Arkitektkontrakten
J Ø R G E N H A N S E N
A d v o k a t, le k to r i re tsvid en sk a b v e d K ø b e n h a v n s U n iversitet
G Y L D E N D A L
Bogen er sat m ed Linotype Tim es
og trykt i A. Backhausens Bogtrykkeri, H orsens
© 1966 by Jørgen H ansen Printed in D enm ark. 1966
I N D H O L D
K A P I T E L 1
§ 1 . I n d l e d n i n g...13 — 2 5 I. A fh and lin gen s afgrænsning og grundlag . . . 13 11. T erm inologi . . ... 14 III. S y s t e m a t i k ... 18 IV . A rkitekten er bygherrens tillidsm and og rådgiver 18 V . A rkitekten er bygherrens m edkontrahent . . . 2 0
A . B ør der oprettes skriftlig kontrakt om arki
tektarbejdet ... . 21 B . Særlige grænser for aftalefriheden . . . 2 2 V I. O versigt over arkitekthonorarregler m .v . . . . 23 A . N o r d e n ... 23 B . L an de udenfor N ord en ... 2 4 C. U I A ... ... 25
K A P I T E L 2 : A R K I T E K T E N S Y D E L S E
§ 2 . A lm in d elig e b e m æ r k n i n g e r... 2 6 — 2 8 I. A r k i t e k t o p g a v e n ... . 2 6 II. A rk itek top gaven er en e n h e d ... 2 7 III. Projektm aterialet skal være u dtøm m en de og an
visninger skal være lovlige ... 2 8
§ 3 . D e t fo rb ere d en d e a rb e jd e . . . . 2 9 — 3 7 I. B ebyggelsesm ulighederne . . ... 29
A . F orh old et til byggegrunden . . . . . 3 0 B . F orh old et til m yn d igh ed ern e... 32 C . F orh old et til eksisterende bebyggelser . . . 33 II. U darbejdelse af b y g g e p r o g r a m ... 34 III. B ebyggelsesplaner o. lign. . . ... 37
§ 4. P r o j e k t e r i n g e n...3 7 — 4 5 I. Skitsem æ ssigt udkast, skitseforslag og sum m arisk
o v e r s l a g ... 38 II. Præliminære hovedtegninger (forprojekt og detal
jeret overslag) . ... 4 0
III. A rbejdsgrundlaget . . . 42
IV . Æ ndringer o g tillæg . . 4 4
§ 5. In dh en tn in g a f tilb u d og fo rh o ld et til an dre i b yg g e
rie t væ rende p a rte r m . v...4 5 — 53 I. Indhentning af tilbud og udarbejdelse af kontrak
ter m .v ... . . 4 6 II. F orh old et til m yndighederne . . . . . . 49 III. F orh old et til andre rådgivende teknikere . 49 IV . R ejser, reproduktioner, m odeller m .v . . 5 2
$ 6. L ed e lse af b yg g e a rb e jd et . 5 3 - 6 0 I. O vertilsynet . ... 5 4
II. K o n d u k tø r e n . . 56
A . O p g a v e r ... 56 B . K onduktørens ansættelse o g honorering . . 59 C. A rkitektens ansvar for konduktøren . . 6 0
§ 7 . A r k ite k te n s o p h a v sre t m .v . . . . . 6 1 —6 9 I. A rkitektens o p h a v s r e t ... 61
A . H vornår er arkitektarbejde ophavsret under
givet ... . . 61
B . O phavsrettens indhold 64
1. Brug, gen givelse m .v . . . . 64
2 . N avngivelse . . . . . . . 6 4
3. Æ ndringer . . . . 65
4 . O ffentlige aktstykker . 65
II. A rkitektens ejendom sret m .v . . 66
K A P I T E L 3 : A R K I T E K T E N S H O N O R E R I N G
§ 8. In d led en d e bem æ rknin ger 7 0 – 75
I. H istorisk u d v ik lin g ... . 7 0 A . H onorering af opgaver, påbegyndt før
1. januar 19 6 6 ... . . . . 7 0
B . H on orerin g af opgaver, påbegyndt efter
1. januar 19 6 6 ... . 73
II. Planen for det følgen de . 75
§ 9. P ro ce n tvise h on orarberegn in gsform er . . 75 —1 0 4 I. H idtidige danske regler . . . . . . 75 II. 1 9 5 8 - r e g l e r n e ... . . 7 6 A . G rundelem enterne i honoraret . . 7 6 B . H vad forstås ved b y g g e su m m e n ... 7 6
1. H v ilk e byggeudgifter indgår i b yggesum m en ... 7 6 2. M ed hvilket beløb indgår byggeudgifterne
i b y g g e su m m e n ... 78 C . B yggeopgavens klassifikation . . . . 80 1. A lm ind elige bem ærkninger . . . 80 2. Fravigelser fra klasseinddelingen . 80 a. O pgaven stiller særlige krav . . . 81
b. L avere klassificering . 82
D . H o n o r a r ta b e lle r n e ... . . . 82 1. A lm in d elige bem ærkninger . . . . 82 2. A n ven d else af tabellerne . . . . . 83 E . S pecielle s p ø r g s m å l ... . 84
1. Tillæ g ved visse udbuds- og entreprisefor
m er ... 84 2. Særligt om e n f a m i l i e s h u s e ... 85 3. H on orar for socialt boligbyggeri . . . 87 III. H onorarregler for kongelige bygningsinspektører 88 IV . U denland ske r e g l e r ... 9 0 A . Ø vrige nordiske lande . . . . 9 0 B . L ande udenfor N o r d e n ... 93 C. H onorering efter apteringsfaktor . . . 97 V . K onklusion . ... 99 V I. V u r d e r i n g ... . . . 100 A . F ord ele ved ordningen . . . 101 B . U lem p er ved ordningen . . . 1 0 1 V II. A fslu tten d e bem ærkninger . . 1 0 3 1 0 . H o n o rerin g e fte r a n ven d t tid . . . 1 0 4 —1 1 5
I. H idtidige danske regler . . . 104
A . D e n udbetalte løn . 104
B . G eneralom kostninger . . 1 0 6
C . D e t personlige vederlag . ... 108
II. U denlandske r e g l e r ... 108
A . Ø vrige nordiske lande . . . . . . . 108
B . Lande udenfor N o r d e n ... 109
III. K o n k l u s i o n ... 110
IV . Vurdering af arkitekthonorering efter anvendt tid 111 A . F ord ele ved o r d n i n g e n ... 111
B. U lem per ved o r d n i n g e n ... 113
V . A fsluttende b e m æ r k n i n g e r ... 114
§ 1 1 . A n d r e h o n o r e r i n g s f o r m e r...1 1 5 —119 I. K om binerede ordninger . . . . . . 115
II. V olu m en og arealb eregn ingsform er... 116
A . Svenske regler . . . . ... 117
B . A nd re r e g l e r ... 118
C . V urdering af volum en- o g arealberegningsfor m er . . . ... 118
III. F ast pris . . ... 119
§ 12. L icen ser og a rk itek ta rb e jd e . . . . 1 2 0 —1 2 5 I. I n d l e d n i n g ... . . . . 120
II. R etsforh oldet arkitekt-producent . . . . 121
A . Projektets udarbejdelse . . . . 121
B. Projektets udnyttelse – l i c e n s ... 123
III. R etsforh oldet a r k ite k t-b y g h e r r e ... 124
IV . G entagen brug af p ro je k tm a te r ia le ... 125
§ 1 3 . S tan dsn in g o g su spen sion af byggesager . . . 1 2 5 —132 I. Standsning af b y g g e s a g e r ... 125
A . K an byggesagen s t a n d s e s ... 126
B . V irkningerne af at byggesagen standses . . 127
1. Kan bygherren b enytte det af arkitekten tilvejebragte m a t e r i a l e ... 127
2. D e t øk on om isk e m ellem væ rende . . . 128
II. Suspension af byggesager . ... 131
§ 1 4 . A r k ite k th o n o ra re ts betalin g . . . . . 1 3 2 —1 3 5 I. H onorarkravets forfaldstid . . . . . 132
II. L øb ed age, m orarenter . . . ... 134
III. Forskud på arkitekthonoraret ... 135
K A P I T E L 4 M I S L I G H O L D E L S E , V O L D G I F T m.v.
§ 15. M isligh oldelse af a rk itek tk o n tra k te n . . . 1 3 6 - 1 3 9 I. A rkitektens m isligholdelse . . . . . . 136 II. Bygherrens m i s l i g h o l d e l s e ... 137 III. D ø d ... 138
§ 1 6 . V o l d g i f t... 139
K A P I T E L 5 : A R K I T E K T E N S A N S V A R
§ 1 7 . A n sva rsg ru n d la g et . . . . . . . . 1 4 0 —1 5 5 I. G enerelle bem ærkninger . ... 140 A . Indledning . . . ... 14 0 B . A n svar for garanti . ... 141 C. A nsvar for c u l p a ... 142 II. Særlige t i l f æ l d e g r u p p e r ... 144 A . A nsvar vedrørende byggegrunden . . . . 144 1. A nsvar for byggegrundens bæreevne . . 144 2. A nsvar for byggegrundens retlige status . 145 B . A nsvar for bygningens projektering og for
byggeriets tilr ette læ g g else... 147 C. A nsvar for kontrol m ed arbejdets udførelse og
for de anvendte materialers godhed . . . 148 D . A nsvar for antagelse af tilbud og for godken
delse af r e g n i n g e r ... 149 E . A nsvar for overskridelser og forsinkelser . . 150 III. A nsvar overfor andre end bygherren . . . . 152 IV . H vem hæfter arkitekten f o r ... 153 V . H vilke tab hæfter arkitekten f o r ... 153 V I. H vor længe hæfter arkitekten for uforsvarlige
b y g n i n g e r ... 154 V II. A fslutten de b e m æ r k n i n g e r ... 155
§ 1 8 . B egræ nsn in ger a f a n sva re t fo r a rk ite k te r . . . 1 5 5 - 1 6 6 I. B eløb sm æ ssig begræ nsning af a ns var e t . . . . 156 II. B egræ nsning af ansvaret til ik ke at om fatte visse
f ø l g e r ... 158
III. B egræ nsning af ansvarsgrundlaget – flere ansvar
lige ... . . . 159 IV . A nsvarets begræ nsning i tid .. . . . 162
V . A nd re begrænsninger . . . 164
V I. A fslutten de bem ærkninger . 165
B ilag 1. H onorarregler for bygningsarbejder, vedtaget af D A L 5. novem ber 1958 (1958-reglern e) m ed
kom m entarer . . . . . 167
B ilag 2. U dk ast til honorarregler, udarbejdet septem ber 1 9 6 4 af det af D A L nedsatte udvalg (K ongens-
broreglerne) . ... 190 B ilag 3 . Vedtægt for arkitektvirksom hed, vedtaget af D A L
2 7 . novem ber 1965 . . . . . 2 0 6
O versig t o v e r a n ven d te fo rk o rte lser 211
D o m sre g iste r 2 1 2
S tik o rd sre g ister . . . . . 213
F O R O R D
D et er m it håb, at nærværende afhandling vil kunne tjene som en belysning af retsforholdet m ellem arkitekten og bygherren o g derm ed kunne være til hjælp for byggeriets parter i dette ikke uvigtige spørgsm ål.
E n del af det i § 17 indeholdte m ateriale har tidligere været offentliggjort i m in afhandling om A rkitektens A nsvar. U nd er trykningen af nærværende af
handling er revisionsarbejdet vedrørende de norske honorarregler afsluttet, og reglerne er sat i kraft fra 1. januar 1 9 6 6 . D e t har ikke været m uligt at indføje disse nye regler i afhandlingen.
E n tak rettes til D an sk e A rkitekters L andsforbund, som beredvilligt har stillet erfaringsm ateriale m . v. til rådighed. E n ganske særlig tak rettes til arkitek
terne D A L Jørn N ielsen o g Erik D yssell for m egen inspiration o g hjælp under m anuskriptets udarbejdelse sam t til sekretær i Indenrigsm inisteriet N ils D itt- m er, som har udarbejdet stikordsregisteret.
N ørregade 18, K øb en havn K ., den 5. januar 1 966.
Jørgen H an sen .
K A P I T E L 1
§ 1 : Indledning
I. Afhandlingens afgrænsning og grundlag
D e t er tanken m ed nærværende afhandling at søge givet en frem stilling af rets
forh oldet m ellem arkitekten og bygherren. A fhandlingen vil b live begræ nset til dette retsforhold, o g der vil således ikke b live b ehandlet problem er i for
bindelse m ed byggeriet, som ikke har direkte relation til retsforholdet arkitekt- bygherre. A rb ejdet b lev påbegyndt, m edens D an sk e A rkitekters Landsforbunds (D A L ’s) honorarregler for bygningsarbejder af 19 5 8 endnu var gæ ldende og var oprindelig tænkt b ygget op som en kom m entar til disse regler.
M ed D A L ’s beslutning om fra 1. januar 1 9 6 6 at ophæ ve honorarreglerne m åtte frem stillingen ændres således, at den m ere tog sigte på at behandle sæd
vaner og kutym er sam t p å at rejse en række af d e problem er, som i vidt o m fang m å finde deres løsn in g ved aftale m ellem arkitekten o g bygherren. Efter op hæ velsen af honorarreglerne kan afhandlingen m åske tjene til at fasth old e en del af de indvundne erfaringer, som vil kunne være til hjælp ikke alene ved bed øm m else a f enkelte retsforhold m ellem arkitekt o g bygherre, m en også i forbindelse m ed en eventuel frem tidig gen n em førelse af honorarregler.
A fh and lin gen vil b live begrænset til at om fatte bygningsarbejder, herunder om - o g tilbygninger. U d en for afhandlingen vil blive h oldt dekorative arbejder og større planlægningsarbejder. G runden til d enne afgrænsning ligger i det m ateriale, som danner grundlaget for afhandlingen. K un for bygningsarbejder
nes ved k om m en de har m an nogenlunde fælles udbyggede b estem m elser i de vesteuropæ iske honorarregler.
G ru n dlaget for den følgen d e frem stilling m å naturnødvendigt være de sæd
vaner o g kutym er som er gæ ldende i arkitekt-bygherreforholdet. I så h en se
en d e vil for dansk rets ved k om m en de navnlig D A L ’s V edtæ gt for A rk itek t
virksom hed o g D an sk Ingeniørforenings A lm in d elige B estem m elser vedrø
rende rådgivende Ingeniørvirksom hed spille en betydelig rolle. D et sam m e vil D A L ’s ophæ vede honorarregler for 19 5 8 gøre, id et d isse i m eget vidt om fang m å tages som udtryk for de kutym er, som indtil 19 5 8 havde udviklet sig i bygherre-ark itektforh oldet. E fter 19 5 8 gik udviklingen videre, o g for at få reglerne ført a jour nedsatte D A L i 1963 et revisionsudvalg, der i 1 9 6 4 afgav et forslag til en ajour-føring af 1958-reglerne – K ongensbroreglerne - . D ette forslag er aldrig b levet gennem ført, idet den efterfølgend e udvikling som nød vendiggjorde ophæ velsen af 1958-reglerne, o gså standsede m uligheden for
14 § 1,1 gen n em førelsen af K ongensbroreglerne. D a K ongensbroreglerne rum mer en ajour-føring af 1958-reglerne m ed hensyn til sædvaner o g kutym er, vil disse regler blive ben yttet som en del af grundlaget for d en følgen d e frem stilling.
Som grundlag for en del af frem stillingen vil endvidere b live ben yttet de regler for honorering af arkitekters virke som er gæ ldende i de vesteuropæ iske lande, jfr. n edenfor. E n række af de i d isse regler indeholdte principper kan være af interesse også for det danske om rådes ved k om m en de, ikke m indst m ed henblik p å en vurdering af på hvilke m åder arkitekthonorarer bør bereg
nes. N o g en direkte overførsel af disse regler kan der ikke være tale om . D ertil er arkitektopgaven og byggeriets vilkår for forskellige fra land til land. Selv blandt d e nordiske lande er arkitektopgaven så forskellig, at m an norm alt m å indskrænke sig til at sam m enligne principper.
D e n følgen d e beskrivelse af retsforholdet m ellem arkitekten og bygherren vil som nævnt b live baseret på de regler, som var gæ ldende indtil 1. januar 1 9 6 6 . D ette giver visse m angler ved frem stillingen. D e ophæ vede honorar- regler var resultatet af en sam m enhæ ngende udvikling i honorarreglerne; en udvikling der startede m ed A kad em isk A rkitektforenings honorarregler af 1 8 8 7 . Indtil tiden efter den anden verdenskrig var byggeriet en ret traditionelt fastlagt op gave, hvad projektering og hvad u dførelse angår. E fter d en anden verdenskrig er byggeriet her i landet i stadigt stigende grad b levet industriali
seret, og projekteringen er b levet delvis ændret. Begreber som typehuse, ele
m enthuse, besk rivend e m æ ngdefortegnelser, arbejdsplaner spiller stadig større rolle, og m ed d isse ændringer af byggeriet o g projekteringen skifter arkitekt- op gaven karakter. H e le d en ne udvikling er endnu så ny, at det vil være um u
ligt m ed n ogen sikkerhed at udtale sig generelt o m retsforholdet a rk itek t- bygherre i d isse byggeopgaver. E t afsnit vil blive m edtaget i § 12 om licen s
aftaler, m en ellers vil spørgsm ålet kun b live sporadisk berørt. Indledningsvis kan d og så m eget siges, at en række af 1958-reglerne o g K ongensbroreglernes b estem m elser næppe uden videre lader sig anvende på m ere utraditionelle og industrialiserede b yggeopgaver. I de tilfælde, som m an i dag har haft inden for dette om råde, har m an m åttet forlade 1958-reglernes honorartabeller til fordel for en honorering af arkitekten efter anvendt tid.
II. Terminologi
V ed a rk ite k t forstås i nærværende frem stilling en perso n , d e r e r i b esiddelse af fyld e stg ø re n d e faglig vid en og so m p å ta g er sig løsn in gen a f en a rk ite k t
o p g a ve. B egrebet er således snævrere end d en norm ale anvendelse af ordet, hvor arkitekt betyder enhver, der er uddannet som sådan, eller i visse kredse m åske b lot enhver, som kalder sig for arkitekt. I nærværende frem stilling vil
§1,11 15 ved arkitekt kun blive forstået d e personer, som rådgiver bygherrer i forbin
d else m ed løsn in g af d e problem er om kring en byggesag, som tradtionelt h en hører under arkitektens om råde. Indholdet af d isse opgaver skal ikke søges nærmere defineret, m en vil b live behandlet nedenfor, navnlig i kapitel II. I definitionen er m edtaget et krav om , at den rådgivende skal være i besid delse af forn øden faglig viden. D e som giver sig af m ed at optræde som rådgivere for bygherrer inden for arkitektom rådet uden at have den fornødne faglige viden, er således h oldt uden for frem stillingen. Sådanne rådgivere findes i et vist om fang i praksis. H vorled es disse rådgivere skal behandles, ligger ikke helt klart. Form odn in gen m å d og være for, at enhver der optræder som bygherrens rådgiver i arkitektforholdet bør honorere d e krav, som kan stilles til den, der har den forn ødn e viden, m en selvfølgelig kan bygherrens kendskab til råd
giverens m anglende viden, rådgiverens m åske m eget ringe honorar, d e om stæ ndigheder, hvorunder han rådgiver m . v., m eget vel tænkes at føre til, at bygherren ikke kan påregne en stilling svarende til den, han har i forh oldet til d en kvalificerede rådgiver. H e le spørgsm ålet om fastlæ ggelsen af arkitektbe
grebet trænger til en lovgivningsm æ ssig afklaring.
V ed bygh erre forstås i d et følgen de den p erso n , so m stiller a rk itek te n o p g a ven u anset o p g a ve n s art. Bygherren er arkitektens m edkontrahent. O rdet har sin op rindelse fra en tid, hvor arkitektens stort set en este op gave var at b istå sin ordregiver m ed op førelsen af et hus, norm alt for ordregiverens reg
ning. Idag er forh oldet langt m ere m angfoldigt. A rk itek ten har idag m ange andre op gaver end at m edvirke til at bygge huse. O pgaver som planlægning, beregningsvirksom hed, m edvirken til industriel produktion m . v. spiller stadig større rolle.
I konsekvens af d enne udvikling har D ansk Ingeniørforening (D I) i sine alm indelige b estem m elser indført ordet klient som b etegn else for d en råd
givende ingeniørs m edkontrahent. I D A L ’s V edtæ gt for A rkitektvirksom hed er ordet klient indføjet parantetisk. Ordet bygherre er sp ecielt anvendt for danske arkitektforhold. I de øvrige undersøgte landes honorarregler anvendes enten ordet klient eller ordet opdragsgiver. O rdet bygherre vil d og b live b e
varet i nærværende afhandling. D ette skyldes dels, at ordet stadig er d et hyp pigst anvendte udtryk, dels, at ord et er bedst stem m ende m ed den term inologi som stadig anvendes i V ed tæ gt for A rkitektvirksom hed.
V ed en tre p ren ø r fo rstå s den , d e r v e d aftale m e d bygh erren p å ta g e r sig at præ stere a rb e jd syd e lse r, levera n cer a f m aterialer eller a f fæ rdige p ro d u k ter.
I V edtæ gt for A rkitektvirksom hed er term inologien delt m ellem entreprenø
ren og leverandøren. I d et følgen d e vil alene b live talt om entreprenøren som om fattende såvel entreprenører som leverandører. N o g en klar sondring m el
lem entreprenøren o g leverandøren lader sig ikke gennem føre i praksis, o g i relation til arkitekt/bygherreforholdet kom m er der ingen forskelligheder frem .
1 6 § 1,11 V ed 19 5 8 -reg lern e fo rstå s D A L ’s tidligere h on orarregler fo r bygn in gs
a rb e jd er. R eglern e er vedtaget 5. novem ber 1 9 5 8 . R eglern e, der b lev tiltrådt af M on op oltilsyn et, var gæ ldende fra 1. novem ber 1 9 5 8 . R eglern e suppleres dels m ed n ogle af D A L udarbejdede kom m entarer, d els m ed et af M on o p o l
tilsynet d en 16. juni 1 9 6 4 m ed delt pålæg, som havde virkning fra 1. juli 1 9 6 4 . R eglern e er ophæ vet ved beslutning af 2 7 . novem ber 1 9 6 5 , således at ophæ velsen har virkning fra 1. januar 1 9 6 6 . 1958-reglerne m ed kom m entarer er aftrykt som bilag 1 til nærværende frem stilling. O m M on op oltilsyn ets skri
velse af 16. juni 1 9 6 4 henvises til M eddelelser fra M on op oltilsyn et for 1 9 6 4 . I § 8 behandles problem erne om kring M on op oltilsyn ets pålæg o g arkitekt- opgaver udført efter 1. januar 1966.
V ed K on g en sb ro reg lern e forstås d et forslag til re v id e re d e h onorarregler, so m i 1 9 6 4 e r a fg ive t af d e t af D A L n ed sa tte revisio n su d va lg — K o n g en sb ro - u dvalget. N avn et har sin oprindelse i, at udvalget udførte en del af sit arbejde p å K ongensbro Kro i Jylland. R eglern e er vedtaget af D A L ’s bestyrelse efter indstilling fra Praktiserende A rkitekters R åd o g R etsu dvalget, m en er aldrig vedtaget af D A L ’s repræsentantskab og er ikke anm eldt eller godkendt af M on op oltilsyn et. R eglern e er af trykt som bilag 2.
V ed Vedtæ gt fo r A r k ite k tv ir k s o m h e d forstås den af D A L den 2 7 . n o v e m b er 1 9 6 5 ved ta g n e vedtæ gt fo r a rk ite k tv irk so m h e d . V edtæ gten fremtræder som udtryk for D A L ’s op fattelse af, hvilke krav m an bør stille til en praktise
rende arkitekts adfærd såvel i forh oldet til bygherren som i forh oldet til k o lle
gerne. R eglern e o m arkitektens adfærd til bygherren er optaget i vedtægtens kapitel 2. K apitel 2 m å antages at være udtryk for en sædvane inden for o m rådet, således at b estem m elserne norm alt vil danne grundlaget for retsforhol
d et m ellem arkitekten og bygherren, m edm indre andet fremgår af særlige af
taler el. lign. V edtæ gten, der i øjeblikket er under revision, er optaget som bilag 3.
V ed a rk ite k te n s h on orar fo rstå s d en betalin g so m a rk itek te n er b e re ttig e t til at kræ ve af bygh erren fo r sin m e d virk en i byggesagen. A rkitektens honorar vil i det følgen de b live d elt op i n orm alh on oraret, h on oraret fo r sæ rlige y d e l
se r o g refu sion a f udlæg. D en n e op delin g findes for det danske om rådes ved kom m en de i V ed tæ gt for A rkitektvirksom hed §§ 8 - 1 1 , i 1958-reglerne
§§ 2 - 3 , i K on gen sbroreglem es §§ 2 - 1 5 og for rådgivende ingeniørvirksom hed i D I A lm ind elige B estem m elser §§ 6 - 7 . O pdelingen genfindes i sam t
lige de undersøgte landes honorarregler. D en op delin g som anlægges i arki- tekthonorarregler indenfor d et undersøgte om råde er stort set d en sam m e.
Ikke således at forstå, at arkitektydelserne er ens, m en således, at d e enkelte faser af arkitektydelsen i reglen deles op på sam m e m åde i norm alydelser og særydelser i de undersøgte lande. A lle steder er f. eks. m erarbejde ved ændringer, m ængdeberegninger o . s .v . særydelser og om kostninger til rejser,
§ 1,11 17 m odeller, reproduktion m .v. ydelser der skal refunderes arkitekten efter u d læg.
V ed n o rm alh on oraret vil i det følgen d e blive forstået d e t vederlag, so m a rk itek te n kan kræ ve b eta lt fo r n orm alydelsen . N orm alh onoraret ved b yg
ningsarbejder har i alle d e undersøgte honorarregler fundet sit udtryk i en tabel. N orm alydelsernes indhold er beskrevet i d e pågæ ldende honorarregler og afhænger af arkitektopgavens art sam t af arkitekttraditionerne i de en k elte lande.
N orm alyd elsern e er ikke de sam m e i d e forsk ellige landes honorarregler, m en der er m eget store lighedspunkter, navnlig i principperne for norm al- ydelsens afgrænsning overfor særydelser og udlæg. I V edtæ gt for A rk itek t
virksom hed § 8 er norm alydelsen for det danske om rådes ved k om m en de beskrevet på følgen de måde:
»A r k ite k te n u d a rb ejd e r p ro je k te t, erh v e rv e r a u to rite te rn e s g o d k en d else deraf, tilrettelæ gger g ru n dlaget fo r afslu tninger af en trepriseaftalern e, k o n trollerer p å byg h erren s vegne d isses o ve rh o ld else, va reta g er o ve rle d elsen m e d a rb e jd ets u dførelse sa m t fo reta g e r den a fslu tten d e re g n sk a b so p g ø relse.«
V ed sæ ryd elser vil i det følgen de blive forstået y d e lse r fra a rk itek te n s side, so m fa ld er u den fo r n orm alydelsen , o g fo r h vilk e a rk ite k te n får h onorar.
D ette honorar for særlige ydelser m å betales af bygherren ud over norm al- honoraret. M ed honorar forstås i d enne forbindelse et vederlag, som ikke alene er en refusion a f de udgifter som arkitekten har haft, eller som er for
bundet m ed yd elsen . H on oraret for særydelser kan være forskelligt afhængig af ydelsens art. Som ek sem p el kan nævnes, at arkitektens udarbejdelse af d e- taillerede udregninger ofte vil ske efter anvendt tid, m edens arkitektens h o n o rar for konduktørbistand, jfr. § 6 II, ofte vil blive beregnet på anden m åde.
1 V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 9 er angivet en række ydelser, som efter traditionel op fattelse er særydelser. O pregningen er ikke u dtøm m ende.
V ed udlæ g fo rstå s d e udgifter, so m a rk itek te n e r b e re ttig e t til a t kræ ve a t bygh erren refu n d erer h am . V ed d isse udgifter beregnes således intet honorar til arkitekten. D æ kning for anvendt rejsetid betragtes i d en ne forbindelse som et udlæg, jfr. § 5 IV . D e n oven for om han dlede sæ rydelse vil kunne kom m e frem som udlæg. Skal der f. eks. udføres beskrivende m æ ngdefortegnelse, og lader arkitekten selv d isse udføre, vil der være tale o m en særydelse, som arki
tekten skal have honoreret. B liver den beskrivende m æ ngdefortegnelse ikke udført af arkitekten selv, m en f. eks. af et specialfirm a, b etales udgiften hertil af bygherren som udlæg.
I V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 10 er opregnet en række ek sem p ler på udlæg. O pregningen er ik ke udtøm m ende.
E n op delin g af arkitekthonoraret o g arkitektydelsen, som sket her, er ikke bindende for praksis. Ø nsker bygherren o g arkitekten i deres kontrakt at ar- 2 A rk itek tk o n trak ten
18 § l , I I bejde m ed en anden afregning, kan d e selvsagt træffe aftale herom . D en her nævnte opdeling m å d og antages at være en så fast kutym e, at den m å for
m odes at gælde i alle bygherre-arkitektforhold, hvor ikke andet særligt frem går.
III. Systematik
D en følgende frem stilling falder i tre hovedafsnit, nem lig kapitel II, som o m handler arkitektens ydelser, kapitel III, som om handler arkitektens honore
ring, og kapitel V , som om handler arkitektens ansvar. E n k elte spørgsm åls system atiske placering kan vold e tvivl. N ed en for vil blive frem stillet visse generelle principper for arkitektens virke som bygherrens tillidsm and og m ed kontrahent. E n dvidere vil blive m edtaget en kort oversigt over honorarreg
lerne i de lande, som i større eller m indre grad vil b live m edtaget i afhandlin
gen. Spørgsm ålet om arkitektens ophavsret og ejendom sret til sit projekt vil blive behandlet i § 7. Spørgsm ålet om standsning og su spension af byggesager vil b live b ehandlet i § 13 som en d el af honorarproblem et. I kapitel IV vil blive behandlet enkelte spørgsm ål, som har relation til såvel kapitel II som kapitel III, nem lig m isligholdelsesproblem erne § 15 og spørgsm ålet om afgø
relse af tvistigheder m ellem arkitekten o g bygherren § 16.
IV. Arkitekten er bygherrens tillidsmand og rådgiver
M ed udtalelsen om at arkitekten er bygherrens tillidsm and og rådgiver, jfr.
V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 4 , h envises til arkitektens stilling som bygherrens hjælper i forbindelse m ed løsn in gen af d e problem er om kring byggeop gaven , som norm alt overlades til arkitekter. H vorled es d isse opgaver er beskafne vil blive b ehandlet nedenfor, navnlig i kapitel II.
M ed udtalelsen betones endvidere, at der bør b estå et snævert tillidsforhold m ellem bygherren o g arkitekten. I A N A kap. X I 1 udtales, at »en forudsæ t
ning for at opdraget kan blive tilfredsstillende gennem ført er det, at arkitek
ten har opdragsgiverens fulde tillid, o g at arkitekten på sin side varetager o p dragsgiverens interesser på bedste m åde«. M ister bygherren tilliden til sin arkitekt, bør han skifte ham ud. A rkitekten rådgiver på om råder, hvor byg
herren har en rådgiver b eh ov. B ygherren kan sjældent selv vurdere rådenes kvalitet og rigtighed, og har han ikke tillid til, at arkitekten varetager hans interesser på bed ste m åde, bør han søge en anden arkitekt.
Til at være tillidsm and og rådgiver kræves en vis selvstæ ndighed af den som skal rådgive. Som rådgiver m å m an efterleve visse etiske krav. I en række landes honorarregler er dette uafhæ ngighedsforhold af bygherren udtalt på
§ 1, IV 19 forskellig m åde. K larest er d et gjort i A N A kap. X I 2b , hvor det siges, at arkitekten har krav på at bygherren eller hans repræsentanter ik ke påtvinger arkitekten deres m eninger i faglige spørgsm ål. E fter sv .A A kap. II § 8 b er arkitekten berettiget til at træde ud af opgaven, hvis bygherren stiller krav som m edfører at arkitekten m å slække på kravene til god teknisk praksis, se herom § 13 I. I U IA -R e g ler § 2 siges direkte, at arkitekten skal varetage sin bygherres interesser i den udstrækning, det ikke strider m od reglerne for hans erhvervsudøvelse eller d e sam fundsm æ ssige interesser.
F or at m anifestere dette tillidsforhold har D A L i V edtæ gt for A rkitektvirk
som hed § § 4 o g 5 givet bestem m elser, som tager sigte på at fastholde arkitek
ten i en klar rådgivende position.
S elv om b estem m elserne ik ke har direkte betydning for retsforholdet m el
lem bygherren og arkitekten, skal de dog om tales her.
E fter vedtægtens § 4 m o d ta g e r a rk itek te n betalin g fo r sit a rb e jd e a f b yg h er
ren og kun af ham , o g a rk itek te n m å ik k e u n der n ogen fo rm h verken d ire k te eller in d ire k te m o d ta g e eller kræ ve vederlag eller an den fo rd e l af an dre en d bygh erren .
B estem m elsen tager klart sigte på at garantere bygherren, at arkitekten ikke underhånden bliver betalt af andre, n oget som vil um uliggøre hans objektive o g saglige rådgivning af bygherren. B estem m elsen forekom m er selvfølgelig, m en giver i praksis anledning til nogle vanskeligheder. A rkitekter vil m eget ofte i deres virke skabe ting, som finder an ven delse udover den konkrete b yg
gesag. N o g e t sådant har i m ange år været kendt ved frem stillingen af lam per, belysningsarm aturer, m øbler o. lign., hvor en arkitekt til en bestem t bygning f . ek s. tegner en lam pe, som derefter sættes i produktion o g kom m er i h and e
len. A rk itek ten får en licen s af salget af lam pen. M ed udviklingen af det indu
strialiserede byggeri vil d enne licen ssitu ation blive stadig hyppigere, idet den vil blive udvidet til at gælde forskellige form er for bygningsdele, elem enter m. v. I dag findes system er, hvor h ele lejligheder blot stilles sam m en på et skelet. A llered e i dag har m ange arkitekter, som har virket i blot n ogle år, en række licensaftaler m ed forskellige form er for fabrikanter. R eglen i ved tægtens § 4 fører til, at anvender et m edlem af D A L f. eks nogle lam per, h voraf han får licen s, til en bygning, da m å han ikke oppebæ re både licen sen for de anven dte lam per o g fuldt arkitekthonorar. I alm indelighed løses denne konflikt på den m åde, at arkitekten godskriver bygherren licen sen, således at honoraret nedsættes m ed licen sb eløb et. R etsstillingen i dag er n oget m ere uklar end tidligere, hvor honorarreglerne fastsatte størrelsen af arkitektens honorar. H vis det af arkitektens aftale m ed bygherren frem går, at han for
uden det aftalte honorar oppebæ rer visse licenser, er der intet problem . F rem går noget sådant ikke af aftalen m ed bygherren, m å m an antagelig fastholde, at et oppebåret licen sb eløb skal fradrages i det aftalte honorar.
2'
2 0 § 1, IV T il illustration kan nævnes U fR 1 9 2 1 . 8 5 7 Ø L D , hvor d et vedrørende b e
regningen af en havearkitekts honorar for planer m .v . til et haveanlæ g blev fastslået, at havearkitekten ikke uden haveejerens sam tykke kunne oppebære provision fra gartnere, som havde leveret planter til haveanlæ gget.
E fter vedtægtens § 5 m å a rk itek te n ik k e d riv e e n tre p re n ø r-e lle r le ve ra n d ø r
virk so m h ed . V ed entreprenør eller leverandør forstås den, der ved aftale m ed en bygherre påtager sig at præstere arbejdsydelser, leverancer eller fær
dige podukter. B estem m elsen giver i dag en række vanskeligheder. B estem m elsens form ål er at sikre, at arkitekten er rent rådgivende, således at han ikke har n ogen erhvervsm æ ssig interesse i at give sine råd en bestem t tendens.
B estem m elsen har tillige det vigtige sigte, at arkitektstanden som sådan kan opretholdes som rådgivende i byggeriet og være adskilt fra dem , som udfører bygningsarbejdet eller er interesserede heri. O rdene entreprenør- eller le v e
randørvirksom hed skal forstås generelt o g er ik k e begrænset til d en enkelte b yggesag. B estem m elsen forbyder således, at et m edlem af D A L fabrikerer skoler o g sælger disse, sam tidig m ed at han f. eks. driver en arkitektvirksom hed, hvorved han rådgiver bygherrer o m op førelse af fabrikker og énfam ilies- huse. D e t forhold, at entreprenørvirksom heden er organiseret som et ak tiesel
skab, udelukker ikke bestem m elsernes anvendelse, hvis b lot d en pågældende arkitekt enten har indflydelse på selskabets dispositioner eller har en ikke helt ligegyldig interesse i et sådant selskabs drift og øk onom i.
V edtæ gtens § 5 stk. 2 bestem m er, at h vis d e r m e lle m en a rk ite k t og en en tre p ren ø r eller leve ra n d ø r b estå r e t så d a n t fam ilie-, forretn in gs- eller lig
n en de fo rh o ld , a t d e t kan g iv e an ledn in g til tv iv l o m , a t a rk ite k te n so m b y g h erren s uafhængige tillid sm a n d kan varetage d en n es in teresser p å fy ld e st
g ø re n d e m å d e, d a sk a l han o m g å en d e u n d errette sin b ygh erre d ero m . B estem m elsen giver ikke anledning til særlige bem ærkninger.
B estem m elsern e i vedtægtens § § 4 og 5 genfindes i F R I’s E tisk e R egler § 2, jfr. A lm ind elige B estem m elser § 1. O vertræ delsen af bestem m elsern e vil være m isligh old else fra arkitektens side og vil endvidere kunne begrunde, at han bliver ekskluderet af D A L , sam t at der rejses andre disciplinære foranstalt
ninger overfor ham . B estem m elsen genfindes i sv .A A ’s indledning, i A B K § 1 og i A N A kap. X I . 1. c.
V. Arkitekten er bygherrens medkontrahent
U d over at være bygherrens tillidsm and o g rådgiver er arkitekten bygherrens m edkontrahent, d e r fo r e t h on orar fo rp lig te r sig til a t stille sin vid en til b y g herrens d isp o sitio n og til a t løse den stille d e a rk ite k to p g a v e i o v e re n sste m m e lse m e d d e k ra v , m an fra bygh erren s sid e m e d re tte kan stille til a rk itek te n s yd e lse . H onorerer arkitekten ik ke d isse krav, vil han kunne b live ansvarlig
§ 1, V A 21 overfor bygherren herfor på sam m e m åde som andre m edlem m er af sam fun
det, der ik ke opfylder deres kontraktsm æ ssige forpligtelser. H vilk e krav b yg
herren m ed rette kan forvente, at hans arkitekt bør indfri, er stort set genstan
d en for h ele d en følgen d e frem stilling. P å dette sted skal kun diskuteres spørgsm ålet om betim eligheden af, at der oprettes en skriftlig kontrakt m ellem arkitekten o g hans bygherre, o g o m der gælder begrænsninger i arkitektens aftalefrihed.
A . B ø r d e r o p r e tte s s k r if tlig k o n tr a k t o m a r k ite k ta r b e jd e t
E fter V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 3 stk. 1 b ø r aftaler o m u dførelsen af a rk ite k ta rb e jd e t a ltid fastlæ gges v e d en skriftlig k o n tra k t, ordrebekræ ftelse el. lign. B estem m elsen svarer til sv .A A kap. I § 1, hvor der bestem m es, at der bør laves skriftlig aftale m ellem opdragsgiveren og den sagkyndige. I d enne aftale skal så tydeligt, som forholdene tillader, bestem m es såvel op ga
vens beskaffenhed og om fan g som den sagkyndiges stilling i forhold til andre af opdragsgiveren anvendte rådgivere sam t til entreprenører og leverandører, ligesom o gså beregningsgrundlaget for honoraret o g betalingsform en for dette anføres. T ilsvarende b estem m else findes i A N A kap I, H A R art. 3 og H F A art. 1.
O pfordringen til at søge aftalerne om udførelsen af arkitektarbejdet skrift
lig fikseret har sin naturlige begrundelse i honorarreglernes ophæ velse. Så
læ nge D A L ’s honorarregler var gæ ldende, var b eh ovet for skriftlige aftaler ik ke så stort, idet h onorarreglem e løste de fleste vigtigere tvivlsspørgsm ål, n avnlig spørgsm ålet om arkitektens yd else o g om arkitektens honorar. Selv om en ræ kke af honorarreglem es bestem m elser stadig m å antages at gælde som kutym er, vil selve b estem m elsern e om honorarets beregning og størrelse ikke kunne forventes anerkendt som kutym er af d om stolen e, hvorfor en arki
tekt m å forudse at k om m e ud i betydelige vanskeligheder, såfrem t han ikke har lavet n ogen aftale m ed bygherren om hvordan honoraret skal b ereg
nes. D ertil kom m er, at d en vejledning som arkitekt og bygherre hidtil har kunnet påregne gennem D A L ’s retsudvalg i forbindelse m ed forståelsen af honorarreglem e, ikke læ ngere kan yd es, m edm indre der findes en aftale, på grundlag af hvilken retsudvalget kan foretage en b ed øm m else af retsforhol
d et m ellem p ártem e.
D e t b estem m es videre i § 3 stk. 2 i V edtæ gt for A rkitektvirksom hed, at d e i ved tæ g ten in d eh o ld te regler b ø r a n ven d es so m gru n dlag fo r aftaler m e lle m a rk itek te n o g bygh erren , o g a t a rk itek te n b ø r sik re sig, a t bygh erren e r b e k e n d t m e d ved tæ g ten s in dhold.
V edtæ gt for A rkitektvirksom hed danner for en række spørgsm åls ved k om m en de u dgangspunktet for en aftale m ellem arkitekten og bygherren, m en
2 2 § 1, V A vedtægten kan ikke stå alene, allerede fordi vedtægten intet bestem m er om størrelsen af arkitektens honorar. D a vedtægten im idlertid tager stilling til en række spørgsm ål i retsforholdet m ellem arkitekten o g bygherren, har D A L fundet det rigtigt at opfordre arkitekter til at gøre deres bygherrer bekendt m ed vedtæ gtens indhold, forinden byggeopgaver påbegyndes. A f hensyn til en eventuel frem tidig d isku ssion bør arkitekten sikre sig b e v is for, at bygherren er gjort bekendt m ed vedtægten, f. eks. ved at d enne frem sendes til bygherren m ed et brev, hvori arkitekten sam tidig bekræfter d e aftaler, som m åtte være truffet.
E r ingen aftaler truffet m ellem arkitekten og bygherren, opstår der navnlig vanskeligheder, når a rk itek te n s h on orar skal fastsættes. M ed udgangspunkt i obligationsrettens alm indelige regler, jfr. købeloven s § 5, må det antages, at bygherren i dette tilfælde skal betale det, arkitekten forlanger, m edm indre n oget sådant m å anses for at være ubilligt. A fgørelsen af, om det honorar arkitekten forlanger er ubilligt, henhører under d om stolene, hvorfor arkitek
ten risikerer at skulle i retssag for at få sit honorarkrav afgjort. I tilfælde af retssag vil spørgsm ålet om honorarets rim elighed antagelig blive afgjort, efter at et retligt syn og skøn har vurderet o g gennem gået arkitektens arbejde. En sådan frem gangsm åde kan forsinke betalingen af arkitektens honorar i m eget lang tid og er forbundet m ed store om kostninger, hvorfor den bør undgås gen nem en forudgående aftale. N ogen m ulighed for i D A L at indhente en u d talelse om , hvor stort et rim eligt honorar vil være for en b estem t op gave, gives næppe. E fter m on op olloven s b estem m elser m å det antages, at D A L vanskeligt kan give en sådan vejledning.
E r der truffet en aftale om arkitektens honorar, m en opstår der tv iv l om , h va d aftalen går u d på, m å en sådan tvist afgøres under hensyn til, hvad der foreligger af bevis i sagen. I tilfælde, hvor der er tvivl om , hvad en aftale går ud på, kan m an ikke gå ud fra, at arkitektens påstand bør følges, således som det vil være hovedreglen, hvis ingen aftale er truffet, jfr. U fR 1 9 0 9 . 8 2 8 L H S D , hvor en arkitekt, der skulle føre tilsyn m ed op førelsen af en villa, påstod, at honoraret var fastsat til kr. 1 .6 0 0 ,- , m edens bygherren påstod, at honoraret var sat til kr. 1 .5 7 5 ,- og hvor det b lev antaget, at arkitekten m åtte b evise, at der var tilsagt ham et honorar på kr. 1 .6 0 0 ,- .
F or fuldstændighedens skyld skal nævnes, at D A L har udarbejdet stan
dardform ularer for aftaler om arkitektarbejde.
B . S æ rlig e g ræ n s e r f o r a f ta le fr ih e d e n
D e i V edtæ gt for A rkitektvirksom hed kap. 2 indeholdte regler om forholdet m ellem arkitekten o g bygherren er deklaratoriske, således at de viger for m od stående aftaler.
§ 1, V B 23 A f m ulig betydning som en begrænsning i aftalefriheden er reelt kun ved tægtens § 11 om , at m e d le m m e r a f D A L er fo rp lig te l til a t beregn e sig e t h onorar, so m d æ k k er o p g a ve n s forsvarlige g en n em førelse o g fyld e stg ø re n d e varetagelse af bygh erren s in teresser; h on oraret sk a l fa stsæ ttes således, a t d e t ik k e e r u rim eligt o v e rfo r bygh erren , o g så led es a t a rk itek te n ik k e derig en n em p å fø rer k o lleg er en illo ya l kon ku rren ce.
B estem m elsen har sin h elt naturlige begrundelse i øn sket om at bevare arkitektarbejdet af en vis standard kunstnerisk og teknisk set, således at en ophæ velse af honorarreglerne ik ke m edfører en forringelse af arkitektydel- serne. K ravet om , at arkitektens honorar skal være rim eligt for såvel arkitekt som bygherre, svarer til reglen i retsplejelovens § 134 om fastsæ ttelsen af advokaters salær. F or arkitekters vedkom m ende er kravet af kollegial art, således at m an ikke m ed hjem m el i vedtægten har m ulighed for at bryde ind i sluttede aftaler om honoraret, hvad enten honoraret m å skønnes at være for h øjt eller for lavt. D e en este sanktioner, der m uligvis kan være tale om at bringe i an ven delse overfor et m edlem af D A L som krænker b estem m elsen, er udelukkelsen af D A L eller andre disciplinæ re sanktioner.
V edtæ gtens § 11 svarer til U IA -R e g le r § 1 1 , hvorefter a rk itek te n har ret til rim elig t o g retsm æ ssigt ved erla g fo r sine yd e lse r, h eru n der også fo r ideer d e r n yttiggøres. H an sk a l lade sig b etale m e d h on orar eller løn, m en u nder ingen om stæ n d ig h ed er m e d p ro v isio n eller a n del i o versk u d .
I forbindelse m ed vedtæ gtens § 11 er d et naturligt at rejse spørgsm ålet, om bygherren i tilfælde, hvor honoraraftale ikke er truffet, kan være beret
tiget til at form ode, at a rk itek te n s y d e lse er vederlagsfri. D a arkitekten er bygherrens m edkontrahent og driver et virke som professionel rådgiver, må udgangspunktet klart være, at a rk itek te n har k ra v på h on orar fo r sin bistand.
I visse tilfælde har arkitekten d og kun krav på honorar for det videregående arbejde, jfr. § 3 II. D e dom m e, som nægter honorar for »arkitektbistand«, om handler bistand yd et af andre end arkitekter. S e således U fR 1 9 4 5 . 1 0 9 0 H D , hvor en m urerm ester, der havde et arbejde i entreprise, ikke antoges at have krav på vederlag for tegnearbejde og tilsyn.
VI. Oversigt over arkitekthonorarregler m.v.
A . N o r d e n
E n oversigt over udviklingen i Danmark vedrørende arkitekthonorarreglerne er givet i § 1 I ovenfor sam t i § 8 I. T il supplering skal her blot nævnes, at foruden D A L ’s honorarregler findes honorarregler vedrørende arbejde udført af de Kgl. bygningsinspek
tører. Disse honorarregler vil blive behandlet nedenfor i § 9 III. I tilslutning til D A L ’s honorarregler af 1958 h ar D A L sluttet aftale med Fæ llesorganisationen af alm ennyttige boligselskaber om en standardform ular for aftaler om arkitektbistand ved boligbyggeri
2 4 § 1, VI A og med D en danske K øbstadforening om en standardform ular for aftaler om arkitekt
arbejde ved kom m unalt byggeri. O rganisationerne har gensidigt forpligtet sig til at a n befale deres m edlem m er at bruge standardaftalerne. D e i disse form ularer indeholdte regler fraviger på enkelte p unkter 1958-reglernes bestemm elser. I tilfælde, hvor sådanne fravigelser h ar betydning fo r behandlingen i det følgende, vil der blive redegjort for disse fravigelser. F o r det danske om rådes vedkom m ende findes endvidere D ansk Ingeniørfor
enings etiske regler og A lm indelige Bestemmelser vedrørende rådgivende ingeniørvirk
som hed. Selv om disse regler vedrører rådgivende ingeniørers virke, er en række af reg
lerne svarende til arkitektreglerne og vil d erfor blive m edtaget i det følgende. De rå d givende ingeniører er organiseret i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der er en forening tilsluttet D ansk Ingeniørforening.
I Sverige findes reglerne om arkitektens honorering m .v. i en række regler. H oved
reglerne findes dels i Svensk A rkitekttaxa af 19. juni 1954, som er udarbejdet af Sven
ske A rkitekters R iksförbund sam t i de af Svenska Teknologforeningen udarbejdede al- m änna A rvodesnorm er for rådgivande ingenjörs- och A rkitektverksam het af 1956 (sv.
AA), som er æ ndret ved A lm änna Bestäm m elser fö r K onsultuppdrag inom A rkitekt- och Ingenjörverksam het af 26. novem ber 1965 (ABK).
Disse regler suppleres med K om plim ent til svensk A rkitekttaxa gällande fö r arvodes- uppgörelser baserede p å byggnadsvolym af 1961, K om plim ent till svensk A rkitekttaxa gällande för större bostadsom råden af 1956, hvilken sidstnævnte også er udgivet som Regler fö r beräkning af arkitektarvode vid statliga husbyggnadsföretag af 1958.
I Norge har N orske A rkitekters Landsforbund udarbejdet et sæt honorarregler A rki
tektnorm en (A NA ) af 1. april 1961 m ed revision af 1963.
A rkitektnorm en er fo r tiden under revision. A rkitektnorm en giver vejledende regler for arkitektydelser og honorering, men individuelle fravigelser fra norm en kan aftales.
I Finland h ar Finlands A rkitektforbund den 28. oktober 1960 godkendt G runder för beräkning av arkitektarvode (FAA). Reglen er bindende m inim um sregler fo r m edlem m er af Finlands A rkitektforbund.
I Island h ar A rkitektfelag Islands i 1960 vedtaget G jaldeskrä som m edlem m erne er pligtige at følge som minim umsregler.
B . L a n d e u d e n fo r N o r d e n
F o r engelske arkitekters vedkom m ende h a r T h e R oyal Institute o f British A rchitects vedtaget C onditions o f Engagem ent and Scale o f Professional Charges (RIBA -Condition) med virkning fra 1. januar 1962. Reglerne suppleres m ed Scale o f Professional Charges to Respetitive Housing W ork o f 1. M ay 1962. R eglerne er bindende m inim um sregier fo r m edlem m er af RIBA. R eglerne er i øjeblikket under revision.
D e vesttyske honorarregler findes i G ebührenordnung fü r A rchitekten af 1950 (GOA 1950) med senere ændringer. H onorarreglerne h ar form af en bekendtgørelse udsendt af det vesttyske Ø konom im inisterium . Reglerne er bindende fo r m edlem m er af Bund D eutscher A rchitecten.
I Holland er honorarreglerne for arkitektarbejde indeholdt i A lgem ene Regelen voor de honorering van de A rchitect en de vedere rechtsverhouding tussen O pdrachtgever en architect (H A R) givet i 1956 af det hollandske arkitektforbund. U dover disse gene
relle regler er truffet aftale m ellem arkitektforbundet og organisationer og m yndig
heder, som varetager visse specielle byggeopgaver, dette gælder således visse boligfor
§ 1, VI B 25 m er, restaureringsarbejder af kunstnerisk art, statsstøttet byggeri, handelsmæssige boli
ger og kirkelige konstruktioner.
Reglerne er bindende m inim um sregler fo r m edlem m er af det hollandske arkitekt- forbund.
I Belgien findes to sæt honorarregler vedtaget af hver sin arkitektforening, nemlig:
Barerne des honoraires vedtaget 1960 af Société C entrale D ’architecture de Belgique (HSC), og Barém e M inim um D ’honoraires vedtaget 1959 af F ederation Royale des Societes D ’architectes de Belgique (HFA). D er arbejdes på en sam m enslutning af de to organisationer og på udarbejdelse af et fælles sæt regler.
Reglerne er vejledende, m en m edlem m erne af organisationerne er m oralsk forpligtet til a t følge reglerne. I H F A siges det således i indledningen, at de honorartakster, der er fastsat i H F A , er takster, u nder hvilke enhver arkitekt, der vil bevare sin værdighed og den m oralske standard, han h ar i det nuværende sam fund, ikke på anstændig vis kan yde assistance.
I Frankrig h a r Conseil Supérieur de Fordre des Architectes vedtaget Barém e m ini
m um des H onoraires düs å l’A rchitecte (FBH). Reglerne er bindende m inim um sregler fo r arkitektorganisationens m edlem m er.
I Østrig er arkitekthonorarreglen på sam me måde som i Vesttyskland fastsat i henhold til bekendtgørelser af 1957 af det Østrigske H andelsm inisterium . G ebühreordnung für A rchitekten er gældende fra 1. jan u ar 1960. (G OA 1960). Reglerne er bindende fo r den østrigske arkitektsektions m edlem m er.
C . U I A
Som grundlag fo r bedøm m elsen af arkitektens retsstilling m å m edtages de af U nion International des A rchitectes udarbejdede etiske regler for arkitektvirksom hed »Droits et Devois des Architectes«. Bestem melserne frem træ der som udtryk fo r principper der er gældende fo r udøvelse af arkitektvirksom hed i de lande, som er tilsluttet U IA . D AL er m edlem a f U IA .
K A P I T E L 2 : A R K I T E K T E N S Y D E L S E
§ 2 : Almindelige bemærkninger
I. Arkitektopgaven
A rkitektopgavens indhold afhænger af, hvilket arbejde bygherren ønsker, at arkitekten skal udføre. A rkitektopgavens indhold er i større eller m indre grad afhængig af kontraktsforholdet m ed bygherren. D e følgen de bem ærk
ninger m å derfor læ ses m ed det naturlige forbehold som kan fø lg e af særlige aftaler m ed bygherren, eller som kan følge af selve opgavens art.
I det følgen d e skal søges beskrevet a rk itek te n s y d e lse ve d en n orm al b yg g e
op g a ve . U d en for beskrivelsen vil blive holdt arkitektens opgave ved byplaner, visse dekorative opgaver m .v ., ligesom arkitektens op gave i forbindelse m ed et fuldt industrialiseret byggeri kun vil blive sporadisk berørt i tilfælde, hvor d et vil være naturligt i forb ind else m ed beskrivelsen af den k lassiske arkitekt
op gave.
B eskrivelsen vil rette sig på arkitektopgaven, således som den tager sig ud i dag. M ed d en udvikling, som er i gang, m å det forudses, at arkitektopgaven i tiden frem over vil blive ændret en del. D ette skyldes ændringen inden for hele b yggeprocessen, sam t at det m å form odes, at byggerier i gam m eldags forstand vil blive stadig sjældnere.
V ed beskrivelsen af arkitektopgavens indhold kan forskellig system atik tænkes anvendt. I d et følgen d e vil i II—III b live beskrevet visse generelle retningsninier vedrørende arkitektydelsen, og derefter vil yd elsen b live beskre
vet i relation til det forberedende arbejde (§ 3), selv e projekteringen (§ 4 ) og byggeriets p åbegyndelse o g gennem førelse (§ 6). I § 5 vil b live b ehandlet en kelte spørgsm ål, som har relation til h ele byggesagen. Ved frem stillingen kunne m an h ave ben yttet den honorarm æ ssige opdeling af norm alydelser, særydelser og udlæg. En sådan sondring kunne være naturlig begrundet i en honorar- m æssig op delin g af opgaverne, m en forekom m er unaturlig, når opgaverne som sådan skal beskrives. V ed beskrivelsen af de en k elte d ele af arkitekt- op gaven , vil det d og blive anført, i hvilket om fang de en k elte ydelser efter traditionel op fattelse er dækket af norm alhonoraret, og hvilke ydelser der m å betales udover norm alhonoraret, i det om fan g aftale om andet ikke er truffet.
D e n valgte system atik er frem stillingsteknisk begrundet. I praksis vil de enkelte faser af byggesagen glide naturligt over i hinanden, og ofte vil d e have hinanden som forudsæ tning. U nder det forberedende arbejde m ed program læ gningen vil arkitekten f. eks. m eget ofte udarbejde enkelte skitser for at klargøre bygherrens tanker og intentioner.
S 2, II 27
II. Arkitektopgaven er en enhed
F o rm ålet m e d a rk itek te n s virk e e r a t sk a b e gru n dlaget fo r op fø relsen af en bygn in g o g a t påse, a t bygn in gen o p fø re s i o v e re n sstem m else m e d d e t v e d tagn e grundlag. N år bygningen er opført i overen sstem m else m ed grundlaget, er arkitektopgaven løst, og det er i så h en seend e m indre afgørende, om det arbejdsm ateriale, som arkitekten har udarbejdet, er m ere eller m indre d etal
jeret eller udbygget. A r k ite k te n s h on orar er betalin gen fo r hans m e d virk en til a t få bygn in gen o p a t stå o g er ik k e betalin g fo r stø rre eller m in dre an tal teg
ninger, b e sk rive lse r eller lignende. K an d et tænkes, at en arkitekt kun m ed et m eget ringe projektm ateriale, m en f. eks. m ed en stor personlig indsats under byggeriet, kan gennem føre bygningens op førelse, kan det m indre pro
jektm ateriale ik ke bevirke en reduktion af honoraret. I overen sstem m else her
m ed b estem m es i 1958-reglernes § 6 stk. 2, o g i K on gen sbroreglem es § 19, at d e t ik k e kan b ev irk e n oget fradrag i h on oraret, a t en k elte y d e lse r ik k e har foreligget, når byggesagen iø v rig t e r fø rt frem på fy ld e stg ø re n d e m åde.
Er byggesagen im idlertid ikke ført frem på fyldestgørende m åde, eller er byggesagen standset af en eller anden grund, opstår b eh ovet for at vurdere om fanget af d et af arkitekten præsterede arbejde i forhold til norm alydelsen.
A t arkitekten i sådanne tilfælde ikke har krav på fuldt honorar udtales i 19 5 8 - reglerne o g følger af alm indelige obligationsretlige regler, se f. eks. § 13 neden
for.
I 1958-reglernes § 1 stk. 1 og i K on gen sbroreglem es § 19 stk. 1 b estem m es, at d e t er en forudsæ tn in g fo r h on orarkrav i h en h old til reglerne, a t a rk i
te k ten h ar p ræ steret e t arb ejd e sva ren d e til de i reglern e an givn e norm ale yd e lse r. E r der i d et konkrete tilfælde truffet andre aftaler m ed bygherren om arkitektens ydelser, m å sådanne aftaler følges. M ed hen blik på de til
fælde, hvor der opstår b eh ov for kun at honorere arkitekten for visse af de n orm ale ydelser, har såvel 1958-reglerne i § 6 som K on gen sbroreglem e i § 8 opstillet en m eget grov op delin g af de en k elte ydelsers indbyrdes relative størrelser. Fastlæ ggelsen af de en k elte deles relative størrelser er undergået ændringer gennem tiden i takt m ed projekteringsprocessens ændring. T en d en sen er klart gået i retning af, at projekteringsprocessen i større grad betragtes som en enhed, når skitserne er leveret og m an er enige om , hvorledes b yg
ningerne skal være. T ilvejebringelsen af arbejdsgrundlaget er i 1958-reglerne delt i h ovedtegninger 3 0 % , detailtegninger 15 % o g arbejdsbeskrivelse 1 0 % . I K on gen sbroreglem e er d isse d ele af ydelsen slået sam m en til 5 0 % af den sam lede ydelse, n oget som forekom m er rigtigere, når h envises til, at projek
ter idag norm alt udarbejdes som totalprojekter.
Efter såvel 1958-reglerne som K on gen sbroreglem e forudsættes det, at de faser af projekteringen, for hvilke arkitekten skal have honorar når b ygge
