Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

SORANER-BIOGRAFIER

1584-1737

SORANER-BIOGRAFIER

1584-1737

Omfattende

Den lille fyrsteskole 1584 -1585 Frederik IIs kgl. frie skole 1586 -1737

derunder

Christian IV's ridderakademi 1623 -1665

Udarbejdet af TORBEN GLAHN

Udgivetaf

SORANSK SAMFUND

1978

Fr.Baggeskgl. Hofbogtrykkeri

Forord...VII Indledning... VIII Rids af skolens og akademiets historie 1584-1737... X Den lille fyrsteskole 1584-1585 ... XIV Skolens og akademiets matrikel 1586-1737

I Adelige disciple 1586-1665 (skole og akademi)... 1

II Borgerlige disciple 1586-1665 (skole og akademi)... 100

Magisterpromotionen 1653... 184

Baccalaureatet 1654 ... 186

Magisterpromotionen 1655... 189

Magisterpromotionen 1664... 199

III Skolens disciple 1666-1737... 202

IV Præceptorer 1623-1665... 260

Tilføjelser...285

Noter til I (Adelige disciple 1586-1665)... 286

II (Borgerlige disciple 1586-1665)... 293

III (Skolens disciple 1666-1737)... 305

IV (Præceptorer 1623-1665)... 313

Forkortelser til kildehenvisninger... 317

Portrætter til I (Kongelige og adelige disciple 1584-1665)... 321

II (Borgerlige disciple 1586-1665)... 351

III (Skolens disciple 1666-1737)... 358

IV (Præceptorer 1623-1665)... 360

Portrætfortegnelse... 364

Samlet register over Soranere 1584-1737 ... 365 (Et + i registret betegner henvisning til billedtillæget)

FORORD

Med de her foreliggende "Soraner-Bio­

grafier” fra 1584-1737 er et enestående værk fuldendt, og en drøm, som mange tidligere fremtrædende Soranere drømte, er blevet til virkelighed, og for os og for de generationer af Soranere, der skal følge efter os, vil det stå som et værdigt monument over Soransk virke og dygtig­

hed.

Sammen med de tidligere udgivne "So­

raner-Biografier” fra 1747-1800, 1822- 1900 og 1901-1960 (skolen var som be­

kendt lukket fra 1737-1747 og fra 1800- 1822) foreligger nu en komplet samling biografier over samtlige elever og aka- demister samt de fleste præceptorer og hovmestre, fra Kong Frederik II i 1586 oprettede den Kongelige Skole i Sorø og indtil 1960 - et tidsrum på næsten 400 år, et biografisk værk, som sikkert er uden sidestykke.

Dette værk bliver ikke mindre storslået, når det erindres, at det er lavet - ikke af betalte professionelle biografer men - con amore. I sandhed, det er kærlighed til barndomshjemmet, hengivenhed til ste­

det, hvor grunden til vort senere virke blev lagt, der har været drivkraften i ar­

bejdet for de mænd og kvinder, der i tal­

løse timer og dage gennemgik arkiver, aviser, kirkebøger og regnskaber gennem 400 år, og drivkraften for dem, der på mange andre måder - først og fremmest ved økonomisk støtte - har muliggjort udgivelsen af dette værk.

Det er nok lidt af en tilfældighed, at Soransk Samfund er i stand til indenfor nogle ganske få år at offentliggøre denne række af biografier, idet de to mænd, der har hovedæren for værket, arbejdede uaf­

hængigt af hinanden: Aage Kann Rasmus­

sen (S. 1922), der var primus motor ved udgivelsen af biografierne fra 1822-1960, påbegyndte sammen med en række frem­

trædende medarbejdere, som du kan læse om i nævnte biografier, arbejdet med biografierne i 1967, da han havde trukket sig tilbage fra sin egentlige livsgerning som direktør for Christiani og Nielsen.

I modsætning hertil er det for Torben Glahn (S. 1923), der er født i Sorø som søn

af den Sorø-Lektor Alfred Rosenstand Glahn, en ungdomsdrøm, der nu er gået i opfyldelse. Han begyndte på det allerede, da han gik på Skolen, og fortsatte som ung bibliotekar på Sorø Akademis Bibliotek. I de mange år, han var overbibliotekar på Dansk Centralbibliotek i Flensborg, skete der kun små fremskridt i arbejdet væ­

sentligst p.gr.a. den lange afstand til ar­

kiverne i Hovedstaden, men efter at han i 1971 som pensionist vendte tilbage til Kø­

benhavn, har han så at sige tilbragt alle dagens timer med arkivstudier og afte­

nens timer med redigering. Ved at læse den efterfølgende indledning vil man for­

nemme, hvor kompliceret arbejdet har været. Når fru Glahn engang imellem sagde, at hun beundrede ham for hans indsats, svarede han altid: ”Det skal du såmænd ikke - for jeg kan lide det”. Det var kærligheden, der drev værket. I denne forbindelse kan vi andre sende en venlig tanke og tak til hustruerne til mændene bag biografierne. Disse hustruer - må vi måske formode - måtte i de mange ar­

bejdstimer lide under savnet af deres mænd på et tidspunkt, da de skulle nyde otiet sammen.

Et sådan værk kan imidlertid kun se dagens lys, hvis store økonomiske midler er til rådighed. Mange Soranere - og kun Soranere - har ydet denne økonomiske støtte, men først og fremmest skal næv­

nes Velux-fonden - stiftet af Villum Kann Rasmussen (S. 1927), Frantz Christoffer Bruuns (1901) Legat og Aage Linds (S.

1901) Legat, således at biografierne i alle henseender fra A-Z er et Soransk værk.

I forordet til biografierne 1822-1900 skrev Soransk Samfunds Bestyrelse, at de blev udgivet "med taknemmelighed og glæde - ja, og med ikke ringe stolthed”

- størst af dem er taknemmeligheden - Taknemmeligheden til de Soranere - mænd og kvinder, hvis navne du vil finde i for­

ord og indledning til de fire bind biogra­

fier, - som gav os andre denne vidunder­

lige skat.

Soransk Samfunds Bestyrelse

VII

Den originale matrikel over elever og akademister i Sorø 1586-1737 gik tabt ved akademiets brand 1813. Heldigvis er den bevaret i to afskrifter: en i Ove Mal­

lings samlinger på Rigsarkivet (Mallin- giana J. c.), en anden af Peder Resen (der for adelens vedkommende går til 1666, for de borgerlige til 1649) findes i Det Arnemagnæanske Institut (saml. nr. 361 fol.). Den sidste er indtil 1623 optrykt af F. R. Friis: Disciplene i Sorø Skole 1586- 1623 (1879), og fra 1623 gengivet i E. G.

Tauber: Udsigt over Sorø Academies For­

fatning (1827), den sidste dog med mis­

tolkninger af årstal.

Over disse matrikelafskrifter, specielt Mallings, er "Soraner-Biografier" opbyg­

get.

I Rigsarkivets håndskriftsamling (XIV P 12) findes en matrikel, der bygger på de samme kilder, men forsynet med yderst kortfattede personalhistoriske data, ud­

arbejdet af dr. Louis Bobé, omfattende tidsrummet 1586-1665 (samt akademiet 1747-1800). Sammesteds har jeg, efter at første kladde til nærværende bogs af­

snit 1665-1737 var skrevet, fundet et ma­

nuskript af hofjægermester C. E. A. Schøl- ler,der antagelig stammer fra århundred­

skiftet, og som biograferer studenter fra Sorø 1711-37.

Oplysningerne fra disse to kilder er ud­

nyttet i Soraner-Biografier.

Medens dr. Bobé i vid udstrækning har identificeret de danske adelige, gælder det samme ikke de borgerlige. Meget er derfor vundet ved, at man dengang udskød en påtænkt udgivelse, for i dag står langt flere kilder (trykte som utrykte) til rå­

dighed for yderligere identificeringer.

Men endda er der adskillige uløste pro­

blemer, og selv om man aldrig vil finde frem til alle, vil fremtiden utvivlsomt bringe flere løsninger, hvor jeg har måt­

tet give op.

Mens So raner-Bio gr af i er i tiden før 1666 slavisk følger rækkefølgen i Mal­

lings matrikelafskrift, har det ikke været muligt i tidsrummet 1666-1737. I den pe­

riode er Mallings matrikel nemlig ord­

net efter skiftende principper. Ikke blot

eksisterer der to forskelligt ordnede for­

tegnelser dækkende de første tyve år, men matriklen er en tid ordnet kronologisk efter tilsagnsdato, en tid efter optagelses- dato. I en periode nævner den alle, der har fået tilsagn, uanset om de kom til Sorø, og i en anden registrerer den kun studenterne. I dette afsnit af biografierne er stoffet derfor omordnet, således at disciplene anføres det år, de første gang ses i Sorø.

I biografierne er alle latiniser edenavne oversat til dansk: "Johannes Johannis"

således (når identificering ikke er mulig) til Hans Hansen, selv om navnet også kan tydes Hans Jensen, Jens Jensen eller Jens Hansen. Elever med almindelige "-sen­

navne" har ofte senere antaget navn efter deres hjemsted eller lignende, i sådanne tilfælde er de registreret under det navn, de senere kendes under. Matriklens lati- niserede navne er her indtil 1665 anført i parentes (senere kun i tvivlstilfælde).

Desværre skelner den adelige matrikel 1623-65 ikke mellem skoledisciple og akademister. Takket være lensregnska­

berne kan man dog i adskillige tilfælde sondre mellem skole og akademi.

For tidsrummet 1666-1737 eksisterer der ingen særskilt matrikel over adelige, skønt flere fik tilsagn om optagelse og no­

torisk har været på skolen uden at figu­

rere i den eksisterende matrikel. I Sora­

ner-Biografier er alle de adelige, der i den periode har fået kongeligt tilsagn, taget med, idet der i hvert enkelt tilfælde er redegjort for forholdet.

Ved dateringen af de enkeltes Sorø-op- hold har jeg benyttet Kancelliets Brevbø­

ger (der er trykt indtil 1648) og derefter de utrykte Sjællandske Tegneiser (Rigs­

arkivet), der fortsætter disse. De oplyser datoen for kongens tilsagn om alumners optagelse (under forudsætning af ledig plads), og i mangfoldige tilfælde oplyser de tillige elevernes fædre.

For at kunne datere selve opholdet er le ns regnskaberne i Rigsarkivet gennem­

gået. De findes indtil 1661, men mangler derefter totalt. Fra et tidligt tidspunkt indeholder de forskellige mandtals ræk-

Indledning ker, specielt de såkaldte "udspisnings-

mandtal”, men de rummer også andre bilag som f.eks. over betaling for "exer- citier" m.m. Sammenholdt giver disse kilder ofte mulighed for nogenlunde at datere opholdet. Dog må dateringerne, specielt 1645-54, hvor spisemandtallene ofte mangler, tages med et vist forbehold.

Det sidste er iøvrigt fra 1659/60. Fra 1644-66 er optagelsesdatoen for de ade­

liges vedkommende hentet i Resens ma­

trikelafskrift.

Når dr. Bobés og Soraner-Biografiers dateringer ofte er forskellige, skyldes det, at Bobé har holdt sig til en enkelt kilde i lensregnskaberne, medens jeg har søgt at udnytte samtlige og derfor i ad­

skillige tilfælde når til et længere Sorø- ophold.

Den originale matrikel omfatter kun de disciple, kongen tilsagde gratis underhold.

Men også andre kunne frekventere såvel skole som akademi. De boede "uden for porten", som det hed, og deres forældre betalte opholdet. Mange af disse ventede på ledig gratistplads.

Disse skolesøgende er ikke registreret noget sted, og det er derfor tilfældigt, om man finder frem til dem. Men de, der er fundet, er indføjet på deres kronologiske plads i biografierne. De kendetegnes her på, at der til deres løbenummer er føjet en bogstavbetegnelse. I perioden 1623-65 er der mange tilføjelser af borgerlige, der har studeret eller har taget akade­

miske grader ved akademiet.

I mangfoldige tilfælde er supplemen­

terne f.eks. hentet fra universitetsma­

triklen, andre igen fra kirkebøgernes al­

tergangslister (1690-1737).

I de allerældste regnskaber ses spora­

disk navne, som teoretisk kunne være elever, men da det er yderst tvivlsomt, er de ikke indføjet i biografierne.

For at fuldstændiggøre billedet af aka­

demiets betydning for de borgerlige, er Soraner-Biografier udvidet med et afsnit omfattende adelens præceptorer. De har jo, om nogen, fulgt forelæsningerne nøje for senere at kunne gennemgå stoffet med deres elever. Mallings fortegnelse i Rigs­

arkivet omfatter 128 præceptorer, men den er her udvidet med ca. 100 navne, væ­

sentlig fundet i le ns regnskaber ne.

Siden 1927 har jeg gjort forarbejder til Soraner-Biografier, dog kun i spredte perioder og ofte med meget lange pauser.

Nogle resultater er fra tid til anden of­

fentliggjort i Soraner-Bladet. I de 25 år, jeg var i Sydslesvig måtte dette fritids­

arbejde helt hvile, og først i 1971 har jeg i mit otium kunnet genoptage arbejdet og ikke mindst foretage de metodiske arkiv­

undersøgelser, der var aldeles nødven­

dige. Det kan næppe undgås, at den lange

tilblivelsesproces vil kunne spores i det foreliggende arbejde i form af en vis uensartethed i stoffets behandling, som jeg dog har bestræbt mig på at udjævne.

Jeg har i vid udstrækning gjort brug af H. Friis-Petersens fremragende maskin­

skrevne fortegnelse over studenter ved Københavns universitet med dens ypper­

lige kildehenvisninger (Kgl. Biblioteks læsesal). Også soraneren H. H. Schous håndskrevne registre til universitetsma­

triklen (Rigsarkivet) har været til god hjælp i adskillige tilfælde.

Om billedtillæget er at bemærke, at det gengiver alle de portrætter af de biogra­

ferede, jeg har kunnet opspore. Men sam­

lingen prætenderer ikke at være fuldstæn­

dig.

Jeg er Soransk Samfund stor tak skyl­

dig, fordi det med støtte af digteren Aage Linds legat og Veluxfonden har bekostet udgivelsen af disse Soraner-Biografier.

Jeg mindes med taknemmelighed Aage Lind og takker tillige Veluxfondens ska­

ber Villum Kann Rasmussen. Uden disse to soraneres betydningsfulde dotationer havde udgivelsen næppe været mulig.

Men jeg skylder tak til flere. Først skal nævnes overarkivar dr. phil. Vello Helk, der har givet mig adskillige værdi­

fulde oplysninger især fra hans specielle interesseområde: tidligere århundreders stambøger.

For venlig hjælp med oversættelse af forskellige latinske tekster takker jeg lektorerne Eigil Siej og Weisberg.

En speciel tak til Dansk Centralbiblio­

tek i Flensborg, og Slesvighus Bogsam­

ling. Førstnævnte har bl.a. i flere tilfælde efter ihærdig og tidskrævende søgen kun­

net formidle lån fra tyske videnskabelige biblioteker af genealogisk litteratur, som ikke findes her i landet, medens sidst­

nævnte har skaffet oplysninger fra arki­

vet på Gottorp Slot.

Ved indsamlingen af portrætter har jeg mødt stor hjælpsomhed på Det Kgl. Bib­

lioteks Billedsamling og Det Nationalhi­

storiske Museum på Frederiksborg. Disse og andre offentlige institutioneer samt forskellige herregårde, der venligst har givet tilladelse til portræt-reproduktion, bringer jeg min bedste tak.

Til slut et hjertesuk. Af bitter erfaring ved jeg, at fejl af den ene eller anden art uværgerligt må være indløbet. Ikke mindst frygter jeg det blandt de 10.000*er data.

Det er mit håb, at fejlene ikke må være graverende. For enhver rettelse eller supplerende oplysning sendt til mig selv eller Soransk Samfund vil jeg være me­

get taknemmelig.

Torben Glahn

AKADEMIETS HISTORIE 1584-1737

For klostret i Sorø betød reformationen ikke nogen brat omvæltning. Den afgø­

rende forskel var, at kirken fra at have været selvstændig nu blev underlagt kon­

gens højhed, og at alt klostergods blev inddraget under kronen. Men iøvrigt lagde Christian III vægt på, at der ikke skulle ske nogen ændringer med klostrene, før han med rigsrådet og "flere wiise Mendt"

havde taget anden beslutning. Og man for­

hastede sig ikke, munkene kunne blive i klostret, blot de fulgte den evangeliske gudstjeneste.

I Sorø forblev mange af de gamle munke, og der kom flere til fra andre da nedlagte klostre. Ejendommeligt nok benyttede kon­

gen samtidig klostret som veritabelt fæng­

sel for adskillige, navnlig gejstlige afvi­

gere, ja endog sindssyge kom klostret til at huse.

En ting forlangte kongen dog af klostre­

ne: de skulle holde skole for unge ubemid­

lede og derfor ansætte lærere. Man har nok været lidt sendrægtige, i hvert fald fik Sorø kloster 1551 påmindelse om at

få ansat en læsemester, som kunne un­

dervise de unge brødre og "de andre unge personer, som der i klostret ere". Det vil sige, at man både tænkte på en præste- skole og en almindelig "peblingeskole".

Begge former har utvivlsomt eksisteret før reformationen, vi ved bl.a., at den se­

nere kendte søhelt Otto Rud (1520-65) har trådt sine børnesko i Sorø klosterskole.

Nu fortsatte den altså under de nye tider.

Fra de ældst bevarede regnskaber ved vi, at der 1562 var 22 peblinge og i 1573 ikke mindre end 40. I 1580 overdrog kon­

gen Sorø kloster som lentil Peder Reedtz, hvorved de sidste rester af egentlig klo­

sterliv forsvandt. Samtidig bestemte han, at der nu skulle underholdes 24 fattige peblinge i Sorø, og det samme forpligtede hans eftermand Johan Svave sig til, dahan

1584 afløste som lensmand.

Omtrent samtidig med dette sidste lens­

mandskifte besluttede Frederik II at sende sin søn, den syvårige prins Christian (IV) til Sorø for at begynde en skolegang.

Frederik II’s »lille fyrsteskole«

Frederik II var på forhånd indtaget i Sorø, som han ret ofte besøgte for at holde jagt i de omliggende vidtstrakte skove. Stedet forekom ham ideelt, bl.a. fordi det var tilpas isoleret, så han mente prinsen i sikkerhed for smitte af de epidemier, der dengang så hyppigt hærgede landet. Kon­

gen og dronningen fulgte selv prins Chri­

stian til Sorø, og 5. august 1584 begyndte den unge prins sin skolegang i Sorø under ledelse af den fine og kloge tugtemester Hans Mikkelsen, som senere blev forstan­

der for skolen i Sorø.

Sammen med prinsen og senere dennes broder Ulrik havde kongen indkaldt nogle jævnaldrene herremandsbørn, som han ville lade opdrage i Sorø sammen med prinserne. Biografiske oplysninger om disse adelsbørn og deres lærere bringes umiddelbart efter dette historiske rids

af skolens og akademiets historie, (side XIV).

Men denne såkaldte "lille fyrsteskole"

fik ikke nogen lang levetid. Allerede i marts 1585 udbrød der en epidemi i Sorø, hvor også prins Christian trods alle for­

sigtighedsregler blev smittet, og så snart han var blevet rask nok, hentede kongen ham hjem til Frederiksborg og bad for­

ældrene til "de unge herremænd" om også at hente dem hjem.

Åbenbart har Frederik II ved den lej­

lighed fundet, at der savnedes faste or­

densregler for peblingeskolen i Sorø, der jo eksisterede jævnsides med "den lille fyrsteskole", for allerede 17.4.1585 ud­

sendte han en kgl. fundats for Sorø klo­

sters "trivialskole", en næsten tro kopi af fundatsen for den tilsvarende skole på Frederiksborg, der var oprettet 1568.

Historisk rids

Frederik Il’s kgl. frie skole 1586-1623

Men Frederik II har nok ment, at der var muligheder for noget større i Sorø, og da han "kom udi forfaring", at skolebørnene på Frederiksborg ikke kunne "holdes udi slig ... lærdom og optugtelse, som det sig bør ... af den aarsage, at Vi ideligen holde hof" på Frederiksborg, har det slået ham, at Sorø var et ideelt sted for en kostskole.

31.5.1586 stiftede kongen da ved enfun- dats en "besynderlig og bedre Kongelig Skole" i Sorø "unge personer, ædle og u- ædle til hielp, trøst og bistand". Til at klare skolens drift henlagde han ubeskå­

ret alt klostrets gods. Fundatsen gav i detailler retningslinier for denne skole, der skulle huse 30 adelige og 30 borgerlige disciple. Af ikke ringe betydning var det, at kongen havde taget det ret så demokra­

tiske skridt at indrette skolen både for adelens og borgerskabets børn, og såle­

des at de undervistes i fællesskab under samme tag. I konsekvens heraf taler fun­

datsen ikke blot om oplæring i den "chri- stelige religion", altså med henblik på næste generations gejstlighed, men også i fag, der tog sigte på de "politiske bestil­

linger", altsa statstjenesten og da først og fremmest med tanken på adelen. Fundatsen slutter med at formane alle "vore efter­

kommere Konninger udi Danmark" til at holde fundatsen under trussel med "Guds ævige hevn og Vrede".

Denne skole var det, som under skif­

tende kår kom til at bestå i de kommende halvandet hundrede år indtil 1737.

At det virkelig blev en "besynderlig og bedre skole", kan man næppe betvivle, når man betragter den række dygtige og vel­

kvalificerede skolemestre og forstandere, der blev knyttet til institutionen.

Men mens skolen fuldt ud opfyldte sin mission for de borgerlige, der jo mesten dels ønskede at gå i kirkens tjeneste, så bød den nok ikke på en helt tilfredsstil­

lende løsning for de adelige, idet det viste sig, at den svigtede "de politiske bestil­

linger", som fundatsen havde lovet at til­

godese. Det har gjort sit til, at adelen,

som det synes, efterhånden i nogen grad svigtede, og en vis utilfredshed med det borgerlige element i skolen gjorde sig nok også gældende. Det er ganske vist først efter 1610, man i dag har mulighed for at kontrollere de årlige elevtal, men mens de adelige i stort antal blev indskrevet på skolen umiddelbart efter dens oprettelse i 1586, besatte de på intet tidspunkt mel­

lem 1610 og 1620 mere end 2/3 af de nor­

merede 30 pladser, ja tallet var i 1615 helt nede på 6 imod 58 borgerlige elever.

Til gengæld lå gennemsnittet af borgerlige disciple i de samme kontrollable år på godt 56, altså nær det dobbelte af den til­

ladte norm.

I stedet havde adelen søgt sin uddan­

nelse andet steds. Det var efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at de unge adelige tog på flerårige udenlands­

rejser, hvor de, ledsaget af enhovmester, besøgte en række universiteter. Tanken om at søge til fremmede universiteter, hvor andre større landes adel også søgte ud­

dannelse, er forståelig, men man overså, at for at få udbytte af sådanne rejser, krævedes en modenhed, som det alt for ofte skortede på. Rejserne begyndte de unge nemlig allerede i 13-15-årsalderen, og de varede i almindelighed ca. seks år, ofte længere. Tit udartede det da også til rene lystrejser, der i bedste fald gav en vis politur og nogen sprogfærdighed. Men udbyttet stod på ingen måde i forhold til bekostningen. Eksempelvis betalte Holger Rosenkrantz den lærde mere end 23.000 rdl. til fire sønneres forskellige uden­

landsrejser. Det er derfor ikke sært, man søgte at finde en anden og bedre uddan­

nelsesform for adelen.

Omkring 1620 fandt der en vis reforme­

ring sted af det højere skolevæsen og af universitetsuddannelsen. I den sammen­

hæng kom naturligt nok spørgsmålet om en mere tidssvarende uddannelse af ade­

len også ind i billedet, og oprettelsen af Christian IV.s ridderakademi 1623 måses som et forsøg på at løse problemet.

Akademi og skole 1623-1665

Akademiet blev en med skolen ligeberet­

tiget institution under samme tag, men iøvrigt helt uafhængig af denne. Til sik­

ring af dets drift blev Maribo klostergods henlagt under Sorø. Akademiet var nær­

mest at betragte som en overbygning på skolen, men vel at mærke egentlig kun tænkt til de unge adelsmænds uddannelse.

Akademiets fundats af 30.11.1623 har ikke noget direkte forbillede i andre lan­

de. Udformningen skyldes utvivlsomt mænd som Holger Rosenkrantz den lærde og kansleren Christian Friis til Kragerup, der selv var soraner, og hovedformålet var, som fundatsen klart udtrykte, at dæm­

me op for de unges kostbare rejser, ja

den forbød ligefrem "nogen adelsperson herefter af riget at forskikkes ... førend han er sine fulde nitten år".

Akademiets formål var naturligvis at uddanne og dygtiggøre adelens børn til de stillinger, de senere skulle indtage inden for staten. Der skulle bl.a. undervises i historie, statsvidenskab, matematik, filo­

sofi, i sprog, gamle som levende, og i ade­

lige exercitier som ridning, fægtning, dans o.s.v. Og der knyttedes derfor hen ad vejen betydelige lærerkræfter til aka­

demiet.

I 1643 gennemførtes en ændring, der stadfæstede en længst gennemført prak­

sis, idet akademiet fik status som univer­

sitet. Allerede i en forordning om gejst­

ligheden fra 1629 nævnes det, at også studering "på Sorø" gav ret til præste­

kald. At der er tale om slet ikke så få borgerlige, der har studeret ved akade­

miet, vil man kunne se i de efterfølgende Soraner-Biografier, hvor de mennesker, man ved har studeret der, er indføjet i den borgerlige matrikel på den plads, hvor de hører til. De kendetegnes ved at et bogstav er føjet til det nummer, der angiver deres omtrentlige plads i den kronologiske fortegnelse. Det er for så vidt blot en logisk parallel til den praksis, man anvendte ved føringen af den adelige matrikel, der heller ikke skelner mellem skole og akademi. Til alle disse stude­

rende kan i virkeligheden også lægges de adeliges præceptorer, (ialt omkring 230), for de må jo nøje have fulgt forelæsnin­

gerne og således i egentligste forstand have studeret der for at kunne gennemgå forelæsningerne med de unge. At der vir­

kelig blev tale om et lille universitet ses også af den omstændighed, at man efter 1643 promoverede både baccalaurer og magistre.

Der er ingen tvivl om, at akademiet fik en stor betydning for en hel generation af den danske adel, og en skare af de adels- mænd, der senere kom til at indtage de

betydeligste poster i landet, er da også udgået fra Christian IV1 s akademi.

Men dårlig økonomi prægede fra starten institutionen. Adelen kom snart i restance med betaling for kost og exercitier, og fra 1640 var situationen alvorlig, indtægterne blev mindre og mindre, mens udgifterne stedse steg.

Og så kom svenskekrigene og efterlod Sorø i en bundløs gæld. Hofmesteren, Jørgen Rosenkrantz, kæmpede foratholde akademiet oven vande og dækkede endog af egne midler store udgiftsposter. Det nyttede alt sammen intet. Man greb til så drastiske midler som i 1660 at nedsætte skolens elevtal til 12 og sætte dem på kost hos skomageren! Men det økonomiske grundlag var virkelig smuldret bort, og efter en midlertidig standsning af akade­

miet besluttede kongen endelig 21.4.1665 at "separere" skolen fra akademiet. Selv om det ikke var en lovformelig ophævelse af akademiet (den kom aldrig), betød det i realiteten det samme, om end vi endnu en lille halv snes år finder reminiscenser af akademiet, idet soranske studenter så sent som i begyndelsen af 1670* erne stadig lod sig immatrikulere ved akademiet, inden de overgik til universitetet i København.

Adelens tilslutning til akademiet havde været størst de første år efter 1623. Til og med 1628 lå antallet meget nær 30 i gennemsnit om året, men fra 1629til 1657 sank det til 17 i snit, hvorefter det brat svandt ind til et nulpunkt.

Men skolen overlevede, og indtil sven­

skekrigene lå gennemsnitsantallet af bor­

gerlige disciple på meget nær det norme­

rede antal på 40, hvilket dog er en reel nedgang fra de godt 56, der var i årene 1611-23. Adelen derimod var i de første 15 år af samme periode (iberegnet beta­

lende akademister) gennemsnitligt repræ­

senteret af 32 (deraf 27 fripladser), men tallet faldt i de sidste 15 år (hvor tallene dog er mere usikre) til vist omkring 10-12.

Skolen 1666-1737

Det var således det borgerlige element i skolen, der kom til at undgælde for det dyre akademis drift, thi som Falk Giøe udtrykte det: akademiet fortærer skolens middel. Men endnu kort før akademiet op­

hørte nævnes skolen stadig som en af lan­

dets bedste, så den reelle nedgang i elev­

tallet må udelukkende skyldes de økono­

miske forhold.

Skolens adskillelse fra akademiet betød nok nogen bedring for økonomien, så den drastiske nedskæring til 12 elever i 1660

kunne mildnes en smule, og i 1682 fast­

sættes elevantallet til 30, men skolen var, som landet selv, inde i økonomisk tilbage­

gang, og mellem 1686-95 var elevantallet meget ustabilt og nede på 19 i snit. Nok kom elevtallet igen op på omkring de 30, men det kneb stadig, dårlig administra­

tion af godserne bærer for en stor del skylden. Men der stødte andre og alvor­

ligere kriser til: Den store nordiske krig medførte nye og store skatter, og tilmed led godserne samtidig under misvækst og

Historisk rids sygdom blandt kvægbesætningen. I 1720*-

erne bedredes de økonomiske forhold, men det fik ikke til følge, at skolen trivedes bedre. I 1728 var der kun 20 disciple til­

bage. Grunden menes at være, at skolen til en vis grad var kommet i miskredit.

En elendig spisemester og en hård, til tider hensynsløs streng rektor må vist bære en del af skylden. Men selv om man kan konstatere en ret udbredt dårlig mo­

ral blandt skolens ældre disciple, så ved man dog fra J. F. W. Dauw, der blev stu­

dent 1724, at han livet igennem følte sig med "en sær Kierlighed forbunden ...

Sorøe ..., der er mit Opdragelses- og Studeringers Sted", så helt galt kan det ikke have været.

Men galt var det, og det er svært at forestille sig, hvorledes det ville være gået, om ikke Wilh. Aug. v. d. Osten i 1735

var blevet skolens forstander. Meget kort efter at han var tiltrådt, fremkom han med det forslag, der skulle betyde en så radi­

kal reform som skolens lukning og senere genfødelse som et nyt ridderligt akademi, v. d. Osten var selv gammel soraner og kunne med vægt fremføre, at skolen kun var for dem, der ville være præst eller degn. Han påpegede, at fundatsen af 1586 klart bestemte, at skolen også skulle ud­

danne dem, der senere ønskede at indtræde

"udi politiske bestillinger".

Tanken slog an og kongen nedsatte en kommission, der ret hurtigt besluttede at lukke skolen. Det skete St. Hansdag 1737 efter at Frederik II.s skole havde bestået i 150 år og på et tidspunkt, hvor man endnu kun havde dunkle visioner om en ny æra for Sorø.

1584-1585

1 CHRISTIAN IV. Født 12.4.1577 (Fre­

deriksborg), død 28.2.1648 (Rosen­

borg). Søn af Frederik II (1534-88) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). - Gift 1. 27.11.1597 (Haderslevhus) med ANNA CATHRINE af Brandenburg, født 26.6.1575 (Wollmerstedt), død 29.3.1612 (København). Datter af kurfyrst Joachim Frederik af Brandenburg (1546-1608) og Cathrine af Kustrin (1541-1602). - Gift 2.

31.12.1615 (til venstre hånd) med KIR­

STINE MUNK, født 6.7.1598, død 19.4.

1658 (Boller). Datter af statholder i Norge Ludvig M. (1537-1602) og Ellen Marsvin (1572-1649).

Frederik II fortalte Hans Mikkelsen, da han antog ham til prinsens lærer, at han selv aldrig havde lært noget ordentligt, og det skulle sønnen ikke udsættes for.

Derfor skulle Hans Mikkelsen anvende

"tilbørlig strenghed" og ikke "lade ham have sin egen vilje". 10.8.1584 begyndte skolegangen i Sorø. Endnu er bevaret stilebøger fra prinsens tidlige skolegang her og andre steder. De er skrevet med en tydelig og forbavsende sikker latinsk skrift og indeholder moralske sentenser, ofte gentaget over 100 gange. En lyder:

Hør gierne den Fattige og svar ham ven­

lig og sagtmodig, reed den, som skeer Vold fra dem, som giøre Uret, og vær uforfærdet, naar Du skal dømme. I en anden stilebog forfattede prinsen selv 666 småbreve på latin, deraf 387 med dansk oversættelse. Sorø-opholdet varede kun til marts 1585, da prinsen blev syg og hentet tilbage til Frederiksborg. Dermed opløstes den lille fyrsteskole i Sorø.

Selv et forsøg på en kort biografi af Chri­

stian IV vil være unødvendig. Som det er sagt har vel "ingen konge af det olden­

borgske hus stået folkets hjerte nærmere end Christian IV".

2 ULRIK, Hertug. Født 30.12.1578 (Kol- dinghus), død 27.3.1624 (Ruhn ved Butzow). Broder til Christian IV. - Gift med KATHARINA HAHN (gift 2. med kap­

tajn Nicolaus Hermann v. Nidrum). Dat­

ter af Otto H. til Hinrichshagen (1563-96) og Brigitta Trotha.

Var fra januar til marts 1585 i Sorø.

Opholdt sig 1590 ved hoffet i Braun­

schweig. Besøgte universiteterne i Helm­

stedt, Rostock (1593) og Leipzig (1595, hvor han udnævntes til rector magnifi­

cus). Var 1596 på rejse i Tyskland med broderen den unge kong Christian IV og 1598 i Frankrig. 1599 blev han hof junker og fulgte kongen på rejsen til Nordkap.

Udnævntes 1602 til titulær biskop af Sles­

vig og forlenedes med Svavsted amt. På et vist tidspunkt kom han i kejser Rudolf II.s tjeneste og kæmpede mod tyrkerne.

1603 blev han biskop af Schwerin og op­

holdt sig siden mest på sine godser der.

1612 deltog han på flåden i Kalmarkrigen.

Han skildres som godmodig og livsglad, men ret ubetydelig.

3 BELOW. Antagelig CHRISTOPHER B. Født 10.8.1579, død 30.1.1641. Søn af Joachim B., i Mecklenburg (der 1575- 76 var hof junker hos Frederik II) og ...

Christoffersdatter Cølln.

I Sorø 1584-85.

Blev opdraget hos farbroderen Henrik B.

(1540-1606), der 24.3.1683 i sin egenskab af lensmand på Koldinghus fik instruks om, hvordan han i kongens fravær skulle forholde sig med prins Christian (IV).

4 BILLE, CLAUS. Til Vandås og Ro­

sendal. Født c. 1574, død efter 1646.

Søn af Steen B. (1527-86) og Kirsten Lin- denov (død 1596). - Gift 10.6.1604 med INGEBORG PARSBERG, død 1655. Datter af Niels P. (1545-92) og Lisbet Sested (1555-1624).

Blev kaldt hjem fra Sorø 9.4.1585.

5 BILLE, HENNING. Til Vreilev klo­

ster. Født 7.4.1575 (Billesholm), død 1615 (Alborg). Søn af lensmand Jens B.

(1531-75) og Karen Rønnow (død 1592). - Gift 6.11.1597 (Malmø) med SOPHIE MUNK (Lange). Datter af lensmand Jør­

gen M. (død 1577) og Dorte Galt (1540- 79).

XIV

Den lille fyrsteskole Blev hjemkaldt fra Sorø 9.4.1585.

Studerede 1590 i Helmstedt samtidig med hertug Ulrik. Var 1610 skibsløjtnant.

6 FRIIS, HENRIK. Født 6.8.1576 (Hes­

selager), død 14.7.1612 (Elfsborg).

Søn af Niels F. til Ørbæklunde (1544-1610) og Vibeke Gyldenstierne (1549-1613).

Opdraget med prins Christian (IV).

Immatrikuleret i Herborn 1592 og i Ro­

stock 1595. Hof junker 1599-1604. Imma­

trikuleret i Padua 1604. Medbeseglede hyldingen 1608. Faldt ved Elfsborg.

7 HUITFELDT. Der kan være tale om flere. Det er muligt, at der er tale om CHRISTOFFER H. (1579-1604). Søn af lensmand i Trondhjem Jacob H. (1547- 83), der selv havde haft Christian IV. s nedennævnte tugtemester Hans Mikkelsen som opdrager. Jacob H.s død 1583 kunne sandsynliggøre, at kongen har taget sig af sønnen.

I Sorø 1584-85.

8 JUEL, NIELS. Født 1578, død 24.11.

o 1596 (Greifswald). Søn af Herman J.

til Abjerg (1518-1607) og Maren Juel.

Broder til (adel 47, 77 og 102).

Blev kaldt hjem fra Sorø 9.4.1585. Påny optaget i Sorø 1590 (adel 48).

Indskrevet ved universitetet i Greifswald 1596, hvor han døde.

9 KAAS, JØRGEN. Til Gjelskov. (1576- 1608).

Optaget påny i skolen 1587.

10 LINDENOV, HANS. Til Ørslev klo­

ster. Død c. 1621 (ved Trankebar).

Søn af Hans L. til Drenderup (død 1610) og Elsebe Juel (død c. 1626). - Gift c. juli 1603 (Hammershus) med ELSE THOTT, død før 1652 (gift 2. med Corfitz Ulfeldt (død 1644)). Datter af Anders T. (død 1595) og Lisbet Rosenkrantz (død 1613).

Forlod Sorø 1585.

H. L. havde et voldsomt temperament, overfaldt 1602 en sagesløs svensk diplo­

matisk agent og slog senere i ophidselse en mand ihjel. Fik bestalling som skibs- chef 1612 og udrustede under Kalmar­

krigen et kaperskib mod svenskerne. Ef­

ter fredsslutningen ventede kreditorer ham med store krav, derfor valgte han en fribyttertilværelse. Snart rygtedes hans vilde bedrifter, der vist oprindelig ud­

sprang af en vis kådhed (skyden til måls efter en Blekingfarer f.eks.), som dog se­

nere gik over i brutalitet (kølhaling af lybske matroser etc.), men da han udgav sig for kgl. skibschef arresteredes han og dømtes 1615 til livsvarigt fængsel.

1618 mildnedes dommen til syv års tje­

neste i Ostindien. Ombord på et af Ove Gieddes skibe til Trankebar opnåede han at blive skibschef på et opbragt sørøver­

skib. Han døde kort efter i Ostindien.

11 LINDENOV, OTTE. Til Borreby og Øvedskloster. Født 4.7.1575 (Fov- slet), død 4.9.1618. Søn af Hans Johansen L. (død 1596) og Margrethe Rosenkrantz (1552-1635). - Gift 5.8.1599 (Borreby) med ANNE BRAHE, født 10.8.1577, død 8.4.1636 (begravet Lyddekjøbing). Datter af Tyge B. til Tostrup (død 1581) og Hel­

vig Krabbe.

Fader til Henrik og Otte L. (adel 216-17).

Blev 9.4.1585 hjemkaldt fra Sorø.

Han blev opdraget sammen med prins Christian (IV) fra 1583-87. Studerede i Rostock 1587-90, i Strassburg og Heidel­

berg 1591, i Padua 1592 og Siena 1593.

Var c. 1596-98 hof junker. Rejsemarskal på Ar ild Huitfeldts og Chr. Barnekows sendelse til England. Løjtnant ved den skånske fane 1609 og deltog i Kalmar­

krigen. Lensmand på Sølvitsborg 1612- 18, samt Elleholm 1613-18.

12 IVERSEN, HANS. Vist født c. 1574, død 1641. Søn af forstander ved Sorø kloster Iver Bertelsen (død 1583) og Else Mule (død 1605). - Gift med Else ...

Fader til Iver Hansen Munk (borgerlig discipel 492).

Kaldt hjem fra Sorø 9.4.1585. Måske iden­

tisk med borgerlig discipel 74 optaget 1588.

Sognepræst i Boeslunde.

Det er sandsynligt, at flere af de 16 adelige, der anføres i den efterfølgende adelsma­

trikel som optaget 1586, også har gået i den lille fyrsteskole (bemærk f.eks. nr. 4:

Knud Gyldenstierne).

Tugtemestrene

13 MIKKELSEN, HANS. Født c. 1538 (Randers), død 13.12.1601 (Sorø). - Gift c. 1581 med Elisabeth Munthe, født c. 1560 (Lybeck?), død senest 1611. Sø­

ster til nedennævnte 15 og 16.

Tugtemester for prins Christian (IV) i Sorø.

Blev 1560 lærer for Herluf Trolles sø­

sterssønner Arild og Jacob Huitfeldt som han 1562 var med i Strassburg. Blev 1565 rektor på Herlufsholm. Magister 1566.

Fik 1570 et kanonikat i Roskilde som til­

læg til lønnen og blev 1571 tillige sogne­

præst for Herlufsholm. 1580 kaldtes han til slotspræst ved Frederiksborg og fik 1583 stillingen som lærer for prins Chri­

stian (IV) betroet og blev samtidig forle­

net med et prælatur i Lund, som han til­

trådte 1593, da hans mentorstilling op­

hørte. 1597 blev han forstander for Sorø skole.

14 PEDERSEN, POUL. Født 1540 (Kø­

benhavn), død 5.11.1616 (Roskilde).

Søn af abbed Morten Pedersen i Sorø (1537-95) og Dorothea Sørensdatter Pa- ludan (c. 1555-99). - Gift c. 1610 med MARGRETHE SCHWENDI.

Informator for prins Ulrik i 6 år.

Student fra Roskilde 1570. Efter en uden­

landsrejse blev han 1574 hører i Roskilde.

Studerede 1576 i Wittenberg. Rektor i Roskilde 1580 til c. 1584. Canonicus sst.

1587. Studerede i Helmstedt 1590. Magi­

ster. Sognepræst i Roskilde 1595. Kaldte sig 1598 Snoldelev kirkes patron og var 1613 kannik og sakristan.

15 MUNTHE, LUDVIG. Født 27.10.1558 (Lybeck), død 29.4.1634 (Lund). Søn af Ludvig M., købmand i Lybeck, og Eli­

sabeth Paludan. - Gift 1. c. 1599 med BIRGITTE HANSDATTER, død 20.3.1616 (Lund). Datter af Frederik II.s kammer­

tjener Hans Madsen (og en søster til Wolfgang Rhumanns 1. hustru). - Gift 2.

med SOPHIA HANSDATTER, født 1601, død 25.4.1640 (begravet Lund).

Broder til 16.

Blev 24.11.1583 kgl. pagehovmester eller tugtemester hos prins Christian (IV) og medhjælper hos svogeren Hans Mikkelsen.

1593 ophørte denne stilling. 1594 blev han magister og tillige tugtemester hos prins Hans. Han fratrådte 1598. Canonicus i Lund 1599 og senere archediakon.

16 MUNTHE,HANS. Født 1560 (Lybeck), død september 1601 (Tikøb). Broder til 15. - Gift c. 1587 med CATHARINA de FINE, død sept. 1601 (Tikøb). Datter af kgl. hofkapelmester Arnold de F.

Blev 22.1.1585 undertugtemester hos prins Ulrik og medhjælper for Poul Pedersen, som var prinsens informator (14).

Blev 1586 sognepræst i Tikøb. Både han og hustruen døde af pest.

Noter

Nogle Kong Frederik II.s Breve og Befalinger, ang. Hans Sønners, Prindserne Christians og Ulriks Opdragelse. (Nye Danske Mag. IV, s. 161-67). - C. Molbech: Historiske Bidrag til Kundskab om Kong Christian IV.s Opdragelse og Ungdomsunderviisning. (Nyt historisk Tidsskrift 3, s. 245-306).

1-2 DBL.

3 Adel 1888: 36. - Benzons stamtavler over danske adelsslægter (Rigsarkivet). - Mol- bechs ovenfor cit. afhandling s. 252 og 257.

4 Adel 1890: 87 og 1940: 84. - Kancelliets Brevbøger 1585.

5 Adel 1890: 94 og 1901: 254. - Pers. Tids- skr. 10/3: 216. - Udenlandske univ. - Kancelliets Brevbøger 1585. - Molbechs ovenfor cit. afhandling s. 281.

6 Adel 1942: 58. - Udenlandske univ. - Molbechs ovenfor cit. afhandling s. 250.

7 Adel 1949: 57. - Molbechs ovenfor cit.

afhandling s. 257.

8 Adel 1927: 28. - Kancelliets Brevbøger 1585.

9 Adel 1917: 249 og 1902: 285. - Kancel­

liets Brevbøger 1585. Det var JørgenKaas’

stedmoder Hilleborg Hansdatter Lindenov,

der fik besked på at hente ham hjem fra Sorø.

10 DBL. - Adel 1902: 287.

11 Adel 1902: 281, 1888: 114. - Udenlandske univ. - Molbechs ovenfor cit. afhandling s. 250 og 281. - Kancelliets Brevbøger:

9.4.1585 og 29.10.1587.

12 DBL. 2: 548, 9: 208. - Wiberg. - Kan­

celliets Brevbøger 1585. - En broder til hans moder var lægen Jens Mule (1564- 1633), der 1575-81 gik i skole i Sorø (se Adel 1904: 327. - Forf atter lex. - O. K.

Nobel: Slægten Mule s. 6).

13 DBL.

14 Bricka. - Wiberg. - Danmarks kirker, Københavns amt 1028, 1029 og 2099.

15-16 Hartvig Munthe: Efterretninger om Fa­

milien Munthe 1883-88 1: 47f. og 55ff.

ADELIGE DISCIPLE 1586-1665

1586

1 VASSPYD, ERIK. Til Vinderup. Født c. 1570, død 1615. Søn af Mads Erik­

sen til Stenderup (død 1600) og Ellen Ul- feldt (død 1601). - Gift med KAREN PAX, der døde efter 1635. Datter af Christoffer P. von Festenberg til Vinderup (1511- 1608) og Sophie Galt (1543-1603).

Broder til 2.

Optaget 1586.

Studerede i Wittenberg 1595. Var tilstede ved kongens kroning 1596. Skænkede en prædikestol til Holbæk kirke.

2 VASSPYD, JOST MADSEN. Til Sø­

gård. Død 1611. Broder til 1. - Gift 13.8.1609 (Viborg) med KIRSTEN JUUL, død 21.8.1629 (begravet Asminderup). Dat­

ter af rigsråd Iver J. til Villestrup (1563- 1627) og Ingeborg Parsberg (1584-1665).

Optaget 1586.

Studerede i Wittenberg. Fik 1611 befaling til at ride under den sjællandske fane.

3 RUD, CORFITZ. Til Sandholt, Eng­

gård, Fuglsang ogRudbjerggård. Født 21.3.1573 (Sandholt), død 5.2.1630 (sst.

begravet Lyndelse). Søn af Erik R. til Fuglsang (1519-77) og Anne Hardenberg (død 1575). - Gift 20.5.1604 (København) med BIRGITTE ROSENSPARRE, født 24.

1.1586 (Skarholt), død 28.4.1645 (Køben­

havn). Datter af Oluf R. til Skarholt (1559- 1624) og Lisbet Gyldenstierne (død 1638).

Fader til 264.

Optaget 1586.

Immatrikuleret i Padua 1592, Siena 1593 og Orleans 1597. Hofjunker 1599-1603.

Fulgte 1601-02 Christian IV på rejsen til Norge. Tjente 1603 Moritz af Oranien.

Ledsagede 1606 kongen til England. Lens­

mand på Hindsgavl 1606-21. Ritmester ved den fynske rytterfane 1609. Deltog 1611 i Kalmarkrigen. Befalingsmand på Elfsborg 1612. Tog 1627 sin afsked som ritmester.

4 GYLDENSTIERNE, KNUD. Til Agård og Møgelkjær. Født 31.7.1575, dødo7.

2.1627 (Bergen). Søn af Henrik G. til A- gård (1540-92) og Mette Rud (død 1596).

- Gift 13.10.1608 (Ålborg) med SOFIE LINDENOV, født 1.3.1589 (Hindsgavl),død 19.3.1666 (begravet Rårup kirke), (gift 2.

med rigsråd Henrik Rantzau (1599-1674)).

Datter af Hans L. til Fovslet (1542-96) og Margrethe Rosenkrantz (1552-1635).

I følge den ligprædiken, der holdtes over ham kom han allerede 1584 til Sorø og blev der i 6 år.

Rejste 1590 udenlands og studerede i Ro­

stock, Wittenberg og Strassburg. Var i Skotland 1592. Hofjunker 1596-98. Var fænrik 1609. Forlenet med Vestervig 1612- 18. Han sendtes sammen med Otte Skeel som gesandt til Rusland 1614. Forlenet med Skivehus 1618-19 og Bergenshus 1619-27.

5 MARSVIN, OTTE. Til Dybæk, Bursø (kaldet Marsvinholm), Krogholm, Sandby, Sinclairsholm og Bonderup. Født 20.10.1573 (Dybæk), død 31.3.1647. Søn af Jørgen M. til Hollufgård (død 1581) og Karen Gyldenstierne (død 1589). - Gift 29.7.1604 (Malmø) med METTE BRAHE, født 1579 (Krogholm),død 15.4.1641 (Ran­

ders). Datter af Peder B. til Krogholm (død 1610) og Margrethe Giøe (død 1594).

Broder til 24 og fader til 201.

Optaget 1586.

Lensmand i Kristianstad 1618-27, på Al- borghus 1627-29 og på Dronningbor g 1629- 46.

6 KRUM (Maaneskiold), OLUF. Til Ods­

næs, Refland og Ristenæs. Død 1608.

Søn af Peder Knudsen til Odsnæs (død 1606/07).

Broder til 41.

Optaget 1586.

Gik 1581 i skole i Frederiksborg, 1585 i Roskilde. Immatrikuleret i Rostock 1589.

Ledsagede 1595 Børge Trolle til Rusland.

Var fra 1601 til sin død lensmand på Var- døhus.

2 1

7 PEGOW, TIMOTHEUS.

Optaget 1586.

Gik oprindelig i skole på Frederiksborg, men 9.4.1586 lod kongen ham skifte til Roskilde skole sammen med nogle andre herremændsbørn.

8 FRITHOF, VERNER. Søn af kgl. en­

spænder Mads F., der 1554 fik Skul - lerupholm i forlening (død 1594) og Edele Svale.

Broder til 37.

Optaget 1586.

Gik oprindelig på Frederiksborg skole, indtil kongen 9.4.1585 beordrede ham og broderen til skolen i Roskilde.

skov (død 1655)). Datter af Eiler B. til Dallund (1541-1614) og Gertrud Lunge

(1543-1614).

Fader til 245 og 246.

Optaget 1586.

Studerede i Herborn 1591, Marburg 1593, Padua 1596 og Orleans 1598.

13 BRAHE, JENS, død juni 1598 (Køben­

havn, bisat i Nikolaj K.). Søn af Pe­

der B. til Krogholm (død 1610) og Mar­

grethe Giøe (død 1594).

Broder til 73.

Optaget 1586.

Studerede 1591 i Helmstedt, 1592 i Basel, var også i Geneve og 1594 i Heidelberg, i Padua 1595, Siena 1596 og Orleans 1597.

9 URNE, OTTO. Til Søbysøgård. Født 1572, død 27.5.1620 (Ceylon). - Sønaf Axel U. til Søgård (død 1577) og Birte Rud (1538-73). - Gift 5.10.1600 (Odense) med BARBARA BREIDE, død efter 5^9.1640.

Datter af Joachim B. til Vargård (død 1574) og Emerence Emmiksen (død 1574).

Optaget 1586.

Var 1611 "Adelbursch" ved Erik Grubbes kompagni. I 1612 begik han drab på en mand ved navn Jørgen Lauridsen.

10 BECK, JOHAN. Født 1579, død 16.1.

1600 (begravet Ringsted).

Broder til 11.

Optaget 1586.

Ejer af Førslev.

11 BECK, JOCHUM. Født 1572, død før 29.8.1614, da man stredes om arven efter ham. Broder til 10. Søn af lands­

dommer Lave B. (1530-1607) og Agathe Grubbe (1533-1623).

Optaget 1586.

Studerede vist i Wittenberg 1591. Fik 1608 beskikket en værge, da han på grund af svaghed ikke kunne deltage i skiftet efter faderen.

12 KRABBE, MOGENS.Til Vegholm. Født 2.7.1576 (Vegholm), død 13.2.1614 (København). Søn af Niels K. til Vegholm (1541-84) og Berete Skave (1554-1636).

- Gift 6.10.1605 med LISBETH BRYSKE (den bekendte slægtsbogforfatterinde), født 14.10.1586 (Dallund), død4.12.1674 (Vallø), (gift 2. 1616 med Henrik Bille til Bille­

14 (BIELKE), MOGENS GODSKE (Gots- chovii) til Lidemark. Død 3.2.1631. Søn af Godske Mogensen til Lidemark (1545- 1619) og Margrete Huitfeldt. - Gift med DORTE FRIIS, død efter 1650. Datter af Laurids F. til Villerup (død 1619) og Bo­

dil Kruse (død 1621).

Optaget 1586.

Han kom efter en udenlandsrejse i tje­

neste hos dronning Sophie. Rejste 1602 som kammerjunker til Rusland med prins Hans. Var 1606 skibschef og forlenet med et kannikedømme i Viborg.

15 MACCABÆUS (eller Vildmand), JO­

HAN. Til Bisbo. Død mellem 1614 og 1618. Søn af Christian Maccabæus Alpinas (1541-98) og Kirsten Gagge (død efter 1607). - Gift før 3.4.1601 med CLARA MYRE (Kyrning). Datter af Jens M. til Hune stad (død 1565).

Broder til 16.

Optaget 1586.

Fik 1593 brev på et kannikedømme i Lund efter faderen. Studerede i Zerbst 1593, Wittenberg 1595 og Leiden 1598. Ved et ulykkestilfælde kom han til at dræbe et andet menneske men fik 1611 tilgivelse.

16 MACCABÆUS, CLAUS. Til Ettrup.

Levede endnu 9.4.1642. Broder til 15.

- Gift med URSULA MAANESKIOLD.

Datter af Bjørn M. (død 1595) og Kirsten Ulfeldt (død før 1584).

Optaget 1586.

Studerede 1598 i Leiden. Var 1610-21 landsdommer i Sønder og Nørre Halland og forlenet med Hamerø.

I Adelige disciple 1586-1665 1587

17 SPARRE, JENS. Til Sparresholm og Vinderup. Født 21.5.1577 (Vinderup), død 1.2.1632 (Bahus). Søn af Villum S. til Sandbygård (død før 1590) og Maren Basse (død 1591). - Gift 29.8.1613 (København) med SIDSEL PARSBERG, født 14.5.1585 (Sandbygård), død 17.8.1640 (Sparres- holm). Datter af lensmand Niels P. (1545-

92) og Lisbet Sested (1555-1624).

Optaget 1587.

Studerede i Rostock 1593, Herborn 1594, Heidelberg 1595, Marburg, Strassburg, Basel og Orleans 1598. Kancellisekretær 1596-97. Kammerjunker 1597-1601 hos hertug Hans, som han fulgte på rejse til Holland og Frankrig. Hof junker 1601-10 og udsendt til England. I 1605 sendt til Polen. Ved Brunsvigs belejring førte han fanen. Var skænk 1605. Fulgte 1606 kon­

gen til England. Hofmarskal 1608-10. For­

lenet med Bakke kloster i Norge 1608-11.

Udsending til hertugen af Wurtembergs bryllup 1609. Lensmand på Sølvitsborg, Lykå og Kristianopel 1609-12. General­

vagtmester 1611. Forlenet med Villands herred 1612-18. Fulgte 1614 kongen til England. Ridder 1616. Lensmand i Kri­

stianstad 1617, på Bahus 1618-32 og på Elfsborg 1618-19.

18 BRAHE, OTTE. Til Næsbyholm og Tersløse. Født 12.4.1578 (Næsby­

holm), død 5.7.1651 (sammested, begra­

vet Næstved). Søn af Steen B. til Knud- strup (1547-1620) og Birgitte Rosenkrantz (1555-88). - Gift 1. 29.9.1603 (Næsby­

holm) med MARGRETHE KRAFSE, død 1614. Datter af Hans K. til Basnæs (død 1585) og Kirsten Hoick (1558-99). -Gift2.

3.6.1618 (Køge) med KAREN RUD, død 17.6.1618. Datter af Knud R. til Vedby (1554-1615) og Hilleborg Gyldenstierne.

- Gift 3. 10.7.1619 (Odense) med ANNE BILD, begravet 18.6.1656 (Køge). Datter af Niels B. til Ravnholt (1553-1622) og Margrethe Urne (1547-1620).

Broder til 75 og 83.

Optaget 1587. Var i Sorø "nogle år".

Gik senere i skole i Århus. Studerede 1593 i Rostock, 1594 i Herborn, 1595 i Heidelberg, 1596 i Basel, 1597 i Genf og 1599 i Orleans og rejste derefter til Eng­

land og Skotland. Var 1600-02 i kur fyr st Frederik IV af Pfalz1 tjeneste. I Kalmar­

krigen, hvor han var fænrik, mistede han 1611 sin ene arm. I 1630 udgav han en samling "Hus- og Kirkebønner".

19 BANNER, OTTE, til Gjessingholm, Vorgård, Lyngholm, Løgismose, Ringstedgård og Studs trup. Død 18.3.1625 (Fåborg). Søn af Anders B. (død 1583) og Dorthe Rud (død 1580). - Gift 24.10.1603 med JYTTE BILD, født 22.9.1585 (Ravn­

holt), død 17.9.1646 (Ringstedgård). Dat­

ter af Niels B. til Ravnholt (død 1622) og Margrethe Urne (1547-1620).

Fader til 261, 337 og 347.

Tilsagn 27.10.1587. Optaget samme år.

Studerede 1594 i Heidelberg.

20 LANGE, HANS. Til Lunderup. Var død 25.5.1649. Søn af Christian L. til Bramminge (død 1604) og Barbara Vind (død 1609). - Gift med KAREN STRAN- GESEN BILD, der "skikkede sig ilde", død 14.4.1607. Datter af Claus Strangesen

(død 1596) og Anne Skram.

Broder til 106 og fader til 160.

Optaget 1587.

Immatrikuleret i Wittenberg og Zerbst 1595 samt Leiden 1601. Solgte Brandholm 1608 og pantsatte 1625 Nørholm, som han solgte 1631.

21 LUNGE, JØRGEN. Til Odden, Birkelse, Holmegård ogHessel. Født 11.10.1577 (Oddoen), død 19.8.1619 (Birkelse, begra­

vet Ålborg). Søn af le ns mand Ove L. (1548- 1601) og Anne Sehested (1554-1621). - Gift 8.9.1605 (Horsens) med SOPHIE BRAHE, født 16.8.1588, død 2.7.1659 (be­

gravet, Alborg). Datter af Steen B. til Knudstrup (1547-1620) og Birgitte Rosen­

krantz (1555-88).

Fader til 226.

Optaget 1587.

Gik i skole i Viborg. Studerede 1591 i Strassburg, 1594 i Genf, 1595 i Orleans og 1597 i Siena og Padua. Deltog i den nederlandske krig og avancerede til major og oberstvagtmester. I 1605 sendtes han til Wolffenbuttel, hvor han faldt i fangen­

skab og selv måtte købe sig fri. Lensmand på Vestervig kloster 1608-10 og på Ørum 1610-13. Deltog i Kalmar-krigen 1611 som oberstløjtnant. Lensmand på Elfs­

borg og Bahus 1613-18 og på Vestervig kloster 1618-19. Blev 1616 rigsmarsk og ridder.

22 VIND, NIELS. Til Ullerup og Grun­

det. Født 1.8.1577 (Ullerup). Død 10.

1.1615 (Bergenshus). Søn af Albert V. til Ullerup (død 1608) og Ellen Glambek (død efter 1615). - Gift 4.7.1613 (Horsens) med

KIRSTEN JUEL, død 1627 (Ullerup). Dat­

ter af Peder J. til Alsted (død 1612) og Margrethe Ulf stand (død 1612),

Fader til 297.

Optaget 1587. Var i Sorø "udi nogle år".

Immatrikuleret i Wittenberg og Zerbst 1594 samt Basel. Kancellisekretær 1598- 1606. Fulgte 1600 og 1602 gesandtska­

berne til Emden og Brehmen og 1603 den russiske gesandt til kongens hyldning i Hamborg. Ledsagede 1604 kongen til her­

redag i Bergen. Fik s.å. løfte på et kan­

tor- og kannikedømme i Ribe. Forlenet med Berge nhus len fra 1600 til sin død og 1612-13 med Lyse kloster.

23 LYKKE,IVER. Til Buderupholm. Død december 1648. Søn af Christoffer L.

til Buderupholm og Anne Rosenkrantz (død før 1588). - Gift med ANNE KAAS (Mur), begravet (Tårup kirke). Datter af Mogens K. til Brendore (død 1582).

Optaget 1587.

Immatrikuleret i Helmstedt 1594, Rostock Jena ogWittenberg 1603. Skulle 1611 tjene under Alborg-fanen. Havde 1629 været udenlands. Købte c. 1631 Vindumovergård.

24 MARSVIN, PEDER. Til Hollufgård og Aunsbjerg. Født 10.4.1578 (Odense), død 8.10.1614 (begravet Fraugde). Broder til 5. - Gift 1608 (Dalum kloster) med METTE BRAHE, født 30.8.1590 (Odense- gård), død 23.6.1622 (begravet Fraugde).

Datter af Axel B. til Elved (1550-1616) og Kirsten Hardenberg (død 1639).

Optaget 1587.

Gik først i Frederiksborg skole og der­

næst i Roskilde skole 1585. Studerede i Padua og Siena 1603. Gjorde 1611 krigs­

tjeneste under den fynske fane.

25 KAAS (Mur), JÖRGEN. Til Gjelskov.

Født 10.7.1576 (Visborg), død 24.3.

1608. Søn af Emmike K. til Gjelskov (død 1584) og Inger Tidemand (død 1577). - Ugift.

Optaget 1587.

Blev før Sorø-tiden opdraget sammen med hertug Ulrik. Studerede i Zerbst 1594 ogi Wittenberg 1595. Skulle 1602 følge Hertug Hans til Rusland. Underskrev 1605 den fynske adels landemodevedtægt.

26 GYLDENSTIERNE, MOGENS. Til Findstrup, Fulltofta og Søholm. Død 7.4.1639 (Vianen). Søn af Mogens G. til Biersgård (1548-1621) og Helle Ulfeldt

(død 1608). - Gift 1612 med SOPHIE RANTZAU, født 1591, død 17.1.1675. Dat­

ter af Frantz R. til Rantzau (1555-1612) og Anna Rosenkrantz (1566-1618).

Broder til 27.

Optaget 1587.

Hofjunker 1603-10.

27 GYLDENSTIERNE, LAXMAND. Til Tyrrestrup, Biersgård og Dufeke.

Født c. 1582, begravet 16.11.1655. Broder til 26. -Gift30.11.1606med MARGRETHE FRIIS, d^bt 22.5.1589 (Ribe), begravet 8.

7.1656 (Arhus). Datter af rigsråd Albert F. (1542-1601) og Ingeborg Gyldenstierne (1546-91).

Optaget 1587.

Studerede 1598 i Herborn og Bologna, i Basel 1599, i Genf 1600 og iOrleans 1601.

Kancellijunker i danske kancelli 1602-06.

Forlenet med Heine kirke 1618-25 og Froste herred 1619-25. Var 1624 ejer af et jernværk i Biersgård. Landsdommer i Skåne 1624-26. Vosnæsgård fik han til­

dømt 1643.

28 GAGGE, CLAUS. Til Herrestad og Arløse. Død efter 1634 (begravet Holmstad). Søn af Anders G. til Herre­

stad og ... Knudsdatter Maaneskjold. - Gift 1. 17.4.1614 (Roskilde) med MAR­

GRETHE AKELEYE, født 1583 (Nord­

skov), død 18.7.1618 (Lungegård Bergen).

Datter af Gabriel A. til Nordskov (død 1608) og Helrad Sparre. - Gift 2. 1624 med MARGRETHE MORMAND, (gift 2.

1642 med Frederik Skade til Arløse).

Datter af Erik M. til Esperød (død 1618/

21) og Anne Lindenov.

Optaget 1587.

Fik 1608 "bestilling" at lade sig bruge tillands og tilsøs. Var 1626 tilknyttet slottet på Laholm og 1632 på Varberg slot.

29 BRYSKE, GERT. Til Katholm, Gam- mel-Estrup, Margård og Asdal. Død 1651. Søn af Carl B. til Langesø (1547- 1613) og Ide Ulfstand (død 1579). - Gift med KIRSTEN SANDBERG, begravet 18.

5.1647 (Koed). Datter af Tyge S. til Isgård (død 1587) og Ellen Rostrup (død efter 1618).

Optaget 1587.

Studerede i Genf 1597 og i Basel 1598.

Hofjunker 1603-06. Han satte alt, hvad han ejede overstyr og førte 1623 proces mod sin egen hustru. 1 1626 var han "under rigets forfølgning".

I Adelige disciple 1586-1665 30 AKE LEYE, JAKOB, til Krengerup.

Død mellem 1630-32. Søn af Gabriel A. til Nordskov (død 1608) ogHelradSpar- re (død 1611). - Gift 1. med KAREN ABILDGAARD, død før 1625. Datter af Poul A. tilVrandrup (død 1563) og Kirsten Tidemand (død 1557). - Gift 2. 30.4.1625 (Tommerup, Skåne) med SIDSEL GIEDDE.

Datter af Brostrup G. til Tommerup (død 1614) og Dorte Ulfeldt (død 1600).

Broder til 55, 79 og 107.

Optaget 1587.

31 GALT, PEDER. Til Tyrrestrup. Død efter 1636. Søn af Gjord Pedersen til Palsgård (1534-91) og Regitze Rosen­

krantz (død 1612/15). - Ugift.

Broder til 94.

Optaget 1587.

Immatrikuleret i Orleans 1598 og mulig­

vis i Basel 1602. Blev indkaldt til krigen 1611. Begik 1619 et drab. 1636 boede han i Brigsted.

Rejste 1591 udenlands og ses 1593 imma­

trikuleret i Herborn, var senere i Genf, kom hjem til kroningen 1596, men imma­

trikuleredes 1597 i Basel og var derefter indtil 1599 i Burgund og Schweitz. Hof­

junker 1600-03, fik Paddeborg len efter faderen. Var 1606-13 lensmand på Skive­

hus. Var 1609 løjtnant ved den røde fane af jyske rostjeneste og deltog i Kalmar­

krigen, hvor han forfremmedes til rit­

mester. Fra 1613-20 var han lensmand i Trondhjem, derefter til 1624 på Vester­

vig kloster og derpå til sin død lensmand på Dragsholm. Han blev 1625 medlem af rigsrådet, s.å. krigskommissær i Tysk­

land og tillige sendebud ved fredsmødet i Braunschweig. I 1630 førte han som rigs­

admiral under kongens overbefaling den flåde, der angreb Hamburg. Skønt den hamburgske flåde trak sig tilbage og hæ­

vede blokaden af Glückstadt, bebrejdede kongen ham dog hans "vaklen" og mang­

lende aktivitet. I 1630 var han ligeledes sendebud i Haag, 1632 i Rendsborg og se­

nere flere gange ved de norske herre­

dage. Ridder 1633 og påny en kort tid admiral for flåden.

32 LINDENOV, HOLGER. Til Gaunø.

Født 11.6.1579 (Hindsgavl), død 18.9.

1634 (Frankrig, begravet Veilø). Søn af Hans Johansen til Fovslet (1542-96) og Margrethe Rosenkrantz (1552-1635). Var trolovet med Helle Gyldenstjerne.

Broder til 60.

Optaget 1587.

Immatrikuleret i Leipzig 1594. Hof jun­

ker 1603-05. Skrives 1610 til Margård.

Indkaldtes 1611 til tjeneste ved den fynske fane.

33 DAA, CLAUS. Til Raunstrup, Holme­

gård, Borreby, Fraugdegård og Højs­

gård. Født 10.8.1579 (Raunstrup), død 30.

3.1641 (Fraugdegård). Søn af Oluf D. til Raunstrup (1547-1600) og Dorte Friis (1543-1618). - Gift 1. 22.4.1604 (Århus) med DOROTHEA BELOW, født 21.7.1588 (Spøttrup), død 9.12.1609 (Raunstrup). Dat­

ter af rigsråd Henrik B. (1540-1606) og Lisbet Skram (Fasti) (1563-1600). - Gift 2. 2.5.1613 (Viborg) med INGEBORG PARSBERG, født 1592 (Bonderup), død 10.4.1641 (Fraugdegård). Datter af Valde­

mar P. til Bonderup (1557-1607) og Ide Lykke (1560-1618).

Fader til 154, 291, 441 og 466.

Optaget 1587. Ifølge ligprædikenen kom han til Sorø, "der hand ickun vaar 6 år gammel" d.v.s. c. 1585 og blev der "på 6 års tid", d.v.s. til c. 1591.

34 PARSBERG, VERNER. Til Sandby- gård, Lynderupgård og Eskjær. Født 13.1.1580 (Bækkeskov), død 1643 før 26.6.

Søn af Niels P. til Harrested (1545-92) og Lisbet Sested (1555-1624). - Gift 27.9.

1604 (Viborg) med AGATHE SEEFELD, født 20.6.1579 (sst.), (gift 1. 1599 med Niels Skram til Urup (1555-1601)). - Dat­

ter af Jakob S. til Visborg (1545-99) og Sophie Bille (1549-1608).

Broder til 86 og fader til 196.

Optaget 1587.

Opdraget sammen med prins Hans 1590- 94. Studerede i Wittenberg 1594 og i Jena 1600 og var udenlands til 1602. Var til­

stede ved dronning Sophies begravelse 1631 og ved den udvalgte prins1 bryllup 1634.

35 BILLE, HOLGER. Død som barn. Søn af Knud B. til Billeskov og Hilleborg Gyldenstierne (født 1548).

Optaget 1587.

36 DAA, VERNER. Søn af Hans D. til Enggård (død efter 1597) og Dorte Svale (død 1587).

Optaget 1587.

31 FRITHOF, MOGENS. Broder til 8.

Optaget 1587.

Havde som broderen Verner gået i skole i Frederiksborg og blev ligeledes 9.4.1585 af kongen sendt til skolen i Roskilde.

38 BAAD, LAURIDS. Søn af Kjeld B. til Skovsbo og Tidselholt (død 1608) og Birgitte Grubbe.

Optaget 1587.

1588 39 ERICHSEN, CLAUS.

Optaget 1588.

40 SKADE, CHRISTOFFER. Til Kattrup.

Født 6.10.1578 (Holmgård). Død 27.4.

1654. Søn af Rasmus Nielsen (S.) til Kat­

trup (død 1602) og Kirsten Serlin. - Gift 8.3.1601 (Kjærbygård) med BODIL BRUN (død 1644). Datter af Jens B. til Kjærby­

gård og Ellen Skovgaard.

Broder til 67 og fader til 153, 174, 240 a, 258 a og 288.

Optaget 1588. Var 7 år i Sorø.

Kom 7 år gammel i skole i Århus, hvor han var i 3 år. Efter Sorø-opholdet var han 5 år hos Manderup Parsberg og kom derfra til hoffet i Bremen. Han blev kaldt hjem i anledningen af moderens død (før

1608).

1589

41 KRUM (Maaneskiold), LAURIDS PE­

DERSEN. Til Ristenæs. Broder til 6.

- Gift med ELSE MUNK, død efter 1656.

Datter af Niels M. (1552-1626) og Kirsten Vognsen.

Optaget 1589.

42 GRUBBE, LAURIDS. Til Røgle. Død før 1616. Søn af Jakob G. til Røgle (død 1604) og Sidsel Giedde. - Gift 2.3.1606 (Halmstad) med AGNETE THOTT, død før 1642, (gift 2. med Gabriel Kruse (død 1647)). Datter af Erik T. til Hjulebjerg (død 1589) og Helle Basse (død 1587).

Fader til 190.

Optaget 1589.

43 PAX, PEDER. Til Gersnis. Født 1579, død 26.5.1608. Søn af Christoffer v.

Festenberg, kaldet Pachisch til Bonderup (1511-1608) og Sophie Galt (1543-1603).

Optaget 1589.

1590

44 REEDTZ, FREDERIK. TilTygestrup, Hørbygård, Løgstrup, Bogenseholm, Vedsø og Fævejle. Født 1586 (Antvorskov), død 8.6.1659 (København). Søn af Peder R.

(død 1607) og Karen Rostrup (død 1636).

- Gift 1. 9.7.1609 (København) med BIR­

GITTE BRAHE, født 1591, død 1627. Dat­

ter af rigsråd Steen B. (1547-1620) og Kirsten Hoick (1558-99). - Gift 2. 22.6.

1634 (Århus) med SOPHIE HØG, født 16.

11.1588, begravet 30.8.1653. Datter af Jacob H. (Banner) til Trudsholm (c. 1545-

1610) og Lisbet Sehested (1556-1600).

Fader til 344, 345 og 375.

Optaget 1590.

Immatrikuleret i Wittenberg 1600, Ge­

neve 1602, Basel 1603 og Orleans 1603.

Hofjunker 1605-08. I Kalmar-krigen del­

tog han som fændrik ved erobringen af Øland. Forlenet med Svenstrup 1619-22, med Tryggevælde 1622-32, med Barrit- skov-Menstrup 1632, med Vordingborg 1638. Var 1623 ritmester ved den sjæl­

landske rostjeneste. Landkommissær 1637. Rigsråd 1644.

45 GRUS, ARILD (Arvid). Til Hellerup.

Død før 12.4.1633. Søn af Erik G. til Hellerup (død 1587/88) og Agnete Thott.

- Gift 1. med KAREN BRUN.q Datter af Romell Pedersen B. af Brunsgård og Bo­

dil Gagge. - Gift 2. med KIRSTEN KRAB­

BE, død 67 år gammel (gift 2. med svensk major Niels StaffensenHjulhammar (1605- 72)).

Optaget 1590.

46 JUUL, FRANDS. Til Meilgård og Pal­

strup. Død 1625/26. Søn af Ove J. til Meilgård (1549-1604) og Johanne Kaas (død 1604). - Gift 21.6.1606 med KAREN ROSTRUP, død 1648/51. Datter af Hans R. til Sjelleskovgård (død efter 1611) og Anne Lange.

Fader til 171, 172 og 186.

Optaget 1590.

Studerede i Helmstedt 1591 og i Witten­

berg 1593. Hof junker 1596-98. Nævnes 1625 i en rusttjenesteliste.

I Adelige disciple 1586-1665 47 JUEL, NIELS. Født 1578, død 24.11.

o 1596 (Greifswald). Søn af Herman J.

til Åberg (1548-1607) og Maren Juel.

Broder til 48, 77 og 102.

Optaget 1590.

Immatrikuleret i Greifswald 1596.

48 JUEL, JENS. Til Kjeldgård, Åbjerg og Bruusgård. Født 8.1.1580 (Ref- strup), død 28.3.1634. Broder til 47, 77 og 102. - Gift 13.5.1610 med IDE LANGE, født 3.10.1584 (Brejning), død 13.6.1649 (N. Vosborg, begravet Viborg). Datter af Hans Lange til Brejning (1542-1609) og Johanne Skram (død 1620).

Optaget 1590. Skal have været i Sorø til 1596.

Studerede i Greifswald 1596, Herborn 1598, Heidelberg 1599, Genf 1600, Or­

leans og Padua 1601 og påny Genf 1603.

Sekretær i danske kancelli 1603. Rente­

mester 1609-17, krigs- og zahlkommis- sær i Kalmar-krigen 1611. Rigsråd 1616.

Forlenet med Tranekær slot 1617. Hof­

mester for hertug Frederik på hans rejse til Bremen s.å. Statholder i Norge og for­

lenet med Akershus 1618-29. Præsident for kompagniet for Kongsberg sølvværk 1627. I 1629 blev han tilbudt stillingen som rigsadmiral. Han anvendtes 1631 og 1632 ved sendelser til Gottorp.

1591

49 FRIIS, CHRISTOFFER. Født 22.11.

1581 (Hesselager), død 1603 (begra­

vet i Nimwegen). Søn af Niels F. til Ør- bæklunde (1544-1610) og Vibeke Gylden­

stierne (1549-1613).

Optaget 1591.

Gennemgik 1596-99 skolen i Altdorf. Faldt 1603 i Holland.

50 LINDENOV, GODSKE. Død ugift iEng- land. Søn af Johan L. til Ørtofte (død 1581) og Mette Speyl.

Optaget 1591.

Immatrikuleret i W ittenberg og Helmstedt 1600, i Franeker 1601, hvor han 1602 ud­

gav et skrift, i Padua 1605 og Siena 1607.

Senere var han i England.

51 HVAS, MIKKEL. Til Sørup eller Sø­

gård. Født 1583, død efter 1655. Søn af Erik H. til Nørgård og Gertrud Mik- kelsdatter Hvas. - Gift med ELLEN (el­

ler Edel) BASSE, død c. 1647, (gift 1. med Ludvig Juel i Skagen og gift 2. med Jens Orning). Datter af Laurids Nielsen og So­

fie Hansdatter Stygge.

Optaget 1591.

Immatrikuleret i Leiden 1601, Franeker 1602, Paris 1603 og Angers 1604. Nævnes i adelsmandtallet 1655.

52 KAAS (Mur), HANS. Til Lindskov og Østergård. Søn af Anders K. (død 1599) og Helvig Skinkel. - Gift 1. med BIRGITTE NORBY. Datter af Erik N. til Lindskov (død 1585) og Sophie Juel (død 1603). - Gift 2. 27.5.1627 (Odense) med VIBEKE AHLEFELDT, født c. 1608, død 8.12.1628 (Lindskov). Datter af As mus A. (død 1612) og Kirsten Bild (død 1611).

Fader til 227?, 228, 229 og 440.

Optaget 1591.

Blev indkaldt til at tjene under den fynske fane 1611. Landsdommer på Fyn 1613-18.

1592

53 VOGNSEN, MIKKEL. Til Stenumgård.

Død før 1610. Søn af Jens V. til Sten­

umgård og Anne Mikkelsdatter Hvas. - Gift med METTE ROSENKRANTZ. Dat­

ter af Bendix R. til Kogsbøl (død 1566/82) og Anna Grib (død efter 1604).

Optaget 1592.

Var blandt dem, der 1609 anklagede Chri­

stoffer Rosenkrantz for bedrageri. Rosen­

krantz henrettedes året efter.

54 FRIIS, JUST. Til Vadskær gård. Død kort efter 18.8.1661. Søn af Jørgen F.

(1556-1632) og Anne Ulfeldt. - Ugift.

Broder til 80, 81 og 85.

Optaget 1592.

Studerede i Oxford 1602. Var 1610-14 sekretær i kancelliet. Skrives 1624 "til Farskov" og solgte da sin arvedel i Gu- dumlund.

55 AKELEYE, KNUD, til Kr enger up og Hjulerød. Død 1661. Broder til 30, 79 og 107 samt fader til 273, 274 og 275. - Gift 1. med SOPHIE WO YEN, død 20.2.

1623. Datter af Ewald W. til Hohenpud- digen og Cathrine Rantzau. - Gift 2. med DOROTHEA MUNK (Lange), død før 1660.

Datter af Frederik M. til Krogsgård (1566- 1634) og Sophie Albertsdatter Friis (død 1654/55).