- og socialminister Karen El- lemann udtalte, at de almene lejere ikke skal stige i husleje på grund af tingslysningspro- blemer. Hun lover kontakt til kollegaerne i Finansministeriet og Justitsministeriet, og ministeren siger, at en midlertidig løsning kan komme på tale, hvis genopretningen tager for lang tid.

Det er positivt, og vi forventer omgående handling her og nu. Så må debatten om de allerede tabte penge vente, men vi kan allerede nu varsle, at vi ikke bare kan slå en streg over en betydelig merudgift på grund af denne åbenlyse fadæse. Beboerne har simpelthen krav på, at vi forsøger at fast- holde løftet til dem i forbindelse med god- kendelsen af de byggerier og renoverings- projekter, som bliver ramt. <

Beboerne rammes af skandale med tinglysningen

Af Gert Nielsen

»Vi vil holde staten ansvarlig for de tab, som vores beboere påføres ved denne helt uacceptable tilstand.«

Gert Nielsens leder kan kommenteres på www.blboligen.dk

(4)

2 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 3

i n d h o l d

To verdener mødes 4 – 7

19 ombyggede erhvervsbåde i Sydhavnen udgør Husbådforeningen Skibbroen. For 10 år siden var de omgivet af ludere og lommetyve.

I dag er de omgivet af fine folk i høje beboelsestårne. Kontrasten er enorm. Det eneste, de har til fælles, er den friske havluft.

Afdelingsformand angriber prisvindende projekt 10 – 11 En tryghedsundersøgelse blandt beboerne i to udsatte bydele i Valby viser, at beboerne er blevet mere trygge efter oprettelsen af det kriminalpræventive integrationsprojekt Hotspot. En afdelingsformand kalder det sludder. Fremgangen skal tilskrives alle de boligsociale initiativer.

Vollsmoses stagnerede image 12

Helhedsplaner og imagefremmende projekter har ikke kunnet hamle op med bilafbrændinger og skyderier. Odenseanernes indtryk af Vollsmose er ikke forbedret gennem de sidste to år.

Svineri og brandfarligt 14 – 15

Den nye lov om postkasser i stueetagen får mange beboere til at efterlade tryksagerne i opgangen. Det er noget svineri og pyromanens drøm.

Garanti mod tinglysningsproblemer 18 – 19 BL forlanger garantiordning, der beskytter beboerne mod ekstra ud- gifter på den problemramte digitale tinglysning. Indenrigs- og socialministeren vil holde beboerne skadesløse.

Den private almene boligafdeling 22 – 23 Som konsekvens af en sjælden konkurs i en almen boligafdeling blev afdelingen solgt på tvangsauktion.

Gråzonen i Aars 24 – 25

Ifølge Statsforvaltningen i Nordjylland var det formentlig ulovligt, da Aars kommune i forbindelse med et alment nybyggeri lod anlægsud- gifter og grundkapital gå lige op med hinanden. Men også kun for- mentligt. Afgørelsen efterlader en gråzone.

Flytterod koster alle lejere dyrt 28 – 29 Udgifterne til at dække ubetalte huslejer og ødelæggelser efter fra- flyttede lejere koster en gennemsnitlig husstand i en aalborgensisk boligafdeling 364 kroner om måneden.

Endelig er den på nettet 30 – 31 De almene boligorganisationer og ikke mindst de boligsøgende har i flere år ventet på www.danmarkbolig.dk. Nu er den her og skulle give alle et overblik over landets tomme boliger. Brugerne har anmeldt den i Boligen.

Skæve boliger er også arkitektur 34 – 35 Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt den københavn- ske sydhavn, hvor han anmelder både officielle og uofficielle boliger for skæve eksistenser.

Synspunkt 40

Københavns overborgmester, Frank Jensen, giver sit bud på, hvordan trygheden kommer tilbage i de mest udsatte boligområder.

(5)

4 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 5

n o t a b e n e b o l i g t r i v s e l

1 2

D

er er dem, der

flytter ind højt til vejrs i de nybyg- gede lejligheds- komplekser med glasfacader og store altaner.

Og så er der dem, der fore- trækker at følge livet i havnen bogstaveligt talt helt nede ved vandoverfladen.

To vidt forskellige måder at leve på, men de to beboer- grupper har alligevel stort set samme adresse. De bor begge i Tømmergraven i Københavns

Sydhavn. Husbådeforeningen Skibbroen har holdt til her i Københavns Sydhavn i snart 25 år. Den sidste håndfuld år er de mange meter naboer skudt op omkring de 19 ombyggede husbåde. En af dem, der har fulgt udviklingen på tæt hold, er 34-årige Christina Findahl.

”For 10 år siden var det her jo langt væk fra byen. Det var et skummelt sted med ludere og lommetyve, og indkøbs- centret Fisketorvet, som vi bor

lige ved siden af, var slet ikke bygget. Men nu bor vi nær- mest i centrum, og selvom der ikke er lige så meget himmel tilbage med alle de høje bygninger omkring os, så behøver vi stadig kun at åbne døren for at få frisk havluft,” fortæller hun fra dækket af Norlan.

Under Anden Verdenskrig sørgede minekabelskibet for at lægge forhindringer ud for tyskerne, men de sidste ni år har det været hendes hjem.

Ved ekstrem effektiv udnyt-

telse af pladsen under dæk er det lykkedes at skabe rum til en familie på tre børn og to voksne – på blot 30 m². Der er stadig bidemærker i den orange bogkasse på væggen fra en af de to hjemmefødsler, og drengene på to, otte og 14 år må udendørs for at slå flik- flak. Til gengæld er det flydende hus i høj kurs hos kam- meraterne.

”Når man vælger at bo her, så betyder det materielle ikke noget. For nylig frøs vores gas,

Mågeskrig fra morgenstunden

I serien om andre boformer er Boligen denne gang dykket ned blandt husbådene i Københavns Havn. Her er der vedligeholdelse nok til mangt en vicevært og utallige udfordringer i mødet

med de mere moderne naboer.

Af Julie Mathiesen Foto: Stefan Kai Nielsen

(6)

4 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 5

fordi vinteren er så kold, men så fandt vi ud af, at vi kunne lave risengrøden direkte på brændeovnen,” siger Chri- stina med et grin.

Brug for en Georg Gearløs Der er i det hele taget godt brug for opfindsomheden, når man bor på en husbåd. Der er ingen vicevært, der lige skifter en punkteret rude – som må- ske endda reelt er et koøje, der ikke bare skaffes hos den lokale glarmester – og hvordan får man en gammel to-cylin- der dieselmotor til at spinde?

Christinas mand, Tomas Ber- telsen, efterlyste netop hjælp

til motoren via et tv-program, og fluks var der bid: En mand i Nordjylland kendte det nøj- agtige skib ind og ud, for han havde sejlet med det, før det blev sendt på pension.

”Det er skønt at have et hjem, der har så meget histo- rie, og som endda stadig kan sejle. Og det var virkelig en fantastisk oplevelse, da vi for nogle år siden tog på sommer- ferie med Norlan og vågnede op i en ny havn – men i eget hjem,” fortæller Christina.

Det bliver der endnu mere af fremover, for Norlan skal sælges for at give familien mulighed for at sætte deres

sejlbåd i stand til at klare et ukendt antal års jordomsej- ling. Det er en gammel drøm, der også handler om at komme væk fra hverdagens trummerum – og den har fået ekstra næring, efter at Tøm- mergraven så markant har for- andret sig de seneste år.

Nye naboer – nye toner Kontrasten fra de ombyggede skibe til de polerede bygninger langs havnefronten er ko- lossal, og meningerne om, hvordan livet på kajen skal leves, har også vist sig at være forskellige. Foreningen Skib- broen er oprindelig et sted for

folk, der ville restaurere og vedligeholde gamle skibe. Alle både ejer en lille skurvogn på land, som for nogle fungerer som værksteder, så fra tidlig morgen til sen aften har der været lyd af vinkelslibere og andet grej.

Det er imidlertid slut nu, for ifølge Christina og naboerne Mogens og Hartmut er naboerne til vejrs ikke begejstrede for kombinationen af arbejdende værksteder og af- tensol på terrassen. Forenin- gen har derfor følt sig nødsa- get til at indføre forskellige regler, og bølgerne er til tider gået højt på de månedlige 3

1 Nye bygninger og broer er skudt op langs Københavns Havn

de seneste år, og husbådejerne krydser fingre for, at der ikke kommer flere faste broer. I forvejen kan de ikke sejle under jernbanebroen ved Sjællandsbroen, og ideen med et flydende hjem er friheden til at kunne flytte sig.

2 I vinterhalvåret leves livet om bord på Norlan under dæk. Spi- sebordet er både familiens samlingspunkt og værksted, for med blot 30 m² til Tomas Bertelsen, Christina Findahl, Storm på 2 og hans brødre på 8 og 14 har hvert hjørne af skibet mange funktioner.

3 Livet på Skibbroen er et eldorado for to-årige Storm og de an- dre 14 børn i området: Swimmingpoolen for foden af huset, trampolinen på fællesarealet og altid nogle voksne, der har gang i værktøjet enten til den evige vedligeholdelse om bord eller som kunstnere i skurene på land.

Læs videre på side 6 >>

PrIsen for HavudsIgt Det koster ca. 2.800 kr. om må- neden at bo på en husbåd i Tømmer- graven. Beløbet dækker á conto el og

vand, foreningskontingent samt så- kaldt vandarealleje til By & Havn.

Prisen kan derfor variere afhæn- gigt af bådens størrelse.

(7)

6 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 7

4 5

havnemøder blandt Skibbro- ens medlemmmer, der heller ikke indbyrdes er enige om hvor poleret og velholdt, der bør være omkring bådene. Be- slutningerne bliver taget ved håndsoprækning, og en af dem går ud på, at de selv- gjorte og egentlig velfunge- rende moler langs husbådene skal rives ned.

”Foreningen har købt for 80.000 kroner nyt mørkt træ til nye broer, fordi naboernes arkitekt kræver, at alt herude skal se ens ud. Det er da fuld- stændig vanvittigt,” næsten fnyser Tomas, mens han ved familiens lille spiseplads stæ- digt skruer endnu en hjemme- lavet forsatsrude på en af de små koøjer.

Bølgegang og bureaukrati Næstformand Mogens Steffen- sen medgiver, at der er fare for, at det hele bliver lidt for kon-

formt. Han er også formand for alle husbådsforeningerne i København, Aktiv Havn, og han efterlyser mere vilje til at satse på en maritim hoved- stad.

”By & Havn har solgt en del områder uden at stille nogen krav om at give plads til hus- bådkolonier. Og for to år siden holdt vi en stor konference, hvor der var opbakning fra politikerne og Wonderful Co- penhagen, men lodsejerne – det vil sige virksomhederne langs vandet – var generelt ikke interesserede. Danisco sendte eksempelvis sin advo- kat netop for at undgå hus- både nær virksomheden,” ud- dyber han.

Skibbroen selv er i fuld gang med at blive godkendt som husbådbassin, for så bliver lejekontrakten med By &

Havn automatisk forlænget

fra de nuværende tre måneder til 20 år. Men endnu er der et stykke vej, før de nye kontrak- ter er i hus, for inden da skal Søfartsstyrelsen godkende sik- kerheden, og Københavns Kommune skal blåstemple boligen, og nogle af de konkrete krav har en del medlemmer svært ved at forstå.

”Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at forhøje vores søgelænder til 1 meter, når der ikke er noget rækværk på kajen? Det er da ellers derfra, folk falder i vandet,” konstate- rer Hartmut Stockter og tilfø- jer, at når husbådene skal leve op til bygningsreglementet for småhuse, så indbefatter det også et sted at hænge sit vasketøj op og 30 centimeters

isolering, og det kan være svært at få plads til.

Bevægelse under fødderne

Sære regler, krævende naboer og lidt mindre himmel end tidligere kan dog alligevel ikke ødelægge glæden ved livet om bord. I stævnen af Norlan flokkes foreningens ca. 15 børn + klassekammerater om sommeren ved vippen, der hæver sig tre meter over vandoverfladen. For de voksne er der altid en nabo, der giver kaffe eller har bedre forstand på at svejse dæk end én selv.

Der er foreningens fester i fæl- lesprammen for enden af kajen og den direkte udsigt fra køkkenvinduet til andemor og hendes ællinger.

Og så er der det, som ikke kan genskabes i nogen andre boligformer: de små konstante vug under gulvet. <

det marItIme KøBenHavn

Foreningen Skibbroens 19 husbåde holder til i Tømmergraven mellem Fisketorvet Shoppingcenter og H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn. Der er bl.a.

ombyggede kuttere, store parcelhusagtige både og gamle marineskibe. Her bor især selvstændige og mennesker inden for kreative fag, og her er både børnefamilier, enlige og par med en

øvre alder på omtrent 60 år.

By & Havn forventer i starten af 2010 at udbyde husbådpladser i Sluseholmen også i Sydhavnen. Københavns Kommune har godkendt

planen, der giver plads til 11 både af såkaldt blandet art, hvor et af kravene bliver, at bådene oprindelig skal være bygget til sejlads. Det

bliver altså ikke plads til ”flydende parcelhuse”, som den ansvarlige fra By & Havn, Nikolaj Sonne, formulerer det.

Ifølge Mogens Steffensen fra Aktiv Havn er der i dag 80-100 husbåde af blandet karakter i hele Københavns Havn.

Er du blevet interesseret i at skifte de faste vinduer hjemme ud med runde koøjer, så se mere på

www.norlan.dk, hvor Christina og Tomas’

minekabelskib bliver sat til salg i løbet af foråret.

4 Anja Jacobsen og hendes mand Nikolaj har brugt fem år på at bygge deres eget hjem oven på en gammel østtysk

stålpram.

5 Der bliver konstant taget prøver af vandet omkring Skibbroen, og trods H.C. Ørstedsværket lige om hjørnet

er der rent badevand.

(8)

6 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 7

Swedoor-Jutlandia • Tlf. 70 130 430 • www.swedoor.dk

Nye tider,

nye krav, nye døre?

Det er nye tider for landets bolig- foreninger. Sikkerhed er en stadig større udfordring, og indbrud i lej- ligheder, cykel- og vaskekældre er desværre blevet en større del af hverdagen.

I mange boligforeninger lever hverken døre eller låsesystemer op til nutidens krav og standarder, men det kan der heldigvis gøres noget ved.

Tag kontakt til din lokale Swedoor konsulent og hør om hvilke nye dør- løsninger der passer jer.

Hos Swedoor udlåner vi gerne kasser med prøver på døre og låsesystemer, således det er nemt at træffe det helt rigtige valg. Bestil hos Swedoor allerede i dag.

SIKKERHED med Swedoor’s klimadøre og moderne låsesystemer

Nye døre kan leveres til montage af elektroniske låsesystemer

De nye nøgler kan naturligvis laves så de passer til både postkasser, vaskerum etc.

(9)

8 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 9

k o r t n y t

Et lokalplansforslag om at bygge et otte eta- gers højhus ud mod Roskildevej i København møder nu modstand. Godt 1000 beboere fra de fem etageejendomme Søndermarken, Frederiksberg Forenede Boligselskaber, ser helst ikke, at højhuset bliver opført.

Højhuset kommer nemlig til at skygge

for beboernes grønne plet, hvor de plejer at grille og hygge om sommeren.

Bestyrelsen er derfor gået i gang med kampagnen ”Bak op om et grønnere Frederiks- berg”, hvor beboer Suzi Magnus er medlem.

”Igennem de seneste år har vi arbejdet på at gøre området attraktivt, gjort noget ud af

det grønne areal og mindsket hærværket i området. Hvis der kommer et højhus, fryg- ter jeg, at de ressourcestærke familier flytter, og Søndermarken bliver et ghettoområde,”

siger hun til Lokalavisen Frederiksberg.

Højhuset skal ifølge planen benyttes til plejehjem og ældreboliger. Sam Byggeriet af Lighthouse – også kendt som Århus’ kommende var-

tegn – har været længe undervejs. Blandt andet har der været en del usikkerhed omkring finansieringen, og tidligere har Keops og Landic Property måttet opgive at bygge prestigeprojektet.

Men nu vil det københavnske Udviklingsselskabet NorCap A/S forsøge at gennemføre projektet.

”Vi går ind i det, fordi det er et ualmindeligt flot projekt, som fortjener at blive gennemført,” siger NorCap-partner Jens Winther til Jyllands-Posten.

Ifølge Jens Winther kommer der nogle småjusteringer i projektet, men ellers holder firmaet sig til det oprindelige projekt.

NorCap har allieret sig med en række kapitalstærke investorer, som Jens Winther ikke vil røbe navnene på.

Lighthouse kommer til at bestå af ca. 37.500 m² boligareal, hvoraf ca. 8.000 er dedikeret til almene boliger og ungdoms- boliger, mens resten er ejerboliger. Derudover er ca. 29.000 m² afsat til erhverv, hvilket giver plads til forskellige virksom- hedstyper, så som kontor, hotel, kulturhus og forretninger. Bo- ligforeningen Ringgården og Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) står for byggeriet af de almene boliger.

Sam

København erklærer banderne krig

København indleder nu en storstilet kamp mod bander og ung- domskriminalitet, som skal forhindre, at skyderier i gaderne fort- sætter med at bringe københavnere og byens gæster i fare. Ind- satsen skal dels sikre, at rekrutteringen af medlemmer til banderne stoppes inden for et år. Dels skal politiet bekæmpe de etab- lerede bander ved at fjerne deres kriminelle markeder.

Det første tiltag bliver oprettelsen af Center for Sikker By.

Centeret, der ud over en daglig leder får fem-seks medarbejdere, skal koordinere indsatsen og formidle viden om de aktivite- ter, man ved har en gavnlig effekt. Dermed kan de 400-500 kommunale medarbejdere, som i forvejen arbejder med den forebyggende indsats, gå mere målrettet og ambitiøst til værks. Centeret får i øvrigt Københavns politis tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, tilknyttet som særlig rådgiver.

RMN

Lighthouse projekt en ommer igen

Foto: Polfoto

Højhus skygger for grill-pladsen

Ham overser man ikke mere

Nu er det slut med, at beboerne i en række små sønderjyske boligafdelinger ikke opda-

ger, når vicevært Per Tvede dukker op. I hvert fald er hans ellers så neutrale bil blevet udsmykket på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvem det er, der kommer. Og det er alle glade for. Bebo- erne får tryghed. Og de tre små sønderjyske DVB boligselskaber i Bov, Tinglev og Rødekro, som administre- res af Boligkontoret Danmark, får god re-

klame. RMN

(10)

8 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 9

Udsatte boligområder påvirker ejendomspris

Mange danskere har en modvilje mod at købe en bolig alt for tæt på belastede boligområder. De vil hellere betale 200.000 kroner mere for deres hus end at bo i nærheden af f.eks. Mjøl- nerparken i København, Gellerupparken i Århus eller Volls- mose i Odense. Det viser en analyse, som ejendomsmægle- kæden Home står bag.

Faktisk sælges boliger tæt på udsatte boligområder i snit for 10 procent mindre end tilsvarende boliger andre steder. Ifølge Politiken kan de mest ekstreme tilfælde have en prisforskel på op til 30 procent.

Sam

Hjemløse skal vise

deres København frem

Det har været en succes i hollandske byer – Nu prøves det også i København. Turister og københavnske borgere får en unik mulighed for at se København fra en helt anden vinkel, når Projekt Poverty Walks byder på byvandring med hjem- løse som guider til sommer.

I forbindelse med det europæiske fattigdomsår 2010, øn- sker projekt UDENFOR at vende den traditionelle byvandring på hovedet og give deltageren mulighed for at anskue København fra et alternativt perspektiv – den hjemløses.

Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokalite- ter, historiske seværdigheder og oversete københavnske af- kroge.

RMN

Kampagnefotos i lokale beboerblade

Siden imagekampagnen ”Lidt mere af det hele” star- tede, har der været stor opbakning fra mange boligorganisationer, som har omtalt kampagnen i blade og på hjemmesider, ligesom man har linket til kampagnesitet på www.danmarksalmeneboliger.dk.

Det har også vist sig, at der har været en del fore- spørgsler fra lokale beboerblade på at benytte de fotos – taget af pressefotograf Jan Grarup – som benyttes i aviskampagnen. Disse fotos er nu gjort tilgængelige for download på BL’s hjemmeside. Billederne ligger tilgæn- gelige i forskellige formater og størrelser og må bruges alene eller i sammenhæng med omtale af BL’s kampagne.

Man finder Grarups fotos og andet kampagnemateri- ale på BL’s hjemmeside under publikationer.

mith

Postkort skal forhindre skimmelsvamp

Boligforeningen AAB Kolding er gået til kamp mod skimmelsvamp. Med en kampagne som værktøj vil boligforeningen skærpe beboernes opmærksomhed omkring problemerne med skimmelsvamp.

I kampagneforløbet får beboerne med jævne mellemrum tilsendt postkort og små ”husketing”, som informerer og minder beboerne om, hvordan de skal forholde sig for at undgå skimmelsvamp-angreb. Postkort-teksterne er både på dansk og engelsk, så beboere med minoritetsbaggrund også har en chance for at få ændret vanerne omkring udluftning og opvarmning.

”Det er ikke boligforeningen, der kan skabe et acceptabelt indeklima. Det er beboerne selv, der skal gøre det, men de skal selvfølgelig udstyres med den fornødne viden om, hvordan de kan gribe tingene an, og det er blandt andet det, vi vil gøre med denne kampagne,” siger inspektør Sigfred Thorkilsen, AAB Kolding til Kolding Ugeavis.

Sam

Astrid og hendes veninde får en lille en til kaffen. Foto: Jan Grarup. www.danmarksalmeneboliger.dk

Der har været stor efterspørgsel efter kampagnefotos. Nu ligger de tilgængelige på bl.dk.

Foto: Jan Grarup

(11)

10 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 11

u d s a t t e b o l i g o m r å d e r

I

sidste nummer af Boli- gen blev der sat fokus på det kommunale pilotprojekt Hotspot. Pro- jektet er blevet hædret med ”By- og Boligprisen 2009” for i sin korte levetid at have opnået flotte resulta- ter.

Dommerkomiteen lagde vægt på, at konceptet er på

rette vej i forhold til at bremse fødekæden af ”små- brødre” til kriminalitet og meget konkret tager hånd om alle aspekter af den un- ges liv. Samtidig blev det fremhævet, at Hotspots mål- rettede og forebyggende indsats kan gøre en forskel og er oplagt at udbrede til andre udsatte boligområder.

I alt skal projektet køre i to år i boligområderne Akacie- parken og Sjælør Boulevard i Valby. Styrken i Hotspot ligger i, at der samarbejdes med flere aktører på en gang blandt andet tre kommunale forvaltninger, ansatte fra helhedsplaner i boligområdet, af- delingsformænd, beboerne, politiet og SSP.

Men ikke alle er lige til- fredse med Hotspots indsats.

Afdelingsformand Bodil Lehrmann fra Akacieparken er en af dem, som er skeptisk over for projektet. Hun mener ikke, at Hotspot har været særligt synlige i boligområdet og i det hele taget har rykket noget. Hun peger på, at det eneste synlige bevis på

Ris og ros til prisvindende projekt

Integrationsprojektet Hotspot er udråbt til at være en succes og en oplagt model til at kopiere i andre boligområder. men ikke alle er lige imponerede af projektet.

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Afdelingsformand Bodil Lehrmann, Akacieparken, mener ikke at Hotspot har udført de store mirakler i boligområdet. Hun mener, at det eneste synlige bevis på Hotspots tilstedeværelse er en it-container, som blev indviet mellem jul og nytår, hvor nogle unge kan holde til.

(12)

10 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 11

Leverandør til boligselskaber og

foreninger

ET GODT TILBUD

42 stabelstole polstret 7 klapborde

180x80 cm

49.700,-

ex. moms

www.fLExfOrmsTOLEhUsET.Dk sTOrT UDvaLG af kvaLITETsmøBLEr

Stabelstole Letvægtsklapbord

Sofagrupper Ompolstringer Vask og rens af polster

Stole- og bordvogne

raBaTafTaLEr

Vi har aftaler med SKI samt de fleste boligselskaber.

Kontakt os for besøg i en af vore afdelinger så vi sammen kan vurdere pris og

kvalitet til jeres behov.

Unionsvej 6 · 4600 køge tlf. 56 21 67 07 · fax 56 21 67 08 hammerbakken 12-14 · 3460 Birkerød

tlf. 45 94 22 33 · fax 45 94 22 35 hjulmagervej 7a · 7100 vejle tlf. 75 85 75 51 · fax 75 85 75 57

info@flexformstolehuset.dk

Annonce.indd 1 13/05/09 13.37

Ris og ros til prisvindende projekt

Integrationsprojektet Hotspot er udråbt til at være en succes og en oplagt model til at kopiere i andre boligområder. men ikke alle er lige imponerede af projektet.

Hotspots tilstedeværelse i Akacieparken er en it-container, der blev indviet mellem jul og nytår, så de unge kunne have noget fornuftigt at lave, mens resten af Dan- mark var gået i julehi.

Overordnet handler Hotspot om at genvinde trygheden blandt beboerne i Akacieparken og Sjælør Bou- levard. På baggrund af spør- geskemaer og interviews med beboerne måles trygheden i områderne. En sådan tryghedsundersøgelse blev foretaget et par måneder før og et par måneder efter Hotspots tilstedeværelse i de to boligområder. Konklusio- nen viste, at beboerne følte sig meget tryggere efter Hotspots entre – med Akacie- parken som det mest trygge område.

Men Bodil Lehrmann har intet til overs for undersø- gelsen. Hun har svært ved at forstå og kalder det for noget ”sludder”, at det på blot et par måneder er lykkedes Hotspot at få vendt følelsen af trygheden blandt beboerne. Hun anfægter metoden, og om man overhove- det kan måle trygheden på den måde.

Akacieparken har efter hendes mening været inde i en god gænge i over et år. Og er tilmed blevet strøget fra ghettolisten forrige år. Hun mener, at æren tilfalder de boligsociale indsatser, der har kørt i Akacieparken i forvejen og mener, at de ansatte har gjort et meget større ar-

bejde for trygheden i Aka- cieparken og for beboerne.

Overordnet synes hun, at ideen med Hotspot er god og har potentiale.

Men hun mener, at Hotspot har været for længe om at etablere sig og finde sine ben at stå på.

Chef for Hotspot, Jørgen Eriksen, er bekendt med kritikken fra afdelingsformand Bodil Lehrmann. Han er ikke enig i kritikken, og kalder det for ”ærgerligt” at der ikke er samme retning på projektet. I marts måned indkalder han derfor de forskellige kræfter i Akaciepar- ken til et seminar for at få samarbejdet til at fungere optimalt.

Har sine begrænsninger Omvendt er udviklingskoor- dinator Kristoffer Rønde Møller, der har ansvaret for, at helhedsplanen gennem- føres som planlagt i Sjælør Boulevard, begejstret for Hotspot-projektet.

Han mener, at det har væ- ret befriende, at Hotspot har handlet på underretninger som helhedsplansteamet har lavet på nogle af de

”problemunge” i området ved eksempelvis at tilbyde dem socialpædagogiske tilbud. Han mener dog også, at der er grænser for, hvad Hotspot kan gøre.

”Man kan ikke redde alle. Der vil altid være nogle, som er uden for

”normalen”. Og der vil altid være uro i et udsat boligom- råde fra tid til anden, og det kan Hotspot ikke ændre på.

Men sammen kan vi forsøge at gøre en forskel. Samtidig skal man huske, at Hotspot kun er et tidsbegrænset projekt. Man bruger en farlig masse penge på et projekt, men hvad sker der når de ikke er der mere? Jeg efterlyser per- manente brede indsatser,” siger Kristoffer Rønde Møller.

Han mener, at et projekt som Hotspot fint kan køre i et afgrænset område, men at det straks bliver vanskeli- gere at få til at fungere i større områder som Nørre- bro, Vollsmose og Gellerup- parken, hvor der kører en

”slagmark” af projekter, og hvor Hotspot skal kunne samarbejde med de forskellige aktører i boligområdet.

”Det bliver noget vanske- ligt at skulle koordinere alle de hundrede aktører, der agerer i de store boligområ- der,” konkluderer han. <

Hvad er Hotspot?

Hotspot er et nyt pilotprojekt i Københavns Kommune, hvis mål er at styrke den kriminalpræventive og forebyggende indsats i boligområderne sjælør Boulevard og akacieparken i valby.

Hopspot er igangsat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med socialforvaltningen og Børne- og ungdoms-

forvaltningen.

Hotspot-initiativet er officielt gået i luften pr. februar 2009 og skal vare i 2 år.

Kilde: Københavns Kommune

Læs mere om Hotspot på www.blboligen.dk

(13)

12 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 13

i m a g e

Vollsmoses image er ikke blevet bedre

Bilafbrændinger og skududvekslinger er ikke gået upåagtet hen i odense. trods helhedsplaner og imagepleje er omdømmet ikke blevet bedre. til gengæld er det heller ikke blevet dårligere.

Af Regnar M. Nielsen

V

ollsmose fylder meget i Odenseaner- nes bevidsthed. Af 507 adspurgte i den tredjestørste by svarer kun ni, at de ikke mener at have kendskab til områ- det – (under to procent).

42 procent af Odensea- nerne har et negativt eller meget negativt indtryk af Vollsmose, mens 18 procent har et positivt.

Det er nogen af hovedkon- klusionerne i en ny spørge- undersøgelse gennemført af

analyseinstituttet Wilke, der også i 2007 stod for en lignende undersøgelse af Volls- moses image. Undersøgelsen er bestilt af Boligselskaberne, Odense Kommune og beboerne.

Lyspunkter

Umiddelbart er resultatet på samme niveau som for to år siden. Men der er dog klare lyspunkter. Andelen af meget negative odenseanere er faldet fra 20 procent i 2007 til 13 procent i 2009. Og det

fremgår tydeligt, at det er de sidste års uroligheder i områ- det, der har bremset et eventuelt gennembrud for en posi- tiv udvikling. 60 procent af Odenseanerne mener, at udviklingen det seneste år er gået den gale vej.

Som baggrund for den over- vejende negative opfattelse angiver 36 procent, at der er meget vold og kriminalitet, 30 procent henviser til den evige dårlige presseomtale. Og over 50 procent mener arki- tekturen er grim..

Der er i undersøgelsen også tal, der giver anledning til en forsigtig optimisme. 70 procent opfatter Vollsmose som et område med mange kultur- og fritidstilbud. 66 procent ser faktisk Vollsmose som et attraktivt område med mange grønne områder. Og det er kun 15 procent, der mener, at der er for stor koncentration af nydanskere i området. <

Vollsmose er ikke længere boligområdet med det dårligste image.

I hvert fald ikke i de landsdækkende aviser. I 2009 har der ifølge Infomedia været skrevet mere om Tingbjerg og Gellerup i de lands- dækkende aviser, end der har om Vollsmose. Det er positivt for Volls- mose ved, at bydelen ellers i årevis har ligget nummer et. Det kan være svært at finde trøst i, at det går dårligere andre steder. Men må-

ske går det reelt bedre for Vollsmose end tidligere. Hvis vi bliver ved med at forudsætte, at disse byområder er bedst tjent med en mindre grad af omtale, så sy-

nes det også at gå bedre for Vollsmose regionalt på Fyn. I 2009 var der 775 artikler, der om-

handlede Vollsmose i Fyns Stiftstidende. Det er mere end i 2008, men mindre end

det snit, der ellers har været de foregående år.

artIKLer I LandsdæKKende dagBLade om forsKeLLIge BoLIgområder

tingbjerg 583

gellerup 567

vollsmose 338

mjølnerparken 274 taastrupgaard 67

askerød 20

Kilde: Infomedia

artIKLer I fyens stIftstIdende om voLLsmose sIden 2002

2002 850

2003 1045

2004 746

2005 908

2006 1060

2007 853

2008 660

2009 775

Kilde: Infomedia

Vollsmose har ikke længere det dårligste image

Foto: Alex Tran

Læs hele undersøgelsen på www.blboligen.dk

(14)

12 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 13

n o t a b e n e

- derfor kan du nemt og billigt energi- optimere dine ejendomme, dermed spares CO

2

Din radiatormåler “taler” til dig

• Intelligente fordelingsmålere er forberedt til energioptimering - adapterm

• Sammen med vore kunder, har vi siden 2007, sparet miljøet for over 4.900.000 kg CO

2

• Bliv energirigtig - start med vore radiobaserede fordelingsmålere - kontakt vor landsdækkende service på tlf.: 87 44 77 00

www.techem.dk

Focus på ressourcer

Innovative løsninger til fordel for de kommende generationer

Forhandles af: Scandinova A/S, Transformervej 10, 2730 Herlev - tlf. 70 30 00 35 - www.scandinova.dk Bona er markedsledende inden for træbehandling og pionerer hvad angår vand-

baserede produkter. Gennem en innovativ og systematisk indgangsvinkel er Bona leveringsdygtige i en lang række miljøvenlige løsninger inden for slib, lak, finish og pleje af trægulve.

Bona blev grundlagt tilbage i 1919 og kan bl.a. brøste sig af at have opfundet ver- dens matteste lak. Med over 30 personer i laboratoriet i Malmø borger Bona-navnet for kvalitet, holdbarhed og ikke mindst miljøvenlighed, som er et af Bona’s helt store udviklingsområder.

Bona er proaktive på miljøområdet og har siden 1979 været pionerer i forhold til at introducere vandbase- rede lakker som et mere miljøvenligt alternativ til opløsningsmiddelbase- rede lakker og arbejder hele tiden på at udskifte NMP med det mål at gøre alle deres produkter NMP-fri i fremtiden.

Se efter symbolet, der angiver at produktet er NMP-fri, på etiketten.

Bona Robust

1-komponent vandbaseret polyure- than/akryllak til overfladebehandling af trægulve i bolig og andre over- flader der udsættes for normalt til stærkt slid. Den høje viskositet giver en fyldig overflade sikrer gode flyde- egenskaber.

• Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2

• Tørretid: 1,5-2 timer ved 20°C

Bona Mega

1-komponent vandbaseret polyure- thanlak til overfladebehandling af massive trægulve, hvor der er omfat- tende slid. Ved at bruge ilten i luften, har Bona Mega samme ydeevne som en 2-komponent lak uden at kræve hærder.

Bona Traffic

2-komponent vandbaseret polyure- thanlak til overfladebehandling af massive trægulve i virksomheder, eller hvor høj slidstyrke er påkrævet.

Også velegnet til overfladebehandling af fabrikslakerede træ- og kork- gulve.

• Tørretid: 3-4 timer ved 20°C

Bona Naturale

Nyeste generation af gulvbeskyttelse som kombinerer det bedste fra træ- olie, hård voks, olie- og vandbaseret lak med et enestående, naturligt ud- seende. Til behandling af trægulve i bolig og andre områder, der udsættes for normalt til stærkt slid.

SlidSTyRke, økonomi, og miljø - Stil krav til din gulvlak!

Bona annonce halvside til Boligen.indd 1 28-09-2009 09:09:25

(15)

14 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 15

f a r l i g e t r y k s a g e r

Ny postlov øger

risikoen for brandfare

sandsynligheden for påsatte brande stiger, når beboere efterlader tryksager i etageopgange.

dBI – dansk Brand- og sikringsteknisk Institut opfordrer boligforeningerne til at se med alvor på problemet og involvere beboerne i løsninger.

S

å skete det. Den ny postlov, hvor etageejendomme fra før 1974 skal have ind- ført postkasser i stueetagen eller ved indgangs- partiet, er officielt trådt i kraft ved årsskiftet. Hensigten har fra start været at skåne postbu- dene og andre omdelere for slidsomt arbejde, og er en del af en arbejdsmiljølov. I stedet er opgaven lagt over på beboerne,

som skal tage turen ned ad trapperne for at blive klogere på ugens tilbud eller læse seneste nyt fra moster Olga. Men noget tyder på, at beboerne ikke er særligt gode til at spille rollen som postbud.

Erfaringen fra boligselskaber, der har haft postkasser i stueetagen i mange år, viser, at beboerne står nede i opgangen og sorterer i posten.

Har de ikke lyst til at se rekla-

meavisen fra Netto eller bladre lokalavisen igennem, smider de blot reklamemæng- den og aviserne på gulvet.

Og det er et problem. Infor- mationschef Ole Kristensen, DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, henviser til ordsproget ”lejlighed gør tyv”, og understreger at mængden af papir, der flyder i en etageop- gang, frister svage sjæle eller pyromaner til ildspåsættelse.

De seneste tal fra Bered- skabsstyrelsen viser oven i kø- bet stærkt foruroligende tal for påsatte brande i etagebyggeri.

I 2008 vurderes 17 procent af samtlige brande i etageboliger til at være påsatte, mens det tilsvarende tal for enfamilie- huse er nede på fire procent.

Desuden er andelen af påsatte brande sandsynligvis højere, da mange af de uopklarede brande menes at være påsatte.

Beboer Anna Mucek fra Apostelgården på Vesterbro er godt træt af, at opgangen ligner en svinesti. Hun har enkelte gange forsøgt at fjerne reklamer, men har efterhånden opgivet.

(16)

14 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 15

Etageejendomme er altså fire gange mere udsatte for en påsat brand end enfamilies- huse.

Tallene vækker bekymring hos Ole Kristensen, som fryg- ter, at der kommer til at ske en stigning i påsatte brande i etageejendomme nu, hvor den ny postlov er trådt i kraft i hele landet.

Han opfordrer derfor boligselskaberne til at tage problemet op på afdelingsmøder og tage en snak med beboerne og ejendomsfunktionærerne om problemets alvor. Han foreslår blandt andet, at der bliver sat opslag i opgangene, at man får skrevet emnet ind i husor- denen og får det anmeldt i de tilfælde, hvor det kan spores tilbage til synderen.

Svært at løse

Flere boligselskaber har for- søgt at løse problemet ved at sætte papkasser op i opgangene, som beboerne har kunnet benytte til ”overskuddet”.

Men det mener Ole Kristen- sen er en rigtig dårlig ide, da det stadig er åben invitation til ildspåsættelse. Andre steder har man købt postkasser, der har et skråtag, så beboerne ikke kan lægge papir oven på. Problemet er bare, at beboerne alligevel forsøger med det resultat til følge, at tryksagerne ryger på gulvet og bliver liggende.

I Apostelgården på Vester- bro, Boligforeningen 3B, har afdelingen haft erfaring med postkasser i stueetagen i over tyve år. Varmemester Ole Bro beretter om, at problemstil- lingen er vanskelig at løse.

”Vi har blandt andet forsøgt at råbe beboerne op på afde- lingsmøder. Problemet er bare, at der kun plejer at dukke 10 beboere op fra i alt 170 leje- mål. Vi har mange indvan- drere, som vi personligt har forklaret, at de ikke må smide tryksager i opgangene, de nik- ker og siger ja, men fortsætter alligevel. Beboerne respekterer

heller ikke et skilt i opgangen, hvor der står, at barnevogne og cykler ikke må stilles i opgangen,” forklarer Ole Bro og siger, at de har døjet med flere opgangsbrande, hvor nogle unger har sat ild til reklamerne.

Niels Rasmussen, der er beboer i Apostelgården, har svært ved at forstå, hvorfor beboerne ikke bare får et ”nej tak” til reklamer klistermærke. Han finder det ”drønirriterende”, at flere efterlader tryksagerne på gulvet og er oprigtigt bekym- ret over den ekstra risiko, der er for brandfare.

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på pyromanen, der tænder på netop at se aviser og papir, som er letantæn- deligt. Flere gange har jeg fjernet bunker af reklamer og smidt dem ud, men det fort- sætter alligevel,” siger han.

Hjalp at give bøde I Gadehavegård i Tåstrup, Domea, har driftsleder Ole Nielsen lignende problemer.

Afdelingen har ligeledes en mangeårig erfaring med postkasser i stueetagen. Godt trætte af opgangsbrande be- sluttede Ole Nielsen sig for at pålægge beboerne en beta- ling for at smide tryksager i opgangen.

”Mange tryksager har et omslag med navn og adresse på, og så er det rimelig nemt at spore, hvem der står bag.

Beboeren fik besked på enten at henvende sig på ejendoms- kontoret for at betale, eller også blev gebyret opkrævet over huslejen. Det er en metode, som vi har haft stor succes med. Antallet af opgangsbrande er faldet væ- sentligt,” påpeger han.

Men metoden har også sine problemer. Enkelte beboere i Gadehavegård har næg- tet at betale gebyret, fordi de ikke mener, at de har været skyld i at efterlade tryksager i opgangen, selv om tryksagerne har båret deres navn.

Ifølge Ole Nielsen er bevis- byrden svær i sådan et til- fælde, da Post Danmark ikke kan garantere, at alle tryksager havner i de rigtige postkasser. <

Læs mere om redningsbered- skabets statistiske Beretning 2008 på www.blboligen.dk Påsat, forsæt, hærvæk

Uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andet.

Uforsigtighed – brug af åben ild og afbrænding

El-installationer (fejl)

Elektrisk brugsgenstand

Rygning

Tilsodning/løbesod

Andet

BoLIgBrande fordeLt På oPLyste formodede Brandårsager, 2008

Kilde: Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008.

0 10 20 30 40 50 %

Etagebyggeri Enfamilieshus og lign.

(17)

16 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 17

k o r t n y t

Nøgletalssystem for bygherrer

Fra årsskiftet er Byggeriets Nøgletalssystem blevet udvidet, så det nu også omfatter evaluering af bygherrer. Ligesom det allerede er tilfældet for en- treprenører og rådgivere, skal bygherrernes præstationer nu måles og be- dømmes. Resultatet vil foreligge i form af nøgletal, som samles i en karakterbog for den enkelte bygherre.

Bygherrer vil fremover få nøgletal inden for følgende områder:

• Pris

• Tid

• Mangler ved afleveringen

• Arbejdsulykker

• Energiforbrug (kun for nybyggeri)

• Bestillertilfredshed

• Bestillerens vurdering af produktet

Det er dog besluttet, at nøgletal om pris og tid ikke skal beregnes i forbindelse med alment byggeri på grund af de særlige rammevilkår, der gæl- der for denne type byggeri.

Nøgletalssystemet for almene bygherrer er beskrevet i bekendtgørelsen for alment byggeri. Begge bekendtgørelser blev offentliggjort i december 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

Find ud af mere om nøgletalssystemet for bygherrer og se eksempel på en karakterbog via www.blboligen.dk

RMN

Pas på sne og is

Det sker ikke længere hvert år eller for den sags skyld hvert andet. Men i år er der en vinter med både sne og

frost i store mængder. Og begge kan give alvorlige problemer. – Jah! Endda være farlige.

Ifølge Statens Byggeforsk- ningsinstitut, SBi; kollapsede alene i februar 2009 tagene på 13 bygninger, og dengang var der ikke tilnærmelsesvist samme mængde sne som nu. SBi har analyseret skaderne. Og det viser sig, at de skadede bygninger i de fleste tilfælde enten lå i læ af en højere bygning eller havde en tagflade med store niveauspring.

Det havde som konsekvens, at sneen samlede sig i driver og derved påførte bygningerne store belastninger.

SBi opfordrer også alle husejere til at være opmærk- somme på dannelser af istapper, som ved nedstyrtning kan være særdeles farlige. Find ud af mere om SBi's un- dersøgelser og hvordan man undgår skader via

www.blboligen.dk. RMN

Foto: Jørgen Nielsen

LO foreslår fattigdoms- grænse

I dag har Danmark ikke en officiel fat- tigdomsgrænse. Men det mener LO nu skal være slut. I anledning af EU’s fat- tigdomsår 2010 har organisationen derfor foreslået indførelsen af en fattig- domsgrænse – Ikke mindst fordi organisationen mener, at stadig flere havner i fattigdom. LO definerer ifølge sin nye fattigdomsgrænse folk som fattige, hvis de opfylder følgende kriterier:

• Har en indtægt på under 92.000 kroner om året.

• Har levet med ovennævnte indtægt i mindst to år.

• Har en formue på max. 25.000 kr.

Studerende hører ifølge LO ikke under definitionen fattig.

I dag er godt 67.000 mennesker – heraf 20.000 børn – reelt fattige i Dan- mark ifølge LO’s nye fattigdomsgrænse.

Læs mere om LO’s Fattigdomsgrænse via www.blboligen.dk. RMN

Foto: Colourbox

(18)

16 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 17

w w w . b l b o l i g e n . d k

PROLINE

NYE FALDSTAMMER UDEN UDSKIFTNING

Med Prolines egen metode støber vi helt nye og ekstremt holdbare rør med de gamle rør som form.

Fordelene er mange, men det bedste er, at i reglen skal vi bruge en dag til at udbedre rørene i en lejlighed og yderligere en dag til at udbedre faldstammerne.

Beboerne behøver ikke flytter ud af lejligheden, mens arbejdet står på. De behøver ikke engang flytte deres møbler eller dække dem til for at undgå støv.

Sådan her foregår det, trin for trin:

1. INFORMATION

Først informerer vi alle berørte parter om, hvad der skal ske, og hvordan dette foregår.

Vi fortæller om tider og vores arbejdsmetode og besvarer alle eventuelle spørgsmål.

2. RENSNING

Vi lægger afdækningspap på de områder, hvor vi arbejder. Derefter demonterer vi sanitet og vandlås i lejligheden.

Via renselemme, gulvbrønde eller tilslutninger til toilet og håndvask går vi ind og renser omhyggeligt med vand og et roterende renseværktøj. Derefter tørres rørene.

3. INSPEKTION

Med kamera foretages en omhyggelig undersøgelse af hele afløbssystemet, hvor alle dele inspice- res. Hver eventuel afvigelse bliver dokumenteret i en kontrolplan. Er rørene i så dårlig stand, at de skal repareres, har vi vores egen patenterede teknik til reparation, inden vi støber de nye rør med de gamle som form.

4. STØBNING AF NYE RØR

Nu går vi ind og støber de nye rør inden i de gamle. Ved hjælp af et patenteret mundstykke støbes det nye rør med glasarmeret polyesterplast i flere lag med cirka en times hærdning imellem. Efter hærdning har man et helt rør inden i det gamle. Det nye rør får en godstykkelse på ca. 3-5 mm.

5. KONTROL/DOKUMENTATION

Når plasten er hærdet, er resultatet et nyt rørsystem med meget stærke og selvbærende rør.

Vi kontrollerer kvaliteten på de nye rør, idet vi sender et kamera ned for inspektion - alle rør doku- menteres med sporbarhed på film.

Når det er klaret, monterer vi sanitet og vandlås i lejligheden. Og når arbejdet er færdigt, kan man slet ikke se, at vi har været der.

6. OVERDRAGELSE

Til allersidst overdrages dokumentationen til kunden. Alt materiale dokumenteret på film udleveres sammen med en signeret kontrolplan for samtlige rør til kunden. Dokumentationen udgør en garanti og er en stor hjælp ved eventuelt behov for fremtidige arbejder i rørsystemet.

VORES METODE HAR EN DOKUMENTERET LEVETID PÅ MINDST 50 ÅR.

Proline-metoden® til relining af spildevandsledninger er testet og godkendt af Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP) samt certificeret af certificeringsorganet SP SITAC. Ifølge SP og SITAC har de nye spilde- vands rør fra Proline en dokumenteret levetid på mindst 50 år.

Efter 20 år i branchen og mere end 35.000 udbedrede lejeligheder i hele Norden ved vi, at metoden holder ? også på langt sigt.

Som en ekstra tryghed giver vi vores kunder hele 10-års garanti på vores entrepriser.

Proline Danmark ApS Egegårdsvej 3, 5260 Odense S

Tel.: 27585610 / 27586810 www.prolineas.dk info@prolineas.dk

Ud over dækningen af nyheder i Boligen, som du kan følge hver måned, når bladet kommer i postkassen, så dækker Boligens hjemmeside, www.blboligen.dk, lø- bende aktuelle og relevante nyheder, som ikke alle kommer i bladet. Siden sidste nummer af bladet, har du på www.blboligen.dk blandt andet kunnet læse nedenstå- ende nyheder, som stadig kan findes på hjemmesiden og kun på hjemmesiden.

12. januar 2010

Penge til nødherberger

Hjemløse bliver hårdt ramt i vinterens iskolde vejr. En sær- lig pulje fra Indenrigs- og Socialministeriet skal nu gøre det muligt for private herberger at søge støtte til sovepo- ser, liggeunderlag og andet, der skal til for at oprette nødovernatningspladser.

12. januar 2010

Unge fra Gellerup udgiver CD

Rapskoler i byernes udsatte boligområder holder de unge ude af kriminalitet. En gruppe unge fra Gellerupparken har netop udgivet deres første CD under navnet ”Ghetto- ens Perspektiv”. De unge rapper om livet i Gellerup og oplever, at det giver meget mere mening at skrive tekster og indspille musik end at lave ballade.

7. januar 2010

Fire nye medlemmer af Børnerådet

Først fik børnenes talerør en ny formand, og nu har rå- det fået fire nye medlemmer. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har udnævnt nye medlemmer af Børnerådet som erstatning for fire medlemmer, der træ- der ud af rådet.

5. januar 2010

BO-Vest indstillet til pris

BO-Vest’s afdeling 13 er af det Lokale Beskæftigelsesråd i Brøndby blevet indstillet til årets virksomhed i Brøndby.

Prisen gives til den virksomhed, der i det forgangne år har gjort en særlig indsats for at udvise socialt ansvar og skabe større rummelighed på arbejdspladsen.

fra blboligen.dk

(19)

18 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 19

l a s t v æ r k

Digital tinglysning vælter budgettet

almene beboere er i særlig grad blevet ramt af problemerne med digital tinglysning. BL kræver, at beboerne holdes skadesløse. Indenrigs- og socialministeren vil bidrage til en løsning.

Af Jørn Nyvang

D

a beboerne i afdeling Greveflex hos Sydkystens Bolig- selskab (Syd-Bo) vedtog en større renovering, overvejede mange af dem, om de havde råd til at blive boende.

Nu risikerer deres frygt at blive til virkelighed. Ikke fordi renoveringen er blevet spor dyrere end lovet. Men fordi problemer med digital tinglysning lige i øjeblikket forøger huslejestigningen med 585 kr.

pr. måned pr. husstand.

”Beboerne er glade for renoveringen, men nu er vi bange for, hvor store fraflytninger, problemerne kan medføre,”

siger Syd-Bos formand, So- phus Vørsing.

Greveflex er en af adskillige almene boligafdelinger, som er ekstraordinært ramt af problemerne med digital tinglysning. For dem drejer det sig ikke bare om renteudgifter i kraft af en forsinkelse, men om at de mister ydelsesstøtte på lånene, mens de venter på at få dem tinglyst.

Merrente kan mærkes Hos Greveflex drejer det sig om en renovering, hvor den støttede del har en anlægs- ramme på 106,7 mio. kr. Byg- geperioden varede to år og sluttede 1. juni 2009.

Ydelsen skal efter finansie- ring være på 3,4 procent, men da Nykredit endnu ikke har kunnet få tinglyst lånet, hæn- ger afdelingen i stedet for på byggelånet, hvor renten er 4,8 procent.

Merrenten på 1,4 procent- point svarer til 1.493.800 kr.

om året eller 585 kr. pr. må- ned pr. husstand.

”Det er mere end en fordob- ling af lejeforhøjelsen,” fast- slår Sophus Vørsing.

I praksis er beboerne ikke blevet afkrævet den ekstra forhøjelse.

”Den kommer til at op- træde som et underskud eller merforbrug i afdelingen,” siger Jesper Nygård, admini- strerende direktør for KAB, der administrerer Syd-Bo.

”Det skyldes, at samfundet ikke kan levere et normalt fungerende tinglysningssy-

stem. Det er helt urimeligt, at beboerne skal betale ekstra på grund af disse problemer.”

Meget dyrere i nybyggeri For andre almene beboere kan der blive tale om meget større tab. De vil især vise sig i forbindelse med nybyggeri.

Hvis man for eksempel går ud fra en typisk byggerente på 4,8 procent, vil en nyop- ført lejlighed i hovedstadsre- gionen, som har fået tilsagn i januar 2009, er på 90 kvadrat- meter og er opført for præcis maksimumsbeløbet for almene familieboliger, få en ekstra husleje på 2.501 kr. om

måneden, så længe lånet ikke er tinglyst.

Fem dage til at svare Alt sammen er udtryk for det kaos, der har rådet både før og efter, at den digitale tinglysning gik i luften i september.

Før: Justitsministeriet ud- sendte så sent som 27. august

”udkast til bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter til tinglysningssystemet” til hø- ring. Modtagerne fik fem dage til at svare, heraf to i en week- end. Flere af modtagerne sva- rede da også, at de ikke kunne nå at tage stilling til materia- let.

Mange beboere var i tvivl, om de ville få råd til at blive boende i Greveflex efter renoveringen. Syd-Bos for- mand, Sophus Vørsing, viser stolt nogle af forbedringerne men er ikke sikker på, at de er nok til at få alle beboere til at blive, hvis de skal udsættes for en yderligere lejeforhøjelse.

Foto: Harry Nielsen

(20)

18 boligen 2 - 2010 boligen 2 - 2010 19

Efter: En brøkdel af de almene dokumenter, som har væ- ret anmeldt til tinglysning, er blevet det.

Problemerne med digital tinglysning i den almene bolig- sektor er især knyttet til dens særlige ejerforhold. Her har det vist sig svært at håndtere det faktum, at boligorganisationen har de overordnede ejerbeføjel- ser, mens den enkelte afdeling hæfter for sin gæld, mens boligorganisationen står for registre- ringen ved at bruge sit nummer i Det Centrale Virksomhedsre- gister (CVR).

Kispus med systemet Selv om afdelinger nu ikke er CVR-registrerede, er det lykkedes enkelte realkreditinstitutter at få gennemført nogle tinglysninger digitalt. Men det har kun været muligt ved at lade som om, at det er boligorganisationen og ikke den pågæl- dende afdeling, der er pant- hæfter, samtidig med at man i et underliggende felt skriver, at denne forpligtelse senere skal overgå til afdelingen.

Denne metode er dog ikke mulig for Realkredit Danmark og LR Realkredit på grund af den type lån, de formidler. Hos dem er det kun muligt at an- give boligorganisationen som panthæfter, når afdelingen ikke har et CVR-nummer.

Minister søger løsning Boligselskabernes Landsfor- ening (BL) forlanger, at dette kaos ikke går ud over beboerne.

I december var BL i kontakt med Indenrigs- og Socialmini-

steriet og realkreditinstitut- terne med det formål, at staten udsteder en garanti for lånene, indtil tinglysningerne falder på plads. På den måde kunne de ekstra renteudgifter undgås.

Kort før redaktionens slut- ning var der endnu ikke et resultat af disse bestræbelser. Al- ligevel skete der noget, som til- syneladende satte skub i en po- sitiv politisk proces.

Ugebrevet Mandag Morgen skrev en artikel om de særlige almene problemer med digital tinglysning. TV-AVISEN søn- dag fik fat i en case, Greveflex.

Den politisk ansvarlige for det almene boligområde, indenrigs- og socialminister Ka- ren Ellemann (V), gav TV-AVI- SEN denne erklæring:

”Det kan ikke være meningen, at lejere i almene boliger skal stige i husleje som følge af et tinglys- ningssystem, der ikke fungerer op- timalt. Hvis genopretningen tager for lang tid, må vi – om nødven- digt – finde en hurtig, midlertidig løsning, så de almene lejere ikke skal hænge på nogle dyre bygge- lån. Det vil jeg tage kontakt til ju- stitsministeren og finansministe- ren om for at finde en løsning på.”

Hvis disse ord følges op med handling, vil det vække glæde i adskillige almene boligafdelinger, hvor den digitale tinglysning ellers vil blive forbun- det med store huslejeforhøjel- ser.

Især vil glæde sprede sig hos Greveflex. Nu var de lige så stolte i Syd-Bo over, at de havde overholdt renoveringens bud- get. <

regneeKsemPeL

sådan kan en nybygget familiebolig i hovedstads- området, opført med tilsagn i januar 2009, få en ekstra husleje på 2.501 kr. om måneden, mens der ventes på tinglysningen.

rammebeløb pr. m² 20.240 kr.

størrelse: 90 m²

anskaffelsessum: 1.821.600 kr.

realkreditlån 91 % 1.657.656 kr.

Byggelånsrente 4,8 %

årlig renteudgift 81.011 kr.

normal beboerbetaling første år 51.005 kr.

difference 30.006 kr.

merhusleje pr. måned 2.501 kr.

sIdste:

Realkreditten

afviser udtalelse fra Tinglysningsretten

I forbindelse med medieomtalen af tinglysnings- problemerne for de almene boligafdelinger lagde domstolsstyrelsen en pressemeddelelse på styrel- sens hjemmeside med afvisning af de særlige al- mene problemer. Boligorganisationerne kan bare i stedet fremsende papirdokumenter til tinglys- ningsretten, hedder det. denne pressemeddelelse blev lagt på siden, lige inden Boligen gik i trykken, og den blev omgående afvist af realkreditrådet og realkreditforeningen i fællesskab. det er faktuelt forkert, siger de to organisationer, hvis medlem- mer står for det tekniske i de almene tinglysninger af pantebreve, og på den baggrund anmoder de domstolsstyrelsen om at fjerne det omstridte ind- læg fra domstolsstyrelsens hjemmeside.

Bremse På nye InItIatIver

Problemerne med digital tinglysning har ikke kun økono- misk betydning for beboerne.

”de betyder også, at der er boligafdelinger, som ikke kan blive slået sammen, selv om beboerne ønsker det,”

siger den administrativt ansvarlige for Boligkontoret danmarks byggeafdeling, erik andreasen, som dagligt er i berøring med mange aspekter ved den digitale tinglys- ning.

I faaborg-midtfyn Kommune administrerer Boligkonto- ret danmark nogle afdelinger, som skulle være slået sam- men ved årsskiftet. det har til beboernes store forun- dring ikke været muligt at gennemføre.

Boligkontoret Danmark har også stribevis af renoveringssager, hvor det ikke er lykkedes at få tinglyst belåningen. For eksempel i Andelsboligfor- eningen Hørsholm Kokkedals afdeling 5, hvor beboerne frit kan vælge, om de vil have påbygget egen altan, men stadig må vente på at få det endelige lån på 427.000 kr. ført ind i tingbogen.

Foto: Stefan Kai Nielsen