F L E M M I N G T O L S T R U P
FO RKØ BS R ET OG KONCESSION
K Ø B E N H A V N
G E C G A D S F O R L A G
1961
Forord
D enne fremstilling er tæ nkt som en fortsættelse af bogen Landbrugsejendomme. I den h a r jeg prø
vet på at fremstille den gældende landbrugspligt som resultat af en historisk udvikling indenfor dansk jordpolitik, m edens jeg i denne fremstilling prøver på at forklare de nyeste m idler i den jo rd politiske lovgivning: statens forkøbsret og omsæt
ningskontrol ved hjæ lp af koncessionsregler. Disse m idler h a r vel også en historisk baggrund, m en i m odsætning til landbrugspligten synes deres nye udform ning gajiske upåvirket heraf.
D a em net forkøbsret tillige h a r privatretlig be
tydning, men kun er behandlet ret sparsom t i nyere teori, h a r jeg sam tidig søgt at give en fyl- digere redegørelse for såvel dette em ne som de øvrige løsningsrettigheder.
Til udgivelsen er m odtaget tilskud fra det Fin
neske legat og fra Statens almindelige Videnskabs- fond, for hvilke jeg bringer m in tak.
H ellerup, m aj 1961.
Flemm ing Tolstrup.
Indholdsfortegnelse
Første a fsn it: J O R D P O L I T I K s. 11- 26
1. k a p ite l: Jo rd p o litisk e faser ... s. 1 1 - 26
I. D e fin itio n a f jo rd p o litik ... ... s. 1 1 - 19 A. M a g th av e rn e : lovgivning, a d m in istratio n , k om m uner,
p riv a te : s. 13-14.
B. E jen d o m su d fo rm n in g : s. 14-17.
1) hvilke e je n d o m sty p er: s. 1 5 -1 6 , 2) fo rh o ld et til a n d e n lovgivning om e je n d o m su d fo rm n in g : s. 16, 3) synet p å e je n d o m sæ n d rin g e r: s. 16-17.
C. B rugsenheders b e v arelse: s. 17—18.
D . E jen d o m m en es fo rd e lin g : s. 19.
I I . Passiv og a k tiv jo r d p o li t ik ... s. 1 9 - 22 A. Passiv jo rd p o litik s k a ra k te rtræ k : s. 2 0-21.
1) m ålsæ tn in g : s. 21, 2) m id ler til udviklingens fre m m e : s. 21, 3) m ed h jæ lp en d e r til: s. 21, 4 ) sikring a f opnåede r e s u lta te r: s. 21.
B. A ktiv jo rd p o litik s k a ra k te rtræ k : s. 2 1-22.
1) m å lsæ tn in g : s. 21, 2) statens m e d a rb e jd e : s. 21 -2 2 , 3 ) m ed h jæ lp ere m ed in itia tiv : s. 22, 4 ) sik rin g en : s. 22.
I I I . D e n danske jo rdlovgivning ... s. 22— 26 1) m ålsæ tningens u d try k sfo rm : s. 22 -2 3 , 2) m idler og statens
m e d a rb e jd e : s. 2 3 -2 4 , 3) m ed h jæ lp sfo rm er : s. 24-25, 4 ) sik rin g sm id le r: s. 25-26.
A n d e t a f s n i t : F O R K Ø B S R E T 2. k a p ite l: L ø sn in g srettig h ed er
I. Fælles træ k og s æ r m æ r k e r ...
1) k a ra k te ristik : s. 27, 2) fo rm e r: a) fo rk ø b sre t: s. 27,
b ) køberet og g e n k ø b sre t: s. 2 7 -2 8 , c) egentlig lø sn in g sre t: s. 28, d ) u d lø s n in g sre t: s. 28, 3) system atisk p la c e rin g : s. 2 8 -3 0 . II . F o rm å le t m ed f o r k ø b s r e t ...
1) p a rte rn e i fo rk ø b sre tte n : s. 3 0 -3 1 , 2) h v o rfo r tred iem a n d m å m edvirke : s. 3 1 -3 2 .
I I I . F orkøbsrettens stiftelse og a f g r æ n s n in g ... s. 3 2 - 36 1) fo rk ø b sret i norsk, svensk og vesttysk lo v g iv n in g : s. 3 2 -3 3 ,
2) term inologisk fo rv irrin g : a ) d e fin itio n : s. 33 -3 4 ,
s. 2 7 -1 0 4 s. 2 7 - 59 s. 2 7 - 30
s. 3 0 - 32
6 FOR K Ø B SR ET OG K O N C ESSIO N b ) stiftelsen, em nets b e h an d lin g a fg ræ n se s: s. 34, c) den b e rettig e d e og retten s o v erfø rlig h ed : s. 35—36.
IV . L ovbestem t forkøbsret ... s. 3 6 - 39 1) forkøbsrettens p ræ g a f friv illig h e d : s. 3 6 -3 7 , 2) u lem p e r ved
legal forkøbsret, dens anvendelse i nyere lo v g iv n in g : s. 3 7-38, 3 ) afgræ nsning o verfor lø sn in g sre t: 3 8-39.
V . S taten s forkøbsret i dansk re t ... s. 3 9 - 42 1) æ ldre forslag om forkøbsret, den særlige fø rste k ø b sre t: s. 3 9 -4 0 ,
2) G ru n d tv ig s a d v a rse l: s. 40, 3) fork ø b sretten i S tatshusm andsloven : s. 4 0 -4 1 , 4 ) ledende sy n sp u n k te r: a ) streng fo rto lk n in g : s. 4 1 -4 2 , b ) re tten s udøvelse som fo rv a ltn in g s a k t: s. 42, c) statens p a rts s tillin g : s. 42.
V I. K ø b e ret – genkøbsret ... s. 4 3 - 49 1) le g a l: s. 4 3 -4 4 , 2) a f ta lt : s. 4 5 -4 7 , 3) g e n k ø b sret: s. 4 7 -4 8 ,
4 ) en tinglig r e t : s. 4 8 -4 9 .
V II. L øsningsret ... s. 4 9 - 59 A. en tidligere ejers lø sn in g sre t: a ) tingen e r kom m et p å afveje : s. 5 1 -5 2 , b ) tingen k unne kom m e p å afveje : 1) e fte r ek sp ro p riatio n : s. 5 2 -5 3 , 2) om sæ tning af jo rd re n te b ru g : s. 5 3 -5 4 .
B. en a k tu el m edejers eller m edinteressents lø sn in g sre t:
1) m ed red ere : s. 54, 2) den læ ngstlevende æ g tefæ lle: s. 5 4 -5 5 , 3) p an th a v eres re t og spørgsm ålet om løsning i sam eje : s. 5 5-56.
C. A ndenm ands lø sn in g sre t: 1) odelsret, lovbydelse : s. 5 6 -5 7 , 2) skove og k u n stg en stan d e p å m a jo ra te r : s. 5 7 -5 8 ,
3) u aflø st fæ stegods: s. 58, 4 ) o ffen tlig t fæ stegods: s. 58, 5 ) V ejbestyrelseslov § 2 0 : s. 58, 6) koncessionslove, L andbrugslov
§ 2 4 : s. 58 – M ark- og V ejfredslovens »indløsning« : s. 59.
V I I I . U dløsningsret s. 59
3. k a p it e l : A fgræ nsning a f forkøbsrettens genstand s. 6 0 - 73 I. A fta lt f o r k ø b s r e t ... s. 6 0 - 64
1) stedfæ stelse af forkøbsret til dele a f en fast ejendom : s. 6 0 -6 1 , 2) kan restejen d o m m en sælges, u d e n a t forkøbsretten bliver a k tu e l? : s. 61, 3) kan fork ø b sretten anvendes, hvis den ku n o m fa tte r en del
a f d e t solgte? : s. 6 1 -6 2 , 4 ) skal den begunstigede tåle parcelsalg ? : s. 6 2 -6 3 , 5 ) bety d n in g en a f den begunstigede ejendom s d e lin g : s. 6 3 -6 4 ,
6 ) om p lig t til m edvirkning til stedfæstelse a f fo rk ø b sre tte n : s. 64.
I I. L egal f o r k ø b s r e t... s. 6 5 - 73 V an sk elig h ed er kan kun opstå, hvor forkøbsret er tillagt p riv ate : s. 65.
1) Statshusm andslovens begreb »land ejen d o m « : s. 6 5 -6 7 ,
2) afgræ nsningen m ellem u m id d e lb ar og m id d e lb ar fo rk ø b sre t: s. 67—68, 3) den u m id d elb are forkøbsrets a fg ræ n sn in g : s. 6 8 -6 9 , 4 ) p ålæ g af m id d e lb ar fo rk ø b s re t: s. 6 9 -7 0 , 5) den m id d elb are forkøbsrets sik rin g : s. 7 0 -7 3 , a ) tin g ly sn in g sk ra v e t: s. 70 -7 1 , b) h v o rn å r bindes ejeren og a n d re p riv ate re ttig h e d s h a v e re : s. 7 1 -7 2 , c) hvorledes træ ffes beslutningen om p ålæ g af fo rk ø b sre t: s. 7 2 -7 3 , 6) ejerens k la g e r e t: s. 73.
4. k a p ite l: E jersk iftets b ety d n in g , den berettig ed es a fk ald og ejerens an sv ar ... ...
I. E jerskiftets b ety d n in g ...
s. 7 4 - 87 s. 7 4 - 81 1) e k sp ro p riatio n : s. 74, 2) a u k tio n ss a lg : s. 74 -7 5 ,
а ) frivillig a u k tio n : s. 75, b) tv a n g s a u k tio n : s. 75, 3) ejerskifter mortis causa: s. 7 5 -7 6 , 4) g a v e r : s. 7 6 -7 8 , a ) o v e rfo r legal fo rk ø b sre t: s. 77, b) ov erfo r a fta lt fo rk ø b sre t: s. 77-78, 5 ) b y tte h a n d e l: s. 7 8 -7 9 , 6) æ ldre lø sn in g sre ttig h e d e r: s. 79, 7) særlige u n d ta g e lse r: s. 7 9 -8 0 , 8) stiftelse a f ideelle a n p a r te r : s. 80, 9) fa m ilieo v erd ra g else r: s. 8 0 -8 1 .
I I . D en berettigedes a fk ald ... s. 8 1 -8 6 1) u n d la d t b e n y tte lse: s. 8 1 -8 2 , 2) a fk a ld : s. 8 2 -8 6 , a ) ved a fta lt
fo rk ø b sre t: s. 82, b) ved legal forkøbsret fo r p riv a te : s. 82, c) statens fo rk ø b sre t: s. 8 2 -8 6 , 1. direkte tilb u d til staten : s. 83, 2. a fk ald p å v ilk å r : s. 83-86.
I I I . E jeren s an sv ar fo r ejendom m en ... s. 8 6 - 87 1) fo rb e d rin g e r: s. 86, 2) b e h æ fte lser: s. 8 6 -8 7 ,
3) fo rrin g elser og ødelæ g g else: s. 87.
5. k a p it e l : Forkøbsrets udøvelse og o p h ø r s. 8 8 -1 0 4
I. H v o rn å r k an den b e rettig ed e gribe i n d ? ... s. 8 8 - 90 1) fo rk ø b sretten fo ru d sæ tte r et tilb u d : s. 8 8 -8 9 , 2) fo rb eh o ld om
aftalen s b o r tf a ld : s. 89, 3) tinglysnings b e ty d n in g : s. 90.
I I . B etæ n k n in g stid en s. 9 0 - 91
I I I . U n d ersø g elsesretten ... s. 9 1 - 92
IV . V irk n in g ern e a f fo rkøbsrettens benyttelse ... s. 9 2 -1 0 2 A. sæ lgeren og den berettig ed e : s. 9 3 -9 6 , 1) sælgerens
h je m m e ls p lig t: s. 93, 2) h an d elen s o pfyldelse: s. 9 3 -9 4 ,
3) sæ rvilkårs b e ty d n in g : s. 9 4 -9 5 , 4 ) videreoverdragelse : s. 9 5 -9 6 . B. sæ lgeren og k ø b e re n : s. 9 6 -9 7 , 1) sæ lgerens an sv ar for v a n h je m m e l: s. 96, 2) d et økonom iske m ellem v æ ren d e : s. 9 6 -9 7 . C. den b erettig ed e og k ø b e re n : s. 9 7 -1 0 2 , 1) ejen d o m m en s udlev erin g , køberens tilb ag eh o ld elsesret: s. 98, 2) køberens krav p å refusion a f u d læ g : s. 98, 3) fo rb ed rin g e r, fo rrin g elser og v id e re s a lg : s. 9 8 -9 9 , 4) d eling af k ø b e t: s. 9 9 -1 0 0 , 5 ) køberens tab,
sæ rlig om h o v e d p a rc e lsa lg : s. 100-102.
V. F o rk ø b sretten s o p h ø r u d e n benyttelse ... s. 102 -1 0 4 1) fo rsø m t b e n y tte ls e: s. 103, 2) a f k a ld : s. 103, 3) d en b erettigedes m islig h o ld else: s. 103, 4 ) køberens gode t r o : s. 103, 5 ) k o n fu sio n : s. 103, б ) e k sp ro p ria tio n : s. 103, 7) fo ræ ld else : s. 104, 8) ejendom shæ vd : s. 104.
T red ie a f s n i t: K O N C E S S IO N S L O V G IV N IN G ...
6. k a p it e l : F o rm ål og fo rm er ...
s. 105-173 s. 105-121
8 FOR K Ø B SR ET OG K O N C ESSIO N
I. In d le d n in g ... s. 105-108 1) retsreglernes teoretiske b a g g ru n d og fo rm : s. 1 0 5 -1 0 6 ,
2) reglernes p raktiske u d fo rm n in g : s. 1 06-107, 3) term inologiske v a n sk e lig h ed e r: s. 107, 4 ) lovgivernes m o tiv e r: s. 107—108.
I I . U ønskede e r h v e r v e r e ... s. 108-115 1) u d læ n d in g e : s. 1 0 8-110, a ) dansk r e t: s. 1 0 8-109,
b ) norsk r e t : s. 1 09-110, c) svensk r e t : s. 110, d ) tysk r e t: s. 110, e) iø v r ig t: s. 110, 2) d en døde h å n d : s. 1 10-113, a ) dan sk r e t : s. 1 1 1-112, b ) norsk r e t : 112, c) svensk r e t : s. 1 1 2 -1 1 3 , d ) tysk r e t: s. 113,
3) a n d re uønskede e rh v e rv e re : s. 113-115.
I I I . F o re tru k n e e rh v erv ere ... s. 115-1 1 9 1) s. 1 1 5 -1 1 9 , a ) dansk ret, sæ rlig om fæ stegodssalg og
slæ g tsin te re sse r: s. 1 1 5 -1 1 6 , b ) norsk r e t : s. 1 1 6-117, c) svensk r e t : s. 1 1 7 -1 1 8 , d ) tysk r e t : s. 118-119, 2) stat og k o m m u n e r: s. 119.
IV . S am m en d rag ... s. 120-121 1) farlig e e rh v e rv e re : s. 120, 2) beskyttede g o d e r: s. 120,
3) begræ nsningens k a r a k te r : s. 120, 4 ) sa g sb e h an d lin g en : s. 120-121, 5 ) fo retru k n e e rh v e rv e re : s. 121, 6 ) forbindelse m ed an d en
jo rd p o litik : s. 121.
7. k a p it e l : D e koncessionsbundne g o d er s. 122-131
I. In d le d e n d e b e m æ r k n in g e r ... s. 122-125 1) afg ræ n sn in g af fysiske g o d e r: s. 122, 2) afg ræ n sn in g af
re ttig h e d e r og re ts su b je k te r: s. 1 2 2 -1 2 3 , 3) de lege fer etida- betragtning er: s. 123-125.
I I . F rem m ed rets afg ræ n sn in g a f g o d e r ... s. 125-127 1) norsk r e t : s. 1 2 5-126, 2) svensk r e t : s. 1 2 6-127,
3) vesttysk r e t : s. 127.
I I I . D e danske koncessionsregler ... s. 127-131 1) F,rhvervelsesloven : s. 1 2 7 -1 2 8 , 2) A rb e jd erb o lig lo v e n : s. 128,
3) L andb ru g slo v en s kap. I I : s. 1 2 8 -1 2 9 , 4 ) L andbrugslovens
§ 24 : s. 1 2 9 -1 3 0 , 5) In stitu tio n slo v en : s. 130—131.
8. k a p it e l : D e koncessionspligtige erh v erv elser s. 132-142
I. F arlig e erh v erv ere ... s. 132-137 1) i Erhvervelsesloven : s. 132-133, 2) i A rb ejd erb o lig lo v e n : s. 133,
3) i In stitu tio n slo v en : s. 1 3 3 -1 3 4 , 4 ) i L an d b ru g slo v § 24 : s. 134, 5) i L an d b ru g slo v kap. I I : s. 1 3 5 -1 3 7 , a ) fysiske p e rs o n e r: s. 135-136, b) ju rid isk e p e rso n e r: s. 1 3 6 -1 3 7 , c) u n d ta g e lse r: s. 137.
I I . B eskyttede re ttig h e d e r ...
1) e je n d o m sre tte n : s. 1 3 7-140, a ) kun o ffen tlig retlig b e g ræ n sn in g : s. 139, b ) m e d e je n d o m s re t: s. 139-140, c) lø sn in g srettig h ed er og ejen d o m sfo rb eh o ld : s. 140,
2) b ru g s re t: s. 1 4 0 -1 4 2 , 3) p a n te r e t: s. 142, 4 ) a n d e n r e t: s. 142.
9. k a p ite l: E rhvervelsens b e ty d n in g
I. E rh v erv eren s form ål m ed erhvervelsen ...
1) fo rm ålet som afslag sg ru n d : s. 1 4 3-144, 2) fo rm ålet frita g e r: s.
3) dansk re t, sæ rlig om In stitu tio n slo v en : s. 144-145.
I I . E rh v erv eren s tilk n y tn in g til d e t e r h v e r v e d e ...
1) tilk n y tn in g en som g ru n d til koncession: s. 146, 2) som g ru n d til koncessionsfrihed i frem m ed r e t : s. 146, 3) dansk rets stilling til fam ilieskab, sæ rlig om L an d b ru g slo v § 11, stk. 1, og om æ gteskab : s. 146-148.
I I I . O v e rd rag e ren s form ål ...
1) frem m ed r e t: s. 148-149, 2) dansk r e t : s. 149-150.
IV . E rhvervelsesm åden selvstæ ndig b e d ø m t ...
1) tv a n g sa u k tio n : s. 150— 151, a ) frem m ed r e t: s. 150-151, b ) dansk r e t: s. 151-152, 2) frivillig au k tio n : s. 152,
3) m ag e sk ifte: s. 152—153, 4 ) e k sp ro p ria tio n : s. 1 5 3 : 5) h æ v d : s V. E rhvervelsens o m fan g ...
1) frem m ed r e t : s. 153, 2) dansk r e t: s. 154.
V I. Æ n d re d e forhold
10. k a p it e l : K o n tro l og retsvirkninger
I. K o n tro lreg ler ...
1) frem m ed r e t : s. 1 55-156, 2) dansk r e t: s. 156-157, 3) k ritik a f dansk r e t : s. 157-159.
11. B erigtigelsesfrister ...
1) a n sø g n in g sfrister: s. 159, 2) i frem m ed r e t: s. 159, 3) dansk rets stillin g : s. 160, 4 ) sæ rligt om betingede erh v erv e lser: s. 160—161, 5) om fo ræ ld else: s. 161.
I I I . H vorledes kan d e r skrides in d ? ...
1) frem m ed r e t : s. 161-162, 2) dansk r e t: s. 162-163.
IV . H v a d tilsigter m y ndighedernes in d g reb ? ...
D e forskellige b erigtigelsesm uligheder : s. 163-165.
V. H a r p a rte rn e retsk rav m od d et o ffen tlig e? ...
1) erh v erv eren h a r sæ dvanligvis in te t k r a v : s. 165-166, 2) o v e rd ra g e ren k an have d e t : s. 166.
s. 137-142
s. 143 -1 5 4 s. 143-145 144,
s. 146 -1 4 8
s. 148-150 s. 150-153
. 153.
s. 153 -1 5 4
s. 154
s. 155-173 s. 155-1 5 9
s. 159-161
s. 161 -1 6 3
s. 163-165
s. 165-166
10 FO R KØ BSRET OG K O N C ESSIO N
V I. D et p riv atretlig e m ellem væ rende ... s. 167-173 1) om ugyld ig h ed : s. 1 6 7 -1 6 9 , 2) kan p a rte rn e h æ v e : s. 169-170,
3 ) p a rte rn e s in dbyrdes s tillin g : s. 1 70-172, 4 ) om erh v erv eren s koncession : s. 172-173.
Fjerde a f s n i t: U D V IK L IN G E N S L Æ R E s. 175-192
11. k ap itel : D en system atiske p lac erin g ... s. 175-185
I. S taten s fo rk ø b sret ... s. 175-177 1) den u m id d e lb are fo rk ø b sre t: s. 1 7 5-176,
2) den m id d elb are fo rk ø b sre t: s. 176-177.
I I . K oncessionsreglerne ... s. 177-180
I I I . A flad sh an d el ... s. 180-185 1) L an d b ru g slo v § 9 , stk. 4 : s. 1 81-182, 2) frikøb e fte r
§ 11, stk. 1 : s. 1 82-183, 3) kritiske b e m æ rk n in g e r: s. 183-185.
12. k a p ite l: K o rt tilbageblik ... s. 186-192 1) tid en fø r 1 5 0 0 : s. 187, 2) tid en 1 5 0 0 -1 6 6 0 : s. 188,
3) tid en 1 6 6 0 -1 7 6 0 : s. 1 8 8-189, 4 ) L an d b o refo rm ern cs in d s la g : s. 1 89-191, 5 ) bo n d estan d en s frig ø relse: s. 191-192.
F ortegnelse over b e n y tted e forkortelser ... s. 193-195
Sagregisiter s. 197-199
Første afsnit: Jordpolitik
1. K A P I T E L
Jordpolitiske faser
I. Definition af jordpolitik
Betegnelsen jordpolitik dækker alle bestræbelser, som udfoldes af m agt
haverne indenfor et afgrænset landom råde m ed det form ål at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af det forhåndenvæ rende areal. Således for
stået vil også bestræbelser som egnsplanlægning, regulering af bymæssige bebyggelser, byplanlæ gning m .m. være led i et om rådes jordpolitik; men i sædvanlig politisk tale anvendes ordet jordpolitik oftest i snævrere be
tydning. M an bruger det alene eller i hovedsagen om bestræbelser, der tilsigter a t regulere udnyttelsen af arealer, hvorpå der foregår eller er m ulighed for en erhvervsvirksomhed, som er baseret p å arealernes n a tu r
lige beskaffenhed og forudsæ tter en opretholdelse af denne beskaffenhed.
H e ru n d er falder såvel fremskaffelsen af fødem idler for m ennesker og dyr som fremskaffelsen af andre nyttegenstande, og virksom heden kan både bestå i direkte indsam ling af naturens egne produkter og foregå ved menneskelig indsats i form af jordbehandling.
I et prim itivt jæger- og fiskersam fund kan m an således tale om jord- politik, hvis sam fundets ledere kan gennem føre en opdeling af dets om råde mellem de forskellige grupper eller familier, og i et nom adesam fund kan m an tale om jordpolitik, hvis lederne håndhæ ver en vis turnus i af
græsningen af det om råde, hvortil sam fundets liv er knyttet. I mere frem skredne sam fund kom m er hovedvægten til at ligge p å de bestræ belser, som sikrer gruppers eller familiers adgang til jordbehandling;
m en selv om den direkte udnyttelse af n atu rp ro d u k ter træ d er i baggrun
den, vil en regulering af retten til dem norm alt høre m ed til sam fundets jordpolitik. I den gam le danske landsby kunne m an således tale om jordpolitik, n å r bystyret fastsatte regler for besættelse af overdrevsarea- lem e m ed græsningskvæg eller for indsam ling af gærdsel til hegnsrejs- ning, og de gældende regler om vands og vandløbs benyttelse, om jagt og om fiskeri kan m eget vel betegnes som jordpolitiske.
12 FO R KØ BSRET OG K O NCESSION
Selv om frem bringelsen af fødem idler for m ennesker og dyr træ der i forgrunden, n å r m an tæ nker p å jordpolitik, er det klart, at fremskaffelse eller frembringelse af andre nyttegenstande hører hjem m e sammesteds, og m an m å i denne forbindelse ikke begrænse ordet nytte så meget, at m an fra jordpolitikken udelukker bestræbelser m ed henblik p å virksom
heder, der udelukkende eller fortrinsvis frem skaffer luksusgenstande som f.eks. p rydplanter og blomster. Selv om m an her i landet h a r un d lad t at betragte blom stergartnerier som landbrugsejendom m e og traditionelt skelner mellem landbrug og skovbrug1, er det ganske naturligt at betegne lovregler om skovejendommes behandling som jordpolitiske, og hvis blom sterdyrkning v ar af større betydning, ville regler om de hertil be
nyttede arealer sikkert være i sam m e klasse2.
I den følgende fremstilling anvendes ordet jordpolitik i den snævrere betydning, at der kun tænkes på regler om dyrkningsarealer, ikke på arealer, hvis hovedform ål er at danne basis for beboelse, håndvæ rk, h a n del, industri m .m . U denfor falder også den virksomhed, som »opspiser«
arealer ved tørvegravning, m ergeltagning, brunkulsbrydning m .m . P å det valgte om råde vil m agthavernes bestræbelser dernæst kunne gru p peres i regler, som tilsigter at forme faste ejendom m e m ed jo rdbrug for øje, at bevare dem som produktive enheder og at regulere adgangen til at eje og benytte dem 3.
I denne forstand er jordpolitik et begreb, der h a r væ ret kendt fra old
tiden, og selv om frem stillingen begrænses til enkelte af nutidens bestræ belser, m å det erindres, at nutidens jordpolitik er b a m af tidligere slægt
leds virke. E n jordpolitik, som ikke om styrter den bestående ejendoms- ordning, arbejder nemlig m ed bun d n e hæ nder; den står ikke over for en jom fruelig arbejdsm ark, n å r den prøver p å at omskabe det bestående m ed respekt for den hidtidige ordning, som f.eks. her i D anm ark bygger p å privatejendom sretten.
D et er dog ikke tanken at give et udsyn over hele den historiske tid.
I D anm ark og flere beslægtede lande hviler nutidens jordpolitik på et grundlag, som blev lagt i sidste halvdel af det 18. århundrede. H e r i lan
det bygger vi videre på det grundlag, der lagdes ved de såkaldte L a ndbo
1. Landbrugsp ligte n s. 48, jfr. s. 18.
2. I d en hollandske lov om salg a f lan d b ru g s jo rd 7/8 1953, jfr. lov 18/12 1958, o p reg n e r den første bestem m else, h v a d loven fo rstå r ved la n d b ru g , og h e ru n d e r anføres ud try k k elig g a rtn e ri, inclusive fru g tav l og d y rk n in g af træ er, blomster og blomster
løg.
3. Per S t j e r n q u i s t : Jordpolitisk La g s tiftn in g (2. udg., L u n d 1959) op stiller en tre deling, som kaldes : lag ar om fastig h etsb ild n in g , jo rd fö rv ärv sla g ar, skötsellagar.
reformer, og de synspunkter, som v ar ledende for deres fædre, er endnu ikke helt forladt4.
A. Magthaverne
De m agthavere, som fører jordpolitik, er sædvanligvis lovgiverne i lan d et; m en hvis de ikke viser større interesse herfor eller nøjes m ed a t op
stille vage form ålsparagraffer i bemyndigelseslove, glider den egentlige jordpolitik over p å andre m agtfaktorer. Statens adm inistrative m yndig
heder kan f.eks. blive jordpolitikkens egentlige bæ rere i stedet for blot at være den faktor, som iværksætter og overvåger lovgivningsmagtens vedtagelser; m en hvor langt adm inistrationen skal udnytte foreliggende m uligheder for selvstændig optræ den, afgøres af regeringen og beror på dennes stilling over for den lovgivende m agt5.
E r et større ejendom som råde u n ddraget lovgiverne og henlagt til a d m inistrationen, kan det også tænkes, a t den fører sin egen jordpolitik inden for om rådet. E t ældre eksempel h erpå er den adm inistrative p ra k sis i sidste halvdel af det 19. århundrede, som førte til bortsalg af ca.
2.000 td r. hartkorn præ stegårdsjord. D er v ar ganske vist enighed — om end m ed vekslende præm isser — om, at de store avlsbrug ved præ ste
boligerne v ar uhensigtsmæssige; men m eningerne om de overskydende arealers anvendelse v ar delt6. V ed at tillade afhændelser gik K ultusm ini
steriet aktivt ind i jordpolitikken og form ede den selv, for så vidt m ini
steriet ikke lyttede til de m ange forslag om a t anvende disse arealer til oprettelse af m indre landbrug. Regeringens syn p å denne side af sagen kom frem i en tidstypisk udtalelse fra 1882. I anledning af et af de m ange private forslag om salg af præ stegårdsjorder, der nu havde M o n ra d som ordfører, sagde Goos: »H vor nemlig R egjeringen h a r en Beføielse til at beslutte Salg7, er det naturligvis ogsaa altid tænkeligt, at R egjeringen kan m odtage af Lovgivningsmagten et P aab u d om at sælge, og en saadan Lov vil ikke væ re i Strid m ed G rundloven, kun et O vergreb fra Lovgivnings
m agtens Side p aa Regjeringsm agtens O m raade, m en R egjeringen kan m odtage det ...«. Noget sådant kan ikke tænkes sagt i vore dage8.
4. La n d b ru g sp lig te n s. 203-205.
5. La n d b ru g sp lig te n s. 15, 191-192.
6. R T 1891/92 till. B sp. 2017 ff, 1905/06 FF sp. 6839. I 1861 antoges p ræ steg ård en e a t have besid d et ca. 7.400 td r. h a rtk o rn . – O m synet p å præ stern es lan d b ru g sd rift henvises til R T 1871/72 till. B sp. 1213 ff og 1891/92 F F sp. 1401 ff, 1432.
7. H e r tæ nkes i a lm in d elig h ed p å salg a f o ffentlige stifteisers ejendom .
8. R T 1882/83 F F sp. 797 ff. Se iøvrigt A. Ro ss: Statsretlige S t u d ie r (1 9 5 9 ) s. 46, 80 og (om M o n ra d s tid lig ere o p træ d e n ) 1 1 1 -1 1 5 ; sa m m e I § 64.
14 FOR K Ø B SR ET OG K O N C ESSIO N
Hvis lovgivningen tier eller er tilpas vag, kan m an også finde kom m uner som skabere af jordpolitik, m en i alm indelighed optræ der de kun som m edhjæ lpere for lovgivningsmagten og statens adm inistration. F ra norsk ret kan henvises til kom m unernes vidtgående »forkøbsret« efter koncessionslovene, jfr. kap. 2, IV , 3, og fra nordisk ret kan yderligere henvises til kom m unernes koncessionsfrihed, jfr. kap. 6, I I I , 2. Dansk jordlovgivning h a r også tidligere påkaldt kom m unernes bistand til frem me af en aktiv jordpolitik, se senest lov nr. 81, 29. m arts 1924, § 6, og på lignende m åde kan andre offentlige eller private organisationer være m edarbejdere m ed m ere eller m indre bundet m an d at. U ndertiden u d styres de endog m ed statsm idler, for at de lettere kan hjæ lpe med, som tilfældet h a r væ ret m ed de danske udstykningsforeninger.
Endelig kan det tænkes, at lovgivningens tavshed eller direkte henvis
ning til det private initiativ gør det m uligt for grundejere a t føre selv
stændig jordpolitik. H e r i landet h a r det væ ret tilfældet med hensyn til godsejernes ret til at foretage omdeling. D enne ret til »at deele sine egne Bønders Jo rd ved Reeb, som h an d christeligt og billigt befinder«, jfr.
D.L. 5-10-15, h a r sat sine tydelige spor i det danske landskab, hvor m an gang p å gang kan konstatere, at udskiftningen blev bedre i sam lede gods
om råder end der, hvor bøndergårdene v ar i selveje eller splittet mellem flere godser9.
D en følgende fremstilling om fatter i hovedsagen kun den jordpolitik, der kom m er til udtryk i egentlig lovgivning.
B. Ejendomsudformning
Som om talt i indledningen h a r jordpolitikken sædvanligvis tre formål, og det politiske arbejde kan om fatte dem alle; m en der er intet i vejen for, at interessen sam ler sig om et af form ålene og måske endog begræ n
ses til en del af dette. H e r i landet h a r m an i nyere tid været tilbøjelig til at samle interessen om udform ning af en ejendomstype, hvorpå en familie kan finde sit udkom m e ved udnyttelse af arealets m uligheder, n å r det drives landbrugsm æssigt (fam iliebrug).
Selv om det herskende ejendomssystem tvinger jordpolitikken til at tage sit udgangspunkt i det bestående, behøver m an ikke at lægge sig fast på een linie. O prettelsen af nye sm åbrug h a r væ ret genstand for megen interesse i m ange lande fra slutningen af det 19. århundrede,
9. L a n d brugspligte n s. 182-183, 1 3 5 ; V. E. P ed ers en : M a trikelvæ sen (1 9 5 1 ) s. 49.
m en er blevet væsentlig begrænset i nyeste tid 10, bortset fra lande, som h a r væ ret ude for ganske ekstraordinæ r befolkningsforøgelse som følge af de seneste krige11. I D anm ark h a r den jordpolitiske interesse im idler
tid til dato væ ret sam let om at skabe så m ange nye driftsenheder som m uligt, hvorfor en væsentlig del af jordlovgivningen går ud p å a t skaffe arealer hertil og at stille m idler til rådighed for nybyggere.
U dskiftningen h er i landet h a r i øvrigt skabt en række ejendom styper, som i det store og hele h a r vist sig levedygtige. V i kender derfor kun lidt til aktuelle lovregler om æ ndret ejendom sudform ning som de norske og svenske love om nyudskiftning12. P å nogle steder er forholdene ganske vist m indre gode, og som følge deraf er der i nyere tid opstået en særlig lovgivning om jordfordeling m ed distinkte aktive træ k (statsopkøb, lån
givning og tilsk u d )13, som dog ikke rum m er væsentlige selvstændige problem er.
Noget andet er, a t der p å grund af en m otivforskydning ved udform ningen af de senere om talte sikringsregler er skabt et vist behov for om dannelse af adskillige sikrede brugsenheder14.
1) D e faste ejendom m e, som jordpolitikken interesserer sig for, er dem, hvor dyrkningsm uligheder udnyttes eller kan skabes, altså dem, hvorpå der drives eller kan etableres agerbrug, kvægavl eller skovbrug.
De udnyttede ejendom m e sam m enfattes i Norge u n d er fællesbetegnelser
ne landbrug eller jordbrug, i Sverige under betegnelsen jordbruksfastighet og i Vesttyskland un d er betegnelsen L andw irtschaft15. I D anm ark er der derim od som om talt en skarp grænse mellem agerbrug og kvægavl på den ene side og skovbrug p å den anden, og kun den første kategori kom m er ind un d er betegnelsen lan d b ru g 16; men i virkeligheden om fatter og
så vor jordpolitik alle tre udnyttelsesformer. Principielt er det betyd
ningsløst, om en ejendom er bebygget eller ej; det er benyttelsesmulig- heden, som er udgangspunktet.
10. S terri s. 45-46, N& rstad s. 5-7, E b er stein -L ju n g m a n I s. 27-31, S c a m m e l s. 9, Phillips s. 109-118.
11. Se om F in lan d K . H a a t a j a : Jord - och v a ttenråtte n (H elsingfors 1947) s. 85-128 og om V esttysklands nyeste jo rd re fo rm Land w irts ch a fts rech t s. 26-32.
12. L o v o m jord sk ifte o. a. 22/12 1950 og J D L ’s første a fd elin g : O m laga skifte.
13. Se fø rst lov nr. 86 29/3 1924 (fo r de sønderjyske lan d sd ele) og fo r tid en lov nr.
129 28/4 1955 (fo r hele la n d e t).
14. La n d b ru g sp lig te n s. 40, 216-218.
15. K . J . M o e n : Forelesninger om e ie n d o m s u tfo rm in g ved jord sk ifte (1 9 5 6 ) s. 10, Ncerstad s. 7, U n d é n 1 s. 91, La ndw ir ts chafts recht s. 5, W ö h r m a n n s. 30.
16. La n d b ru g sp lig te n s. 18.
16 FOR K Ø B SR ET OG K O N C ESSIO N
M an kunne tæ nke sig, at den politiske interesse om fattede alle arealer, som indebæ rer aktuelle eller latente dyrkningsm uligheder. D et er ikke ubetinget tilfældet i D an m ark 17.
M an kunne også tæ nke sig, at interessen begrænsedes til den mest hensigtsmæssige inddeling af de forhåndenvæ rende arealer mellem g ru n d ejerne, m edens spørgsm ålet om, hvorvidt en bestem t fast ejendom lod sig udnytte uden yderligere udstyr, overlodes til grundens ejer. I så fald ville jordpolitikken falde sam m en m ed den økonomiske politik. M en dette er heller ikke tilfældet i D anm ark, hvor m an i ca. 200 å r h a r søgt at regulere i hvert fald en del af de faste dyrkningsejendomm es indre u d styr m ed bygninger, beboere m.m. og herved tilkendegivet, at den poli
tiske interesse også h a r et socialt præg. D enne side af sagen gælder kun det egentlige landbrug, ikke skovbruget.
2) Jordpolitikken om fatter efter det anførte arealer, som dyrkes eller som kan gøres dyrkbare. H e r er altså tale om en særlig egenskab ved arealerne. D e betragtes som et råstof, og denne egenskab ophøjes til at væ re det væsentligste ved de faste ejendom m e. V ed »fast ejendom « for
stås i denne sam m enhæ ng et faktisk udsnit af jordoverfladen, hvis grænser beskyttes af retsordenen.
V ed siden af disse faste ejendom m e findes im idlertid andre, for hvilke arealets dyrkningsmæssige egenskab er uden betydning eller kun spiller en underordnet rolle. Deres tilstedeværelse er dog af afgørende betydning for befolkningen, idet de d anner grundlag for den bebyggelse, som er nødvendig af hensyn til menneskelig beboelse og som støttepunkt for al anden virksomhed end den dyrkningsmæssige, hvad enten den giver sig udslag som handel, håndvæ rk, industri eller im m ateriel virksom hed, eller den om fatter menneskers og dyrs fæ rden inden for et landom råde. U d form ningen af sådanne faste ejendom m e kan væ re af m indst lige så stor interesse for sam fundet som den jordpolitiske udform ning, m en ligger i et andet plan end denne, hvorfor en afvejning af m odstridende interesser ofte vil væ re nødvendig.
P å dette om råde h a r det hidtil skortet noget p å sam arbejde mellem landbrugets m yndigheder og de m yndigheder, der udform er byudvik
lings-, vej-, egns- og byplaner.
3) Som om talt i Landbrugspligten s. 178—180 h a r den danske lov
givning om faste ejendom m es arealæ ndringer m odsat den norske og
17. A n f . v. s. 30-32.
svenske en udpræ get formel karakter, og interessen for anden ejendoms- udform ning end nye sm åbrug præ ger derfor ikke vor jordpolitik, hvad der bl.a. fører til, at om sætningen af landbrugsjord er forholdsvis u b u n den. M yndighederne blander sig kun for alvor i den del af omsætningen, som fører til vidtgående formindskelse eller forøgelse af bestående drifts
enheder, medens f.eks. svensk ret kræver godkendelse af ethvert køb af
»jordbruksfastighet«. I vesttysk ret forberedes en forbundslov til afløs
ning af de m idlertidige regler i K R G nr. 45 art. IV og V, m en uden at æ ndre grundreglen om m yndighedernes m aterielle bedømmelse af det hensigtsmæssige i a t godkende »die rechtsgeschäftliche V eräusserung von land- u n d forstw irtschaftlichen G rundstücken«18.
C. Brugsenheders bevarelse
Hvis ældre brugsenheder forekom m er tilfredsstillende, hvis de jordpoli
tiske m agthavere viger tilbage for at gribe ind i det bestående, eller hvis der er udform et nye enheder, som opfylder tidens krav, kan det tænkes, at m agthaverne nøjes m ed at overvåge, at enhedernes integritet ikke krænkes. D ette er tilfældet i D anm ark m ed hensyn til den væsentligste del af ager- og kvægbrugets bebyggede ejendom m e. De er underkastet en form elt skarp, m en reelt vag opretholdelsespligt og en delvis formel kontrol m ed ejendom sæ ndringer19.
D et er dog tænkeligt, at lovgivningsm agten tillige sikrer sig effektiv kontrol m ed brugsenhedernes forsvarlige udnyttelse, som det i D anm ark er tilfældet for de fleste skovejendommes vedkom m ende. D e er u n d er
kastet en stadig driftsmæssig kontrol og en saglig kontrol m ed ejendom s
æ ndringer20. D et sam m e er tilfældet med den i Landbrugspligten s. 125—
127 om talte norske og svenske lovgivning, som prøver p å a t hindre v an røgt af landbrugsarealer. A ndre landes lovgivning g år i sam m e retning, uden a t det tilsyneladende spiller nogen afgørende rolle, om landenes styreform er dem okratisk eller autoritæ r. T o engelske love — A griculture Act 1947 og A gricultural H oldings Act 1948 — er således teoretiske eksempler p å aktiv jordpolitik i højeste potens. D e gav indtil 1958 lan d brugsm inisteren vidtgående beføjelser med hensyn til a t sikre landbrugets effektivitet, f.eks. ved hjæ lp af ordrer om god landbrugsdrift både til ejere om »good estate m anagem ent« og til brugere om »good husbandry«.
18. Landw irts chajts re cht s. 14-15.
19. La n d b ru g sp lig te n kap. 5 og 7.
20. La n d b o r et s. 200-212.
Forkøbsret og koncession 2
18 FO R KØ BSRET OG K O NCESSION
H erom udtalte en kom m entator, at det v ar ministerens håb, at disse
»Supervision O rders« »will be looked on not as penalties b u t as pro
viding a period for kindly an d almost paternal advice and genial direc
tions to reclaim a backslider and to call sinners in Estate M anagem ent or H usbandry to repentance«21. U d over de om talte direktiver åbnede den engelske lovgivning m uligheder for at sætte en landbrugsvirksom hed under tilsyn i m indst 12 m åneder, for at afsætte en udygtig bruger og for a t ekspropriere en vanrøgtet ejendom . A griculture Act forudsæ tter endnu, at der kan indføres kontrol m ed deling af brugsenheder. D e vest
tyske L andbew irtschaftungsordnungen og den nysnævnte om sætnings
kontrol m inder herom. De førstnæ vnte opererer m ed opfordringer til god drift, ansættelse af en tilsynsførende, indsættelse af en bestyrer (T reu h än d e r) og som yderste nødhjæ lp tvangsbortforpagtning på læ n
gere sigt22, medens om sætningskontrollen både tilsigter prøvelse af er
hververe og af, at der hverken opstår »eine ungesunde Bodenverteilung«, d.v.s. storbesiddelse, eller sker »eine unw irtschaftliche Zerschlagung eines Grundstücks«.
D e om talte lovgivninger hviler p å det grundlag, at det gæ lder om at sikre befolkningens ernæring, og at m an derfor ikke h a r råd til, at lan d brugsarealer henligger ubenyttede eller udnyttes p å uhensigtsmæssig m åde23. Jordpolitikken bliver a tte r et led i den økonomiske politik, men desuden kan der også her vise sig en tendens til at indblande sociale hen
syn, som det er tilfældet i lande m ed et betydeligt antal fo rp ag terb ru g ; i D anm ark h a r sikringsbestræbelseme gennem landbrugspligten trods selvejets overvægt udpræ get karakter af en beskyttelse af de bestående hjem 24. D et er ikke tanken at frem sætte yderligere kritik af den danske ordning, hvorefter spørgsm ålet: god drift-vanrøgt i hovedsagen er et privatretligt anliggende. Vi savner næ ppe en driftsmæssig tilsynslovgiv- ning; m en vi bør gøre os klart, at dette resultat skyldes to ting, det u d bredte selveje og den herved skabte realkredit. Den sidstnævnte faktor h a r vel også nogen betydning m ed hensyn til at m odvirke altfor ødelæg
gende delinger.
21. S c a m m e l s. 19. B estem m elserne v ar ikke p o p u læ re og d e rfo r h eller ikke effektive.
22. L a n d w ir ts ch a fts rech t s. 16-17. R eg lern e v irk er a n ta g elig m est som g e n era lp ræ v e n tion ; i praksis benyttes de sjæ ldent.
23. Phillips: se fo ro rd e t fra p ræ sid en ten fo r T h e N a tio n a l F a rm e r’s U n io n sam t s. 7- 14, 15-22 og 23-41, W ö h rm a n n s. 14.
24. La n d b ru g sp lig te n s. 217-218, jfr. 115. I lan d e som E n g lan d , H o llan d , Sverige og V estty sk lan d spiller lovregler om fo rp ag tn in g derim od en betydelig rolle.
D. Ejendom m enes fordeling
I så henseende interesserer jordpolitikken sig for, hvorledes ejendom s
retten til landbrugets ejendom m e er fordelt mellem sam fundets m edlem mer, m en interessen begrænses sjældent hertil i nyere tid. D en kan enten udstrækkes til også at om fatte, hvorledes brugsretten til de forhånden
væ rende dyrkningsm uligheder er fordelt, eller koncentreres om de vilkår, der gæ lder for brugsforhold. D er kan være tale om, at m yndighederne forbeholder sig kontrol ikke blot med brugsvilkår, m en også m ed b ru gernes kvalifikationer, og kontrollen m ed ejendom srettens fordeling kan p å sam m e m åde om fatte såvel den kvantitative fordeling af de eksisteren
de landbrugsarealer som ejernes kvalifikationer.
K ontrollen m ed den kvantitative fordeling mellem sam fundets m ed
lem m er og m ed brugsenhedem es størrelse føres navnlig ved hjæ lp af de under B og C om talte regler, medens kontrol m ed brugsvilkår og med ejeres og brugeres kvalifikationer kræ ver særlige regler som f.eks. den ældre danske lovgivning om fæsteforhold, den svenske lag om nyttjande- rä tt til fast egendom og den nye vesttyske L andpachtrecht, der gælder hele forbundsom rådet.
D enne kontrollovgivning vil oftest være af udpræ get social karakter.
II. Passiv og aktiv jordpolitik
Den politiske interesse for jordpolitik er blevet meget stor i nyeste tid.
D e vanskeligheder af ernæringsmæssig art, som to verdenskrige h a r m ed
ført for m ange lande, og de om væ ltninger af den private ejendom sret, som er gennem ført i lande m ed autoritæ r styreform, h a r m edvirket her
til, og m an h a r fået øjnene op for, at faste ejendom m e, der udnyttes eller kan udnyttes som landbrug, falder i en særlig klasse. V ed en italiensk lov, nr. 87 13/2 1957, er der endog oprettet et institut for international og sam m enlignende landbrugsret, istituto di diritto agrario internazio- nale c com parato (ID A IC ).
H er i N orden er denne tankegang ikke ny, og både veje og m idler h a r væ ret genstand for hyppige overvejelser og ændringer. M en hvis m an vil forsøge at bringe noget system i denne lovgivning, lønner det sig som u d gangspunkt a t opstille en sondring mellem to form er for jordpolitik, som almindeligvis kaldes henholdsvis passiv og aktiv politik.
H erm ed menes selvfølgelig ikke, at en passiv politik er resultatløs,
20 FOR K Ø B SR ET OG K O NCESSION
medens den aktive politik skaber resultater25, og n å r m an betænker, at størsteparten af den lovgivning, som kaldes de store L andboreform er, h ar væ ret form et efter et passivt m ønster, ses det tydeligt, a t en passiv jord- politik kan væ re et fortrinligt redskab til om form ning af uheldige sam fundsforhold. Betegnelsen passiv tilkendegiver kun, at lovgivningsm agten i størst mulig udstræ kning overlader de ønskede reformers gennemførelse til det private initiativ, således a t den udøvende m agts opgaver begræ n
ses til a t vejlede og kontrollere under reform ernes udførelse og at over
våge, m en ikke lede opretholdelsen af de opnåede resultater, og således a t den døm m ende m agt m å påkaldes over for den, der ikke vil følge de givne retningslinier. D en juridiske behandling af den passive jordpolitik finder derfor sin naturlige plads i P rivatretten, næ rm ere betegnet i F or
m ueretten26, og det betegner ingen afvigelse fra den passive linie, at staten gennem fører de ønskede reform er p å om råder, hvor den selv er in
teresseret grundejer. D et skete ved udskiftning og indførelse af selvejen
dom på krongodset, ved afløsning af hoveriet og andre byrder. D et er kun rimeligt, a t staten viser et godt eksempel og selv underkaster sig de vilkår, den ønsker, a t private skal underkaste sig. H erved kom m er statens optræ den til at virke som m urbræ kker for nye ideer27, og for så vidt det sker gennem lovgivning er der intet at indvende herim od; m en n å r en sådan virksom hed undertiden skyldes adm inistrationens afgørelser, kan dens parlam entariske forsvarlighed drages i tvivl.
De to jordpolitiske form er m inder til en vis g rad om hinanden, m en på nogle punkter er der afgørende forskelligheder, og d a m an først i den seneste tid er nået så langt i dansk ret, at forskellene griber afgørende ind i det tilvante privatretlige system, kan der være grund til at se næ r
m ere på sagen. De om talte forskelle kan nemlig betyde, at adm inistra
tionen udstyres m ed nye m agtm idler, eller at kendte m agtm idler skær
pes, hvorfor behandlingen af den aktive jordpolitik griber ind i den of
fentlige ret og navnlig fører ind i Forvaltningsretten, uden at tilknytnin
gen til Privatretten derfor skæres over.
A. Passiv jordpolitiks karaktertræk D en passive jordpolitik kan karakteriseres ved hjæ lp af følgende træk.
25. Tolst rup i Ju r. 1954 s. 344.
26. Se d en i L a n d b r u g sp lig te n s. 9 o m ta lte æ ld re litte ra tu r.
27. Se således lov nr. 102 29/4 1913 om afløsning a f flere statskassen tilfly d en d e a f g ifte r og sam m e p å h v ile n d e b y r d e r; den blev forbillede fo r gru n d b y rd eaflo sn in g s- loven af 1918, jfr. R T 1915/16 F F sp. 429 8 , 4431.
1) D en opstår som regel p å den m åde, at m agthaverne ønsker at æ ndre en bestående tilstand i overensstemmelse m ed visse teoretiske be
tragtninger. H erved få r jordpolitisk lovgivning i udpræ get grad karakter af forsøg, og udfaldet af denne forsøgsvirksomhed afhæ nger både af den om tanke, hvorm ed lovreglerne er udform et, af de teoretiske b etragtnin
gers overensstemmelse m ed eller strid m od den alm indelige opfattelse i befolkningen, og af den økonomiske udvikling inden for det erhverv, som lovgivningen om fatter. D en passive politiks første karaktertræ k bliver herved målsætning.
2) Lovgivningen tilsigter dernæst at fjerne eventuelle hindringer for æ ndringernes gennemførelse. I så fald kan der være tale om såvel offent
ligretlige som privatretlige forhold, og m ed hensyn til de sidstnævnte kan der eventuelt blive tale om at indføre tvangsbestemmelser. D ansk ret h a r således ikke væ ret bange for at tillægge private retssubjekter ekspro- priationsret, hvor m an kunne vente afgørende m odstand fra dem, hvis rettigheder m an ønskede at ophæve eller begrænse. Endvidere kan der være tale om lokkem idler i form af privatretlige begunstigelser for dem, der frivilligt frem m er den ønskede udvikling. D et andet karaktertræ k bliver derfor midlerne.
3) F or det tredie indfører m an regler om bistand til reform ernes gen
nemførelse. D et sker som regel i form af tvistnævn28, som parterne kan tilkalde efter forgodtbefindende, m en for egen regning. D et tredie karak
tertræ k bliver medhjælpen, som er uden initiativ.
4) Endelig indfører m an regler til sikring af de opnåede resultater, og dette fjerde karaktertræ k kan betegnes som sikring gennem straffetrusel eller forbud.
B. A ktiv jordpolitiks karaktertræk
Den aktive jordpolitik h a r også fire karaktertræ k, som kun tildels falder sam m en m ed de u n d er A om talte.
1) Målsætningen findes også her.
2) R egler om hindringers fjernelse findes ligeledes; m en tvangsbe
stemmelser er hyppigere, og det egentlig karakteristiske træ k er, at staten
28. B. C h r iste n se n : N æ v n og råd (1 9 5 8 ) s. 57-58.
22 FO R KØ BSRET OG K O N C ESSIO N
m elder sig som medarbejder. D et kan ske både direkte gennem de i det efterfølgende pun k t 3 om talte organer og indirekte gennem begunstigelser eller långivning, som belaster offentlige kasser. M edarbejdet anvendes navnlig, hvor der bliver tale om at æ ndre fordelingen af de faste ejen
dom m e mellem borgerne.
3) P å det tredie om råde er der også en væsentlig forskel m ellem de jordpolitiske form er. I den aktive jordpolitik yder staten det virksomste bidrag til den ønskede udviklings frem m e ved at skabe organer, som er udstyret m ed initiativ, og egentlige adm inistrerende næ vn29 få r rådighed over m idler fra statskassen eller offentlige fonds, således at de er i stand til a t løse den i punkt 2 stillede opgave: at hidføre en æ ndret fordeling af de faste ejendom m e som m ellem m and enten i den sædvanlige om sæt
ning af ejendom m e eller ved hjæ lp af de yderligere tvangsm idler, som indstiftes af lovgivningsmagten.
D et kan også ske p å den m ere lempelige m åde, at statens økonomiske m idler stilles til disposition for dem, der tilbyder at bistå som mellem- m æ nd. I begge tilfælde er det afgørende karaktertræ k medhjælp med initiativ.
4 ) P å det sidste punkt viser den aktive jordpolitik sig i form af direkte kontrol med de opnåede resultater, og kontrollen øves ved a t indskyde offentlige organer som kontrolled i om sætningen. D et fjerde karakter
træ k bliver derfor sikring gennem administrativ kontrol med omsætningen af faste ejendomme.
III. D en danske jordlovgivning
Ser m an tilbage over dansk jordlovgivning gennem godt 200 år, fra frd. 29/12 1758 om udskiftning p å Sjæ lland, M øn og A m ager til de sene
ste æ ndringer af Statshusm andsloven, finder m an alle de om talte karak
tertræk.
1) M ålsæ tningen fandtes i fortalerne til Enevældens lovgivning, m e
dens den i nutiden findes i bem æ rkninger til lovforslag og de offentlig
gjorte referater af lovgivningsmagtens behandling af forslagene. H yppigt kan dette m ateriale suppleres m ed kommissionsbetænkninger.
29. B. Christensen : anf. v. s. 62.
D et er næ ppe noget savn, a t nutidens love savner egentlige form åls
paragraffer30; m en det er en betænkelig sag, hvis behandlingen p å tinge skrum per ind til en form alitet31, eller hvis betydningsfulde nydannelser kom m er til p å lukkede udvalgsm øder og kun komm enteres ganske over
fladisk32.
H vad ang år sangbunden for nye love kan erindres om L andboreform - tidens gentagne æ ndringer af lovgivningen, før der kom gang i udskift
ning, hoveri- og tiendeordninger, om afløsningslovgivningen og om lov
givningen om huse p å landet. F ra nvere tid kan erindres om Statshus- m andsloven og dens talrige forgængere, hvis æ ndringer både kan tilskri
ves m anglende sangbund, m angelfuld forberedelse, uforudsete æ ndringer af sam fundsforholdene og — i et enkelt tilfælde — en ta b t retssag33.
2) Ser m an p å m idlerne og statens medarbej'de, finder m an en lang række bestemmelser, hvis yderpunkter er venlige henstillinger og direkte ekspropriation, fra de første opfordringer til indførelse af selveje, hoveri- og tiendeordninger til M ajoratsafløsningslovens ekspropriation af udstyk- ningsjord og dens konfiskation af form uevæ rdier34.
Fjernelse af legale skranker forekom m er også både i fortid og n u tid 35, ligesom m an i udskiftnings- og afløsningslovgivningen træ ffer bestem m el
ser om en ekstraordinæ r frigørelsesadgang i kontraktsforhold, senest i G rundbyrdelov nr. 505 28/9 1918.
Tidsfrister h a r også væ ret anvendt, men m ed grum m e sm å resultater, både i de ældste udskiftningsregler for landbrug og for udskiftningen af fredskove3®. D esuagtet dukker de også op i nutiden som i Byplanlovens
§ 1 og i Vejbestyrelseslovens § 12, stk. 3.
Tvangsbestem m elser findes navnlig i afløsningslovgivningen som f.eks.
i lov nr. 100 15/5 1903 § 1, der påbød, at enhver tiende skulle afløses.
Statens m edarbejde v ar oprindelig forholdsvis beskedent og bestod kun
30. Som f.eks. den norske Jord lo v s § 1 : »D en n e lov h a r til fø rem ål å leggje tilhøva slik til re tte , a t jo rd v id d e n e ... k an bli n y tta p å den m åte n som er m est gagn- leg ...«.
31. To lstru p i Jur. 1954 s. 343 om de 3 love nr. 240/242 7/6 1952.
32. D e t g æ ld er i nyere tid L andbrugslovens kap. I I . F ra tid lig ere tid kan næ vnes F æ stelov 19/2 1861 og den første lov om afløsning af g ru n d b y rd er, lov nr. 174 20/3 1918, hvis skæ bne dog delvis skyldtes m an g e lfu ld forberedelse.
33. U 1925.381 H og lov nr. 33 3/3 1926. Se også F T 1957/58 sp. 3430-3435.
34. Se om lov nr. 563 4/10 1919 S tig I u u l s. 141-155.
35. D e 3 u d sk iftn in g sfrd . 1758-1760 begræ nsede D .L. 3-13-13. Lov nr. 240 7/6 1952
§ 10, stk. 3 og 4, lem p e r L andb ru g slo v en s §§ 11, 24 og 27.
36. F rd . 28/7 1769 § 6 , frd . 27/9 1805 § 1.
24 FO R KØ BSRET OG K O N C ESSIO N
i økonomiske bidrag som tilsagnet om fortsat skattefrihed for sædegårde uanset frasalg af fæstegods og tilskud til udflytning af gårde37. Større om fang antog det først, da m an i 1899 begyndte p å långivning til opret
telse af nye landbrug og ved tiendeafløsningen.
In d til 1919 v ar statens aktive indsats begrænset til långivning, dels direkte, dels indirekte til udstykningsforeninger, jfr. lov nr. 105 6/4 190638. M en i 1919 lød en brusende akkord om øget aktivitet gennem de 3 love af 4/10 1919 om udstykning af præ stegårdsjord, om salg af jo rd i offentlig eje og om ekspropriation af m ajoratsjord. D e havde haft en fjerde søster i et forslag om erhvervelse af udstykningsjord, som for
udsatte forkøbsret for staten p å tvangsauktioner over større landejen
dom m e og en ret til ekspropriation39. M en da dette forslag forkastedes, blev akkorden ikke optakt til en større symfoni. M odstanden m od eks
propriation af udstykningsjord, som i 1919 kun v ar absolut i det konser
vative parti, blev m ere ud talt i Venstre, og i 1937 standsedes et ekspro- priationsforslag endog ved hjæ lp af det suspensive veto i G rundlovens
§ 8 0 (n u § 7 3 ), stk. 240. D erim od slog m an ind p å den mere stilfærdige vej at opkøbe udstykningsjord i det åbne m arked.
I lov nr. 357 6/8 1941 indførtes en regel om fortrinsret for staten til visse køb, en regel som næ rm est m å kaldes en førstekøbsret, m en den gav ikke resultater, og ved statshusm andslovgivningens revision i 1948 in d førte m an sluttelig den forkøbsret for staten, som er genstand for næ r
m ere behandling i andet afsnit. E fter den anden Verdenskrig h a r staten derhos haft enkelte ekstraordinære m uligheder for a t skaffe udstyknings
jo rd 41.
3) K om m er m an til m edhjæ lpen, viser vor jordlovgivning også her et broget billede, der om fatter alle tænkelige form er for de af Bent Chri
stensen opstillede råd og nævn. Deres yderpunkter er de to typer, som h a r fået størst betydning i det lange løb. Den ene pol er landvæsensret
terne, som er opbygget m ed domstolspræg. De er uden initiativ, og deres
37. F rd . 13/5 1769 § 2, pl. 20/3 1771. Se i n u tid e n om tilskud i forbindelse m ed jo rd fo rd elin g lov nr. 129 28/4 1955 § 10.
38. D en n e lån g iv n in g o p h ø rte, e fte rh å n d e n som S taten s Jo rd lo v su d v alg overtog in d k øbet a f udstyk n in g sjo rd , se T o r m o d Jørgensen s. 26-27, 77-78, 87-88, 117.
39. R T 1918/19 till. A sp. 4483 ff.
40. R T 1936/37 till. A sp. 3265 ff, B sp. 1723 ff, 2821 ff, 2825 f.
41. K o nfiskationslov nr. 132 30/3 1946 § 8 , stk. 3, og Skødeklausullov nr. 377 12/7 1946 § 1 0 , stk. 4. – Se også L a n d brugspligte n s. 80-87 om v ed erlag sarealer og n e d en fo r i kap. 11, I I I .
virksom hed er i hovedsagen at være tvistnævn eller uvildighedsnævn m ed partsproces. Deres saglige kom petence er begrænset, navnlig således at egentlige retsspørgsmål ikke uden alle parters samtykke kan b eh a n d les af dem, og m ed hensyn til deres saglige kom petence er de desuden underkastet domstolenes kontrol, jfr. lov nr. 213 31/3 1949 § 26, stk. 3, og § 43.
D en anden pol er Statens Jordlovsudvalg, som oprettedes adm inistra
tivt i 1919 og lovfæstedes i 1934. D et er udstyret m ed initiativ og virker desuden både som ankenævn, ansøgningsnævn og henskydningsnævn indenfor det adm inistrative hierarki.
I denne forbindelse fortj'ener det at nævnes, at Landboreform erne gav liv til landinspektørerne, hvis stilling i lange tider v ar genstand for nogen tvivl. I nutiden er det klart, at de enten virker som medhj'ælpere i adm i
nistrationen i stat og kom m uner eller hos private virksom heder, eller og
så virker de som selvstændige erhvervsdrivende m ed den opgave at gå borgerne tilhånde p å m atrikulæ re om råder. I så henseende indtager de en stilling i sam fundet, som svarer til advokaternes42.
4) Tilbage står at nævne de forskellige sikringsmidler indenfor jo rd politikken.
Vi finder først og frem mest sikring gennem straffetrusel som f.eks. i Landbrugslov § 30, og vi finder forbud som bestemmelserne i lov nr. 240 og 241 7/6 1952, der forbyder sam m enblanding af lejeforhold og arbejds- pligt.
Sikring gennem kontrol m ed om sætningen er heller ikke ukendt. I virkeligheden synes noget såd an t allerede tilsigtet i den ældre udstyk- ningslovgivnings krav om, at form ålet m ed fraskilte jordlodder skulle være klarlagt. D enne kontrolm ulighed svandt b o rt i løbet af det 19. år
hundrede og om dannede i hovedsagen udstykningsreglerne til en formel registrering af privatretlige aftaler43. V ed fæstegodsets overgang til selveje førtes en vis kontrol m ed, at fæsterne eller deres nærm este blev foretruk
ket som købere, navnlig hvor der var tale om begunstigelser for sælgeren eller salg fra stiftelser44. M en m ajoratsbåndets diskrim ination i G rundlov
42. Ligesom ad v o k ater tid lig ere rek ru ttere d e s fra to u d d a n n e ls e s g ru p p e r: c a n d id a ti og ex am in ati ju ris, fan d tes d er in d til d e t sidste å rh u n d re d sk ifte to g ru p p e r m atrik u læ re m e d h jæ lp e re : lan d in sp e k tø rer og lan d m ålere. D et in d b y rd es fo rh o ld m ellem de forskellige g ru p p e r v a r re t en sartet.
43. La n d b ru g sp lig te n s. 25-32, 175-180.
44. L ovene 3/3 1852, 21/6 1854, 24/4 I8 6 0 , 19/2 1861.
26 FOR K Ø B SR ET OG K O N C ESSIO N
1849 § 98 tilkendegav en vis uvilje mod privatretlig begrænsning af faste ejendom m es om sætning, og m an kan vist hævde, at 150 års politiske kam p for selvejet h a r sat sit præ g p å den danske jordlovgivning i retning af at gøre omsætningen så fri som mulig.
M ed Landbrugslovens kap. I I som udgangspunkt er der im idlertid i nyeste tid dukket lovregler frem, som i allerhøjeste grad tilsigter en sam fundsmæssig kontrol med om sætningen. Disse regler behandles næ rm ere i tredie afsnit.
H verken straffe-, forbuds- eller kontrolbestemmelser behøver at in ter
essere sig for privatretlige forhold, og selv om de gør det, flyttes alle pro
blem er ikke over i den offentlige ret. D er bliver fortsat brug for at be
handle adskillige problem er indenfor Privatrettens ram m er.
D et er næ ppe heldigt a t næ vne tinglysningsreglerne som en tvingende forskrift45. Deres effektivitet står og falder m ed de kontraherende parters lyst til at benytte dem til sikring af deres interesser, hvorim od en konces
sions*, straffe- eller forbudslovgivning giver m yndighederne adgang til at skride ind, n å r et bestem t forhold er opstået, selv om parterne hverken h a r søgt eller tæ nkt at søge det sikret ved tinglysning.
45. A n d erled es Fr. V in d in g Krus e i E R I s. 234.
Andet afsnit: Forkøbsret
2. K A P I T E L
Løsningsrettigheder
I. Fælles træk og særmærker
1) Forkøbsretten hører til de såkaldte løsningsrettigheder1, hvis fælles træ k er en retsbeskyttet adgang til under visse forudsæ tninger at kunne kræve den aktuelle ejendom sret til et gode. De kan stiftes ved aftale, men forekom m er også m ed hjem m el i lovgivningen.
F or at m an kan tale om en løsningsret, m å der kunne udpeges en be
rettiget, som er en anden end den, der um iddelbart betragtes som godets ejer. R etten m å an g å et individuelt bestem t gode, og hvis den skal være beskyttet m od godtroende erhververe eller m od retsforfølgning, kan fore
tagelse af sikringsakter være nødvendig. Aftalen eller lovreglen m å oplyse de forudsæ tninger, som skal opfyldes, før den berettigede kan kræve at træ de i den nuvæ rende ejers sted. Indtil de er opfyldt, kan retten ikke udøves, og n å r de er opfyldt, fordres et initiativ fra den berettigedes side, hvorved h an gør sig til p art i en retshandel, der fører til et formeligt ejer
skifte.
2) I dansk ret forekom m er løsningsrettigheder under tre former, og det, som adskiller dem indbyrdes, er de forudsætninger, som skal opfyl
des, før retten kan udøves. M an kan også sige: de forudsæ tninger, som skal opfyldes, før retten bliver aktuel eller udløses.
a) D en ene af de tre form er er den ovennæ vnte forkøbsret, som giver den berettigede adgang til at kræve ejendom sretten til det forpligtede gode, n å r den nuvæ rende ejer skiller sig af med det. D en berettigede m å være rede til at overtage det p å sam m e vilkår som trediem and.
b) D en anden form er den såkaldte køberet, som giver den berettigede adgang til efter forgodtbefindende a t kræve ejendom sretten til godet.
Den såkaldte genkøbsret eller tilbagekøbsret er oftest en underafdeling
1. Das B.G.B. I I s. 152.
